Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik

Relaterede dokumenter
Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Handicappolitik Med plads til alle

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Værdighedspolitik FORORD

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Værdighedspolitik. Proces FORORD

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Værdighedspolitik

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Psykiatri- og misbrugspolitik

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Plan for det psykosociale område

EN NY SOCIALSTRATEGI

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Handicappolitik. Et liv som alle andre

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Forslag. Handicappolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Transkript:

UDKAST Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020

Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 6 Værdigrundlag... 7 Fokusområder... 8 Værdighed... 9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse... 12 Nytænkning... 16 Socialpolitikken i handling... 18 2

Forord Vi møder hinanden som mennesker Det er nyt for Sønderborg Kommune at skabe en socialpolitik, som er fælles for handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Socialpolitikken er udtryk for en tværgående vision, der skal være med til at styrke sammenhængen i de sociale indsatser på tværs af målgrupper. Den udgør et grundlag for nytænkning af tilbuddene med fokus på den enkelte borger. Med den nye socialpolitik er der sat ord på værdier og fokusområder for det sociale område i Sønderborg nu og de kommende år. Socialpolitikken skal være med til at sikre, at de mennesker, som det handler om, får de rigtige løsninger. Inddragelse af borgerne, når vi skaber nye løsninger og muligheder, er væsentlig, for at vi sammen kan nytænke tilbudsviften på området. Fleksible og individuelle løsninger Ændringer i lovgivningen, nye metoder og ændringer i målgrupper betyder, at nye behov opstår. Det medfører, at behovene for støtte fra kommunen løbende ændrer sig. Der er nu og i fremtiden et øget behov for, at løsninger og indsatser er mere fleksible og individuelt tilrettelagte. Samtidig har kommunen en stram økonomi og færre hænder til at løse opgaverne. Vi er midt i en udvikling med flere nye diagnoser, længere og bedre liv for borgere med handicap, hurtigere udskrivninger af borgere fra sygehusene samt flere ældre, der lever længe med kroniske sygdomme, så samlet set er der både en økonomisk og en faglig udfordring i kommunerne på det sociale område. Byrådet vil gerne sikre, at der også i de kommende år er de rette tilbud på det sociale område, så vi kan løse opgaverne selv og styrke sociale relationer omkring borgerne i nærmiljøet. Det kalder på kreativitet, fleksibilitet og nytænkning af tilbuddene. Det betyder et øget fokus på virkningsfulde indsatser og metoder. Derfor sætter vi fokus på samarbejde og kontinuitet. Det der betyder noget for borgerne Socialpolitikken er blevet til gennem dialog med borgere, pårørende, medarbejdere, foreninger, interesseorganisationer og politikere. Der er blevet lyttet til ønsker og viden om, hvad der har betydning i en ny socialpolitik. Borgerne har især givet udtryk for, at værdighed har betydning, og at det er vigtigt at se mennesket først. Venlig hilsen Niels Ole Bennedsen, socialudvalgsformand 3

Indledning Sammen om det gode liv bygger videre på byrådets vision om Det gode liv, hvor de kommunale kerneopgaver udføres med respekt for den enkelte borger. Det er borgerne, der sammen med kommunen, skaber rammerne for Det gode liv, så det er muligt at leve et aktivt liv, hvor der er plads til at udfolde sig og trives både fysisk, psykisk og socialt. Byrådets tre tværgående politikker om bæredygtighed, sundhed og medborgerskab udgør den overordnede retning for kommunen, og er dermed også en del af den retning socialpolitikken peger i. Det betyder, at forebyggelse og tidlig indsats er grundlæggende for opgaveløsningen. Det handler om sammen med borgeren at se på hvilke muligheder der er, og om at tænke langsigtet. Socialpolitikken afløser handicappolitikken godkendt i 2009, udsattepolitikken godkendt i 2012 og psykiatripolitikken godkendt i 2014. Socialpolitikken tager udgangspunkt i lovgivningen på området og i FN s Handicapkonvention, ratifice ret i 2009, tillægsproto kollen til konventionen, tiltrådt den 23. september 2014 samt Menneskerettighedskonventionen. For ældre borgere spiller Sønderborg Kommunes nye værdighedspolitik sammen med socialpolitikken, når det gælder støtte og hjælp til at klare sig selv med omsorg og omtanke. 4

Det handler om fokus på det gode liv for den enkelte borger. Deltager opstartsmøde på socialpolitik Målgruppen Socialpolitikken dækker borgere over 18 år med betydelig eller omfattende nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Politikken har fokus på borgere, der har behov for støtte og hjælp på tværs af det sociale område. Det kan være et menneske, der: har en hjerneskade eller et fysisk handicap har et medfødt handicap har en psykisk lidelse har et misbrug eller er hjemløs, og er blevet socialt udsat eller har krigstraumer. At have et handicap, en psykisk lidelse eller at have et misbrug, betyder ikke nødvendigvis, at man er udsat eller har behov for støtte. Der er mange grader af social sårbarhed og udsathed. 5

Vision Et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv med udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme Aktiv: er muligheden for at deltage i hverdagslivet er tilliden til, at det enkelte menneske gerne vil klare sig selv så godt som muligt er også at vælge fra. Selvstændigt: er at kunne tænke, føle og handle i overensstemmelse med egne ønsker, håb og drømme er også at tage afsæt i, hvordan den enkelte mener bedst at kunne støttes til at handle i forhold til egne ønsker, der hvor en funktionsnedsættelse hæmmer. Meningsfuldt: er noget, der defineres af den enkelte. Med håb og drømme: er, at der tages udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme, når individuelle mål og behov for støtte afklares. er, at vi ser det enkelte menneske før funktionsniveauet. På den måde giver individuelle mål bedre mening for den enkelte. Det betyder, at støtte og hjælp foregår som: En målrettet tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, medarbejdere og pårørende, og at indsatsen er koordineret, sammenhængende og vidensbaseret. Det kan handle om at komme sig efter en sygdom, men det handler lige så meget om at øge livskvaliteten og mulighederne for at leve så selvstændigt som muligt. I Sønderborg Kommune arbejder vi med indsatser ud fra følgende motto: Dit liv, dine muligheder, vores fælles ansvar. For de mest udsatte, og for den der har en kompleks funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der handler det om at øge livskvaliteten og at arbejde ud fra den enkeltes unikke værdi og muligheder. 6

Værdigrundlag Dialog, Anerkendelse, Samarbejde og Engagement. I Sønderborg Kommune arbejder vi med fire værdier. Værdierne handler om den måde, vi møder hinanden på, og om hvordan medarbejderen møder borgeren. Udgangspunktet i mødet mellem borgeren og kommunen er, at der kan være en gensidig forventning om at blive mødt med vilje til dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement. Værdierne er bærende for tilgangen til opgaveløsningen: At en samarbejdsproces foregår i dialog og med udgangspunkt i at lytte og at anerkende borgeren. Udgangspunktet er, at borgeren bedst kan beskrive sit liv. Engagementet er en værdi, som kan ses i medarbejderens faglighed og i borgerens motivation, når der samarbejdes om individuelle mål. Der hvor det ikke er muligt at mødes med gensidigt afsæt i værdierne, handler det om at tage afsæt i den enkeltes håb og drømme. Kunsten er at gøre håb og drømme til en del af den virkelighed der er. Psykiatri- og handicapchef 7

Fokusområder Der er fire fokusområder: Værdighed Sociale fællesskaber Beskæftigelse Nytænkning De fire fokusområder er valgt ud fra de mange input til en ny socialpolitik, som borgere, pårørende, medarbejdere, foreninger, interesseorganisationer og politikere kom med på opstartsmødet den 1. juni 2016. Fokusområderne handler om mødet mellem borger og kommune, medansvar og selvbestemmelse, sociale f ællesskaber, ensomhed, tilgængelighed, arbejdsfællesskab og frivillighed. Der er også fokus på forebyggelse, sundhed, velfærdsteknologi og samarbejde på tværs. 8 Mere borgerinddragelse Borgerne er klar til, at der skal ske noget andet. De er godt klar over, at vi ikke bare kan tage tingene ned fra hylderne. Udvalgsformand Opstartsmøde den 1. juni på vandrerhjemmet

Værdighed Værdighed betyder noget for forståelsen af medmennesket. Det er derfor centralt for socialpolitikken, at vi værner om et rummeligt menneskesyn med plads til individuelle forskelligheder så flere kan være med i fællesskabet. Der skal være adgang og tilgængelighed for alle. Mennesket først Når vi taler sammen eller skriver til hinanden, så er udgangspunktet, at vi er i øjenhøjde. De faglige medarbejdere skal bringe deres viden i spil, så borgeren oplever sammenhæng i forløbet. Både borgerens og pårørendes kompetencer skal i spil, når individuelle ønsker og mål afdækkes. Det betyder noget for mødet at blive mødt med værdighed, og at der bliver lyttet med anerkendelse. Vi møder hinanden som mennesker. Større fleksibilitet på tværs For at sikre at en indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt, så kræves et stærkt og velfungerende tværfagligt samarbejde. Vi følger borgeren på tværs af indsatser, så der er en rød tråd i et forløb, og borgeren oplever at have et overblik. Vi skal ikke være lige vær dige. Det er vi ikke. Der skal være plads til forskellighed. Respekt for hinandens evner. Det handler mere om værdighed end om ligeværd. Deltager opstartsmøde på socialpolitik Dejligt når man ikke ser på diagnosen at man ikke siger, at man er manisk, når man er glad osv. Ikke tolker på ens adfærd. Deltager opstartsmøde på socialpolitik 9

Giv ansvaret tilbage til borgeren På socialområdet støtter vi op om en udvikling, hvor borgeren er aktiv og medansvarlig, når der er behov for støtte i kortere eller længere perioder af livet. At kunne tage ansvar for eget liv forudsætter, at vi møder hinanden og ser hinanden som individer og ikke som psykisk syge eller handicappede. Det betyder, at de, der kan og gerne vil, skal have lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Frihed og selvbestemmelse er også at have sit eget hjem så længe som muligt eller at have en kæreste og et familieliv. At have venskaber og en kæreste er med til at øge selvstændigheden og styrker sociale relationer. 10

Sociale fællesskaber En følelse af, at der er brug for én Det betyder noget at være en del af et fællesskab og at have relationer til andre. Nogle gange skal der en invitation til, og noget at være fælles om, som trækker folk med. Det er det aktive medborgerskab, at vi hjælper hinanden. Der kan være behov for et lille skub. At være pårørende til en borger med et handicap, en borger med en psykisk lidelse eller en socialt udsat person kan have forskellige indvirkninger på det gode liv. Det er vigtigt, at vi også lytter til de pårørende, husker børnene, og at pårørende også har behov for at have et fællesskab. Fysisk tilgængelighed kan gøre en forskel i forhold til mulighederne for at deltage i sociale fællesskaber og netværk. Tilgængelighed skal tænkes ind i offentlige bygninger og i byens rum, så det er muligt for alle at få adgang. Det skal være muligt for alle at få og opsøge information på offentlige hjemmesider. Det betyder, at vi skriver og formidler på en måde, der når alle borgere. Ensomhed Sociale fællesskaber betyder noget for det gode liv. Ensomhed kan forhindre éns muligheder for at opbygge sociale relationer. Ensomhed medfører ikke nødvendigvis udsathed. Ofte er der dog en sammenhæng mellem langvarig ensomhed og udsathed eller udvikling af psykiske lidelser. Ensomhed kan forebygges ved, at fysiske rammer åbner op og inviterer nye målgrupper ind. Det kan være botilbud og aktivitetsog samværstilbud, hvor borgere inviteres ind, så beboere og brugere får muligheder får at danne nye netværk og relationer til andre medborgere. Man kan sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom. Og omvendt kan man også være sammen med andre og samtidig føle sig ensom. Ensomhed handler om at føle sig ufrivilligt alene. Adgang til læger, tandlæger, at komme i bad og at kunne få hjælp i hjemmet er helt basalt Deltager opstartsmøde på socialpolitik Psykiatrifonden 11

Beskæftigelse 12 Samfundet har fokus på at få flere i beskæftigelse. Regeringens 10 mål for social mobilitet handler om, at flere skal være med i arbejdsfællesskabet. Beskæftigelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med livskvalitet, men det betyder rigtigt meget for selvværdet at indgå i sammenhænge og fællesskaber, hvor man bliver set og påskønnet. Alle har noget at bidrage med Der skal nye tanker og ideer til, hvis flere skal have mulighed for at opbygge en identitet i et arbejdsfællesskab. Det handler ikke om, hvad man kan, men om hvordan man opfatter det, som man kan. Leder Handicapområdet En aften i studenterugen var en ung kvinde, som til daglig arbejder i et beskæftigelsestilbud, nede i Sønderborg by. Hun fulgtes med en ung fyr med studenterhue på. De to så vældig glade ud også for hinanden, og de forsvandt sammen ind på en bar. Et par uger efter skulle der holdes opstartssamtale i et beskæf t igelsestilbud med en ung mand. Det viser sig, at det var den unge mand med studenterhuen, som den unge kvinde fulgtes med. Som så mange andre, der tager en ungdomsuddannelse, så får de unge, der afslutter STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), også hue på. Huen symboliserer muligheder og fremtidshåb. Et beskæftigelsestilbud skal derfor ikke være en endestation, men tvært imod en mulighed for at forfølge drømme om et meningsfuldt arbejdsliv. Et beskæftigelsestilbud kan for mange være et springbræt til arbejdsmarkedet, eller for nogle måske til yderligere uddannelse. Borgere med funktions nedsættelser er først og fremmest borgere ligesom alle andre og det skal tilbuddene afspejle.

Man vokser når andre har brug for én, når der stilles forventninger om, at man yder noget. Deltager opstartsmøde på socialpolitik 13

Sønderborg Kommunes beskæftigelsesplan anbefaler virksomheds rettede indsatser. Samtidigt er det vigtigt, at virksomheder får et godt og bredt kendskab til forskellige målgrupper og kulturer, så flere kan være med i fællesskabet ud fra en helhedsorienteret forståelse og ud fra den enkeltes forudsætninger. Der kan være brug for et springbræt til arbejdsmarkedet eller muligheder midt i mellem beskæftigelse og sociale fællesskaber. Måske handler det blot om at arbejde med sig selv i kombination med 3 timers arbejde. Der skal være plads til, at være den, jeg er Der skal være plads til rummelighed på arbejdspladsen. Det handler om at se på det enkelte menneskes ressourcer og kompetencer, så deltagelse foregår der og på de måder, hvor det er realistisk og giver mening. 14 Det handler ikke kun om arbejdsmarkedet det handler om at være med i noget nogle sidder også bare på en bænk og betragter de andre. Leder i socialpsykiatrien

Frivillige skal ikke være i et skema Frivillighed bør tænkes ind alle steder, som noget naturligt. Sønderborg Kommune støtter op om, at frivillighed er en måde, hvorpå inklusion i samfundet kan fremmes, så borgere med funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer kan indgå i flere aktiviteter. Frivillighed kan være en måde, hvorpå borgere kan få netværk. Det kan også være en måde at bevare kontakten til andre mennesker på, når en borger er afsluttet i forhold til en indsats i kommunen. Det forebygger ensomhed. Mange vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan. Derfor er det vigtigt, at det er nemt at komme i kontakt med frivillighedsområdet, så de, der gerne vil bidrage med noget, kan komme til det. Det kan være borgere, der gerne vil være besøgsvenner eller borgere uden job, som har mulighed for at være frivillige i en periode. Det skal være muligt for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer at deltage i frivilligt arbejde. De frivillige skal ikke overtage de professionelles opgaver. Derfor er dialog og synlighed omkring opgaverne vigtig. Det skal være tydeligt, hvad en frivillig opgave går ud på, og hvor lang tid den tager. Frivilligt arbejde kan være medvirkende til at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får muligheder for at opbygge en identitet i et socialt fællesskab. 15

Nytænkning 16 For at sikre, at vi i fremtiden og også i de nærmeste år har de rette tilbud, så har vi en fælles opgave, som handler om nytænkning af tilbuddene og den enkeltes muligheder for at deltage så aktivt, selvstændigt og meningsfuldt som muligt i samfundslivet. Det kan være nytænkning af indsatser, så de er mere fleksible i forhold til borgerens individuelle behov. Det kan være nytænkning i forhold til, at indsatser passer gennem hele livet også i overgange mellem lovgivningsområder og på tværs af faglige områder. Det er en tilfredsstillelse at klare sig selv Velfærdsteknologi vil få stadig større betydning på socialområdet. Telemedicinske løsninger og støtte på distancen gør det muligt at skabe individuelle løsninger i borgerens nærmiljø, så det er muligt at fastholde relationer til familie og venner, job og uddannelse. Velfærdsteknologi forbindes med muligheder for mere selvstændighed for den enkelte. Teknologien vil gøre det muligt for flere med handicap at få et selvstændigt liv. Det betyder, at der vil være et øget behov for at sikre, at den enkelte også oplever fysisk nærvær og nærhed. Velfærdsteknologi kan give øgede kontaktmuligheder og tryghed. Men samtidig skal velfærdsteknologiske hjælpemidler anvendes med omtanke. Det skal være trygt for borgerne, men også for medarbejdere og pårørende. Velfærdsteknologiske hjælpemidler skal både være meningsgivende og værdige for den enkelte. Det er ikke det samme, der virker for alle. Tilbud der virker, virker hele livet som er så fleksible, at de også passer til borgeren, der ældes. Deltager opstartsmøde på socialpolitik

Det der virker er det der virker for borgeren. Deltager opstartsmøde på socialpolitik Sundhed handler også om omsorg. Nogle psykisk syge har svært ved at overskue ting de skal stryges med hårene hjælpes på vej. Deltager opstartsmøde på socialpolitik Forebyggelse og tidlig indsats Nytænkning handler også om forebyggelse og tidlig indsats. For borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer er den sociale ulighed i sundhed steget gennem de seneste år. Risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det betyder, at borgere med især psykiske lidelser eller særlige sociale problemer har markant højere risiko for at dø tidligere end andre. Derfor skal der være fokus på, at der i planlægningen af tilbud og indsatser er nogle borgere, der har brug for en særlig indsats i forhold til sundheden. For nogle borgere kan det være fleksibiliteten i løsningerne, der kan være med til at øge sundheden og det fysiske og psykiske velvære. Sundhed er mere end fravær af sygdom 17

Socialpolitikken i handling Socialpolitikken er udarbejdet i sammenhæng med en strategi for, hvordan socialområdet skal udvikles de kommende år. På den måde er det vi gerne vil koblet sammen med handling og hvordan gør vi det så. Socialpolitikken udgør den overordnede værdimæssige ramme. Implementering sker via udviklingsstrategien og specifikke handleplaner for en række indsatsområder. Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 Udviklingsstrategi Det specialiserede socialområde 2017-2020 Handleplaner 3 indsatsområder 2017-2020 18

19

11.2016 Kommunikation Sønderborg Kommune Social og Senior Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg Tlf. 88 72 45 23 socialogsenior@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.dk