Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Relaterede dokumenter
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Forebyggelsespakke Overvægt

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Frokostordninger i daginstitutioner

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

INTRODUKTION TIL SUNDHEDSSTYRELSENS

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Implementeringsplan Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den Lene Dørfler og Eva M.

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Transkript:

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

Disposition Baggrund og formål Vidensgrundlag Opbygning Tværgående temaer Implementering I støbeskeen

Baggrund Sidste SST-vejledning til 119 fra 2006 Ny viden Regeringsgrundlag: Kommunal forebyggelse, der rykker, 2009 Vision for den nære Sundhed KL 2011

Formål med forebyggelsespakkerne Bidrage til at styrke folkesundheden gennem en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne Forebyggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesindsats Pakkernes anbefalinger retter sig mod alle borgere i kommunen, - raske og syge

Faglige temaer Kriterier for udvælgelse af pakke-temaer: potentiale til at forbedre folkesundheden reducere ulighed Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Tobak Hygiejne Indeklima i skoler Solbeskyttelse Mad og måltider Overvægt Stoffer

Hvordan er de anbefalede indsatser udvalgt? Lovgivning Evidens for effekt, evt. omkostningseffekt Nationale og internationale anbefalinger Forebyggelsespotentiale Fremme af lighed i sundhed

Vidensgrundlag I forebyggelsespakkerne formidles den aktuelt bedste viden der findes ift. at skabe en systematisk og effektiv forebyggelsesindsats Anbefalingerne bygger på: Så vidt muligt evidens fra systematiske forskningsoversigter En bred vifte af videnskabelige undersøgelser Ekspertskøn Praksisbaserede erfaringer

Pakkernes opbygning 1 Fakta Forekomst Tabte leveår Brug af sundhedsvæsenet Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger forbundet med risikofaktoren Lovgivning på området Evidens og vidensgrundlag Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats

Pakkernes opbygning 2 Anbefalinger Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og partnerskaber Monitorering og indikatorer Dimensionering af de anbefalede indsatser Litteratur og henvisninger

Typer af anbefalede indsatser Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer - og flerstrengede indsatser virker bedst!

Faglige anbefalinger på grund- og udviklingsniveau Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, inden for kommunens eksisterende rammer på kort sigt Udviklingsniveauet anbefaler indsatser, der typisk bygger videre på grundindsatser og som forudsætter mere opsøgende arbejde, eksterne partnerskaber og udvikling af nye kompetencer og ny viden - på længere sigt

Tværgående temaer Reduktion af ulighed i sundhed Borgerinddragelse Målgrupper Sundhed på tværs

At nå ud til alle Kompetencer og motivation hos frontmedarbejdere Skræddersyede indsatser - tilgængelighed Udnyttelse af ressourcer i lokalmiljøet, borgerinddragelse Målrettet rekruttering til forebyggelsestilbud Kommunikationsstrategi der hvor folk er

One size doesn t fit all!

Borgerinddragelse, hvad og hvorfor? Hvordan borgernes viden og holdninger inddrages og får indflydelse på udviklingen, kvaliteten og evalueringen af sundhedsaktiviteter Indsatser virker mere hensigtsmæssigt hvis borgerperspektivet inddrages relevant Aktiv deltagelse skaber ejerskab, kapacitet, færdigheder

Ex på inddragelse af børn og unge i sundhedsprojekter Udvikling og revision af politikker Elev-ledede antimobningsordninger Ung-til-ung formidling Behovsafdækning af målrettede forebyggelsestilbud Børn og Unge-byråd

Målgruppeoversigter

Implementering

Kom godt i gang med forebyggelsespakkerne Hvilke sundhedsudfordringer er de største og vigtigste at gøre noget ved i kommunen? Hvilke risikoområder er kommunen allerede godt i gang med? Hvilke risikofaktorer og målgrupper er der yderligere behov for at arbejde med? Hvordan skal sundhedstilstanden hos borgerne se ud om fem og ti år?

Pakkerne som prioriteringsværktøj

Dimensionering At skabe sammenhæng mellem kommunens udfordringer, kommunale mål og dimensioneringen af forebyggelsesindsatser Dimensionering er en del af kvalitetsudviklingen på området Volumen, hyppighed, differentiering, tilgængelighed At det er de rette borgere, der får tilbuddet

Monitorering og indikatorer Eksempler på indikatorer i pakkerne Eksempler på datakilder til monitorering Kommunale opgørelser af diagnosticerede klamydiatilfælde, SSI Kommunespecifikke aborttal, SST Rygestopbasen Nationale Sundhedsprofil

Implementering hvad gør kommunerne? Inddragelse af politikere på dagsorden Trafiklysmodeller - status Integrering i eksisterende indsatser Implementering på tværs af forvaltninger Pakkerne som prioriteringsværktøj Tilvejebringelse af ny viden

I støbeskeen Nye forebyggelsespakker Monitorering af pakkernes implementering Nationale mål for danskernes sundhed Gode modeller for implementering på tværs og borgerinddragelse

Tak! www.sst.dk 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed 2013 Overvægt Stoffer Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne

Sundhed: hele kommunens ansvar Sundhed ind i alle kommunale politikker Sundhed som middel til målopfyldelse i andre forvaltninger og sektorer Kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere også på tværs Synlig, anvendt monitorering og evaluering

Forebyggelsespakkerne som dialog-redskab Lovgennemgang med muligheder for sundhed Sundhedsområdet som igangsætter, facilitator, faglig ressource Ledelsesopbakning og sundhed i styringsredskaber Fælles kommunale mål, politikker, handleplaner

Partnerskaber med eksterne parter Praktiserende læger og øvrig praksissektor Regionen, andre kommuner Erhvervsliv apoteker og handelstand Fritidsforeninger, foreningslivet Frivilligsektoren

Guldet ligger mellem kasserne