MUSIK SERIØS, FAGLIG UNDERVISNING PÅ BOGLIGE STUDIERETNINGER LIVSLYST, DANNELSE OG PERSONLIG UDVIKLING

Relaterede dokumenter
MUSIK SERIØS, FAGLIG UNDERVISNING PÅ BOGLIGE STUDIE- RETNINGER LIVSLYST, DANNELSE OG PERSONLIG UDVIKLING

MUSIK. Engagement NÆRVÆR HOLDNINGER

MUSIK ENGAGEMENT NÆRVÆR DANNELSE

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

10. klasse er et valgfrit skoleår

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Få en lærerig oplevelse for livet

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

VELKOMMEN. til A klasse - Engholmskolen

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Linjekatalog 2018/2019

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

Kreativitet og design.

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Den danske Designog Håndværksefterskole

Tonede linjer. Bryndum Skole og Sønderrisskolen - 8. og 9. årgang

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE STX. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf

Bygaden Linjevalg 2018/19

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

STX MULERNES LEGATSKOLE. Dit kloge valg. Idræt-B. studieretning. Eneste gymnasium i Odense med særligt godkendt

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Engage LEARN. reflect

Dans Film. Teater Design

Linjer i klasse - valget er dit.

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

Kultur- og Fritidspolitik

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Det handler om dig...

frem. MASSER AF VALGFAG

- en vifte af muligheder

Bilag 5. Nørre Skole Thorsensvej Nykøbing F. Tlf.: KRÆV DET MULIGE - FORVENT DET UMULIGE

Orinteringsaften 16. januar 2019

Linjer i klasse - valget er dit.

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

SKOLEN PÅ SØNDERAGER. 10. klasse SPS10 - SKOLETILBUD CBL [Jan 2016] Side 1 af 11

Linjer i klasse - valget er dit.

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

10. klasse FJORDSKOLEN

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Efterskolen Solgården

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

10 erenringkøbing-skjern

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

VALGFAG Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

HF PÅ VUC AARHUS.» Adgangsgivende uddannelser, fag og fagpakker

1 10. klasse på Haderslev Realskole

10. klasse FJORDSKOLEN

HTX. Tættere på virkeligheden

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

SCIENCE INTERNATIONAL

Hej! - der kan du også se en lang række fortællende billeder i vores galleri.

VELKOMMEN NÅ DIT MÅL - OG GLÆD DIG TIL TRE FANTASTISKE ÅR!

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag klasse

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET

Transkript:

SERIØS, FAGLIG UNDERVISNING PÅ BOGLIGE STUDIERETNINGER Kommunikation og medier Science og iværksætteri Livsanskuelse, filosofi og religion International LIVSLYST, DANNELSE OG PERSONLIG UDVIKLING En hverdag fyldt med oplevelser og udfordringer Samvær med kvalitet Fællesskab med plads til dig, som den du er Åbent og levende studiemiljø FÆLLES OM MUSIKKEN: Musikrejser Koncerter Turnéer Teaterkoncert MUSIK MUSIKLINJER: Electronic Rytmisk Jazz Folk & World Musical PERSONLIG, MUSIKALSK UDVIKLING: Soloundervisning Studie og teknik Sangskrivning MGK-forberedelse Improvisation

At turnere i Danmark og Berlin og ikke mindst optræde på STORE VEGA har givet mig en masse erfaring - og oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Lucas Ramsøe Willkens, årg. 13/14 VI STÅR FOR: SERIØS BOGLIG UNDERVISNING: Et højt fagligt niveau og humanistiske værdier fordi et frit, oplyst og åbent samfund bygges af kloge, frie og reflekterende mennesker. LIVSLYST, DANNELSE OG PERSONLIG UDVIKLING: Udfordringer, oplevelser, indsigt og venner fordi målet er stærke individer, der tør og vil forpligte sig på fællesskabet. Livsglæde og energi - HVER DAG MUSIK: Omdrejningspunktet i hverdagen er musik, sang og dans fordi kreativitet, livsglæde og livsudfoldelse er det, vi lever af og for. PÅ MUSIKEFTERSKOLEN i Humble kan du dyrke din passion for musik samtidig med, at du uddanner dig og bliver klar til en ungdomsuddannelse. Du har stor medindflydelse på din dagligdag og vælger selv din musiklinje og boglige studieretning. Vi har store ambitioner på dine vegne. Både musisk, bogligt og personligt. Derfor lægger vi også vægt på dit engagement og din seriøsitet i al undervisning. Vi forventer, at du yder dit konstruktive bidrag i en begivenhedsrig og udfordrende hverdag. Eller sagt med andre ord: Musikefterskolen i Humble oser af livsglæde og energi. Vi ved, hvad vi vil - og vi gør det. Hver dag. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG! 2 3

En hverdag FYLDT MED MUSIK På Musikefterskolen i Humble er hver dag fyldt med musik, sang og dans. Fordi vi har lyst. Og fordi vi ved, at kreativ livsudfoldelse gør livet rigere, gør os klogere og stimulerer vores kompetencer. Hos os udvikler du dine personlige, musiske færdigheder på mange planer og indgår hele tiden i nye samarbejdsrelationer og kreative processer. Du bliver en dygtigere musiker, sanger og danser. En skarpere komponist og koreograf. En bedre performer og meget mere. MUSIKUNDERVISNINGEN BESTÅR AF Som elev på Musikefterskolen i Humble deltager du i kor, SSB (Sang, Spil og Bevægelse) og modtager soloundervisning på dit hovedinstrument. Du skal vælge et linjefag og et valgfag. Herudover kan du vælge et frivilligt tilbudsfag. SOLOUNDERVISNING Du modtager soloundervisning på dit hovedinstrument (sang kan også være et hovedinstrument). Soloundervisningen varetages af skolens faste lærere eller kompetente timelærere udefra, så alle får udfordringer, der matcher deres kunnen. Soloundervisningen er inkluderet i skolepengene. Du kan naturligvis tilkøbe soloundervisning i endnu et instrument. FEM MUSIKLINJER Alle vores musiklærere er højt uddannede og/eller udøvende musikere. Det bliver du også på Musikefterskolen. Alle fem musiklinjer arbejder med Band-project, hvor du lærer at klare alt vedrørende et spillejob - lige fra det sammenspilstekniske til lyd, gear, booking, økonomi og performance. Linjehold og fritidsbands kan efter jul bookes til spillejobs, og skolen hjælper med transport og udstyr, så alle kan komme ud at spille. Rytmisk: Her kommer du rundt i nogle af den rytmiske musiks mange genrer, inden du i efteråret vælger dit speciale. Eksempler på specialehold: Blues, soul, funk, klezmer, guitarrock, rock classic, disco, støjrock og meget mere. Vi spiller rigtig meget, men du arbejder også med arrangement, genrekendskab, instrumentering og grundlæggende teori. Musical: I en musical indgår sang, dans og drama i én stor, vidunderlig cocktail. Genren spænder fra den klassiske Phantom of The Opera til rock á la Rent og Jesus Christ Superstar. På Musicallinjen arbejder du hele tiden frem mod et af de mange shows, som vi opfører flere steder i Danmark og i Berlin. Derfor skal du som elev på Musicallinjen mest af alt have lyst til AT PERFORME!! Electronic: På musiklinjen Electronic arbejder du med dine egne house beats, producerer det tungeste dub step og kommer rundt i de mere eksperimenterende elektroniske genrer. Undervisningen indeholder både genrekendskab og en håndværksmæssig del - altså både teori og praksis. Jazz: På jazzlinjen spiller du dig igennem jazzens forskellige udtryk og genrer. Du lærer om jazzens historie, så du fornemmer udviklingen fra blues over standards til bebop og free jazz. Du kommer naturligvis også til at arbejde med improvisation og personligt udtryk på dit instrument. Folk and World: På Folk and World arbejder du med alt fra afro til reggae, country og dansk folkemusik. Vi spiller både sangene i originalversionerne og laver vores helt egne arrangementer. Vi har ofte et orkester med en helt unik instrumentsammensætning og dyrker både verdens musikalske mangfoldighed og mangfoldigheden iblandt os selv på holdet. VALGFAG Udbuddet af valgfag varierer fra år til år, men tager altid afsæt i det musiske. Improvisation og solospil: Her arbejder du både praktisk og teoretisk med skalaer, genremæssige kendetegn, udtryk og teknik. Drama: Det handler mest af alt om krop og udtryk. Du bliver bedre til at udtrykke dig med kropssprog og får både styrket og udvidet din dramatiske værktøjskasse. SSB - sang, spil og bevægelse: Her går du i dybden med SSB og arbejder bl.a. med at skabe sekvenser til vores forskellige shows. Sangskriverværksted: Her skriver du dine egne sange - tekst, musik og arrangement - og indspiller de færdige skæringer i skolens studie. Dans: Ligger i forlængelse af danseundervisningen i idræt og på musicallinjen. Her arbejder du mere i dybden med de enkelte detaljer, og der er større dansemæssige udfordringer. Du lærer også at lave dine egne koreografier. MGK-forberedelse: Her arbejder du koncentreret med de elementer, der indgår i optagelsesprøven til MGK. Målet er, at du bliver klar til at tage en MGK-uddannelse. Vokal ensemble: Her arbejder du med svære, krævende satser og med improvisation og circlesong. Du bliver coachet i forhold til stemme og klang. Studie og teknik: Du lærer at indspille, producere og mixe i skolens lydstudie. Holdet sørger for lyd og lys i forbindelse med liveoptrædener. TILBUDSFAG Frivillige tilbud, der typisk ligger om aftenen. De skifter hen over året og kan f. eks være: Band-lab: Bliv coachet og få hjælp i dit fritidsband af en vores dygtige musiklærere. Band-project: Her får du gode råd om, hvordan du kommer ud at spille med dit band. Kor: Kan du bare ikke få sang nok, er der ekstra udfordringer her. Vi arbejder med sværere satser. Gymnastik: Et tilbud til dem, der har lyst til at bevæge sig, få mere motion og ha det sjovt. Kunst: Et ekstra tilbud om at forme, male, tegne og dekorere - kort sagt bruge din kreativitet. 4 5

Studieretninger: Undervisning, du kan bruge til noget På Musikefterskolen i Humble har vi ambitioner på dine vegne. Vi vil ikke bare forberede dig til at tage en ungdomsuddannelse - vi vil gøre dig klogere og klar til resten af livet. Derfor har vi sammensat nogle boglige studieretninger med hver sit overordnede tema. Det handler om livets store spørgsmål - og om, at du selv kan præge din uddannelse. Med udgangspunkt i dig, dine kompetencer og dine styrker kaster vi os ud i arbejdet på studieretningerne. Du bliver udfordret på din viden, din kunnen, din kreativitet og din evne til at reflektere, tænke, agere og formidle. Det er læring med perspektiv, der styrker dig og gør dig klogere. 9. klasse: Vi forsøger så vidt muligt at integrere de særlige prøvefag i hver enkelt studieretning. En del af den prøveforberedende undervisning foregår dog i egentlige fagtimer. 10. klasse: Tysk og fysik er valgfrit i 10. klasse PRØVEFORBEREDENDE UNDERVISNING Undervisningen i alle studieretninger kvalificerer til Folkeskolens afsluttende prøver FP9 og FP10. Vægtningen af de enkelte fag afhænger af studieretningen. Dansk, matematik og engelsk er integreret i alle studieretninger. Livsanskuelser, filosofi og religion: Hvad undrer dig - egentlig? Er universet virkelig uendeligt? Er mennesket godt eller ondt? Hvad er moral og samvittighed, og hvor kommer det fra? Findes der en Gud? Hvordan får jeg et godt liv? Og hvordan indretter vi et godt samfund? Hvis den slags spørgsmål optager dig, skal du vælge studieretningen Livsanskuelser, filosofi og religion. Vi finder ikke svarene - men vi bliver klogere på, hvem vi er, og hvad der betyder noget for os. Vi blander os i aktuelle debatter med blogs, kronikker, debatindlæg og features. På skolen arrangerer vi debatter og diskussioner om etiske og moralske problemstillinger fra vores hverdag. Fag og temaer i undervisningen: Filosofiens historie, vigtige filosoffer og store tænkere, naturvidenskab, filosofi, de store religioner og deres menneskesyn, kultur og samfundsindretning, mennesket i kunsten og musikken, historie og idehistorie, politiske ideer i teori og praksis, etiske/ moralske og politiske dilemmaer. Jeg er efter dette skoleår blevet klar over, at jeg ikke er mit eget puslespil, men bare en brik. Til gengæld er jeg en brik i et stort, værdifuldt og smukt puslespil. Emma Haarbo, årg. 15/16 Science, iværksætteri og projektledelse: Slip din indre forsker fri og forfølg dine ideer! Hvordan undersøger jeg et problem, og hvordan får jeg en god ide, der kan hjælpe mig til at løse mit problem? På Science, iværksætteri og projektledelse lærer du at udforske og eksperimentere. Du lærer at strukturere dine kreative arbejdsprocesser og får derved et indgående kendskab til dine egne styrker og kompetencer. På studieretningen Science, iværksætteri og projektledelse arbejder vi med at undersøge, eksperimentere og ideudvikle. Du får smagt på livet som både forsker, ideudvikler og iværksætter, når vi laver vore egne forsknings- 6 og innovationsprojekter. Vi arbejder både internt med projekter på skolen og deltager i events og konkurrencer forskellige steder i Danmark. Fag og temaer i undervisningen: Naturvidenskabens verdensbilleder, naturvidenskaben i vores hverdag, robotprogrammering, forskningsmetoder og forskningsprojekter, gruppedynamik, projektstyring og projektledelse, innovation og iværksætteri fra ide til produktudvikling og færdigt produkt. 7

Rejser: International: Kommunikation, medier og formidling: Sig det! Vil du lære at kommunikere, så du brænder igennem? Vil du lave dine egne film, hjemmesider eller facebooksider? Vil du vide mere om markedsføring og journalistik? Så skal du vælge studieretningen Kommunikation, medier og formidling. Holdet indgår i skolens interne pressegruppe, feeder skolens website og Facebookside, Instagram, Twitter mm. Vi får besøg af freelancejournalister og professionelle reklame- og markedsføringsbureauer, der indvier os i arbejdsmetoder og branche. Fag og temaer i undervisningen: Retorik, journalistik, kommunikation og målgrupper, moral og presseetik, kommunikationsstrategi, kreativ skrivning, kreativ formidling, design og æstetik, billed- og kunsthistorie, form og farve, massemedier og deres påvirkning af os, billed- og filmredigering, foto, optagelse, lyd og lys. Vil du opleve verden? Drømmer du om at studere eller arbejde i udlandet? Interesserer du dig for andre landes kultur og særlige karaktertræk? Vil du vide mere om, hvad der foregår ude i verden? Så skal du vælge vores internationale studieretning. Her får du en dybere forståelse af internationale samfundsforhold og får samtidig toptunet dine sprogkundskaber. Det daglige arbejdssprog er engelsk, og du bliver undervist ud fra de internationalt anerkendte curricula i Cambridge IGCSE Engelsk. Vi deltager i internationale projekter, samarbejder og laver gensidige udvekslingsophold med udenlandske skoler i bl.a. Berlin. Fag og temaer i undervisningen: Globalt medborgerskab, kulturel identitet og international forståelse, antropologi, Cambridge engelsk/ tysk/fransk, verdenshistorie, europæisk og dansk historie, internationale organisationer og institutioner (f. eks. EU, FN, Nato, OECD), demokrati, samfundsstruktur og international politik, verdens brændpunkter og konflikter, internationalt projektarbejde med venskabsklasser. Berlin, New York eller.? I løbet af skoleåret tager vi på to udenlandsrejser, og vi får selv besøg af bl.a. elever fra et musikgymnasium i Berlin På Musikefterskolen i Humble mener vi, at den interkulturelle udveksling og forståelse er vigtig i en globaliseret verden, hvor vi færdes og arbejder på kryds og tværs af landegrænser. På vores udenlandsrejser møder vi jævnaldrende unge, og naturligvis spiller musik og sang en rolle i mødet. Vi både optræder, udveksler og oplever! Vi rejser IKKE som turister, men som en integreret del af undervisningen i både de boglige og musiske fag. Vi rejser sammen, fordi vi vil være fælles om oplevelsen. Derfor er rejsernes pris inkluderet i skolepengene på forhånd. Alle skal med, og der er hverken ekstra eller skjulte udgifter! Vi beslutter, hvor rejserne går hen, når vi planlægger skoleåret. Dog kommer vi højst sandsynligt til Berlin, hvor skolen har oparbejdet både et fagligt/undervisningsmæssigt og musisk stort netværk, så vi kan lave en helt speciel tur, hvor vi kommer bag om byen. I mødet med det fremmede bliver man altid mere klar over, hvem man selv er, og hvad der er det særlige for det sted, man kommer fra. BERLIN Den tyske metropol har rejst sig efter murens fald og er i dag en af Europas mest spændende og levende hovedstæder. Vi spiller masser af koncerter i Berlin og oplever byens mangfoldighed, historie, kulturtilbud og indbyggere på nærmeste hold. Vi møder de mennesker, der lever og bor der, i øjenhøjde. Vi laver workshops med vores venskabsklasser og besøger skoler i meget forskellige kvarterer. Måske har du allerede været i Berlin? Her venter en helt anden oplevelse! NEW YORK, SLOVAKIET ELLER? Skolen har rejst til så forskellige steder som New York, Slovakiet og det nordlige Norge. Nøgleord for rejserne er kulturmødet og den gode historie. Vi besøger skoler og jævnaldrende unge, udveksler musik og livserfaringer. Vi møder kunsten, arkitekturen og selvfølgelig musikken, som den tager sig ud og lever. Kort sagt: Vi får rejsemålenes historie, liv, kultur og mennesker ind under huden. Et år på efterskole er ikke bare et år på efterskole. Et år på efterskole er et intenst år med en uendelig strøm af positive oplevelser. Christoffer Dall, årg. 12/13 8 9

Det er utroligt, hvor mange ting man kan opleve på et år, hvor meget man kan lære, og hvor mange mennesker man kan komme til at holde af. Caroline Reuter, årg. 12/13 Cafeaftenerne i Orkestergraven var en fornøjelse hver eneste gang. Den intimitet og tryghed, der skabes i rummet, hvor alle deler ud af deres musikalske gaver, er altid en ren fest. Lucas Ramsøe Willkens, årg. 13/14 KORT OM SKOLEN FLEKSIBELT SKEMA Vores skema er sammensat af blokke med flere timer i træk. Skemaet er meget fleksibelt, så undervisningens indhold styrer antal og placering af timer i de enkelte uger. Det giver en harmonisk dagligdag med ro og tid til fordybelse. FÆLLES PROJEKTER Gennem året laver vi et hav af fælles projekter, temadage og -uger som fx teaterkoncert, sangskriverdage, brobygning, rejser i både ind- og udland, koncerter, shows, teambuilding og meget andet... WEEKENDER Du må gerne tage hjem i weekenden, men så er du selv ude om det! Vi har altid et weekendprogram med fælles aktiviteter, der bryder hverdagens rytme. Desuden har vi ni temaweekender, hvor alle deltager. LOKALER Vi har egen hal og gode undervisningslokaler. Alle bor på gode tomandsværelser i boenheder af varierende størrelse. LYDSTUDIET Vi har et lækkert lydstudie med topmoderne indspilningsfaciliteter incl. diverse kondensatormicrofoner, effekter og plug-ins. En fantastisk legeplads for den interesserede! ØVELOKALER Vi har syv veludstyrede øvelokaler, som altid står åben til fri afbenyttelse for skolens elever. Her finder du stort set alt i professionelt grej og gear - fra Roland, Yamaha og Fender til Pearl, Ludwig og Peavey. 10 GRØNT, VARIERET OG ØKOLOGISK Køkkenet på Musikefterskolen serverer varieret og sund mad, og som elev har du altid fri adgang til frisk frugt og grønt. Du kan også vælge vegetarkost. Vores køkken har fået bronzemærket i økologi. Det betyder, at 30 60 % af den mad, vi serverer, er økologisk. Lige nu er over halvdelen af vores fødevarer økologiske, og vi stopper ikke her. Vores næste mål er at få sølvmærket (over 60 % økologi). Vi arbejder også med at minimere madspild. Vi modtager blandt andet overskudsfødevarer fra vores lokale supermarked og bruger det, der kan bruges - i stedet for at det bare bliver smidt ud. Samtidig bliver en del af vores strøm produceret af skolens eget solcelleanlæg. Hvorfor? Fordi vi gerne vil bidrage til at passe bedst muligt på hinanden og ressourcerne på vores fælles klode. REGLER Vi holder skole uden rusmidler, alkohol og rygning. Herudover skal du udvise respekt, deltagelse og ansvarlighed over for dine kammerater, fællesskabet og de mange aktiviteter i både undervisning og fritid. 11

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mit efterskoleår på Humble var og bliver det bedste år i mit liv det menneske, jeg er nu, var jeg ikke blevet uden Humbleåret. Ann-Louise, årg. 12/13 HER BOR VI Musikefterskolen ligger i Humble, en lille landsby 12 km syd for Rudkøbing. Lige udenfor døren ligger den smukke langelandske natur, og vi bor i cykelafstand af en af landets bedste badestrande. Det er let at komme til og fra skolen med offentlige transportmidler eller den bus, som skolen arrangerer i weekenden. Musikefterskolen i Humble Hovedgaden 21, 5932 Humble Tlf.: 6257 1363 Mail: post@musikefterskolen.dk www.musikefterskolen.dk