SEPTEMBER 2011 EREMITAGEN M E D L E M S B L A D F O R K Ø B E N H A V N S G O L F K L U B R O Y A L C O P E N H A G E N G O L F C L U B S K A N D I N A V I E N S Æ L D S T E G O L F K L U B S T I F T E T I 1 8 9 8 NR. 84 Gamle træer Klas er klar Sejr i Hovedstadsturneringen Juniorcamp Brohoff Slott
KONTAKTER TIL KLUBBEN: Kontoret: 39 63 04 83 info@kgkgolf.dk Fax: 39 48 40 09 Træner: 0046 706 66 22 04 koga@koga.dk Restaurant: 39 48 40 03 restaurant@kgkgolf.dk Greenkeeper: 39 63 04 83 greenkeeper@kgkgolf.dk Greenkeeper mobil: 41 28 49 05 Housekeeper: 26 64 69 17 Turneringslokalet: 39 48 40 05 ADMINISTRATION: Club Manager Steen Christian Pedersen Regnskab: Lis Christensen Klubsekretær: Eva Lindhardt BESTYRELSEN: Formand, formand for pro- og butikskomitéen, medlem af kommunikationskomitéen Hans Ole Voigt telefon: 30 79 74 41 Næstformand, medlem af turnerings- og handicapkomitéen Carsten Jensen telefon: 39 65 03 33 Honorær sekretær, formand for sportskomitéen Lars Honoré telefon: 39 90 42 52 Honorær kasserer Ole Harmsen telefon: 33 28 13 42 Formand for sponsor- og kommunikationskomitéen Christian Soldbro Dubin telefon: 26 79 71 22 Formand for banekomitéen, medlem af hus- og restaurationskomitéen Birgit Peitersen telefon: 39 64 05 35 Formand for juniorkomitéen Lars Obel telefon: 33 11 62 35 ÆRESMEDLEMMER: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary ORDENS- OG ETIKKETTEUDVALG: Povl Bayer Knudsen og Jacob S. Arrevad BANEKOMITÉEN: Birgit Peitersen, Mogens Nielsen, Martin Nilsson og Martin Frost HUS- OG RESTAURATIONSKOMITÉEN: Jørgen Knudsen, Birgit Peitersen og Lillan Nielsen TURNERINGS- OG HANDICAPKOMITÉEN: Ina Agerbæk, Mona Andersen, Anette Harmsen, Carl Ekström, Otto Schiøtz, Lars Henrichsen, Carsten Jensen, Hans Henrik Leschley, Karen Klinkvort og Jette Vinter JUNIORKOMITÉEN: Lars Obel, John Eriksen, Claus Bloch Thomsen, Lisbeth Brünnich, Christian Bundesen, Jan Fabricius-Bjerre, William Helmbæk, Lars Møller Bech Henriksen, Lars Winther Larsen og Nils Rørbæk-Petersen SPORTSKOMITÉEN: Lars Honoré, Ina Agerbæk, Christian Tage Hansen og Klas Olsson KANINKOMITÉEN: Jørgen Knudsen, Paulette Møller og Ingerlise Lützhøft Hansen SPONSORKOMITÉEN: Christian Soldbro Dubin, Niels Boe Sørensen og Lars Honoré KOMMUNIKATIONSKOMITÉEN: Christian Soldbro Dubin, Hans Ole Voigt, Tuula Undall, Jette Vinter, Peter Mogensen og Mari Anne Woll (ansvarhavende redaktør, mail: eremitagen@kgkgolf.dk) PRO- OG BUTIKSKOMITÉEN: Hans ole Voigt KLUBADRESSE: Københavns Golf Klub, Dyrehaven 2 2800 Kgs. Lyngby EREMITAGEN: Næste nummer: December 2011 Layout: Peter Mogensen Tryk: Fortun Lyntryk
Fra redaktøren 3 Bakken er lukket. I følge kalenderen er sommeren officielt forbi. Nogle vil måske sige Hvilken sommer?, for mange dage har været præget af regn, blæst og lave temperaturer. Men personligt har jeg da fået spillet masser af golf, så helt slemt kan det jo ikke have været. Danmarksmestre I dette nummer fortsætter vi efter en kort pause serien om KGKs Danmarksmestre og ligeledes serien om træer og dyr i Dyrehaven. Decembernummerets tema vil være de frivillige, idet 2011 af EU er blevet designeret Frivilligheds år. Derfor efterlyser vi gode historier fra medlemmerne om medlemmer, der har udført frivilligt arbejde i klubben og som fortjener en omtale i bladet. Frivillige En af disse frivillige, som bør have en særlig tak med på vejen, er Jens Peter Møller, der har lavet lay-out for Eremitagen de sidste 2 sæsoner. Desuden står han bag klubbens design-manual. Jens Peter har ønsket at træde tilbage som lay-outer, men vi skylder ham som sagt en stor tak for de mange timers frivilligt arbejde og de mange gode idéer, som han har bidraget med. Sommeren er forbi, men måske venter der os en Indian summer med lune sensommerdage. Man har da lov til at håbe. Mari Anne Woll redaktør Forsidens foto: Bøgetræet ved 1. teested væltede i vinden, mens skydeegen står endnu Visdomsord fra golfens verden: Køb ikke en ny putter før du har prøvet at kaste med den! Prøv aldrig på at holde mere end 300 forskellige tanker i hovedet, mens du svinger.
Fra bestyrelsen 4 Banen På vores seneste bestyrelsesmøde deltog chefgreenkeeper Martin Nilsson. Han fortalte om strategien for banen og den øjeblikkelige status. Der var opbakning til den valgte strategi, hvor vi arbejder på at indføre mere robuste græssorter i greens. Hastighed på greens øges Martin Nilsson var som bestyrelsen ikke tilfreds med hastigheden på vores greens. Vi forventer stadig en løbende forbedring i takt med at de nye græssorter vinder indpas. Vores grens har været og er langsommere end sidste år. På baggrund af de gode vækstbetingelse vi har, er det blevet besluttet at reducere klippehøjden og øge frekvensen af vertikalskæring for at få hurtigere greens. Der er et fælles ønske fra Martin og bestyrelsen at forbedre kvaliteten og øge hastigheden på vores greens, vi vil derfor se på tiltag der kan sikre et bedre resultat i 2012. Den lovede udskiftning af sand i bunkers vil starte i sidste del af september. Økonomien Økonomisk set går det godt, vi haft pænt med greenfeegæster hen over sommeren, og samlet er vi lidt foran budgettet efter de første 7 måneder. Bestyrelsen forventer derfor, at resultatet for året følger budgettet. Skoven Vi har været i dialog med Skov og Naturstyrelsen og i løbet af efteråret bliver de træer der står lige foran indgangen til klubhuset fældet og hegnet mod syd og øst renoveret. Derudover vil vinduer og udhæng mod vest blive renoveret i den nærmeste fremtid. Reception For at sikre en bedre modtagelse af medlemmer og gæster arbejder bestyrelsen på at etablere en reception og butik i rummet hvor der tidligere var proshop fra sæsonstarten 2012. Bestyrelsen Alle lægger deres tørv på plads efter et perfekt indspil. Den korteste afstand mellem 2 punkter på en golfbane er en lige linje, som passerer midt igennem centrum på et meget stort træ.
Få din bolighandel ud af roughen Kontakt Nybolig Martin Frost for en snak om dine muligheder. Skal du købe eller sælge? Så er det En sag for Frost Nybolig Martin Frost Virum Torv 4 2830 Virum Tlf. 4583 1444
Ekstraordinær generalforsamling mandag 30. maj 2011. 6 Nedenstående er et stærk forkortet og redigeret referat, hvorimod det officielle referat kan findes på klubbens hjemmeside. Da regnskab for 2010 og budget m.m. for 2011 ikke blev godkendt på den ordinære generalforsamling i april, var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Handicappanel 84 stemmeberettigede medlemmer var mødt op, så det blev ikke et tilløbsstykke som i april. Jakob Arrevad blev valgt som dirigent for 22. gang, hvorefter formand Hans Ole Voigt på bestyrelsens vegne fremlagde en orientering med visioner og fremtidsplaner. Det lignede næsten en bestyrelsesberetning på en ordinær generalforsamling måske en slags generalprøve til næste forår. Som foreslået på generalforsamlingen i april har bestyrelsen nedsat et handicappanel, der indtil videre består af Ulla Junker Nielsen, Anne Mette Lolk, Urs Schuppli og Birgit Peitersen. Byggeriet Efter orienteringen var der stor spørgelyst blandt de fremmødte, der specielt spurgte til klubhusbyggeriet og renoveringen af materielgården. Flere udtrykte bekymring for greenkeepernes arbejdsforhold, men formanden forsikrede, at udskydelsen var sket efter dialog med personalet. Flere medlemmer Ligeledes drejede mange af indlæggene - både for og i mod - sig om bestyrelsens forslag om at øge antallet af medlemmer. Formanden nævnte muligheden for, hvis belastningen på banen bliver for stor, at stoppe den løbende tilgang, og derved reducere medlemstallet igen. Normen for en 18 hullers bane er omkring de 1200 medlemmer, og fra Skov og Naturstyrelsens side er der ikke begrænsninger for antallet af medlemmer. Tværtimod ønsker man, at Dyrehaven bruges af så mange som muligt. Derefter fremlagde kassereren det nye regnskab, der lignede det gamle, blot var konsulent honorarerne på kr. 1,249 millioner afskrevet. Regnskabet samt budget og
Generalforsamlingen 7 overslag blev godkendt ved håndsoprækkelse. Bestyrelsens forslag om at forhøje det nuværende antal af aktive betalende medlemmer fra 1125 (som vedtaget i 2005) til 1175 aktive betalende medlemmer fra 2012 blev ligeledes vedtaget ved håndsoprækkelse. Til slut blev Anna-Margrethe Nielsen hyldet med blomster og stående klapsalver som tak for hendes store arbejde som kaptajn for veteran holdet. MAW Anna-Margrethe flankeret af Søren Hartmann Du kan ramme en 50 meter bred fairway 10 % af tiden, men en tynd gren på 5 cm 90 % af tiden. Hvis du virkeligt ønsker at blive bedre til golf, skal du gå tilbage og begynde at spille i en meget yngre alder. Når du slår et forfærdeligt slag, fordi du kigger op, så kigger du helt sikkert ned igen præcist i det øjeblik, hvor du burde se efter bolden, hvis du nogensinde vil se den igen.
Banen af chefgreenkeeper Martin Nilsson 8 I denne artikel vil jeg skrive om vores greens og fairways og om efterårets to projekter på banen. Greenkeeperne går et travlt og tæt program i møde dette efterår. Sandet i bunkers skal udskiftes til noget forhåbentligt mere passende for Dyrehaven og permanente teestedsmarkeringer og nye afstandsmarkeringer skal forhåbentligt nedsættes. Derudover kommer de faste årlige opgaver: propprikning af greens/ forgreens og dybdeluftning af fairways. Efterår indvarsler også sæsonen for singleklipning af vores greens. Så vidt muligt forsøger vi at skåne greens og omgivelser for de tunge greensklippere. Det tager væsentligt længere tid at klippe greens med singleklipperne, men resultatet er bedre og sundere for greens. Efterår i august? Mens dette skrives er vi lige nået til midten af august og det føles allerede nu meget efterårsagtigt. Kun temperaturerne er stadig så milde så det giver mindelser om sommer. Højsæsonen i år har ikke været let. For centrum for al fornøjelse på en golfbane handler i sidste ende om spillekvaliteten på greens. Og vores greens har ikke haft en spændende sæson. Selvom DGU kan komme med undersøgelser, der viser at det kun er en lille gruppe af spillere, der sætter greens hastighed i højsædet er hastigheden på greens stadig det der gør en golfrunde rigtig sjov. Alle øvrige elementer på vores bane har haft en god og fremgangsrig sæson. Greens Hvorfor har greens så ikke været gode i år? Kort fortalt var de så slemt skadet af vinteren at det meste af forårssæsonen og forsommeren gik med at få græs tilbage på dem. Derefter var der for meget græs og vækst og selvom greenkeeperne har vertikalskåret og topdresset hyppigere end planlagt igennem hele sommeren og klippet lidt kortere, har det ikke givet pote. Er denne sæson så et tilbageskridt i forhold til plejestrategien? Spilmæssigt har vi haft en dårlig sæson, men agronomisk set er vi ikke gået tilbage. Det er de svage og uønskede græsser, der blev ramt i den forgangne vinter og vi har kun fået flere af de flerårige græsser. De ydre forhold ændrer sig ikke. Dansk golf er på vej mod en fremtid med færre hvis ingen pesticider. Det svampemiddel vi stadigvæk har til rådighed på greens lader meget tilbage i ønsket om effektivitet og gør derfor en mere aggressiv tilgang af plejen af greens meget farlig. I så fald ville vinterskader som i år mere være reglen end undtagelsen. Det gælder om at komme godt ud af vinteren og at få en god start. Da bygger man videre på noget af
Banen 9 Glemmer du, så husker jeg. Midten af 2. green var helt ødelagt efter vinteren. 2. green og fairway ser godt ud efter en sommer med masser af nedbør. kvalitet i stedet for at gå og reparere som vi har gjort i år. David Stansfield, klubbens agronom, hævder, at omfanget af denne vinters skader kommer til at være noget der hører fortiden til hvis vi fortsætter vores hidtidige plejestrategi. Spilkvaliteten kommer altså og bliver varig. Fairways Vores fairways har været fantastisk flotte hele sæsonen. Tætte og grønne. Fairways slap nådigt fra kong vinter uden mange spor af svampeskader - skader som mange andre klubber har lidt hårdt under i år. Et meget tørt forår kunne heller ikke nå at brænde dem af hvilket skyldes, at fairways er blevet væsentligt mere tørkeresistente takket være de seneste 2 års dybdeluftning. Dybdeluftningen, eller rettere jordløsningen, brækker sammenpresset jord op og giver plads til luft i jorden, hvilket igen giver plads til rødder at leve i og vand til at komme igennem. Nu nærmer den tid sig hvor fairways så begynder at degenerere. Det gør de hvert år og det medfører de samme spørgsmål hvert år: hvorfor klipper I så kort? Det er ikke andet end mudder derude. Vi klipper ikke for kort. Faktisk hæver vi klippehøjden og sænker antallet af gange vi klipper. De mudrede fairways opstår på grund af andre faktorer. I takt med, at sollyset og temperaturen aftager i sensommeren og efteråret, sænkes væksten af græsset og ukrudtet. Mens
Banen 10 5. fairway har en høj bestand af hvene og rødsvingel og har ikke så mange ormeskud 11. fairway består af grovere græsser og mere ukrudt og er plaget af ormeskud græsset for det meste er flerårigt og bare går i dvale i efteråret, men beholder sit dækken, visner ukrudtet bort for at komme igen til foråret. Det giver lidt bare pletter, men mest af alt en løsere tørv. Parret med en større regnormeaktivitet og vi har mange regnorme herude kommer fairways langsomt,men sikkert til at føles mudrede og tunge. Fra tid til anden er greenkeeperne tvunget til at køre ud og klippe fairways og resultatet er en mere eller mindre glittet overflade. Vi prøver at begrænse klipningen så meget som muligt og hen i oktober er det helt slut med at klippe. Fairways mudrede overflade i efteråret er altså et resultat af jordbundsforholdene og tørvens kvalitet. Hvad kan vi så gøre ved dette forhold og ønsker vi overhovedet at engagere os i et sådant massivt projekt? Ukrudtet og regnormene er skurkene. For os er det forbudt at sprøjte mod ukrudt og regnormemidler har været forbudt i mange år. Det virker også forkert at slå de små jordforbedrende væsener ihjel. Nogle klubber eksperimenterer med at topdresse og efterså for derved at skabe en mere tør og tæt overflade. Eftersåning virker som en mulig vej, da vi har gode eksempler på vores bane, hvor tørven er en meget god kvalitet. 5. fairway er god og tæt langt ind i vinteren. Den har en meget høj bestand af hvene og rødsvingel, mens f.eks. fairways langs skovgrænsen består af grovere græsser med meget
Banen 11 ukrudt blandet i. Lige nu hjælper vores årlige dybdeluftning gevaldigt på kvaliteten, men vi skal måske kigge på eftersåning af fairways om nogle år? Bunkerprojekt Alle medlemmer ved, at vores nuværende sand ikke fungerer, når der tilsættes en bestand hjorte. Sandet har haft mere end svært ved at sætte sig og kun den kontinuerlige forurening med jord og sten fra hjortenes natlige roderier er ved at stabilisere sandet. Der er faktisk medlemmer, der siger at sandet er begyndt at fungere! Igennem denne sæson har vi haft udlagt bunkersands alternativer på 9., 15. og 17. hul. Prøverne er blevet testet af jer golfere, af greenkeeperne, af vores agronom og af et internationalt godkendt laboratorium i Skotland. Det er ikke let for nogen parter at fastlægge hvilken sand der vil være den rigtige for os og vores bane. Men nu er et valg truffet (sandet på 9. hul) og greenkeeperne går stille og roligt i gang med at skifte sandet ud på alle banens 53 bunkers. Efterfølgende får sandet hele vinteren til at blive trampet i af hjortene og forhåbentligt er det bedre end det gamle. Bunkersand er ikke nemt. Banemarkeringer Efter snart flere sæsoners afventen er klubben nu blevet enige om hvilke banemarkeringer, der skal pryde banen. Det har været en lang proces. Mange faktorer har spillet ind: hulforløb, information, materialevalg og økonomi. Det er endeligt besluttet, at vores oprindelige bronze teestedsmarkeringer modificeres og genanvendes. Disse er unikke og meget flot udført så dem beholder vi. Til afstandsmarkeringer på fairways produceres nogle af en messinglegering. Disse ses på mange andre baner blandt andre Rungsted. Afslutningsvist er det blevet besluttet at fortsætte med vores kendte teemarkeringer af træ. Dem er specielt hjortene glade for. Såfremt markeringerne bliver klar i dette efterår sættes de i jorden af greenkeeperne. Greenkeeperne ønsker medlemmerne et forhåbentligt tørt og spilbart efterår. Vi ses på banen. Martin Hvis du er bange for at et fuldt slag kan nå op på green, men spillerne stadigvæk putter, kan du gøre ét af to: du kan straks shanke bolden kort af green eller vente til spillerne har forladt green og så toppe bolden halvvejs til green! Jo dårligere en spiller er, desto større er sandsynligheden for at han vil delagtiggøre dig i sine tanker om golfsvinget!
Den nye baneguide en anmeldelse 12 KGK har fået en flot ny baneguide synes vi selv, men hvad synes spillere fra andre klubber? Eremitagen, repræsenteret af redaktør og trykker, inviterede to gæster med ud at spille og under runden og bagefter på terrassen fik vi løbende kommentarer til guiden. Det er klart at klubbens egne medlemmer vil have svært ved at forholde sig objektivt, da vi jo alle sammen ved hvad vi plejer at slå fra forskellige steder på banen, men giver guiden de rigtige oplysninger for fremmede spillere? Vore gæster, Peter Kann (hcp 4,9) og John Gannon (hcp 5,0) fra Hjortespring Golfklub, har spillet banen flere Peter Kann (tv) og John Gannon studerer baneguiden gange bare i år, så de er altså ikke helt fremmede. De spiller og spillede en rigtig pæn gang golf, idet de begge gik omkring handicap! Det var måske baneguiden, som førte dem sikkert rundt? Meget godt Lad os tage det positive først! De var fulde af lovord for de flotte fotos flot forside og gode billeder af de enkelte huller. Netop forsiden giver præcist det, som er vores banes særpræg med beliggenhed ved vand, skov og slot. Den gamle baneguide levede slet ikke op til Danmarks klub nummer 1, sagde de. Den nye er derimod rigtig flot, en keepsake, noget, man vil gemme som et kært minde. Specielt fordi den historiske del (forfattet af Karl-Erik Jeppesen) er så interessant, at man har lyst til at sidde og læse den hjemme i fred og ro. Mængden af oplysninger (afstande m.m) på de enkelte huller fandt de også meget passende, men nogle af kommentarerne også lidt ligegyldige. Peter og John synes også, at det var en god idé at retningen til næste hul var angivet med pile i guiden. også lidt kritik Men som ægte anmeldere havde de også taget de kritiske briller på, hvilket mundede ud i en række spørgsmål. Disse spørgsmål har vi sendt direkte videre til den lille gruppe, som har været ansvarlige for baneguiden. Gruppen bestod af
Baneguiden 13 Birgit Peitersen som formand for Banekomiteen, Ina Agerbæk som formand for Turnerings- og handicapkomiteen, Jette Vinter som daværende formand for kommunikationskomiteen samt chefgreenkeeper Martin Nilsson. Klas Olsson var med på sidelinien med råd til spil på de enkelte huller. Her følger spørgsmål og svar. Spørgsmål til baneguiden i tilfældig rækkefølge: 1. Hvorfor er placering af banens afstandsmarkeringer ikke angivet i guiden? svar: For at undgå for mange pletter. De relevante mål findes i siderne. Vi undgår måske 3. Hvorfor er der brugt negativ skrift i den historiske redegørelse det er svært at læse. svar: her bliver vi jer svar skyldige. Måske skyldes det, at 3DEagle View plejer at lave dem således. 4. Hvorfor er der ingen billeder af klubhuset? svar: Vi vidste på daværende tidspunkt ikke, om husbyggeriet blev til noget. Derfor prioriterede vi fotos, der viste bane, beliggenhed og natur. 5. Hvorfor er vandhazard på hul 2 ikke angivet? Farven viser ikke vand. svar: Her er vi uenige. Vi har forsøgt med mange nuancer, dette var den bedste, hvis vi ikke skulle have klar blå, hvad den aldrig er. Der ligger rigtig mange forsøg bag. også, at spillere løber/ går frem for at finde afstandsmarkeringerne. 2. Hvorfor står tekst ang. drives på siden med approach og ikke med drive? svar: Begge sider slås op, hullet læses, man lægger sin spilleplan. Først derefter foldes, så man har hver del for sig, når man spiller hullet. 6. Hvorfor er out of bounds ikke angivet bag 1.green, langs 6., 7. og 17. hul? svar: Det står på scorekortet Vore to anmeldere var i øvrigt meget begejstrede for ændringerne på banen, som har givet et løft i form af flere udfordringer, specielt omkring greens. MAW
Historier fra dyrehaven Peter Liep sad i et træ og skød dyr 14 Skovens træer bugner af hemmeligheder. Sammen med skovens Torben Christiansen afkoder vi blandt andet, hvordan gangbesvær og magelighed betød, at der blev indrettet en jagtstol til Peter Liep i en stor eg på 3. hul. I dag får navnet Peter Liep de fleste til at tænke på varm chokolade med flødeskum efter en spadseretur en råkold dag i Dyrehaven. Velbehag lå heller ikke fjernt for navngiveren til gæstgiveriet, for i takt med at Peter Liep, der var skytte i Dyrehaven fra 1862 til 1888, blev ældre, blev han også temmelig kraftig og havde svært ved at komme rundt. Derfor fik han i 1880 erne indrettet til sit eget ly for regn og vind, mens han skød skovens vildt. Det var et anderledes ly, nemlig i et egetræ, som Peter Liep fik udhulet og forsynet med dørkarm og dør. Da Peter Liep blev pensioneret som skytte fik han lov at åbne udskænkningssted, som efter godt 130 år stadig er aktivt. Egen findes også stadig og er en del af den gruppe, der kaldes skydeegsgruppen. Det er den gruppe træer, der ligger til venstre for det store, gamle træ, der står og breder sin prægtige krone i dalen i venstre side af fairway på 3. hul til almen gene for golfspillernes andet slag. Skydeegen Hvis man ser ordentlig efter på træet i skydeegsgruppen kan man stadig se dørkarmen, der er hugget ind i træet. Hr. Liep ville dog næppe have fundet træet attraktivt at hvile sine mødige lemmer i, hvis golfbanen havde været anlagt på det tidspunkt. Han kunne jo selv være endt som bytte for golfbolde efter upræcise slag På en bænk i skovløberens have Inden du når til 3. hul skal du lige omkring 1. green. Her finder du i højre side af greenområdet et andet spændende træ. Det er et gammelt pæretræ, som indtil 1923 stod midt i haven til porthuset ved Rødebrohus og Chausseen. Hegnslinjen gik dengang langs kastanjerækken,
Historier fra dyrehaven 15 Tyske træer Der står to andre store træer ved 1. green, herunder et ahorntræ, som er importeret fra Europa. Træet er historisk på den måde, at det blev importeret i 1700-tallet af tyske Johan Georg von Langen, som har lagt navn til flere plantager i landet. Von Langen kom til Danmark efter invitation fra den danske konge, der ville organisere det danske skovbrug. Tyskeren tog ved den lejlighed en masse træer med. To x fem fingre Det andet træ er en spidsløn. Et gammelt dansk løvtræ, der ligner ahorn. Forskellen er, at spidslønnen har spidse blade, mens ahorn har let afrundede blade. Begge har fem fingre på et blad. som stadig ses i nordkanten af golfbanen mellem Hjortekær og Rødebrohus. Efter at skoven blev udvidet og porten flyttet, kom der også en golfbane. I dag hedder stedet Peter Wilhelms brændeplads når skovens personale taler sammen om, hvor de kan mødes. Navnet skyldes den sidste skovløber, der boede i huset. Peter Wilhelm har haft en brændeplads, hvorfra han solgte brænde. Det er ikke noget der står opført i historiske annaler, men sådan er det, forsikrer Torben Christiansen. I 1669 besluttede Kong Frederik III, at et område med bøgeskov skulle indhegnes og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. Desværre nåede kongen ikke at færdiggøre sit jagtprojekt inden sin død i 1670. Foto: Jan Dornonville De La Cour
Historier fra dyrehaven 16 Kong Christian V Til gengæld eskalerede planerne for jagtområdet markant, da sønnen Kong Christian V kom til magten. Christian V fik indhegnet 1600 hektar et område, der er otte gange så stort som golfanlæggene The Scandinavian og Lübker, der hver klarer sig med 200 hektar. I dag udgør Dyrehaven 1.100 hektar, hvoraf en meget beskeden bid har været golfbane siden 1899 med diverse udvidelser fra ni huller til 18 på den nuværende placering i 1928. Og hvilken golfbane. Tænk engang at få lov til at spille golf midt i en naturskov omgivet af 2.200 stykker kronvildt og træer som tæller fire generationer og er fyldt med eventyr og snur- rige fortællinger. En anden gang kan vi høre mere om hvidtjørnene, som er de rene kyllingelår for mosegrisene. Derfor forsvinder en halv snes stykker hvert år, og plantning af nye fra skovens side er ikke faldet heldigt ud. Nu udfordrer chefgreenkeeper Martin Nilsson lykken og skovens personale og planter nye tjørn Tuula Undall 40 medarbejdere passer 6.000 hektar skov fra Amager til Mikkelborg i nord, herunder Dyrehaven. 2.200 dådyr, krondyr og sikaer i Dyrehaven hjælper med til at sikre åbne landskaber. Fra november til april fodres dyrene, men ellers er de plæneklippere, så alt ikke ender i buske. Hver gang en spiller laver en birdie, er han nødt til efterfølgende at lave to triple-bogeys for at genskabe den fundamentale balance i universet. Hvis du vil slå et 7 jern lige så langt som Tiger Woods, skal du bare prøve på at spille kort af en vand hazard. Bunkers og vand hazarder tiltrækker bolden, mens fairways frastøder! Husk lige det!
BUUS JENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER din økonomiske medspiller... LERSØ PARKALLE 112 2100 KØBENHAVN Ø TELEFON 3929 0800 TELEFAX 3929 3088 E-mail: buusjensen@buusjensen.dk www.buusjensen.dk
KGK s danmarksmestre: Anette Peitersen 18 Det kræver tålmodighed at blive en god golfspiller Det nordiske mesterskab i 1983,, svarer Anette Peitersen lidt eftertænksomt, da jeg spørger hende, hvilken af de mange sejre hun er mest glad for. At blive nordisk mester var en helt speciel oplevelse. Måske fordi jeg ikke havde spillet særlig godt det år og skulle egentlig ikke have været med, men af en eller anden grund fik jeg dispensation. Og så vandt jeg oven i købet over Sveriges Liselotte Neumann i finalen. Det viser, at selvom man ikke lige er på Anette på besøg sommeren 2011 toppen, kan man godt komme igen. Vi sidder i klubhuset på en af sommerens mange regnfulde dage. Anette er med mand og børn på en uges sommerferie hos forældrene Birgit og Erik Peitersen. En uge, mere bliver det ikke til, så tilbage til USA og på job igen, mens børnene skal på Summercamp. Tavlerne i klubhuset vidner om Anettes talrige sejre i klubmesterskaber og klubbens store turneringer. Dertil skal lægges de mesterskaber hun har vundet herhjemme og i Norden. Anette var i 80 erne også fast deltager på de danske VM og EMhold, der opnåede store resultater. De første år 7-8 år gammel begyndte jeg at tage med mine forældre herud på banen i Dyrehaven, men kom først rigtigt i gang da jeg var 12-13 år. Da begyndte jeg at spille på den lille bane og det var alle tiders. Samtidig begyndte jeg at gå til juniortræning hos Sprinter og Neser. Specielt Sprinter lærte os juniorer meget. Jeg vil nærmest sige, at han legede golfen ind i os. Lavede små sjove konkurrencer osv. Ingen tror at Sprinter kunne lege, men han lavede ikke andet med os. Han legede teknikken ind. Da jeg blev 14 år begyndte jeg at kunne slå relativt langt og når du rammer bolden godt, er det selvforstærkende, så jeg blev for alvor bidt af spillet. Om sommeren spillede min bror Claus og jeg meget på Sct. Knuds i Nyborg, hvor mine forældre havde købt sommerhus tæt ved banen. Vi var jo ikke så mange juniorer
KGK s danmarksmestre 19 dengang. Til træningen var vi højst 20 og når vi gik ud og spillede måske 2-4 hold. Der var kun få piger, så jeg spillede mest med drengene: Min bror og Niels Thygesens drenge. Tina Pors var medlem et par år og i den periode spillede vi meget sammen. I 1978, 14 år gammel, blev Anette klubmester for første gang og samme år tog hun også juniormesterskabet. Jeg husker, at jeg slog netop Tina Pors. Det var sjovt at vinde over en, der var bedre end en selv og et par år ældre. Derefter begyndte jeg at spille nogle af de store 72-hullers turneringer rundt om i landet. Siden kom jeg på landsholdet, og så vandt jeg DM. Vi var 3-4 piger der kæmpede om mesterskabet, Tina Pors, Merete Meiland og Mette Brandt Andersen, er dem jeg husker bedst. De var i øvrigt alle mine landsholdskammerater gennem flere år. Selvom det startede som en leg, lå der træning, træning og atter træning bag Anettes mange resultater. Næsten hver dag efter skoletid cyklede Anette på golfbanen og trænede. Det kræver en vis portion tålmodighed at blive en god golfspiller, for der skal trænes meget, siger Anette, der fik hjælp og gode råd af både Sprinter og Neser, hvad enten hun stod og trænede indspil, bunkerslag eller de lange slag. Pas på du ikke taber køllen på toppen, eller husk at dreje skuldrene, kunne Sprinter lige bemærke, når han gik forbi på træningsbanen. Beskriv dit første DM? Det var i 1980 på Sct. Knuds i Nyborg min anden hjemmebane. Dengang spillede man alene om DM i hulspil, en matchform jeg holder meget af. Måske fordi den ligger godt til min psyke, at koncentrere mig og på landsholdet i 1987 gå målrettet efter tingene. Sådan arbejder jeg for så vidt stadig i mit job som revisor. Hvad var din første internationale oplevelse? Jeg havde spillet en del turneringer i Norge og Sverige, men Europamesterskaberne i Wien i 1981 var en særligt spændende oplevelse. Året efter blev jeg Danmarksmester herhjemme.
KGK s danmarksmestre 20 Siden spillede jeg en række tur-neringer i udlandet, bl.a. blev Tina og jeg invi-teret til Torino af Fiat et par år i træk. Det var en turnering Fiat sponsorerede for klubmestre og runnersup fra mange forskellige lande. Det var både spændende og sjovt, for vi kendte jo flere af de Anette modtog Den Gyldne Golfbold to gange. I 1981 og 1983. Her blev hun hyldet af sin bror, Claus og træneren gennem alle årene, Henning Sprinter Kristensen. andre, bl.a. fra Norge og Sverige. Så deltog jeg i VM i Hong Kong og Venezuela, og et år deltog vi også i en turnering i Brasilien, hvor vi den sidste uge boede hos en dansk familie. Så vi fik set lidt mere af landet end bare golfbanerne. Uddannelse Anette gik i gymnasiet i den tid da hun rejste en del til de store udenlandske turneringer. Lærerne var meget flinke og accepterede, at jeg rejste en del. Jeg kan huske, at der var et fag, jeg tror det var biologi, hvor der gik en måned, før jeg overhoved viste mig til timen. Men jeg havde læst mine lektier. Mine venner og klassekammerater syntes det var spændende. De spillede ikke selv golf, men læste om det i avisen eller så det på TV. Anette deltog nogle år i træk i en stor juniorturnering, Orange Bowl i Miami, og da hun blev 18 fik hun et fuldt scholarship på Florida International Universitet, hvor hun læste et år, og samtidig var med på universitetets golfhold. Det var meget lærerigt. Vi havde timer om formiddag og træning om eftermiddagen og så læste vi lektier om aftenen. Jeg var den eneste dansker, men fik aldrig tid til at have hjemve. Efter året i USA kom Anette hjem igen, men kun for en stund. Året efter var hun tilbage for at studere videre og mødte da sin mand, Kevin Gosselin. Så hjem til Danmark kommer hun nu kun på familiebesøg. I dag er familien forøget med datteren Kellie, 10 år og sønnen Daniel, 8 år. I 1986 blev hun Bachelor of Business Administration and Management. I 1990 tog hun MBA, Inter-
KGK s danmarksmestre 21 national Business Certificate med Outstanding Academic Achievement Award, I 1997 Master of Accounting, og I 1997 CPA. Hvordan bruger du dine golferfaringer i dag? Jeg får ikke spillet så meget golf, men jeg har stor glæde af det spillet har lært mig både på det psykologiske plan og forretningsmæssigt. Jeg bliver ind i mellem inviteret til at spille golf I 1981 vandt Københavns Golf Klub det første officielle DM for klubhold. Det bestod af (fra venstre) Anette Peitersen, Susanne Kristensen, Mette Valentin og Anette Hagdrup. Både Anette Peitersen og Mette Valentin var oven i købet Danmarksmestre. i forbindelse med mit arbejde og folk bliver tit meget imponeret af mit spil. Det er jeg jo lidt stolt af. Når børnene bliver større vil jeg gerne tage golfen op igen. Vi har en golfklub 4-5 kilometer fra, hvor vi bor, og her tager børnene og jeg hen engang i mellem og slår lidt bolde, men desværre er der ingen par 3 bane. Min mand har også været med, men han vil helst løbe, så det er blevet vores familiesport, foruden fodbold. Jeg er nemlig frivillig træner på børnenes lilleputhold. Dit bedste golfråd? Det er: Hold bolden i spil. Brug et ekstra slag, hvis du kommer i vanskeligheder, men hold altid bolden i spil, slutter Anette idet hun tilføjer: Det er i øvrigt et af de mange råd jeg fik af Sprinter. Anettes Golf-CV: 1980: DM i hulspil. Det åbne skandinaviske amatørmesterskab for hold sammen med Tina Pors, Lotta Schmidt og Merete Meiland. Sølv ved EM for juniores 1981: DM i hulspil. DM i slagspil. Dansk Idræts Forbunds første officielle DM for klubhold sammen med Susanne Kristensen, Annette Hagdrup og Mette Valentin Madsen. Den Gyldne golfbold for The Tripple. 1982: Det åbne skandinaviske amatørmesterskab for hold sammen med Tina Pors, Merete Meiland og Lise Eliasen. 1983: Det åbne skandinaviske amatørmesterskab. 1985: DM hulspil. 1987: DM slagspil. I alt 5 individuelle Danmarksmesterskaber. Annette Suhr
To af vore gamle vandrepokaler fylder 100 år i 2011 22 Eremitagepokalen Eremitagepokalen er en af Danmarks ældste golf-vandrepræmier. Den har været evigt vandrende i Københavns Golf Klub siden 1911,hvor den blev skænket klubben af Frederik Hegel, der var en af Danmarks bedste golfspillere i 3 årtier. Han var Sir Alan Johnstone Cup Den er Danmarks ældste vandrepokal i golf. Pokalen blev skænket af den engelske minister, Sir Alan Johnstone, da han i 1910 forlod sin diplomatpost i København. Der har været spillet om denne pokal siden 1911. Danmarksmester utallige gange og har blandt andet også vundet de åbne belgiske mesterskaber. Frederik Hegel var fra 1925 1930 formand i KGK. I Eremitagen nr. 9 dec. 2009 blev Frederik Hegel præsenteret i Karl Erik Jeppesens første artikel i serien KGKs Danmarksmestre. Eremitagepokalen blev indtil 1989 spillet som en handicapturnering og var for både herrer og damer. Siden 1990 er pokalen blevet spillet fra scratch og er kun for herrer. Det er en sub-eliteturnering. Det er en hulspilsturnering, der i starten blev spillet såvel forår som efterår, men nu spilles den kun én gang om året. Jette Vinter
Turneringsresultater april august 2011 23 Royal Unibrew Åbningsturnering (flagspil) A-rækken 16.april: 1 Lars Honoré (i hul på 18.) 2 Kasper Becker Steffen (i hul på 17.) 3 Thomas Poulsen (2 cm fra hul på 17.) 4 Eva Trosborg (3 cm fra hul på 17.) 5 Søren Brøndholt Nielsen (10 cm fra hul på 17.) Copenhagen Best Ball Richard sammen med alle vinderne Copenhagen Best Ball, hosted by Richard 7. maj 1 Lars Honoré og Martin Frost (46 p) 2 Torben Friis Møller og Lis Urhammer (45 p) 3 Martin Warner og Thomas Sander (45 p) Lars Honoré, nåede helt til 18. hul B-rækken 17. april: 1 Bodil Koch (drive på 19.) 2 Anne Stryhn (uden for green på 18.) 3 Lars Henrichsen (på 17. green) 4 Mikhail Hansen (ned af bakken 17. fairway) 5 Lillan Nielsen (på bakketoppen 17. fairway) De øvrige vindere var: Anne Mette Nørlund Rosenstand og Christian Rosenstand Karen Munk Christensen og Henrik Holmblad Niklas Moe og Søren Moe Eva Trosborg og Carsten Buhl Frederiksen Jytte Werdelin og Stig Werdelin Annette Suhr-Jensen og Karl Erik Jeppesen Søren Fogelstrøm og Jeff Riegels Frederik Fehrn-Christensen og Thomas Rindom Povl Bayer Knudsen og Karen Klinkvort
Turneringsresultater 24 Henrik Fromberg og Anne Fehrn-Christensen Nils Winther og Mihoko Winther Ina Agerbæk og Steen Høgenhav Peter Mogensen og Lillan Nielsen Mona Andersen og Bo Sørensen Jette Vinter og Tove Nielsen B-rækken: 1. Bodil Møller Nielsen / Poul Møller Nielsen (34 p) 2. Christian Petersen / Frank Petersen (33 p bedst på sidste 9) 3. Henrik Voigt / Jane Voigt (33 p) Åben Herredag 26. maj (åben turnering Stableford, sponsor: Ballantines) A-rækken: 1. Henrik Mark Nielsen, KGK 2. Kenneth Sørensen, Brøndby Golfklub 3. Mads Grønbek, Furesø Golfklub 4. Peer Andersen, Simon s Golfklub 5. Gunnar Hansen, Rømø Golfklub 2 x Høgenhav var tilfredse med dagen Generationsturnering 15. maj: (åben turnering, foursome Stableford, sponsor: Chat-board) A-rækken: 1. Steen Høgenhav / Nicolai Høgenhav (37 p) 2. Karina Bach Elgaard / Poul Elgaard (35 p, bedst på sidste 9 3. Andreas Ravn / Christian Ravn (35 p) B-rækken: 1. Morten Frederiksen, Egedal Golfklub 2. Lars Winther Larsen, KGK 3. Martin Nielsen, Nivå Golfklub 4. Flemming Tjäder, Værløse Golfklub 5. Ib Thykjær, KGK Sprinter Cup 2. juni (åben turnering, Stableford, sponsor: Kop & Kande, Charlottenlund)) 1. Anette Harmsen 2. Christian Rosenstand 3. Helen Ingberg Henriksen - Solrød 4. Vivian Hallstein 5. Eva Sonnerup - Søllerød 6. Ole Märcher - Ishøj
Turneringsresultater 25 En glad Anette Harmsen, sammen med de andre præmiemodtagere. 7. Ingelige Randow 8. Søren Fogelstrøm 9. Rasmus Jacobsgaard - Søllerød 10. Michael Infeld 11. Mikhail Hansen Scratchpræmie - Christian Rosenstand Stokkeruppokalen 4. juni (36 hullers slagspil fra back tee med handicap) 1. Karin Jürgensen netto 137 (153) 2. Christian Tage Hansen 138 (150) 3. Søren Brøndholt Nielsen 139 (153) Brutto: Chr. Tage Hansen brutto 150 Karin og Chr. Tage efter 36 velspillede huller Provinsklubbernes Jubilæumspokal 5. juni(invitations-parturnering best ball, sponsor: Lederne) 1. Christian Rosenstand/ Anne Mette Rosenstand 46p 2. Poul Bayer Knudsen/ Marie Burlund 45p 3. Jette Vinter/ John Gross 43p Karin og Chr. Tage kvalificerede sig til shoot-out Glade vindere og sponsorer
Turneringsresultater 26 Ægteskabspokalen 11. juni (greensome Stableford, sponsor: Kjeld Moltke-Leth) 1. Beatrice og Nils Erik Lorenzen 35p 2. Eva og Ole Bramsnæs 35p 3. Annette Suhr-Jensen og Karl Erik Jeppesen 34p 4. Anette og Ole Harmsen 33p Scratchpokalen: Annette Suhr-Jensen og Karl Erik Jeppesen fra handicap 12 Åben Damedag 16. juni (Stableford, sponsor: Superbest Jægersborg Allé midtpunkt) A-rækken 1. Liselotte Schmidt 2. Vivian Hallstein 3. Ina Agerbæk 4. Anette Harmsen 5. Inger-Lise Gulmann B-rækken 1. Margit Friis 2. Anne Stryhn 3. Zille Mærsk 4. Jette Fabrin 5. Ingelise Randow En bold, som du kan se i rough på 50 meters afstand, er ikke din! Hvis der er en bold på kanten af en bunker og en bold i bunkeren, så er det din bold i bunkeren. Hvis de begge er i bunkeren, så er det din, som ligger i et fodaftryk. Det er lettere at stå op kl. 6 for at spille golf end kl. 10 for at slå græs.
27 6. Inge Løth 7. Didi Buhl Møller 8. Liselotte Jensen Midtvejsturneringen 18. juni (holdturnering, Hallington) 1. Ina Agerbæk, Michael Blach, Anne Mette Rosenstand Eremitagepokalen 25. juni (åben turnering 36 hullers slagspil fra back tee, scratch) Og endeligt et hængeparti fra efteråret 2010 udskudt på grund af den tidlige og langvarige vinter: Efterårs Fourball 2010 (hulspil fourball bestball med handicap) Vindere: Ole Harmsen og Steen Høgenhav Runners-up: Michael Friis og Thomas Bjerregaard 1. Christian Tage Hansen 2. Michael Christiansen 3. Georg Kirkeskov 3. Frederik Vincents 5. Simon Dohn 5. Kasper Biel Christian Tage med pokal og gavekort Endelig - efter 3 måneders udsættelse p.g.a. sneen kunne Ole og Steen hjemføre sejren efter en god match mod Michael og Thomas
Vore svenske venskabsklubber 28 KGK var på besøg i pinsen i Falsterbo Golfklub søndag den 12.6. Desværre tabte vi, men vi havde en dejlig dag med sol og godt vejr. Vi mindes dog stadig den dag for nogle år siden, da det regnede og sneede hele vejen rundt! Lunds Akademiska Golfklub var på besøg på Eremitagen søndag den 19. juni. 13 svenske par havde fundet vej over Sundet og nød sikkert vores gæstfrihed, selvom vi var så uvenlige at vinde over dem. En af de danske sejre blev hjulpet godt på vej, da Anette Harmsen lavede hole-in-one på 12. hul. I øvrigt Anettes anden hole-in-one (første var i Kalundborg). Lillemor og Anette Stemning på terrassen i Falsterbo... og i Dyrehaven
Han vil altid være bedre 29 Klas Olsson rangerer i absolut topklasse som underviser i golf. Om vinteren, når du har pakket golfkøllerne væk, flyver han blandt andet på efteruddannelse i USA hos trænere, som tourspillerne tigger for at blive undervist af. En ting er at være golftræner, en helt anden at være Teaching Pro på det allerhøjeste niveau, Golf Association), der har arbejdet sig op på TP5. Den ene er Klas Olsson. Han er ikke kun et talent som underviser, men har desuden en ambition om at have den bedste mulige baggrund for at kunne lære fra sig. Derfor forlader han hver eneste vinter - og i ugevis sin familie for at dygtiggøre sig i USA. Men det kommer dig til gode, når du får undervisning af ham i KGK. Gennem mange år har den professionelle golfverden (Læs: PGA og DGU) opfordret stærkt til, at trænerstanden i Danmark hele tiden skal dygtiggøre sig. Hvad nytter det, at der kommer golfspillende naturtalenter, hvis ikke trænerne ved, hvordan de skal håndtere talenterne? der er TP5. I Danmark er det kun tre (!) af de mere end 300 medlemmer af PGA (Professionel Masser af points Derfor har PGA siden 1. januar 2005 givet deres medlemmer point efter hvor meget uddannelse de har, og hvor meget efteruddannelse de gennemfører. Det sker efter en model skabt af PGA s of Europa. Hvis et medlem af PGA ikke har deltaget i et PGA godkendt kursus indenfor en periode af tre år vil der ikke blive givet point til medlem-
Klas 30 met. Det kunne man måske være ligeglad med, men der skal for eksempel høstes mindst 400 point for at en Teaching Pro kan ansætte en elev. Hvis Teaching Proen deltager i et seminar med afsluttende prøve, så kan der hentes yderligere 10 point pr. dag dog maksimalt 50 point. Det kræver derfor en indsats at komme på TP1, der er det laveste niveau til alle de Teaching Proer, der har mellem 150 og 999 point. Afstanden er imidlertid mere end tydelig til Klas Olsson på det øverste niveau, hvor der minimum skal være optjent 3.750 point for at man kan sætte et eftertragtet TP5 ud for sin titel på visitkortet Mere lærdom Lysten til ekstra uddannelse har aldrig ligget fjernt for 40-årige Klas Olsson. Siden han gennemførte sin basale PGA uddannelse i 1991 i Sverige, har han hvert eneste år søgt at blive endnu bedre. Han har en helt klar filosofi: Hvis du holder op med at ville blive bedre, så holder du op med at være god, siger Klas Olsson. 10 år med rock, børn og KGK Det var i 2003, at den svenskfødte Klas Olsson med det perfekte danske sprog, blev hentet til opgaven som Head Pro i KGK. For klubben var det en klar gevinst at få Klas ind, og for ham selv var det en gevinst på flere måder. Jobbet som Head Pro i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg var han bestemt også glad for, men der blev unægtelig en lidt kortere køretur i Vol- med familien i Thailand voen, når han skulle hjem til familien i Ljunghusen fra KGK. Glæden holdt også, selv om han så fik mindre tid til at lytte til Wilmer Kryss et svensk rockband, som han i den grad er så vild med, at han har købt nummerpladen Wilmer X og døbt sønnen Wilmer Der er stadig nogle, som spørger om jeg aldrig bliver træt af den lange køretur hjem. Men jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har haft færre kilometer hjem fra arbejde end de seneste 10 år. Jeg bruger tiden i bilen til at forberede mig til dagens opgaver, når jeg kører mod KGK. Når jeg kører hjem gør
Klas 31 jeg dagen op. Når jeg så træder ind ad døren derhjemme, er jeg klar til at være sammen med min familie, siger Klas. Udover hustruen Agneta, som er tandlæge, tæller familien også 10-årige Wilmer og 9-årige Julia. Familien er krumtappen i Klas Olssons liv, men det forhindrer ham ikke i at ville vide mere, som han kan give til dig. Når træningsbanen i KGK lukker for sæsonen, går der således ikke længe før Klas sidder på et fly over Atlanten på vej til USA - nærmere bestemt til Dallas. Klas og Tiger Gennem 10 år var det Hank Haney, som stod for efteruddannelsen af Klas Olsson. Altså den samme Hank Haney, der gennem de mange Klas og træningsflittige Christian Baunsøe succesrige år var Tiger Woods personlige træner. Hank Haney valgte at forlade Tiger Woods, og han har desuden overladt sit akademi til Tim Cusick, som har været hans 1. assistent gennem 15 år. Derfor er det i dag Tim Cusick, der træner Klas Olsson, så han bedre kan træne dig. Jeg ser det bestemt ikke som nogen ulempe, at Tim har overtaget jobbet. Han er utroligt dygtig, og vi har gennem årene udviklet et personligt venskab. Lige så tit Tim er i Europa kommer han på besøg hos mig også i KGK, siger Klas. Nogle af de teknikker, som Tim Cusick arbejder meget seriøst med, ligger omkring kommunikation. Det optager Klas Olsson meget. Hvad nytter det, hvis jeg står med en elev, som jeg vil have til at gøre noget, og jeg så ikke evner at forklare det, så eleven forstår hvad jeg mener..? Det er utroligt vigtigt, at budskabet afleveres på modtagerens forudsætninger, og da vi alle er forskellige, er det derfor også nødvendigt at kunne variere sin kommunikation, siger Klas Olsson. Tidligere underviste golftrænere basalt i de fem boldflugtveje. Sådan forholder det sig ikke længere efter
Klas 32 at Trackman kom på markedet. I dag ser vi meget mere på, hvordan køllen eller jernet træffer bolden. Det er det vigtigste parameter for, hvordan bolden flyver, siger han. Og på spørgsmålet om hvilket slag på golfbanen der er det vigtigste kommer det prompte fra Klas Olsson. Det næste! Tuula Undall Fakta om Klas Olssons uddannelse: - Højere Træneruddannelse, PGA SWEDEN - Certificeret Kommunikolog - Specialistuddannelsen i Elite og Coaching, PGA SWEDEN - Specialistuddannelse i Pædagogik, PGA SWEDEN - Specialistuddannelse i Shopdrift, PGA SWEDEN - Swedish Golf Teams Landsholdstræner uddanelse, SGF SWEDEN - Coach uddannelse - Styrketræningsinstruktør - 10 årigt samarbejde med Hank Haney - Uddannelsesansvarlig i PGA Danmark Herudover har Klas Olsson gennemført et ocean af kortere kurser på mellem 1 og 7 dage. De foranstående uddannelser har været af en varighed på mellem 2 og 24 uger. Klas med Byron Nelson (en legende i amerikansk golf)
Handicapregulering 33 Hvis man lytter til snakken på terrassen, får man hurtigt indtrykket af, at de fleste golfspillere har det bedst, hvis den nys overståede golfrunde er endt med en score nogenlunde svarende til spillerens handicap. Det er derfor en god ting, hvis man sørger for at ens handicap løbende reguleres. Det sker automatisk, når man deltager i tællende turneringer, eller hvis man spiller EDS og indleverer scorekort. EDS eller Ekstra Dags Score giver som bekendt mulighed for, at man - udover at spille tællende turneringer - en gang om ugen kan indlevere scorekort fra private runder til regulering også i opadgående retning. I Medlemsbogen er reglerne for EDS nærmere beskrevet. I særlige tilfælde kan uheld eller sygdom bevirke, at man ikke længere kan spille med samme styrke som tidligere. Så har man mulighed for at anmode handicapkomiteen om en ekstraordinær regulering. Den lokale komite har mulighed for at foretage mindre ændringer. Større ændringer og ændringer for golfspillere i handicapgruppe 1, 2 og 3 (dvs. spillere med hcp. på 18,4 og derunder) kræver forudgående godkendelse fra DGU s handicapkomite. Hvordan behandler handicapkomiteen så henvendelser om ændring af hcp. Ja, vi ser på begrundelsen som oftest sygdom eller uheld. Derudover ser vi på, hvordan spilleren hidtil har spillet dvs. vi gennemgår spillerens scorearkiv. Og her får vi en gang imellem problemer. I nogle tilfælde oplever vi, at der igennem flere år ikke har været foretaget reguleringer. Spilleren har altså hverken deltaget i tællende turneringer eller spillet EDS. I sådanne tilfælde er vi, for at få et indtryk af spillerens formåen, nødt til at anmode om at få et antal typisk 3 scorekort for at få et indtryk af spillerens aktuelle styrke. Disse scorekort vil derefter kunne medtages i vurderingen, men det må dog understreges, at de ikke kan erstatte et ajourført scorearkiv. Derfor skal der fra handicapkomiteen lyde en kraftig opfordring til alle om løbende at sikre, at handicappet ajourføres gennem deltagelse i turneringer eller ved at spille EDS. Handicapkomiteen i KGK Uanset hvor dårligt du spiller, er det altid muligt at spille endnu dårligere! En golfmatch tester din dygtighed over for modstanderens held.
Hovedstadsmatch 2011 34 Siden 1938 har de nordiske hovedstæder kæmpet om en pokal udsat af et af kongehusene eller den finske præsident. I år foregik matchen i Helsingfors i dagene 15. -17. juli, hvor vi kæmpede om Kronprins Haakons Pokal. Nyt stærkt hold Det var anden gang undertegnede var med, og denne gang som holdleder. Klubben var besluttet på at stille det stærkest mulige hold denne gang, for nu skulle pokalen tilbage til Eremitagen. Holdet bestod af Karin Jürgensen, Oliver Oppenhagen, Christian Tage Hansen og undertegnede. Efter fredagens prøverunde mødtes vi alle til middag (fire forskellige salater) og allerede her mærkede de unge traditionerne ved præsentationen af holdene og den efterfølgende lodtrækning. Vi skulle lægge ud lørdag morgen mod de finske hjemmebanefavoritter og lørdag eftermiddag mod Oslo. Efter lidt ekstra mad på hotellet var vi klar til lørdagens to matcher. Matchen mod Helsingfors endte 2 2, Christian Tage og jeg vandt, samme resultat fik vi mod Oslo hvor Karin og Oliver vandt. En rigtig god dag hvor vi alle prøvede at vinde. Under den store gallamiddag i klubhuset underholdt spillerne med sang og vittigheder; en helt utrolig stemning og gode venskaber blev opbygget i løbet af aftenen og den efterfølgende rundtur i Helsingfors, hvor vore værter viste rundt. Alle klubber havde mulighed for at vinde po- kalen: Oslo havde 5 sejre, København og Helsingfors 4 sejre og Stockholm 3 sejre. (fra venstre)christian, Karin, Oliver og holdkaptajnen Carsten Afgørelsen om søndagen Inden vi gik i seng lovede vi hinanden at slå Stockholm 4-0 søndag morgen, men vi var så stadig afhængige af resultatet af den anden match, men vi kunne så ikke gøre mere. Søndag morgen på første tee var meldingen fra de unge klar. Hvis jeg bare kunne vinde min match, så slog vi Stockholm 4-0. Vi gjorde det alle, og det var ikke små sejre, Stockholm blev blæst omkuld, og heldigvis endte matchen mellem Oslo og Helsingfors 2 2. En stolt holdleder med nogle meget stolte medspillere kunne løfte pokalen og tage den med hjem, hvor den nu kommer til at stå i klubhuset indtil næste år hvor Stockholm er vært. Carsten Jensen