Væsentlige ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen

Relaterede dokumenter
Definition af større uheld og nærveduheld. risikovirksomheder. Miljøstyrelsens Risikobekendtgørelse. Vejledning nr. X 2016 Version 0.

RETNINGSLINJER FOR DANSK POLITI OG REDNINGSBEREDSKABET EKSTERNE BEREDSKABSPLANER OG INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN VEDR. RISIKOVIRKSOMHEDER

Sådan indlæser du oplysninger om risikovirksomheder (Seveso)

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S Borneovej Aarhus C. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune. Att.: Jan Skaarup Pedersen

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Ekstern Beredskabsplan. for. Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-3 Egstallevej 6, 4330 Hvalsø Lejre Kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

Afgørelse om accept af sikkerhedsdokument for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket,

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

DONG Energy A/S Studstrupværket

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE VEJLE

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Afgørelse om accept af sikkerhedsdokument for Solae Denmark A/S, Sydhavnsgade 7, 8000 Århus C

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Sikkerhedsdokumentet er udarbejdet med henblik på at efterleve kravene i de to bekendtgørelser:

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Sikkerhedsdokumentet er udarbejdet med henblik på at efterleve kravene i de to bekendtgørelser:

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej Tølløse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

Miljøstyrelsen Risikohåndbogen v. 1 Oktober Risikohåndbog v Virksomheder... 3

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

Risiko- og VVM-anmeldelse - Etablering af LNG og LBG-anlæg ved Frederikshavn Havn

Afgørelse om ikke godkendelsespligt for forsøgskørsel med inddysning af ammoniakvand på Asnæsværkets blok 2.

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013

AFGØRELSE i sag om Miljøcenter Århus afslag på aktindsigt - AarhusKarlshamn A/S Denmark

Ansøgningen danner grundlag for sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven, risikobekendtgørelsen og VVM-bekendtgørelsen.

VVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den januar 2010

Miljø - miljøgodkendelse af Tulip.

VVM for A. Henriksen Shipping A/S, Hundested Havn

Transkript:

Væsentlige ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen [Serietype og nummer] [Måned og År]

Version 0.0 Redaktion: Miljøstyrelsen Tekst: Christina Ihlemann, Miljøstyrelsen Erhverv Oplag: [xxx] ISBN: [xxx] Vejledning til Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse Miljøstyrelsens vejledning til risikobekendtgørelsen (Bek, nr. 372 af 25/4/2016 og bek.nr. 370 af 19/4/2016) er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Politiet, Sikkerhedsstyrelsen og Justitsministeriet, samt udgivet efter en offentlig høring. Miljøstyrelsen er regeludstedende myndighed, hvorfor vejledningen er givet med forbehold for Miljø- og Naturklagenævnets konkrete stillingtagen. 2 Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen

Indhold 1. Vejledning om begrebet væsentlige ændringer i risikobekendtgørelserne 4 1.1 Hensyn ved vurdering af begrebet væsentlige ændringer i risikobekendtgørelsen 4 1.2 Virksomhedens procedure for kontrol af ændringer 4 1.3 Ændringer på anlæg 5 1.4 Ændringer af kemiske stoffer 5 1.5 Andre ændringer 6 1.6 Indhold af opdatering 7 Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen 3

Version 0.0 1. Vejledning om begrebet væsentlige ændringer i risikobekendtgørelserne 1.1 Hensyn ved vurdering af begrebet væsentlige ændringer i risikobekendtgørelsen Dette udkast til vejledning har været i høring, og Miljøstyrelsen er derfor i gang med at udarbejde en opdateret version. I risikobekendtgørelsens 8, stk. 3. indføres begrebet væsentlig ændring, som beskrives som: en ændring af en risikovirksomhed, et anlæg, et lager eller en proces eller farlige stoffers karakter, fysiske tilstand eller mængde, der kan øge risikoen for større uheld. Der er i bekendtgørelsen krav om inden en risikovirksomhed gennemfører væsentlige ændringer, skal disse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen udløser et arbejde i virksomheden for at dokumentere, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at forbygge og begrænse virkningerne af større uheld på virksomhedens arealer. Der er høje krav til sikkerhed og åbenhed i Seveso direktivet på denne type virksomheder samt behov for koordination mellem risikomyndighederne. Begrebet væsentlige ændringer er derfor centralt i forhold til at påvirke arbejdet med sikkerheden på risikovirksomheder. Begrebet giver anledning til uklarhed i forbindelse med tilsyn, da ændringer udført på virksomheden kan opfattes som væsentlige af risikomyndighederne, selvom de af virksomheden ikke har været opfattet som sådan. Det er derfor hensigten med denne vejledning at præcisere begrebet for, så vidt muligt, at ensrette opfattelsen af begrebet væsentlige ændringer i risikobekendtgørelsen hos virksomheder og myndigheder. Der har gennem administrationen af risikobekendtgørelsen udviklet sig en praksis for, hvad der er omfattet af begrebet væsentlige ændringer, som vil blive beskrevet i det nedenstående. 1.2 Virksomhedens procedure for kontrol af ændringer Virksomhedens sikkerhedsdokumentation skal indeholde en procedure for planlægning af såvel ændringer i eksisterende anlæg, processer og lagre som ved udformning af nye anlæg, processer og lagre. Proceduren bør udformes, så kontrollen også omfatter de sikkerhedsmæssige forhold, og herunder at virksomheden selv vurderer, om ændringen er væsentlig. I vurderingen af om en ændring er væsentlig bør som minimum indgå, om ændringen: - Kan medføre nye risikoscenarier, - kan medføre større skader på personer på virksomheden, - kan introducere en ny unødvendig risiko (= er det teknisk/økonomisk muligt at begrænse risikoen), - kan medføre større brandbelastning eller ny fysiske faremomenter, - kan medføre hyppigere eller større skader på miljøet eller personer i omgivelserne, eller - kan medføre, at andre/nye områder på eller omkring virksomheden kan blive påvirket. 4 Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen

Ovenstående eksempler er ikke en fyldestgørende liste, så andre forhold kan indgå i vurderingen. Den endelige vurdering, af om en ændring er væsentlig, ligger dog hos risikomyndighederne. Myndighederne foretager vurderingen inden for hver deres område, og det betyder, at myndighederne kan nå frem til forskellige vurderinger. Hvis en virksomhed f.eks. ønsker at øge mængden af miljøfarlige stoffer, så er det måske kun miljømyndigheden, der vurderer, at ændringen er væsentlig, da ændringen ikke har betydning inden for de andre myndigheders område. Hvis virksomheden ændrer en proces med brandfarlige stoffer, så er ændringen primært relevant for Arbejdstilsyn og brandmyndighed, mens ændringen ikke nødvendigvis er væsentlig set ud fra en miljømæssig vinkel. 1.3 Ændringer på anlæg Det er ikke nødvendigt, at udarbejde en risikovurdering ved en 1:1 udskiftning af udstyr. Ved en 1:1 udskiftning af udstyr forstås f.eks. en udskiftning af anlægskomponenter til samme funktion, hvor kravspecifikationer som tryk, flow, materiale, pålidelighed m.m. opfyldes på samme vis eller bedre end den eksisterende komponent. I alle andre situationer skal der som udgangspunkt gennemføres en risikovurdering, og risikovurderingen skal være tilgængelig for risikomyndighederne ved tilsyn. Hvis risikovurderingen viser, at risikoen for større uheld øges eller ændrer karakter, skal der ansøges om ændringen jf. 8 i risikobekendtgørelsen. I praksis kan det være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en 1:1 udskiftning samt om der er tale om en ændring, der medfører øget risiko for større uheld. Følgende eksempler kan bidrage til vurderingen: Udskiftning af pakning Hvis virksomheden udskifter en slidt pakning med en ny identisk pakning vil dette være en 1:1 udskiftning. Hvis typen af pakning ændres, kan det være en væsentlig ændring, hvis ændret funktion eller pålidelighed betyder, at sandsynligheden for et udslip øges. Der skal derfor foretages en risikovurdering af ændringen. Kontrol af olieudskiller Hvis en olieudskiller i virksomhedens sikkerhedsdokumentation indgår som en sikkerhedsbarriere mod udslip til et følsomt naturområde, kan en ændring af kontrollen være en væsentlig ændring, der øger sandsynligheden for eller omfanget af et udslip. Der skal derfor foretages en risikovurdering, f.eks. hvis virksomheden ønsker at ændre kontrollen af olieudskilleren fra manuel kontrol af olie i olieudskilleren til automatisk overvågning. I risikovurderingen skal bl.a. indgå oplysninger om detektionsgrænse og pålidelighed af oliedetektorer. Ændring af anlæg, så filtrering foregår på et andet step i produktionsprocessen. Risikovurdering skal foretages, og afhængig af proces kan udfald være øget risiko eller ikke øget risiko. Udskiftning af filter til et nyt med større kapacitet. Risikovurdering skal foretages, og afhængig af stofmængder i anlæg kan udfald være øget risiko eller ikke øget risiko. 1.4 Ændringer af kemiske stoffer Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen 5

Version 0.0 Hvis mængden, faren (klassificeringen) eller typen af kemiske stoffer, eller den proces stofferne evt. indgår i, ændres på virksomheden, er der behov for, at virksomheden vurderer, om det har betydning for risikoen for større uheld, herunder selvfølgelig om det får konsekvenser for kolonne status. Det kan være en fordel at inddele ændringerne i følgende kategorier: Ændringer i mængden af risikostoffer Øget oplag af farlige stoffer skal risikovurderes, men er ikke i alle tilfælde en væsentlig ændring. Det betragtes altid som en væsentlig ændring, hvis oplagsmængden ændres, så en bestående kolonne 2-virksomhed bliver en kolonne 3-virksomhed. Et øget oplag af ammoniak til brug i et køleanlæg er derimod ikke nødvendigvis en væsentlig ændring, da sandsynligheden for og omfanget af et udslip i mindre grad afhænger af den samlede mængde. Det er i højre grad anlæggets opbygning, herunder størrelsen af beholdere og sektionering anlægget, som betyder noget for risikoen. Ændringer af klassificering af et stof eller nye stoffer En ændret klassificering af farlige stoffer som allerede er omfattet af risikobekendtgørelsen, kan betyde, at der er behov at belyse nye typer uheldsscenarier. Et eksempel kan være et stof der hidtil kun har været klassificeret som giftigt, som ændres til også at være brandfarligt, eks. vandfri ammoniak. Virksomheden skal lave en risikovurdering, der belyser, om den ændrede klassificering har betydning for identifikationen af relevante uheldsscenarier. Hvis klassificeringen ændrer sig for andre stoffer på virksomheden, eller man ønsker at opbevare nye stoffer, er det nødvendigt, at vurdere om stoffet bliver eller er omfattet af Bilag 1 til bekendtgørelsen, og dermed er et risikostof. Hvis det er tilfældet, skal mængderne indgå i summen i forhold til tærskelværdierne, og summeres med andre stoffer med den relevante farekategori (H, P eller E, jf. bilag 1, del 1). Ændringer i typen af kemiske stoffer Substitution af stoffer i konkrete processer kan både øge eller reducere sandsynlighed for eller omfang af uheld. Ændret indhold i lagertank - andet stof med samme klassificering. Der skal foretages en konkret vurdering, da f.eks. massefylde, forbrændingsvarme (varmestråling ved brand) eller toksicitet (AEGL niveauer og dermed påvirkning af omgivelser) kan være anderledes. 1.5 Andre ændringer En ændret placering af et risikooplag vil oftest være en væsentlig ændring, da dette ændrer på, hvad konsekvenszonerne kan påvirke og vil udløse nye risikoscenarier. Organisatoriske ændringer kan indvirke på risikoen, f.eks. hvis det interne beredskab udgør en væsentlig sikkerhedsbarriere, kan en ændring af bemanding falde ind under begrebet væsentlige ændringer. Ejerskifte som medfører nyt sikkerhedsledelsessystem skal vurderes. En ændret alarmgrænse vil også kræve fornyet risikovurdering, hvis alarmgrænsen er defineret som en kritisk alarmgrænse, der stopper anlæggene. En ændret alarmtekst betragtes ikke som en ændring. Hvis en virksomhed vil etablere et lager, som i sig selv ikke indeholder risikostoffer, og som heller ikke giver risiko for dominoeffekt på et risikoplag, kan ændringen godt være en ændring 6 Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen

af betydning for sikkerhedsniveauet, hvis der er flere personer på virksomheden, der kommer til at færdes inden for konsekvensområdet fra et nærliggende risikoanlæg. 1.6 Indhold af opdatering Der er ikke lavet opdateringer af denne vejledningstekst. Miljøstyrelsen / Vejledning om begrebet 'væsentlige ændringer' i risikobekendtgørelsen 7

Væsentlige Ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk