Hørt om store vindmøller

Transkript

1 Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end de små møller. Kildestøjen stiger med størrelsen (effekten). Men dette tages der hensyn til i planlægningen ved at afstandskravet er proportionelt med vindmøllernes højde (4 x totalhøjden). Der skal altså sikres større afstand til store møller end til små. Og grænserne for den støj, naboerne til vindmøller må tåle, er de samme hvad enten vi taler om en lille eller en stor mølle. Alle vindmøller skal overholde støjgrænserne som er angivet i Vindmøllebekendtgørelsen. Kildestøjen er i øvrigt mindst lige så afhængig af den konkrete mølletype som af vindmøllestørrelsen. 2. Reflekserne og skyggerne fra vingerne er meget ubehagelige. Man bliver stresset af at se dem flakse rundt. Det er almindeligt anerkendt at skyggekast og reflekser fra roterende vindmøllevinger kan være generende. Derfor anbefaler vi i Danmark en tålegrænse på 10 timers skyggekast årligt. Anbefalingen bygger på erfaringer og praksis i Sverige. Læs mere om reflekser skyggekast og beregningsmetoder på: 3. De kan være livsfarlige, fordi der falder kæmpe stykker is fra vingerne. Vi er i Vindmøllesekretariatet ikke bekendt med eksempler fra Danmark hvor nedfald af is har givet anledninger til ulykker. Ofte overvåges vindmøller af sikkerhedssystemer, der vil stoppe vindmøllen, hvis de meteorologiske instrumenter på møllen er overisede. Når instrumenterne ikke længere er overisede, vil de naturlige vibrationer i vingerne ved opstart af møllen, bevirke at evt. tilbageværende is vil falde af og lande umiddelbart rundt omkring møllen. Dvs. så længe man er længere væk fra møllen end vingerne er lange, burde der ikke være risiko for at blive ramt af nedfaldende is. Læs mere om risiko på følgende link: DA D-6A39FF6D2676/127316/Udvalgsrapportvindmllersvejejernbaner.pdf 4. Effektiviteten er ikke særlig god, selv om de er store Man regner i dag med at en vindmølle kan omdanne omkring 1/4 af vindenergien på en given lokalitet til strøm. Det gælder både for små og store møller.

2 Men på en given lokalitet vil en stor (højere) vindmølle producere mere strøm end en mindre mølle (men med samme rotordiameter), fordi rotoren på den store møller er mere fri af terrænet. Vinden bremses nemlig af terrænet (læ) og jo tættere man er på jordoverfladen des mere bremses vinden. I Danmark er der stor forskel på vindenergien i 45 meters højde og 70 meters højde. Læs mere på: 5. De kan alligevel ikke køre, når det blæser meget Der er ikke den store forskel på små og store møller i relation til hvor megen vind der skal til, før de standses af sikkerhedsmæssige grunde. Typisk sker det ved en vindhastighed på m/s. Under danske vindforhold er en vindmølle typisk i drift dvs. at den producerer strøm i mellem og timer om året. Læs mere på: 6. Der står mange rundt omkring som ikke kører. Vindmøllesekretariatet er ikke bekendt med, at der skulle stå mange store vindmøller der ikke er i drift. For de fleste vindmøllers vedkommende, - store som små, er der i tilladelserne til dem stillet vilkår om, at de skal fjernes, hvis de ikke har været i drift i en længere periode, typisk et år. 7. I deres levetid kan de ikke tjene den CO2 hjem, der er brugt til at fremstille møllerne. En vindmølle har typisk produceret CO2-fri energi nok til at opveje energiforbruget ved produktionen af møllen, når den har været i drift i ca. ½ års tid. Og da en vindmølle typisk har en levetid på omkring 25 år, når den rigeligt at kompensere for CO2-belastningen ved dens egen fremstilling.læs mere på: 8. De kan ses meget langt væk Det er uomtvisteligt, at store vindmøller kan ses længere væk fra end små møller. Dette tages der normalt højde for ved planlægning for nye møller idet man definerer de såkaldte nær-, mellem- og fjernzoner som funktioner af højden på de aktuelle vindmøller. Det er således, som udgangspunkt, de samme visuelle kriterier som lægges til grund for vurderingen af møllernes påvirkning af landskabet. For de store møller er det område der skal undersøges blot større end for små møller. Læs mere på: 9. De slår fugle og flagermus ihjel Det er korrekt at der kan være problemer med at visse fugle (primært rovfugle) og flagermus bliver slået ihjel af vindmøller. For flere af arterne i disse grupper må man jf. Habitatreglerne, ikke give tilladelse til noget der kan true arterne. Det gælder også vindmølleprojekter. Så hvis en konsekvensvurdering måtte vise, at et vindmølleprojekt vil få væsentlige konsekvenser for en af disse

3 arter, kan projektet ikke realiseres. For flagermus kan særligt de åbne områder langs med gamle løvskove være problematiske. Der findes visse tekniske muligheder for at imødegå sådanne konsekvenser. F.eks. kan der installeres en funktion i møllerne der stopper vindmøllerne når der er risiko for at slå flagermus ihjel (= om aftenen ved lave vindhastigheder). Læs mere på: og Der skal trækkes elkabler ud til dem, og det er dyrt og giver ar i landskabet. Normalt giver nedgravning af elkabler ikke anledning til sår i landskabet med mindre der er tale om natur-/vegetationstyper, der er meget lang tid om at regenerere (f.eks. lav-heder). Og dem vil man i mange tilfælde kunne gå uden om ved linjeføringen. 11. Der skal laves VVM-redegørelse og kommuneplantillæg som ofte ender i skraldespanden. Så vidt det er Vindmøllesekretariatet bekendt sker det sjældent at kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse ender i skraldespanden. Ofte er det en bygherre som betaler for en del af VVM-arbejdet (tilvejebringelse af data/oplysninger), så de har en konkret økonomisk interesse i ikke at bruge ressourcer på at få lavet planlægningsarbejde, som senere måtte vise sig at være spildt. En VVM-redegørelse kan koste mellem og 1 mill. kr. Positivt 1. De er det bedste bud på klimavenlig strømproduktion i øjeblikket Regeringens Klimakommission er ikke i tvivl om dette; De konkluderer i deres rapport fra 2011, at vindmøller bør være det vigtigste element i en strategi for at reducere Danmarks CO 2 -udledning og komme væk fra afhængigheden af fossile brændsler. 2. Der er virkelig nogen, der scorer kassen på dem Det vurderes at en vindmølleanpart tjener sig selv hjem ca. 3 x på 26 år. Læs mere på: 3. De borgere, der kan se møllerne fra deres hus, kan få andele i møllerne. Jo tættere på jo flere. Med VE-lovens vedtagelse i 2009 fik naboer til nye vindmøller ret til købe andele i vindmøllerne, idet mindst 20 % af projektet skal tilbydes naboerne. Naboer inden for 4,5 km s afstand har førsteret

4 til andelene, - herefter resten af kommunens borgere. Det spiller ingen rolle om naboen kan se møllerne eller ej. Læs mere på: 4. De kommer nok kun til at stå til når de er taget ned er der ingen forurening efter dem Levetiden for en vindmølle i dag anslås til mellem 25 og 30 år. Så 2050 er nok lige lidt for langt ude i fremtiden for møller der stilles op inden for de nærmeste par år. Omkring 80 % af miljøpåvirkningen ved vindkraftproduktion kommer fra konstruktionsfasen for selve møllerne. En stor del af materialerne i brugte vindmøller kan relativt nemt genanvendes. Og det er nu også blevet muligt at genanvende glasfiberen fra møllevingerne eller nyttiggøre dele af materialet i forbrændingsanlæg. De har tidligere skulle deponeres på en losseplads. Se evt.: 5. De er et synligt bevis på at kommunen vil yde sit bidrag til en bæredygtig udvikling Det kan man vel dårligt være uenig i (jf. bl.a. Klimakommissionen) Hørt om husstandsvindmøller Negativt 1. De er slet ikke rentable Rentabiliteten af en husstandsvindmølle er meget afhængig af den konkrete placering af vindmøllen og den enkelte vindmøllemodels teknologi. Normalt kræver en nogenlunde rentabilitet en god placering vindmæssigt, dvs. relativt åbent og frit. Desuden spiller ejerens skattemæssige forhold i øvrigt også ind på regnestykket. Læs mere på: 2. De kommer til at stå og ødelægge bebyggelser og landsbyer alle vegne. De ser vidt forskellige ud - nogle er ret uharmoniske Opstilling af husstandsvindmøller i landzonen kræver landzonetilladelse. Når kommunen behandler sådanne ansøgninger, kan visuel beskyttelse af eksisterende bebyggelser og landsbyer inddrages i behandlingen af sagen, og herved sikre disse mod ødelæggelse. Kommunen kan også vurdere den konkrete mølles arkitektur og evt. meddele afslag på landzoneansøgningen hvis den vurderes problematisk i forhold til f.eks. landskabsbeskyttelsen. I byzone kan kommunen regulere opstilling af husstandsmøller og deres udseende gennem lokalplanen. I byzone vil der i praksis ikke kunne opstilles mange vindmøller, da det vil være svært at overholde afstandskrav til nabo og de gældende støjgrænser.

5 3. De har en hidsig hastighed, der er stressende at se på. Dette er dybest set en smagssag, men det er korrekt, at husstandsvindmøller ofte roterer hurtigere end større møller. 4. Nogle larmer også en del Alle vindmøller skal overholde kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Så hvis en husstandsvindmølle støjer mere end almindeligt, skal afstanden til naboen være større end normalt. Der kan ikke dispenseres fra støjgrænserne. 5. De skal VVM-screenes Ja, det skal de, - med mindre der er tale om mini-, eller mikromøller (møller med et bestrøget areal på 5 m 2 eller mindre). Positivt 1. De giver den enkelte en rar følelse af at kunne gøre en forskel Det er jo en helt individuel sag, men det er givetvis en del af bevæggrunden for mange af de folk som anskaffer sig en husstandsvindmølle. 2. De er et synligt bevis på, at den enkelte forsøger at gøre noget Svært at være uenig i.