LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR?

LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR?

ForskningsProjektet i almindelighed Inddragelse af eksterne aktører som kilde til bedre lovkvalitet / regulatorisk kvalitet i Danmark og EU Eksempler på emner Definition af lovkvalitet Strukturen af inddragelse og lovkvalitet Brugen af delegation i Danmark Høringsinstitutionen

Hvorfor inddragelse og høringer i almindelighed? Viden Juridiske uoverensstemmelser Fortolkningsproblemer Økonomiske og administrative konsekvenser Implementering Formidling og rådgivning af netværk, medlemmer m.m. Stabilitet Politiske ekstremer undgås Kilde: Pedersen, morten Jarlbæk & christensen, Geert Laier (2013): To vej til bedre lovkvalitet. Dansk Erhvervs perspektiv, 2013-23, p. 3. Hvad angår det tredje punkt, stabilitet, se da tillige Felli, Leonardo & Merlo, antonio (2006): Endogenous Lobbying. Journal of the European Economic association, vol. 4(1), pp. 180-215

Forudsætninger for en effektiv høringsinstitution Tid Lovudkast skrives Høring Ændringer som følge af høring Lovforslag stilles Reel mulighed Reel lydhørhed

Undersøgelsens genstand Folketingsåret 2013-2014 A-B-F / AB-regering Ministerielle høringsnotater Alle høringsnotater i folketingsåret 2013-2014

Høringer er udbredte Kirke Forsvars Udenrigsministeriet By, Bolig og Landdistrikter Klima-, Energi- og Bygning Kultur Fødevare Økonomi- og Indenrigs Finans 93 Miljø pct. Transport Uddannelses- og Forskning Sundhed og Forebyggelse Beskæftigelse Undervisning Skat Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Erhvervs- og Vækst Justits Tre begrundelser for inddragelse Antal forslag Antal notater 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde: www.ft.dk. Note: N lovforslag = 198; N høringsnotat = 184. Uddannelse og forskning dækker både over UfM og det tidligere FIVU; Børn, Ligestilling, integration og social forhold inkluderer også det tidligere SBI. Forslag stillet af menige MF er medtages ikke, da der ikke gennemføres høringer for disse forslag.

Undersøgelsens metode Beregning af gns. for ressortområder Beregning af gns. for lovforslag Kategorisering af ministerielle svar

Kategorisering af ministerielle svar Tre typer af ministerielle svar Værdi Kategori -1 Afvisende 0 Imødekommende, men fører ikke til ændringer 1 Imødekommende

Hvor imødekommende er ministerierne? Gennemsnitsværdier for de enkelte høringsnotater Værdi Antal Andel Overvejende imødekommende Mere end 0,5 3 2 pct. Delvist imødekommende Fra 0 til 0,5 18 10 pct. Neutral 0 10 6 pct. Delvist afvisende Fra 0 til -0,5 90 50 pct. Overvejende afvisende Under -0,5 59 33 pct. Total 180 100 pct. Kilde: www.ft.dk og egne beregninger Note: I denne opgørelse er frasorteret de notater, der ikke indeholder substantielle bemærkninger; derfor er N = 180.

Ressortområdernes gennemsnit -1-0,75-0,5-0,25 0 Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Erhverv- og Vækst Kirke Miljøministeriet Undervisning Klima-, Energi- og Bygning Kultur Sundhed og Forebyggelse Transport Uddannelses- og Forskning Beskæftigelse Finans Skat Udenrigs Forsvar Økonomi- og Indenrigs Justits Fødevare By, Bolig og Landdistrikter

To opfølgende spørgsmål Hvornår lyttes mest? Hvilke kommentarer har størst sandsynlighed for at blive imødekommet? Hvorfor lyttes ikke? Er der udviklingstræk, der kan forklare, hvorfor ikke flere kommentarer imødekommes?

Kategorisering af imødekommende svar fra ministerierne To typer af imødekommenhed Type Beskrivelse A B Tekniske ændringsforslag, dvs. forslag, der ikke støder mod noget, der allerede var intentionen Substantielle ændringsforslag, dvs. forslag, der tilføjer nyt eller fjerner elementer

Langt de fleste imødekommende svar fra ministerierne er af teknisk karakter Fordeling mellem kategori A- og kategori B-svar blandt de imødekommende svar fra ministerierne 27% Kategori A Kategori B 73% Kilde: www.ft.dk og egne beregninger Note: N = 784 fordelt på 180 notater med ministerielle kommentarer

Hvorfor lyttes ikke? Tre mulige bidrag til en forklaring 1. Øget brug af uformel inddragelse 2. Øget delegationsgrad 3. Øget brug af samlelove

Øget brug af uformel inddragelse? Tid Lovudkast skrives Høring Ændringer som følge af høring Lovforslag stilles Reel mulighed Reel lydhørhed

1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget delegationsgrad? Bekendtgørelser bruges mere og mere 600 500 400 350 300 300 200 100 0 250 200 150 100 Udstedte bekendtgørelser Vedtagne love 50 0 1990 2000 2010 2013 Antal bestemmelser med klar delegation i 14 centrale erhvervslove Kilde: www.retsinformation.dk og egne beregninger Note: Figuren til venstre viser alene nye love og bekendtgørelser (dvs. ikke ændringslove og ændringsbekendtgørelser). De 14 love i figuren til højre er aftale-, CMR-, erstatningsansvars-, forbrugeraftale-, godskørsels-, handelsagent-, jernbane-, konkurrence-, købe-, luftfarts-, markedsførings-, selskabs-, sø- og vikarlovene.

1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove? Antal nye love, der ændrer i mindst fem andre love og det gennemsnitlige antal love, der berøres af hver ny lov 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: www.retsinformation.dk og egne beregninger Note: De røde streger i figuren til højre angiver gennemsnittet i femårsintervaller

Opsummering Kun en minoritet af høringssvarene indgår i det videre arbejde med at udvikle et lovforslag Der er visse forskelle mellem de forskellige ressortområders grad af imødekommenhed I de tilfælde, hvor høringskommentarer imødekommes, er der for det store flertals vedkommende tale om tekniske kommentarer Der kan være flere forklaringer på, at høringsinstitutionen nødvendigvis er så central, som den kunne (burde?) være

Tak for opmærksomheden Morten Jarlbæk Pedersen mop@danskerhverv.dk mjp@ifs.ku.dk 5091 6268