Grøn energi i hjemmet
Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere om mulighederne for at investere i en alternativ energikilde i håb om at skabe en grønnere fremtid for Danmark. Grøn energi - hvorfor? I den seneste tid er der kommet større og større fokus på alternative energikilder, men hvad er en alternativ energikilde egentlig og hvorfor skifte til en af disse? Nyere tids forskning har vist at en fortsat udledning af enorme mængder CO2 vil medføre fatale ændringer i jordens nuværende klima. Vi er pludselig blevet opmærksomme på den globale opvarmning, der medfører forhøjede vandstande grundet de smeltende poler og ændring af jordens plante- og dyreliv. CO2-udledning er gradvist steget siden industrialiseringen. Den nyere teknologi som fabrikker, biler og andre forureningskilder er alle en del af årsagen til denne nyopståede problemstilling. For at undgå disse klimaændringer er der opstået et stort fokus på alternative energikilder. Disse energikilder er CO2 neutrale dvs. de kan producerer energi uden at udlede CO2. Denne energi kan så omdannes til bl.a. elektricitet eller varme. Ved hjælp af disse energikilder kan vi opretholde en høj levestandard og på samme tid skåne miljøet. På de følgende sider kan du læse om tre forskellige alternative energikilder til din husstand. Grøn energi i hjemmet, Miljøministeriet & Peter Bang Research A/S (2015).
Jordvarmeanlæg Yderligere information Hvordan fungerer jordvarmeanlægget? Spar miljøet for CO2 udslip med jordvarme Hvis du skal bygge nyt hus eller ønsker at udskifte dit nuværende oliefyr eller elvarme med noget mere miljøvenligt, er jordvarmeanlæg et godt bud. Selvom anlægget bruger strøm til at omdanne jordvarme til energi, er jordvarme en miljørigtig opvarmningsform. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3 ½ kilowatt varme. Hvis du etablerer jordvarme anlæg, nedsætter du boligens CO2-udslip med 50-75 %. Et jordvarmeanlæg udnytter den oplagrede passive solenergi i jordens øverste lag. Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. I varmepumpen bliver varmen omdannet, så den kan bruges til opvarmning af husstanden og varmt vand. Fordele ved jordvarme Billig energi Ingen vedligeholdelse Anlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri Ulemper ved jordvarme Det koster 100.-120.000 kr. at installere et jordvarmeanlæg Jordvarme er afhængig af el og dermed elpriser Nedgravningen af slanger kræver god plads Jordvarmen udnytter den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag. Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. Slangen graves ned i jorden, jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan den trække ud af jorden. Du har brug for et jordareal på 1-3 m2 pr. m2 boligareal for at få effektiv jordvarme. Varmepumpen til jordvarme anlægget kan placeres i bryggerset. Her bliver jordvarmen omdannet, så den kan bruges til opvarmning og varmt vand. Anlægget til jordvarme styres elektronisk. Temperaturen i varmeanlægget reguleres efter temperaturen udenfor. Et jordvarme anlæg er et lukket system, så der skal ikke fyldes noget på anlægget. Den eneste vedligeholdelse er rensning af et filter i pumpen en gang om året.
Solcelleanlæg Yderligere information Hvordan virker solcelleanlæg? Selve solcellen er en halvleder af grundstoffet silicium (ligesom i en computerchip). I en halvleder kan den elektriske strøm kun gå den ene vej. Så når materialets elektroner får tilført energi, så kan de kun bevæge sig i én retning, og derfor opfører de sig som ensrettet elektrisk strøm. Få grøn energi med lang levetid med et solcelleanlæg Solceller omdanner lys til strøm. I en solcelle omsættes lysets stråling til elektricitet. Når solens lys rammer solcellen, får materialets elektroner tilført energi. Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Det er lyset, der aktiverer solcellen, og ikke selve solstrålerne. Derfor produceres der i et vist omfang også strøm, når det er overskyet. Solceller producerer jævnstrøm, hvis styrke afhænger af solcellemodulets størrelse og sollysets intensitet. I en solcelle omsættes lysets stråling til elektricitet. Når solens lys rammer solcellen, får materialets elektroner tilført energi. Den strøm, der kommer fra solceller, er jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i stikkontakten skal den omdannes til vekselstrøm ved hjælp af en inverter der placeres i huset. Fordele ved solcelleanlæg Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige dele. Kun lidt vedligeholdelse Solceller har en lang levetid og holder godt. Typisk er der en gara ti på 20 år. Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst. Ulemper ved solcelleanlæg producerer mindre strøm i skygge Solceller kan fremstå som fremmedelementer, der forringer et hus arkitektoniske kvalitet Solceller kan udnytte op til 20% af energien. Almindelige solceller kan omdanne 9-15% af sollysets energi til el, mens de nyeste og bedste typer kan udnytte op til 20% af den indstrålede energi. Nettilsluttet solcelleanlæg indgår i boligens energisystem, der er tilsluttet det offentlige elnet. Den strøm, der kommer fra solceller, er jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i stikkontakten skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en net-inverter, der placeres inde i huset i nærheden af el-måleren. Fra net-inverteren løber strømmen ud i husets stikkontakter blandet med strøm fra el-selskabet. Fremtidsperspektiv og økonomi Når du investerer i et solcelleanlæg opnår du både økonomiske og miljømæssige fordele. Der er stort set ingen vedligeholdelse, du sælger dit overskydende el gennem en fradragsordning, Efter bare 10-15 år kan din investering være tjent hjem, herefter er det penge i lommen. Miljømæssigt vil det betyde at din hustand sparer mellem3 og 5 ton CO2 om året, solceller er tilmed støjfri og forurener ikke. Inverter/vekselretter En inverter er et elektronisk kredsløb som omsætter jævnstrømsenergi til vekselstrømsenergi. Inverteren er på mange måder hjertet i anlægget og udstyres i stigendende grad med tilslutning til computeren, herfra kan man så trække informationer om, hvordan solcelleanlægget fungerer. Det er også inverteren som afgør, hvor meget strøm som må leveres til elnettet via Nettomålerordningen, idet inverteren automatisk afkobler leveringen til elnettet, hvis produktionen overstiger 6000 kw, som er grænsen for hvad det private må levere.
Husstandsvindmølle Yderligere information Hvad er en husstandsvindmølle? Invester i din bolig med en husstandsvindmølle En husstandsvindmølle reducerer el-udgifterne: Undersøgelser viser at egenproduktion af energi resulterer i betydelige energibesparelser. Mange købere bliver nemlig mere opmærksomme på deres eget forbrug og forsøger dermed at nedsætte det. Især hvis du kombinerer din husstandsvindmølle med en anden energikilde, kan du virkelig få et uvurderligt udbytte. Du bør kigge på dit nuværende forbrug og undersøge, hvor meget du kan spare. Når vinden blæser, drejer møllens vinger rundt. Den rotation vinden skaber kan dog ikke producerer nok energi alene, og derfor er der installeret en gearkasse til at øge farten på rotationen. I og med tempoet stiger er det muligt for vindmøllen at trække en generator som generer elektricitet. Hvorfor vindmølle? En husstandsvindmølle er en langsigtet løsning: En husstandsvindmølle holder i 20-30 år. Der går således mange år før du igen skal overveje at investere i en husstandsvindmølle igen. Du kan sælge den overskydende strøm: Som forklaret længere nede så kan du tjene penge på din husstandsvindmølle ved at sælge din overproduktion af strøm til det kollektive el-net. Din bolig stiger i værdi: Det er meget moderne at investere i grøn energi. Derfor vil de grunde, hvor en husstandsvindmølle allerede er opstillet være mere attraktiv for købere. Definitionen på en husstandsvindmøller er en enkeltståendevindmølle med en effekt på mellem 0 og 25 kw som er tilknyttet en fritliggende ejendom. En husstandsvindmølle med en effekt på 25 kw har en maks højde og rotorareal på henholdsvis 25 meter og 200 m2. Husstandsvindmøllens primære funktion er at generere energi til ejendommens forbrug: enten til strøm eller varmt brugsvand. Husstandsvindmøller skal tilknyttes som en forbrugsinstallation, altså i et privat hjem, og kan også blive tilknyttet elnettet således at du kan sælge overskydende el. De findes i mange forskellige varianter, størrelser og typer. Nedenfor er de forskellige størrelser beskrevet. Mikromøller En vindmølle med et vingeareal(rotorareal) på op til 1 m2. Minimøller En vindmølle med et vingeareal(rotorareal) på mellem omkring 1 og 5 m2. Små vindmøller Enkeltstående vindmøller med en rotordiameter på maks 13 meter og en totalhøjde på 25 meter. Krav som skal opfyldes for at opføre en husstandsvindmølle Inden du kan opføre din egen husstandsvindmølle skal du have tilladelse af din kommune. Hvis du bor i en landzone skal ansøge om en landzonetilladelse, og hvis du bor i byen skal du have en byggetilladelse. Møllen skal placeres med tilknytning til en privat husstand, og den må højst være 20-25 meter fra dit hus. Derudover er der også en række afstandskrav, de er som følger: Mindst 100 meter til nærmeste nabo Mindst 300 meter til den nærmeste kirke og større skove Mindst 100 meter til fortidsminder og strande Mindst 150 meter til søer og åer
Vil du vide mere? Kontakt os hvis du gerne vil vide mere om, hvordan et grønt energianlæg kan hjælpe din husstands økonomi og skåne miljøet. miljo@mim.dk