Klima- og Miljøudvalget



Relaterede dokumenter
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

VINDMØLLER ORGANISERING OG FINANSIERING

Muligheder for et grønt elvalg

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november Jette Ellegaard Vejen

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

EU's borgmesteraftale om klima.

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Det åbne land og de mindre byer

Deklarering af el i Danmark

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Transkript:

Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg 20. januar 2014 Baggrund Kommunens Klimaplan 2013-2014 indeholder en række initiativer om energibesparelser, øget energieffektivitet, og vedvarende energiforsyningsanlæg, der skal medvirke til at opfylde kommunens klimamålsætninger. I forlængelse af kommunens beslutning om at der ikke skal opstilles landvindmøller i kommunen, har udvalget den 28. august 2013 (punkt 332) ønsket at få belyst, hvilke alternative muligheder der er for at opfylde kommunes klimamålsætninger. Formålet med dette notat er at give en oversigt over de handlemuligheder, der har været ønske om at få belyst. De enkelte initiativer analyseres for betydningen af mere vedvarende energi, opfyldelse af klimamålsætningerne samt de økonomiske perspektiver. Forvaltningen har søgt rådgivningsbistand, notater ligger som bilag i sagen. Der er videre redegjort for Klimakommuneaftalen samt Borgmesterpagten og dens CO2 beregninger. De overordnede principper og aktuel vedvarende energi (VE) produktion afslutter notatet. Oversigt 1. Køb af vindmølleanparter/andele. 2. Køb af Grøn Strøm. 3. Vedvarende energianlæg indenfor kommunen. 4. Klimaaftaler og målsætninger. 5. Principper. 6. Indstilling 1. Køb af vindmølleandele Køb af vindmølleandeles betydning for mere vedvarende energi afhænger af, om der investeres i vindmøller der allerede er opsat eller kommende nyopførte vindmøller. Investeres der i nyopførte, vil det betyde mere ny VE i el nettet og derfor opfylder initiativet additionalitetsprincippet (der kommer mere VE). Investeringer i nye møller medvirker dermed positivt til etablering af nye vedvarende energianlæg og opfylder substitutionsprincippet, når der fortrænges fossile brændsler og medvirker dermed til at begrænse CO2-belastningen. (se mere om disse principper i afsnit 5).

Side2/5 Hvis der købes vindmølleandele, bør der ikke investeres i havvindmøller, fordi disse vindmøller opføres uanset kommunens investering og derved ikke bidrager til at etablere nye vindmølleanlæg. Betydning for klimamålsætningerne Initiativet opfylder ikke umiddelbart lokalitetsprincippet om mere VE i kommunen som geografi, og det er usikkert hvor meget investeringen i kyst- og landvindmøller, kan medvirke til at opfylde klimamålsætningerne i forhold til Borgmesterpagten. Der er dog eksempler på, at kommuner er indgået i kyst- og landvindmølleprojekter udenfor kommunen og har besluttet, at det opfylder (dele af) deres klimamål. Københavns Kommune har indgået aftale med HOFOR om at købe kyst- og landvindmøller, og sammen med nyetablering af kraftvarmeanlæg baseret på flis opnår Københavns Kommune 100 % CO2 neutralitet i 2025. Det er vurderingen, at beregning af CO2-reduktionen, ved investeringer i vindmøller udenfor kommunen, først kan opgøres når KL s nye CO2 beregner kommer i løbet af foråret 2014. Der er på nuværende tidspunkt eksempelvis muligt at købe andele i én af tre nye landvindmøller på Prøvestenen på Amager. Ifølge oplysningerne producerer møllerne allerede grøn strøm. To møller ejes af HOFOR/Københavns kommune. Den tredje mølle bliver opdelt i 4.000 andele til salg til private interessenter. Hver andel forventes årligt at producere 1 MWh og koster ca. 5.000 kroner. Der er en forventet tilbagebetalingstid på 11 år og en beregnet årlig forrentning af investeringen på 7,5 %, der eventuelt kan nyinvesteres i energireduktion. Der er ca. 500 andele ledige. Ved èngangskøb af fx 170 andele (850.000 kr.) vil den årlige produktion være ca. 170 MWh svarende til 1 % af Roskilde Kommunes elforbrug. Investeringen vurderes stort set risikofrit. Det vil løbende være muligt at købe andele i andre nyopførte land- og kystvindmøller end Prøvestenen. Landvindmøller producerer strøm til ca. 40 øre pr. kwh. Havvindmøller producerer strøm til en pris på ca. 90-120 øre pr. kwh. 2. Køb af Grøn Strøm Indkøb af Grøn Strøm er en metode til at sikre at den strøm, der forbruges, er produceret på vedvarende energianlæg (vandkraft, vindkraft etc). Grøn Strøm udbydes af flere elselskaber og findes i flere variationer, hvilket er beskrevet i Branchedeklareringen for elprodukter med klimavalg. Roskilde Kommune køber i forvejen strøm hos SEAS-NVE, der også kan tilbyde Grøn Strøm ved Global Energi, der donerer midlerne til en Klimafond, der investerer i nye vindmøller. Global Energi er i Branchedeklarationen klassificeret som A type, der sikrer additionalitetsprincippet ved opkøb af oprindelsesgarantier. Ved overvejelser om at kommunens eget elforbrug delvist skal dækkes af Grøn Strøm, anbefales det at købe denne variation af Grøn Strøm.

Side3/5 Betydning for klimamålsætningerne Grøn Strøm kan indgå i det årlige reduktionsmål i Klimakommuneaftalen, men må højst dække 10 % af den reduktion på 2 %, som kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med årligt. Med dette udgangspunkt kan der højest købes Grøn Strøm til at dække ca. 300 MWh svarende til en årlig merudgift på ca. 40.000 kr. Hvis hele Kommunens samlede elforbrug på ca. 17.000 MWh (2013) skal være 100 % CO2- neutralt vil det medføre en årlig merudgift på ca. 2.100.000 kr. til indkøb af Grøn Strøm. Frederiksberg Kommune har eksempelvis i forbindelse med budgetaftale 2013 besluttet at indkøbe grøn strøm fra Global Energi svarende til 25 % af elforbruget i 2013, samt 50 % af elforbruget i de kommende år. Merudgiften til Grøn Strøm vil skulle tages af kassebeholdningen, da institutionernes budget til forbrugsafgifter er afstemt i forhold til det faktiske forbrug og omkostningsniveau. I budgettet er der afsat kr. 25 mio. til energirenovering af de kommunale ejendomme og såfremt midlerne bevilges, må det forventes, at forbruget på el og varme vil reduceres væsentligt med positiv effekt for klimabelastningen. 3. Vedvarende energi (VE-) anlæg Samlet set stod elforbrug for 43 % af CO2 udledningen i kommunen i 2008. Det årlige elforbrug for hele kommunen lå på 778.597 MWh. I 2012 blev der produceret 15.651 MWh vedvarende el indenfor kommunegrænsen ved solceller og vindmøller, svarende til 7 % af det samlede elforbrug i 2008. Selvom tallene stammer fra forskellige årstal viser det, at det stadig kun en meget lille del af kommunens elforbrug der bliver dækket af VE anlæg. Solceller Etablering af vedvarende energianlæg i form af solceller der producerer strøm, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitetsprincippet, når anlæggene etableres i kommunen, mens omfanget af opfyldelsen af substitutionsprincippet er uklart (se afsnit 5). Solvarme Opstilling af solvarmeanlæg som supplement til fjernvarmeforsyningen eller som selvstændige nærvarmeanlæg eksempelvis til forsyning af et mindre landsbysamfund, opfylder både lokalitetsprincippet og additionalitets-princippet. Substitutionsprincippet er opfyldt hvis solvarme erstatter olie, gas eller elvarme (se afsnit 5) Ved etablering af solvarme vil det kræve at Roskilde Fjernvarme eller landsbysamfund vil anvende muligheden for at supplere varmeforsyningen med solvarme. Betydning for klimamålsætninger VE anlæg etableret indenfor kommunegrænsen hjælper til med at få opfyldt klimamålsætningerne.

Side4/5 Solceller der producerer el giver den største CO2 reduktion. Solvarme og dens betydning for klimamålsætningerne, afhænger af hvilken varmekilde/ energiform, der bliver erstattet. Ligesom mange private har etableret solceller på deres boliger har både Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning etableret solcelleanlæg på egne bygninger. Produktionen på disse anlæg giver mere vedvarende el i elnettet og tæller med i Borgmesterpagtens CO2 opgørelser. Kommunerne har mulighed for at etablere vedvarende energianlæg solceller og solvarme for varmeforsyning. Et eventuelt initiativet kunne gennemføres i samarbejde med Roskilde Forsyning eller andre aktører, der kan udarbejde projektbeskrivelse og økonomi til kommunens godkendelse og eventuelt kommunekredit. Realiseringshorisonten vil i et sådant tilfælde være omkring 3-5 år. Solceller producerer strøm til en pris på ca. 53 øre pr. kwh. Solvarme som supplement til fjernvarme eller selvstændig lille enhed er teknisk muligt, men de økonomiske perspektiver er usikre. Anlæg til solvarme producerer varme til en pris på ca. 25 øre pr. kwh 4. Klimaaftaler og - mål Kommunen har indgået to aftaler om reduktion af CO2-udledningen: Klimakommuneaftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med 2 % årligt i kommunen som virksomhed. Resultaterne opgøres hvert år i kommunens Grønne Regnskab. De tiltag, der tydeligt reducerer CO2 udledningen, er nedsat energiforbrug i kommunens bygninger ved adfærdsændringer og energirenovering af kommunens bygninger, effektivisering af bilparken og IT- besparende indsatser. Ifølge aftalen er det tilladt at købe Grøn Strøm svarende til 10 % af den årlige 2 % CO2 reduktion for kommunens samlede energiforbrug. Kortlægningen af CO2-udledning i kommunen opgøres på baggrund af energiforbruget i skoler, institutioner og administrationsbygninger samt til transport. Borgmesteraftalen, indeholder mål om at reducere CO2 udledningen med mere end 20 % inden 2020 i kommunen som geografisk område. Aftalen inkluderer udarbejdelsen af en Sustainable Energy Action Plan (SEAP). I Roskilde har den 2-årige Klimaplan denne funktion. Regnskabet over CO2 udledningen opgøres hvert 4 år. Første gang i 2010 med data fra 2008, næste gang i 2014 med data fra 2012. Der er således ingen status på udviklingen før medio 2014. Kortlægningen af den geografiske CO2 udledning er delvist baseret på nationale tal, estimerede data og statiske beregninger. 5. Principper Udover energibesparelser og energieffektiviseringer er der mulighed for at begrænse CO2- udledningen ved at etablere eller indgå i vedvarende energiprojekter i og udenfor kommunen. For at sikre, at initiativerne reelt medfører en begrænsning af CO2 udledningen og medvirker til at opfylde kommunens klimamål bør følgende principper iagttages:

Side5/5 Et initiativ der drejer sig om VE-produktion inden for kommunens afgrænsning (lokalitetsprincippet) og gennemført af kommunen, har større effekt i form af kommunens mulighed for at indregne indsatsen som en reduktion i egen klimabelastning (jfr. Borgmesterpagten). Et initiativ skal sikre etablering af nye vedvarende energianlæg, der medfører ny vedvarende energiproduktion (additionalitetsprincippet), for at initiativet kan regnes som en reel reduktion af CO 2 -belastningen. Initiativerne til VE-produktion skal ikke blot medføre en vedvarende energiproduktion men indgå i et system, der medfører en reduktion af forbruget af fossil energi lokalt eller nationalt (substitutionsprincippet). Hvis VE-anlæg skal opfylde substitutionsprincippet, skal initiativet som følge af tidsforskydninger mellem produktion og forbrug i højere grad kunne oplagre energi (el/varme)og opfylde kravet om tidsforskydning af forbrug til tidspunkter, hvor el/varme produceres på basis af kul/olie eller gas. Initiativer bør opfylde flest principper for at sikre reduktion af CO2 udledningen. Energisystemerne er komplekse og initiativernes påvirkning af CO2 udledningen, vil altid være behæftet med en usikkerhed. Endvidere skal det overvejes, hvordan det konkrete initiativ organiseres i relation til selskabsform. Ifølge kommunalfuldmagten har kommunen ikke mulighed for at anvende et afkast fra energiaktiviteter uden at der sker en modregning i bloktilskuddet. Dette problem kan løses ved at aktiviteten gennemføres i et selvstændigt energiselskab, der anvender et overskud til nye energiaktiviteter inden for selskabet. Oprettelse af et selvstændigt selskab til at varetage initiativet er derfor en mulighed. En anden mulighed kunne være at gennemføre initiativerne i anlæg i samarbejde med Roskilde Forsyning, eventuelt som et underselskab. Kommunen deltager i et projekt om Strategisk Energiplanlægning (STEPS), der i løbet af 2015 skal medvirke til at afklare hvilke initiativer, der bør etableres i Region Sjælland for bedst at sikre opfyldelsen af de 3 principper, herunder kommunens muligheder for at opfylde klimamålsætningerne. 6. Indstilling På baggrund af analyserne anbefaler forvaltningen at udvalget drøfter følgende muligheder: 1. Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for 850.000 kr., 2. Roskilde Kommune indgår enten aftale om indkøb af Grøn Strøm for 40.000 kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3. Roskilde kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for 2.100.000 kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt.