Som et vigtigt element demonstreres der her for første gang i København en solcelleløsning, som tydeligt kan ses fra gadeplanet.

Transkript

1 Herlev, d. 10. januar 2012 Innovativt solcelleanlæg til andelsboligforeningen Søpassagen i København. Med støtte fra ForskVE projektet, PV Cities 2012, er der med udgangen af år 2011 etableret et meget interessant solcelleanlæg på 45 kwp (ca. 360 m²) til 90 lejligheder i andelsboligforeningen Søpassagen på Østerbro i København. Som et vigtigt element demonstreres der her for første gang i København en solcelleløsning, som tydeligt kan ses fra gadeplanet. Dette strider imod den hidtidige praksis, hvor man ikke har ønsket at solceller skulle kunne ses fra gaden, mens det har været ok mod f.eks. et gårdrum. På basis af Københavns Kommunes Klimaplan hvor man har som mål at være CO2 neutral i år 2025, har man nu besluttet sig for at være åbne over for solceller også når de kan ses samtidig med at man dog forbeholder sig nogle skrappe krav til den arkitektoniske løsning, noget som sker i dialog med Center for Bydesign og Stadsarkitekten i Københavns Kommune. Dette har i særlig grad været tilfældet for solcelleanlægget til andelsboligforeningen Søpassagen, som netop er meget synlig med sin placering direkte ud til Søerne i København samt til den meget trafikerede Fredensgade. Som det fremgår af vedlagte illustrationer af den færdige solcelleløsning i Søpassagen, er det for den synlige del af Københavnertaget lykkedes vældig godt, at få etableret en solcelleløsning, der harmonerer fint med det eksisterende skifertag, som bl.a. i hjørnebygningen stadig er der, mens langt den største del af de resterende tagflader er erstattet med solceller placeret i et tysk udviklet montagesystem, så karakteren af taget fastholdes på en overbevisende måde. Solcelleløsningen er udført af firmaet Gaia Solar med arkitekt maa Klaus Boyer Rasmussen fra Solarvent som arkitekt. Anlægget er fordelt med 28 kw i skrå tagflader og 17 kw på det flade tag. Medens der i de skrå tagflader er benyttet specielpaneler og et særligt montagesystem, er der på det flade tag anvendt standardpaneler og et enklere montagesystem. Dette er foranlediget af designmæssige betingelser, men har den tydelige økonomiske effekt at installationen på det flade tag har kunnet udføres for en solcellenettopris på kr , / kwp, medens de skrå tagflader har kostet en netto solcellepris på kr , /kwp (ca. 50 % mere). Begge beløb skal tillægges moms. Den samlede løsning er, på basis af et solcelle skitseprojekt udført af Solarvent i samarbejde med Solar City Copenhagen, udviklet af Solarvent. Der er som led i projektudviklingen gennem den 4 årige periode fra skitseprojekt til realiseret projekt, foretaget en række forskellige vurderinger og beregninger over

2 supplerende energimæssige foranstaltninger med bidrag fra Cenergia og Moe & Brødsgaard, hvoraf nogle er blevet gennemført og andre ikke. Den samlede løsning blev udviklet på basis af et solcelle skitseprojekt i samarbejde med Solar City Copenhagen. Og energiberegninger for projektet, hvor der også er set på energirenoveringstiltag er gennemført af Cenergia. Solcelle projektet for Søpassagen er samtidigt også udført på basis af en ny og interessant måde at organisere solcelleprojekter på til andelsboliger og almene boliger. Dette skyldes, at med de prisfald, der har været for solceller, har man ønsket at få opført så mange solceller som muligt, hvilket førte til at man nåede et niveau, der ville overstige det årlige fælles elforbrug i ejendommen mht. produceret solstrøm. En løsning på dette kunne være at opdele anlægget og føre solstrøm til den enkelte bolig, som så skulle have sin egen omformer. Problemet med denne løsning er, at den bliver meget dyr og dermed uøkonomisk for brugerne. Som alternativ blev i stedet valgt en løsning, hvor man gik sammen om fælles elindkøb, hvilket alle beboerne har skrevet under på. Dette er blevet kombineret med nye bimålere for strømforbrug i lejlighederne, samt en fælles afregningsmåler. Fordelen ved dette er tydelige, idet det er muligt at spare kr. pr. lejlighed om året i målerafgift, samtidig med at man sparer % af eludgiften fordi man nu er blevet storforbruger (gælder for over kwh om året). Sammen med solstrømsbidraget opnås herved en betydelig besparelse for hver af beboerne, hvilket fremgår af den økonomiske beregning i næste afsnit

3 Fig. 1. Illustration fra skitseprojekt af solceller til Søpassagen på Østerbro i København.

4 Fig. 2. Illustrationer fra det udførte solcelleprojekt til andelsboligforeningen Søpassagen i København.

5 Solcelleøkonomi i andelsforeningen Søpassagen. 1. Investering kwp solceller a kr./kwp : kr kwp solceller a kr./kwp: kr. Solceller i alt: kr. 1.3 Etablering af bimålere: kr. 1.4 Stilladsudgift og bygningsarbejder: kr. 1.5 Honorarudgift: kr. I alt: kr. = kr. /lejlighed 2. Værdi af energibesparelse pr. lejlighed 2.1 Elbesparelse: (0,5 kwp/ lejl., år x 800 kwh/kwp = 400 kwh/år) a 1,7 kr./kwh: 680 kr./år 2.2 Sparet elmålerudgift 800 kr./år 2.3 Sparet strømpris, f.eks. 0,2 kr./kwh ved kwh: 400 kr./år Besparelse i alt: kr./år Sammenlignes merinvestering med årlig besparelse fås en simpel tilbagebetalingstid på: /1.880 = 14,5 år. Og baseret på den gennemsnitlige elpris i perioden bliver tallet snarere år. Udgifter til stilladser og en æstetisk dyr solcelleløsning påvirker den her viste økonomi en del. Derfor kan ses på et eksempel på solceller på fladt tag, hvor der ikke skal bruges stilladser. Her vil investeringsudgiften typisk kunne reduceres til kr. /kwp eller kr. for 0,5 kwp solceller pr. lejlighed. Og med 12 % honorarer indregnet løber det så op i en samlet udgift på kr. pr. bolig. Der kan her opnås en tilbagebetalingstid på: /1.880 = 6 år. Peder Vejsig Pedersen Cenergia