Principles of Taxonomic Classification. Wiley-VCH Verlag & Co., Weinheim, 2012, ISBN: 978-3-527-33207-6, xxxiii + 245 pp, hb ( 65).

Boganmeldelse Werner Kunz: Do Species Exist? Principles of Taxonomic Classification. Wiley-VCH Verlag & Co., Weinheim, 2012, ISBN: 978-3-527-33207-6, xxxiii + 245 pp, hb ( 65). Definitionen af artsbegrebet lader til at være genstand for evig diskussion uden et endeligt svar eller tilmed uden blot en vis konsensus i syne. Det er der måske en grund til: At de skarpe definitioner, som mennesker ønsker, simpelt hen ikke eksisterer i naturen? I stedet for er en art måske et mangefacetteret fænomen i talrige skikkelser. Professor Kunz behandler grundigt problemets mange aspekter i sin tankevækkende bog. Hans svar er, at arter så sandelig eksisterer, ligesom en sky eksisterer: Uden klare grænser og med isolerede dråber, der er en del af den uden samtidig egentlig at være i den. Noget af problematikken skyldes nok, at vi fra starten betragter sagen på forkerte måder: Linnés begreb om arter som ideelle, evigt adskilte enheder, som de stadig afspejles i nomenklaturen, passer skidt med det darwinistiske syn på naturen som værende i uafbrudt forandring. Paradoksalt nok fortsætter taksonomer med at arbejde godt med næsten intet begrebsmæssigt rammeværk om, hvad arter egentlig er. Kunz må skelne mellem søgen efter den ontologiske sandhed om arter og den praktiske navngivning og klassifikation af skabningerne. Denne skelnen, konkluderer han, er også relevant for ideerne om en ny fylogenetisk nomenklatur eller»phylocode«som en erstatning for den linnæiske nomenklatur. Denne er nødt til at fortsætte som en blot praktisk måde at kommunikere på, men kun fylokoden kan bruges til at afspejle det sande»livets træ«. Dog lader det til, at jo mere konsekvens, der tilstræbes, desto mindre praktisk bliver klassifikationen. Ironisk nok vil den teoretisk set mest»konsistente«klassifikation føre til et kaos af forgreninger. I konflikten mellem Ernst Mayrs og Willi Hennigs artsbegreb-skoler tager Kunz generelt parti for den sidstnævnte, men han må dog pege på flere svagheder i Hennigs teoridannelse, der ikke altid er så logisk, som den hævder at være, og den er delvist grundlagt på cirkelslutninger. Og begrebet om autapomorfier, der definerer de taksonomiske enheder, vil i sin logiske konsekvens føre til absurditeter. I sidste instans er det stadig»den erfarne taksonoms subjektive valg«, som er det eneste svar på spørgsmålet: Hvad er de rette apomorfe karakterer, og hvordan skal de rangeres? Det subjektive element i taksonomi kan aldrig elimineres, fordi variationen og antallet af karakterer er uendelige. Og antallet af forgreninger i»livets træ«er uendelige. Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013 41

Hvornår fører en forgrening til en ny taksonomisk enhed? Svaret varierer alt efter hvilken vægt, der tildeles hver enkelt. Kunz giver mange letforståelige og fascinerende eksempler samt beskriver case-stud - ies for at illustrere problemerne med at definere arter. Hverken muligheder for genudveksling eller lighed i karaktertræk siger meget om artsstatus. Af og til kan meget forskellige, geografisk adskilte arter få sundt og frugtbart afkom, når deres po pu la tio - ner mødes, og i an dre tilfælde er én genforandring nok til at skille to ens populationer, der le ver side om side, i to arter uden hybrider. Der er ofte ingen sammenhæng mellem fylogenetisk afstand og reproduktiv adskillelse. Bl. a. der for er no get af Kunz hår de ste kri tik ret tet mod den fashio nable bar co - ding-me to do lo gi. Fak tisk si ger den nær mest in tet om vir ke li ge arts græn ser. Den rum - mer kun vil kår li ge de fi ni tio ner af for skel le, som gi ver en falsk fø lel se af objek ti vi tet. Lige som med de mere ab strak te ud ga ver af kla distik er det van ske ligt at for bin de bar co - ding-me to do lo gi en med den le ven de na tur. Især ved de sik kert ud bred te og hur tigt gennem før te sym patri ske arts dan nel ses pro ces ser har de ny ligt op stå e de ar ter ikke haft tid nok til at ud vik le bar co de-for skel le. Også gen erelt er gen e ti ske for skel le til rin ge hjælp ved af græns nin gen af ar ter, efter som kod nings se kven ser kun ud gør ca. 1,5 pct. af genomet, og igen under ti procent af disse koder rent faktisk for»krops struk turer«. Langt mere in for ma ti ve (men sværere at ud føre) vir ker de øko lo gi ske eks peri men ter med flyt nin ger af lo ka le po pu la tio ner til an dre ste der, hvil ket fx er ble vet gjort med lø - be bil len Cara bus auro ni tens i Tysk land. Ind i vi der af den ne art blev flyt tet kun 80 km, men kun ne ikke over le ve det nye sted, for di den hjem me høren de po pu la tion dér hav de an - dre sæ sonp ræ ge de ak ti vi tetsperio der. I la bora tori et kan man krydse ind i vi der fra de for - skel li ge po pu la tio ner, men det rej ser spørgs må let, om na turens mang fol dig hed skal kort læg ges ud fra kun sti ge el ler na tur li ge for hold. Et an det spørgs mål er, om de vir ke lig vig ti ge spørgs mål om kring bi o di ver si tet an går ar ter el ler den langt mere man ge fa cet - tere de di ver si tet un der et vil kår ligt de fi neret»arts ni veau«, hvor po pu la tio ner af den samme»art«(be dømt med det menneskelige øje) er tilpasset vidt forskellige og uforenelige forhold. Det er en gam mel sand hed, at arts for skel le ikke er til for at bli ve de fi neret af men ne - sker, og det, der vir ker som store og vig ti ge for skel le, kan rent fak tisk fra et bi o lo gisk syns punkt være over fla di ske de tal jer. Som Kunz be mær ker, vil det til med mht. fug le være nemt og kon si stent at for svare an dre op de lin ger end det i dag al min de ligt an givne an tal af ca. 9000 fug le ar ter på klo den, hvil ket kun ne re sul tere i op til 27.000 ar ter.»an - tallet afhænger udelukkende af den vægt, man giver diverse afgrænsningskriterier.«den ne usik ker hed er na tur lig vis langt stør re, når det gæl der myri a der ne af små in sek - ter, af hvil ke de fle ste»ar ter«kun er kendt fra nog le få tør re de eks emplarer. Der for sæt - ter Kunz til med spørgs måls tegn ved det store an tal be skrevne bi lle ar ter: Hvem kan sige no get om den egent li ge vari a bi li tet in den for de fle ste af dis se ar ter?»hver ken med de en kle ste kon ser va ti ve iden ti fi ka tion stek nik ker el ler de mest mo der ne mo le ky lære tek - nik ker kan det af gøres, om to klart adskilte grupper er arter ( ). Arter er ikke bare grupper af individer, der kan adskilles. Arter er noget ganske andet.«kunz skri ver let for stå e ligt, og hans bog kan bru ges både i under vis ning og som grund - lag for de fort sat te op he de de dis kus sio ner om arts beg re bet i man ge år frem o ver. Den rum mer en for nuf tig ad var sel mod en for stærk tro på det, vi tror, vi ved om ar ter, men som an ty det er helt an dre bi o lo gi ske para dig mer om mang fol dig hed til træng te, hvil ket vil gøre det til sy ne la den de ret uløselige artsproblem til noget sekundært. Pe ter Ne erup Buhl 42 Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013

Bo gan mel del se T. R. New: Hy me nop tera and Con ser va tion Wi ley-black well, Chi che ster, 2012, ISBN: 978-0-470-67180-1, xi + 218 pp, hb ( 60). Pro fes sor Tim New har tid li gere publi ceret bø ger om Le pi dop tera og na tur be varel se og Co le op tera og na tur be varel se. Hans se ne ste bog om Hy me - nop tera og na tur be varel se dæk ker den i et vi dere mil jø per spek tiv vig tig ste, men dår ligst kend te grup pe. New til slut ter sig or de ne i en klas sisk grund bog om Hy me nop tera: Øko no misk, æste tisk og bi o lo gisk er der få dyre grup per, der er lige så vig ti ge for men ne sket som Hy me nop tera.«vis se hy me nop terer er»blandt de mind ste ting, der bi - dra ger mest til ver dens gang,«for at bru ge et ud - tryk af E.O. Wil son. En stor del af Homo sa pi ens glo ba le fø dere ser voir vil le gan ske en kelt for svin de uden bi ers be støv ning, der også er en for ret ning til mil li ar der af kr. New fo ku serer dog ikke så me get på hon ning bi-pro ble mer, der da også er fyl digt be - handlet andetsteds. Der er to hoved a spek ter af Hy me nop tera og na - tur be varel se: Be varel sen af hy me nop terer ne selv og de trusler, som in va si ve hy me nop terer (især ge - de ham se og nog le få be ryg te de myre ar ter) ud gør mod ind født bi o di ver si tet. Bi o mas sen af in tro du cere de ge de ham se i new ze a lands ke skove overgår skønsmæssigt biomassen af fugle og pattedyr sammesteds. Gedehamsene ud kon kur rerer an dre ar ter og er en pla ge for men ne sker. News bog rum mer en vær di - fuld dis kus sion af frem gangs må der for at fore byg ge yder li gere in tro duk tio ner af øde - læg gen de ar ter. Der har til med været man ge øde læg gen de bi virk nin ger ved im port af para si toi der til bi o lo gisk be kæm pel se. Ind fød te para si toi der bør i vi dest mu ligt om fang be nyt tes. Det er selv føl ge lig nemt at er stat te mang len de vi den med selv ind ly sen de gen era li - serin ger el ler sund for nuft så som an be fa lin ger mod ha bi tat-fra gmen tering og for stør re bo ta nisk di ver si tet i land bru get, og den slags råd er der da også man ge af i News bog. Men hvad er al ter na ti vet, når de ar ter, som vi ved bare lidt mere end in tet om, kan tæl les på få hænder blandt de hundredtusindvis af hymenopter-arter? Flere blom ster er al tid en for del (skønt kun af mar gi nal be tyd ning for de man ge para - si toi der, der ikke be hø ver nek tar som ima gi nes). Men som New også på pe ger, er mere vi den til trængt for de man ge ar ter, der har en usæd van lig ad færd, fx nog le me get sted - bund ne bi ar ter el ler an dre bier, der ude luk ken de byg ger rede i sneg le hu se. In gen art er stær kere end den mest sår bare del af dens livs cy klus. Hy me nop ter-ar ter, ikke mindst Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013 43

para si toi der ne, er vir ke lig mere sår bare end de fle ste in sek tar ter, med me get spred te værts mil jø er og føl som hed over for for ure ning. Den ny e ste Glo ba le Li ste over Tru e de Ar ter rum mer kun 152 ar ter af Hy me nop tera. 149 af dem er myrer. Et ab surd skævt ud valg, der ikke do ku men terer an det end vores uvi den hed. Ofte af slører der sig en bund løs sump, når man be gyn der at gra ve i især para si toi der nes di ver si tet. Fx nævner New 2597 eks emplarer af Bra co ni dae sam let i Costa Rica. En ind le den de mor fo lo gisk op de ling af dem ty de de på 171»ar ter«, og bar - co ding an ty de de yder li gere 142 så dan ne ka te gori er. In den for en en kelt for mo det mor - fo lo gisk art af teg ne de der sig på det te grund lag 36 yder li gere»ar ter«. Og så dan ne op de - lin ger el ler kryp ti ske ar ter er tit de vig ti ge rent bi o lo gisk, med man ge lo ka le vari a tio ner. Lig nen de (og man ge an dre) pro ble mer mel der sig ved klæk nin ger af para si toi der. Vær ter ne kan være lige så vari able og svære at ind kredse som de res fjen der. Til dis se pro ble mer bør til fø jes usik ker he den ved kvan ti ta ti ve fau nisti ske under sø gel ser, der blot skyl des ind sam ling stek nik ker. Til med den en kle»ketsj ning«kan give re sul ta ter, der vari erer 1 til 100 pct. alt ef ter til gangs vin kel og net ty pe. New nævner de ofte me get for - skel li ge re sul ta ter, som frem kom mer ved paral lel le stu di er af mil jø ef fek ter på in sekt fau - na en, og de mu li ge fejl kil der er så san de lig tal ri ge. Jeg må fx be mær ke, at hans drøf tel se af skov bran des på virk ning af hy me nop ter fau na en af vi ger me get fra de re sul ta ter, jeg er kom met frem til med sorthvep se på brand fel ter i Sveri ge. Så le des rum mer de godt 20 si - ders lit tera tur hen vis nin ger sidst i bo gen sik kert lige så me get mis vi sen de el ler selv - modsi gen de in for ma tion som vir ke li ge ind sig ter, og ud fra vores nu væren de vi den er det ikke til at sige, hvad der er hvad. Fau nisti ske under sø gel ser er tit groft ufuldstæn di ge, hvil ket fx vi ste sig, da span ske for skere fandt flere myre ar ter i en en kelt vil la ha ve i Bar ce lo na, end der var fun det i no - gen af de 31 publi cere de for teg nel ser over myrer i Mid del hav som rå det. Det te gi ver dog også en positiv antydning af, at menneskeskabte miljøer ikke nødvendigvis er en trussel mod in sekt liv. End nu et eks em pel på det te er, at der er fun det 262 bi ar ter i Be rlin ca. halvdelen af det totale artsantal for Tyskland. Men generelt har menneskets påvirkning været ne ga tiv for hy me nop ter-di ver si te ten New nævner fx, at ud af de 97 af bier fore - truk ne blom sterar ter i Stor bri tan ni en har 71 pct. fået de res ud bre del se ind skræn ket, og 76 pct. er ble vet min dre hyp pi ge. Kun ne vi blot an gi ve så præ ci se tal for ud vik lin gen i hyp pig he den af bier, hvep se og myrer, som vi kan med hen syn til bri ti ske blom ster, vil le man ge hin drin ger i be varings - ar bej det til for del for hy me nop terer være over vun det, men som an ty det har vi næp pe kradset i over fla den af den mu li ge mæng de vi den om den ne fa sci neren de in sek tor den. Men som i så me get na tur be varings ar bej de er den vir ke li ge hin dring her må ske ikke pri mært vi den ska be lig. De vir ke ligt knap pe res sour cer la der til at være den po li ti ske vil - je, de nød ven di ge in ve sterin ger og of fent lig he dens inter es se for den di ver si tet, man ikke ser til dag lig, øko no misk vær di fuld el ler ej. Tim New rap por terer om in spireren de bri ti ske bi-over våg nings pro jek ter, der har mo bi li seret tu sind vis af fri vil li ge, men flere en to mo lo ger må vir ke lig tage»public re la tions«mere al vor ligt som et før ste skridt til at få støt te til Hy me nop tera og na tur be varel se (og den der til nød ven di ge forsk ning). Fore - lø big ken der de fle ste men ne sker kun hy me nop terer som»fjen der«ind træn gere med smer te ful de stik. Som an ty det af News fængs len de be ret nin ger om de alt for få tru e de ar ter, vi ved mere end næ sten in tet om, rum mer den ne in sek tor den tal lø se ar ter, der er me get mere end dét. Pe ter Ne erup Buhl 44 Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013

Boganmeldelse Coulianos, C.-C., 2012: Bärfisar i Sverige - en fälthandbog. Entomologiska Föreningen i Stockholm. 128 s. Bestilles gennem Entomologiska Föreningen i Stockholm, Box 50007, 104 05 Stockholm. Pris 60 SEK + porto. Kontaktperson, Bert Gustafsson: bert.gustafsson@nrm.se. Den vistnok første skandinaviske håndbog om bredtæger er udkommet. Med selveste Carl-Cedric Coulianos som tekstforfatter og skønsomt udvalgte fotos knipset af en lang række fotografer, kommer bogen godt og grundigt omkring de 53 bredtægearter, der hidtil er fundet i den svenske natur. Bredtægernes svenske navn kommer af, at de ofte efterlader en ubehagelig aroma på bær, de har suget på, som rønnebær, brombær, hindbær og blåbær. Gruppen bärfisar omfatter i håndbogens forstand, ligesom bredtæger ofte gør det på dansk, alle familier i overfamilien Pentotomoidea, hvoraf de egentlige bredtæger (familien Pentatomidae) udgør noget over halvdelen, mens løvtæger, tornben og skjoldtæger tilsammen udgør godt en snes arter, hvis udseende ligner de egentlige bredtæger, så hele overfamilien fremstår uvilkårligt som en naturlig enhed. De mange gode fotos, for mange arters vedkommende både af imago og nymfe, gør det sammen med bogens udførlige nøgler muligt at bestemme alle de voksne bredtæger til art samt at identificere de fleste større nymfer. Herudover inkluderes for hver art kortfattede oplysninger om udseende, forvekslingsmuligheder, levevis og forekomst samt et lille kort over udbredelsen i Sverige. Håndbogen rummer tillige en generel beskrivelse af bredtægernes bygning, livscyklus, føde, fjender, indsamling og beskyttelse. Anmelderen publicerede i 2001 en status over danske bredtæger, (Ent. Meddr. 63: 3-46), hvor billedmaterialet var yderst sparsomt, og idet interessen for bredtæger synes i støt fremgang, er den svenske håndbog et tiltrængt redskab, hvormed den interesserede hurtigt vil kunne få et overblik over denne gruppe. Den danske status fra 2001 omfatter 50 arter, hvoraf kun tre mangler i den svenske håndbog. Det gælder et par arter, der såvidt vides kun har optrådt meget begrænset i Danmark, nemlig stor skjoldtæge (Eurygaster austriaca), hvor 2 eks. blev fundet ilandskyllet på Falster o. 1850, samt stilkøjet kranstæge (Sciocoris macrocephalus), hvor en regulær population blev fundet på Falster i 1966-67, men ikke er genfundet siden. Den tredje danske art, som svenskerne mangler, er derimod veletableret og i fremgang hos os, nemlig gylden urtetæge (Eysarcoris venustissimus, syn. E. fabricii), som tidligere kun var kendt fra vore sydligste egne, men nu er udbredt på Øerne og i Østjylland. Anmelderen har et par gange fundet den i opskyl, og den vil antagelig inden længe Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013 45

krydse Øre sund, el ler kan må ske al lere de stø ves op, hvis man i Skå ne gennem sø ger skov lys nin ger med rød gal te tand (Sta chys sil va ti ca), som normalt er artens værtplante. Om vendt om fat ter den sven ske fau na hele seks ar ter, der ikke er kendt fra Dan mark. Det gæl der en nord lig sand tæ ge (Phi mo dera lap po ni ca), og en nord lig kran stæ ge (Scio - coris mi cro cepha lus), som næp pe vil bli ve ak tu el le hos os, men også to torn ben (Can tho - porus im pres sus og Mi cro porus nig ri ta), som er sjæld ne var mere lik ter i Sveri ge og ikke utænkelige hos os, hvis klimaændringerne fortsætter. Desuden en i vore nabolande vidt ud bredt og for ment lig ret po ly fag kran stæ ge (Sciocoris umbrinus), som man kan un dre sig over, vi ikke har fun det i Dan mark, samt en løv tæ ge (Elas mo stet hus mi nor), hvis værtsplan te er du net ge deblad (Lo ni cera xy lo steum), og som ikke er usandsynlig i vore østlige egne. Fak tisk er det i ny ere tid gået slag i slag med nye bred tæ ger i Dan mark og Sveri ge, både pga. det mil dere kli ma og en in ten si veret fel tak ti vi tet, sær lig har gy vel bred tæ gen, stri be tæ gen og kusto de tæ gen spredt sig kraf tigt mod nord si den 1990 er ne. Flere var - me kræ ven de ar ter må for ven tes at in va dere i de kom men de år, og in va sio nen fore går ofte lidt tid li gere i Dan mark end i Sveri ge. Så le des er der i de se nere år gjort ad skil li ge fund af af rød kål tæ ge (Eury de ma or na ta) hos os, som ty der på, at ar ten spre der sig nord - på, mens man i Sveri ge endnu kun kender nogle få, meget gamle fund af denne art. Der er na tur lig vis også bred tæ ger i den sven ske fau na, som er i til ba ge gang og der for rød li ste de, hvil ket hånd bo gen også re de gør kort fat tet for. Den sven ske rød li ste om fat te - de i 1993 hele 12 bred tæ ger, mens den si den 2010 er ned ju steret til 6 ar ter i kraft af, at føl gen de ar ter har ud vist spred ning el ler vist sig hyp pi gere end tid li gere an ta get: Elas mo - stet hus mi nor, Po dops inunc tus, Ae lia klu gi, Car po coris fu sci spi nus, Jal la du mo sa og Eury ga ster maura. De fort sat rød li ste de ar ter er Mi cro porus nig ri ta, Can thophorus im pres sus, Ae lia ro - stra ta, Sta go no mus bi punc ta tus, Eury de ma do mi nu lus og Pi e zo dorus li tura tus. Sidstnævnte er siden sin ankomst i 1970 erne blevet en af Danmarks almindeligste bredtæger! Den dan ske Rød li ste 1997 om fat te de 11 bred tæ ger, hvor af kun fire var iden ti ske med de sven ske, nem lig Eury de ma do mi nu lus, Sta go no mus bi punc ta tus, Jal la du mo sa og Eury ga - ster maura, hvor af sidst nævn te lige som i Sveri ge si den er ble vet sløj fet. Den nye dan ske rød li ste fra 2007 om fat ter dog fort sat 11 tru e de ar ter, mens kend ska bet til fire ar ter er util stræk ke ligt, det gæl der stor kran stæ ge (Sciocoris homalonotus), som er re la tivt ny for Dan mark, samt tre ar ter, hvor af vi kun har gan ske få fund fra 1800-tal let: Pin tha eus san - gui ni pes, Eury ga ster au stri a ca og Elas mu cha fer ru ga ta. Sidst nævn te er så ud bredt i Sveri ge, at den end ikke er rød li stet der, den er også ud bredt i Tysk land, og etablering i Dan - mark er ikke usand syn lig, idet vi end nu har eg ne de bi o to per med blå bær, som er ar tens værtsplan te. To, i ny ere tid re gio nalt ud dø de ar ter, Sciocoris macrocephalus og Ae lia ro stra - ta, står også på den dan ske rød li ste, lige som nog le ar ter, der gi vetvis er mere ud bred te i Sveri ge end i Dan mark, bl.a. vore tre sand tæ ger (Odon to sce lis fu li gi no sa, O. li ne o la og Phi - mo dera hu mera lis), som alle er ret sjæld ne. Jeg må dog un dre mig over, at sand tæ ger ne slet ikke er rød li ste de i Sveri ge, men til gro ning af næringsgfattige og sandede biotoper er nok et større problem i Danmark, mens svenskerne gør en stor indsats for at beskytte sådanne biotoper. Blandt de al vor ligst tru e de bred tæ ger både i Sveri ge og Dan mark reg nes kar se tæ gen (Eury de ma do mi nu lus), hvis sid ste dan ske be stan de i Søn der jyl land for ment lig er ved at uddø i al ube mær ket hed, samt toplet tet ur te tæ ge (Sta go no mus bi punc ta tus), som vi kun har fun det på gan ske få og små lo ka li te ter på Øer ne, hvor læ ge æren pris (Vero ni ca of fi ci - na lis) vok ser på mor bund un der bøg. Ar ten er vidt ud bredt i Sveri ge, hvor den til li ge fore kom mer på hede- og klip pe bund, men i til ba ge gang, lige som hos os vel især for di 46 Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013

den lavtvoksende værtsplante ofte overskygges, nedtrampes eller på anden måde fortrænges. De svenske navne i håndbogen kan umiddelbart virke vanskelige og forstyrrende, men mange af bredtægernes navne har jo en lang tradition og er et uomgængeligt led i en popularisering af emnet. Håndbogen er dog heldigvis så seriøs, at også de latinske navne anføres flittigt, og disse klassiske, linneiske navne anvender vi jo også i høj grad på dansk, mens der som en lille tilgift også kan være charme i trivialnavnene! Blåbärsbärfis og veronikabärfis benævner svenskerne således Elasmucha ferrugata og Stagonomus bipunctatus i relation til deres respektive værtsplanter, navne som næsten har klang af den svenske midsommar. Og netop disse to, i lysåbne svenske skove og krat vidt udbredte bredtæger, er blandt de særlige oplevelser, man let kan blive beriget af på den anden side Kattegat og Øresund. Carl-Cedric Coulianos og Entomologiska Föreningen i Stockholm fortjener stor påskønnelse for denne forbilledlige håndbog, der også fint lader sig anvende som felthåndbog i Danmark og hermed anbefales på det varmeste. Søren Tolsgaard Illustration fra håndbogen: Elsamucha ferrugata (SV: blåbärsbärfis; DK: bølleløvtæge), en lille løvtæge med yngelpleje, som er vidt udbredt i Sverige, men ikke fundet i Danmark siden 1800-tallet. Foto: Richard Vestin. Ent. Medd. vol. 81 hft. 1-2013 47