Kraftvarme. NYT lll. lllll. Fællessalen blev fyldt op. og ministrene kom også! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Relaterede dokumenter
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Erhvervspotentialer i energibranchen

Fremtidens energisystem

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Energipolitisk aftale 2012

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Et balanceret energisystem

STRATEGIPLAN

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Energikonference den 1. december 2015

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Fremtiden for el-og gassystemet

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fremtidens energisystem

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

STRATEGIPLAN

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Energipolitisk aftale perspektiver for energibranchen

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

National strategi for biogas

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Klimabarometeret Januar 2012

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

Velkommen til House of Energy

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

FULD SOL OVER DANMARK

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Regeringens energiplan for har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Varmepumpefabrikantforeningen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Transkript:

Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R 1 1 9 O K T O B E R 2 0 1 2 Fællessalen blev fyldt op og ministrene kom også! årets energikonference 2012 MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv. 5220 Odense SØ Tlf. 66 17 17 72 Fax 66 17 19 35 Mobil 20 23 57 79 mail@fdkv.dk www.fdkv.dk Bestyrelsen: Kraftvarme lllll NYT lll Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf. 62 69 13 62 Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade 18 6440 Augustenborg Tlf. 21 29 94 54 Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade 22 9610 Nørager Tlf. 61 78 71 99 Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej 94 9560 Hadsund Tlf. 98 57 18 30 Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen 7 6740 Bramming Tlf. 21 21 88 81 Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej 204 8300 Odder Tlf. 86 55 65 65 Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Tlf. 29 27 49 31 Bestyrelsen har ordet Den 12. konference, hvoraf 11 har været afviklet i Fællessalen på Christiansborg, slog alle rammer for tilmeldinger. I år var der mange nye ansigter blandt deltagerne, hvilket er meget positivt og giver os en tro på, at næste års konference også bliver et tilløbsstykke. FDKV takker alle oplægsholdere, moderatorer, politikere og deltagere for engagerede og aktuelle indlæg og debatter. Læs mere om konferencen inde i bladet. Alle præsentationer fra oplægsholderne blev dagen efter konferencen lagt op på vores hjemmeside: www.fdkv.dk/index. php?id=50; så når artiklerne læses, kan de tilhørende slides ses samtidig. Bio- & naturgassens rolle i Danmark I samarbejde med Naturgas Fyn A/S og energipolitisk ordfører Lars Chr. Lilleholt fra Venstre afviklede vi også en særdeles velbesøgt konference i Landstingssalen. Læs mere om konferencen inde i bladet. Biogas Tastforce Ifølge Energiaftalen af 22. marts 2012 er der på biogasområdet nedsat en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i 2012-13, er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i 2012-2015 til taskforcen til understøttelse af udbygningen af biogas. Taskforcen vil inddrage de relevante ministerier og aktører på området og gennemføre arbejdet i samarbejde med dem. Tastforcen vil gennem denne dialog søge at fremme udbygningen indenfor de grænser, der sættes af ressourcer og af det forhold, at taskforcen ikke kan bidrage til konkrete projekter på en ansvarspådragende måde. Taskforcen vil kortlægge nye biogasanlæg under planlægning, potentielle gasaftagere og den relevante biogasinfrastruktur. Kortlægningen skal danne grundlag for at vurdere om udbygningen foregår i et tilstrækkeligt tempo og hensigtsmæssigt ud fra politiske mål på området. Hvis dette ikke er tilfældet, vil taskforcen undersøge, hvad de væsentligste barrierer er, og hvordan de kan overvindes. Som aktør er FDKV repræsenteret med Erik Nørregaard Hansen. Energispareaftale Vi har nogle medlemsværker, som ikke har indberettet energibesparelser overhovedet, hvilket vil medføre, at de pågældende varmeværker falder ud af ordningen og selv skal stå til ansvar overfor Energistyrelsen. Det vil på ingen måde gøre det nemmere. Vi har også nogle medlemsværker, som er bagefter med indberetning og vi opfordrer derfor til, at disse værker kommer på omgangshøjde. I øvrigt kan vi oplyse, at der i øjeblikket arbejdes ihærdigt på at gøre en ny energispareaftalen gældende fra 1. januar 2013 til og med 31. december 2015 operativ. Vi forventer at kunne bringe en dybdegående artikel med de faktiske ændringer i næste nummer af bladet. Indhold Bestyrelsen har ordet 2 ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT Altid slagfærdig introduktion 4 "Energiens Åbningstale" 4 Det hænger sammen 6 CONCITO: Karakterbog med udsving 6 DS Håndværk & Industri: 4 vigtige budskaber 7 Enhedslisten og Venstre vil sammen revolutionere energien! 8 Gasinfrastrukturen er parat 8 Hvad gør vi nu, lille du? 10 Den troværdige minister 11 Skal vi bytte afgifter? 12 Solcelle-debat i skarpe glimt 12 Kommuner, der tager ansvar 12 Det handler om fremtidens energi 14 Møllesving i jumboklassen 14 Aktuelt: Landbruget og biogassen 15 Tak for indsatsen 17 INFO 18 Graddøgn 18 STATISTIKKER Mini- og store anlæg - juli 20 Mini- og store anlæg - august 20 Bioenergi stadig et erhvervseventyr! 22 INFO 24 Forhandlinger om kommende energispareaftale er afsluttet 26 Nyt energianlæg 28 Bio- & naturgassens rolle i Danmark 30 Biogasanlæg kan bane vejen for mere økologisk landbrug 32 Nyt fra Energitilsynet 35 INFO 35 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980 E-mail: grafisk@one2one.dk Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll 2 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Optimer din produktion med Neas Energy Nu hedder vi Neas Energy og arbejder stadig på at levere løsninger, der sikrer størst mulig værdi i din varmeproduktion. Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf: 99 39 58 13 og hør mere. Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur. neasenergy.com tlf: 99 39 55 00

Af Gert Kyster Nielsen Altid slagfærdig introduktion Energikonferencens mangeårige mødeleder, Statsaut. Revisor Flemming Knudsen fra Deloitte, er kendt for sine slagfærdige indfald og udfald som mødeleder. Da Formanden for Klima- Energi- og Bygningsudvalget, som udvalget rettelig betegnes, skulle introduceres, lød det i en frisk eftersætning. Og Steen Gade er vel den eneste i SF s folketingsgruppe, der endnu ikke har stillet op til et formandsvalg? Introduktionen var dog ikke helt skudsikker. Steen Gade stillede nemlig op til formandsposten i SF, da partiets mangeårige formand Gert Petersen trak sig tilbage fra posten i 1991. Steen Gade blev dog slået snævert af Holger K. Nielsen. Steen Gade repræsenterede dengang partiets højrefløj, mens Holger K. Nielsen repræsenterede partiets venstrefløj. Energiens Åbningstale STEEN GADE: - Det nye energiforlig markerer reelt et paradigmeskift i dansk energi- og klimapolitik. Formanden for Folketingets Klima- og energiudvalg Steen Gade stod for åbningen af årets energikonference på Christiansborg Energipolitisk Åbningsdebat 2012, eller - hvad han selv betegnede som Energiens Åbningstale. Det gjorde han med at pointere, at det nye energiforlig reelt markerede et paradigmeskift i dansk energi- og klimapolitik. på, at den nye 8-årige energiaftale vil skabe i tusindvis af nye job i de kommende år, sagde Steen Gade og han fortsatte: MARKANT OMSTILLING. - Vi lever i en tid, hvor der sker en markant omstilling af økonomien og hvor der aktuelt er et enormt globalt pres på stort set alle ressourcer, som verden råder over. Derfor er det vigtigt, at energi, ressourcer og råstoffer er kommet med ind i det politisk/ økonomiske maskinrum. Det er der langsigtet velfærd og også eksportmuligheder i, fastslog han. Steen Gade: - Det er uhyre vigtigt, at der ikke hersker tvivl om den danske kurs, og i det lys er aftalen på 8 år helt unik. Jeg oplever en både positiv og medlevende dialog og et engagement fra alle partier i klima- og energiudvalget. Sammen har vi med det nye forlig sikret Danmark en fornem placering som førende i verden på energi og klimaområdet. En grøn førertrøje, der ikke bare gavner klimaet, men i ligeså høj grad medvirker til vækst og også beskæftigelse. Senere følger en ressourcestrategi, der også vil fremme radikal genbrug af materialer. NY ÆRA. - Energiaftalen er starten på en helt ny æra i dansk klima- og energipolitik, primært et paradigmeskifte fra kul til vedvarende energi, siger Steen Gade og fortsætter: - I 2020 skal halvdelen af den danske energi komme fra vind, der kommer en massiv udbygning med biogas, og energibesparelserne fordobles. Det er mål, der ikke kun gavner klimaet, men også skaber mange nye arbejdspladser i Danmark og biler, boliger og bønder skal alle aktiveres og være med for at realisere målene. Intelligente net, smart energiteknologi, biogas, elbesparelser, effektivisering og også vindog solenergi er alle vigtige komponenter. Jeg finder det specielt positivt at opleve, det folkelige engagement, der udspiller sig omkring investering i solceller. Det er reelt med til at skabe ny og øget bevidsthed om sparsomme ressourcer, lød udmeldingen. Energi- og klima-barren er sat højt, og med målrettede effektiviseringer er det lykkedes os at fastholde vores høje ambitionsniveau i en bred politisk aftale. Den nye energiaftale og planerne om i alt 40% CO 2 -reduktion inden 2020 vil bidrage til, at danske virksomheder får et hjemmemarked for nye innovative produkter. VÆKSTFAKTOR. - Energiaftalen sikrer vækst i de erhverv, der beskæftiger sig med energiteknologi og vedvarende energi, siger Steen Gade. - Men også andre erhverv vil opleve et boost, når boligejere igangsætter energibesparelser. I 2012 er jobeffekten begrænset, men allerede i 2013 og 2014 stiger den til 4.000 og i årene frem til 2018 6.000-8.000 personer. - Dette i sig selv overgår alle hidtidige beskæftigelsesinitiativer, fastslog Steen Gade. EN GLAD FORMAND. Det er vigtigt, at energien, qua især kraftvarmeværkernes forening, har fået sin helt egen åbningstale her på Christiansborg. Energien og klimaet har i disse år så stor og central betydning for vores vækst og velfærd, at det klart berettiger den høje fokus. Derfor stor tak til FDKV for igen i år at tage dette vigtige initiativ, lød meldingen. Formand for Folketingets Jeg er også utrolig godt Klima- og energiudvalg Steen tilfreds med, at det nu er lykkedes at samle Folketingets sikrer Danmark en fornem Gade: - Det nye energiforlig partier omkring en fælles storstilet satsning på energi- og den på energi og klimaom- placering som førende i ver- klimaområdet. Jeg er sikker rådet. Fortsættes på side 6 4 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

VI ER VILDE MED ELKEDLER SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. www.energidanmark.dk Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 5

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister EU-kommissionen har også flere gange understreget, at det største potentiale for fremtidig eksport og jobskabelse netop ligger inden for grøn teknologi. Og vi har i Danmark chancen for at blive det førende demonstrationsland, lød slutsalutten. Det hænger sammen ANDERS ELDRUP: - En udvikling er på vej med el-biler, men desværre er det stadig sådan, at der i dag er flere elladestandere i Danmark end der er el-biler. Det handler frem for alt om 4 meget væsentlige komponenter, når der tales om langsigtede strategiske energivalg, nemlig: Produktion af energi, transport, boliger og ny teknologi. Sådan introducerede den danske energiindustris Grand Old Man, fhv. adm. direktør for bl.a. DONG Energy sit indlæg om fremtidige danske energiudfordringer, og de internationale perspektiver. Anders Eldrup: Kort og godt handler det om, at træffe de rigtige valg. Tager man udgangspunkt i energikrisen i 70èrne vil man kunne konstatere, at produktionsskiftet på de centrale værker fra olie til kulforsyning, førte en kolossal innovation og nysatsning med sig. Rigtig mange - i dag - meget store og internationalt velanskrevne og dominerende virksomheder, trådte den gang sine barnesko. LM Glasfiber, Rockwool, Danfoss, Grundfos, Velux og mange, mange andre solide danske energiindustrier har også deres rødder fra datidens energiomstilling. HVAD SKAL IND SOL & VIND? Se i dag, hvor sol, vind, bio og gas kæmper for at overtage den platform, som omstillingen i 70èrne tegnede profil af. Nu bliver de sorte kul i stor stil erstattet af grønne energitiltag. Tag bare vindindustrien hvem havde dengang fantasi til at forestille sig en dansk vindmøllegigant i Vestas-klassen eller et danskbaseret Siemens industrieventyr i form af Siemens Wind Power, hvor der i dag tales om megamøller i 6 MW-klassen? Anders Eldrup: Kort og godt handler det om, at træffe de rigtige valg. Hvis vi gør det rigtige på energiområdet, så får vi også de rigtige industrier i Danmark og dermed de rigtige og de rigtig mange solide arbejdspladser. Det hænger sammen men vi mangler at gøre det rigtige på transportsiden, som er den store CO 2 -synder. EL-BILERNE. - En udvikling er på vej med el-biler, men det er desværre stadig sådan, at der er flere el-ladestandere i Danmark end der er el-biler, men igen en udvikling er i gang. Værre ser det ud med den tunge transport, hvor der ikke er aktiviteter under gennembrud og det hjalp jo heller ikke, at man stoppede elektrificeringen af DSB og i stedet satsede på dieseltoge, der alligevel ikke kunne køre. Også fly- og skibs-, søfartsindustrien mødes af strammere energi- og miljøkrav. Og igen, igen: Tages de rigtige beslutninger og opstilles de rette forudsætninger, så følger også her den gode økonomi, arbejdspladserne osv. CLEAN-TECH VÆKSTER. Fokuserer man på vækstprocenter er det clean-tech teknologierne, der har de høje vækstrater rent vand, ren energi i form af sol eller vind, intelligent teknologi, besparelser, biogas, smarte net og også energiteknologi til bygninger er de helt sikre fremtidsvindere. Omstillingen af den danske energiproduktion til grøn energi er godt i gang. Transporten skal vi satse meget mere på at udvikle. På boligsiden er der rigtig mange gode initiativer under udvikling men går det hurtigt nok med at omstille boligmassen til den nye energi- og klimatid? og endelig er det store spørgsmål, hvem der griber fat om muligheder i den nye energiteknologi. Her har vi tilgode, at se hvilke virksomheder, der i Danmark og internationalt kommer helt frem i Clean Tech-teknologiens rækker. Ny teknologi Anders Eldrup 7 3. Oktober 2012 CONCITO: Karakterbog med udsving THOMAS FÆRGEMAN: - Vindsatsningen er OK og der er god grund til at ønske held og lykke, især på land. Der er andet end 12-taller i CONCITO-direktør Thomas Færgeman`s karakterbog og karaktergivning for det energipolitiske forlig. Indsatsen på områderne energieffektivisering, vindkraft og elektrificering står til flotte rene 12-taller i CONCITOs karakterbog for det energipolitiske forlig. Dog med en varslet pil nedad for området elektrificering her er det den nærtstående tidsplan i 2012, der skaber usikkerhed. På vindområdet ønsker Færgeman held og lykke med 6 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister udskiftningen af gamle møller med nye, og peger på, at tilgangen af ny vindmøllekapacitet de facto alene udgør godt 500 MW. VE i bygninger står reelt til et 10-tal men alligevel finder CONCITO de aftalte oliefyrsregler for alt for slappe. Transporten falder med et rent 2-tal helt igennem i CONCITOs karaktergivning. Virkemidlerne er klart utilstrækkelige, lyder kommentaren. Skal den grønne omstilling gennemføres i transportsektoren, er det ikke Thomas Færgeman, CONCI- TO: Grøn omstilling af transportsektoren, er ikke kun et spørgsmål om at stramme lidt på skruer. Der er behov for skift i teknologier og brændstoffer og transportadfærd. kun et spørgsmål om at stramme lidt på skruerne og gøre transportadfærd lidt mere miljø- og klimavenlig. Det er ikke nok med de små nyk. Der er behov for skift i teknologier og brændstoffer og transportadfærd, lyder dommen. vores medlemsvirksomheder bidrage aktivt, når der skal udvikles nye VE-teknologier, når der skal etableres installationer og anlæg og når der skal sikres underleverancer og installation og servicetiltag i vindmølleindustrien. DE 4 BUD. - Når energiaftalen skal udmøntes til praksis er vigtigt, at der er fokus på at gøre det muligt og attraktivt for SMVere at bidrage, Jani Lykke Methmann: - Vi skal sikre, at Danmark får mest mulig gavn af de mange SMV`ere i energisektoren. at der skabes tillid til fastholdelse af fokus på ve teknologier, at beløbet til håndværkerfradraget hæves, og at der sikres lige konkurrencevilkår. Det handler kort og godt om at skabe flere arbejdspladser, sikre gennemtænkte energi- og miljøløsninger og mindske uafhængigheden af andre lande. Vi skal sikre, at Danmark får mest mulig gavn af de mange SMV`ere i energisektoren, og det kan ske ved, at det gøres attraktivt for SMVère at være i energisektoren, sluttede Jani Lykke Methmann. Fortsættes på side 8 Anne Grete Holmsgaard, direktør for BioRefining Alliance: - Vi har meget stærke kompetencer i hele værdikæden fra jordbrug til færdigt produkt. Den viden skal vi forstå at fastholde og så at sige raffinere til at blive producenter af anden generations biobrændstoffer og andre biobaserede produkter. Vi skal bruge biomassen der, hvor den giver mest værdi for samfundet! DS Håndværk & Industri: 4 vigtige politiske budskaber JANI LYKKE METHMANN: - Der er masser af SMVmuligheder i energiaftalen. Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk & Industri havde 4 klare politiske budskaber med til den Energipolitiske Åbningsdebat. - Der er masser af muligheder i energiaftalen, løb meldingen fra chefen for DS Håndværk & Industri. Konkret kan Søren Gade, direktør for Landbrug & Fødevarer: - Landmandens rolle i hele bioenergi-spektret er grundlæggende at agere som forretningsmand, når han forvalter de mange roller. Dvs. både som energiproducent, forædler, fødevareproducent, landskabsforvalter og som klimapasser. Vi siger klart ja til at spille med, når det handler om reduktion af globale emissioner, når der skal skabes konkrete resultater og de ikke skader erhvervets konkurrenceevne, og frem for alt siger vi ja til konstruktivt samarbejde. Man skal indimellem lige huske på, at hvis ingen gider at stå tidligt op og malke, passe grise og i det hele taget passe sine opgaver, så er alt andet, der følger af denne produktion, bare ligegyldigt, sluttede Søren Gade. Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 7

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Enhedslisten og Venstre vil sammen revolutionere energien! Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraternes energiordfører: Den nye energiaftale sikrer, at vi i Danmark går forrest. Det giver unikke muligheder og det sikrer mange af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i landet. Det er ikke just første gang, at jeg er med her på konferencen. Men det er første gang, at jeg er med og hvor mit parti, Enhedslisten, også er med i et energipolitisk forlig, lød kommentaren fra Per Clausen fra Enhedslisten, der fortsatte: - Når jeg hører Venstres udtalelser om forliget, hvor de reelt betegner det som en egentlig revolution og vi i øvrigt hos Enhedslisten også ser særdeles spændende udfordringer og muligheder i energiforliget, kan jeg kun sige, at det er da herligt, at vi kan lave revolution sammen med Venstre, lød kommentaren fra Per Clausen fra Enhedslisten. I debatten deltog også SFs energiordfører Steen Gade, medlem af energiudvalget for Venstre Thomas Danielsen og energiordfører Mike Legarth fra de Konservative. Legarth fik debatten om støtte til solceller på dagsordenen: - Den ordning bliver der ikke lavet om på, sagde han - og tilføjede: - Og slet ikke med tilbagevirkende kraft. Flere mødedeltagere spurgte ind til transportsektorens rolle i klimasammenhænge. Steen Gade: Det kommer, lovede han. Vi skal have nogle initiativer i gang, hvor det virker. Gas i busser er helt oplagt. Mon ikke at København tænker det samme, når de i 2014 skal være Europæisk Miljøhovedstad? Steen Gade prioriterede det også meget højt, at der blev investeret i en effektiv ensartet elinfrastruktur på europæisk plan. Fællesnævneren for de medvirkende politiske partier var, at energi og klimatiltag skal samtænkes og initiativer skal gennemføres og løses intelligent. Energi- og klimainitiativer skal sigte på, at nye industrier og arbejdspladser rundes af moderne og gennemtænkte energiløsninger. Energisektoren er en vigtig vækstsektor, lød det samstemmende budskab. Gasinfrastrukturen er parat Gasnettet står klar til hurtig og effektiv indfasning af samfundsøkonomisk billig vedvarende energi i den danske transportsektor. Der er investeret cirka 50 milliarder kroner i gasnettet restlevetiden er over 50 år og det danske naturgasnet er et af de mest vidtforgrenede net i Europa. Det skal 8 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister vi finde ud af at gøre brug af, lød opfordringen fra adm. direktør Bjarke Pålsson, Naturgas Fyn A/S og han fortsatte: - Det vrimler med naturgasdrevne biler omkring os i Europa. Alt i alt godt 1,3 millioner køretøjer, men i Danmark kører der kun 14 gasdrevne biler, nemlig de 14, som Naturgas Fyn ejer. Infrastrukturen for gasdrevne biler er også rigtig fin for gasdrevne køretøjer. Hele 3740 naturgastankstationer er velfordelt over hele Europa. UFORSTÅENDE. - Vi forstår ikke helt, at denne miljøvenlige energiform ikke er slået an på transportområdet i Danmark lad os nu få indhentet det forsømte, og komme i gang, lød opfordringen, der sluttede med et par konkrete introduktionsforslag: Vi foreslår, at registreringsafgiften og de grønne afgifter for gasbiler fastlægges teknologineutralt og afspejler de miljøgevinster, som dette transportmiddel rummer. Et andet incitament, der kan sikre flere grønne gasbiler på de danske landeveje, er en nedsættelse af brændstofafgiften med 2 kroner pr. m 3 i en overgangsfase. 8 MERE TILFREDS KOLLEGA. Hos HMN Naturgas I/S er vi meget tilfredse med det nye energiforlig, fastslog selskabets adm. direktør Susanne Juhl. Forliget åbner store perspektiver for gassektoren, som vi er klar til at matche. Susanne Juhl: Skal energiaftalen udmøntes rigtigt, så skal der styres via helt overordnede retningslinier og det vil kort og godt sige samfundsøkonomisk fornuftige retningsliner. EFTERLYSER HANDLING. Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark A/S: - Generelt er vi rigtig godt tilfredse med energiforliget. Det kunstneriske indtryk og tempoet kunne have været bedre og så savner vi viden om afregningsformer fra 2012 og frem. På vores ønskeliste står en mere klar strategi for det nordiske el-samarbejde og SmartGrids på det overordnede elnet som følge af VE - omstillingen. De tidligere politiske intentioner og udmeldinger har været gode også fra Nordisk Ministerråd. Men vi savner politisk handling, sagde Jørgen Holm Westergaard. Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 9

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Hvad gør vi nu, lille du? STEEN THØGERSEN: - Vi har udsigt til en svær fremtid. Forbrugere stavnsbindes. Flere værker mangler konkurrenceevne. Selvom han var godt trænet og dygtigt havde styret førstedagens to første sessioner, så var moderator Kim Behnke, der i dagligdagen er sektionschef hos Energinet. dk, fuldstændig chanceløs, da fire varmeaktører rullede sig ud med teknisk direktør Claes Fuglsang fra Sophus Fuglsang Export Maltfabrik, adm. direktør Frands Jepsen fra Knud Jepsen A/S, Gustav Madsen formand for Lemvig Biogasanlæg og sidst men ikke mindst driftsleder Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme. Da de først havde erobret talerstolen på Christiansborg og skulle fortælle om deres respektive virksomhedserfaringer med energiforliget, var de ikke til at stoppe. Det var spændende, men også ret komplicerede sager, som der blev redegjort for. Tydeligt var det, at der skal ikke mange flere sten i skoen, før det bliver svært at bevare optimismen på varmeværket i Bramming og andre værker, ligger endda værre til, lød det. PLANTER & STIKLINGER. Hos Knud Jepsen A/S, der arbejder med planter og stiklinger er grænsen for effektivisering ved at være nået. Over virksomhedens 120.000 m 2 væksthuse producerer 110 dygtige og loyale medarbejdere hele 25 millioner færdigvarer hvert år. Her arbejdes der både grundigt og flittigt med at reducere omkostninger primært til energi. Det er ganske enkelt en forudsætning for at fortsætte en forsvarlig drift. En solid kombination af flerlagsproduktion med LED er etableret 3.000 m 2 uden ekstra varmeforbrug. Der er opnået 25% besparelse på elektronisk vækstlys. Isoleringsgardiner og dynamisk klimastyring er andre nødvendige tiltag. SKRINLAGT PROJEKT. Lidt underligt er det, at planer om at lægge en 17,5 kilometer lang fjernvarmeledning mellem Hammel og Hinnerup foreløbigt er udskudt. Underligt nok pga. den nye energiaftale? Det kunne ellers hjælpe og være en rentabel investering med det rette tilskud. Men kort og godt: - Lad nu være med at belaste os med flere afgifter. For så går det galt, lød det advarende fra direktør Frands Jepsen. RØDE TAL. Bryggeriet S.C. Fuglsang i Haderslev arbejder også hårdt med at undgå dybrøde regnskabstal. Kombinationen af et svagt hjemmemarked og en stærk grænsehandel præger virksomhedens omsætningstal. Sønderjyder og nu også sydjyder handler i stigende omfang i Tyskland, lød varslet. Problemet er også, at udenlandske maltfabrikker ikke kender hverken NO x eller energiafgifter i samme omfang som i Danmark. Kompensation for NO x -afgiften på 3 øre pr KWh er meget vigtig, lød meldingen fra Claes Fuglsang, der også fastslog, at decentrale kraftvarmeværker har en stor rolle som stabiliserende element i den samlede energiforsyning, når der bliver mere vindkraft og i perioder uden vind. Dårlig økonom i kraftvarmeværker kombineret med de nuværende energiafgifter er en superfarlig cocktail for en så eksporttung branche som Fuglsang. Det går ikke, at grundbeløbet bortfalder i 2018 det skal fortsætte, lød forslaget fra Claes Fuglsang. 10 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister MILDERE TONER FRA LEMVIG. Formand for Lemvig Biogas var mere mildt stemt over for hele energisituationen og det nye energiforlig. Energiaftalen er alt i alt OK for os biogasproducenter, men lad nu være med at pille mere ved reduktionen af tilsætningsstofferne. Her er grænsen nået, fastslog Gustav Madsen. Moderator Kim Behnke, Energinet.dk var chanceløs over for 4 kraftvarmeaktører, der hver især havde lange vigtige indlæg at berette om i forbindelse med det nye energiforlig. Tak for indlæggene blev det kun til, hvorefter scenen blev overladt til Klima- og Energiministeren. Den mest troværdige minister KLIMA- OG ENERGIMINISTER MARTIN LIDEGAARD rates af det politiske magasin Altinget.dk til at være den mest troværdige minister i regeringen. Altinget.dk`s vurdering af ministrenes aktuelle troværdighed er foretaget af et panel af eksperter, blandt andre redaktører og politiske kommentatorer. Troværdighedsvurderingen indgår i Altinget Magt - et nyt digitalt magasin om magten i dansk politik. Det er to radikale ministre, som i Altinget.dk`s magtanalyse vurderes til at være regeringens mest troværdige ministre. Listen toppes af klima- og energiminister Martin Lidegaard, mens hans partileder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, følger efter på andenpladsen. - Mit yndlingscitat er af Graham Bell, og det lyder: Når en dør lukkes, åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne. INDGÅENDE KENDSKAB. En af årsagerne til Martin Lidegaards topplacering er uden tvivl hans indgående kendskab til klima- og energiområdet, lyder vurderingen. Efter Martin Lidegaards exit fra Folketinget i 2007, var han med til at stifte den grønne tænketank Concito, som han også var formand for. Lidegaard var derfor allerede dybt inde i stoffet, da Vestager efter valget hentede ham ind til posten som klima- og energiminister. LAD OS SNAKKE NOGET POLITIK. Jeg er rigtig glad for jeres årligt tilbagevendende invitation til at komme her på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat. Det er altid en sikker platform for nye ideer, en rigtig god energidialog og tillige en god chance for en politisk diskussion, lød det fra en veloplagt Klima- og energiminister. Som energiens minister glæder jeg mig dagligt over alle de internationale sammenhænge, der har bud efter vores ideer og viden. Vi er internationalt kendte og Danmark og dansk viden er stærkt efterspurgt i brede internationale energisammenhænge. Mange forstår nok ikke helt vores satsning på dristige grønne energiudspil. Og jeg kan jo kun forklare det, som det er, nemlig at vores politik baserer sig på en åben dialog med branchens aktører og uden energibranchens og erhvervslivets åbne, engagerende og yderst progressive interesse for og tilgang til nye grønne energiløsninger, ville det slet ikke være til at realisere. AKTUELLE MØDER. Senest var klima og reduktion af CO 2 på dagsordenen, da både de fattigste udviklingslande og verdens største økonomier mødtes i New York i forrige uge. Jeg deltog i det 14. møde i Major Economies Forum og dagen efter i en rundbordsdrøftelse for klimaprogressive i- og ulande, fortalte Martin Lidegaard og han fortsatte: - De to møder er en optakt til klimaforhandlingerne ved COP18, som finder sted i Qatar senere på året. Desuden blev det drøftet, hvad man kan gøre for at lukke det såkaldte ambition gap det vil sige forskellen på den reduktion af drivhusgasser, som landene har lovet, og den handling som kræves, hvis man skal nå målet om, at den globale temperatur ikke må stige med mere end to grader. Major Economies Forum on Climate and Energy - i folkemunde MEF - består af de 17 største økonomier i verden og enkelte andre lande, herunder Danmark. - Når et lille land som Danmark endnu en gang inviteres til at drøfte klima- og energipolitik med verdens største økonomier, må det da kunne tolkes som, at vi fortsat betragtes som en konstruktiv kraft, man lytter til i de globale forhandlinger. Danmark kan bidrage særligt når det kommer til konkrete initiativer, som kan skabe mærkbare reduktioner i udledningen af drivhusgasser, sagde Martin Lidegaard. DET BREDE FORLIG. Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at få samlet Folketingets brede flertal om en solidt funderet dansk energipolitisk satsning. Man kan med rette sige, at energiforliget udstikker grundlaget og den strategiske energiplan. Om et år, er vi kommet meget, meget længere. Så har vi nemlig en egentlig plan og ja, jeg er helt opmærksom på, at der vil være nogle bump på vejen, men sigtet efter målet uden suboptimeringer står helt klart for mig, sagde Martin Lidegaard. Energiforliget er energipolitisk historie. Det er en politisk satsning, der fører Danmark frem på en plads, som landet med verdens mest ambitiøse energipolitik. Et bredt flertal i Folketinget, nemlig regerings-partierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative står bag aftalen, Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 11

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Mette Gjerskov (S) Fødevareminister der sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050. Det er en aftale, der tager et afgørende skridt på vejen mod et samfund, der er fri for kul, olie og naturgas. Med de initiativer, der tages i aftalen, vil CO 2 -udledningen i 2020 være 34 procent mindre, end den var i 1990. Energiforbruget vil være faldet med 12 procent i 2020 i forhold til 2006. Godt og vel 35 procent af vores energi vil komme fra vedvarende energikilder og knap 50 procent af vores elforbrug vil komme fra vind. Samtidig sikrer forliget, at erhvervslivet som helhed og energisektoren i særdeleshed - får stabile rammer at arbejde ud fra. STORE FORANDRINGER. - Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer. At der tillige er taget beslutning om at opføre to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak og Horns Rev og at der også vil blive investeret i sol, bølger, biomasse og biogas vil sikre, at Danmark igen bliver det førende land i verden, når det handler om at omstille til grøn energi. Det vil ruste os til en fremtid, hvor olie og kul stiger i pris. Og det vil skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i de kommende år, sagde Martin Lidegaard. SOLSTREJF. Og så skal man altså ikke altid tro på det, der står i aviserne, sluttede Martin Lidegaard. Jeg kan ikke genkende de dystre planer om at fjerne nettoafregningen, men naturligvis kigger vi da på nødvendige justeringer på alle energiformerne. Men nej, der bliver ikke lavet ordninger med tilbagevirkende kraft, fastslog han! Skal vi bytte afgifter? FDKVs direktør Erik Nørregaard Hansen foreslog klima- og energiministeren at afgiftspålægge det varme spildevand fra de centrale værker, der blot blev ledt ud i fjorde mv.? Martin Lidegaard var helt sikker på, at det ville være et forslag, der ville vække genklang i Dansk Energi! Kreativt afgiftsforslag fra FDKVs direktør. Solcelle-debat i skarpe glimt JØRN BUE MADSEN: - Politikerne bør få øjnene op for, at Foreningen Dansk Energi er en medlemsorganisation for kapitalstærke profitorienterede energiselskaber, der ikke tegner private elforbrugere med engagement i grøn energiproduktion Adm. direktør Jørn Bue Madsen, fra solcellevirksomheden BlueSolar ApS lægger ikke fingrene imellem, når Jørn Bue Madsen, Blue Solar: Der forventes etableret godt 30.000 solcelleanlæg i Danmark, inden nytårsklokken slår et nyt år ind. der debatteres solceller og støtte til det folkelige engagement til denne mere individuelle energiform. Salget af solceller flyver af sted. Den aktuelt noget usikre politiske støtte til at bevare de gældende ordninger omkring privates etablering af solcelleanlæg, gør ikke interessen mindre. I de første otte måneder af 2012 blev der solgt over 15.000 solcelleanlæg i Danmark eller hvad der svarer til en omsætning i nærheden af 1,5 mia. kroner. FORDOBLING. Mange forventer en fordobling af dette salg, så der etableres godt 30.000 solcelleanlæg, inden nytårsklokken slår et nyt år ind. Det er det antal, som tidligere prognoser forventede i år 2020. Jørn Bue Madsen: - Foreningen Dansk Energi manipulerer i debatten om solceller. Dansk Energi er meget bekymret over de ca. 200 millioner kroner, som Staten mister i afgifter som følge af den såkaldte nettoordningen for solceller. Hvorfor mon man helt glemmer eller vælger at overse - det faktum, at der tilføres statskassen et trecifret millionbeløb alene i øgede momsindtægter og også på beskæftigelseskontoen høster staten meget store gevinster på de tusindvis af jobs, der følger af denne udvikling og deraf følgende sparede millioner i understøttelse. MELER EGEN KAGE. Hvorfor mon Dansk Energi helt glemmer disse væsentlige fakta. Det kan da ikke være fordi, at foreningen kun varetager interesser for den del af energiindustrien - elnetselskaberne, der netop af staten har fået tilført 5 milliarder kroner for 160/132 kv nettene? Reelt set penge, som forbrugerne for længst har indbetalt, men nu ikke får mere gavn af! Jørn Bue Madsen: - Det er på tide, at politikerne får øjnene op for, at Dansk Energi ikke er en organisation, hvor el-forbrugernes interesser varetages. Det er primært en forening, for energiselskaber, der har profit som eneste mål. Dansk Energi er altså en medlemsorganisation for kapitalstærke profitorienterede selskaber, og det ville klæde Dansk Energi at tone rent flag, når de deltager i den politiske debat. Kommuner, der tager ansvar ARNE BOELT, borgmester i Hjørring: - Folk er da ligeglade med, hvor varmen kommer fra, bare der er varme! En morgenfrisk og veloplagt moderator, Birgit Nørregaard fra Energinet.dk`s Interessentforum satte lynhurtigt 12 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Dygtig morgenduelig mode rator Birgit Nørregaard fra Energinet. dk`s Interessentforum satte lynhurtigt dagsordenen fra morgenstart på dag 2 af den Energipolitiske Åbningsdebat. dagsordenen fra morgenstart på dag 2 af den Energipolitiske Åbningsdebat. STRIBEVIS AF PROBLEMSTILLINGER. Hvordan har kommunerne tænkt sig at udfolde deres rolle i det fremtidige energilandskab? Hvad efterlyser kommunerne i forhold til nationale rammer? Hvordan sikres en optimering på tværs af Danmark og ikke bare inden for kommunegrænser? Hvad kan gøres af kommunen selv for at tilpasse sig til energiforliget? Og hvordan sikres at løsningerne er økonomisk bæredygtige? Spørgsmålene var mange og svarlysten hos klimakoordinator Karl Egeriis fra Skive Kommune, borgmester Thomas Lykke Pedersen fra Fredensborg Kommune og borgmester Arne Boelt fra Hjørring kommune, var lige så stor. FÆLLESSKAB OM GRØN ENERGI & VÆKST. I energibyen Skive bygger vi vindmøller og ikke læhegn, når vinden blæser. Vi skal være CO 2 -neutrale senest i år 2029, det har vi en plan for, så vi har travlt, lød det fra klimakoordinator Karl Egeriis fra Skive Kommune. Han fortalte om implementeringen af Klima og Energi Strategi 2029 herunder hvordan implementering af lokale ressourcer, solen, vinden, geotermien, landbruget, fjorden, fjernvarmeværkerne, borgere og virksomheder stod sammen om at skabe grøn vækst. Kommunen skal tage initiativet, implementeringen kræver fokus og engagement, der er et stort potentiale for lokal udvikling og frem for alt, investeringen er det hele vær, lød konklusionen fra Karl Egeriis, Skive. KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED SKAL GÅ FOR- AN. I Fredensborg Kommune er der også fuld fart på den strategiske energiplanlægning, lød meldingen fra borgmester Thomas Lykke Pedersen, der selv har en fortid i energisektoren. Kommunen skal som virksomhed gå foran som et godt eksempel, og vise borgerne vejen, bl.a. ved at stille klimakrav til egen transport og indkøb. Bl.a. testkører 60 familier i kommunen gratis en elbil og medvirker dermed i Europas største indsamling af data om brug af elbiler. Storsatsning på fjernvarmemuligheder er et andet vigtigt element i den samlede energiplanlægning. Her samarbejder Fredensborg Kommune med de omkringliggende kommuner for at kortlægge reelle fjernvarmemuligheder i området. Thomas Lykke Pedersen: Vi er - af egen drift og interesse - i fuld gang ude i kommunerne men det er nu, at vi har brug for, at staten støtter aktivt op, specielt i forbindelse med sammenhængende strategisk energiplanlægning på regionalt plan og ved geotermiprojekter mv. DE HANDLER I HJØR- RING. Borgmester Arne Boelt fra Hjørring kommune slog fast, at trods beliggenheden er Hjørring hverken udkants-danmark eller vandkants-danmark, nej, lød det meget selvsikkert vi er Råstof-Danmark. Vi har mulighederne, ressourcerne og pladsen. Vi arbejder bæredygtigt, fordi vi ikke påvirker natur og miljø mere end nødvendigt og så har vi ideerne til at sætte handling bag ordene. Og handlinger er der mange af. Hele 33, dækkende et bredt spektrum fra energibesparelser, vind, sol, biogas, fjernvarme osv. De beslutninger, som vi træffer på energiområdet skal være til gavn for borgere, miljø, skaffe arbejdspladser og sikre stabile energipriser. Om der så er for mange fjernvarmeværker? Tjooo - måske, det må vi snakke om, for reelt set er borgerne jo ligeglade med, hvor varmen kommer fra bare der er varme nok, fastslog Arne Boelt. Fortsættes på side 14 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 13

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Professor i energianalyse, ph. d. Thomas B. Johansson, Lunds Universitet: Kernekraft ikke er et must i dagens energiverden. Det handler om fremtidens energi TORKIL BENTZEN: - Der er vigtige emner, der her er til debat. Det handler kort og godt om status for fremtidens energisatsninger. Hvor er vi lige nu, og hvad kan vi forvente os af en kommende udvikling? Fremtidsenergi lød udfordringen på dag 2 af Energipolitisk Åbningsdebat. Opgaven var sat: Hvad er op og hvad er ned i junglen af fremtidsrettede energiteknologiske muligheder. Torkil Bentzen havde til opgave at styre en debat med aktuelt og vedkommende indhold. Torkil Bentzen: - Jeg har været administrerende direktør for Energi E2 og koncerndirektør for Dong Energy Renewables og været formand for EUDPs bestyrelse siden 2007. Er også formand for bestyrelsen for BWSC, der bygger kraftværker i hele verden og bl.a. har bygget tre store danske biogasanlæg, og tillige medlem af bestyrelsen for FL Smidth, for Siemens danske selskab og formand for Klimakonsortiets bestyrelse. Det handler om et møde med planlægning, teknologi & innovation for at få tegnet et billede af hvor energien skal komme fra i morgen og hvad der er af aktuelle trosretninger. Det handler også om at komme hele klimapaletten rundt; fornybare og fremtidige energikilder. Hvor langt er vi? SOL & VIND. Professor i energianalyse, ph. d. Thomas B. Johansson, Lunds Universitet: - Kan man energiplanlægge efter solens stråler, bølgernes skvulp og vinden der blæser? Svaret kan næsten tolkes som et ja, fra den svenske energiprofessor. Han fastslår at kernekraft ikke er et must i dagens energiverden. Vi kan komme endda meget langt med at anvende energien mere effektivt og koble os op på de vedvarende energier. Johansson betoner, at energi ikke bare er et teknisk spørgsmål: Det er i høj grad byplanlægning, transportsystemer, materiale- og ressourceanvendelse og tillige et spørgsmål om forbrugsmønstre. Det handler om at integrere effektiv energianvendelse over alt og tænke intelligent energiforbrug. Smart Grids er for eksempel et vigtigt værktøj. HANDLEKRAFT. Der skal politisk beslutsomhed til, fastslog Johansson. Stærke incitamenter til at koble vantetænkningen fra satse bredt på passive bygninger osv. osv. Det handler også om at finde løsninger på opsamling og geologisk lagring af kuldioxid. Der er 1000vis af initiativer i gang. Så redaktørens personlige milde fortolkning af Johanssons budskab er, at med omtanke og beslutsomhed holder det grønne energikoncept hele vejen. Møllesving i jumboklassen Den finske topchef, adm. direktør Jukka Pertola for Siemens A/S i Danmark havde en bunden opgave på Energipolitisk Åbningsdebat, nemlig at tegne de store perspektiver, præsentere de store anlæg og parker og give et bud på muligheder for energilagring. Jukka Pertola: - På mindre end 30 år er udviklingen gået fra de fine små 30 kw møller og op til dagens 6 MW møller. Potentialet for vindparker alene Adm. direktør Jukka Pertola, Siemens A/S: Danmark møder som de første udfordringer med at indpasse store vindmængder i elnettet. i Nordsøen og Østersøen er gigantisk fastslog han.. Aktuelt er der kun installeret under 2 procent af, hvad der er muligt. Vi ser møller i alle klasser. De nye 6 MW møller har astronomiske mål. Fra vingespids til vingespids måles der hele 154 meter. Til sammenligning måler et jumbofly i klassen A380 kun cirka det halve, nemlig 79,8 meter fra vingespids til vingespids. STABILITET. De helt store udfordringer er at sikre stabiliteten i el-nettet, når så store mængder vindkraft skal indpasses. Sammenfattende, lød det fra Jukka Pertola: Danmark møder som de første udfordringer med at indpasse de store vindmængder. Det handler om at udvikle og teste 14 Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012

Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Mette Gjerskov (S) Fødevareminister løsninger, som herefter kan bruges i resten af verden. Om energilagring lød det fra Siemens-chefen: - Vi er aktuelt involveret i tre projekter om energilagring i Danmark. 2 projekter i et samarbejde med DTU og et tredje projekt i et samarbejde med Københavns Kommune og 11 andre partnere. Husstandsvindmøller, har så absolut en fremtid i Danmark, lød det fra formanden for Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Morten V. Petersen: - I de områder af landet, hvor der hverken er naturgasforsyning og/eller fjernvarme, skal der satses på biogas, stald- og jord- og solvarme samt små vindmøller og solceller. Morten V. Petersen: - Vi skal have lempet på kravene til byggetilladelser for de små møller, og vi skal frem for alt have en ensartet, positiv, sagsbehandling af sådanne anlæg. Det går ikke, at planlægningshensyn reelt blokerer for udbredelsen af den vedvarende energi. Sekretariatschef Lars Abel, Varmepumpefabrikanterne i Danmark: - Varmepumperne kan medvirke til at strække energiressourcerne øge forsyningssikkerheden og reducere det samlede forbrug af fossile brændsler. Det er kendt teknologi, og det virker! Brugt rigtigt vil varmepumperne også medvirke til reduktion af eloverløbs-problematikken fra vindmøllerne. Sammenlignet med eksempelvis olie- eller gasfyr vil en varmepumpe kunne halvere CO 2 -udledningen, lød udmeldingen Strategisk rådgiver for Wave Star A/S, Per Ebert: - Ren energi fra havenergiparker er visionen. Bølgeenergiens potentiale er 15 % af hele Europas el-produktion. Per Ebert: - Wavestar`s vision er en kombination af vind- og bølgeenergi. Dette i egentlige havenergiparker. Denne kombination vil ligeledes sikre en langt mere kontinuerlig energiproduktion. Siden december måned sidste år har Wavestar A/S bl.a. arbejdet sammen med DONG Energy om udvikling og udforskning af mulighederne for at kombinere vind og bølger på havet. Det er Wavestars 0,6 MW bølgemaskine, der vil danne grundlag for de to virksomheders fælles projekt. Aktuelt: Landbruget og biogassen METTE GJERSKOV: - I mine øjne er det ikke bæredygtigt, hvis vi anvender fødevarer og højværdi foderafgrøder til energiproduktion. Biogas er en grøn og bæredygtig energikilde, der mindsker både klima- og miljøpåvirkningerne fra husdyrproduktionen. Samtidig er biogasproduktionen med til at fastholde og skabe arbejdspladser i landdistrikterne. Alt i alt er biogas på mange måder en ren win-win situation og et godt eksempel på, hvad grøn omstilling i landbruget også handler om, sagde Fødevareminister Mette Gjerskov, og fortsatte: Fødevareminister Mette Gjerskov: - Nu ser jeg frem til, at de 243 millioner kroner kommer ud og arbejde til fordel for den ønskede udvikling og udbygning af biogassektoren. AKTUELT. Ministeriet har en biogasstøtteordning, der har til formål at medvirke til at realisere målsætningen om, at op til halvdelen af dansk husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion i 2020. Hele 57 ansøgninger er der modtaget og nu ser jeg frem til, at de 243 millioner kroner kommer ud og arbejde til fordel for den ønskede udvikling og udbygning af biogassektoren og yder et bidrag til, at landbruget bliver en endnu større leverandør af bæredygtig grøn energi. Den øvrige regering har også fokus på biogas. Det afspejles i forårets energiaftale. Biogas har en central rolle i aftalen og dermed i regeringens ambition om at sikre anvendelsen af mere vedvarende energi i Danmark. ØNSKER IKKE TYSKE TILSTANDE. Det er vigtigt, at vi har fokus på bæredygtighed. Biogas er et godt eksempel på bæredygtig energi, hvis vi gør det rigtigt. Vi ønsker altså ikke tyske tilstande, hvor store dele af landbrugsarealerne tilplantes med majs, der skal anvendes til energiproduktion. Biogasproduktion i Danmark skal altså primært være baseret på restprodukter som husdyrgødning, andre organiske affaldsprodukter og biomasser, som vi ikke bruger i fødevareproduktionen. I mine øjne er det ikke bæredygtigt Kraftvarme Nyt OKTOBER 2012 15