PLS, Viborg afdeling, generalforsamling onsdag den 12. marts 2015. Formandens beretning for år 2014



Relaterede dokumenter
FORMANDSBERETNING DE BLÅ BARETTER, VIBORG & OMEGN GENERALFORSAMLING D. 19. FEBRUAR 2011

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2018

Flot hæder til Gunnar Lund

BERETNING Der vil i året 2019 komme nye tiltag fra DDG for at fastholde af nye gardere.

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Jubilarstævne Invitation. Mød dine venner på Jubilarstævnet i Holstebro den 27. september 2014

Generalforsamling 2015

Formandsberetning

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Referat fra DS generalforsamling

Referat fra Generalforsamlingen torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:00, i Foreningslokalerne i Bunkeren i Kastellet.

De Blå Baretter Viborg & Omegn.

Garderforeningen for Aarhus og Omegn. Referat af ordinær generalforsamling fredag den 21. november 2014 kl

Generalforsamling 2014

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

BERETNING FOR ÆLDRESAGEN I EBELTOFT DEN 16. MARTS 2015

55. Årgang August 2016 Nr. 3

Garderforeningen for Nordjylland Klithagen 2, Klitgaard 9240 Nibe fax:

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

FALKEPOSTEN. december

2. Formandens beretning. Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Generalforsamling nr. 107 Papegøjehaven onsdag den 26. november 2014 kl Herefter gik vi over til afvikling af den ordinære generalforsamling.

Nyhedsbrev fra klynge 2

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Nyhedsbrevet Vedetten

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

DE DANSKE FORSVARSBRØDRE Silkeborg. Nr. 2. Juni årgang. Medlemsblad for Selskabet De Danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn

Garder Fredericia og Omegn

Næstved Skytteforening

Er du Veteran? DANMARKS VETERANER. Respekt - Anerkendelse - Sammenhold. VETERANER støtter VETERANER

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Æblebladet. Sæby Nr.15

Juni - juli - august 2018

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Generalforsamling i henhold til dagsordenen.

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Afsnit CEREMONIEL, del 2. Foreningsarrangementer

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

Fir sugeslanger. September CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr

Nyhedsbrev oktober 2014

Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN. første klasse. Vi mødtes kl Sanny Hansen 1

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

November 2016 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz. Pattegris spisning 12.10

Nr. 3 oktober Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Generalforsamling i Odense Garnisons Idrætsforening Afholdt på Dannevirke i Odense d. 22. marts 2018

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Støvlekast ved Pensionaden på Lyngparken.

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

TELE Veteran. Veteranklubben i Tele-post Greenland. Referat af. Generalforsamlingen d. 1. september 2012 KOBÆK STRAND KONFERENCECENTER

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette.

1. Valg af dirigent, forslag? 2. Bestyrelsens beretning årets gang- foreningens udvalg 3. Behandling af indkomne forslag, modtages senest d.12.5.

Vi er ved at være ved vejs ende efter en fantastisk sæson i Simons Piger.

GARDERFORENINGEN FOR FREDERICIA OG OMEGN PROGRAM 1996 / 97

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN


Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

49. Årgang August 2010 Nr. 3 KORTDISTANCEN ER NU ÅBEN IGEN

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Thyholm Idrætsforening

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

52. Årgang Januar 2013 Nr. 1

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

Beretning Generalforsamling den

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Nyhedsbrev Uge

Høje-Taastrup og Omegns Garderforening

OBS: Der er ingen dans tirsdag den 8. marts.

Referat fra medlemsmøde den 25. september 2007

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Skytteforeningen Kimbrerne. Referat af Generalforsamling i Skf. Kimbrerne onsdag den 13. marts 2013.

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Generalforsamling Ballerup Jagtforening, fredag

Transkript:

PLS, Viborg afdeling, generalforsamling onsdag den 12. marts 2015 Formandens beretning for år 2014 Vi har i løbet af 2014 mistet gode kammerater og medlemmer, der er afgået ved døden: Laurits Hansen, Hesselager, Erik Brix Andersen, Frøstrup, Hartvig J. Jensen, Viborg, Henry Padbjerg, Fredericia, Hans K. Alsbo, Ikast, Ib Hoffmann, Skals, Svend Thougaard, Møldrup, Aage Christensen, Skive. Æret være deres minde Indledning: Det er bestyrelsens vurdering, at 2014 har været et godt år for foreningen. Vi har haft meget god tilslutning til næsten alle vore arrangementer. Økonomisk har året givet et overskud, og vi slutter med en beholdning på ca. 266.000, men herom senere ved kassereren. Vi startede året med at være 679 medlemmer. Vi har været aktive, hvilket har givet 73 nye medlemmer, og det har medvirket til en netto fremgang på 31 medlemmer. Ved udgangen af 2014 var vi 710 medlemmer i vores afdeling. På landsbasis er der 952 medlemmer, hvilket er en fremgang på 11 medlemmer. Udviklingen fortsætter, idet vi i år allerede har fået 18 nye medlemmer. Så glem al tale om, at vi er en uddøende forening. Den nye tilgang af medlemmer skyldes også, at mange af vore medlemmer også i 2014 har skaffet os nye medlemmer fra deres omgangskreds, og hvor de ellers møder tidligere soldater og ansatte fra Prinsens Livregiment. 7 medlemmer har i 2014 således hvervet 18 nye medlemmer. Tak for det. Tilgangen skyldes også, at vi har været aktive på Facebook, hvilket i 2014 gav 18 nye medlemmer og i 2015 indtil nu har givet 9 nye medlemmer. Men vi har fortsat behov for jeres hjælp til dette arbejde, og derfor har bestyrelsen besluttet at fortsætte hvervekonkurrencen. Når I som medlem skaffer et eller flere nye medlemmer, deltager man i lodtrækning om 3 flasker rødvin ved årets udgang. I kender sikkert en tidligere soldat fra regimentet, der ikke er medlem endnu. Få fat i pgl. og skaf på den måde et nyt medlem. Jeg vil gerne opfordre jer til at gå på Facebook under gruppen Prinsens Livregiment 1657 2005, som er steget til ca. 750 medlemmer. Her kan I se mange billeder og udvekslinger af soldateroplevelser. Ny landsformand På midtvejsmødet den 29. november meddelte vores landsformand, Jens Chr. Lund, at han på grund af helbredsmæssige forhold ønskede at træde tilbage som landsformand. Som ny landsformand blev Kurt Mosgaard enstemmigt og uden modkandidat konstitueret som ny landsformand. Det er en ren formalitet, indtil han formelt kan vælges på vores generalforsamling i juni. Vi er glade for, at du vil påtage dig opgaven og byder dig velkommen samtidig med, at vi lover dig fuld støtte og opbakning. Lidt om årets aktiviteter. Jeg plejer at nævne årets aktiviteter i kronologisk rækkefølge, men i år vil jeg gøre en undtagelse. Årets absolutte højdepunkt var hyldestkoncerten for HKH Prinsgemalen den 30. oktober i Tinghallen. Der havde været et stort forarbejde med planlægning og tilrettelæggelse af arrangementet, som Jens Chr. Lund var initiativtager til. Der blev holdt mange møder mellem Tinghallen, musikkorpset, Galleri NB og soldater-foreningen. Dagen

oprandt, og det blev en fantastisk dag, lige fra HKH Prinsgemalens ankomst til Viborg Banegård, besøg i Galleri NB og spisning i Tinghallen til selve hyldestkoncerten i Tinghallen, hvor der var sammensat et flot kunstnerisk program med Prinsgemalens oplæsning af egne digte som højdepunktet. De ca. 800 gæster til koncerten fik en god oplevelse og dertil en bog om tilblivelse af maleriet af Prinsgemalen og et glas med kongeligt monogram. Tak til Jens Chr. Lund, Ebbe Ringblom, Thorkild Nielsen og Tinghallen for et godt samarbejde Vinaften: Den 18. februar havde vi samlet 34 deltagere til et nyt initiativ, nemlig en vinaften ved Peter Dahl på initiativ af Morten Torngaard. Generalforsamling: Ved generalforsamlingen i 2014 var der mødt 50 deltagere. Der blev overrakt 25 års og 50 års medaljer. Efter generalforsamlingen var der spisning af gule ærter hos Madam Sund. Samarbejde med Dragonforeningen i Holstebro. Vi har fortsat samarbejdet med Dragonforeningen i Holstebro. Den 30. april var vi 7 medlemmer, der tog til Holstebro. Vi fik her en rundvisning i Dragonernes historiske samling og officersmessen. Efterfølgende samlet spisning og god snak og hygge. Aftenudflugt Den 13.maj var vi på aftenudflugt med 20 deltagere. Vi havde valgt at besøge Hedeselskabets Museum, hvor vi fik en interessant rundvisning med efterfølgende kaffe og kage. Det var en rigtig god aften Jubilarstævne: Vi var igen heldige med vejret, da vi den14. juni afviklede vores jubilarstævne med ca. 160 deltagere. Vi startede på banegården og med Prinsens Musikkorps i spidsen gik paraden gennem en flagsmykket by til kasernen. Her blev paraden modtaget af vores landsformand, Jens Chr. Lund. Der blev nedlagt en krans ved mindestenen, der blev overrakt medaljer til de ældste jubilarer, og der var holdvis fotografering. Mindelokalerne havde mange besøgende. Musikkorpset gav en flot koncert i Kasernehallen. Dagen sluttede med frokost i Viborg Lounge. Vi havde forud søgt om tilskud til stævnet hos Fødselsdagsfonden, hvorved vi kunne sænke kuvertprisen med et pænt beløb. Tak til Fødselsdagsfonden og til jubilæumsudvalget for et godt arbejde. Det blev igen en rigtig flot dag. Fugleskydning: Den 20. september afvikledes årets fugleskydning med 15 deltagere. Dagen startede med et flot morgenbord, sponsoreret af sidste års fuglekonge Karl Buksti godt hjulpet af Lissy. Herefter gik skydningen i gang, og Peder Korshøj blev årets fuglekonge. Herefter var der frokost og præmieoverrækkelse. En god dag, men der er plads til flere skytter næste gang.

Det er i øvrigt sjovt at se, at når vi nærmer os nedskydningen af brystpladen, så kan nogle endda meget gode skytter pludselig ikke ramme pladen. Jeg ved ikke hvorfor, måske er det derfor, jeg blev fuglekonge og skal give morgenbord næste gang. Flagdag: I Viborg deltog vi i markeringen af Danmarks nye nationale flagdag den 5. september, flagdagen for Danmarks udsendte. Der var først en gudstjeneste, hvorefter vi mødtes ved mindestenen og deltog i nedtagningen af flaget. Arrangementet tilrettelægges og gennemføres af kontaktudvalget for de samvirkende soldaterforeninger i Viborg og Omegn i samarbejde med Viborg Kommune, og vores forening er repræsenteret i udvalget ved Karsten Mørkenborg. I øvrigt er Viborg Kommune i færd med at ansætte en veterankoordinator. Jeg opfordrer jer til at deltage i dette arrangement i år. Bowling: Den 5. november deltog 29 medlemmer og pårørende i bowling med spisning i Bowl n Fun. Det blev en morsom aften, hvor alle kunne være med. Der var præmier til Lene Nielsen, Helle Thougaard, Leif Møller og Denis Nielsen for de bedste resultater. Der var en meget fin menu til den efterfølgende spisning. Julefrokost 65 medlemmer og pårørende deltog i vores julefrokost den 7. december i Cafe Stationen. Vi fik en udvidet juleanretning, spillede lotterispil og hyggede os med hinanden. En god dag. Det har i årets løb været en glæde for bestyrelsen, at vi generelt har haft en god tilslutning til vore arrangementer. Tak til alle for at deltage Udadrettet virksomhed Vi benytter enhver lejlighed til at være synlige og til at hverve nye medlemmer. Vi har deltaget i en torvedag på Hjultorvet, arrangeret af kontaktudvalget. Desværre deltog der kun 4 foreninger. Vi var de mest aktive med en konkurrence om regimentets historiske dage.det gav 73 deltagere, og vi fik 1 nyt medlem. Vi har opfordret kontaktudvalget til at gentage torvedagen. Fanen: Vores fane har deltaget i arrangementer således: Ved Hjemmeværnets nytårsgudstjeneste i Viborg Domkirke, den 4. maj ved mindemuren ved domkirkepladsen, ved jubilarstævnet, ved march gennem byen den 15. juni på Valdemarsdagen, ved Rindsholm Kro den 4. juli, ved flagdagen den 5. september og den 29. november i anledning af regimentets fødselsdag. Herudover har fanen været tilstede ved begravelser og bisættelser af afdøde medlemmer. Tak til fanebærer og hjælpere. Vore faste aktiviteter Til kammeratskabsaftener i Paradiset møder der 10-15 kammerater, der 2 gange om måneden i vinterhalvåret hygger sig en 3 timers tid med at spille kort og billard. Jeg

opfordrer jer til at møde op til disse fornøjelige aftener. Der kræves ingen specielle færdigheder. Det vigtigste er at være med. Skydning: Der er ca. 9-10 skytter, der 2 gange om måneden mødes for at skyde, om sommeren på udendørs bane og om vinteren på indendørs bane. De siger, at der er plads til flere, så det er bare at kontakte Denis. De er meget dygtige, og de tager godt imod nye skytter. Desværre deltager vi ikke længere i 4-kant-skydningen med De Blå Baretter, Forsvarsbrødrene og Garderforeningen. Det skyldes, at der blandt de øvrige deltagere er stillet krav om meget konkrete skydestillinger, som vore skytter ikke kan honorere. Det er således ikke længere for kammeratskabets skyld, at 4-kantskydningen afvikles, men det har i stedet udviklet sig til en decideret konkurrenceskydning. Vi er ikke fornærmede, men har valgt at trække os indtil videre. Vi har dog besluttet forsat at have et tilbud til vore medlemmer om træningsskydning året rundt i eget regi. Mindelokalerne: Det går fint med mindelokalerne, men vi kunne godt ønske os flere besøgende. F.eks. synes vi, at det er en god ide for en arbejdsplads eller en forening at starte sin sommerfest eller julefrokost eller udflugt med et besøg i lokalerne. En stor tak til Erik Jensen, kustoderne og Suszanne for det store arbejde med lokalerne. Vore udsendte Vore udsendte soldater gør en stor og farlig indsats for Danmark i Afghanistan og i andre brændpunkter. Selvom vi nu har trukket vore kampenheder hjem, er vi stadig repræsenteret med udsendte. Vi skylder dem dyb respekt og anerkendelse for deres arbejde under vanskelige forhold. Når I møder dem i dagligdagen, kan I gå hen til dem og sige tak for indsatsen. Det er spændende at se, hvilke indsatsområder, der kan komme på tale fremover. Og lad mig så se lidt frem i året 2015 Vi har for længst planlagt alle arrangementer i 2015. Alle kommer i bladet, men af hensyn til jeres planlægning vil jeg nævne dem her: 22.april: Viborg har 150 års jubilæum som garnisonsby. Det markeres med en march gennem byen fra paradepladsen til Domkirken, en kransenedlæggelse ved Kongehyldningsmonumentet, en gudstjeneste og en reception for særligt indbudte. Erik Jensen og jeg er PLS repræsentanter i arbejdet. 7. maj: Møde med Dragonforeningen. Vi starter kl 18.00 på Viborg Katedralskole og får en rundvisning og en orientering af tidligere rektor Erling Østergaard. Derefter fælles spisning i Paradiset 12. maj: Aftenudflugt til Vestre Landsret. Pårørende er velkommen 13. juni: Jubilarstævne 29. august: Fugleskydning 5. september Flagdag 12. september: Landsudflugt med pårørende 22. oktober: Bowling med pårørende 29. november: Julefrokost med pårørende Tak:

Jeg vil til slut rette en tak for den støtte, der i årets løb er givet til vores forening. Tak til jer medlemmer, for opbakning og deltagelse i vore arrangementer, tak til jer, der har tegnet nye medlemmer, Tak til Viborg Kommune for praktisk og økonomisk støtte, tak til kontaktudvalget for et godt samarbejde, tak til den lokale presse for stor imødekommenhed, når vi har et budskab, som vi gerne vil have ud. Tak til vores redaktør af bladet for at bearbejde og optage indlæg fra vores forening. Endelig en stor tak til mine bestyrelseskammerater for godt og konstruktivt samarbejde og for jeres løsning af opgaverne under mit jævnlige fravær. Det var, hvad jeg havde valgt at tage med i beretningen. P. Korshøj