Semesterbeskrivelse for Jura 10. semester Aalborg Universitet 2013 1
Indholdsfortegnelse Velkommen til den...3 juridiske kandidatuddannelses 10. semester...3 Semesterbeskrivelse jura 10. semester...3 Semesterstart...3 Moodle...3 Kandidatspeciale...4 Formål... 4 Gruppe... 4 Problemformulering... 4 Metode... 5 Kildeanvendelse... 5 Din undersøgelse... 5 Vejleder... 5 Engelsk resume... 6 Når du afleverer specialet... 6 Forsinket? Der er hjælp at hente... 7 Eksamen...7 Reeksamen...8 Translokation...8 Kandidatnet...9 2
Velkommen til den juridiske kandidatuddannelses 10. semester Semesterbeskrivelse jura 10. semester Dette er en vejledende beskrivelse af dit semester. Den formelle beskrivelse af dit semester kan du finde i Studieordningen for den juridiske kandidatuddannelse med tilhørende fagbeskrivelser, som du finder på Juridisk Instituts hjemmeside: www.law.aau.dk Du hører under studieordningen Kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. gældende fra september 2010. Semesterstart Dette semester er reserveret til brug for udarbejdelse af din kandidatafhandling. For første gang i din studietid skal du således ikke hente en semesterplan. Informationer fra dit studie til dig sker dog forsat via Moodle, selvom der ikke er undervisning på 10. semester: https://jura-moodle.samf.aau.dk/login/ I Den generelle studiehåndbog for jurastuderende kan du finde diverse praktiske oplysninger, du skal bruge som studerende her på stedet. Studiehåndbogen ligger på Moodle under Studiesekretariatet Jura. Moodle Som udgangspunkt vil du automatisk være tilmeldt det overordnede jura-sekretariat, 10. semesters jurasekretariat, Juridisk studienævn, Juridisk Bibliotek og Studievejledningen. 3
Kandidatspeciale Juras kandidatuddannelses 10. semester består af et kandidatspeciale, der vægter i alt 30 ECTS. Kandidatspeciale ECTS Lektioner Timer Kandidatspeciale 30 Arbejdsbyrden svarer til undervisning i et omfang af et helt semesters forelæsninger samt tilhørende forberedelse. Dvs. en hel arbejdsuge - og det hver uge. Formål Det er formålet med specialet, at du på en særdeles rutineret og kvalificeret måde demonstrerer dine evner til at arbejde med en teoretisk problemstilling på et højt fagligt niveau. Du skal således demonstrere fuldt fortrolighed med udarbejdelse af problemformuleringer, inddragelse af relevant teori, og fremførelse af konklusioner i et korrekt sprog. Du skal kunne præsentere emnet/problemstillingen for specialet på en overskuelig og velformuleret måde såvel mundtligt (til eksamen) som skriftligt (i specialet). Du skal kunne udvælge og finde de relevante retskilder og anvende disse, således at specialets resultater fremstilles i overensstemmelse med den relevante videnskabelige metode, nemlig juridisk metode. Gruppe Specialet kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe med indtil 3 deltagere. Problemformulering Projektet skal skrives inden for fag, der har været genstand for undervisning på jurauddannelsen. Den problemstilling, som du vælger at undersøge, kan være såvel et abstrakt teoretisk problem som et konkret problem, som du er blevet opmærksom på eksempelvis i undervisningen, i pressen, ved kontakt med erhvervslivet, eller fordi der er trykt en ny afgørelse, der giver dig anledning til undren eller lignende. Problemet skal identificeres nærmere altså beskrives på en relevant måde, således at det er synligt, hvilket/hvilke spørgsmål der skal undersøges. Dette sker i problemformuleringen. Jo bedre du udformer din problemformulering jo bedre vil du kunne lave en god undersøgelse, og jo bedre vil din konklusion blive. Jo større chance er der så også for, at du kan vise, at du i kraft af det, du har lært under studiet, mestre løsningen af juridiske problemstillinger. 4
Metode Du skal i dit speciale demonstrere, at du mestrer den juridiske metode. Kildeanvendelse Din kildeanvendelse skal fremgå tydeligt eller i form af henvisninger i et omfang, der svarer til god videnskabelig skik vær særlig opmærksom på, at dine kildehenvisninger demonstrerer dine evner til anvendelse af den juridiske metode. Jo mere præcist og grundigt du anvender og henviser til kilder, jo bedre. Det er således ikke et kvalitetstegn, hvis du ikke henviser til nogen. Din undersøgelse Du skal opbygge din undersøgelse logisk, og du skal gå i dybden med din undersøgelse du skal altså finde al den litteratur frem, der er relevant for belysning af dit spørgsmål, og ikke mindst alle de retskilder, herunder den relevante retspraksis, der er på området, og som er relevant for besvarelse af dit spørgsmål. Du skal ved din kildesøgning, materialeudvælgelse og prioritering heraf samt din anvendelse af kilder i projektet (HUSK noter) demonstrer dine evner til at løse juridiske problemstillinger. Det betyder også, at du skal nå frem til forsvarlige konklusioner om, hvad der er gældende ret i relation til din problemformulering. Dine samlede konklusioner om, hvad der er gældende ret, anføres under dit projekts kapitel Konklusion. Husk også her at besvare dit undersøgelsesspørgsmål. Vejleder Til brug for udarbejdelse af kandidatspecialet tildeles du en vejleder. Vejledertildelingen sker for alle på samme tid på såvel kandidat som bachelorniveau og uden skelen til om de studerende kommer fra jurauddannelsen eller erhvervsjurauddannelsen. Vejlederfordeling offentliggøres ultimo januar. Du kan se kontaktoplysningerne på din vejleder, når du får denne tildelt. Du skal selv kontakte din vejleder med henblik på at indgå aftale om vejledningsforløbet, herunder aftale tid for det første møde, således at dette kan afholdes senest i begyndelsen af marts måned. Det er klart, at det er en omfangsrig opgave at finde og anvende alt det materiale, der er relevant for dit speciale. Du kan derfor være nødt til at afgrænse din undersøgelse nærmere. Dette sker også bedst i problemformuleringen og du kan anvende din vejleder til at få hjælp til den nærmere afgrænsning. Du kan også anvende din vejleder til at finde frem til de relevante kilder. Din vejleder kan også hjælpe dig med at finde 5
frem til en logisk opbygning af specialet. Du kan ligeledes anvende din vejleder til at diskutere løsningen af enkelte problemstillinger og eksempelvis fortolkningen af konkrete domme, men du kan ikke anvende din vejleder til at gennemdiskutere alting. Du kan heller ikke forvente af din vejleder, at denne læser dit speciale igennem før dette afleveres. Du kan dog aflevere mindre dele af specialet til grundlag for en drøftelse af din fremgangsmåde, din anvendelse af domme, dit sprog med videre. De nærmere rammer for vejledningen fastlægges i øvrigt i samarbejde mellem dig og din vejleder der er nemlig mange måder at vejlede på, som afhænger af den enkelte vejleders personlighed og holdning til vejledningens indhold. Engelsk resume Derudover skal specialet indeholde et resume på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst på 2 sider. Når du afleverer specialet Aflevering af specialet foregår til studiesekretær Bonnie Steffensen, NJV 6B. Specialet skal afleveres senest onsdag den 15. maj 2013 kl. 10:00. Du skal aflevere følgende: Specialet i 3 trykte eksemplarer Kvittering fra AUB vedrørende opload af speciale på AUB projekt bibliotek på http://projekter.aau.dk/projekter/front.do Blanketten Projekttitel, som du skal have underskrevet af din vejleder Blanketten udstedelse af eksamensbevis. De 2 sidste blanketter samt vejledningen til opload kan du finde på Moodle. Hvis du afleverer specialet senest denne dato, er du sikret, at du bliver eksamineret inden sommerferien, og at du får overrakt eksamensbeviset (hvis bestået) ved translokationen. NB: For studerende der deltager i Vis Moot, er afleveringsfristen for kandidatspecialet onsdag den 29. maj 2013. 6
Forsinket? Der er hjælp at hente Hvis, du som specialestuderende har været i gang med kandidatspecialet på 10. semester i mere end et semester, kan du få gratis hjælp fra AAU Learning Lab til at komme videre med at formulere og strukturere dit speciale. Tilbuddet er ikke en erstatning for den faglige vejledning, men et supplement, som griber fat i problemer med at få formuleret og udviklet de faglige og teoretiske overvejelser til en forståelig og læsevenlig rapport. Vejledningen tager udgangspunkt i dine særlige behov. Det kan være hjælp til at holde gang i skrivearbejdet, at disciplinere arbejdsprocessen, at holde styr på argumentationen eller til at komme ud af en fase, hvor du føler, at du er gået helt i stå. Samtalerne behandles fortroligt, og der finder ingen registrering sted. Læs mere herom på learninglab@learning.aau.dk Eksamen Du skal ikke eksamenstilmelde dig til kandidatspecialet på STADS. Tilmeldingen til kandidatspecialet er allerede sket, da du udfyldte sedlen vedrørende emnevalg og vejleder. MEN du skal huske at tjekke dine eksamensresultater og andre oplysninger, der er administrativt indtastede således at eventuelle fejl kan blive rettet, INDEN du får udleveret dit eksamensbevis Juras 10. semester afsluttes med en mundtlig eksamen i dit kandidatspeciale. Eksamen sker med ekstern bedømmelse (censor), hvor din præstation bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 2. Eksamensperioden er foreløbigt planlagt til perioden: Uge 24 og 25. Eksamensplanen offentliggøres på Moodle umiddelbart efter aflevering af specialet. Eksamen er individuel, uanset om projektet er udarbejdet i gruppe. Hver af gruppens medlemmer kommer da op i det fulde projekt ved en individuel eksamen, hvor gruppens øvrige medlemmer ikke må deltage. Eksamen er offentlig dog som nævnt ikke for gruppens medlemmer. Det er heller ikke tilladt gruppens medlemmer at tale med de af gruppens medlemmer, der er blevet eksamineret, eller andre der har overværet eksamen før alle gruppens medlemmer er eksamineret. I skal således holde jer adskilt, indtil alle er eksamineret. Samtale og udveksling af informationer omkring eksamen betragtes som eksamenssnyd. 7
Ved eksamen tages udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages pensum fra hele uddannelsen, hvis dette har tilknytning til projektet. Der gives en samlet karakter for såvel den skriftlige som den mundtlige præstation. Reeksamen Hvis du ikke afleverer specialet rettidigt, sidestilles dette med anvendelse af et eksamensforsøg. Du skal derfor til reeksamen i august. Såfremt du ikke består specialet ved den ordinære eksamen, skal du også til reeksamen. For at komme til reeksamen, skal du i samarbejde med din vejleder sikre, at problemformuleringen forsat svarer til en arbejdsbelastning på 3 måneder. Specialet skal herefter afleveres til 2. eksamensforsøg senest tirsdag den 7. august 2012 kl. 10:00. Eksamen afholdes sidst i august. Afleverer du ikke specialet rettidigt, eller består du ikke til reeksamen, har du kun et 3. og sidste forsøg. Reglerne herfor modsvarer reglerne for 2. eksamensforsøg. Problemformuleringen skal således tilpasses, og specialet skal afleveres 3 måneder senere end afleveringsfristen for reeksamen. Afleveringsfristen til 3. eksamensforsøg er fastsat til mandag den 7. november 2011. Eksamen afholdes sidst i november. Såfremt du er syg til din eksamen i kandidatspecialet, skal du snarest give besked, og hurtigst derefter dokumentere din sygdom ved en lægeerklæring, som sendes til studiesekretær Hanne Kragh. Når du igen er rask, aftales nærmere vedrørende tilrettelæggelse af ny eksamen med din studieleder. Translokation Dimittender for kandidatuddannelserne under Den Juridiske Skole fejres på Juridisk Institut med et festligt arrangement. Derfor afholder Den Juridiske Skole translokation, hvor du har mulighed for at invitere dine nærmeste med til en hyggelig eftermiddag sammen med dine medstuderende og ansatte ved Juridisk Institut. Der afholdes translokationen for både cand.merc. jur. og cand. jur. onsdag den 26. juni 2013. Translokationen består foruden af musik og fællessang af velkomst ved Louise Faber, leder af Den Juridiske Skole, tale fra Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam og taler fra en underviser. Hertil kommer ikke mindst dimittendtalen, der afholdes af to af de færdige kandidater, en fra hver af uddannelserne, og jeres kåring af de to "Årgangens Underviser". Festlighedens højdepunkt er selvfølgelig overrækkelse af jeres eksamensbeviser, 8
cand. jur. kandidaternes aflæggelse af Jurist Løftet og den historisk betydningsfulde underskrivelse af din uddannelses store læderindbundne bog. Til brug for bogen og ikke mindst til minde om dagen, til jer selv, opfordrer vi til, at I arrangerer fælles fotografering. Det er vigtigt, at I får informationerne herom ud til alle. Hvis I er i god tid, kan sekretariatet tilbyde at anføre fotograferingsstedet i translokationsprogrammet. Husk også at afklare, om I ønsker undervisere, rektor eller andre der deltager i translokationen med på billedet. Afslutningsvist er der kaffe- og kagebord samt forfriskninger til dimittender og jeres familie. Nærmere information og tilmelding til translokationen vil blive sendt ud i april måned via Moodle. FEJ afholder dimittend-fest for både kandidater og bachelorer torsdag den 27. juni 2013. Nærmere information om festen sendes ud på senere tidspunkt. Kandidatnet Med en afsluttet kandidatgrad fra Aalborg Universitet kan du sikre dig forsat kontakt med dine medstuderende og universitetet som helhed på AAU's alumne netværk: Kandidatnet. Kandidatnet er en kontaktside med sædvanlige muligheder for at oprette diskussioner m.v. Du kan således oprette en profil, uploade billede, udfylde CV, tilføje uddannelser og meget mere. Ved at tilføje din uddannelse indgår du automatisk i dit studiums netværk, og kan dermed modtage information fra universitetet og dit studium om mange forskellige ting, som du kan få brug for senere i dit arbejdsliv. Du vil således kunne holde dig orienteret om muligheder for efteruddannelse, spændende arrangementer, indbydelser til ph.d.-forsvar, workshops, foredrag og ikke mindst bevare en kontaktfalde til dine tidligere medstuderende. Din uddannelse anvender også Kandidatnet til jobopslag, når der mangler nye undervisere. Du finder Kandidatnet på: www.kandidatnet.aau.dk eller via Juras hjemmeside.. RIGTIG GOD FORNØJELSE MED 10. SEMESTER PÅ JURA 9