VEJLEDNING OM BØRNETILSKUD

Relaterede dokumenter
Vejledning om Børnetilskud

Vejledning om Børnetilskud

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger


Kapitel 1. Anvendelsesområde

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Kapitel l Almindelige bestemmelser

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx om tilskud til udvekslingsophold

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse

Regler om økonomisk fripladstilskud 2019

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling)

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 4. februar 2011 om takstbetaling for pædagogisk udviklende kommunale dagtilbud til børn i førskolealderen.

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

18. september 2006 EM 2006/034. Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx xx om offentlig hjælp

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Kapitel 1. Tilskudsformer og understøttende aktiviteter

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering

Hvornår skal børne- og hustrubidrag beskattes?

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold

Til samtlige kommuner, m.fl.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. december 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

GL2_da_ Ansøgning om opholdstilladelse i Grønland som medfølgende familiemedlem

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Bekendtgørelse om plejefamilier

Helhedsorienteret sagsbehandling

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

Ansøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2018/2019 Et partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen

Bekendtgørelse om plejefamilier

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2016 om tilskud til efterskoleophold i Danmark

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

KEN nr af 01/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Orientering om udskudt pension

Pensionsmeddelelse - folkepension

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af xx. xxx 2019 om tilskud til efterskoleophold i Danmark

Ansøgningsskema til ældrechecken 2019 (den supplerende pensionsydelse)

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Vejledning om aftaler om børnebidrag

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

Ansøgningsskema FO2_da_031016

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

Udkast. 18. november Ekstern høring J. nr

Bekendtgørelse om administration af godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Vejledning alderspension

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Landstingets Familieudvalg har ved brev af 9. oktober 2009 anmodet om svar på en række spørgsmål vedrørende behandling af forslag EM 2009/98.

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

ANSØGNING OM STATSLIG ELEVSTØTTE

Dækning af merudgifter

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til

retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Bekendtgørelse om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Transkript:

VEJLEDNING OM BØRNETILSKUD 1. Indledning. Pr. 1. januar 1997 træder Landstingsforordning nr. 11 af 31. oktober 1996 om børnetilskud og en ny bekendtgørelse om børnetilskud i kraft. Landstingsforordningen om børnetilskud indeholder en ændring af børnetilskudsordningen, således at børnetilskud fremover bliver udregnet gradueret efter den skattepligtige indkomst i senest kendt indkomst år. Børnetilskudsåret følger kalenderåret. Børnetilskud udbetales efter den ny forordning til børn under 18 år. Børnetilskud skal bruges til barnets forsørgelse. Børnetilskuddet udbetales på baggrund af den skattepligtige indkomst hos den eller de "forældre" barnet bor hos. "Forældre" inkluderer her ægtefæller, samlevere samt plejeforældre til privat anbragte børn. Børnetilskuddet udbetales som udgangspunkt til forældrene, men kan udbetales til plejeforældre, der har gyldig plejetilladelse. Børnetilskuddet kan i visse tilfælde endvidere udbetales delvist til børn, der er fyldt 15 år. I finansloven for 1997 er følgende beløbsstørrelser indsat: Skattepligtig indkomst: Børnetilskudsstørrelse, for hele 1997, kroner: 0-130.000 kr. 4.860 kr. (1.215 kr. pr. kvartal) 130.001-180.000 kr. 3.240 kr. ( 810 kr. - " - - " - ) 180.001-280.000 kr. 1.620 kr. ( 405 kr. - " - - " - ) 280.001 kr. og derover 0 Som bilag til vejledningen vedlægges forslag til instruks om udbetaling af børnetilskud, forslag til ansøgningsskema, samt forslag til standardskrivelser. 1

Indholdsfortegnelse: 2. Hvilke børn kan tildeles børnetilskud. S. 3 a. Formelle betingelser. b. Fortolkning af de formelle betingelser. 3. Hvilken indkomst skal lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud. S. 4 a. Hvilke indkomster lægges til grund. b. Hvis indkomster lægges til grund. 4. Hvornår skal forventet indkomst lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud. S. 5 a. Hvornår er en indkomst væsentligt og varigt nedsat. b. Hvornår er en indkomst ikke varigt nedsat. c. Flytning til Grønland. 5. Hvordan opgøres en forventet indkomst. S. 6 6. Udbetaling af børnetilskud. S. 6 a. Hvordan foregår udbetalingen. b. Hvem skal tilskuddet udbetales til. 7. Særlige udbetalingsregler. S. 7 a. Betingelser for anvendelse af særlige udbetalingsregler. b. Udarbejdelse af betalingsoversigt i forbindelse med særlige udbetalinger. 8. Hvordan og hvornår ansøges der om børnetilskud. S. 9 a. Hvor skal ansøgning indgives. b. Hvornår skal der ansøges. c. Oplysningspligt. 9. Administration, tilbagebetaling, m.v. S. 11 a. Administration og tilbagebetalingskrav. b. Finansiering. c. Klagevejledning. 2

2. Hvilke børn kan tildeles børnetilskud. a. Formelle betingelser. Der kan tildeles børnetilskud til børn, såfremt 1) barnet er under 18 år, og ikke forsørges direkte af det offentlige, 2) barnet har hjemkommune i Grønland, jfr. forordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, og at den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, 3) barnet eller den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt enten har dansk indfødsret, eller i henhold til internationale aftaler er berettiget til at modtage sikringsydelser i Grønland, eller at såvel barnet som den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har haft bopæl i Grønland det seneste år, 4) barnet ikke af det offentlige er anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge, og 5) barnet ikke har indgået ægteskab. b. Fortolkning af de formelle betingelser. Tilskuddet bortfalder ved udløbet af det kvartal, barnet fylder 18 år. Et barn anses som forsørget direkte af det offentlige, enten i tilfælde af, - barnet ingen forsørger har, d.v.s. barnet er forældreløst, - barnet selv har fået børn, eller - barnet er gravid, og barnets forældre ikke længere betaler bidrag, forældrebetaling eller forsørger barnet direkte, samt - det offentlige enten via reglerne om hjælp fra det offentlige eller via reglerne om hjælp til børn og unge udbetaler forsørgelseshjælp til barnet. Børn og unge under 18 år har efter reglerne om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser som udgangspunkt fælles hjemkommune med forældremyndighedsindehaveren. Er barnet anbragt uden for hjemmet og er forældremyndighedsindehaveren rejst ud af Grønland, er anbringelseskommunen hjemkommune, når barnet er social anbragt. Er barnet privat anbragt, er opholdskommunen hjemkommune. 3

Er enten barnet eller den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt dansk statsborger, kan der tildeles børnetilskud umiddelbart ved tilflytning til Grønland. Er der tale om, at begge er udenlandske statsborgere, skal de have haft bopæl i Grønland i mindst 1 år forud for første udbetaling af børnetilskud. Der kan ikke udbetales børnetilskud til børn, der er anbragt af de sociale myndigheder, uanset om der er tale - om anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje. - om barnet er anbragt som følge af sociale forhold, eller som følge af et handicap, eller - at barnet i perioder er hjemme på ferie el.lign. Er barnet gift, har ægtefællen forsørgelsespligt overfor barnet. Har ægtefællerne ikke tilstrækkelige midler til deres samlede forsørgelse, må de tildeles hjælp fra det offentlige, i lighed med voksne ægtepar. 3. Hvilken indkomst skal lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud. a. Hvilke indkomster lægges til grund. Som udgangspunkt skal den skattepligtige indkomst i det sidst slutlignede indkomstår i den familie hvor barnet bor, lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud. Såvel A-indkomst som B-indkomst skal medregnes. Er "forældrene" ikke sambeskattet, sammenlægges indkomsten for samlevende, såfremt samlivet har bestået et år eller mere, ved tilskudsårets begyndelse. Flytter barnet i løbet af et tilskudsår, medfører flytningen ikke at børnetilskuddet skal omberegnes, men kan medføre at børnetilskuddet skal udbetales til en anden. b. Hvis indkomster lægges til grund. 1) Bor barnet sammen med begge sine forældre, udbetales børnetilskuddet på grundlag af disses samlede skattepligtige indkomst. 2) Bor barnet sammen med den ene af sine forældre, udbetales børnetilskuddet på grundlag af dennes skattepligtige indkomst. Bor forælderen sammen med en samlever eller er forælderen gift, medregnes ægtefællens eller samleverens indkomst, selvom vedkommende ikke har forsørgelsespligt overfor barnet. Forælderens samliv med en samlever skal dog have varet mere end 1 år forud for børnetilskudsårets begyndelse, før samleverens indkomst medregnes ved udbetalingen af børnetilskuddet. Ved samlever forstås en person forælderen lever i parforhold med. 4

3) Er barnet privat plejeanbragt, udbetales børnetilskuddet på grundlag af plejeforældrenes indkomst, såfremt plejeforældrene har gyldig plejetilladelse til barnet. Har "plejeforældrene" ikke gyldig plejetilladelse, beregnes børnetilskuddet, efter hovedreglen, d.v.s på grundlag af forældrenes indkomst. 4) Er barnet på skolehjem el.lign. og tilmeldt folkeregisteret på opholdsstedet, udbetales børnetilskuddet på grundlag af indkomsten hos den forælder, hvor barnet senest var tilmeldt. Var barnet privat plejeanbragt inden opholdet på skolehjem el.lign., kan det sociale udvalg i barnets hjemkommune beslutte, at tilskuddet skal udbetales på grundlag af de tidligere plejeforældres indkomst. Dette kan ofte være tilfældet, hvor barnet ikke har kontakt med de biologiske forældre, men fortsat har tilknytning til de tidligere plejeforældre. 5) Bor forældrene ikke sammen, og bor barnet lige meget hos begge forældre, udbetales børnetilskuddet på grundlag af indkomsten hos den forælder, der modtager et eventuelt underholdsbidrag til barnet. Betaler ingen af forældrene underholdsbidrag til barnet, udbetales børnetilskuddet på grundlag af indkomsten hos den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret ved første udbetaling af børnetilskud i et kalenderår. 4. Hvornår skal forventet indkomst lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud. a. Hvornår er en indkomst væsentligt og varigt nedsat. Der kan kun ske udbetaling p.g.a. forventet indkomst i nedennævnte tilfælde: Ansøges der om udbetaling af børnetilskud p.g.a. forventet indkomst i et tilskudsår, eller i den resterende del af et tilskudsår, kan det sociale udvalg udbetale tilskuddet på grundlag af denne indkomst, hvis 1) en indkomst, der har dannet helt eller delvist grundlag for udbetalingen ikke længere skal medregnes, som følge af dødsfald, separation, skilsmisse eller dokumenteret samlivsophævelse mellem ugifte, 2) en person, hvis indkomst lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud tildeles pension fra det offentlige, eller iøvrigt dokumenterer at vedkommendes tilknytning til arbejdsmarkedet varigt er ophørt som følge af sygdom, invaliditet eller lignende, eller 3) en person, hvis indkomst lægges til grund ved udbetaling af børnetilskud, begynder på en tilskudsberettiget uddannelse eller efteruddannelse af mere end 6 måneders varighed. Ad 1) Har et børnetilskud været udbetalt på baggrund af to indkomster, og bortfalder den ene af de indkomster der har været lagt til grund ved udbetalingen, kan børnetilskuddet omberegnes for den resterende del af tilskudsåret, hvis det dokumenteres, at 5

indkomsten er bortfaldet p.g.a. dødsfald, separation, skilsmisse eller dokumenteret samlivsophævelse. Dokumentation for samlivsophævelse kan være en udskrift fra folkeregisteret samt en tro og love erklæring, hvor det fremgår at samlivet er ophævet. Ad 2) Bliver en person, hvis indkomst har været lagt til grund ved udbetaling af børnetilskud, varigt syg eller tildeles personen alders- eller førtidspension i løbet af tilskudsåret, og medfører pensionstildelingen eller sygdommen at indkomsten bliver væsentligt nedsat, kan der ske udbetaling p.g.a. den forventede skattepligtige indkomst for den resterende del af tilskudsåret. Ad 3) Begynder en af "forældrene" på en tilskudsberettiget uddannelse, og medfører det en væsentlig indkomstnedgang, kan der ske udbetaling p.g.a. den forventede skattepligtige indkomst for den resterende del af tilskudsåret. Samme gælder, hvis der er tale om støtteberettiget efteruddannelse. Begynder vedkommende på en uddannelse eller efteruddannelse, der ikke er godkendt som støtteberettiget, kan der ikke ske udbetaling af børnetilskud p.g.a. den forventede indkomst. b. Hvornår er en indkomst ikke varigt nedsat. Indkomstnedgang som følge af arbejdsløshed, barselsorlov, forbigående sygdom og andre lignende forhold af forbigående karakter, betragtes ikke som væsentlig varig indkomstnedsættelse. Der kan altså ikke ske udbetaling på baggrund af den forventede indkomst i disse tilfælde, før den lavere indkomst indgår i det sidst slutlignede indkomstår. c. Flytning til Grønland. Flytter en familie til Grønland, kan der udbetales børnetilskud fra den 1. i det kvartal der følger tilflytningskvartalet. Børnetilskud skal her altid udbetales på baggrund af den forventede indkomst i den resterende del af tilskudsåret. 5. Hvordan opgøres en forventet indkomst. Hvis børnetilskud skal udbetales på baggrund af forventet skattepligtig indkomst, skal samtlige indkomster, der skal lægges til grund for udbetalingen medregnes. D.v.s. indgår der to indkomster i udbetalingsgrundlaget, men er det kun den ene indkomst, der varigt er væsentligt nedsat, skal begges forventede skattepligtige indkomster lægges til grund. Samtlige A-indkomster skal medregnes. Har vedkommende et job, skal de seneste lønsedler, ansættelsesbrev el.lign. fremlægges. Ved pensionstildelingen skal det fremgå, hvor stort et beløb vedkommende skal have udbetalt, incl. personlige tillæg og børnetillæg. Den aktuelle løn eller pension omregnes derefter til 12 måneders indkomst, incl. feriepenge, fratrukket de ligningsmæssige fradrag, der fremgår af skattevæsenets forskudsregistrering for det kalenderår beregningen foretages. Dette gælder dog ikke, 6

når der er tale om en person, der er ophørt med selvstændigt erhverv, og derved ikke længere kan få samme ligningsmæssige fradrag, som fastsat ved forskudsregisteringen. Vedr. B-indkomst lægges indkomsten i det senest kendte indkomstår som hovedregel til grund, selvom udbetalingen sker på baggrund af forventet indkomst i tilskudsåret eller den resterende del heraf. Kun vedr. selvstændige erhvervsdrivende, herunder fiskere, fangere og fåreholdere, der som følge af en af de under afsnit 4 a nævnte grunde har haft en væsentlig varig indkomstnedgang, udregnes en forventet B-indkomst. Hvis der opgøres en forventet B-indkomst skal samtlige renteindtægter eller andre kapitalindkomster samt honorarer, m.v. medregnes. 6. Udbetaling af børnetilskud. a. Hvordan foregår udbetalingen. Børnetilskud udbetales i løbet af den første måned i hvert kvartal. Første udbetaling sker i det kvartal, der følger kvartalet hvor retten til tilskud er indtrådt, f.eks. hvor et barn fødes i løbet af et tilskudsår eller hvor kommunen foretager udbetaling som følge af ændrede forhold i løbet af året. Sidste udbetaling sker for det kvartal retten ophører, f.eks. ved barnets 18 års fødselsdag, hvis de sociale myndigheder anbringer barnet uden for hjemmet el. lign. Det sociale udvalg beslutter hvordan udbetalingen af børnetilskud skal ske, d.v.s. om tilskuddet skal udbetales kontant, pr. check eller ved indsættelse på en konto i pengeinstitut el.lign. Det sociale udvalg kan forlange, at modtageren angiver en konto tilskuddet kan indsættes på. b. Hvem skal tilskuddet udbetales til. 1) Bor barnet sammen med begge sine forældre, udbetales børnetilskuddet til barnets moder, med mindre det sociale udvalg konkret beslutter, at tilskuddet skal udbetales til faderen. 2) Bor barnet hos én af forældrene udbetales børnetilskuddet til denne. 3) Bor barnet lige meget hos begge forældre, og betaler ingen af forældrene bidrag til barnets underhold, udbetales tilskuddet til den forælder, hos hvem barnet er tilmeldt folkeregisteret, på den første dag i det kvartal tilskuddet vedrører. Modtager en af forældrene bidrag fra den anden forælder til barnets underhold, udbetales børnetilskuddet dog til den forælder, der er berettiget til at modtage bidrag. 4) Er barnet privat plejeanbragt og sker udbetalingen på baggrund af plejeforældrenes indkomst, udbetales tilskuddet til plejemoderen, med mindre det sociale udvalg konkret beslutter, at udbetalingen skal ske til plejefaderen. (Husk plejetilladelse er nødvendig.) 7

5) Har barnet kun én plejeforælder, og udbetales børnetilskuddet på baggrund af dennes indkomst, udbetales børnetilskuddet til denne. 6) Har barnet ophold på skolehjem el.lign., udbetales børnetilskud til den, hvis indkomst danner grundlag for udbetalingen. Udbetaling kan ikke bruges til dækning af modtagerens gæld. 7. Særlige udbetalingsregler. a. Betingelser for anvendelse af særlige udbetalingsregler. Hvis det sociale udvalg skønner, at en person, der er berettiget til at få udbetalt børnetilskud ikke kan administrere tilskuddet til gavn for barnet, kan udvalget beslutte, at 1) tilskuddet skal udbetales for kortere tid end et kvartal, 2) tilskuddet skal administreres af det offentlige, 3) tilskuddet skal helt eller delvist udbetales i naturalier, eller 4) tilskuddet skal delvist udbetales til et barn over 15 år, der har ophold på skolehjem el.lign. Der kan ske kombination af ovenstående udbetalingsformer. Ad 1) Det sociale udvalg kan beslutte, at et børnetilskud skal udbetales for kortere tid end kvartalsvist, f.eks. ugentligt eller månedligt. Denne mulighed kan, f.eks. anvendes i de tilfælde, hvor en tilskudsmodtager tidligere har vist sig ude af stand til at administrere sin eller barnets økonomi. Ad 2) og 3) Det sociale udvalg kan beslutte, at et børnetilskud skal administreres af det offentlige. I de tilfælde, bør udbetalinger fortrinsvist foregå pr. rekvisition, og kun undtagelsesvist kontant, pr. check eller ved indsættelse på konto. Denne mulighed kan f.eks. anvendes i de tilfælde, hvor en tilskudsmodtager tidligere har misbrugt midler, der har været udbetalt af det offentlige til egen eller barnets forsørgelse. Samme gælder, hvis det sociale udvalg beslutter, at tilskuddet helt eller delvist skal udbetales i naturalier. Ad 4) Har et barn ophold på skolehjem el.lign. kan det sociale udvalg beslutte, at børnetilskuddet delvist skal udbetales til barnet, når barnet er fyldt 15 år. Der kan ikke træffes beslutning om, at hele tilskuddet skal udbetales til barnet, men beslutningen om at udbetale en del af tilskuddet direkte til barnet kan kombineres med en beslutning om administration af tilskuddet, eller udbetaling af dele af tilskuddet i naturalier til barnet. 8

b. Udarbejdelse af betalingsoversigt i forbindelse med særlige udbetalinger. Administreres tilskuddet af det offentlige, eller udbetales tilskuddet delvist til barnet, skal der udarbejdes en oversigt over, hvilke udgifter tilskuddet skal dække. Børnetilskuddet skal gå til barnets forsørgelse, d.v.s. til barnets kost, logi, tøj, fritidsaktivitet, lommepenge m.v. Barnets logiudgifter bør ikke overstige familiens samlede udgifter til boligen, divideret med antal beboere i boligen. Barnets kostudgifter bør ikke overstige det beløb, der sædvanligvis udbetales som akut hjælp efter reglerne om hjælp fra det offentlige til et barns kost. Har barnet ophold på skolehjem el.lign. bør der ikke beregnes logiudgifter for barnet i familiens bolig. Beløb afsat i udgiftsoversigten til tøj og lommepenge kan udbetales direkte til barnet, hvis barnet er fyldt 15 år, og det sociale udvalg har besluttet, at tilskuddet delvist skal udbetales direkte til barnet. 8. Hvordan og hvornår ansøges der om børnetilskud. a. Hvor skal ansøgning indgives. Ansøgning om børnetilskud indgives til ansøgerens hjemkommune. Som bilag er vedlagt et forslag til ansøgningsskema, der af kommunerne kan uddeles til borgerne i kommunen. Endvidere vedlægges et forslag til instruks i de enkelte kommuner. Der gøres opmærksom på, at kommunerne ikke er forpligtet til at anvende forslagene, men kan udarbejde eget materiale. b. Hvornår skal der ansøges. Der søges om børnetilskud inden et tilskudsårs begyndelse, og betingelserne for udbetaling skal være opfyldt den første dag i et kvartal. Opnås ret til børnetilskud i løbet af et kvartal, f.eks. ved et barns fødsel, ved tilflytning eller ved pensionstildeling, vil tilskuddet først kunne udbetales fra det følgende kvartal. Der skal i disse tilfælde ansøges om børnetilskud senest d. 1. i kvartalet. Indsendes en ansøgning forsent, vil der først kunne udbetales børnetilskud fra det følgende kvartal, med mindre det sociale udvalg skønner, at der er tale om undskyldelig forsinkelse, f.eks. p.g.a. manglende vejledning om ansøgningsfrist el.lign., eller at den begivenhed, der udløser børnetilskud først er indtrådt umiddelbart før ansøgningsfristen. Der udbetales fuldt tilskud for det kvartal, hvori et barn fylder 18 år. 9

Det er op til den enkelte kommune at fastsætte, hvilket serviceniveau kommunen vil tilbyde. Vil kommunen tilbyde sine borgere en automatisk tildeling af børnetilskud, kan kommunen vælge, at administrere området uden ansøgning fra den enkelte borger. Kommunen kan, f.eks. ved opslag i byen eller i byens lokalblad, gøre borgerne opmærksom på, at der sker automatisk tildeling af børnetilskud, såfremt der ikke indkommer en ansøgning inden ansøgningsfristen, og ansøgerens forhold er uændrede i forhold til seneste tilskudsår. Kommunen kan derved undgå, at behandle ansøgninger fra samtlige borgere. Der skal dog altid ske ansøgning i de tilfælde, hvor der ikke kan ske automatisk tildeling, f.eks. fordi barnet bor hos plejeforældre, hvor det skal undersøges om der foreligger gyldig plejetilladelse, forinden udbetaling kan finde sted til plejeforældrene, eller fordi der søges om udbetaling af tilskuddet p.g.a. forventet indkomst. Hvis en kommune vælger at foretage automatisk tildeling af børnetilskud, kan en liste udarbejdet af KANUKOKA over børn i kommunen kunne danne grundlag for tildeling af børnetilskud. Til orientering vedlægges et forslag til standard skrivelser vedr. tildeling af børnetilskud. Vælger kommunen at foretage automatisk tildeling af børnetilskud, kan kommunen kræve, at modtageren oplyser bankkonto el.lign., således at udbetalingen kan ske maskinelt. c. Oplysningspligt. Det er ansøgeren, der som hovedregel skal oplyse det sociale udvalg om sine økonomiske forhold. 1) Ved udbetaling af børnetilskud på grundlag af skattepligtig indkomst. Hvis en person giver sit samtykke, kan det sociale udvalg indhente oplysninger om personens skattepligtige indkomst hos skattevæsenet. Hvis en person, der ikke er barnets forsørger, nægter at give sit samtykke, skal det sociale udvalg selv indhente oplysningerne hos skattevæsenet. Hvis en forsørger nægtet at give sit samtykke, kan det sociale udvalg vælge at indhente oplysningerne, men kan også vælge at lægge til grund, at forsørgerens indkomst er af en sådan størrelse, at børnetilskud ikke kan udbetales. 2) Ved udbetaling på grund af forventet indkomst. 10

I de tilfælde, hvor en ansøger forventer en lavere indkomst end i sidst slutlignede indkomstår, og dette begrundes med f.eks. varig sygdom, pensionstildeling eller start på støtteberettiget uddannelse eller efteruddannelse, er det ansøgeren selv, der skal fremkomme med oplysningerne om sine nuværende økonomiske forhold. Dokumentation for den aktuelle indkomst kan være lønsedler, støttetildeling under uddannelse, pensionsafgørelse el.lign. Nægter en person at oplyse om sine aktuelle indkomstsforhold, fastsættes vedkommendes indkomst til minimum indkomsten i det senest kendte indkomstår, eller til en indkomst, der medfører at der ikke kan udbetales børnetilskud, (processuel skadevirkning). 9. Administration, tilbagebetaling, m.v. a. Administration og tilbagebetalingskrav. Ansøgning skal indgives til ansøgerens hjemkommune, der er ansvarlig for udbetalingen af tilskuddet. Har en kommune udbetalt børnetilskud til et barn, der ikke har været berettiget til tilskuddet, kan kommunen kræve det for meget udbetalte tilbagebetalt, hvis modtageren af tilskuddet har fået det udbetalt mod bedre viden. Kommunen har bevisbyrden, d.v.s. at kommunen skal kunne bevise, at modtageren vidste eller burde have vidst, at tilskuddet var udbetalt med urette. Har en ansøger afgivet urigtige oplysninger, f.eks. undladt at oplyse om at vedkommende bor sammen med en fast partner, skal der foretages en omberegning af børnetilskuddet, og for meget udbetalte beløb skal kræves tilbagebetalt. Samtidig bør kommunen indgive politianmeldelse mod vedkommende. b. Finansiering. Hele børnetilskudsordningen administreres af kommunerne, med fuld dækning fra Landskassen. Udbetalte børnetilskud afregnes med Landskassen efter de almindelige regler om refusion fra Landskassen. Børnetilskud, der kræves tilbagebetalt som følge af, at der er udbetalt tilskud med urette, skal tilbageføres til Landskassen ved kravets fremsættelse overfor modtageren. c. Klagevejledning. Det sociale udvalgs afgørelse om børnetilskud skal indeholde klagevejledning, når: 1) der gives afslag på børnetilskud, 2) der gives et mindre børnetilskud end maksimum, 3) der gives af slag på at udbetale tilskud efter forventet indkomst, 11

4) der gives af slag på omberegning af børnetilskud i løbet af et tilskudsår, eller 5) der udbetales børnetilskud fra en anden dato end ansøgt. Afgørelsen kan indbringes for kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter afgørelsens dato. 12