Nye energieffektive byggematerialer af interesse for tømrerfaget

Nye energieffektive byggematerialer af interesse for tømrerfaget Pilotprojekt med kategorisering og informationsindsamling Med fokus på bygningsintegrerede solceller og øvrige materialer Maj 2008

ISBN 87 92044 20-4 Forfattere: Laurids Andersen og Søren Dyck Madsen Billede på forside er fra rapporten Rationel Montage fra 2006 af Esbensens rådgivende ingeniører og Teknologisk Institut Billeder og figurer i rapporten er angivet med kilde Rapporten er udarbejdet for Dansk Byggeris træsektion maj 2008 Citering, kopiering og øvrig anvendelse kan foretages med kildeangivelse Rapporten kan findes på Det Økologiske Råds hjemmeside under publikationer www.ecocouncil.dk 2

1 Kommissorium for opgaven... 5 2 Afdækning af markedet for nye innovative materialer... 6 3 Resumé... 7 4 Anbefalinger for pjece og artikler... 10 5 Bygningsintegrerede solceller... 11 6 Typer af solceller samt udvikling... 12 6.1 Mono-krystallinske silicium solceller... 12 6.2 Poly-krystallinske silicium solceller... 12 6.3 Amorfe silicium solceller og andre tyndfilmsolceller... 12 6.4 Miljømæssige overvejelser... 13 6.5 Parametre med indflydelse for solcellens ydelse... 13 6.5.1 Elektriske karakteristika for solcellemoduler... 13 6.5.2 Skyggeforhold... 13 6.5.3 Orientering og hældning... 14 6.5.4 Temperaturer... 14 6.6 Tilslutning til det offentlige net... 14 6.6.1 El-teknisk tilslutning af solcellepaneler - KSO ordning... 15 6.7 Inden installation af solcelleanlæg... 15 7 Kategorisering af bygningsintegrerede solceller... 17 8 Markedet for Bygningsintegrerede solceller globalt... 19 9 Dansk indsats for bygningsintegrerede solceller i Danmark... 20 10 Esbensens projekt... 22 11 Den danske markedssituation for bygningsintegrerede solceller... 24 11.1 Økonomien... 24 11.1.1 Tilskud... 24 11.1.2 Stramninger af bygningsreglementet... 25 11.2 Tilgængelighed og overskuelighed... 25 11.3 Erfaring og information... 25 11.4 Småhuse... 25 11.5 Brandforhold... 26 11.6 Holdbarhed... 26 12 Danske producenter og importører af bygningsintegrerede solceller... 27 12.1 Gaia Solar... 27 12.2 RAcell... 27 12.3 Nu-lok importør: Komproment A/S... 27 12.4 RHEINZINK... 28 12.5 Roofing.dk... 28 13 Tagakademiet i Aalborg... 29 14 Solar City Copenhagen... 29 15 Eksisterende danske projekter med bygningsintegrerede solceller... 31 15.1 Facade- og Glasintegration... 31 15.2 Tagintegration... 32 16 Entreprenører i projekter med bygningsintegrerede solceller i Danmark... 37 17 Bygningsintegrerede solcellers synlighed på markedet... 38 18 Indhentning af priser på bygningsintegrerede solceller... 38 19 Forslag til strategi for markedsintroduktion af bygningsintegrerede solceller i Danmark... 39 19.1 Kundesegment... 39 19.2 Markedssynlighed... 39 3

19.3 Prisoplysninger... 40 19.4 Fra niche- og specialproduktion til mainstream... 40 19.5 Entreprenørviden... 41 19.6 Garanti for holdbarhed... 41 19.7 Forslag til handlinger... 41 20 Aktører og projekter for bygningsintegrerede solceller i Europa... 43 21 Eksisterende databaser for bygningsintegrerede solceller... 44 21.1 Database - IEA-PVPS Task 7... 44 21.2 Database - IEA-PVPS Task 10... 45 21.3 Database - SolarPlaza.com... 46 21.4 PV Nord... 47 21.5 Demosite.ch... 47 21.6 The European Photovoltaic Industry Association (EPIA)... 48 21.7 PREDAC... 48 21.8 Greenpeace... 48 21.9 Eco-web.com... 48 22 Liste over BIPV producenter og produktdatablade... 49 23 Datablade for BIPV s... 51 24 Udarbejdede datablade med produkter på det europæiske marked... 57 25 Solceller integreret i teglstenstage... 65 26 Øvrige energieffektive nye og smarte materialer af interesse for tømrerfaget... 66 27 Oversigt over beskrevne materialer fordelt på kategorier... 68 28 Beskrivelse af interessante produkter andre end BIPV... 69 28.1 Pro Tec vinduet... 69 28.2 Ventilationsvinduet... 69 28.3 3G... 69 28.4 Porotherm... 70 29 Passiv Haus materialer... 71 29.1 Lufttæthed og termografi... 71 30 Bilag... 72 a. Kapitler om grundlæggende funktion, myndighedskrav m.v. af solceller taget fra rapporten Solceller i arkitekturen... 72 b. Produktark fra Gaia Solar Vester Bøgebjerg... 76 c. Produktark fra Gaia Solar beboerhuset i Randers... 77 d. Produktark fra Gaia Solar - Dronningegården 10, Randers... 78 e. Produktark fra Gaia Solar Gasværksvej 8, Vesterbro... 79 f. Produktblade for vinduer... 80 31 Passivhusets efterfølger... 83 32 Eksempler på Passiv Haus Certifikater for bygningsdele:... 84 4

1 Kommissorium for opgaven Det Økologiske Råd indgik i efteråret 2007 en aftale med Dansk Byggeris træsektion om udførelse af pilotprojekt vedrørende katalogisering og informationsindsamling af oplysninger om energieffektive nye og smarte byggematerialer af interesse for tømrerfaget. Pilotprojektet skulle afsluttes ultimo april 2008 med en præsentation undervejs den 14.3.08 på Træsektionens årsmøde i Horsens. Opgavebeskrivelsen lød på: Udvikling af informations skelet for indhentning af oplysninger om og beskrivelse af nye innovative bygningsmaterialer m.v. Afdækning af markedet for nye innovative bygningsmaterialer indenlands og til dels udenlands Indsamling af oplysninger om de enkelte bygningsmaterialer hos producenter m.v. Kategorisering af bygningsmaterialerne og oplysningerne herom Vurdering af muligheder for videreførelse af pilotprojektets resultater til skrivning af pjece fra Dansk Byggeris træsektion og oprettelse af database el. lign. med relevante oplysninger om nye innovative bygningsmaterialer. På baggrund af det frem til 15.1.08 udførte arbejde afholdtes møde mellem DØR ved Laurids Andersen og Søren Dyck-Madsen og Træsektionen ved Jonas Møller, hvor parterne enedes om at udbygge projektet med en vurdering af hvilke virkemidler, der kunne bringes i anvendelse for at få placeret anvendelsen af bygningsintegrerede solceller synligt i det danske marked. På møde den 11.3.08 mellem DØR ved Laurids Andersen og Søren Dyck-Madsen og Træsektionen ved Jonas Møller enedes parterne yderligere om, at et af projektets formål endvidere var at skubbe til markedet for bygningsintegrerede solceller med et nyt output fra projektet. DØR leverer således en råskitse til en pjece om bygningsintegrerede solceller med oplysninger og forslag til handlinger udsendt af DØR og Dansk Byggeris træsektion rettet mod Træsektion. Endvidere aftaltes at udarbejde ideudkast til artikler om bygningsintegrerede solceller for at udbrede kendskab til mulighederne og for at skubbe til en standardisering og markedsgørelse af produkterne, så de ikke længere kun fandtes i snævre specialfirmaer, som gennemførte projekter i samarbejde med f.eks. arkitektfirmaer. 5

2 Afdækning af markedet for nye innovative materialer Vi har i dette arbejde fulgt flere spor : DØR har i samråd med Dansk Byggeris træsektion valgt at gennemføre en fokuseret indsats for fremme af materiale integrerede solceller specielt i tagflader i Danmark. DØR har i samarbejde med Byggematerialebranchen i Dansk Industri fået mulighed for at spørge til Byggemateriale branchens medlemsvirksomheders sortiment af nye og smarte energirelaterede materialer. DØR har deltaget i PassivHaus dagene i Nürnberg april 2008 og den tilhørende udstilling af produkter og materialer, som er godkendte til bygninger opført efter PassivHaus konceptet Ved forespørgsel til de udenlandske producenter og forhandlere er det ikke lykkedes at få besvaret vores spørgsmål ud fra et forud opstillet spørgeskema, ligesom det heller ikke har været muligt at få oplyst priser eller importbetingelser til Danmark. Denne rapport over dagens situation, mulige materialer og strategi for markedsintroduktion eller forstærket indsats for markedsføring af materialerne er opdelt i 2 afsnit: 1. Bygningsintegrerede solceller 2. Øvrige energirelaterede nye og smarte bygningsmaterialer af interesse for tømrerfaget 6

3 Resumé I dette pilotprojekt har Det Økologiske Råd haft fokus på nye og spændende materialer med energimæssig relevans og med interesse for tømrerfaget. Vi har primært fokuseret på bygningsintegrerede solceller i tagfladen, men også set lidt på andre materialer. Bygningsintegrerede solceller har været på markedet i udlandet i en årrække, især i Tyskland, drevet af den tyske afregningspris for el leveret fra solceller, som gør opsætning af solceller til en økonomisk rentabel investering. Der findes således en række produkter, datablade og databaser omkring solceller påmonterede som integrerede. Bygningsintegrerede solceller er desuden på markedet i lande som England, Australien, Østrig m.fl. Det vurderes, at der ikke er behov for opbygning af en særskilt dansk database for nye materialer eller bygningsintegrerede solceller, da der allerede findes tilstrækkeligt med tilgængelige oplysninger i eksisterende beskrivelser og databaser. Der er derimod behov og mulighed for en fokuseret indsats for at få indpasset bygningsintegrerede solceller i det danske marked især ved opsætning af nye tage. Vi har identificeret fem firmaer, som arbejder med bygningsintegrerede solceller i Danmark, hvoraf de fire kun arbejder med specialproduktioner, ofte tilknyttet rådgivere som f.eks. arkitekter og projekter, hvor man ønsker en arkitektonisk virkning og en miljø- og klimaprofil uanset rentabiliteten ved solceller. Det har ikke været muligt at få oplyst en standardpris for bygningsintegrerede solceller fra disse firmaer, men vi er stødt på flere prisangivelser i området omkring 40 50.000 kr. i ekstra installationsomkostninger for produktionskapacitet for 1 MWh på årsplan, såfremt stort set hele det nye tag dækkes af solceller i en rimelig soloptimal position uden nævneværdige skyggedannelser. Det femte firma er i sin opstart med import af et australsk produkt, hvor solcelleelementer (produceret i Kina) integreres i skifertag. Det kan lægges af virksomheder inden for tømrerfaget uden mellemkomst af særlige rådgivere. Firmaet (Komproment A/S) er et dansk tagfirma, som sælger forskellige tagtyper, og som i 2008 også har optaget bygningsintegrerede solceller (og solvarme) i deres sortiment som et tilvalg til et skifertag (Nu-Lok). Nu-Lok er tilpasset den sædvanlige arbejdsdeling på det danske byggemarked. Taget sælges af importør, opsættes af tømreren, og når taget er lagt, tilsluttes solcellerne til el-nettet af en elektriker gennem en omformer. Nu-Lok planlægges markedsført gennem byggemarkeder. Prisen for Nu-Lok er endnu noget høj (omkring 80 kr. pr. W installeret), hvilket formentlig hænger sammen med, at et skifertag (natur- eller kunstskifer) hører til blandt de dyre tagløsninger til gengæld holder det så også meget længe. Desuden bliver stykprisen høj ved et forventet meget lille marked og dermed meget små salg. Opsætning af bygningsintegrerede solceller har endnu en relativt dårlig økonomi i Danmark, men hvis valget tages sammen med en nybygning eller renovering af eksisterende tag, så vil det formentlig lige kunne løbe rundt med omkring 25 30 års tilbagebetalingstid på investeringen. 7

En strategi for markedsintroduktion kan bygge på, at der vil være et segment i befolkningen, som lægger vægt på bæredygtighed og derfor vil være interesserede trods den relativt lange tilbagebetalingstid. Men det kræver, at disse familier i tilfælde om ny- eller ombygning faktisk præsenteres for muligheden og får præcise prisoplysninger. Med de stigende krav til mindre fossilt energiforbrug i nybyggerier og eksisterende byggerier vil bygningsintegrerede solceller blive mere attraktive, da marginalomkostninger til at sænke energiforbruget yderligere vil stige, mens det må forventes, at udviklingen af nye typer solceller vil få disse til at falde i pris. Samtidig må det forventes, at elektricitetsprisen vil stige. Endvidere er elektricitet produceret på matriklen begunstiget af en faktor 2,5 på el-forbruget i forhold til andet energiforbrug hvilket giver solcellerne en fordel i fremtidens byggeri. Priser for solceller: Komproment A/S Solceller integreret i skifertag 80 kr. pr Wp(2) inkl. moms Korasun (tysk) Solceller integreret i tysk tegltag 67 kr. pr. Wp inkl. tysk moms Gaia Solar Vester Bøgebjerg, Kalundborg 50 kr. pr. Wp inkl.moms Esbensen/Gaia Solar Brundtland centeret solceller i tag 70,4 kr. pr Wp inkl.moms Esbensen/Gaia Solar Kollektivhuset - Hans Knudsens Plads 83,3 kr. pr Wp inkl.moms facadeintegrerede solceller Gaia Solar (1) Tøjhushaven 10, Randers solceller i tag 60,7 kr. pr Wp inkl.moms Gaia Solar (1) Dronningensgade 10 i Randers 48,2 kr. pr Wp inkl.moms Gaia Solar (1) Remisen i Randers solceller i tag 72,6 kr. pr Wp inkl.moms Gaia Solar (1) Gasværksvej 8 i Kbh. Solceller i tag 83,3 kr. pr Wp inkl.moms Gaia Solar (1) Gasværksvej 12 i Kbh. Solceller i tag 82,7 kr. pr Wp inkl.moms Gaia Solar (1) Trekanten på Frederiksberg, solceller i tag 54 kr. pr Wp inkl.moms Rådgivere m.v. Optimalt placerede solceller 50 60 kr. pr. Wp inkl. moms (1) Priser fra Esbensens evaluering i rapporten Rational Montage fra 2006 (2) Wp betegner solcellernes produktionseffekt af strøm ved optimale betingelse En beregning foretaget af Gaia Solar i forbindelse med gennemførelsen af projektet i Vester Bøgebjerg i Kalundborg anfører, at over en tredive års periode vil dette anlæg med en investering på 50 kr. pr. Wp kunne producere el til en gennemsnitspris af 2,07 kr./kwh over tredive år. Da prisen for el forventes at stige betydeligt over dette niveau vil investeringen have kortere end 30 års tilbagebetalingstid. Det danske marked for solceller er endnu meget ungt og præget af få projekter, små produktioner og lille import af standardelementer. Der må derfor forudses, at en øgning af markedet vil medføre meget betydelige rationaliseringsgevinster i form af øget standardisering, øget konkurrence og prisfald som følge af større import og produktionsvolumen. En handlingsplan for markedsintroduktion af bygningsintegrerede solceller indebærer derfor som første skridt en introducerende pjece til Dansk Byggeris træsektions relevante medlemmer, samt en række artikler om muligheder til diverse fagblade og populære husstandsomdelte blade. Når markedet på denne måde sparkes i gang, så vurderer vi, at det vil være muligt at få faste priser og referencer på holdbarheder m.v. på bygningsintegrerede solceller fra i hvert fald én importør. Og kan der skabes et større marked for solceller, vil stykpriserne for solceller givet falde noget alene på grund af storkøbsfordele. 8

Bliver det lettere at få priser for solceller integreret i taget, vurderer vi, at der findes en række husejere, for hvem fornemmelsen af at gøre noget godt for klima og miljø betyder meget mere end et manglende hurtigt direkte økonomisk overskud på investeringer. Andre energieffektive materialer På baggrund af markedsintroduktionen i Tyskland og Østrig af Passiv Haus standarden, som ligger nogenlunde på linje med lavenergiklasse 1 i Danmark, er der mange nye materialer på markedet og under udvikling i dette område. Det må forventes, at de skrappere energikrav i bygningsreglementet i 2010 og særligt i 2015 vil betyde, at danske entreprenører må se nærmere på de mange energirigtige produkter, som er certificeret til anvendelse af bygninger opført efter PassivHaus standarden. Materialer og produkter er tydeligvis udviklet til en anden arkitektonisk byggekultur og til andre byggemetoder, men det må forventes, at der vil ske en tilpasning til det danske marked enten gennem forbedringer af danske produkter eller gennem arkitektonisk tilpasning af især tyske produkter til dansk byggekultur. Anvendelsen af disse nye materialer kræver dog også ofte en anden håndværksmæssig tilgang end den øjeblikkelige danske tradition ofte kræves mindre tolerancer og større omhyggelighed end det er sædvanligt i den danske byggesektor. Der må derfor sammen med markedsintroduktion af nye energieffektive materialer, produkter og byggeskikke forventes at skulle gennemføres en efteruddannelse af den danske arbejdskraft i byggesektoren. Og det må forventes, at bygherrer i fremtiden stiller større krav til kontrol af bygningernes energimæssige kvalitet gennem lufttæthedsprøvninger og termografi. Det vil være en konstruktionsteknisk udfordring for både danske rådgivere og udførende for at kunne mestre både nye byggeteknikker og større nøjagtighedskrav. 9

4 Anbefalinger for pjece og artikler Det Økologiske Råd anbefaler, at der udarbejdes en pjece til byggeriets parter om mulighederne i Danmark for bygningsintegrerede solceller. Pjecen kan indeholde: Beskrivelse af solceller og deres virkemåde Bygningsintegration primært i tagflader Produktivitet, temperaturer og solorientering Økonomien i dag, og den kommende økonomi i solcelle-elektricitet. Solceller skal opdeles i taget, så der ikke kommer skygge på dele af dem. Tip om at lade bagsiden af solcellerne forvarme indkommende ventilationsluft om vinteren, hvilket både forbedrer effektiviteten af solcellerne og udnytter overskudsvarme positivt. Eksempler på gennemførte projekter Muligheder for køb af tag med bygningsintegrerede solceller med opdeling mellem specialproduktion og salg til private. Angivelse af de fem virksomheder, med fokus på de forskellige valg af markedsstrategi med hhv. specialproduktion med inddragelse af arkitekt og andre rådgivere samt Komproment A/S., hvis markedsføringskoncept bygger på arbejdsgangene i den danske byggebranche herunder i særdeleshed tømrerfaget. Det er et totalt tag, som kan købes, og at opsætning er ganske enkel. Opsætning af solceller Pas på stød. Solceller producerer strøm ved solindfald. Muligheder for markedsføring gennem byggemarkeder kontakt til Stark Forventninger til udviklingen i energipriser Kommende stramninger i Bygningsreglementets energikrav vil virke til fordel for anvendelse af bygningsintegrerede solceller. (Om muligt) referencebyggerier, priser, holdbarhed for solcelleproduktion og tagelementer m.v. I artiklerne uddybes fremtiden for bygningsintegrerede solceller omkring økonomi, tilgængelighed af priser, opsætningsvejledning og -firmaer og ikke mindst solcellernes rolle i kommende energikrav til eksisterende og nye bygninger i kommende energikrav i bygningsreglementerne i henhold til energistrategiaftale marts 2008. 10

5 Bygningsintegrerede solceller Roofing materials that do nothing but keep the rain out are a shameful waste of space 1 Solceller / Fotovoltaiske materialer producerer elektricitet via en reaktion med solens stråler. Solcellerne er lavet af et halvledende materiale almindeligvis silicium, som ved sammenstød med lysets fotoner frigiver elektroner som bliver til strøm. Solceller producerer jævnstrøm, som ved en omformer kan laves til vekselstrøm, som bruges i husholdningen. Disse fotovoltaiske materialer kan integreres i henholdsvis tag-, facade- eller i glaselementer samtidig med, at man beholder de egenskaber, som bygningselementerne normalt udfører, såsom isolering, beskyttelse mod klimaet, lysindfald, solafskærmning m.v. BIPV (Building Integrated Photo Voltaics) er den engelske forkortelse for bygningsintegrerede solceller, som bruges meget i denne rapport og generelt. Bygningsintegrerede solceller adskiller sig ved normale stand alone solceller ved at blive en integreret del af bygningen. Dette har en del fordele. Solceller har svært ved at betale sig i dag alene ud fra deres strømproduktion. Når solceller erstatter andre byggeelementer ved nybyggeri eller renovering, skal prisen på solcellerne ses i sammenhæng med prisen på de materialer, de erstatter. De billigste solceller kan i dag konkurrere med eksklusive beklædningsmaterialer. Som set af nedenstående figur. Priseksempler fra IEA Task 7 rapport 2002 For at lave denne sammenligning mellem materialerne forudsættes det, at BIPV materialet kan konkurrere funktionsmæssigt samt æstetisk med disse materialer. Hvilket er vigtigt, hvis BIPV skal indgå som en del i vores bygninger. Bygningsintegrerede solceller er en spændende ny teknologi, som i fremtiden kan gøre vores bygninger mere energieffektive, hvilket i sin yderste konsekvens kan bringe bygninger til at være energiproducerende i stedet for energiforbrugende. 1 Resurgence, Issue 231 (2005) In praise of solar by Chris Dunham 11

6 Typer af solceller samt udvikling Der findes flere typer af solceller med forskelligt udseende, anvendelighed og effektivitet. De solceller, der findes på markedet i dag, er stort set alle baseret på silicium i Mono- eller Polykrystallinsk eller amorf (ikke krystallinsk) form. Samtidig er der en udvikling i gang omkring nye solceller med lovende egenskaber her kan bl.a. nævnes PEC (PhotoElectricalC hemical) solcellen. 6.1 Mono-krystallinske silicium solceller Disse solceller er som standard sorte eller grå med en ensartet overflade. De er indtil videre de mest effektive. De er født cirkulære hvilket gør, at de er svære at pakke, hvilket kan nedsætte den effektive modulvirkningsgrad en smule i forhold til den enkelte celle. Typiske moduleffektiviteter ligger på 12-15 %. 6.2 Poly-krystallinske silicium solceller Findes som oftest i blålige nuancer, men kan produceres i flere farver. De enkelte krystaller reflekterer lyset forskelligt alt efter deres orientering, hvilket giver en levende overflade. Virkningsgraden pr. celle er lidt dårligere end for mono-krystallinske celler, men pakningen i modulerne kan ske tættere, hvilket kan hæve den effektive modulvirkningsgrad, som ligger på omkring 10-13 %. Udover mono- og polykrystallinske silicium solceller, som i dag udgør omkring 90 % af markedsproduktionen, er der tyndfilmssolcellerne, som længe har ventet på deres markedsgennembrud. Disse har en fordel i forhold til de normale krystallinske solceller grundet et lavt materiale og energiforbrug i fremstillingen. 6.3 Amorfe silicium solceller og andre tyndfilmsolceller Amorfe silicium solceller (a-si) er de mest almindelige indenfor tyndfilmsolceller. De er forskellige i deres opbygning i forhold til de krystallinske solceller. Det aktive lag i solcellen dampes på enten et lag glas eller plast materiale, og herefter bliver lagene opdelt i cellestrimler. Disse lag er meget tynde, og når det aktive lag indkapsles i plast, kan de også gøres yderst fleksible. Det aktive lag kan være delvis transparent. Celle effektiviteten ligger ca. på det halve af en krystallinsk solcelle altså omkring 4-9 %. Det aktive lag består i andre typer af tyndfilmsolceller af Cadmium-tellurid (CdTe), Kobberindium-(galium)-diselenid (CIS/CIGS). 12

Statusnotat for solceller (2006) Ivan Katic - Teknologisk Institut 6.4 Miljømæssige overvejelser CO 2 emissionen fra produktionen af polykrystallinske solcellemoduler (som er de mest almindelige) er relativ lav, den forventede levetid er 25-30 år, hvor energibetalingstiden er 4-5 år. Der indgår nogle giftige gasser og samt opløsningsmidler i produktionen. I Tyskland eksisterer der fabrikker, der genbruger solceller. 6.5 Parametre med indflydelse for solcellens ydelse Der er en række parametre, man skal være opmærksom på for at få den maksimale ydelse ud af sine solceller. Oplysninger til dette afsnit bygger (med venlig tilladelse) på rapporten Solceller i arkitekturen af Kim B. Wittchen og Ole Svensson BY og BYG fra 2002. 6.5.1 Elektriske karakteristika for solcellemoduler Et solcellemodul er rækker af serie- og parallelkoblede solceller. Spændingen i et modul er antallet af seriekoblede celler gange spændingen fra en enkel celle. Modul strømmen er antallet af parallelle celler gange strømmen fra den enkelte celle. Uanset kombinationen af cellerne er effekten af modulet effekten fra den enkelte celle gange antallet af celler. Masseproducerede solcellemoduler rangerer typisk i værdier fra 50-200 Wp, med en strøm mellem 3 og 8 amp., og spændinger mellem 20 og 40 volt. Wp the peak power er en angivelse af den maksimale effekt under standard test betingelser. 6.5.2 Skyggeforhold Skygger på solcellemodulerne er en kritisk faktor for solcellens ydelse. Selv små delskygger fra indbygning, antenner, skorstene, udhæng eller lignende reducerer udbyttet betydeligt. Det skyldes, at den solcelle i en serieforbundet streng af solceller, som har den laveste solindstråling, er bestemmende for ydelsen fra hele strengen. Det er derfor vigtigt, der er taget højde 13

for eventuelle lokale skygger, fx ved at trække forbindelserne mellem de enkelte solceller, så celler med samme skyggeforhold er grupperet sammen. Ydelsen fra et solcelleanlæg beregnes ofte alene ud fra den installerede effekt i kwp samt orientering og hældning, men uden større hensyn til lokale forhold som fx skygger. Det fører ofte til et uventet lavt udbytte fx på grund af slagskygger fra montagesystemet (når solcellerne ikke er integreret i bygningen), som kunne være undgået, hvis man havde gennemført en detaljeret analyse under projekteringen. 6.5.3 Orientering og hældning Solcellens orientering og hældning spiller ind for dens eksponering for solen. Generelt kan man sige, at et solcelleanlæg bør være orienteret mod syd, men at en afvigelse på ± 45 ikke har større betydning for den årlige produktion. Tab, som skyldes sådan en afvigelse, vil typisk være mindre end 7 %. Orienteringen har endnu mindre betydning for anlæg, som primært er designet til at udnytte sommersolen, men ønsker man at udnytte vintersolen, har orienteringen større betydning. Her bør man holde sig inden for ± 15 for at have et tab på mindre end 4 %. Solcellemodulernes hældning er en anden parameter som har betydning for mængden af sol, som rammer anlægget. I Danmark er den optimale hældning (i forhold til vandret) ca. 43 º, hvis man vil optimere årsproduktionen, mens den optimale hældning for udnyttelse af vintersolen er ca. 77. Hældningen kan dog variere med ± 10 º, uden at det er kritisk. Et solcelleanlæg bør altid placeres, så det får en ydelse på mindst 80 % af ydelsen for et optimalt orienteret anlæg. 6.5.4 Temperaturer En anden parameter, som har betydning for ydelsen af solceller, er deres temperatur. Ydelsen falder lineært med stigende temperatur. For krystallinske solceller falder ydelsen med ca. 0,5 % pr. grad. Celcius. Faldet er ca. det halve for amorfe celler. Det er dog svært at komme uden om, at solceller er mørke og bliver varme, når de rammes af solen. En mulighed for at reducere cellernes driftstemperatur er ved at etablere et ventileret hulrum bag modulerne. Et sådant hulrum findes f.eks. mellem tag og undertag ved integration af solceller i tagfladen. Den luft, som opvarmes af solcellernes overskudsvarme, kan fx i vinterperioden udnyttes til forvarmning af ventilationsluft. På PassivHaus konferencen i Nürnberg 2008 blev fremvist et tysk solcelleprodukt Solar Zentrum Allgäu (www.sza-pv.de), som var sammenbygget med et solvarmepanel på bagsiden af solcellerne, således at overskudsvarmen fra solcellerne blev bortkølet, så solcellernes ydelse blev forøget, samtidig med at varmen blev anvendt til opvarmning af bygningens varme vand. Solcellemodulernes temperatur vil typisk kunne nå 80 º C. Derfor er det væsentligt at tage højde for, at termiske udvidelser skal kunne optages mellem modulerne og mellem modulerne og resten af bygningen. 6.6 Tilslutning til det offentlige net Man opdeler solcelleanlæg efter, om de er tilsluttet det offentlige el-net, eller om de kun fungerer i eget net. I Danmark er næsten alle anlæg tilsluttet det offentlige el-forsyningsnet, 14

mens anlæg, der ikke er tilsluttet el-nettet, oftest benyttes i afsides liggende områder. De nettilsluttede solcelleanlæg leverer strøm til el-nettet i perioder, hvor solcellerne producerer mere strøm, end der forbruges i bygningen. El-nettet bruges så at sige som lager for overskudsstrømmen. For at kunne leverer strøm til nettet må solcelle anlægget være tilsluttet en såkaldt vekselretter, der omformer den jævnspænding, som solceller producerer, til vekselspænding, som svarer til el-nettets. Stærkstrømsbekendtgørelsen kapitel 551 om lavspændingsgeneratoranlæg er gældende for nettilsluttede solcelleanlæg. Bekendtgørelsen gælder både for vekselretteren og vekselstrømsiden af solcelleanlægget. Ved nettilslutningen er det op til det lokale el-selskab at godkende installationen. Elselskabet kan godkende, at adskillelsen sker i den el-tavle, hvor solcelleanlægget er tilsluttet. Tavlen skal i så fald være tydeligt mærket med oplysning om, at den modtager forsyning fra et solcelleanlæg. Det er installatørens pligt at indsende en standard stikanmeldelsesblanket til el-forsyningsselskabet med supplerende oplysninger om solcelleanlæggets størrelse og frakoblingsmuligheder. For anlæg over 500 kw, som leverer overskudsstrøm til nettet, skal der endvidere udpeges en driftsleder. Oplysninger om økonomi og tilskud for nettilsluttede anlæg kan findes i afsnit 11.1. 6.6.1 El-teknisk tilslutning af solcellepaneler - KSO ordning For den el-tekniske tilslutning af fastmonterede solcelleanlæg til det offentlige net findes en frivillig kvalitetssikringsordning (KSO-ordning). Formålet med ordningen er at medvirke til sikring af kvaliteten ved installation af bl.a. nettilsluttede solcelleanlæg (ordningen dækker også installation af solvarme- og biobrændselsanlæg). Tilslutning af solceller byder bl.a. på det interessante forhold, at når solen skinner, så er der strøm på solcellerne, selv om de ikke er tilsluttet til nettet. Denne kendsgerning er uvant og har over årene givet nogle elektrikere et rap over fingrene, En nødvendig og helt afgørende forudsætning for en vækst af solcelleudnyttelsen er, at der ikke kan rejses tvivl om funktion og kvalitet af solcelleanlæg, herunder også kvaliteten af projektet og selve installationsarbejdet. Hovedindholdet i ordningen er at sikre køberne af solcelleanlæg, at installationen opfylder nærmere definerede kvalitetskrav. Dette sikres bl.a. ved at elinstallatørfirmaerne kan være registreret i kvalitetssikringsordningen. Der findes en række af særligt uddannede installatører, som kan findes på KSO-ordningens hjemmeside: www.kso-ordning.dk 6.7 Inden installation af solcelleanlæg Solenergi.dk har lavet en kort overskuelig plan over, hvad man bør checke inden installation af et solcelleanlæg. Hvad siger lokalplanen - specielt i sommerhusområder? Er huset fredet? Er der facadecensur? Hvad siger Småhusreglementet mht. højdegrænseplan? Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger eller lignende? 15

Kan der forekomme generende refleksioner? Hvor er den ideelle placering i forhold til orientering og hældning? 16

7 Kategorisering af bygningsintegrerede solceller Skal der udarbejdes en dansk database eller datablade for bygningsintegrerede solceller og andre energimæssigt interessante nye materialer, er en kategorisering af bygningsintegrerede solceller efter anvendelsessted og dobbeltfunktion nødvendig. Der er generelt tre steder i bygningen, hvor Solceller (Photovoltaics på engelsk = PV) er blevet integreret i bygningen i tag, facade eller som vindueselement. Ved kategorisering af BIPV produkter til en eventuel database foreslår vi man tager udgangspunkt i den måde, som IEA har lavet deres databaser på, se afsnit 21.1 og 21.2. I denne database kan både søges på projekter og produkter med BIPV. I forbindelse med produktkategoriseringen inddeles BIPV produkterne i tagintegration og facadeintegration. Vi foreslår, at man tager vinduesintegration ind som én tredje kategori. Se figur på næste side. IEA har herefter inddelt produkterne under tagintegration alt efter om taget er fladt eller har hældning. De standard BIPV tagprodukter, der findes i Danmark på nuværende tidspunkt, er integreret enten i skifertage (Nu-lok), zinktage (RHEINZINK) og andre metaltage (Roofing.dk). Det vil derfor være naturligt at inddele produkterne alt efter hvilken type tag, de skal integreres i. På det tyske marked findes endvidere BIPV tagprodukter integreret i teglstenstage, men kun ved anvendelse af de flade tyske teglsten på taget. Der findes, så vidt vi kan se, ikke systemer til direkte integration i danske vingetegl. Facade- og vinduesintegrerede solceller kan kategoriseres på samme måde. De bygningsintegrerede solceller kan videre inddeles efter funktion. Når solcellerne indgår som en del af klimaskærmen, får de en dobbeltfunktion som både klimabeskyttelse af bygningen og som strømproducerende element. Ydermere bidrager solcellerne til bygningens æstetiske parametre eller indeklimaet som fx ved forvarmning af ventilationsluft, passiv opvarmning eller justering af dagslysindtag. Udviklingen af disse dobbeltfunktioner i forbindelse med solceller er i rivende udvikling. BIPV materialer kunne, hvis en samlet database over energieffektive materialer blev oprettet, indgå i kategorien integreret energiproduktion, sammen med evt. sol termiske materialer. 17

Forslag til kategorisering Energimæssig fordel. Integreret energiproduktion Energiudvindingsmåde. Solceller Solartermisk Hvor i klimaskærmen? Tag Facade Glas/vindue Integreret i hvilket beklædningsmateriale? Metal Tegl Skifer Glas Evt. Dobbeltfunktion Passiv Opvarmning Lysindfalds regulering 18

8 Markedet for Bygningsintegrerede solceller globalt Det globale marked for BIPV domineres af Japan, som er verdensstørste producent af PV materiale derunder BIPV. I Europa er Tyskland klart den største producent af PV materiale. PV industri production 2005 - http://www.iea-pvps.org/isr/index.htm Denne produktion er fortrinsvis kommet i stand på baggrund af massive statslige programmer for introduktion af solceller på bygninger. I Tyskland gives således en afregningspris for elektricitet produceret på solceller på mellem 3.5 og 4 DKK. Med denne afregningspris er solceller privatøkonomisk rentabelt, og der er derfor et forholdsvist stort marked for solceller i Tyskland som igen påvirker muligheden for at tyske solcelleproducenter (fortrinsvis Siemens) har økonomisk baggrund for udvikling af teknologien og dermed også for at have en betydelig del af den globale produktion. 19

9 Dansk indsats for bygningsintegrerede solceller i Danmark Energistyrelsen Energistyrelsen påbegyndte i 2004 i samarbejde med energinet.dk et oplæg til en national strategi for forskning og udvikling af solceller herunder BIPV. Strategien kan findes på energistyrelsens hjemmeside eller som pdf på linket: http://www.energi-tp.dk/media/1753/dansk-strategi-solceller.pdf Dette har kastet en række projekter med BIPV materialer af sig, mange af dem kan ses på www.solstroem.dk og på www.solenergi.dk Nordisk Folkecenter for vedvarende energi Har udført en række projekter med afprøvning af BIPV med støtte fra energistyrelsen se http://www.folkecenter.net/dk/rd/solenergi/ Esbensen rådgivende ingeniører Esbensen har været indover en lang række projekter vedrørende BIPV. De har været inde over det europæiske projekt iea-pvps task 7 se afsnit 21.1, PVnord projektet samt en lang række af andre projekter. Herunder er BIPV i tagflader en af Esbensens principideer for en bæredygtig bydel på Carlsberg-grunden i Valby i København, www.esbensen.dk Teknologisk Institut (TI) Huser solenergicenteret som udfører forskning indenfor solvarme- og solcelleområdet. TI er bl.a. i gang med udvikling af PEC cellen, som spås bedre muligheder end de eksisterende solceller. TI har med hjemmesiden www.solenergi.dk den mest komplette database over solcelleanlæg i Danmark inkl. de bygningsintegrerede. Se også www.teknologiskinstitut.dk Statens byggeforskningsinstitut (SBi)- Aalborg universitet - By og Byg SBi har lavet nogle projekter om BIPV bl.a. Solceller i arkitekturen fra 2002 af Ole Svensson og Kim B. Wittchen. De har også lavet Aesthetics of PV integration fra 2004 i forbindelse med PVnord projektet, som er et projekt, der går ud på at fremme BIPV i norden. http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/vedvarende_energi samt www.pvnord.org Energimidt Energimidt er en af Danmarks største aktører med hensyn til BIPV projekter og har været med i mange projekter omkring udvikling af integrerede systemer. Driver bl.a. siden solstroem.dk, der indeholder projekter i forbindelse med sol300, sol1000 og sol2000. www.energimidt.dk Solar City Copenhagen Solar City Copenhagen arbejder som forening for, at København bliver udviklings- og demonstrationsområde for solenergianlæg og energioptimeret byggeri. Foreningen er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Energistyrelsen, Københavns Energi, Valby Lokalråd, Esbensen Rådgivende Ingeniører, PA Energy, Cenergia og Kuben Byfornyelse. 20

Det er bl.a. dem, der står for uddeling af solpriserne, som DR byen vandt i 2006, i 2007 vandt Carlsberg med en solcelle gavl i Valby på Carlsberg grunden. Solar City Copenhagen er del af et samarbejde European Solar Cities, hvis formål er det samme på Europæisk plan gennem et samarbejde mellem Solar Cities i Europa. Se www.solarcitycopenhagen.dk 21

10 Esbensens projekt Esbensen Rådgivende Ingeniører gennemførte frem til 2006 et projekt finansieret af PSO-midler, som kortlagde 9 projekter med bygningsintegrerede solceller fra perioden 2000-2004. Resumeet fra denne rapport er gengivet neden for. Vi er enige i rapportens konklusioner (bortset fra, at den tyske tilskudsstruktur skal påvirkes), men da udviklingen er fortsat siden afslutningen af dette projekt, så bygger vores anbefalinger og konklusioner så at sige i forlængelse af Esbensens konklusioner. RATIONEL MONTAGE PSO udviklingsprojekt referencenummer 5694 Rapport vedrørende indhøstede erfaringer fra danske projekter med tagintegrerede solcelleanlæg Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Teknologisk Institut 2006 Resume: Denne rapport er udfærdiget som led i udarbejdelsen af en systematisk planlægningsmetode (delaktivitet 3) i PSO-projektet Rationel montage og planlægning af solcelleanlæg i tagflader komponent- og konceptudvikling. Projektets primære formål er, at udvikle og dokumentere et koncept for et prisbilligt, fleksibelt, arkitektonisk attraktivt samt teknisk velfungerende tagintegreret solcelleanlæg. I rapporten præsenteres erfaringer fra tidligere udførte projekter med tagintegrerede solcelleanlæg med henblik på at identificere og verificere nuværende barrierer af såvel teknisk som projekteringsmæssig art samt at kortlægge omkostningsfordelingen for sådanne anlæg. Der udvalgt i alt 9 danske projekter med tagintegrerede solcelleanlæg, som er udført i perioden 2000-2004. Udvælgelseskriteriet har været at finde solcelleanlæg, som er tagintegrerede, men da dette er en forholdsvis ny og uafprøvet teknologi, har der kun været et begrænset antal projekter at vælge mellem. Endvidere er der lagt vægt på, at de projekterede solcelleanlæg skulle have en vis størrelse (min. 20 m 2 ) for at kunne bidrage til undersøgelsen. Anbefalinger Hvis man ønsker at reducere den høje anlægspris på tagintegrerede solcelleanlæg var der flere forslag fra de interviewede om at effektivisere projekterings- og byggeprocessen ved at integrere løsningerne fra starten samt ved at bruge standardløsninger. Endvidere mente nogen, at en øget produktion af tagintegrerede solcelleanlæg vil medvirke til en reduktion i prisen, imens andre mente, at vejen frem er at kræve en mere afbalanceret produktionskapacitet i forhold til efterspørgslen. Nogle af de interviewede syntes, at man skulle prøve på at reducere prisen på selve solcellerne, og at man kunne gøre en aktiv indsats for at dæmpe de tyske subsidier, hvorimod andre pegede på montagedelen og mente, at der burde anskaffes bedre udstyr til montagearbejdet. Afslutningsvis var der en bemærkning om, at man burde lade løsningen integreres i taget frem for at lade den hænge udenpå bygningen, og at det i virkeligheden handler om at stille opgaven på hovedet: i stedet for at klistre et frimærke på en bygning burde man spørge hvordan man kan bo i et solcelleanlæg. Konklusion I besvarelserne fra interviews med de forskellige aktører i forbindelse med tagintegrerede solcelleanlæg kan især to vigtige konklusioner fremhæves: 22

Prioritér integrerede løsninger fra starten Udvikle standardløsninger Endvidere bør man lade løsningen være en del af taget og prøve på at få etableret en anden udbudsstruktur omkring solcelleentrepriser. Man bør også stræbe efter at påvirke de økonomiske aspekter i henhold til de tyske støtteordninger. 23

11 Den danske markedssituation for bygningsintegrerede solceller Markedet i Danmark for BIPV materiale er for øjeblikket ikke særlig stort. Økonomien er stadig det store problem. Men hvis der udvikles og markedsføres standardelementer, og hvis opsætningen forsimples, så ethvert tømrerfirma kan lægge et tag med bygningsintegrerede solceller, så findes der måske alligevel et marked allerede nu. 11.1 Økonomien Prisen for BIPV materialer og den medfølgende opsætning er stadig for høj til, at de kan fungere som et fuldgyldigt realistisk alternativ på det åbne marked, når man udelukkende betragter det nuværende forhold mellem investeringen og udbyttet i form af elproduktionen. Der kan med dagens priser formentlig opnås tilbagebetalingstider på 20 30 år Men BIPV har andre værdier, der forbedrer den simple økonomiske tilbagebetalingstid. Der skal medregnes besparelser på andre (dyre) byggematerialer, som kan erstattes af BIPV. BIPV kan tilføre bygninger en fornyet æstetik, og give nye arkitektoniske muligheder. Spildvarmen fra solcellerne kan udnyttes til opvarmning af ventilationsluft. Og solceller sender et meget direkte signal til omverdenen om bæredygtighed og ansvarlighed, hvilket vil have en værdi både for private og for virksomheder. I takt med stigende energimæssige stramninger af det danske bygningsreglement vil marginalomkostningen for den ekstra isolering m.v. være stigende. Installation af BIPV som alternativ til øget isolering vil derfor blive mere konkurrencedygtig som delløsning på de skrappere energimæssige krav til bygninger i 2010 og 2015. Komproment som markedsfører Nu-loks produkt i Danmark angiver en pris på omkring 80 kr. pr. installeret W. Da det har været vanskeligt at få opgivet præcise priser fra andre danske producenter, kan vi her angive en oplyst pris på Korasun PV fra Koramic, en tysk producent af BIPV, hvor solcelleelementerne klikkes fast oven på et tegltag med tyske flade tegl. Her angav man en pris på omkring 60 kr. pr. installeret Wp på det tyske marked. Priserne ligger i midten og begge priser ligger i overkanten af, hvad solceller kan fås for ifølge Esbensens undersøgelse, hvor prisniveauet angives fra 50-80 kr. inkl. moms pr Wp 11.1.1 Tilskud Det danske tilskud til produktion af elektricitet ved brug af solceller er begrænset til at måleren kan løbe baglæns. Den måde, som man giver tilskud på, betyder at tilskuddet vil være stigende med stigende elpris, og at tilskuddets vil variere efter kundegruppe og efter pågældende kundegruppes betaling af afgifter og årlige forbrug. For boligejere betyder det, at der i dagens priser kan indregnes en pris på knap 2,00 kr. pr produceret solcelle kwh. Dog kun op til størrelsen af eget forbrug. For 24

produktion over eget forbrug er det den rene strømpris, som vil kunne kaldes afregningspris. For offentlige ejere vil støtteniveauet være det samme som for boligejere. For erhvervsmæssige ejere vil det kræve en udredning i forhold til, hvor elektriciteten i praksis bruges, da dette er betingende for beskatning eller afgiftspålæggelse. Reglerne for fælles opsætning af solceller i en boligforening eller ejerforening er ikke klare, idet der i disse tilfælde ikke findes en central måler, som kan løbe baglæns. Dette tilskud kan for øjeblikket vanskeligt give et privatøkonomisk overskud, selv om der ved anvendelse af bygningsintegrerede solceller i tagplader ved optimal tilpasning m.v. kan beregnes en tilbagebetalingstid mindre end 30 år. 11.1.2 Stramninger af bygningsreglementet I energiforliget primo 2008 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget at stramme bygningsreglementets energikrav med mindst 25 % i 2010, yderligere mindst 25 % i 2015, og samlet set mindst 75 % i 2020 set i forhold til kravene fra 2006. Disse stramninger vil relativt forbedre konkurrenceevnen for bygningsintegrerede solceller i nybyggerier. Dette sker, fordi anvendelse af en isoleringsløsning til opfyldelse af stadigt strengere energikrav vil blive forholdsmæssigt dyrere og dyrere i forhold til opnået isoleringsvirkning, ligesom tykkere væg isolering end 300 400 mm næppe vil være hensigtsmæssige af arkitektoniske og lysindfalds grunde. 11.2 Tilgængelighed og overskuelighed Det er ganske svært at finde beslutningsrelevante oplysninger om bygningsintegrerede solceller, hvis man ikke ønsker at benytte sig af rådgiverfirmaer. Der findes ingen prislister, elementerne kan ikke fås eller ses i byggemarkederne, og det er endda vanskeligt at få en pris på en konkret forespørgsel fra de få danske importører/producenter. 11.3 Erfaring og information Kun ganske få danske byggefirmaer har arbejdet med bygningsintegrerede solceller som løsning på energieffektive bygninger ved opførsel eller renovering. Og næsten ligeså få projekterende og rådgivere har arbejdet med det. Skal anvendelsen af bygningsintegrerede solceller blive mere udbredt i den danske bygningssektor, så skal viden og erfaringer om BIPV spredes hos de danske rådgivere og de danske bygningsarbejdere, som skal sætte solcellerne op. 11.4 Småhuse Erfaringen er desuden, at rådgiverleddet meget ofte springes over ved renovering af småhuse med private ejere. Skal bygningsintegrerede solceller med i disse ejeres overvejelser ved udskiftning af tag, eller ved nybyggeri, så skal bygningsintegrerede solceller ud på markedet som et produkt helt på lige fod med almindelige tagmaterialer, og de skal kunne integreres i en helhedsløsning for en række forskellige tagløsninger, samt kunne oplægges af samme 25

faggrupper og i samme takt, som tag normalt lægges, og herved ikke medføre unødigt fordyrende ekstra planlægnings- eller arbejdsprocesser. 11.5 Brandforhold Den alvorligste risiko ved store bygningsintegrerede solcelleanlæg er brandfaren. Ved en kabelfejl kan der i værste fald opstå en lysbue, der kan antænde brandfarlige materialer, og lysbuen kan være vanskelig at slukke, da solceller forsætter med at producere elektricitet, så længe de er belyst. Selve solcellemodulerne kan ligeledes udgøre en risiko, hvis de falder ned i tilfælde af brand i bygningen. Ved at følge reglerne for konstruktion af glasfacader kan man mindske risikoen for nedstyrtning ved brand 2. Ved forespørgsel om netop dette brandmæssige problem hos Koramic, den tyske producent af Korasun PV på udstillingen af PassivHaus komponenter i Nürnberg april 2008 var man uforstående over for problemet, som man aldrig havde hørt om. Det samme var Komproment, den danske forhandler af det australske Nu-lok produkt, som heller aldrig havde hørt om brandrisikoen. 11.6 Holdbarhed For holdbarhed skal iagttages to forhold for tagintegrerede solceller: Holdbarheden af solcellerne med henblik på produktion af strøm. Komproment garanterer 95 % af optimal produktion i 10 år og videre 90 % af optimal produktion i 25 år. BIPV på det tyske marked af mærket KoraSun PV giver garanti for mindst 90 % af optimal produktion i 12 år og for mindst 80 % af optimal produktion i 25 år. Holdbarheden af tagelementerne med integrerede solceller med henblik på ikke at mindske tagets samlede holdbarhed. Det er ligeledes vigtigt, at de elementer, som huser solcellerne har mindst samme holdbarhed som klimaskærm, som resten af taget, idet en hel eller delvis udskiftning af taget ikke bør foranlediges af BIPV. Her har BIPV en klar fordel, da f.eks. Nu-Lok s solcellemodul er indstøbt i glas og derfor må antages at have en meget lang klimaskærmsmæssig holdbarhed uden risiko for vandgennemtrængning, da solcellerne ikke her skal opsættes på eksisterende tag med risiko for utætheder ved fastgørelserne. 2 Solceller i arkitekturen Kim B. Wittchen og Ole Svensson By og Byg 2002 26

12 Danske producenter og importører af bygningsintegrerede solceller 12.1 Gaia Solar Gaia Solar er den førende leverandør af komplette solcelleanlæg i Danmark. De producerer solcellemoduler baseret på solceller indkøbt fra udenlandske producenter. Gaia Solar fokuserer især på de bygningsintegrerede løsninger og har udarbejdet en lang liste af løsninger indenfor både tag, facade og solafskærmning. Gaia Solar indgår i etablerede samarbejder med bl.a. energirådgivningsfirmaet Cenergia og er med i mange af de danske støttede projekter, hvor solceller indgår. Liste over reference byggerier kan findes på deres hjemmeside. www.gaiasolar.dk Gaia solar har umiddelbart ikke nogle standard løsninger. 12.2 RAcell RAcell er en dansk virksomhed med hovedkontor på Frederiksberg. RAcell importerer solceller og udarbejder specialmoduler på bestilling. De har ingen standardprodukter og regner ikke med at få det, da de ikke har masseproduktion. Af samme grund har de heller ikke planer om at få deres produkter ud på byggemarkeder. RAcell opsætter ikke selv deres materialer, de bruger tømrere og elinstallatører. Hvis muligt bruger de entreprenører med erfaring, ellers tilbyder de at komme med vejledning og uddannelse ved opsætningen. RAcell har dimensioneret, produceret, installeret og idriftsat anlægget til DR byen. www.racell.dk 12.3 Nu-lok importør: Komproment A/S Nu-lok er et australsk tagsystem beregnet for indpasning i tage med natur- eller kunstskiferbeklædning. Systemet arbejder med flade keramiske tagbelægninger med en simpel samlingsmekanisme. Systemet kan integrere skifer med solceller eller solvarmepaneler. Alle dele er tilpasset samme modul og kan sættes op på et bagvedliggende metalskelet. Nu-Lok systemet skal ifølge Komproment være VA-godkendt (solvarmen). Det skal kunne opfylde den frivillige ordning Solar Keymark. Det skal være et fuldt produkt og skal altså også omfatte omformer til el-delen og varmtvandsbeholder til vand-delen. Nu-Lok er tilstræbt at være så enkelt, at det kan lægges af en tømrer, i evt. samarbejde med VVS er til solvarmedelen eller med elektriker ved tilslutning af solcelledelen. Nu-Lok er planlagt at skulle være i byggemarkederne/trælasterne for at få tilstrækkelig kundekreds og kan i praksis monteres uden uddannelse. Det skal dog tilsluttes el-nettet af autoriseret elektriker. I Danmark er der endnu ikke opsat tage med Nu-loks BIPV produkter. 2008 er opstarts året. Afhængig af resultatet fra 2008 med solceller lægges de fremtidige solcelle planer. Komproment A/S planlægger kun at opsætte et begrænset antal tage i år, og starter op med at integrere solvarmepaneler på Niels Heidtmanns (medejer i Komproment A/S) eget hus her i martsapril, hvor der så vil blive optaget en film om processen. 27

Komproments fokus for øjeblikket er solvarmepaneler, som kan integreres i tagfladen. Prisen for opsætning af solceller vurderes fortsat for høj, og selv om de oplever stor efterspørgsel springer størstedelen af de interesserede fra, når de begynder at regne på omkostningerne. Prisen pr. integreret solcellepanel er 3500 excl. moms, hvor hvert panel leverer 56,6 W. Yderligere omkostninger til montagesystem angives til 140 kr./ m 2. Komproment garanterer 95 % af optimal produktion i 10 år og videre 90 % af optimal produktion i 25 år. Komproments solcelleprodukt har i dag en tilbagebetalingstid på ca. 40 år, hvilket synes høj sammenlignet med Esbensens angivelser. Komproments solvarmepanelerne er tilbagebetalt på 10-12 år. Komproment leverer i dag 10 års garanti på deres produkter. Niels Heidtmann fra Komproment mener at uden nye støtteordninger til solceller, er det ikke realistisk at få gang i salget af BIPV i Danmark. Nu-loks produkt sælger bedre i England, hvor det har været på markedet siden år 2003. I 2008 har de leveret 12 systemer og har ordre på yderligere 14. I England støttes byggeri med solceller / el produktion på en anden måde end i Danmark. Komproment vil fremover have Nu-loks produkt med både solvarme og solceller i deres produktkatalog. Se kapitel 23 for udarbejdet produktdatablad. Se i øvrigt www.nu-lok.com Dansk importør : www.komproment.dk 12.4 RHEINZINK RHEINZINK er et tysk tagfirma med en afdeling i Danmark. Afdelingen i Danmark holder til i Brabrand. RHEINZINK har integrerede solceller i deres zinktage. Deres BIPV produkter kan opsættes af almindelige tømrere og blikkenslagere. De monterer ikke selv deres produkter, men tilbyder kurser i opsætning i forbindelse med deres projekter. Udover dette har de fået udarbejdet en omfattende opsætningsguide, som skulle være nem at følge. Opsætningen af deres produkter omfatter kun opsætningen af selve solcellerne. Tilslutning til nettet samt opsætning af omformere mm. gøres af Solar AS. RHEINZINK arbejder udelukkende projekt orienteret. De leverer deres produkter til VVS grossister. Deres produkter er ikke ude på byggemarkeder, og de har heller ikke planer om at få det. Indtil videre har de kun kørt et enkelt projekt med deres BIPV produkter i Danmark, og de har derfor kun haft et enkelt hold håndværkere på kursus. Produktet QUICK STEP-RHEINZINK Solar PV er blevet monteret på et tag på Samsø for Samsøs energiakademi i forbindelse med, at øen skal gøres selvforsynende med energi. Se www.veo.dk Byggeriet skal fungere som et forsøg og der vil blive taget løbende målinger af strømproduktionen. De har haft en nogenlunde efterspørgsel på deres produkter, men folk springer fra på grund af for høje priser på solceller. RHEINZINK oplyser, at deres solcelle produkter indtil videre har en tilbagebetalingstid på 20 år. Udover den høje pris på solceller er prisen på zink meget svingende, ligesom anvendelsen af zink til tagfunktion har miljømæssigt uheldige effekter. Se afsnit 0 for udarbejdede produktdatablade. www.rheinzink.dk 12.5 Roofing.dk Roofing.dk aps tidligere Dandis er en dansk virksomhed beliggende i Hellerup. Roofing.dk har både integreret solcelle og solvarme i deres zink-, kobber- og ståltage. Solceller bliver integreret ved 28

hjælp af laminater, der fastgøres mellem falsene i metaltagene. Roofing.dk har været involveret i en patentsag i tidsrummet, hvor denne rapport er blevet udarbejdet, så de har ikke ønsket at svare på spørgsmål omkring deres produkt. Se afsnit 0 for udarbejdede produktdatablade. www.roofing.dk 13 Tagakademiet i Aalborg Tagakademiet i Aalborg er udsprunget af ønsket om at nedbringe det høje tal for fejl og mangler, der i dag findes i byggeriets tagkonstruktioner. Bag tiltaget står i øjeblikket Aalborg Tekniske Skole, tagproducenten/importøren Komproment A/S, Byg-Erfa, DUKO og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Tagakademiet skal bidrage til udviklingen og formidlingen af optimale og innovative tagløsninger og herigennem nedbringe det høje tal for fejl og mangler i byggeriet. Tagakademiet vil være med til at skabe en sammenhæng mellem forskningen på universitetsniveau og den praktiske anvendelse. Der lægges vægt på hele værdikæden fra den projekterende over den udførende til kunden, samt udvikling og testning af løsninger sammen med leverandører til branchen. Komproment bruger i dag Tagakademiet (som de kalder Taguniversitet) til undervisning af håndværkere i opsætning af deres energiprodukter. Målet er både at undervise håndværkere i opsætning og at give dem viden om hvilke muligheder, der findes indenfor energieffektive tagprodukter. Herved forøges håndværkernes muligheder for at anbefale/vejlede i energieffektive tagløsninger, når de er i kontakt med bygningsejere. Samtidig vil Komproment sikre, at der her foregår løbende tests af deres produkter. Komproment slår fast, at Tagakademiets fokus bliver bredere end bare Komproments produkter, men da Komproment har været med i opstarten, vil der nok være fokus på deres produkter i starten. 14 Solar City Copenhagen Solar City Copenhagen arbejder som forening for, at København bliver udviklings- og demonstrationsområde for solenergianlæg og energioptimeret byggeri. Foreningen blev dannet 2004 i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Energistyrelsen, Københavns Energi, Valby Lokalråd, Esbensen Rådgivende Ingeniører, PA Energy, Cenergia og Kuben Byfornyelse. Foreningen har som hovedformål at bidrage til en bæredygtig og CO 2 -neutral energiforsyning. Dette skal ske gennem: At fremme etableringen og udviklingen af solcelleanlæg og solvarmeanlæg. At sikre en folkelig forankring gennem information og involvering. At fremme samarbejder om solenergi regionalt og internationalt. Målet skal nås gennem et øget samarbejde mellem alle de aktører, der vil være med til at underbygge en sådan udvikling, det vil sige offentlige og kommunale institutioner, private 29

virksomheder, bygningsejere, investorer, banker og kreditforeninger, byggevareproducenter, arkitekter og rådgivere, forskningsinstitutioner og skoler, boligforeninger og beboere m.fl. På Solar City Copenhagens hjemmeside findes oplysninger om solcelleprojekter i København, integrerede som andre, ligesom der findes oplysninger om de to store projekter i Valby, som er medfinansieret af EU s Concerto-program. 30

15 Eksisterende danske projekter med bygningsintegrerede solceller 15.1 Facade- og Glasintegration Brundtland Centeret Uden for Toftlund ligger Brundtlandcenteret, som blev bygget 1995. Bygningen skulle have huset et center for formidling af viden om Brundtlandrapportens miljøkrav. Bygningen i sig selv viser, hvordan nogle af kravene kan opfyldes. Bygningen har en central atriumgård, hvor solceller, der fungerer som solafskærmning, er indbygget i termoruderne i shedtaget. Udover solcellerne i shedtaget er der monteret solceller på skråstillede moduler ud for vinduesbrystningerne. Disse kan dog ikke betegnes som integrerede. Solcelleareal 223 m 2 heraf 180,6 m 2 på taget. Samlet effekt 14,2 kwp Beregnet årlig ydelse: 11.500 kwh, hvoraf 4.710 kwh stammer fra anlæg i taget. Bygherre: Nørre-Rangstrup kommune Arkitekt: KHR A/S Arkitekter Ingeniør: Esbensens Rådgivende Ingeniører Solcelleinstallatør: OI Electric Solcelletype: Solel - monokrystallinsk Pris pr. solcelleareal: 4.500 kr. / m 2 Pris pr. kwp: 70.400 kr. / kwp. foto: by og byg solceller i arkitekturen - 2002 Kollektivhuset Kollektivhuset er en beboelsesejendom for handikappede ved Hans Knudsens plads. Placeret tæt på en af de mest trafikerede indfaldsveje til Københavns centrum. I forbindelse med renoveringen i 2001 af de tidligere åbne altaner til glasinddækkede altaner, er der blevet integreret PV i altanbrystningerne. Solcellerne er semitransparente. Den påtænkte løsning gør det muligt at forvarme ventilationsluften med varmen fra solcellerne. 31

monokrystallinske solceller 11,0 kwp Bygherre: De Vanføres Boligselskab Arkitekt: DOMUS Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører Entreprenør: EK Viktoria A/S Solpanelproducent: Gaia Solar Pris totalt: - Pris pr. solcelleareal: - Pris pr. Wp: 11,2 Euro per Wp Foto: www.pvnord.org 15.2 Tagintegration Information om de tagintegrerede projekter er taget fra rapporten Rationel Montage fra 2006 Udarbejdet af Esbensen Rådgivende Ingeniører og Teknologisk Institut. Priserne på projekterne svinger meget; det er udviklingsprojekter, og i flere af projekterne er der tilkommet omkostninger til specialløsninger især ved udvikling af monteringsprincip og -arbejde. Tøjhushaven 5 Randers Det første projekt er placeret på et etagehus på Tøjhushaven 5 i Randers. Bygningen skulle renoveres, og derfor blev anlægget opført i år 2001 som en del af et kvarterløftsprojekt med overskriften Byøkologi. Det tagintegrerede solcelleanlæg dækker således hele den sydvendte tagflade på bygningen. Almennyttige boliger 62 m 2 polykrystallinske solceller m 2 dummies Sydvendt orientering 5,5 kwp Bygherre: Boligselskabet Lejerbo Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Esbensen Rådg. Ing. A/S Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 334.000 kr. Pris pr. solcelleareal: 5.387 kr./ m 2 Pris pr. kwp: 60.727 kr. Foto: Caspersen & Krogh A/S 32

Dronningegade 10 i Randers Er et nybyggeri, som var en del af et kvarterløftsprojekt med overskriften Byøkologi. Projektet blev gennemført i år 2001 med støtte fra Energiministeriet i henhold til UVE-ordningen. Det tagintegrerede solcelleanlæg er delt op i to sektioner, hvor den ene er placeret på den tagflade, som vender 30 i forhold til syd, og den anden sektion er placeret på den tagflade som vender 60 i forhold til syd. Almennyttige boliger 130 m 2 polykrystallinske solceller 0 m 2 dummies 30 + 60 i forhold til sydvendt orientering 11,6 kwp Bygherre: Boligselskabet Lejerbo Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Nord-Vestjysk Folkecenter Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 559.000 kr. Pris pr. solcelleareal: 4.300. kr./ m 2 Pris pr. kwp: 48.190 kr. Foto: Caspersen & Krogh A/S Beboerhuset Remisen i Randers Det tredje projekt er placeret på Beboerhuset Remisen i Randers, som er et fælleshus for beboerne i området. Projektet var et renoveringsprojekt og blev gennemført i år 2003. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på den sydvendte tagflade, hvor det fylder knapt hele fladen. Beboerhuset Remisen (Randers) Fælleshus m 2 122,5 m 2 polykrystallinske solceller 5,5 m 2 dummies Sydvendt orientering 12,2 kwp Bygherre: Randers Kommune Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Nord-Vestjysk Folkecenter Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 886.000 kr. Pris pr. solcelleareal: 6.922 kr./ m 2 Pris pr. kwp: 72.623 kr. Foto: Caspersen & Krogh A/S 33

Gasværksvej 8 i København Etagebyggeri på Gasværksvej 8 i København. Anlægget blev opført i år 2000, da bygningen skulle renoveres som en del af et byfornyelsesprojekt for hele karréen i området. Det tagintegrerede solcelleanlæg fylder knapt 2/3 af tagfladen som vender 56 i forhold til sydvendt orientering. Almindelige bylejligheder 76 m 2 monokrystallinske solceller 14 m 2 dummies 56 i forhold til sydvendt orientering 7,2 kwp Bygherre: Byfornyelsesselskabet København Arkitekt: Friborg & Lassen Ingeniør: Dominia Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 600.000 kr. Pris pr. solcelleareal: 7.895 kr./ m 2 Pris pr. kwp: 83.333 kr. Foto: www.solenergi.dk Gasværksvej 12 i København Etagehus på Gasværksvej 12 i København. Anlægget blev opført i år 2000, da bygningen skulle renoveres, som en del af et byfornyelsesprojekt for hele karréen i området. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på tagfladen som vender 15 i forhold til sydvendt orientering. Andelslejligheder 65 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies 15 i forhold til sydvendt orientering 8,1 kwp Bygherre: Byfornyelsesselskabet København Arkitekt: Friborg & Lassen Ingeniør: Stig Asger Jensen Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 670.000 Pris pr. solcelleareal: 10.304 kr./m2 Pris pr. kwp: 82.716 kr. Foto: www.solenergi.dk 34

Havremarken Havremarken på Frederiksberg. Bygningen er et etagehus, som blev renoveret i år 2001, hvor man også opførte det tagintegrerede solcelleanlæg. Anlægget er placeret på den østvendte tagflade og udgør ca. 5 % af taget. Etagehus 57 m 2 polykrystallinske solceller 0 m 2 dummies Østvendt orientering 5,8 kwp Bygherre: KAB Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: - Pris pr. solcelleareal: - Pris pr. kwp: - Foto: Gaia Solar Trekanten Etagehus på Trekanten på Frederiksberg. Projektet er et renoveringsprojekt og blev gennemført i år 2000 med støtte fra EU og Frederiksbergs Boligfond. I projektet bruges solenergiventilationstårne, som blev udviklet specielt med henblik på renovering af ældre etageejendomme, hvor det kan være svært i praksis at indpasse gode ventilationssystemer. I selve tårnene er indbygget frisklufts- og afkastkanaler samtidig med at tårnets overflade benyttes til udnyttelse af solenergi. Lejelejligheder 151 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies Sydvendt orientering 18,5 kwp Privatbo Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: 1.000.000 kr. Pris pr. solcelleareal: 6.622 kr./ m 2 Pris pr. kwp: 54.054 kr. Foto: www.solenergi.dk 35

Lauritz Sørensens Gård Etagehus på Lauritz Sørensens Gaard på Frederiksberg. Det er et renoveringsprojekt, som en del af en byfornyelse af hele karréen. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på tagfladen, som vender 10 i forhold til sydvendt orientering. Der er to felter af kombinerede solceller og luftsolfangere, hvor der produceres både strøm og varme. Overskudsvarmen fra solcellerne bortventileres ved hjælp af luftsolfangerne og bliver brugt til forvarmning af friskluft til bygningen. Lauritz Sørensens Gaard (Fbg) Etagehus 23 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies 10 i forhold til sydvendt orientering 2,2 kwp Bygherre: Frederiksberg Boligfond Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Pris totalt: - Pris pr. solcelleareal: - Pris pr. kwp: - Foto: Gaia Solar 36

16 Entreprenører i projekter med bygningsintegrerede solceller i Danmark Skal indpasningen af bygningsintegrerede solceller forstærkes i Danmark er det nødvendigt, at produktion og import samt opsætning tilpasses dansk rollefordeling mellem producent og udførende fagentreprise. Det er nødvendigt, at opsætningen forsimples, så hverken rådgiverbistand eller økonomiske tilskud fremover er nødvendigt for at få oplysninger om mulighederne for BIPV på f.eks. en bygnings tagflade ved nybyggeri eller udskiftning. Markedet for BIPV i tagflader er præget af specialproduktioner, hvor der ikke findes standard monteringsmetoder. Gaia Solar og RAcell tilbyder løbende rådgivning til entreprenører i forbindelse med deres projekter. De tager selv kontakt til entreprenører og genbruger hvis muligt entreprenører med tidligere erfaring. Gaia Solar har i mange tilfælde selv stået for opsætningen. RHEINZINK tilbyder uddannelse i opsætning af deres zinktage med solceller, som egentlig godt kan betegnes som et standardprodukt, men deres markedsføringsstrategi er projektorienteret. De tager selv kontakt til entreprenørerne, der skal opsætte deres tage. Københavns kommune tilbyder rådgiverhjælp gratis i opstartsfasen af et projekt med bygningsintegrerede solceller gennem samarbejdsprogrammet Solar City Copenhagen. Se: www.solarcitycopenhagen.dk Komproment A/S er det firma, der har en opsætningsstrategi og produkt, der passer bedst ind i den normale danske rollefordeling mellem producent og udførende entreprise. Deres produkt planlægges at kunne købes på byggemarkeder, og opsætning burde være så let at den kan gøres af tømrer samt elektriker til nettilslutning. Når markedet for BIPV er præget af specialproduktioner og ikke standard løsninger begrænses synligheden af produkterne. Opsætningskapaciteten og informationsindsatsen begrænses af de få danske firmaers kapacitet, hvilket aldrig vil kunne brede anvendelsen af bygningsintegrerede solceller ud til den noget bredere kundekreds, som vi tror findes. Det er efter vores mening nødvendigt at adskille producent/importør rollen fra den planlæggende og udførende rolle, således at udbredelsen af produktet forøges markant, og opsætningskapaciteten/informationsindsatsen af produktet bredes ud på en lang række entreprenører og håndværkere. 37

17 Bygningsintegrerede solcellers synlighed på markedet Solcellerne skal ud på markedet. Efterspørgslen kommer først, når synligheden over for den potentielle kundegruppe er til stede. Markedsføring i byggemarkeder Indtil videre er det kun Komproment A/S med deres australske produkt Nu-lok som har tænkt sig at markedsføre sig igennem byggemarkeder. Demonstrationsbyggerier Gaia Solar har leveret solcellerne til en række demonstrationsbyggeriprojekter, som er blevet brugt i en række rapport som eksempler på BIPV i Danmark. Kollektivhuset på Østerbro i København Paving the way for BIPV in Northern Europe pvnord (glasintegration). Dronningegården i Randers Der er solceller i fremtidens tage Nordvestjysk folkecenter for vedvarende energi (tagintegration). 9 andre demonstrations projekter Rationel montage Esbensens rådgivende ingeniører (tagintegration) Det eneste tag med integrerede solceller som RHEINZINK har opsat i Danmark er blevet brugt som et demonstrationsbyggeri. Det er opsat på Samsø for Samsøs energiakademi. I forbindelse med at øen skal gøres selvforsynende med energi. Se www.veo.dk. 18 Indhentning af priser på bygningsintegrerede solceller Modulpriser eller priser, på hvad det koster at få skiftet et tag ud med solceller, har været stort set umuligt at få oplysninger om fra de projektorienterede virksomheder (Gaia Solar, RAcell og RHEINZINK). Der findes en række eksempler på, hvad eksisterende projekter har kostet se afsnit 15. Hvis man overvejer at få indlagt solceller i sit tag, når dette skal skiftes, skal man meget langt hen i projektet, før disse firmaer kan give en vejledende pris på omkostningen. Man skal have taget en hel række af beslutninger, som solcelletype, hvem der monterer, hvor i landet, tagtype, hvor mange solceller, der skal installeres, skygge forhold, hældning, orientering mm., før man bare kan få en vejledende pris. Prisen er ikke altid den afgørende faktor, for om man bestemmer sig for at få et integreret solcelleanlæg, men vanskeligheden ved at få oplyst en pris kan efter vores mening afskrække mange private i at få indlagt solceller i deres hus, selv om de er villige til at betale en ekstrapris. Prisen skal være tydeligere, hvis der skal gang i markedet for BIPV i Danmark. Komproment er det eneste firma som angiver en vejledende pris for deres solcelleprodukt se afsnit 11.1 eller afsnit 12.3. 38

19 Forslag til strategi for markedsintroduktion af bygningsintegrerede solceller i Danmark På baggrund af de indsamlede informationer og erfaringer omkring situationen for bygningsintegrerede solceller i Danmark kan vi opstille følgende forslag til en sammenhængende strategi for en forstærket markedsindsats i Danmark. 19.1 Kundesegment Det kan ikke forventes, at interessen for at opsætte bygningsintegrerede solceller på alle nybyggerier og tagrenoveringer vil være til stede. Dertil er den samlede privatøkonomiske økonomi stadig lidt for dårlig med det danske økonomiske støtteniveau. Det kan heller ikke forventes, at der i nærmeste fremtid vil fremkomme nye danske støtteordninger udover at lade måleren løbe baglæns og eventuelle tilskud fra andre programmer, såsom EUDP eller EU programmer. Men økonomien er dog ikke så ringe, at der ikke vil være kunder til bygningsintegrerede solceller. For der er andre positive elementer ved oplægning af f.eks. tagflade bestående af tagpladeintegrerede solceller. For en del mennesker i denne tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber, vil der være tilskyndelse til at gøre noget godt for miljøet og klimaet og helst noget meget synligt. En sådan handling vurderes at have en betydelig værdi, og i en række tilfælde kan denne tillagte herligheds værdi formentlig lukke det privatøkonomiske gab mellem investering og tilbagebetaling. Et kundesegment kunne derfor være boligejere med eget hus eller med tanker på at få opført eget hus som f.eks. i kraft deres uddannelse, arbejde og indtægt vil værdsætte et nyt tag med tagintegrerede solceller og den deraf følgende vedvarende energiproduktion så højt, at den svage hårde økonomi vil være af mindre betydning. Det skal synliggøres over for producenter/importører, projekterende og udførende, at et sådant kundesegment for bygningsintegrerede solceller findes, men stort set ikke udnyttes i dag. 19.2 Markedssynlighed For at udløse denne efterspørgsel må muligheden for bygningsintegrerede solceller gøres synlig. Der skal flere ting til: 1. Prislister for bygningsintegrerede solceller skal være tilgængelige både for bygningsejere og for de håndværkergrupper, som i givet fald skal installere solcellerne. 2. Opsætningsanvisninger skal være tilgængelige, således at et bredt spektrum af håndværkere kan opsætte bygningsintegrerede solceller, og dermed også blive i stand til at vejlede kunder i det rette segment om muligheden. 39

3. Allerede gennemførte opsætninger af bygningsintegrerede solceller skal synliggøres f.eks. gennem artikler i fagblad og blade af interesse for de rigtige segmenter f.eks. Hus og Have eller Ud og Se. Sådanne artikler skal især beskrive, hvordan projektet kom i værk, hvordan man selv kan komme i gang, og hvilke ikkeøkonomiske fordele der er af klima- og miljømæssig karakter. Totaløkonomien skal naturligvis også nævnes, men er på nuværende tidspunkt ikke det vigtigste argument for salg af ideen. 4. Herved udbredes kendskabet til muligheden, markedet udvides og prisen for tagintegrerede solceller vil have potentiale for at falde væsentligt i forhold til i dag. 19.3 Prisoplysninger For at få prisoplysningerne frem kan Dansk Byggeris træsektion konsekvent kontakte producenter og importører af bygningsintegrerede solceller for at bede om tilbudspriser på elementer til opsætning på en række standardiserede byggerier. En vinduesproducent kunne aldrig drømme om at undlade at fremkomme med prisoplysninger de lever jo af at sælge deres produkter, så andre vil efterspørge og opsætte dem. Det er afgørende for udbredelsen af bygningsintegrerede solceller, at der sker en arbejdsdeling, således at producent/importør nærmer sig rollen som produktsælger. En række entreprenører og håndværkere skal derefter overtage ansvaret for planlægning og opsætning af de indkøbte bygningsintegrerede solceller. Kun herved kan det forventes, at der fremkommer tilstrækkeligt med oplysninger om produktets muligheder, priser, holdbarhed m.v. Tendensen i denne retning ses heldigvis med tagfirmaet Komproment A/S markedsføring af det australske Nu-lok system, som dog er baseret på en naturskiferløsning, som er en forholdsvis dyr taglægningsmåde. 19.4 Fra niche- og specialproduktion til mainstream Gennemgangen af det danske marked for bygningsintegrerede solceller viser tydeligt, at det er et meget ungt marked, der udelukkende bygger på specialproduktioner, ofte med udviklingsstøtte, og en enkel spæd opstart på import af solceller integreret i skifertag. Der er store økonomiske rationaliseringsmuligheder på dette marked, såfremt det lykkes at øge markedet. En øgning af markedet kræver dog, at eksisterende eller nye producenter eller importører tør satse på en sådan øgning og herved vil kunne levere tilstrækkelig prisinformation og en pris baseret på et øget marked. Dermed kan solceller opnå den konkurrencedygtighed på det danske marked i forhold til yderligere efterisoleringer m.v., som kan beregnes allerede i dag. 40

19.5 Entreprenørviden Der skal etableres et omfattende entreprenør- og håndværkernetværk, som kan planlægge og opsætte bygningsintegrerede solceller. Det kræver udarbejdelse af et ordentligt og troværdigt informationsmateriale i første gang rettet mod de udførende. En database med tilstrækkelige oplysninger kunne være en hjælp, såfremt sådanne kan fremskaffes fra producenter / importører. En vej frem kan være at foretage en mindre undersøgelse af, hvorledes en planlægnings- og byggeproces med brug af bygningsintegrerede solceller gennemføres i dag, og hvorledes den kunne forbedres. Dette skal så offentliggøres gennem let læste artikler. 19.6 Garanti for holdbarhed I Danmark findes i dag et entreprenøransvar på 5 år for produkter og udførelse. Dette ansvar forventes snart udvidet til at gælde i 10 år. En sådan udvidelse til 10 år må forventes at mindske entreprenørers lyst til at eksperimentere med nye materialer. Det er derfor afgørende, at der findes troværdig dokumentation for, at både produkterne inden for bygningsintegrerede solceller og opsætningsmåderne for tag, mur og brystninger er gennemprøvede med dokumenteret holdbarhed. Der skal findes dokumentation for holdbarhed på to niveauer: Solcellernes maksimale levetid i forhold til produktion af strøm Solcelleelementernes minimale og maksimale levetid i forhold til at være en del af tagets klimabeskyttelse. Solcelleelementers nedbrud må ikke være årsag til, at taget skal renoveres eller skiftes, før tagets normale elementer også er nedslidte. 19.7 Forslag til handlinger Dansk Byggeris træsektion retter henvendelse til Folketingets partier og EUDP s bestyrelse om, at fremtidige eventuelle støtteordninger til solceller i Danmark kun støtter bygningsintegrerede solceller. Ved støtte skal endvidere kræves, at opsætning af bygningsintegrerede solceller opdeles, således at leverandør, projekterende og udførende er tre forskellige firmaer, for herved at få etableret en udbredelse af teknologien og mulighederne bredt i den danske byggebranche. Dansk Byggeris træsektion igangsætter et projekt, hvor der indhentes relevante oplysninger som pris, opsætningskrav og -metoder, leveringsbetingelser, holdbarhedsdokumentation og referencer fra producenter og importører af bygningsintegrerede solceller. Disse oplysninger spredes til relevante entreprenører og håndværkere. Dette projekt kan munde ud i en dansk database med alle relevante produktoplysninger. 41

Dansk Byggeri Og/eller Træsektionen tager initiativ til et par demonstrationsprojekter, som ved at følge hele processen skal danne grundlag for en slags håndbog om, hvordan man faktisk får gennemført sådanne projekter. Håndbogen skal beskrive, hvilke ændringer i byggemetoder og planlægning, der vil være nødvendige for indpasning af bygningsintegrerede solceller, som typisk er udviklet til andre byggekulturer (f.eks. tyske), og hvor det danske marked vil synes for lille til en tilpasning af produkterne til dansk byggeskik. Dansk Byggeri og/eller Træsektionen udbreder information om bygningsintegrerede solceller som element i en klimatilpasning af nye og eksisterende bygninger. En dansk tilskudsordning til opsætning af BIPV ville hjælpe meget, men er nok ikke særligt realistisk. 42

20 Aktører og projekter for bygningsintegrerede solceller i Europa I dette pilotprojekt koncentrer vi os om markedet i Europa, og især de firmaer som har salgsafdelinger i Danmark. Der findes en del projekter i Europa, der prøver at fremme BIPV udbredelse. Generelt er det let at finde en masse grundlæggende information, om hvilket firmaer og produkter, der eksisterer. Vi har desuden fundet tre produkt- og projektdatabaser indenfor PV materiale, hvor det også er muligt at søge specifikt på BIPV materiale. To af dem er udarbejdet af IEA (International Energy Agency), og den sidste solarplaza.com er en uafhængig markedsplads for PV materialer. Endvidere har The European Photovoltaic Industry Association (EPIA), Predac, Greenpeace og Eco-web.com en række glimrende oversigter over, hvilke producenter af bygningsintegrerede solceller, der findes med en række oplysninger herom. Fælles for alle disse søgemuligheder er imidlertid, at de ikke indeholder priser for BIPV, at de ikke indeholder anvendelige referencer over gennemførte projekter, samt at de i øvrigt synes vanskeligt tilgængelige for bygherrer eller entreprenører, som har brug for detaljerede oplysninger om materialer, håndværksmæssig kundskab og lign. for at kunne projektere bygningsintegrerede solceller ind i nybyggeri eller renovering af eksisterende byggerier. I pilotprojektet har vi derfor forsøgt os med at skaffe de relevante oplysninger fra de danske producenter/importører. I dette pilotprojekt har vi udformet en lang række spørgsmål til oplysninger, som vi finder relevante, såfremt en egentlig database over disse materialer efterfølgende skal opstilles. Listen kan findes under afsnit 0. Imidlertid har vi ikke kunnet få svar (i det omfang, de adspurgte firmaer overhovedet har svaret), der i tilstrækkeligt omfang begrundede en forsøgsmæssig opstilling af datablade. 43

21 Eksisterende databaser for bygningsintegrerede solceller Vi har fundet tre produktdatabaser som kan ses nedunder indenfor PV materiale, hvor det også er muligt at søge specifikt på BIPV materiale. Der findes en del flere projektdatabaser af opsatte solcelleanlæg, en version af danske anlæg kan ses på www.solenergi.dk En tilsvarende svensk version af alle nettilsluttede anlæg i Sverige kan ses på www.elforsk.se/solenergi/ 21.1 Database - IEA-PVPS Task 7 The International Energy Agency (IEA), oprettet I 1975, er en selvstyrende organisation indenfor OECD, som laver omfattende opgaver for energi samarbejde mellem dets 23 medlemslande. The IEA Photovoltaic Power Systems Programme (PVPS) er en af samarbejdsmæssige forsknings- og udviklingsaftaler under IEA. Siden 1993 har de udført en masse projekter om anvendelse af PV. Det overordnede program er ledet af en repræsentant fra hvert deltagerland, mens styringen af de individuelle forskningsprojekter (Task) er under ansvar fra udøvende agenter. IEA-PVPS beskæftiger sig med PV systemer i deres Task 7. Dettes projekts opgave er at forøge den tekniske kvalitet og økonomiske overlevelsesevne af PV systemer i byggeområdet, og at vurdere og fjerne ikke tekniske barriere for PV systemers introduktion som energi signifikant mulighed. Task 7 er et internationalt samarbejde, som sammenkæder PV udvikling i Europa, Japan, US og Australien. Arbejdet koncentrerer sig om at hjælpe med at sikre den langsigtede udvikling af BIPV, så vel som at bidrage til den kort sigtede markedsføring. Arbejdet med Task 7 sluttede i 2001. http://www.iea-pvps.org/, http://www.task7.org/ I forbindelse med task 7 er der lavet en database over BIPV projekter og produkter. Næsten 400 verdensomspændende projekter er dækket. Integrerede løsninger i facade, flade og vinklede tage sammen med tag installerede, (louvres) osv. Intentionen med databasen er at levere verdensomspændende information om BIPV produkter og projekter. Databasen er let tilgængelig for alle potentielle brugere af BIPV produkter. Projektdelen omfatter databasen med al nødvendig information, fx type af bygning, system effekt, PV teknologi og en kort beskrivelse af projektet, sammen med billeder. Produktdelen præsenterer et overblik over tilgængelig teknologi i dag. Databasen tilbyder et overblik over materiale, dimensioner, system beskrivelse, tegninger og billeder. http://www.pvdatabase.com 44

21.2 Database - IEA-PVPS Task 10 Task 10 er opfølgningen på Task 7 og IEA-SHC Task 16. Målet er at forøge mulighederne for den løsningsorienterede anvendelse af PV i by miljøet. Som del af en integreret fremgangsmåde som maksimerer bygningernes energi effektivitet. http://www.iea-pvps-task10.org/ I forbindelse med task 10 er man i gang med at udarbejde en database med oversigter over produkter, projekter og urban scale projekter. Med mulighed for at specificere sin søgning indenfor de tre kategorier. Databasen er meget mangelfuld i produkt og urban scale med kun 3-4 produkter og projekter i hver. Det skyldes højst sandsynligt, at databasen stadig er under udvikling, der forventes en stor mængden materiale senere på året, der angives dog ikke dato. Allerede nu kan man dog godt bruge databasen til søgning af eksisterende projekter. Der er siden rimelig omfangsrig. http://www.pvdatabase.org/ 45

21.3 Database - SolarPlaza.com http://www.solarplaza.com tidligere http://www.pvportal.com SolarPlaza.com er en fri platform for sol industrien, som yder fri information og handel, promotion og sammenkædende ydelse. Siden har både en produkt og producent database af PV produkter og producenter. Siden har også en stort bibliotek over PV rapporter og studier. Produktdatabasen er bygget op, så det er muligt at søge på kategori af produkter, land og sprog. Det er muligt at finde en del BIPV materialer, men langt største delen af produkterne er PV anlæg. URL til produkt databasen: http://www.solarplaza.com/content/search_products2.php Siden har en stor producentdatabase, den er svær at manøvrere rundt i, da valgmulighederne i forhold til hvad de producerer ikke er til stede. URL til firma databasen: http://www.solarplaza.com/content/pvportal_results.php?category=&companyletter=&contin ent=&ms 46

21.4 PV Nord Europæisk forsknings projekt som arbejder for udbredelsen af information omkring bygningsintegrerede solceller i norden. Består af 16 partnere i 5 lande, Danmark er repræsenteret ved Esbensen rådgivende ingeniører, DVB København og By og Byg. BIPV skal demonstreres gennem 8 bygninger i de forskellige nordiske lande, Kollektivhuset på Hans Knudsens plads i København er det danske bidrag i den sammenhæng. Projektet kørte fra 2002-2004 Se www.pvnord.org eller http://www.pvnord.org/power_point/pv-nord_scenic_review_low.pdf for billeder samt forklaringer af alle de 8 bygninger. 21.5 Demosite.ch I forbindelse med IEA-PVPS task 16 og task 7 er denne side blevet udviklet som en demonstration af bygningsintegrerede bygningselementer. Siden er finansieret af The Swiss Federal Institute of Technology (EPFL) og the Swiss Federal Office of Energy (OFEN / BFE). Det er en side dedikeret til fotovoltaiske integrerede produkter i tage, facader og vinduer. Indeholdende projekter, firmaer og produkter med tilhørende datablade. Siden er ikke så omfangsrig, og er meget eksperimentel i dens opbygning, og som navnet henviser til er den nok kun en demoside. Der er ikke så mange produkter og firmaer, som man godt kunne ønske, men til beskæftiger den sig kun med BIPV produkter, og giver god inspiration. URL til side: http://www.demosite.ch Link til side med datablade: http://www.demosite.ch/page/index.html 47

21.6 The European Photovoltaic Industry Association (EPIA) The European Photovoltaic Industry Association (EPIA) er verdens største industrisammenslutning i forbindelse med solenergi markedet. Sammenslutningens mål er at promovere Photovoltaic nationalt, europæisk og globalt og assistere dets medlemmer i udvikling af deres forretninger både i Europa og eksportmarkedet. Sammenslutningens medlemmer tæller omkring 100 europæiske fabrikanter, som repræsenterer 95 % af den europæiske photovoltaic industri. Medlemmerne er fordelt over hele photovoltaic værdikæden, silicium, celler og modul producenter. Medlemmerne er fordelt over 20 europæiske lande. Nationale foreninger har kun observationsret indenfor EPIA. EPIA er medlem af IEA-PVPS: http://www.epia.org Læs mere på følgende URL: http://www.epia.org/fileadmin/epia_docs/publications/epia/leaflet_final.pdf Liste samt beskrivelse af medlemmer på følgende URL: http://www.epia.org/fileadmin/epia_docs/publications/epia/epia_members_a-z_r.pdf Kun en mindre del af medlemmerne producerer BIPV materialer, men siden giver et hurtigt og godt overblik over disse. EPIA publicerer også rapporter om udviklingen indenfor PV. 21.7 PREDAC Predac er en sammenslutning af en række lande, hvis mål går ud på at promoverer den lokale udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet i Europa. I den forbindelse har de arbejdet med Bygningsintegrerede fotovoltaiske materiale. Hvordan udviklingen står til i Tyskland, Frankrig, Belgien og England. Derunder hvilke producenter og produkter, der eksisterer i de forskellige lande. www.cler.org/predac De står blandt andet bag denne udmærkede rapport om BIPV systemer og løsninger. http://www.cler.org/predac/img/pdf/wp6_ang_plaquette.pdf 21.8 Greenpeace Har lavet en rigtig god hjemmeside som giver godt overblik over producenter, produkter og videre information indenfor BIPV materiale. http://www.pvresources.com/en/bipven.php 21.9 Eco-web.com God oversigt og beskrivelse af PV producenter http://www.eco-web.com/ 48

22 Liste over BIPV producenter og produktdatablade De nedenfor oplistede producenter af BIPV er vi stødt på i forbindelse med vores søgning på BIPV produkter. Producent Hjemmeside BIPV - Datablade Danmark Gaia Solar www.gaiasolar.dk RAcell www.racell.dk Nu-lok www.nu-lok.dk Se bilag Dansk leverandør www.komproment.dk RTK Electric Energy www.roofing.dk ElectricEnergy Roofing RHEINZINK www.rheinzink.dk PV i tag med stående fals og klikliste Quick step PV Photosolar www.photosolar.dk Finland Naps systems www.napssystems.com Naps Glazing System NSG Tyskland/Belgien Koramic www.koramic.be Korasun PV Holland Ubbink Solar www.ubbinksolar.com Intersole Oskomera group www.solarpowersolutions.nl Solar facade Schweiz Atlantis Energy Systems 3S Swiss Solar Systems Schweizer www.atlantisenergy.org www.3-s.ch/en/ www.schweizermetallbau.ch MegaSlate solar roof system Solrif tagintegration For test af produkt se barkerelectric 49

Japan MSK www.msk.ne.jp Roof type BIPV Glass type BIPV Tyskland Schott Solar www.schott.com InDaX Roofing System ASI Glass SolarWorld www.solarworld.de EnergyRoof Ertex Solar www.ertex-solar.at Scheuten Solar www.scheutensolar.com Sunovation www.sunovation.de Solarnova www.solarnova.de Thyssen Solartec www.thyssen-solartec.com Produkter Solarzentrum Allgäu Team www.sza-pv.de UK Solarcentury www.solarcentury.com Solar electric roof tile Solar cladding, Solar glazing PV systems www.pvsystems.com Roof integration system Facade integrated systems Globalt BP solar www.bp.com 50

23 Datablade for BIPV s Vi har udarbejdet et spørgeark med anmodning om oplysninger om en rækkeyderligere oplysninger på BIPV produkter på dansk og engelsk og fremsendt dette til følgende firmaer: Gaia Solar, RAcell, Roofing.dk, RHEINZINK, Schott Solar, Naps Systems, Solarcentury og Solar World. Som resultat har vi modtaget svar fra de fleste af de firmaer med afdeling eller hovedsæde i Danmark. Gaia Solar, Roofing.dk, RAcell, RHEINZINK, Komproment (Nu-lok) og Schott Solar. De udenlandske firmaer har ikke reageret på vores forespørgsel om yderligere oplysninger omkring deres produkter. Spørgearket, som blev udarbejdet for at indhente flere oplysninger om produkter, priser, anvendelse, referencer m.v. fremgår i næste afsnit. Førend fremsendelse af et spørgeark har vi indskrevet alt, hvad der findes af information omkring det pågældende firmas produkter, for derefter at kontakte producenten med spørgsmål om yderligere ønsket information. Denne metode har ikke givet særlig gode resultater. På grund af manglende tilbagemelding fra de udenlandske firmaer har udarbejdelsen af databladene stort set kun været en oversættelse af allerede eksisterende datablade på engelsk, hvilket der dog også allerede eksisterer en stor del af. Vi har derfor kun forsøgt en opstilling af nogle få datablade, da en egentlig oversættelse ikke gav tilstrækkelig mening i en pilotfase. Det er generelt ikke muligt at finde oplysninger om vejledende pris på BIPV materialer. Vi har ikke fundet priser nogen steder sammen med oplysninger om materialerne, og vi har heller ikke fået tilbagemelding med oplysninger om vejledende priser fra nogen firmaer. Vi må konkludere, at det er muligt at lave en dansk database med BIPV materialer, da der allerede eksisterer en masse let tilgængeligt information om produkter og producenter. Vi må forvente, at hvis udviklingen af en database går i gang, så er det muligt, at firmaerne bliver mere villige til at bidrage med yderligere information om deres produkter. 51

Firma navn Produktområde Produktfunktion Logo Navn: Adresse: Tlf: E-mail: Web på producent/importør: Energi/miljømæssige fordele Spørgeark Produkt Generel beskrivelse af produkt, anvendelse og egenskaber herunder energimæssige egenskaber Specifikationer Størrelser, tykkelser, vægt overflade, vejrbestandighed, fugtforhold m.m. Anvendelsesmæssige forhold Særlige anvendelsesmæssige forhold i form af arbejdsgange ved transport, tilpasning og montage, specialelementer, synergi med andre materialer m.v. Vejledende pris Yderligere oplysninger Hvor kan findes yderligere oplysninger? - hjemmeside URL / produktblad med yderligere oplysninger fra producent/forhandler Kontrolordninger Er produktet godkendt i Danmark? Er produktet godkendt i andre lande? Indgår produktet i andre sammenlignelige databaser? Bortskaffelse Vedligeholdelse og renovering Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Indhold af kemiske stoffer Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson(er) for information om erfaringer med produktet 52

nu-lok roofing systems Head office UK Unit 4 Finedon Road Industrial Estate Wellingborough Northhamptonshire NN8 4RQ Tlf: 01933 42 33 44 Email: nulok@internode.on.net www.nu-lok.com Tag Flade keramiske tagbelægninger med lag af halvledende silicium til strømproduktion Integreret energiproduktion Solar roofing system Produkt: Flade keramiske tagbelægninger med et eller 2 lag af halv ledende silicium til strømproduktion. Systemet opbygges af en række stållægter med tværgående løse ribber. Ribberne understøtter fliserne på de lodrette sider, samtidig med de leder det vand, der løber ned mellem fliserne, ned på den underliggende flise. Systemet vejer 27 kg/m 2 inkl. belægning. Systemet producerer DC strøm som omformes til AC strøm via en omformer. Typisk vil et 1kWp system kræve 8 m 2 ikke skygget areal. Anvendelsesmæssige forhold Montering sker ved nu-loks patenterede sammensætningssystem, hvor trælægterne erstattes af letvægt galvaniseret stål, med tværgående løse ribber. Tagbelægningen kan derefter klikkes på plads. Vejledende pris Priser er excl. Moms. Nu-Loks samlingssystem Ca. pris pr. element 3500 kr. Effekt 56,6 W/panel M2. solceller / panel 0,48 m 2. Omkostning til montagesystem 140 kr./m 2 Yderligere oplysninger Kan findes hos Komproment der er dansk leverandør af nu-lok Roofing Systems. Komproment ApS, Jellingvej 11 9230 Svenstrup Tlf: 9652 0710 Email: salg@komproment.dk www.komproment.dk Kontrolordninger Indgår produktet i andre sammenlignelige databaser? Ikke tilgængelig Modul integreret i tag Bortskaffelse Ikke tilgængelig Vedligeholdelse og renovering De integrererede solceller har ingen bevægelige dele og komplet lydløse, de vil som regel blive rengjort under regnvejr, det kan være nødvendigt at spule dem over med en slange, hvis de er blevet beskidte. Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke Tilgængelig Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere www.komproment.dk Liste over referencebyggerier, hvor produktet e r anvendt Ikke tilgængelig Kontaktperson(er) for information om erfaringer med produktet Niels Heidtmann Email: Niels@komproment.dk Tlf: 23990311 Installation af solmoduler 53

RHEINZINK RHEINZINK Danmark A/S Sintrupvej 50 8220 Brabrand Tlf: 8745 1545 Fax: 8745 1565 Email: rheinzink@rheinzink.dk www.rheinzink.dk Tag RHEINZINK s QUICK-STEP - systemteknik med integrerede solcellemoduler. Integreret energiproduktion - PV QUICK STEP-RHEINZINK Solar PV Produkt: RHEINZINK s QUICK-STEP-systemteknik er en montageteknik indenfor zinktage, som kan forsynes med solcellemoduler. Monteringsformen sikrer en enkel og hurtig monteringen på alle tage med en hældning mellem 10 og 75º. Tagprofilerne lægges i en horisontal trappestruktur. Solcellepanelerne er monteret med en transparent 3M-high -tech-lim direkte over hele overfladen på QUICK-STEP panelerne. Solcelle modulerne forbindes af håndværkeren vha. et stiksystem. RHEINZINK leverer kun produkter til selve tagbeklædningen, derudover kommer diverse omformere, vekselrettere mm. Specifikationer Celletype Monokrystallinsk grå, 125 mm 125 mm, Seriekobling med bypassdioder Opbygning TVG hvidglas, 4 mm EVA solceller, EVA TVG floatglas, 4 mm transparent 3 M klæbebånd, QUICK STEP basisprofil 0,8 mm RHEINZINK forpatineret pro Mål 2000 mm 365 mm Vægt 19,10 kg Modulflade 0,73 m 2 Modulydelse 59 Wp ± 10 % Spænding Ca. 14 V Strømstyrke Ca. 4,2 A Tilslutning MC-dåse Vare-nr 414 4500 QUICK STEP-RHEINZINK integreret i tag Anvendelsesmæssige forhold RHEINZINK har udarbejdet en detaljeret planlægning og anvendelses guide som kan fås ved kontakt til dem. Vejledende pris Vil de ikke nævne. Yderligere oplysninger Kan fås af Pia Nørgaard Projektrådgiver email: pia.noergaard@rheinzink.dk tlf: 8745 1542 mobil: 2025 0560 Enkel modul Kontrolordninger RHEINZINK QUICK-STEP Solar PV er TÜV certificeret til at opfylde kravene i DIN EN ISO 9001 Bortskaffelse Refereres til samme guide som under anvendelsesmæssige forhold. Vedligeholdelse og renovering Se samme guide som under anvendelsesmæssige forhold Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke tilgængeligt Energiakademiets hus på Samsø Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Produktet sælges udelukkende gennem VVS-grosister. Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Samsøs energiakademis hus www.veo.dk 54

RHEINZINK RHEINZINK Danmark A/S Sintrupvej 50 8220 Brabrand Tlf: 8745 1545 Fax: 8745 1565 Email: rheinzink@rheinzink.dk www.rheinzink.dk Tag RHEINZINK s dobbelt- eller vinkelfals og kliklistesystem, med integrerede solcellemoduler. Integreret energiproduktion - PV RHEINZINK - Solar PV stående fals og klik-liste Produkt: I forbindelse med RHEINZINK s tage og facader, dobbelt - eller vinkelfals og deres kliklistesystem. Kan UNI-SOLAR -tyndfilmsmoduler fastgøres varigt på hele fladen på RHEINZINK -baner uden ekstra fastgørelseselementer. Specifikationer Stående fals og klik -liste Celletype Triple Junction solarceller af tyndfilm -silicium PV-modul 394 mm 2848 mm Mærkekapacitet 64 Wp ± 10% Driftspænding Vmpp 16,5 V Strømstyrke Impp 3,88 A Tomgangsspænding Voc 23,8 V Kortslutningsstrøm Isc 4,8 A Tilslutning MC-dåse inkl. 600 mm kabel RHEINZINK -Solar PV Solar PV, Stående fals Mål Dækningsflade Væ gt/m 2 Solar PV, Klik liste Mål Dækningsflade Listekappe Vægt/m 2 inkl. 430 mm 4000 mm 430 mm 3000-3900 mm 9,65 kg 475 mm 4000 mm 515 mm 3000-3900 mm 10,23 kg Anvendelsesmæssige forhold Fra en falshøjde på ca. 25 mm kan en stående dobbeltfals anvendes på en taghældning på 3. Teknikken med stående vinkelfals kan anvendes ved taghældninger fra 25. RHEINZINK -klik -listekappe kan anvendes til facader og tage fra 3º. RHEINZINK har udarbejdet en detaljeret planlægning og anvendelses guide, som kan fås ved kontakt til dem. Stående fals på tag Vejledende pris Vil de ikke oplyse. Yderligere oplysninger Se RHEINZINKs hjemmeside eller pdf blad på følgende URL http://dk.rheinzink.de/media/solar_pv_staende_fals_og_klik -liste.pdf Kontrolordninger RHEINZINK Solar er certificeret i henhold til IEC 61646 (CEC 701). Beskyttelsesklasse 2 (TÜV Rheinland) Bortskaffelse Refereres til samme guide som under anvendelsesmæssige forhold. Vedligeholdelse og renovering Refereres til samme guide som under anvendelsesmæssige forhold. Stående fals på facade Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke tilgængeligt. Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Produktet sælges udelukkende af VVS-grosister 55

Roofing.dk aps Kildegaardsvej 8 c DK-2900 Hellerup Tlf: 3940 5500 Mobil: 4062 5501 Fax: 3940 5503 Email: info@roofing.dk www.roofing.dk Tag/metal Solcellelaminat indbygget i Roofing.dk s classic tagplader. Integreret energiproduktion RTF ElectricEnergy roofing Produkt: ElectricEnergy er et sollaminat, der er indbygget mellem højfalsene på roofind.dk falsede metaltagflader, så installationen ikke skæmmer bygningen. Enten kan strømmen lagres i en akkumulator, og man kan derefter selv anvende den, eller man kan tilslutte en omformer og tilkoble systemet til nettet. Eller man kan kombinere de to ting. Specifikationer Sollaminaterne leveres i følgende standardlængder 2850 mm = 68 W / 12 V 5520 mm = 136 W / 24 V Effektivitet 1 kw sollaminat producerer 700 1300 kwh pr år. Tag med Electric Energy Roof Anvendelsesmæssige forhold Ikke tilgængelig Vejledende pris Ikke tilgængelig Yderligere oplysninger For datablad se roofing.dk hjemmeside Kontrolordninger Ikke tilgængelig Indgår produktet i andre sammenlignelige databaser? Ikke tilgængelig Nærbillede af solcelle laminat Bortskaffelse Ikke tilgængelig Vedligeholdelse og renovering Ikke tilgængelig Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke tilgængelig Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Ikke tilgængelig Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt For liste samt billeder se Roofing.dk hjemmeside under electric energy reference, eller brug følgende URL http://www.roofing.dk/energy%20roofing.pdf Tag med Electric Energy Roof Kontaktperson(er) for information om erfaringer med produktet Ikke tilgængelig 56

24 Udarbejdede datablade med produkter på det europæiske marked Herunder ses produktdatablade fra nogle af de BIPV produkter, der findes i Europa. Disse er udarbejdet ved indsamling af information fra Internettet. Ingen af de firmaer, som figurerer i databladene herunder, har svaret på vores anmodning om yderligere information om deres produkter. Derfor vil en stor del af disse datablade være mangelfulde, da informationerne ikke har været tilgængelige. Størstedelen af disse datablade er oversættelser af allerede eksisterende datablade på engelsk. Der findes mange flere BIPV produkter og producenter på det europæiske marked, hvilket kan ses i tabellen i afsnit 22. 57

Naps Pakkalankuja 7 FI-01510 Vantaa Finland Tel. +358 20 7545 666 Fax +358 20 7545 660 www.napssystems.com Vindue/glas Solceller lamineret imellem to ruder for justering af lysindfald. Glasintegrerede solceller Naps Solar Glazing (NSG) system Produkt Naps Solar Glazing (NSG) system gør det muligt at kombinere elektricitetsproduktion og beskyttelse mod vejr. Naps Solar Glazing (NSG) system er en kombination af fotovoltaisk materiale og glas. De fotovoltaiske celler er lamineret imellem to ruder. Det samlede materiale producerer energi og skygge på samme tid. NSG kan anvendes alle steder, hvor konventionelt glas bliver brugt, som på facader, lofter, balkoner osv. Systemet kan kombineres med en isolerende rude med en U-værdi ned til 1,1 W/m^2K, der enten er luft eller argon fyldt. Eller det kan fungere som solskygge over traditionelle vinduer. Lysindfaldet kan sættes til det ønskede niveau ved at justere mellemrummet imellem solcellerne. Specifikationer Ikke tilgængelig Anvendelsesmæssige forhold Solceller i tag af glas Yderligere information Oplysninger om produktet kan findes på Naps hjemme. Pdf datablad på engelsk kan findes på følgende URL. http://www.napssystems.com/stc/attachments/2_naps_nsg_e.pdf Vejledende Pris Ikke tilgængelig Kontrolordninger Ikke tilgængelig Bortskaffelse Vedligeholdelse og rengøring NSG som solafskærmning i kontomiljø Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Hvor kan produktet fås / importører eller forhandlere Solkraft.net har markedsført Naps produkter i mere end 10 år. www.solkraft.net Liste over reference byggerier, hvor produktet er anvendt (evt. foto.) Kontaktpersoner for information om erfaringer med produktet. NSG integreret i altanbrystninger 58

SCHOTT Solar GmbH Carl-Zeiss-Strasse 4 63755 Alzenau Germany Tel: +49 (0) 6023 / 91-05 Fax: +49 (0) 6023 / 91-1700 Email: solar.sales@schott.com www.schott.com/solar Vindue/Glas Solceller integreret i glas, med gennemsigtighed eller uden. Glasintegrerede solceller. ASI Glas Produkt ASI glas er en række af forskellige glasdesigns, som kombinerer de normale egenskaber for glas med elproduktion fra solceller. Glasset kan designes med forskellige lysindfaldsniveauer fra transparent til uigennemsigtigt. Den integrerede solcelle kan kombineres sammen med både termiskisolerende og varmereflekterende glasdesigns. ASI THRU ASI OPAK Semitransparent modul, lamineret form eller som dobbelt vindue. Homogen facadeoverflade hvor ingen gennemsigtighed ønskes. Schott solar tilbyder også en række kundespecifikke løsninger. Specifikationer Dimensioner Modul tykkelse/ Ved forbindelsesknappen Fire siddet ikke fotovoltaisk margen for montering Vægt 1000mm 600 mm 10 mm / 22 mm 16 mm 14 kg Anvendelsesmæssige forhold Yderligere information Detaljeret datablad på engelsk kan downloades på Schott Solars hjemmeside eller på følgende URL. http://www.schott.com/photovoltaic/english/download/asi_glass_integrated_architecture_e.pdf SCHOTT Solar skandinaviske afdeling ligger i Lyngby se www.schott.com/scandinavia Vejledende pris Kontrolordninger Produkterne er CE godkendt og testet ifølge IEC 61646. Bortskaffelse Vedligeholdelse og renovering Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke tilgængelig ASI THRU Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson med information om produktet ASI OPAK 59

SCHOTT Solar GmbH Carl-Zeiss-Strasse 4 63755 Alzenau Germany Tel: +49 (0) 6023 / 91-05 Fax: +49 (0) 6023 / 91-1700 Email: solar.sales@schott.com www.schott.com/solar Tag Solcellemoduler som erstatning for alm. teglsten. Tagintegrerede solceller InDax Roofing System Produkt InDax-250 er et tag integreret solcellesystem. Solcellemodulerne erstatter teglsten. De energiintegrerede teglsten opfylder de samme egenskaber som teglsten sammen med energiproduktion fra solens stråler. Specifikationer Modul Samling Gummi forsegling Underlag og tagkanter Maksimal ydelse Dimensioner Vægt Modul farve Specielt hærdet glas, glas-folie modul, multi-krystallisk solcelle. (Solar modules with racking: connection using double proofed connector-rails and power coated covering-rails) EPDM, UV-resistent, vejr-sikret Vejr-sikret aluminium 242 Wp 1,00 m 2,00 m 36 kg (Incl. Underlag (modul base)) Blå Privat hus tæt Aschaffenburg Tyskland. Anvendelsesmæssige forhold Lægningen og kredsløbstilslutning af modulerne kan udføres af tagdækker, de elektriske installationer skal udføres af en autoriseret elektriker. Minimum hældning skal være 25º. Taget skal være et tag med (counter battens) og (roof batten). Yderligere information Oplysninger om Schott Solars produkter kan findes på deres hjemmeside. Detaljeret pdf datablad på engelsk kan findes på følgende adresse http://www.schott.com/photovoltaic/english/download/indax-250_e.pdf Schoot har en skandinavisk afdeling se www.schott.com/scandinavia Privat hus tæt Aschaffenburg Tyskland. Vejledende pris Ikke tilgængelig Kontrolordninger Modulerne, de elektriske kabler og kontakter stemmer overens med protection class??. InDaX -250 moduler er certificeret i efterlevelse med IEC 61215 test specifikationer. Bortskaffelse Vedligeholdelse og renovering Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson med information om produktet Lav-energi hus tæt på Ansbach, Tyskland. Taget fuldt dækket med solcellepaneler. 60

Solarcentury 91-94 Lower Marsh Waterloo London SE 1 7AB Tlf: +44(0)20 78030100 Fax: +44(0)20 78030101 www.solarcentury.com Facade Bygningsbeklædningsmateriale med solceller. Facadeintegrerede solceller. Solar Cladding Produkt Solar Cladding er fotovoltaisk bygningsbeklædning, som kan blive brugt som traditionel regnafskærmning. Solar cladding bruger fotovoltaisk teknik til at producerer strøm ud fra solens stråler. Det er en prøvet og testet løsning. Panelerne er enten forsamlet og hejst i position i en ramme, eller de kan sikres individuelt for mindre anvendelsesmuligheder. Solar Cladding betaler hurtigt energien, der er indlejret i produktionen, tilbage. Det fotovoltaiske beklædningsmateriale er billigere end andre høj kvalitets beklædningsmaterialer. Solar Cladding paneler kan fremstilles i en variation af former og farver for at sikre æstetiske facader. Specifikationer Anvendelsesmæssige forhold Yderligere information Oplysninger om produktet kan findes på solarcenturys hjemmeside. Pdf datablad på engelsk kan findes på følgende URL. Solar Cladding enkelt modul http://www.solarcentury.com/content/download/1438/11282/version/1/file/solarcladding.pdf Vejledende pris Ikke tilgængelig Kontrolordninger Bortskaffelse Vedligeholdelse og renovering Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Producent fremhæver, at den indlejrede energi hurtigt bliver betalt tilbage. Ellers er der ikke yderligere oplysninger. Nærbillede af Solar Cladding facade Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Solar Cladding fungerer som en ventileret fotovoltaisk regnskærm på Co-operative Insurance Society hovedkvarter i Manchester (CIS solar tower ). Kontaktperson med information om produktet CIS Solar tower 61

Solarcentury 91-94 Lower Marsh Waterloo London SE 1 7AB Tlf: +44(0)20 78030100 Fax: +44(0)20 78030101 www.solarcentury.com Vindue/Glas Solceller integreret i glas, med mulighed for justering af lysindfaldet. Glasintegrerede solceller. Solar Glazing Produkt Solar glazing er en kombination af fotovoltaisk materiale og glas. De fotovoltaiske celler er lamineret imellem to ruder. Det samlede materiale har den samlede funktion at producere strøm og skygge på samme tid. Solar glazing kan anvendes alle steder, hvor konventionelt glas bliver brugt. Glas laminatplader kan blive skrædder lavet eller købes i eksisterende formater. Produktet tillader arkitekter eller designere til at variere lysindfaldet ved at justere mellemrummet imellem de individuelle celler. Transparente, ugennemsigtige eller farvede muligheder er tilgængelige. Kan anvendes på vertikale, horisontale eller vinklede installationer. Specifikationer Anvendelsesmæssige forhold På Solarcenturies hjemmeside findes monteringsvejledning samt detaljerede tegninger af produktet og montage. Solar glazing overflade Yderligere information Oplysninger om produktet kan findes på solarcenturys hjemmeside. Pdf datablad på engelsk kan findes på følgende URL. http://www.solarcentury.com/content/pdf/116/solar%20glazing.pdf Vejledende pris Ikke tilgængelig Kontrolordninger Bortskaffelse Overdækket stig som viser de ledninger, der sammensætter modulerne. Vedligeholdelse og renovering Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson med information om produktet 62

Solarcentury 91-94 Lower Marsh Waterloo London SE 1 7AB Tlf: +44(0)20 78030100 Fax: +44(0)20 78030101 www.solarcentury.com Vindue/Glas Solcellemodul som erstatter fire almindelige teglsten. Tagintegrerede solceller. C21 Solarelectricrooftile Produkt C21e Solarelectricrooftile er en tagintegreret fotovoltaisk panel, som erstatter fire almindelige teglsten. Generer strøm ud fra solens stråler. Den fæstnes direkte på tag plankerne. Alt arbejdet ved fastsættelse kan udføres af en normal taglægger, med efterfølgende elektriker- og blikkenslagerarbejde. Intet kompliceret elektrisk eller mekanisk arbejde på taget. Tagsten fastsættes på samme måde som traditionelle sammenlåste teglsten. Teglstenene er lavet af et fotovoltaisk laminat. Hver tagsten kan producere 52 Wp. Specifikationer Tegl størrelse Minimum hældning Headlap Gauge (rum mellem lægterne) Overdæknings bredde Overdæknings kapacitet Individuel Tegl vægt Vægt af tag Anvendelsesmæssige forhold 1220 mm 420 mm alt 1180 mm 330 mm eksponeret (anbefalet) 22,5 º ( 90 mm headlap) 75 mm (minimum) 90 mm (maksimum) 345 mm (maksimum) 330 mm (minimum) 1180 mm 3 PV tegl/m 2 (90 mm headlap) 8 kg 24 kg/m 2 (90 mm headlap) Enkel teglsten Yderligere information Oplysninger om produktet kan findes på solarcenturys hjemmeside. Detaljeret pdf datablad på engelsk kan findes på følgende adresse http://www.solarcentury.com/content/download/1586/12351/version/5/file/200707-c21edatasheet-gb.pdf Vejledende pris Kontrolordninger NHBC case by case approvel External fire exposure test to BS 476-3: 975, AA rating Designed and manufactured to BS EN 40:1994, where appropriate Weather-tigtness tested by BRE to PIT Agreed Roofing Industry standards pr EN15601 PV laminate manufactured to IEC 61215 and class 2 SolarElectricRoof tile sammen med tegltag Bortskaffelse Vedligeholdelse og renovering Teglstenene er så godt som vedligeholdelsesfri, designet af dem gør at snavs og skidt blive skyllet af i regnvejr. Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson med information om produktet Installeret tag i Sheffield, England 63

SolarWorld AG Kurt-Schumacher-Str. 12-14 53113 Bonn, Germany Tlf: +49 228-559 20 0 Fax: +49 228-559 20 99 Email: service@solarworld.de www.solarworld.de Tag Solcellemoduler til erstatning af andet tagmateriale. Tagintegreret solceller Energyroof Produkt Energy Roof er et produkt, hvor solceller integreres i tagkonstruktionen i stedet for det normale tag. Kan både designes som et komplet tag eller som dele af tag. Erstatter de normale egenskaber som taget ville have samtidig med, at det producerer strøm fra solens stråler ved fotovoltaiskteknik. Specifikationer Den normale version af Energy Roof er designet med en modul størrelse på 1605mm 805 mm. Speciel størrelse kan fås som 1224mm 843 mm. Samlingssystemet er lavet af ubehandlet aluminium. Monteringsgummiet er lavet af UV- og vejrresistent EPDM. Forbindelsespladerne er lavet af en titanium -zink legering. Anvendelsesmæssige forhold Der er risiko for korrosion, hvis modulerne bliver udsat for salt. Derfor anbefales det, at man ikke anvender produktet indenfor 500 m fra havet. Montage af selve taget skal ske af en autoriseret taglægger. Al elektriskinstallation til det eksisterende net skal ske af en autoriseret elektriker. Meget udførlig og detaljeret installationsguide samt en video af montage fremgangsmåde kan findes på Solar Worlds hjemmeside. Komplet solcelletag Yderligere information Oplysninger om Energy Roof kan findes på Solar Worlds hjemmeside. Pdf Beskrivelse af produkt på engelsk kan findes på følgende URL: http://www.solarworld.de/fileadmin/content_for_all/pdf/energiedach/br_gt_energiedach_fol der_2007_05_en.pdf Detaljeret datablad med fokus på især montering og tilpasning kan findes under tilpasning og montage. Andre kilder Solstroem.dk har i samarbejde med Velux og SolarWorld lavet et projekt for at skabe erfaringer med hensyn til at installere Energy Roof sammen med Velux tagvinduer. Rapporten fra projektet kan findes på www.solstroem.dk Montering af lægter som tilpasses modulernes størrelser Pdf kan findes på følgende URL: http://www.solstroem.dk/upload/udvikling%20af%20integrationssystemer%20velux.pdf Vejledende pris Kontrolordninger Produktet er TÜV-certificeret. Bortskaffelse Ikke tilgængelig Vedligeholdelse og renovering Modulerne behøver ikke rengøring, de er selvrensende ved regnvejr. Hvis de er blevet beskidte, så de forringer strøm produktionen, skal de rengøres med vand uden rengøringsmiddel, med et skånsomt materiale som en svamp. Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Færdigt tag Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Kontaktperson med information om produktet 64

25 Solceller integreret i teglstenstage Solcellemoduler integreret i almindelige teglstenstage findes ikke som standard produkt endnu i Danmark. Selvom Gaia Solar har en del erfaring med produktion og opsætning af solceller i teglstenstage, udvikler de ikke standard produkter. I landene rundt om Danmark, Holland, Tyskland og England findes der en række standard produkter til integration i teglstenstage. Vi mener det kun er et spørgsmål om tid inden disse finder vej til det danske marked. Også selvom vi mener integrationen i teglsten ikke er så elegant som i andre tagtyper på grund af den store forskel mellem de bølgede orange teglsten og de flade ofte blå skinnende solceller. Grundet en interesse efter denne type af integrerede solceller d. 14.3.08 på Dansk Byggeris årsmøde for træsektionen Horsens og grundet det store antal teglstenstage i Danmark, vil vi kort ridse op hvad vi har fundet på det europæiske marked af netop disse typer af produkter. I Danmark findes der som sagt ingen standard produkter til integration i teglstenstage. Gaia Solar har dog en del erfaring og har leveret en række specialdesignede produkter til integration i denne type af tage se afsnit 15.2. På det europæiske marked findes der en række standard produkter til integration i teglstenstage. Problemet med disse er, at der ikke er nogen opsætningserfaring i Danmark af disse produkter. Firmaerne og produkter er: Ubbink solar Intersole se www.ubbinksolar.com 3S Swiss Solar Systems MegaSlate se www.3-s.ch/en/3s-homepage/ Ernst Schweizer Solrif se www.schweizer-metallbau.ch eller http://www.barkerelec.com.au/solrif_v2..pdf for test af produktet. Disse produkter er set integreret i teglstenstage. Mange af de BIPV produkter, der findes på det europæiske marked monteres direkte på lægterne, hvorefter det resterende tag så monteres rundt om. Det virker som om, at disse produkter kan integreres i stort set alle slags tage inkl. teglstenstage. Der skal tages højde for, at integrationen her ikke sker særlig elegant. Der findes altså et større antal produkter end disse tre som kan integreres i teglstenstage Erfaringerne med produkterne i Danmark mangler bare. 65

26 Øvrige energieffektive nye og smarte materialer af interesse for træsektionen Udover at undersøge mulighederne for at forstærke indsatsen for bygningsintegrerede solceller i Danmark omfattede opgavebeskrivelsen også en indledende undersøgelse af, hvilke yderligere energieffektive nye og smarte byggematerialer af interesse for tømrerfaget, som kunne identificeres og beskrives. Vi har anvendt to indgange for løsning af denne opgave: Elektronisk spørgeskema undersøgelse foretaget af Byggematerialebranchen i Dansk Industri Input fra Rie Øhlenschlæger / AplusB på baggrund af gentagne besøg til Passiv Hus byggerier i Tyskland og Østrig Elektronisk spørgeskema undersøgelse fra Byggematerialebranchen: Byggematerialebranchen udsendte en række spørgsmål om energieffektive nye og smarte materialer med interesse for tømrerfaget til deres ca. 300 medlemmer i november 2007. Der indkom 65 svar ved udsendelse af spørgeskemaer til 600 kontakter i firmaer og byggematerialebranche. Svarene er korrigeret for dobbeltsvar, hvilket gav et svarantal på 60 som endeligt resultat, hvoraf 24 ikke har ønsket at gå videre med besvarelse af spørgsmål omkring deres produkter. Byggematerialebranchens undersøgelse gav følgende resultat af interessante materialer i vores sammenhæng. Hansen Profile - Multifunktionsvindue 3G fra Hansen Profile. Se beskrivelse afsnit 28.3 Wienerberger A/S - Isolerede teglblokke, der ikke kræver yderligere isolering for at leve op til u-værdier i bygningsreglementet. Se beskrivelse afsnit 28.4 Grunden til den grove frasortering er, at mange af firmaerne som blev adspurgt allerede er veletableret og velkendt på det danske marked. Derudover har mange, når adspurgt om de har energieffektive produkter i deres katalog, svaret ja, selvom deres produkter egentlig ikke skiller sig meget ud for andre. 66

Input fra AplusB: Ud af et input på 33 spændende nye materialer fra Rie Øhlenschlæger (firma AplusB) er der 2 produkter som vi har valgt yderligere at kigge på. De 2 produkter er: Pro tec 7 vinduet - Et nyudviklet vindue af kompositmateriale med meget fine u-værdier helt ned til 0,76. Se beskrivelse afsnit 28.1 og udarbejdet datablad kan ses i bilag 5.f. Ventilationsvinduet Vindue med hulrum hvor ventilationsluft bliver opvarmet. Se beskrivelse afsnit 28.2 og udarbejdet datablad kan ses i bilag 5.f. Fokuspunkter: Energiforbrug til fremstilling Muligheder for recirkulering/genbrug/ genanvendelse Sundhedsaspekter ved fremstilling/brug/affaldssituation Ressourceforbrug (knappe ressourcer fornyelige ressourcer) Som de ses af ovenstående to omfattende input til en mulig database over energieffektive nye og smarte materialer med interesse for tømrerfaget, så skal man ind imellem lede længe for at finde materialer, som opfylder de opstillede projektkrav fuldt ud. 67

27 Oversigt over beskrevne materialer fordelt på kategorier Ud fra disse to glimrende input til en bred vifte af materialer, som enten slet ikke er inde på det danske marked, eller som kun har en lille udbredelse, har vi opstillet en oversigt over de materialer, vi har udvalg til nærmere belysning. Oversigten er udvalgt både ud fra at søge at dække over materialer til de forskellige dele af en bygning, samt ud fra en meget foreløbig vurdering af forbedring af energiforholdene i dansk byggeri. Generelt må vi dog erkende, at udvalget af energieffektive nye og smarte materialer med interesse for træsektionens medlemmer, som angives fra de to kilder ikke er overvældende, når de forskellige angivelser kigges efter i sømmene. Det peger på vanskeligheden ved at oprette en database for energieffektive nye og smarte materialer med interesse for tømrerfaget, for hvordan skal en udvælgelse af materialer, som skal med, finde sted på et objektivt grundlag? Her ses to problemer: 1: Enten vil listen blive ganske kort og kun indeholde få materialer, hvorfor udvælgelsen af materialer til listen kan blive udsat for væsentlig kritik i forhold til udvælgelseskriterier. 2: Eller også åbnes listen op for et meget bredt spektrum af materialer, hvoraf mange af dem vil være ganske udbredt på markedet allerede. Herved vil listen ikke få karakter af nye og smarte materialer, men snarere blive en slags ekstra produktliste. I nedenstående liste har vi forsøgt at plukke de relevante materialer frem fra de to input under anvendelse af princip 1: Bygningselement Produkt Oplysninger Tag Vinduer Pro Tec vinduet www.protecwindows.com Ventilationsvinduet www.ventilationsvindue.dk 3G www.hansenprofile.dk Vægge T8 POROTHERM www.wienerberger.dk Det ses, at listen generelt er blevet ganske kort. 68

28 Beskrivelse af interessante produkter andre end BIPV På baggrund af ovenstående liste vil vi herefter forsøge os med en beskrivelse af enkelte nye materialer som baggrund for at vurdere, om det er muligt at indhente tilstrækkelige oplysninger, og herefter vurdere om det kan give mening at fortsætte arbejdet med en særskilt database for energieffektive nye og smarte materialer med interesse for tømrerfaget. 28.1 Pro Tec vinduet Protec 7 vinduet fra Protec vinduer A/S er et vindue lavet af fiberarmeret polyester (GRP) til udadgående døre eller vinduer. GRP profilerne gør det muligt at lave slanke elegante vinduer med god isoleringsevne. Protec 7 laveste U-værdi er nede på 0,68 W/m 2 K med en G-værdi på 0,46. Glasandelen er på 86 % Vinduet har en positiv energibalance med tilført energi på op til 7 kwh/m 2. Udarbejdet datablad for Protec 7 vinduet kan ses under bilag 5.f 28.2 Ventilationsvinduet Ventilationsvinduet er produceret af HORN Aps. Ventilationsvinduet udnytter solens varme til at lede opvarmet luft ind i bygningen. Det er bygget som et normalt koblet vindue med større mellemrum rammerne. Udeluft bliver ledt ind i dette hulrum, gennem en luftspalte, her bliver det opvarmet af solen, så den løber opad og sendt ind i bygningen gennem en ventil placeret i overkarmen. Ventilerne i overkarmen er styret af nogle aktuatorer, som kan lukke mere eller mindre luft ind alt efter funktionen. Vinduet kan både køle og varme. Varmetilskuddet til boligen er beregnet til 317 kwh pr. år for et vindue med CEN mål. Ventilationsvinduet er lydisolerende, en lydreduktion på 46 db er mulig. Udarbejdet datablad for Ventilationsvinduet kan ses under bilag 5.f 28.3 3G 3G står for 3. generations vinduet det er produceret af HansenGroup. Vinduet bygger på lidt det samme princip som ventilationsvinduet et princip med 2 adskilte lag glas (de 2 lag glas kan være termo eller enkeltlagsglas), hvor hvert lag er opdelt på en sådan måde, at mindre ventilationsåbninger kan åbnes i hvert lag. Vinduet: - kan trække foropvarmet luft ind i rummet. - kan ventilere, og samtidig udelukke støj og blæst. - kan have integrerede persienner og rullegardiner, med muligheder for at styre lys og varme. - kan tilpasses boliger såvel som kontorer - har store æstetiske muligheder 69

28.4 Porotherm T8 Porotherm er en ny teglblok på det danske marked fra wienerberger med højisolerende egenskaber. Den nye T8 teglblok har endnu bedre isolerende egenskaber end andre teglblokke, hvilket betyder, man kan bygge en monovæg helt uden yderligere isolering. Faktisk er der i Tyskland opført et Passiv Haus med Porotherm blokke. Der findes samlingsdetaljer for alle typer samlinger for dette Passiv Haus. I T8 blokkens hulrum er der indbygget Perlite, der er mineralsk ubrandbar isolering, hvilket gør, at de højisolerende blokke har en U-værdi, der er helt nede på 0,18. Teglblokkene er isolerende, miljøvenlige og gør det nemt at leve op til de nye stramme energikrav for boliger. De giver et godt og sundt indeklima året rundt med de samme gode egenskaber som almindelige mursten. Det reducerer risikoen for fugtige vægge og angreb af skimmelsvamp. Porotherm blokkene angives hos Wienerberger at koste omkring 120 Euro pr. m 2 færdig mur, hvilket i praksis skulle være en smule billigere end tilsvarende murkonstruktioner med høj isoleringsværdi. Porotherm-blokkene sammensættes ikke med mørtel, men derimod med en slags fugemasse, som skal udsmøres meget tyndt for, at væggen ikke skal få problemer med forskellige isoleringsgrader. En metode, som danske håndværkere nok lige skal vænne sig til. T8 Porotherm teglblok fra Wienerberger 70

29 Passiv Haus materialer Det er politisk vedtaget at stramme bygningsreglementets krav til nybyggerier til dagens lavenergiklasse 2 som standard i 2010 og dagens lavenergiklasse 1 som standard i 2015. Der er således god grund til at se fremad for både danske materialeproducenter, importører, projekterende og udførende. Kravet i 2015 svarer nemlig pænt overens med den tyske Passiv Haus standard kort sagt et hus, som er så godt isoleret, at det ikke behøver et egentligt varmesystem for at levere komfort til husets beboere. Et krav efter det danske bygningsreglement vil ikke følge helt samme principper som den tyske standard for Passivhaus, men kan i det store og hele opfyldes af et hus opført efter PassivHaus konceptet. Passiv Haus konceptet er anvendt til mere end 9.000 bygninger i Europa, og må derfor siges at være godt gennemprøvet. Til PassivHaus konceptet hører også en certificeringsordning for materialer og komponenter, som tillades anvendt til konstruktion af PassivHaus. Denne liste kan findes på: http://www.passiv.de/01_dph/untbh/herstli/herst_f.htm Listen er opdelt på bygningskomponenter, og der kan findes datablade for alle materialerne. Listen bærer præg af, at hovedmarkedet for Passivhaus bygninger findes i Tyskland og Østrig, og mange komponenter derfor er tilpasset den derværende arkitektur og de klimatiske forhold. Men der kan alligevel findes en del gode materialer. Et dansk krav i 2015 svarende til PassivHaus standard må nødvendigvis føre til, at danske producenter forbedrer deres produkter, så de svarer til PassivHaus certificeringen. Tyske producenter vil så øjne et dansk marked, og tyske komponenter vil blive tilpasset dansk arkitekturtradition og klimatiske forhold med henblik på eksport til et dansk marked. F.eks. kan de tyske vinduer med PassivHaus certificering (med U-værdi fra maks. 0,8 og ned til under 0,6) tilsyneladende videreudvikles fra den tyske tradition med brede rammer til den danske tradition med smalle rammer. 29.1 Lufttæthed og termografi I forbindelse med PassivHaus standarden er der krav om større lufttæthed i bygninger end i det nuværende danske bygningsreglement. Der er derfor en betydeligt større anvendelse af lufttæthedsprøvninger i PassivHaus end i danske bygninger, og der er ydermere en omfattende anvendelse af termografi til dokumentation af fravær af kuldebroer og af utætheder. Det må forventes, at også danske bygninger vil blive udsat for skrappere dokumentationskrav af lufttæthed og fravær af kuldebroer både fra myndighedernes side, men især fra bygherrens side, da dårlig lufttæthed og for mange kuldebroer vil have skadelig effekt både med for højt energiforbrug, med mulige fugtproblemer i bygningens konstruktioner og med et forringet indeklima og komfort på grund af indvendige kolde flader. 71

30 Bilag a. Kapitler om grundlæggende funktion, myndighedskrav m.v. af solceller taget fra rapporten Solceller i arkitekturen Solceller i arkitekturen, 2002, By og Byg / Statens Byggeforsknings institut, Kim B. Wittchen og Ole Svensson. Fakta om solceller Solcellens elektriske kontakter Udover halvledermaterialet består en solcelle som regel af et metalnet af kontakter på forsiden, som fanger elektronerne og leder dem til forbrugsstedet, samt en kontakt på bagsiden, som fuldender det elektriske kredsløb. Selve solcellen og de elektriske kontakter vil normalt være beskyttet mod vejrliget ved at være lamineret mellem to glaslag eller andre transparente materialer. De elektriske kontakter på for- og bagside af siliciumbaserede solceller er essentielle for overførslen af elektrisk strøm til de ledninger, der forbinder solcellerne. Bagsidekontakten er forholdsvis enkel og består ofte af et lag aluminium eller molybdæn. Forsidekontakten er derimod mere kompliceret. Hvis forsidekontakten kun forbindes langs kanterne, opstår der stor modstand i overfladen, og ydelsen vil falde. Kontakten må derfor fremstilles, så den har forbindelse til hele overfladen, hvilket oftest sker som et net på forsiden af solcellerne. Det betyder desværre, at en del af overfladen bliver dækket og dermed ikke producerer strøm. Design af forsidekontakter til solceller er derfor en afvejning mellem tab på grund af skygger og tab på grund af elektrisk modstand i ledninger og materialer. Normalt vælger man at udspænde et net af ledninger over hele solcellens overflade, som kun dækker 3-5% af arealet. Normalt fremstår disse forsidekontakter som tydelige sølvfarvede streger på solcellerne. Det er muligt at benytte farvede ledninger, men det påvirker ydelsen på grund af den deraf forøgede temperatur og er desuden endnu ikke standard, hvorfor de skal specialfremstilles. Solcellens følsomhed Sollysets spektrum og silicium-solcellens følsomhed stemmer ikke fuldt overens, og det er en af årsagerne til, at den teoretiske virkningsgrad ikke kan overstige ca. 30 % under de nuværende produktionsvilkår. Den væsentligste energiproduktion i en solcelle foregår i den synlige og infrarøde del af lysets spektrum (400-1000 nm), mens den ultraviolette stråling hovedsageligt tilbagekastes. Det ses også ved, at solceller typisk har et blåt udseende det blå lys reflekteres, mens det røde lys absorberes i solcellen og bliver omsat til varme og el. 72

Silicium solcellens følsomhed set i forhold til solens spektrum og øjets følsomhed. Solceller i Arkitekturen 2002 Orientering og hældning i forhold til solen Solcellens ydelse afhænger ikke blot af, hvilken type der er tale om, mens også af dens eksponering for solen. Generelt kan man sige, at et solcelleanlæg bør være orienteret mod syd, men at en afvigelse på ± 45 ikke har større betydning for den årlige produktion. Tab som skyldes sådan en afvigelse, vil typisk være mindre end 7 %. Orienteringen har endnu mindre betydning for anlæg, som primært er designet til at udnytte sommersolen, men ønsker man at udnytte vintersolen, har orienteringen større betydning. Her bør man holde sig inden for ± 15 for at have et tab på mindre end 4 %. Solcellemodulernes hældning er en anden parameter som har betydning for mængden af sol, som rammer anlægget. I Danmark er den optimale hældning (i forhold til vandret) ca. 43 º, hvis man vil optimere årsproduktionen, mens den optimale hældning for udnyttelse af vintersolen er ca. 77. Hældningen kan dog variere med ± 10 º, uden at det er kritisk. Et solcelleanlæg bør altid placeres, så det får en ydelse på mindst 80 % af ydelsen for et optimalt orienteret anlæg. 73

Relativ årlige ydelse fra et solcelleanlæg i forhold til hældning og orientering Solceller i arkitekturen 2002 Skyggeforhold Slagskygger på solcellemodulerne er en anden kritisk faktor for udbyttet. Selv små delskygger fra indbygning, antenner, skorstene udhæng eller lignende reducerer udbyttet betydeligt. Det skyldes, at den solcelle i en serieforbundet streng af solceller, som har den laveste solindstråling, er bestemmende for ydelsen fra hele strengen. Det er derfor vigtigt, der er taget højde for eventuelle lokale skygger, fx ved at trække forbindelserne mellem de enkelte solceller, så celler med samme skyggeforhold er grupperet sammen. Ved valg af korrekt ledningsforbindelse mellem de enkelte celler og/eller moduler er det muligt at reducere effekten af slagskygger. Ydelsen fra et solcelleanlæg beregnes ofte alene ud fra den installerede effekt i kwp samt orientering og hældning, men uden større hensyn til lokale forhold som fx skygger. Det fører ofte til et uventet lavt udbytte fx på grund af slagskygger fra montagesystemet, som kunne være undgået, hvis man havde gennemført en detaljeret analyse under projekteringen. Temperatur En anden parameter som har betydning for ydelsen af solceller, er deres temperatur. Ydelsen falder lineært med stigende temperatur. For krystallinske solceller falder ydelsen med ca. 0,5 % pr. grad Celcius, hvorimod faldet er ca. det halve for amorfe celler. Det er dog svært at komme udenom, at solceller er mørke og bliver varme, når de rammes af solen. En mulighed for at reducere cellernes driftstemperatur er ved at etablere et ventileret hulrum bag modulerne. Den luft, som opvarmes af solcellernes overskudsvarme, kan fx udnyttes til forvarmning af ventilationsluft. Solcellemodulernes temperatur vil typisk kunne nå 80 º C. Derfor er det væsentligt at tage højde for, at termiske udvidelser skal kunne optages mellem modulerne og mellem modulerne og resten af bygningen. Tilslutning til det offentlige net Stærkstrømsbekendtgørelsen kapitel 551 om lavspændingsgeneratoranlæg er gældende for nettilsluttede solcelleanlæg. Bekendtgørelsen gælder både for vekselretteren og vekselstrømsiden af solcelleanlægget. 74

Ved nettilslutningen er det op til det lokale el-selskab at godkende installationen. Elselskabet kan godkende, at adskillelsen sker i den el-tavle, hvor solcelleanlægget er tilsluttet. Tavlen skal i så fald være tydeligt mærket med oplysning om, at den modtager forsyning fra et solcelleanlæg. Det er installatørens pligt at indsende en standard stikanmeldelsesblanket til el-forsyningsselskabet med supplerende oplysninger om solcelleanlæggets størrelse og frakoblingsmuligheder. For anlæg over 500 kw., som leverer overskudsstrøm til nettet, skal der endvidere udpeges en driftsleder. Salg af el fra solcelleanlæg til el-nettet sker i øjeblikket ved, at el-måleren løber baglæns, hvorved kwh-prisen bliver regnet inklusive moms og afgifter. Det er en gunstig afregning i forhold til produktionsprisen fra el-værkerne på ca. 0,1-0,2 kr. pr. kwh. Andre krav til installatøren Et solcelleanlæg bør opføres af en installatør tilknyttet kvalitetsordningen for solcelleanlæg (KSC). Solcelleanlæg bør desuden være opført af type- eller enkeltgodkendte komponenter. Komponenterne godkendes af prøvestationen for solcelleanlæg. Information om godkendte komponenter og installatører kan findes ved henvendelse til SolEnergiCenteret eller på internettet: www.solenergi.dk/center. Der er ikke fastlagt særlige krav til installationen af vekselrettere, men som udgangspunkt gælder de generelle betingelser for decentrale produktionsanlæg. Installationen på jævnstrømsiden skal tage højde for, at sikkerhedsinstallationer ikke kan udføres på den traditionelle måde, da solceller fungerer som en strømkilde og ikke som en spændingskilde. Konstruktioner Solcellemoduler monteret i skrå tagflader med fri bagside skal betragtes som andre glastage, og skal være udført i lamineret glas for at forhindre nedfaldende glasstykker i forbindelse med brud. Hvis solcellerne er monteret i termoruder i glastage, skal det inderste glaslag være udført som lamineret glas i henhold til DS/INF 106 (Supplement til DS 410). Krav til sikkerhedsglas i bygninger kan i øvrigt findes i DS/INF 119. Brand Den alvorligste risiko ved store bygningsintegrerede solcelleanlæg er brandfaren. Ved en kabelfejl kan der i værste fald opstå en lysbue, der kan antænde brandfarlige materialer, og lysbuen kan være vanskelig at slukke, da solceller forsætter med at producere elektricitet, så længe de er belyst. Selve solcellemodulerne kan ligeledes udgøre en risiko, hvis de falder ned i tilfælde af brand i bygningen. Ved at følge reglerne for konstruktion af glasfacader kan man mindske risikoen for nedstyrtning ved brand. Støjforhold Der kan opstå elektromagnetiske forstyrrelser fra vekselretteren, som bl.a. kan forstyrre radio- og tv-modtagelse. Omvendt kan vekselretterens elektronik blive forstyrret af andre signaler. Dette er sammenfattet i begrebet EMC (Electro Magnetic Compatibility) og vekselrettere solgt i EU skal overholde EMC-direktivet. Herudover udsender vekselretteren nogen akustisk støj, hvortil der ikke stilles myndighedskrav. Øvrige forhold Ønsker man at montere et større areal med solceller på en bygning, bør forsikringsselskabet altid orienteres. Endelig kan der lokalt forekomme facadecensur, som evt. kan vanskeliggøre brug af solceller, fordi et bestemt udseende af facaden er foreskrevet for bygningen. 75

b. Produktark fra Gaia Solar Vester Bøgebjerg 76

c. Produktark fra Gaia Solar beboerhuset i Randers 77

d. Produktark fra Gaia Solar - Dronningegården 10, Randers 78

e. Produktark fra Gaia Solar Gasværksvej 8, Vesterbro 79

f. Produktblade for vinduer 80

pro tec vinduer A /s Nybovej 34, 7500 Holstebro Tlf: 9741 3077 Fax: 9741 3060 Email: protec@protecvinduer.com www.protecwindows.com Vinduer Træ og glasfiberarmeret polyester vindue Termisk isolation Protec 7 Produkt Vindue af træ og glasfiberarmeret polyester (GRP) til udadgående døre eller vinduer. Ramme og karm er lavet i GRP, som gør det muligt at lave slanke profiler samtidig med god isolerings evne. Vinduet er designet så dobbeltkarme undgås. Leverer flexible løsninger, som kan designes alt efter det arkitektoniske udtryk. Specifikationer Protec 7 laveste U-værdi er nede på 0,68 W/m 2 K med en G-værdi på 0,46. Glasandelen er på 86 % Vinduet har en positiv energibalance med tilført energi på op til 7 kwh/m 2. Kan leveres i alle RAL farver. Maks. Rudetykkelse 36 mm. Leveres med og uden varmkant. Alle tal er baseret på standard vindue målene 1230 1480mm. Anvendelsesmæssige forhold Produktet anvendes og installeres som pro tec s vinduer af træ/aluminium. Specialbeslag, lukkemekanisme er udviklet til topstyrede vinduer. Pro Tec 7 er ideelt til lavenergihuse (klasse 1 & 2) og kan anvendes ved opførelse af passivhuse, hvor vinduerne tænkes ind i konstruktionen helt fra starten. Snit af Protec 7 trelagsrude Vejledende pris Prisen afhænger af projektets type og størrelse, men vi er absolut konkurrencedygtige med de tyske passivhus vinduer. Kontrolordninger Protec 7 er patenteret og DVC godkendt Indgår produktet i andre databaser? Protec er at finde i databasen www.energivinduer.dk Protec 7 vinduet er at i database over mest energivenlige vinduer, der er at finde i Danmark som stenlosesyd.dk har lavet i forbindelse med udbygningen af et område hvor alle boliger skal opføres som lavenergihuse. http://www.stenlosesyd.dk/erfaringeroggoderaad/vinduertillavenergibyggeri Bortskaffelse Produktet består primært af træ, glas og Glasfiberarmeret polyester (70% glas) Alle materialer kan genanvendes eller forbrændes. Profil af GRP Vedligeholdelse og renovering Pro Tec 7 vedligeholdes som træ-alumin iums vinduer. Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Energiforbruget ved produktion af GRP-profiler er 1/6 af energiforbruget ved produktion af aluminiumsprofiler. Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Gennem entreprenører, tømrehandler og tømremestre i hele landet. Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Sluseholmen, Sydhavnen, København HEP -Huset, Carlsbergvej 4, 3660 Stenløse Storådalen golfcenter, Storådalen, 7500 Holstebro Kontaktperson med information om produktet Nikolaj Haulrik Forretningsudviklingschef Email: nikolajh@protecvinduer.com Protec 7 - topstyret vindue 81

HORN aps Sortebjergvej 2, 6640 Lunderskov Tlf. +45 75 58 50 87 Fax +45 75 58 50 98 www.ventilationsvindue.dk Vinduer Trævindue Ventilation/støjdæmpning/energibesparing Ventilationsvinduet Produkt: Ventilationsvinduet udnytter solens varme til at lede opvarmet luft ind i bygningen. Det er bygget som et normalt koblet vindue med større mellemrum rammerne. Udeluft bliver ledt ind i dette hulrum, gennem en luftspalte, opvarmet og sendt ind i bygningen gennem en ventil placeret i overkarmen. Ventilerne i overkarmen er styret af nogle aktuatorer, som kan lukke mere eller mindre luft ind alt efter funktionen. Vinduet kan både køle og varme. Varmetilskuddet til boligen er beregnet til 317 kwh pr. år for et vindue med CEN mål. Ventilationsvinduet er lydisolerende, en lydreduktion på 46 db er mulig. Kan leveres med og uden persienner i hulrummet. Kontinuerlig ventilation Specifikationer Som standard leveres ventilationsvinduet i en kombination af langsomtvoksende nordisk fyrretræ og Sibirisk lærketræ Afstanden imellem de koblede vinduer er 40-65 mm afhængig af, om der er tilvalgt persienner Ventilationsvinduet leveres som standard med 4 mm almindeligt floatglas i den udvendige ramme og 4-12-4 lavenergitermorude i den indvendige ramme. Hulrum mellem vinduerne Anvendelsesmæssige forhold Det er vigtigt, der er mekanisk udsugning i boligen, for at ventilationsvinduet kan lede varmt luft ind. Vejledende pris Ikke tilgængelig Yderligere oplysninger www.ventilationsvindue.dk Kontrolordninger Ikke tilgængeligt Bortskaffelse Ikke tilgængeligt Luftindtag til boligen i toppen af vinduet Vedligeholdelse og renovering Overflade skal holdes rene og fri for snavs, og det skal forventes, at træet skal males engang imellem. Oplysninger om indlejret energiforbrug ved produktion af byggemateriale Ikke tilgængeligt Hvor kan produktet fås / importør eller forhandlere Ikke tilgængeligt Liste over referencebyggerier, hvor produktet er anvendt Ikke tilgængeligt Kontaktperson(er) for information om erfaringer med produktet Ikke tilgængeligt Luften opvarmes i hulrummet og stiger op hvor den ledes ind i boligen 82

31 Passivhusets efterfølger copyright: VELFAC A/S Velfac og Velux præsenterer "Bolig for livet" som næste generation efter passivhuset, der gør op med alle forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre med et parcelhus. Og der bliver ingen udgifter til varme og el. Huset producerer selv den nødvendige energi, man skal bruge til el og opvarmning. Og som faktisk kan producere så meget energi, at man kan give det overskydende til naboen eller bruge det til at lade sin el-bil op med. Huset regulerer selv, hvor meget lys og varme der kommer ind gennem vinduerne og skifter facade alt efter, om beboerne er hjemme eller i byen. Huset lufter selv ud og sørger for, at der altid er et godt indeklima. Direktør Jens Winther fra VELFAC oplyser: - Det lyder måske som noget fra en science fictionroman, men er faktisk så virkeligt, at det kan lade sig gøre i løbet af et år. Fremtidens hus står klar i 2009 - og bliver til at betale. "Bolig for livet" er et bæredygtigt byggeri, der udvikles i et samarbejde mellem arkitektfirmaet aart A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, VELUX og VELFAC. Læs mere her Kilde: Velfac A/S Nyhed, Byggecentrum : 25.04.2008 83

32 Eksempler på Passiv Haus Certifikater for bygningsdele: 84

Passivhaus geeignete Komponente Wolf-Thermo-Module Horizontalschnitt λ W/(mK) Breite mm Außenputz 0,35 5 EPS 0,031 235 außen Normalbetonkern EPS Außenputz 2,10 0,031 0,87 140 62,5 5 Bauweise: Massivbau Aufbau: Betonschalungselement U Wand = 0,102 W/(m²K) siehe Zeichnung U Dach = 0,097 W/(m²K) U Boden,250 = 0,120 W/(m²K) U Kellerdecke = 0,104 W/(m²K) Produktname: Wolf-Thermo-Module Hersteller: Wolf Thermo Module GmbH Am Ahlbach 3 D-97297 Waldbüttelbrunn-Roßbrunn Tel. 09369/90690 Fax. 09369/790 Berechnung: Passivhaus Institut 2007 Zertifizierung: Passivhaus Institut 2007