Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres sion, lider også under dår lig samvit tig hed, lav selv fø lel se og skuf fel se over sig selv, fordi de ikke lever op til nor ma len i vores sam fund. De skal ikke bare klare sam fun dets krav alene, men når de mis lyk ke des i dette, så skal de også bære an sva ret for deres unor ma li tet alene, skri ver psy ko log i ny bog. Mo del fo to: Iris Mange men ne sker, som ikke kan leve op til sam fun dets krav om selv re a li se ring og kom pe ten ce ud vik ling, bli ver stemp let som psy kisk us un de. Men hvor for egent lig det? Det spørgs mål be sva rer psy ko log i ny bog. Læs et ud drag fra "Det re la tio nel le men ne ske" her Side 1 af 16

En kold dag i de cem ber sid der jeg i min psy ko lo gi ske prak sis og ven ter på en kvin de i midt tre di ver ne. Hun kom mer til mig, fordi hun er ble vet sy ge meldt med stress. Idet hun træ der ind ad min dør, på en måde der sig na ler, at hun er en per son med so ci a le evner og selvsik ker hed, un dres jeg over, at hun er en del af sta ti stik ken for ar bejds re la te ret stress, angst og de pres sion i Dan mark. Hun er en yderst de di ke ret og dyg tig sko le læ rer. Jeg håber, at mine børn vil få læ re re som hende. Det er bare ikke mu ligt lige nu, fordi hun er sy ge meldt på grund af stress. Li ge som rig tig mange andre dan ske re. I Dan mark får flere og flere stil let di ag no ser ne stress, angst eller de pres sion. Disse di ag no ser er ba se ret på en for stå el se af psy kisk sund hed, som er løbet løbsk i det mo der ne sam funds ef fek ti vi tet og høje præ sta tions ni veau. Det er en for stå el se af psy kisk sund hed, som ikke møder de grund læg gen de men ne ske li ge behov, som per so na lis men frem hæ ver: vær dig hed, en ga ge ment og re la tio ner. Psy kisk sund hed og nor ma li tet Psy ko lo gi ens grund læg ger Sig mund Freud er kendt for at have sagt, at det psy kisk sunde men ne ske ken de teg nes ved at kunne elske og ar bej de ( lie ben und ar bei ten ). Siden Freud er der frem sat ad skil li ge bud på, hvad psy kisk sund hed er for en stør rel se, men med tiden er der sket et øget fokus på ar bejd s ev nen som en in di ka tor for psy kisk sund hed i vores sam fund. Sam ti digt har re la tio ner nes rolle i et men ne skes psy ki ske sund hed mi stet be tyd ning. Side 2 af 16

I vores lille land gen ken der vi pri mært den ene halv del af Freuds psy ki ske sund heds be greb, fordi der er sket en vægt ning af ar bejd s ev nen over el ske ev nen eller re la tions ev nen. Denne vægt ning ses i det øko no mi ske til skud til be hand ling af ar bejds re la te ret stress, hvor målet for be hand lin gen er, at pa tien ten skal vende til ba ge med samme ar bejd s ev ne og helst så hur tigt som mu ligt. På den anden side må de fle ste men ne sker selv be ta le for at øge deres el ske ev ne, her un der par te ra pi og anden mere re la tio nel ori en te ret te ra pi. Det er re le vant at for hol de sig til et sam funds for stå el se af psy kisk sund hed, fordi disse for stå el ser af spej ler et ty de ligt livs- og men ne ske syn, som udgør målet for psy ki a trisk og psy ko lo gisk be hand ling. Disse for stå el ser af psy kisk sund hed sæt ter også stan dar den for den nor ma li tets for stå el se, der in flu e rer nær mest alle ni veau er af vores sam fund. Nor ma li tets for stå el ser i et sam fund som Dan mark på vir ker, hvor vidt for æl dre, pæ da go ger og læ re re ser et barn som nor mal eller ej; hvor vidt man op le ver sig selv som et nor malt men ne ske, en nor mal for æl dre eller en nor mal sam funds bor ger; og hvad man ser som en nor mal måde at leve på, tænke på og ind ret te sit liv på. Når min stres s ram te kli ent kom mer ind ad døren, så har hun en op le vel se af, at hun ikke er nor mal, for i det dan ske sam fund kan psy kisk sunde bor ge re ar bej de. Dette viser for an drin gen siden Freud for søg te at for stå men ne skets psyke med en mere re la tio nel optik, og kon se kven sen er en eks plo sion i di ag no ser uden blik for men ne skets re la tio ner. Ar bejd s ev ne over re la tions ev ne I min pri va te psy ko lo gi ske prak sis ser jeg et vok sen de antal kli en ter, som kom mer, fordi de er ble vet sy ge meld te med stress, angst eller SIG MUND FREUD OM AT ELSKE OG AR BEJ DE Sig mund Freud (1856-1939) var læge og kendt som ska ber af psy ko a na ly sen og én af grund læg ger ne af psy ko lo gi som vi den skab. Freuds psy ko a na ly se ud gjor de tre di men sio ner: 1) en ana ly tisk me to de, der kan an ven des på en mang fol dig hed af kul tur fæ no me ner, 2) en te ra pe u tisk tek nik til be hand ling af neu ro ser og andre psy ki ske li del ser og 3) en almen psy ko lo gisk teori, der om fat ter en drifts-, en ud vik lings- og en per son lig heds te o ri. Side 3 af 16

de pres sion. Og jeg er ikke den ene ste, som op le ver denne ten dens; andre kol le ga er op le ver det samme, og sta ti sti ske op gø rel ser viser en mar kant øg ning af stress hos dan sker ne. Af sta ti sti ske data fra Sta tens In sti tut for Fol kes und heds frem går det, at 24,2 pro cent af unge mel lem 16-24 år har en høj grad af stress. Det er høje tal for en al ders grup pe, som endnu ikke har etab le ret sig med børn, bolig og fast ar bej de, hvor det kan for ven tes, at gra den af stress vil øges yder li ge re. Det teg ner ikke godt for Dan marks frem tid. Freud ud vik le de psy ko a na ly sen på bag grund af en op mærk som hed på det en kel te men ne skes kri ser i sine nære re la tio ner. Den en kel te skal for stås i for hold til hans og hen des re la tio ner. Det er i denne tænk ning, at men ne skets evne til at elske og ar bej de skal for stås, og iføl ge Freud kan der ar gu men te res for, at el ske ev nen (den re la tio nel le del at men ne ske li vet) har for rang for ar bejd s ev nen. Foto: NULL Psy ko lo gi pro fes sor fra Aal borg Uni ver si tet, Svend Brink man, pro ble ma ti se rer de sam fund sten den ser, der leder til øget stress for den en kel te dan sker. Han taler om, at vi har fået en di ag no se kul tur og vores sam fund i dag kan be teg nes som de pres sio nens æra. Dette hæn ger sam men med de store krav, der stil les til det en kel te men ne ske om, at han eller hun skal re a li se re sig selv igen nem ud dan nel se og ar bej de, kon stant øge sine evner og kom pe ten cer samt være selv stæn dig, flek si bel og om stil lings pa rat. Når det en kel te men ne ske ikke for mår at imø de kom me disse krav, re a ge rer det med stress, angst, de pres sion eller andre psy ki ske li del ser. Palle alene med al ver dens krav Mange men ne sker for mår ikke at leve op til en psy kisk sund heds for stå el se, som fo ku se rer på høj og ef fek tiv ar bejd s ev ne. De per so ner, som ikke for mår at leve op til sam fun dets og ar bejds li vets krav om selv re a li se ring, kom pe ten ce ud vik ling, selv stæn dig hed og flek si bi li tet, bli ver stemp let som psy kisk us un de og unor ma le de får di ag no ser som: stress, angst, de pres sion, spi se for styr rel ser, ADHD og så vi de re. Side 4 af 16

End vi de re så lider men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres sion, dob belt i den for stand, at de li ge le des lider under dår lig samvit tig hed, lav selv fø lel se og skuf fel se over sig selv, fordi de ikke lever op til nor ma len i vores sam fund. De skal ikke bare klare sam fun dets krav alene, men når de mis lyk ke des i dette, så skal de også bære an sva ret for deres unor ma li tet alene. Èt at de stør ste pro ble mer med den psy ki ske sund heds- og nor ma li tets for stå el se, som vi lever med i Dan mark i dag, er, at vi skal gøre alt alene. Vi har be væ get os væk fra de re la tio nel le di men sio ner af psy kisk sund hed og hen i mod en idé om, at det psy kisk sunde in di vid er selv stæn dig og uaf hæn gig af andre men ne sker. Li ge som at in di vi det skal ta ck le sam fun dets krav, og ikke mindst ar bejds krav, alene gen nem sel v ud vik ling, øg ning af per son li ge kom pe ten cer samt ved at mærke sig selv. Denne in di vi du a li sti ske kig gen indad og selv re a li se ring kri ti se rer Svend Brink man, og i ste det peger han på, at in di vi det må kigge udad for at skabe sig sin iden ti tet; at det en kel te men ne ske be hø ver for plig ten de re la tio ner for at ud vik le sig psy kisk sundt. Skils mis se øger sy ge fra væ ret i åre vis Der er også un der sø gel ser, der peger på, at re la tio ner er af gø ren de i for hold til at for stå psy kisk sund hed. Det er ek sem pel vis tan ke væk ken de, når en ny ana ly se, fo re ta get af Kom mu ner nes Lands for e nings nyheds brev Mo men tum på bag grund af data fra Dan marks Sta ti stik, på vi ser, at skils mis ser giver ek stra sy ge da ge i åre vis ef ter føl gen de. Ana ly sen viser, at i 2012 havde per so ner, som blev skilt samme år, i gen nem snit 11,4 sy ge da ge. Det er hele 49 pro cent flere end for per so ner, der ikke blev skilt i pe ri o den 2009-2012, som i gen nem snit blot havde 7,7 sy ge da ge i SVEND BRINK MAN Svend Brink man (f. 1975) er cand. psych., ph.d. og pro fes sor ved Aal borg Uni ver si tet. Han be skæf ti ger sig med, hvor dan man er men ne ske og fast hol der iden ti tet i det mo der ne sam fund, der er i kon stant ud vik ling. Han har ud vik let en iden ti tet ste o ri, der peger på, at iden ti tet bedst for stås som en per sons moral ske selv for tolk ning. Han op for drer men ne sket til at rette blik ket udad, i ste det for indad, og finde sin iden ti tet sam men med andre. Svend Brink man har se ne st fået meget me di eom ta le på grund af Side 5 af 16

2012. For hvert år skils mis sen kom på af stand, faldt det gen nem snit li ge sy ge fra vær lidt, men det var sta dig hø je re end for per so ner, der ikke blev skilt i de fire år. Der ved fandt Mo men tum, at re la tions ev nen i hø je ste grad præ ge de ar bejd s ev nen. Denne un der sø gel se om ar bejd s ev ne sæt ter spørgs måls tegn ved, om psy kisk sund hed bør for stås pri mært som ar bejd s ev ne. I ste det, som Freud også i sin tid in di ke re de, bør el ske ev nen og det re la tio nel le have for rang i for hold til vur de ring af psy kisk sund hed, da det re la tio nel le bogen "Stå fast et opgør med ti dens ud vik lings tvang", som er en syv trins guide til selvaf vik ling. Bogen er et po pu lært for mid let, iro nisk opgør med selv hjælpsin du stri en og en kri tik af vores in di vi du a li se re de og væk st o ri en te re de sam fund. Foto: SCAN PIX netop gri ber ind i alle aspek ter af vores liv, her un der vores ar bejd s ev ne. In di vi du a li sti ske eller kol lek ti vi sti ske syg doms be gre ber Psy kisk sund hed kan dog også for stås på flere måder end som et men ne skes evne til at ar bej de og elske. Psy ko lo ger fra for skel li ge tra di tio ner og bag grun de be nyt ter for skel li ge kon cep ter om psy kisk sund hed. Tre psy ko lo gi ske pro fes so rer, Da ni el Bat son, Pa tri cia Scho en ra de og Larry Ven tis, op sum me re de i 1993, på bag grund af over hund re de stu di er, syv for skel li ge for stå el ser af psy kisk sund hed, som gen nem tiden er ble vet frem sat af psy ko lo gi ske og psy ki a tri ske for ske re, prak ti ke re og te o re ti ke re. De syv for stå el ser om psy kisk sund hed peger hver især på et livs og men ne ske syn, der enten væg ter den per son li ge au to no mi og fri hed (in di vi du a lis men) eller om sor gen for de psy kisk svage (kol lek ti vis men). Denne om sorg for de svage hand ler om at skabe me to der, hvor med de svage og psy kisk us un de kan gen ken des og dra ges om sorg for. Disse me to der ses ud trykt i vores di ag no se sy stem og sund heds sy stem. I den før ste for stå el se, fra vær af psy kisk syg dom, måles psy kisk sund hed ved i hvor høj grad en per son ud vi ser de gen ken de li ge symp to mer på psy ko pa to lo gi, der er op stil let i of fi ci el le di ag no se ma nu a ler. Side 6 af 16

Psy ko pa to lo gi er et andet ord for psy kisk syg dom, og i vores di ag no se kul tur er vi ef ter hån den ble vet kom pe ten te til at lave klare og af græn se de kri te ri er for, hvil ke symp to mer der in di ke rer psy ko pa to lo gi. Hvis en per son ingen symp to mer har, så er han eller hun i en psy kisk sund til stand. Mod sat, når en per son har nogle symp to mer, som for ek sem pel hjer te ban ken eller tan ke myl der, så kan man vur de re, om de har stress, angst eller anden form for psy ko pa to lo gi. Den andet for stå el se, pas sen de so ci al ad færd, er op ta get af, hvor vidt en per son ud vi ser en so ci al pas sen de, gen ken de lig og nor mal ad færd. Dette psy ki ske sund heds be greb er be stemt af det på gæl den de sam fund og dets kul tur. Ek sem pel vis er det i vores dan ske kul tur pas sen de at være om stil lings pa rat. Den tred je for stå el se af psy kisk sund hed, fri hed fra be kym ring og skyld, er ba se ret på psy ko a na ly sens tænk ning med Freud i spid sen. An ta gel sen er, at men ne sket er neu ro tisk hæm met af psy ko lo gi ske kon flik ter, og psy kisk sund hed hand ler om at blive fri fra be kym rin ger og skyld, som ska ber psy ko lo gi ske kon flik ter i det en kel te men ne skes indre. SYV FOR STÅ EL SER AF PSY KISK SUND HED 1. Fra vær af psy kisk syg dom. 2. Pas sen de so ci al ad færd. 3. Fri hed fra be kym ring og skyld. 4. Have en op le vel se af per son lig kom pe ten ce og kon trol i for hold til sit liv. 5. Opnå selvac cept og selvak tu a li se ring. 6. En in te gre ret og or ga ni se ret per son lig hed. 7. Være open-min ded og flek si bel. Foto: Iris Den fjer de for stå el se, per son lig kom pe ten ce og kon trol, er for ank ret i de psy ko lo gi ske mo ti va tions te o ri er om, at men ne sket har behov for at have en op le vel se af kon trol og kom pe ten ce i for hold til sine op gi vel ser for at kunne anses for at være psy kisk sund. Den femte for stå el se, selv-ac cept og selv-ak tu a li se ring, hand ler om, at men ne sket fun da men talt set har brug for at ac cep te re sig selv samt be sid de evnen til at ud tryk ke sin sande natur for at være psy kisk sund. Side 7 af 16

Den sjet te for stå el se, per son lig he dens in te gra tion og or ga ni sa tion, har sine rød der i per son lig heds psy ko lo gi en. Her er psy kisk sund hed de fi ne ret ved det sunde og modne in di vid med det man vil kalde en in te gre ret og hie rar kisk or ga ni se ret per son lig heds struk tur. Det be ty der, at en per son over tid har en gen ken de lig per son lig hed, som er byg get op om en sty ren de livs fi lo so fi eller livs o ri en te ring. Den sy ven de og sid ste for stå el se, open min ded og flek si bel, be to ner men ne skers evne til at til pas se sig ny in for ma tion og er fa rin ger. An ta gel sen er, at men ne sker, som er i stand til at re spon de re open-min ded og flek si belt, har størst grad af psy kisk sund hed. Det psy ki ske sund heds be greb i Dan mark De før ste tre for stå el ser om psy kisk sund hed (se fak ta boks) er for ank ret i kol lek ti vis mens tænk ning. Disse tre er ne ga ti ve, for stå et sådan at de hand ler om, hvad psy kisk sund hed ikke er, og hvad et men ne ske bør undgå for at være psy kisk sund, ek sem pel vis at undgå at være so ci al util pas set og neu ro sens skyld og skam. Den før ste for stå el se, fra vær af psy kisk syg dom, er det, der pri mært be nyt tes som psy kisk sund heds be greb in den for psy ki a tri en og i det sund heds fag li ge møde med li den de men ne sker i Dan mark. In den for denne for stå el se af psy kisk sund hed an ven des, som tid li ge re nævnt, et di ag no se sy stem, som har til hen sigt at kort læg ge det li den de men ne skes psy ki ske symp to mer, så le des at per so nen kan få den kor rek te di ag no se, om sorg og psy ki a tri ske be hand ling. Pro ble met med denne for stå el se af psy ki ske sund hed, samt de to andre kol lek ti vi sti ske for stå el ser er, at men ne sker let bli ver er klæ ret unor ma le og svage. Der ef ter bli ver der til ret telagt en pas sen de om sorg for dem, som ad mi ni stre res af kol lek ti vet, men di ag no sen og om sor gen er uden blik for andre dele af men ne skets liv, her un der re la tio nel le di men sio ner. I den dan ske kol lek ti ve di ag no se kul tur sker en øget bu reau kra ti se ring og cen tra li se ring af pro ce du rer for vur de rin ger af nor mal/ik ke-nor mal og sund/usund. Side 8 af 16

Her un der sy ge lig gø res mange af det en kel te men ne skes fø lel ser, re ak tions møn stre og ikke mindst op le vel ser og er fa rin ger. Ek sem pel vis sy ge lig gø res det, at en lærer har ondt i maven ved tan ken om, at det er van ske ligt at til go de se den en kel te elev i klas se lo ka let; at den ny ligt fra skil te læge bry der sam men, fordi det er svært at nå alle pa tien ter inden fyraf ten; eller at mel lem le de ren får ry ste tu re og ån de nød på ar bej det efter uger med af le ve ring af hul ken de børn i bør ne ha ven. Deres re ak tio ner bli ver, ud fra de tre kol lek ti ve for stå el ser af psy kisk sund hed, vur de ret som unor ma le og us un de, og den kol lek ti ve di ag no se kul tur be kræf ter dette. In di vi du elt an svar for sund hed De sid ste fire for stå el ser af psy kisk sund hed er ba se ret på in di vi du a lis mens vær di er og tænk ning. Disse for stå el ser er po si ti ve i og med, at de de fi ne rer psy kisk sund hed ved det, som det er. De ses ty de ligt, når vi i vores sam fund væg ter ord som: for an drings pa rat hed, vækst, in nova tion, sel v ud vik ling, flek si bi li tet, åben hed, selv stæn dig hed og in di vi du a li tet. Disse ord be skri ver alle kva li te ter, der væg tes højt i et vækst-ori en te ret og in di vi du a li stisk sam fund. Disse ord bli ver sy no ny mer for psy kisk sund hed. Pro ble met med det livs- og men ne ske syn, som disse for stå el ser af psy ki ske sund hed peger hen mod, er, at det også er in di vi du a li stisk for ank ret. An sva ret, og der med også skyl den, for in di vi dets psy ki ske sund hed, og man gel på samme, til hø rer alene det en kel te men ne ske. Det en kel te men ne ske bærer selv an sva ret for nor mal/ik ke-nor mal og sund/usund. Dette tunge an svar kan føre til egois me og grå dig hed eller pas si vi tet og op gi ven hed. Et psy kisk sund heds be greb ud vik les og ved li ge hol des altid i tæt sam spil med det om kring lig gen de sam fund, og de vær di er og men ne ske syn som er her sken de i det. Side 9 af 16

Det psy ki ske sund heds be greb i Dan mark ud spil ler sig i et so ci al li be ralt sam fund, hvor det hele tiden spæn des ud mel lem in di vi du a lis men og kol lek ti vis men på for skel li ge måder af hæn gig af sid den de re ge ring, for skel li ge sam fund sten den ser og lan dets ge ne rel le øko no mi ske si tu a tion. Men kan der være et al ter na tiv til enten et in di vi du a li stisk eller kol lek ti vi stisk for ank ret psy kisk sund heds be greb? Psy kisk sund hed fra et per so na li stisk per spek tiv Per so na lis men peger på et al ter na tivt men ne ske syn, som sæt ter per so nen først, før in di vi det og før fæl les ska bet; måske der også her gem mer sig et al ter na tivt psy kisk sund heds be greb. Det er let at se, at både et in di vi du a li stisk og et kol lek ti vi stisk for ank ret psy kisk sund heds be greb har sine be græns nin ger. Per so na lis mens men ne ske syn til by der ikke en mid del vej mel lem disse to po si tio ner, men der i mod et men ne ske syn der an er ken der hvert men ne skes søgen efter det gode, og sam ti dig hæv der at denne søgen bli ver frugt bar i re la tio nen med andre men ne sker. Bag en per so na li stisk for stå el se af psy kisk sund hed, i mod sæt ning til de syv præ sen te re de for stå el ser af psy kisk sund hed, lig ger en grund an ta gel se om, at det en kel te men ne ske er med født mo ti ve ret til re la tio ner og til skabe sit liv, og at det er igen nem sine re la tio ner, at det en kel te men ne ske lyk kes i dette. Denne an ta gel se hæn ger ulø se ligt sam men med, at det en kel te men ne ske har en ibo en de vær dig hed, som ikke må kræn kes. Re la tio ners be tyd ning for psy kisk sund hed En per so na li stisk for ank ret for stå el se af psy kisk sund hed in de bæ rer, at men ne sket grund læg gen de ses som et re la tio nelt væsen, der har brug for et tæt og en ga ge ret sam spil med sine med men ne sker for at tri ves og ud vik le sig psy kisk sundt. Men ne sket er, som den fran ske fi lo sof Ga bri el Mar cel (1889-1973) ud tal te, "væ se ner, der er dis po nib le til at ville, søge og indgå i re la tio ner med hin an den." Denne tænk ning er ikke blot fi lo so fisk for ank ret. For stå el sen af men - Side 10 af 16

ne sket som et re la tio nelt væsen er i al ler hø je ste grad også psy ko lo gisk for ank ret. Som tid li ge re be skre vet lagde Freud af gø ren de vægt på be tyd nin gen af men ne skets re la tio ner for dets per son lig heds ud vik ling. Måske blev Freuds vægt ning af re la tio ner for plum ret af seksu a li se rin gen af denne re la tion, men ikke desto min dre, så lagde han fun da men tet for store dele af ud vik lings psy ko lo gi ens re la tio nel le per spek tiv. Dette per spek tiv er i ud vik lings psy ko lo gi en pri mært be skre vet som det helt nære sam spil mel lem bar net og dets om sorgs per so ner. Ud vik lings psy ko lo gisk forsk ning peger på, at psy kisk sund hed af spej les i evnen til re la tio ner, både om sorgs per so ner nes evner samt bar nets ud vik ling af re la tio nel le fær dig he der såsom em pa ti og ind le vel se. I so ci alp sy ko lo gi en ses det samme; der ar gu men te res for at men ne sket bli ver til gen nem dets so ci a le re la tio ner, og psy kisk sund hed kan ses som det re la tio nel le selv. Den ame ri kan ske pro fes sor og psy ko log Ken neth J. Ger gen, sæt ter, med ud gangs punkt i so ci al kon struk tio nis men, spørgs måls tegn ved op fat tel sen af det in di vi du el le sind som af græn set og ad skilt fra andre. I sin bog Re la tio nal being. Bey ond self and com mu ni ty (på dansk: Re la tio nel til bli vel se. Vi de re fra in di vid og sam fund) sæt ter han fokus på re la tio ner nes be tyd ning og gør der i gen nem op med op ta get he den af son drin gen mel lem in di vid og sam fund, in di vi du a lis me og kol lek ti vis me. Han giver re la tio ner ne for rang i for hold til psy kisk sund hed ved at sige, at den in di vi du el le funk tion vok ser ud af re la tio ner ne, og for ka ster den om vend te tænk ning, hvor in di vi det har for rang; at det er in di vi du el le sind som mødes for at danne re la tio ner. Med bag grund i disse psy ko lo gi ske for stå el ser, kan man sige, at et per so na li stisk syn på psy kisk sund hed væg ter det en kel te men ne skes re la tio ner, både i form af helt nære re la tio ner og in vol ve ring i stør re eller min dre fæl les ska ber. Der for vil læ re rens eller læ gens re la tio nel le blik for den en kel te elev eller pa tient være et ud tryk for psy kisk sund hed, og sko le læ re ren stres s re ak tio ner på, at der ikke er tid til om sorg for den en kel te elev bli ver ikke sy ge gjort, men bli ver i ste det set på som en me nings fuld re ak tion på en psy kisk usund si tu a tion. Side 11 af 16

En sund re ak tion på frem med gø rel se I det per spek tiv bli ver det en grundop ga ve for sam fun dets in sti tu tio ner, her un der sko len og sund heds væ se net, at op mun tre og in vol ve re den en kel te til fæl les skab, fordi det re la tio nel le er kil den, hvor fra in di vi du el le funk tio ner og kol lek ti vi sti ske aspek ter har sit ud spring. Men ne skets per son lig hed an ta ges at dan nes på bag grund af re la tio ner, og men ne sket lever sit liv gen nem re la tio ner og er tæt for bun det med andre men ne sker. Psy kisk sund hed bli ver her ved også ud trykt gen nem re la tio ner som mål i sig selv, og al drig mid let for at nå andre mål. Det en kel te men ne skes fri hed skal der for også for stås i re la tion med andre men ne sker - egent lig fri hed kan kun opnås i respekt for og i re la tion til andre men ne sker. Det en kel te men ne skes iden ti tet og ud fol del ses mu lig he der hæn ger sam men med re la tio nen til med men ne sket. Det vil sige, at hvis det en kel te men ne ske mi ster eller frem med gø res i re la tio ner, da mi ster det en del af sig selv eller frem med gø res for sig selv. Det sunde sind er for bun det med andre, og det vil na tur ligt re a ge re med psy kisk ube hag, når re la tio ner op lø ses, mi stes eller frem med gø res. Med et per so na li stisk be greb om psy kisk sund hed nor ma li se res sko le læ re rens ondt-i-ma ven eller mel lem le de rens ry ste tu re og ån de nød, fordi med en re la tio nel psy ko lo gisk for stå el se, da er disse re ak tio ner både nor ma le og me nings ful de. Sko le læ re ren re a ge rer na tur lig vis med ondt i maven og stress, når hun ikke har mu lig hed for til go de se den en kel te elev i klas se lo ka let, li ge som mel lem le de ren får ry ste tu re og ån de nød, når han gen ta gen de gange må af le ve re græ den de børn i dag in sti tu tio nen. De re a ge rer begge psy kisk sundt på, at deres re la tio ner er pres se de, mi stes eller frem med gø res. Vækst be tin gel ser for men ne skets en ga ge ment En per so na li stisk for stå el se af psy kisk sund hed an sku er også men ne sket som et en ga ge ret væsen, der ud fol der sig ved i fri hed at tage an svar for sit eget liv samt sine med men ne sker i både nære fæl les ska ber og for hele sam fun det. Men ne sket giver livet gensvar ved at på ta ge sig sin ek si stens og Side 12 af 16

svare på sine livsvalg. Dette men ne ske syn ses i sær de les hed i den hu ma ni sti ske psy ko lo gi, hvor et po si tiv syn på men ne sket som indre mo ti ve ret er do mi ne ren de. Den ame ri kan ske psy ko log og én af grund læg ger ne af den hu ma ni sti ske psy ko lo gi Carl Ro gers ud vik le de den kli ent cen tre re de psy ko te ra pi, som byg ger på den an ta gel se, at kli en ten har nogle ibo en de res sour cer, som kan ud vik les ved et au ten tisk møde med en em pa tisk, po si tivt indstil let te ra pe ut. An ta gel sen om disse res sour cer beror på ek si sten sen af ak tu a li se ring s ten den sen i hvert men ne sket. Den ibo en de ret ning af denne ten dens an ta ges at være po si tiv, det vil sige, at men ne sket vil ud vik le eller ak tu a li se re sig i den mest po si ti ve, kon struk ti ve, kre a ti ve, og Men ne skets per son lig hed an ta ges at dan nes på bag grund af re la tio ner, og men ne sket lever sit liv gen nem re la tio ner og er tæt for bun det med andre men ne sker. Dorte Tou dal Viftrup pro-so ci a le ret ning, der er mulig under de givne om stæn dig he der og be tin gel ser. Men ne sket er som ud gangs punkt en ga ge ret og mo ti ve ret, men den men ne ske li ge ud vik ling er sam ti dig af hæn gig af det re la tio nel le møde med andre men ne sker. Man kan ar gu men te re for, at psy kisk sund hed hæn ger tæt sam men med ska bel sen af gode vækst be tin gel ser for men ne skets ibo en de en ga ge ment. Det en kel te men ne skes en ga ge ment, ek si stens og valg i livet er altid re la te ret til med men ne sket, li ge som disse bli ver re a li se ret igen nem og i kraft af med men ne sket. For at skabe gode vækst be tin gel ser for psy kisk sund hed, skal men ne skers ind fly del se og med be stem mel se på deres egen til væ rel se væg tes højt, og der for bør min dre fæl les ska ber frem mes li ge som sy ste mers eller in sti tu tio ners uper son li ge magt bør mind skes. De mo kra tiets grund ste ne - sam ta len samt respek ten og for stå el sen for andre men ne sker - er helt es sen ti el le for, at dette kan lyk kes. Der for ind går evnen til di a log samt respek ten og for stå el se for andre men ne sker som es sen ti el le ele men ter i en per so na li stisk for stå el se af psy kisk sund hed. Side 13 af 16

Når di a lo gen og respekt og for stå el se for andre men ne sker er et ud tryk for psy kisk sund hed, så skal det også væg tes i sam fun dets in sti tu tio ner. For ek sem pel skal bør ne ha ven og sko len pri o ri te re, at bør ne ne lærer dette, samt at de voks ne har tid og be man ding nok til selv at gøre det samt fralæ re det. Vær dig hed i et psy ko lo gisk per spek tiv Respekt og for stå el se for det andet men ne ske hæn ger ty de ligt sam men med, at per so na lis men hæv der, at men ne sket er unikt og vær di fuldt i sig selv. Fordi men ne sket er det, skal et hvert men ne ske be hand les med respekt. Det hand ler om det re la tio nel le møde mel lem men ne sker, for ek sem pel det sund heds fag li ge møde mel lem be hand ler og pa tient. Pa tien ten bli ver et med men ne ske, hvis vær dig hed ikke må re du ce res eller kræn kes. En sådan kræn kel se er ikke blot et over greb på dette en kel te men ne ske, men der i mod på hele men ne ske he den. Per so na lis men an ta ger, at men ne sket har en ibo en de vær dig hed, der al drig kan re la ti ve res eller for mind skes, og som med men ne sker og sam fun det ikke må un der tryk ke eller kræn ke. Men ne skets sta tus som vær digt kan li ge le des ar gu men te res for psy ko lo gisk, i sær de les hed i de psy ko lo gi ske te o ri er der ar gu men te rer for en ibo en de kerne i hvert men ne ske. For skel li ge psy ko lo gi ske ret nin ger dis ku te rer, hvor vidt og i hvil ket om fang denne kerne er med født eller til ble vet, men idéen om et hvert men ne ske som et unikt væsen kan dog ikke re la ti ve res. Psy ko lo gisk forsk ning, sær ligt in den for de po si ti ve psy ko lo gi ske forsk nings tra di tio ner med den ame ri kan ske psy ko lo gi pro fes sor Mar tin Se lig man (1942-) i spid sen, har ek sem pel vis fun det, at når ar bejds le de re møder deres me d ar bej de re med an er ken del se, respekt, ac cept og lyd hør hed, så frem mer det både den in di vi du el le og ge ne rel le triv sel, giver bedre pri va te og ar bejds re la tio ner samt øger op le vel sen af me ning. Forsk nings mæs sigt ses der en klar sam men hæng mel lem at blive be hand let vær digt og at være psy kisk sund. Side 14 af 16

Hvis men ne skets vær dig hed er en del af for stå el sen af psy kisk sund hed, så kan ek semp let med læ gens stres s re ak tion på både egen skils mis se og mang len de tid til sine pa tien ter ses som en re ak tion på re du ce ring af vær dig hed både hans egen, eks ko nens og pa tien ter nes. Hans sam men brud ikke et ud tryk for psy kisk us und hed eller unor ma li tet. Tvær ti mod, så vil det psy kisk sunde men ne ske altid re a ge re på re du ce ring af men ne ske lig vær dig hed. Læ gens re ak tion er i en per so na li stisk optik både psy kisk sund og nor mal. Re la tio ner som et mål i sig selv En per so na li stisk for stå el se af psy kisk sund hed an ta ger, at men ne sket er re la tio nelt, en ga ge ret og vær digt. Der for ses psy kisk sund hed i den indstil ling, et hvert men ne ske møder sit med men ne ske på; at han eller hun er be tyd nings fuld og vores fæl les re la tion er ene stå en de og rum mer mu lig he der. Re la tio ner er et mål i sig selv, og disse må al drig blive et mid del for andre mål, fordi når re la tio ner og andre men ne sker er et mid del, bli ver de til noget andet og min dre end per so ner. En per so na li stisk for stå el se af psy kisk sund hed sæt ter både spørgs måls tegn ved det ek si ste ren de in di vi du a li se re de og ar bejds o ri en te re de be greb om psy kisk sund hed samt til by der en al ter na tiv for stå el se. En for stå el se, hvor re la tions ev nen har for rang over ar bejd s ev nen. Tid lig og nyere psy ko lo gisk teori og forsk ning un der støt ter med al ty de lig hed denne re la tio nel le for rang. DORTE TOU DAL VIFTRUP Cand. Psych. fra Kø ben havns Uni ver si tet, har pri vat psy ko lo gisk prak sis, er ek stern lek tor på Syd dansk Uni ver si tet og har netop af slut tet sin er hvervs-ph.d. Dorte Tou dal Viftrup hol der også fored rag om psy ko lo gi ske emner. Et per so na li stisk per spek tiv gør li ge le des op med, at psy kisk sund hed er noget, som kun Side 15 af 16

kan ud tryk kes og vur de res på det en kel te men ne skes symp to mer og re ak tio ner. Foto: Søren Kjeld gaard Man kan også tale om psy kisk sunde og us un de fæl les ska ber, sam funds struk tu rer og in sti tu tio ner, fordi det psy kisk sunde in di vid og det psy kisk sunde fæl les skab er ulø se ligt og gen si digt for bun det af det re la tio nel le møde mel lem men ne sker. Kristeligt Dagblad Synes godt om Du synes godt om dette. Du og 31.885 andre synes godt om Kristeligt Dagblad. Facebook - socialt tilføjelsesprogram 2015 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik Side 16 af 16