UDSKRIFT AF DOMSBOGEN FOR RETTEN I TERNDRUP DOM: BS 107/96 I/S Mou Vandværk mod S Afsagt den 28. april 1998. I 1986-87 lod sagsøgte S sin ejendom, beliggende Fjordhaven i Mou, udstykke i 32 grunde, som blev tilsluttet sagsøgeren, I/S Mou Vandværk's, forsyningsledninger. Efter påkrav fra sagsøgeren betalte sagsøgte i 1986 og 1987 indskud til sagsøgeren med 3.000 kr. med tillæg af moms pr. parcel. I årene indtil 1994 blev sagsøgte ikke afkrævet afgift, kontingent eller lignende af sagsøgeren, men for året 1994 blev sagsøgte afkrævet en fast afgift på 325 kr. + moms for hver af de sagsøgte nu tilhørende 29 parceller og for 1995 300 kr. + moms pr. parcel. De afkrævede beløb for sagsøgtes byggemodne, men ikke bebyggede parceller, svarede ifølge sagsøgerens takstblade til halvdelen af den faste afgift, som blev afkrævet andre interessenter i vandværket med bebyggede grunde. Da sagsøgte ikke har villet betale afgiften for 1994 og 1995, har sagsøgeren den 14. marts 1996 anlagt nærværende sag og har påstået sagsøgte dømt til betaling af vandafgift som anført, i alt 22.656, 25 kr. med tillæg af procesrenter. Sagsøgte har påstået frifindelse, idet sagsøgte gør gældende, at han ikke er optaget som interessent i vandværket, og at sagsøgeren har savnet hjemmel til efter vandforsyningsloven, sammenholdt med regulativet og vedtægterne for sagsøgeren, at opkræve afgiften. Sagsøgte gør endelig gældende, at han, der selv har betalt for etableringen af vandforsyningen, ikke belaster sagsøgerens økonomi, hvorfor det vil være urimeligt at afkræve sagsøgte afgift. Af sagsøgerens vedtægter, gældende fra 17. februar 1984, fremgår bl.a.:
"Selskabet, der er stiftet 1937 er et interessentskab, hvis navn er Mou Vandværk. 3 Dets formål er: 1. I henhold til gældende vandforsyningslov og det for vandværket gældende regulativ (vandværket er tillige underlagt det til enhver tid gældende "regulativ for Sejlflod kommunes vandforsyning") at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand... 2 - MEDLEMMER Interessentskabets medlemmer er grundejere, fastboende såvel som sommerhusbeboere, som har underskrevet optagelseserkæring samt betalt anlægsbidrag i henhold til regulativet... 3 - MEDLEMMER Interessenterne har ret til at blive forsynet med vand på de i regulativet fastsatte vilkår. For betaling af anlægs- og driftsbidrag henvises i øvrigt til det gældende regulativ og takstblad. 12 - BESTYRELSEN Bestyrelsen fastsætter anlægsbidrag og årlige afgifter der forelægges generalforsamlingen til efterretning." Af det omhandlede regulativ fremgår bl.a.: " 1.2. Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag har hjemmel i vandforsyningslovens 53, stk. 1. Anlægsbidrag omfatter bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledningsnet og bidrag til stikledning. Driftsbidrag omfatter fast afgift og/eller afgift pr. m3 leveret vand. Bidragene fremgår af vandforsyningens takstblad.
2. Vandforsyningens styrelse Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet. 3. Ret til forsyning med vand. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker mod betaling af anlægsbidrag og driftsbidrag og i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet og selskabets vedtægt. 15. Driftsbidrag 15.1. For alt vandforbrug fra vandforsyningens ledningsnet bortset fra vand til brandslukningsformål betales driftsbidrag. For ejendomme, der ikke har vandmåler, er driftsbidraget en fast årlig afgift for vand. Har ejendommen efter krav fra vandforsyningen måler, er driftsbidraget en fast årlig afgift og en afgift pr. m3 aftaget vand. 15.2. For vand leveret til midlertidig brug, for eksempel byggebrug, betales driftsbidrag efter takstbladets angivelse. Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast afgift, og at afgiften pr. m3 aftaget vand betales efter et forbrug, der anslås af vandforsyningen. 15.3. For sprinkleranlæg og overrislingsanlæg til brandslukningsformål, brandhaner på privat grund og lignende, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, betales drifts-bidrag, der alene omfatter en fast årlig afgift. 16. Takster 16.1. Takster for anlægsbidrag og driftsbidrag m.v. fastsættes af vandforsyningen med kommunalbestyrelsens godkendelse. Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres fra vandforsyningen." Af udskrifter af afholdte generalforsamlinger i 1994 og 1995 fremgår, at de omhandlede takstblade blev fremlagt til orientering. Den 7. marts 1995 godkendte Sejlflod Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø, at sagsøgeren opkrævede "en fast afgift for ubebyggede grunde svarende til 50% af den (mindste) faste afgift, der opkræves hos ejendomme, der aftager vand". Ved et brev af 23. marts 1996 til sagsøgtes revisor meddelte sagsøgeren:
"Vedlagt takstblad for 1994 & 1995... Teknik og Miljøudvalget i Sejlflod Kommune har kun godkendt opkrævning på 50 % af fast afgift for byggemodne ubebyggede grunde. Vi vil gøre opmærksom på, at lignende sager verserer andre steder i landet, og vi forbeholder os derfor ret til at genoptage vores sag når domstolene har talt." A sagsøgerens regnskab for 1995 fremgår, at de samlede indtægter androg ca. 570.000 kr., driftsomkostninger ca. 237.000 kr. og afskrivninger ca. 304.000 kr. Som poster under driftsudgifter er anført bl.a. udgifter til vedligeholdelse, ca. 25.000 kr., kortlægning af ledningerne ca. 20.000 kr., møder m.v. ca. 28.000 kr., EDB-kørsel og opkrævning ca. 35.000 kr. og vandafgift, V.S.K, ca. 83.000 kr. Sagsøgeren har fremlagt regninger, hvorefter sagsøgeren i 1992 har haft en udgift på ca. 29.000 kr. vedrørende en stophane ved Fjordhaven og i 1997 en udgift på ca. 1.300 kr. ligeledes vedrørende Fjordhaven og i 1995 en udgift på ca. 1.447 kr. vedrørende Fjordhaven og Søren Juuls Vej. Sagsøgte har under sagen forespurgt Miljøstyrelsen, om den af sagsøgeren fulgte fremgangsmåde med fastsættelse af en årlig afgift for tilsluttede ubebyggede grunde er sket i overensstemmelse med principperne i vandforsyningsloven. Som svar på forespørgslen har Miljøstyrelsen i en skrivelse af 23. juni 1997 bl.a. udtalt: "Som det f.eks. fremgår af det medsendte brev af 21. marts 1995 fra Sejlflod Kommune, har kommunen tilladt, at der opkræves et fast driftsbidrag for ubebyggede grunde uden aftapningsmulighed på 50 % af det i øvrigt gældende almindelige faste driftsbidrag. Efter styrelsens opfattelse er denne godkendelse i overensstemmelse med vandforsyningsloven. De principper man kan lægge til grund for fastsættelse af dette "reducerede" driftsbidrag må være hvilke udgifter, den "hvilende" mulighed for tilslutning påfører vandværket. Disse udgifter kan f.eks. være almindelig vedligeholdelse af det ledningsnet, der er nødvendigt for i fremtiden at forsyne de pågældende ejendomme, samt udgifter til at opretholde den kapacitet, der vil være behov for, på det tidspunkt ejendommene bliver "aktivt" tilsluttet vandværket." Under sagen er afgivet partsforklaring af sagsøgte og vidneforklaring af K, Mou, A, Mou og af afdelingsingeniør ved Sejlflod Kommune, C. K har bl.a. forklaret, at han i de seneste 20 år har været formand for Mou Vandværk. Når et areal skal byggemodnes, bekoster sagsøgeren udgifterne ved et fremføre forsyningsledninger til grunden, medens ejeren selv afholder alle udgifter på egen grund, herunder fremføring til de enkelte parceller. Der er således intet usædvanligt i, at sagsøgte i forbindelse med byggemodningen har afholdt udgifterne til vandforsyningen på sit eget areal. Når en parcel tilsluttes vandforsyningen, forfalder et indskud til sagsøgeren, og ejeren er herefter interessent i vandværket med deraf følgende forpligtelser. Der underskrives normalt ikke en optagelseserklæring som nævnt i vedtægten. Indtil 1994 blev der ikke afkrævet løbende vandafgift for ejendomme, som ikke aftog vand, men fra 1994, da regeringen indførte grønne afgifter, ændrede sagsøgeren sit takstsystem. Man målte nu opsatte vandmålere for at kunne aflæse forbruget og afregne på grundlag af dette, således at forbrugerne betalte en fast afgift og
en afgift beregnet efter forbruget. Der er for år tilbage dannet en sammenslutning af alle kommunens vandværker, V.S.K., som sørger for vandtilførsel til de enkelte værker. Værkerne betaler en afgift på godt 200 kr. pr. år pr. interessent til V.S.K. Denne afgift betales også for interessenter uden vandforbrug og således også for sagsøgtes parceller. Afgiften blev også betalt før 1994. Kommunen ville i første omgang ikke godkende sagsøgerens nye takstblad med vandafgift også for ubebyggede grunde, men efter en forhandling genoptog kommunen sagen og godkendte, at sagsøgeren opkrævede 50 % af de normale afgifter. For 1997 har kommunen godkendt, at der betales fuld afgift af alle interessenter, altså også interessenter uden aktuelt forbrug. Vidnet har aldrig indgået aftaler med sagsøgte om fritagelse for afgift. Sagsøgeren har, inklusive sagsøgtes parceller, 64 interessenter uden forbrug, og alle disse betaler tilsvarende afgift som afkrævet sagsøgte. Sagsøgte har forklaret, at han har haft dyrlægepraksis i Mou. Han købte i 1973-74 en landejendom og lod denne udstykke i 1986-87. Det kom bag på sagsøgte, at der skulle betales indskud til vandværket. En nabo, som også udstykkede, betalte ikke indskud. Sagsøgte er aldrig blevet anmodet om at underskrive en optagelsesbegæring, og sagsøgte har aldrig hørt tale om betaling af vandafgift, før sagsøgte modtog sagsøgerens påkrav for 1994. Sagsøgeren har ført vandforsyningen frem til skellet, hvor en underjordisk stophane er anbragt. Sagsøgte har ikke mulighed for at forbruge vand fra værket. Sagsøgte har i lokalavisen set indkaldelser til sagsøgerens generalforsamlinger, men har aldrig deltaget i disse, og sagsøgte hørte intet fra sagsøgeren i tiden 1987 til 1994. Sagsøgte har aldrig opfattet sig som interessent i værket. A, har forklaret, at han har været kasserer og forretningsfører for sagsøgeren fra først i 1970- erne til omkring 1990. Vidnet rådede sagsøgte til at lade alle sine 32 grunde byggemodne på een gang. Der skulle betales et indskud, men der afkrævedes ikke da nogen løbende afgift, og ingen kunne vide, at en sådan blev aktuel ca. 10 år senere. Afdelingsingeniør C har forklaret, at en forbruger klagede til kommunen over sagsøgerens opkrævning af vandafgift for ubebyggede grunde. Forvaltningen indstillede i første omgang til udvalget, at vandværkerne kunne opkræve en afgift på 200 kr. årligt for ubebyggede grunde. Udvalget afslog imidlertid at tillade opkrævning af afgift af grunde uden vandforbrug. Efter en forhandling med sagsøgeren og en drøftelse med Miljøstyrelsen genoptog udvalget sagen og godkendte en takst på 50 % af normalafgiften. Sagsøgeren har afvist sagsøgtes påstand om, at sagsøgte ikke er interessent i vandværket. Sagsøgte har efter egen anmodning ladet sin ejendom tilslutte vandforsyningen og har betalt det afkrævede indskud. Selv om en optagelsesbegæring ikke er underskrevet, er sagsøgte herefter at anse som interessent i vandværket. Sagsøgtes påstand om, at 2 i vedtægten indeholder et bopælskrav afvises. Den afkrævede afgift er i overensstemmelse med sagsøgerens takstblad, som er godkendt af kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens regler herom. Sagsøgeren har fulgt den i vedtægten og regulativet anviste procedure, og sagsøgte kan ikke rejse indsigelse mod afgiften. Sagsøgeren har ifølge regnskabet store generelle omkostninger, herunder til vedligeholdelse af anlægget, administration m.v., og disse udgifter bør påhvile alle interessenter, også interessenter uden aktuelt vandforbrug. Sagsøgeren har herved især fremhævet den afgift, som sagsøgeren betaler til V.S.K., og som beregnes på grundlag af antallet af interessenter, uanset om disse aktuelt forbruger vand. Sagsøgte har anført, at det af vedtægtens 2 fremgår, at kun ejere af bebyggede parceller har medlemsforpligtelser, og sagsøgte afviser, at sagsøgte som ikke har underskrevet optagelsesbegæring, blot ved at betale indskud har forpligtet sig som interessent.
Sagsøgte afviser i øvrigt, at sagsøgeren efter regulativet og vedtægterne har haft fornøden hjemmel til at pålægge sagsøgte at betale vandafgift. Sagsøgte har herved bl.a. henvist til 1, 3 og 15 i regulativet, der klart forudsætter, at der leveres og forbruges vand. Sagsøgte har i øvrigt anført, at sagsøgte ikke belaster sagsøgerens drift, og det vil være urimeligt, at sagsøgte, som ingen mulighed har for at aftage vand, og som har indbetalt et betydeligt beløb til sagsøgeren, skal bidrage yderligere til værkets drift. Retten skal udtale: Sagsøgte har efter det oplyste ladet sine nyudstykkede parceller tilslutte vandværkets forsyningsledninger og har betalt det af sagsøgeren afkrævede anlægsbidrag, og uanset at en egentlig optagelsesbegæring ikke er underskrevet, findes sagsøgte herved at have tilmeldt sig sagsøgeren som interessent og medlem. Reale grunde taler for, at tilsluttede ejendomme, selvom disse ikke aktuelt har noget vandforbrug, betaler driftsbidrag, jf. herved bl.a. det af Miljøstyrelsen anførte. Sagsøgerens vedtægter og det gældende regulativ findes heller ikke at være til hinder for, at et sådant - mindre - bidrag pålægges, jf. herved regulativets pkt. 3, hvorefter "indlæggelsen af og forsyningen med vand sker mod betaling af anlægsbidrag og driftsbidrag" Sagsøgte findes således på lovligt grundlag pålagt det afkrævede driftsbidrag og vil være at dømme efter sagsøgerens påstand, imod hvilken ingen indsigelse i øvrigt er rejst. T h I k e n d e s f o r r e t: Sagsøgte S betaler inden 14 dage til sagsøgeren I/S Mou Vandværk 22.656,25 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. marts 1996 samt i sagsomkostninger 7.000 kr.