KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Den nye bane Kbh-Ringsted, BANEDANMARK Relevante underentreprenører Afgørelse om vilkårsændringer til udledningstilladelse af 19/6-2015 21-11-2016 Sagsnr. 2015-0049888 Dokumentnr. 2015-0049888-6 Rambøll Danmark A/S har på vegne af Den nye bane Kbh-Ringsted, Banedanmarks entreprenør Per Aarsleff A/S ansøgt om tilladelse til udledning af 6000 m³ oppumpet grundvand fra Hvidovre Kommune til Damhusåen. Banedanmark har allerede en tilladelse fra Københavns Kommune til udledning af oppumpet grundvand der er renset via kulfilter (2015-0049888-2). I henhold til Miljøbeskyttelseslovens (Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) 28, stk. 1 meddeles hermed midlertidig tilladelse til udledning af renset grundvand fra byggeplads. Vandet kan udledes til Damhusåen ved overholdelse af nedenstående vilkår: Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed i henhold til Miljøbeskyttelseslovens (Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016) 28, stk. 1 tilladelse til midlertidig udledning af op til 6000 m³ ved udledningspunkt U114 (bilag 1) kan rummes af den eksisterende tilladelse, med følgende ændringer: Vilkår 1: Gammelt vilkår: Der må udelukkende udledes vand til åen i forbindelse med aflastning af grundvandsinfiltration, jf. den gældende tilladelse til grundvandssænkning. Nyt vilkår: Der må udelukkende udledes vand til åen i forbindelse med aflastning af grundvandsinfiltration i Københavns Kommune, jf. den gældende tilladelse til grundvandssænkning, samt 6000 m³ renset grundvand fra afværgeprojekt i Hvidovre Kommune Der må ikke ske samtidig udledning som der sker udledning fra Damhusledningsprojektet. Vilkår 2 tilføjelse: samt udledningspunkt 719167.4646, 6173025.4719 Vilkår 3 tilføjelse: udledning i udledningspunktet (U114) 719167.4646, 6173025.4719 må ske over vandoverflade. Øvrige vilkår er gældende for denne del af udledning som angivet i eksisterende tilladelse. Miljø ved Større Byggeog Anlægsprojekter Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S Mobil 2910 2618 E-mail Kbh-Ringsted@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149
Partshøring Afgørelsen har været i partshøring hos ansøger og Hvidovre Kommune. Der var ingen bemærkninger til udkastet fra begge parter. Vurdering og konklusion Det er forudsat at der jf. vilkår 14 udtages en vandprøve af vandet der søges udledt som repræsenterer de i tilladelsens vilkår 9 fastsatte parametre. Center for Miljøbeskyttelse vurdere på baggrund af, at udledningen søges at pågå i en kort periode med forventeligt høj vandstrøm i åen samt, at der er tale om oppumpet grundvand der kulfilterrenses, at det kan tillades at der udledes vand til Damhusåen uden risiko for åens tilstand. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 20. december 2016. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Side 2 af 5
Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bo C. Christiansen 2910 2618 eller Helle Beck 6114 2014 alternativt Kbh- Ringsted@tmf.kk.dk. Grundlag for afgørelsen Lov- og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, 28 stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 1 juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr. 921 af 27. juni 2016. Side 3 af 5
Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet - har status som landsplandirektiv frem til den endelige vedtagelse af statslige vandplan. Ansøgningsmateriale Ansøgning af 29. maj 2015. Notat af 3. juni 2014 med svar på supplerende spørgsmål. Supplerende oplysninger i mails fra Jes Michaelsen (Rambøll) af 3. juli, 10. juli samt 14. juli 2014. Supplerende oplysninger om vandmængder i mail fra Per Beck Laursen (Rambøll) af 18. august 2014. Mail fra Rambøll TP4: Orientering vedr. udledning til Damhusåen der er planlægt for uge 46 fremsendt d. 10/11-2016 med supplerende oplysninger. Baggrundsmateriale 1. Midlertidig tilslutningstilladelse for afledning af vand til kloak fra tørholdelse af byggegruber, september 2014. 2. Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand ved etablering af jernbanetunnel ved Kulbanevej i forbindelse med København Ringstedbanen, 2. juli 2014. 3. Midlertidig tilladelse til udledning af overfladevand og grundvand til Damhusåen, i forbindelse med anlægsarbejdet til Ringstedbanen, entreprise TP6, 19. november 2013. Med venlig hilsen Bo Christoph Christiansen Helle Beck Kopi: Banedanmark, Den nye bane København-Ringsted Rambøll A/S, att.: Per Beck Laursen Center for Miljøbeskyttelse, Metroenheden Naturstyrelsen Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Friluftsrådet Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Sportsfiskerforbund Side 4 af 5
Bilag 1. Udledningspunkt U114 Side 5 af 5