Miljøredegørelse 2011 A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet
Miljøredegørelse 2011. Shell- Raffinaderiet i Fredericia. INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSENS BERETNING... 3 1. GENERELLE OPLYSNINGER... 4 2. MILJØ-, ARBEJDSMILJØ- OG ENERGI POLITIK... 5 3. GENERELT OM AKTIVITETER... 5 4. MILJØFORHOLD. AKTIVITETER, PÅVIRKNINGER OG RESULTATER... 8 4.1 MILJØGODKENDELSER... 8 4.2 RAFFINADERIETS UDLEDNING TIL LUFT... 9 4.3 SPILDEVAND... 14 4.4 JORD OG GRUNDVAND... 15 4.5 AFFALD... 15 4.6 SPILD AF PRODUKTER OG HJÆLPESTOFFER.... 16 4.7 HAVNETERMINALEN VED SKANSE ODDE... 16 4.8 STATUS FOR RAFFINADERIET OG HAVNETERMINALEN... 18 5. MÅL OG HANDLINGSPLANER... 18 5.1 MILJØ OG ENERGI. STATUS FOR MÅL OG PLANER I 2011.... 18 5.3 MILJØ OG ENERGI. PLANER, 2012.... 19 6. MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 19 BILAG... 20 MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 2
Ledelsens beretning Velkommen til Shell-Raffinaderiets miljøredegørelse for 2011! Driftsstabiliteten er en af de vigtigste parametre for raffinaderiets præstation for processikkerhed og miljø. I 2011 opnåede raffinaderiet en driftsstabilitet, der kan udtrykkes ved at raffinaderiet kørte som planlagt i 98,1% af året. Det betyder at raffinaderiet kun var uplanlagt ude af drift i 1,9% af den planlagte tid. For denne præstation modtog raffinaderiet Shellgruppens anerkendelse i form af en plakette og resultatet sætter positivt fokus på raffinaderiets omdømme internt i Shellgruppen. En anden positiv melding på miljøområdet er at antallet af klager de seneste år har været jævnt nedadgående. I 2011 blev der således kun modtaget tre klager over lugtgener forårsaget af driften på raffinaderiet. Driften af havneterminalen har ikke forårsaget klager over hverken lugt eller støj i hele 2011. Et resultat vi virkelig kan glæde os over. Når dette er sagt, er der stadig plads til forbedringer af den miljømæssige præstation. Anden halvdel af TA 2010-2011 fandt sted i marts- april 2011. Desværre lykkedes det ikke at opnå de forventede resultater af de ændringer, der blev foretaget i raffinaderiets surtvandsstripper i forbindelse med Turn Around 2010 og 2011. For at imødegå de gener, der er forbundet med tilstopning af surtvandsstripperen, har det derfor været nødvendigt at stoppe surtvandsstripperen og foretage en rensning. En undersøgelse har senest vist, at årsagen til driftsproblemerne i surtvandsstripperen sandsynligvis skal søges i et svovlbrintebindende additiv (en såkaldt H 2 S-scavenger), der af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes råolien allerede på felterne i Nordsøen. Eksperter på området undersøger i øjeblikket, hvorledes additivets uheldige virkninger på driften af surtvandsstripperen fremover kan imødegås. Der er siden sommeren 2007 arbejdet med en revision af vilkårene i miljøgodkendelsen for havneterminalen på Skanseodde. En ny godkendelse er modtaget fra Miljøstyrelsen Odense med udgangen af 1. Kvartal 2012. Raffinaderiet skal herefter tage stilling til, om nogle af de reviderede vilkår skal påklages og implementere de øvrige reviderede vilkår i den daglige drift af havneterminalen. For at optimere driften af raffinaderiet er det besluttet at søge om tilladelse til igen at importere en del af den råolie, der raffineres i Fredericia. En miljøgodkendelse af denne supplerende import forventes i løbet af foråret 2012. Med udgangen af 2011 har Miljøstyrelsen Odense varslet revision af miljøgodkendelsens vilkår for raffinaderiets aktiviteter på Egeskovvej. Miljøstyrelsen har samtidig meldt ud, at arbejdet hermed forventes at kunne resultere i reviderede vilkår i løbet af en to-årig periode fra varslingen. Miljøredegørelsen er verificeret af DS Certificering A/S, DANAK akkreditering DK- V reg. 6003 Shell-Raffinaderiet modtager meget gerne Deres kommentarer til miljøredegørelsen eller forespørgsler om yderligere information. Kontakt da venligst Raffinaderiet. Tlf.: 79 20 35 22 eller fax. 79 20 35 44. Fredericia d 20. april 2012 Se i øvrigt A/S dansk Shells hjemmeside: www.shell.dk MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 3
1. GENERELLE OPLYSNINGER Virksomhedens navn: A/S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet Adresse: Egeskovvej 265, DK- 7000 Fredericia Postbox 106 Telefon: +45 79 20 35 22 Fax: +45 79 20 35 44 Adresse, havneterminal: Kongensgade 113, DK- 7000 Fredericia Hovedkontor: Adresse: A/S Dansk Shell Rued Langgaardsvej 6-8,5, 2300 københavn S CVR nr. P- nr 1037 3816 1.002.893.194 Ledelse: Raffinaderidirektør Teknisk chef Produktionschef Teknologichef Finanschef Planlægningschef Personalechef Afdelingsleder miljø- og arbejdsmiljø Thomas Jenke Kurt Bjerre Jette Enevoldsen Kristen Kristensen Søren Olsen Bart van den Broek Louise Even Benny Bladt Kontaktperson: Miljørådgiver Lis R. Rasmussen Branche: 192000 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Hovedaktivitet: Raffinering af dansk råolie til brændstoffer fordelt på: LPG Benzin Jetbrændstof Gasolie herunder diesel og let brændselsolie Tung brændselsolie Biaktiviteter: Produktion af elektricitet i 27 MW gasturbine Levering af overskudsvarme til TVIS Produktion af rent svovl Antal ansatte: 191 Tilsynsmyndigheder: Miljøstyrelsen Odense. Listepunkter: C101 og C103 Fredericia Kommune (udledning af spildevand til Fredericia Spildevand A/S) MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 4
2. MILJØ-, ARBEJDSMILJØ- OG ENERGI- POLITIK. Arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed), miljø og energi er områder, der overlapper og griber ind i hinanden. Shell-Raffinaderiet har derfor udviklet en fælles, integreret politik for miljø og arbejdsmiljø samt en politik for energi. Shell-Raffinaderiets miljø-, arbejdsmiljøpolitik: at arbejde systematisk med arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø dels for at overholde love og regler, dels for hele tiden at forbedre resultaterne at sætte mål for forbedringer samt kontrollere, vurdere og udarbejde rapporter om resultaterne at stille krav om at entreprenørers regler for arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø er på linie med raffinaderiets at resultaterne af arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljøarbejdet indgår i personalesamtaler og medarbejderne belønnes i forhold til resultaterne at arbejde proaktivt i forhold til myndigheder og give reel information om de miljømæssige forhold på raffinaderiet og havneterminalen at informere og træne medarbejdere, således at de handler miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, samt efterlever fastsatte regler og procedurer at hensynet til arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø er et linieansvar (ansatte på alle niveauer har et ansvar) Energipolitik Det er raffinaderiets politik Løbende at effektivisere og optimere brugen af energi på en omkostningsmæssig forsvarlig måde. At overholde relevant lovgivning, myndighedskrav, interne Shell-krav samt andre bestemmelser, som raffinaderiet frivilligt har tilsluttet sig, på energiområdet. Lister over disse krav findes i kapitel 2.3 i HSSEQ Manual Energipolitikken efterleves i praksis ved at: Arbejde systematisk med brugen af energi for at kunne fastholde forbruget på lavest muligt niveau Sætte mål for forbedringer, samt kontrollere, vurdere og rapportere resultaterne Tage hensyn til energiforbruget ved nye investeringer og ombygninger Gennemføre rentable energibesparende foranstaltninger Registrere energiforbruget og udarbejde brugbare nøgletal Involvere og motivere medarbejderne til at minimere energiforbruget 3. GENERELT OM AKTIVITETER 3.1 GENERELT OM SHELL-RAFFINADERIET Shell-Raffinaderiet har været i drift siden 1966 og udgør en del af A/S Dansk Shell, Rued Langgaards Vej 6-8, 5, 2300 København S. Shell-Raffinaderiet er beliggende ca. 4 km nord for Fredericia bykerne i Industriområde Nord Vest, som af Fredericia Kommune er udlagt til tung industri. Fredericia Kommunes byråd har den 23. februar 2009 MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 5
godkendt Kommuneplan 2009-21, herunder Fredericia Nord, Bydelsplan og lokalrammer, som angiver nogle mål og rammebestemmelser for området, herunder støjgrænser. Virksomhedens tilsynsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven er Miljøstyrelsen Odense. I henhold til Miljøministeriets bkg. nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger er raffinaderiet omfattet af listepunkt C101. De nærmeste omgivelser og naboer til Shell-Raffinaderiet er mod vest DONG og den kommunale modtagestation, mod nord et større landbrugsområde, mod øst et industriområde samt ca. 1 km borte boligområdet Ryvang, og mod syd kolonihaver og det rekreative område ved Randalparken. I tilknytning til raffinaderiet findes en havneterminal ved Skanse Odde øst for Fredericia Havn. Et system af 4 rørledninger til transport af råolie og færdige produkter forbinder raffinaderiet med havneterminalen. På havneterminalen er to jettyer, hvor skibe kan lægge til. En 320 km lang rørledning har siden 1984 ført råolie fra Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) oliefelter i Nordsøen frem til en råolieterminal bygget umiddelbart vest for raffinaderiet. Her modtages, behandles og oplagres råolien, inden den går videre til Shell-Raffinaderiet eller til udskibning via havneterminalen til andre raffinaderier. Råolieterminalen ejes af Dansk Olie og NaturGas A/S (DONG A/S). Miljøforhold i forbindelse med aktiviteter på råolieterminalen er derfor ikke omtalt i denne redegørelse. 3.2 GENERELT OM PRODUKTION OG AKTIVITETER I 2011. Shell-Raffinaderiet raffinerede i 2011 2,7 mil. tons dansk råolie fra Nordsøen. Råolien blev sammen med de importerede mellemprodukter omdannet til færdige olieprodukter samt diverse mellemprodukter/slops. Raffinaderiet producerede derforuden 115 GWh elektricitet (raffinaderiet brugte selv 100 GWh, inkl. havneterminal) og leverede 1,2 mil. GJ til TVIS fjernvarmenettet. Der blev indkøbt ca. 952 tons proces- og blandeadditiver, som tilsættes de forskellige olieprodukter. Cetanimprover (8 ethyl- hexyl- nitrater) til gasolie var med 559 t langt den største enkeltkilde. Endvidere blev anvendt forskellige hjælpekemikalier i forbindelse med raffineringsprocessen inklusive drift af hjælpesystemer såsom kølevand, damp m.v. De mængdemæssigt mest betydende var kvælstof, natronlud, saltsyre og ammoniakvand. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 6
Nedenstående oversigt viser Shell-Raffinaderiets nøgletal for 2009, 2010 og 2011. Parameter Enhed 2009 2010 2011 Bemærkninger Råolie raffineret 000 t 2,985 2,741 2,656 Dansk råolie og kondensat LPG % 2 3 3 Benzin % 16 18 13 Benzene heartcut % 2 2 2 Jetbrændstof % 9 9 8 Gasolie % 40 39 42 Fuelolie % 19 20 18 Diverse, mellemprodukter/slops % 12 9 14 Hjælpekemikalier/ additiver Kvælstof t 998 893 1174 Natronlud t 146 106 186 Ammoniakvand t 127 120 113 Natrium Hypoclorit Thermoflo 7R1201 t t 20 26 25 19 DEA t 30 34 14 Cetanimprover, (Ethyl- hexyl-nitrater) t 1584 674 559 Øvrige additiver t 446 169 393 El, produceret GWh 142 115 111 Fjernvarme, produceret 000 GJ 1.458 1.262 1.234 El, forbrug (inkl. FDO, eks. Havneterminal) GWh 126 114 99 Pumper, kompressorer, lys osv. El, forbrug havneterminalen 1,7 1,6 1,6 FDO = Foreningen af Danske Olieberedskabslagre Vandværksvand, forbrug, 000 m 3 511 439 548 Anvendes til dampfremstilling m.m. (P- plads- måler + små målere) Spildevand fra Raff. til Fredericia Spildevand A/S 000 m 3 581 628 604 Olie t 10,8 4,6 9,5 BI5 t 176 120 88 COD t 379 316 225 Total N (NH 3) t 236 115 79 Fenol t 0,6 0,6 0,3 Suspenderet stof t 24 30 29 PH 7,9-9,4 8,0-9,3 7.8-9.3 Spildevand fra terminal, mængde: 000 m 3 7 13 12 SO 2 t 701 1235 1379 Partikler (støv) t 159 41 72 Udledning via 99 m skorsten. NO x (som NO 2) fra gasturbine t 298 256 249 Udledning fra 2 skorstene på 40 m henholdsvis 99 m s højde. fra ovne og kedler t 733 760 688 CO 2 brutto (eksl. Havneterminalen) 000 t 426 381 380 Kulbrinter (inkl. Havneterminalen) t 1305 1294 1296 Tanke, procesanlæg m.v. Olie- og kemikalieaffald t 1064 219 737 Oliekontamineret jord til biologisk rensning t 1755 2794 2785 Tabel 3.2.1 Oversigt over forbrug af råstoffer, emissioner og udledninger samt produktion af olieprodukter MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 7
Der er ikke i denne redegørelse gjort forsøg på at beregne den miljøpåvirkning eller emission, som brugen af de ca. 3 mil. tons produkter, raffinaderiet fremstiller, vil medføre. Ligeledes omfatter redegørelsen ikke miljøpåvirkninger for lastning af skibe, A/S Dansk Shell s distribution og servicestationer. Udledningen af stoffer, der mængdemæssigt er mindre end tærskelværdierne i bilag 2 i bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, anses ikke for væsentlige miljøforhold og er ikke medtaget i nærværende redegørelse. 4. MILJØFORHOLD. AKTIVITETER, PÅVIRKNINGER OG RESULTATER 4.1 MILJØGODKENDELSER Raffinaderiet blev indviet i 1966 og har været i drift siden. De oprindelige anlægsdele blev således bygget før miljølovens ikrafttræden i 1974 og krævede derfor dengang ikke miljøgodkendelse. En række større og mindre anlæg(sdele) er bygget efter 1974 og er løbende blevet miljøgodkendt. D. 26. Januar 2000 er total miljøgodkendelse for en 8-årig periode meddelt fra Vejle Amt. Miljøgodkendelsens vilkår kunne derfor tages op til revision i 2008. Dette arbejde er påbegyndt i 2007 med udarbejdelse og indsendelse af oplysninger for havneterminalen til raffinaderiets tilsynsmyndighed på miljøområdet, Miljøstyrelsen Odense. Arbejdet med revision af godkendelsesvilkårene for havneterminalen er fortsat i 2009, 2010 og 2011 med fremsendelse af opdateret og supplerende materiale til tilsynsmyndigheden. Den endelige miljøgodkendelse for havneterminalen forventes modtaget fra Miljøstyrelsen Odense i løbet af 1. Kvartal 2012. I december 2012 er revisionen af vilkårene i miljøgodkendelsen for raffinaderiet på Egeskovvej påbegyndt med Miljøstyrelsens annoncering af offentlig høring. Fredericia Kommune er tilsynsmyndighed for udledningen af spildevand til Fredericia Spildevand A/S fra raffinaderiet og havneterminalen. Vilkårene i raffinaderiets udledningstilladelse er revideret pr. 09. juli 2010. DATO UDSTEDER TITEL VILKÅR OM: 16/05-1991 Til 09/07-2010 09/07-2010 Fredericia Kommune 15/01-1997 Fredericia Kommune Udledning af spildevand fra Shell-Raffinaderiet til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg. Påbud efter MBL 30 om ændrede vilkår i spildevandstilladelsen til Shell- Raffinaderiet, Egeskovvej 265, 7000 Fredericia. CVR- nr 10373816 Udledn. af spildevand fra Shells havneterminal til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg Vandmængde, BI5, ph og olie. Rutinemæssig afrapportering. Vandmængde, COD,BI5, Sulfid, Total svovl, Chlorid, Suspenderet stof, Phenol- index, Cyanid, olie (upolær fraktion), Temperatur, ph, Total N, Total P, PAH, Chrom, Nikkel, Arsen, Bly, Cadmium, Kobber, Kobolt, Kviksølv, Molybdæn, Selen, Sølv, Tin, Zink, Nitrifikationshæmning, NPE. Diverse vilkår vedr. f.eks instruktioner for drift af forrenseanlæg og kommunikation med tilsynsmyndigheden og Fredericia Spildevand A/S, herunder vilkår for afrapportering af selvkontrol. Vandmængde, BI5, COD, ph og olie. Rutinemæssig afrapportering. Tabel 4.1 Oversigt over miljøgodkendelser, spildevand pr. 31/12/2011. Raffinaderiet er desuden omfattet af Risikobekendtgørelsen som paragraf 5- virksomhed. En fornyet godkendelse af raffinaderiets sikkerhedsrapport er givet af risikomyndighederne i 2008. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 8
4.2 RAFFINADERIETS UDLEDNING TIL LUFT Ved raffinering af råolie til færdige olieprodukter er det nødvendigt at bruge betragtelige mængder energi i form af elektricitet og brændsel. Brændslet består først og fremmest af fuelgas (som er et energirigt biprodukt ved raffineringen indeholdende brint og lette kulbrinter såsom methan, ethan, propan og butan) samt i mindre omfang fuelolie. Røggasserne fra afbrænding af fuelgas og fuelolie udledes via skorstene til luften. Derudover vil der i mindre omfang være udledning fra to flare-systemer samlet i flammetårnet samt en restudledning via skorsten fra et svovlgenvindingsanlæg. Flare-systemerne tjener som hele raffinaderiets sikkerhedsventil, hvorigennem tryk i anlægget kan aflastes ved en kontrolleret afbrænding af gas. Alene på grund af raffinaderiets størrelse og omsætning af råstoffer vil udledningen (emissionen) til luften være betydelig for visse stoffer og vurderes at være raffinaderiets væsentligste miljøpåvirkninger. De vigtigste enkeltstoffer vil blive gennemgået i nærværende afsnit 4.2. 4.2.1 SO 2, Svovldioxid SO 2 -emissionen fra raffinaderiet kan opdeles i følgende kilder: Brændsel, dvs. fuelgas og fuelolie anvendt i ovne og kedler, inkl. fuelgas anvendt i gasturbine CLAUS- SCOT- anlægget, som er et svovlgenvindingsanlæg. Bypass af CLAUS/SCOTT- anlægget til svovlbrinteflaren, enten fra ADIP- anlægget eller fra surtvandsstripperen (SWS). I svovlbrinteflaren forbrændes svovlbrinte til svovldioxid for at undgå lugtgener. Flaren, hvor overskudsgasser afbrændes af sikkerhedsmæssige årsager. SO 2-emission 2007-2011 1400 1200 1000 Tons 800 600 Flare Bypass CLAUS/SCOT Brændsel 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 År Figur 4.2.1a. Aktuel udledning 2007-2011. SO 2 -udledningen kan analyseres i detaljer ved hjælp af figur 4.2.1b. SO 2 (tons),fordelt på kilder 1.-4. kvartal 2011 1600 1400 1200 Tons SO 2 1000 800 600 Target Flare Bypass Claus/Scot Brændsel 400 200 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total 2011 Target Figur 4.2.1b. Aktuel udledning (kvartal 1-4 samt akkumuleret) samt mål 2011. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 9
Effektiviteten på CLAUS/SCOTT-anlægget har overholdt myndighedskravet om 97% effektivitet under normal drift. I april har effektiviteten ligget på 91.1% pga. opstart af anlæg efter turn around. Målet på 650 tons SO 2 udledt til atmosfæren er ikke nået i 2011. Et antal udfald og stop af CLAUS/SCOTT- anlægget har resulteret i at de svovlholdige gasser i stedet er sendt til raffinaderiets fakkeltårn, hvor de er afbrændt. Udfaldene har i nogen grad været forårsaget af driftsproblemer i raffinaderiets surtvandsstripper, som er et af de anlæg der sender svovlholdig gas til CLAUS/SCOTT- anlægget med henblik på at omdanne svovlforbindelserne til frit svovl. En undersøgelse har senest vist, at årsagen til driftsproblemerne i surtvandsstripperen sandsynligvis skal søges i et svovlbrintebindende additiv (en såkaldt H 2 S-scavenger), der af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes råolien allerede på felterne i Nordsøen. Eksperter på området undersøger i øjeblikket, hvorledes additivets uheldige virkninger på driften af surtvandsstripperen kan imødegås. En svovlbalance over hele raffinaderiet giver for 2011 et resultat som anført i tabel 4.2.1. Svovlbalance Tons svovl % Tilgang (råolie, feedstock etc) 6983 100 Produkter (gasolie, fuel osv) 3123 45 Genindvunden svovlprodukt 3092 44 Luftemission (beregnet som svovl) 690 10 Ubalance 78 1 Tabel 4.2.1. 4.2.2 NO x, Kvælstofilter Svovl(S) balance i tons og vægtprocent. *) Aktuelt udledt som SO 2 = 1379 tons. NO x dannes ved afbrænding og emissionen og kan opdeles i bidrag fra to kilder: 1. fuelgas og fuelolie anvendt i ovne og kedler 2. gasturbine. NO x -emissionen fra afbrænding af fuelgas og fuelolie i ovne og kedler måles - sammen med en række andre parametre - en gang om året på hovedskorstenen. Da der kan være variationer mellem målingerne på hovedskorstenen, er resultaterne angivet pr. år i tabel 4.2.3. NO x -emissionen vil være en funktion af bl.a mængden af fuelgas og mængden af fuelolie. Fuelolie giver anledning til forholdsvis mere NO x pr. ton brændsel end fuelgas. Et overslag over NO x -emissionen kan fås enten fra den årlige skorstensmåling eller gennem en beregning baseret på det aktuelle årlige brændselsforbrug af olie og gas, kombineret med empiriske korrelationer fra de årlige skorstensmålinger. Emission fra gasturbinen er reguleret af vilkår i raffinaderiets samlede miljøgodkendelse af 26/1 2000. Krav i forbindelse med vilkår samt raffinaderiets tiltag for overholdelse af krav er opsummeret i tabel 4.2.2. Krav Vilkår 13: NO x > 650 mg/nm3 (5 % O2, 30% el. effektivitet) i max. 10 % af driftstid. Vilkår 26: Måling af No x og røggasmængde på anmodning fra Vejle Amt, max. 1 gang pr. år Vilkår 44: Data om driftsstabilitet tilsendes Vejle Amt 1 gang pr. kvartal. Vilkåret er ændret til at rapportering kan finde sted 1 gang pr. år. Overholdt/gennemført ved hjælp af Kontinuert dampinjektion Måling på anmodning Tilsendes årligt Tabel 4.2.2. Vedr. vilkår for gasturbine fra miljøgodkendelse. NO x - dannelsen fra gasturbinen reduceres/kontrolleres med dampinjektion i brændkammeret. Hvis dampinjektion af forskellige årsager svigter, stiger NO x - koncentrationen fra ca. 550 mg/nm 3 til omkring 1100 mg/nm 3. Udledningen af NO x fra gasturbinen fremgår af figur 4.2.2 og ligger på et stabilt niveau sammenlignet med tidligere år. Den procentvise tid, hvor dampinjektionen har svigtet og NO x - koncentrationen overstiger 650 mg/nm 3, fremgår ligeledes af figur 4.2.2. Det fremgår, at vilkår 13 er overholdt i 2011 og de foregående år. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 10
Den samlede NO x -emissionen fra raffinaderiets ovne og kedler er anført på side 7. Måleresultat fremgår af Tabel 4.2.3. NOx fra Gasturbine. Emission (tons) og driftsstabilitet (driftstid med høj NOx) 500 8 450 7 400 6 Tons NOx 350 300 250 200 150 100 5 4 3 2 % on stream time NOx >650 mg/nm3 50 1 0 2007 2008 2009 2010 2011 0 tons % on stream time NOx>650 mg/nm3 Fig. 4.2.2. NO x -emission og driftsstabilitet (NO x beregnet som NO 2, mg/nm 3 ved 5% O2, 30% eleffekt). 4.2.3 Støv / Partikler Støv/sod-indholdet i hovedskorstenen måles sammen med en række andre parametre en gang om året af et DANAK-akkrediteret firma (uafhængigt firma godkendt af Dansk Akkreditering). Da der kan være variationer fra år til år i målingerne på hovedskorstenen, er resultater for de seneste 5 års målinger medtaget. På grund af at koncentrationerne kan variere efter blandt andet luftoverskudet i ovnene, har vi omregnet måleresultaterne til den samme referencetilstand, 3,0 % O2, for at gøre koncentrationsangivelserne sammenlignelige,selvom luftoverskuddet (fortyndingen) varierer. Resultaterne ses i nedenstående tabel. PARAM ETER \ ÅRSTAL 2007 2008 2009 2010 2011 Krav Røggasmængde 1000 Nm3/h * 260 250 260 260 230 - Støv mg/nm3 * 47 78 75 20 39 100 SO2 mg/nm3 * 160 120 120 53 120 - NOx mg/nm3 * 250 270 280 240 260 450 CO2 % vol 9 8 - - - - CO mg/nm3 * 12 19 150 9.3 29 O2 % vol 3.0 3.0 3.0 3.0 3.0 3.0 Tabel 4.2.3. Oversigt vedr. emissionsmålinger på hovedskorsten. 2007-11. Det er et krav i raffinaderiets miljøgodkendelse vilkår 15, at støvkoncentrationen ikke overstiger 100 mg/nm 3. Dette er overholdt for 2011 og samtlige foregående år. Foruden støvudledningen fra hovedskorstenen, hvilket er langt den største kilde, kan der kortvarigt opstå soddannelse ved afbrænding i flare-systemet. Dannelse af sod ved afbrænding af kulbrinter i flaresystemet afhjælpes ved at injicere damp. Dampinjektionen styres automatisk, men giver også mulighed for manuel styring. 4.2.4 CO 2, Kuldioxid Raffinaderiets udledning af CO2 er reguleret af lovgivningen om CO2- kvoter. CO2 udledningen opgøres derfor i overensstemmelse med en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Udledningen beregnes på grundlag af aktuelle målinger af raffinaderiets brændselsforbrug inkl. afbrænding af kulbrinter i flaren, afkoksning af anlæg og katalysatorer, dieseldrevne pumper og kompressorer samt lejlighedsvist forbrug af naturgas i forbindelse med opkørsel efter et længerevarende driftsstop. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 11
CO2 fra: 2007 2008 2009 2010 2011 Fuelgas, ovne + kedler 272 231 253 250 245 Fuelolie, ovne + kedler 61 71 58 36 40 Fuelgas, gasturbine 136 109 112 89 89 Flare 5 7 3 6 5 Afkoksning 0.03 0.04 0.02 0.03 0.01 Naturgas 0 0 0 1 1 Diesel t. brandvandspumper og kompressorer 0.10 0.16 0.20 0.20 0.34 Brutto emission 474 418 426 382 380 4.2.5 Kulbrinter Tabel 4.2.4. Totalt CO 2-regnskab (i 1000 Tons). 2007-2011. Til beregning af kulbrinteemission fra tanke - som til meget andet i forbindelse med olieindustrien - benyttes standarder fra American Petroleum Institute (API). Beregning af emission fra olieudskillere og spildevandssystemet er dels bygget på direkte målinger, dels på Shell-Raffinaderiets egen vurdering. På raffinaderiet gennemføres normalt et årligt lækagesøgningprogram i procesanlægget, hvor samtlige samlinger (flanger, ventiler, prøvehaner etc.) gennemmåles med et kulbrintefølsomt instrument. De samlinger, hvor der konstateres utæthed, forsøges tætnet under drift ved eksempelvis efterspænding af bolte og udskiftning af pakninger. De tilbageværende lækager, som ikke kan repareres under drift, bliver repareret ved det næstkommende driftsstop. Lækagemålingerne kan ikke direkte kvantificeres, men CONCAWE (som er oliebranchens europæiske organisation for miljø, sundhed og sikkerhed) har anslået, at ved regelmæssig lækagesøgning i procesanlæggene, kan emissionen gradvis nedbringes fra 0,025 % vægt af råolieindtaget til 0,006 % vægt. Estimeret diffus kulbrinteemission 2007-2011. 1400 1200 1000 800 tons/år 600 Forbrænding i gasturbine Kulbrinter fra brintflare Spildevandsystemer Flare, uforbrændt Fasttagstanke Flydetagstanke Procesanlæg 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 4.2.6. Estimat for beregnet kulbrinteemission fra raffinaderiet og havneterminalen. Tallene er behæftet med usikkerhed Shell-Raffinaderiet er i den samlede miljøgodkendelse fra januar 2000 pålagt at foretage måling af den totale kulbrinteemission fra raffinaderiet hvert femte år. Første gang indenfor 2½ år efter godkendelsens datering. Målingerne er foretaget af det britiske firma Spectrasyne Ltd. Første gang ultimo november 2001 og igen primo april 2006. Næste målerunde er med tilsynsmyndighedens accept planlagt til udførelse i 2. Kvartal 2012. De udførte målinger viser: Målt kulbrinteemission fra raffinaderiet Kg/time Tons pr år 2001 289 2532 2006 311 2724 Tabel 4.2.6 Målt kulbrinteemission fra raffinaderiet 2001 og 2006 Målerapportens hovedkonklusion er, at måleresultaterne er sammenlignelige i betragtning af, at de to kortlægninger af raffinaderiets kulbrinteemission er udført under forskellige vejr- og driftsmæssige forhold og er udtryk for aktuelle øjebliksbilleder i henholdsvis november 2001 og april 2006. Det konkluderes endvidere at Shell-Raffinaderiet stadig befinder sig i bedste kvartil af de raffinaderier Spectrasyne Ltd. hidtil har målt på. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 12
I rapporten fra 2001 anføres at emissionen af benzen er bemærkelsesværdig lav, sandsynligvis dels pga. det forholdsvis lave benzenindhold i den danske råolie og dels pga, at benzenfraktionen er taget ud af den benzin, der lagres i raffinaderiets flydetagstanke. Erfaringer fra direkte målinger af kulbrinteemissioner, foretaget på andre raffinaderier og oliedepoter, viser typisk 3-4 gange så høje emissioner, som beregning udført med brug af API- standarden, for installationer, der har godt styr på deres kulbrinteemissioner. For mindre veldrevne installationer kan forskellen mellem målte og beregnede værdier være helt op til en faktor 10. Raffinaderiet i Fredericia udgør med ca. 2.5-3 gange så høje måleresultater ikke nogen undtagelse. Udluftningen fra de to tanke, som indeholder benzene heartcut, er tilsluttet et dampgenvindingsanlæg. 4.2.6 Lugt Emission af lugt kan enten ske fra punktkilder eller være af diffus karakter. Lugtemission fra punktkilder - som f.eks. udluftninger fra fueltanke i forbindelse med pumpning eller utilstrækkelig forbrænding i flare/h 2 S-flare - er ikke blevet kvantificeret. Raffinaderiet har i en årrække registreret eksterne klager, hvoraf en del skyldes lugtgener, se afsnit 4.8. 4.2.7 Støj I 1992 gennemførte dk-teknik en større serie støjmålinger af enkeltkilder på hele Raffinaderiet. En opdatering af støjmålinger er gennemført i 1996 på de støjkilder, som er nye eller har ændret sig siden 1992. Desuden er der i 1996 også gennemført støjmålinger på det nye gasolieafsvovlingskompleks. Ved hjælp af den nordiske beregningsmetode for ekstern industristøj er raffinaderiets støjbidrag i 4 immissionspunkter (referencepunkter) i naboområderne mod nord, øst og sydøst beregnet. Støjmålingerne er gennemført under typiske driftsforhold, som stadig vurderes at være repræsentative. Desuden er der i 1992 udført målinger og beregninger af støjbidraget fra kørsel med tankvogne til og fra læsseramperne, og den 16-18/09/1993 er der under et shut-down (stop af raffinaderiets procesanlæg) udført målinger af baggrundsstøj. Det samlede støjbidrag fra Shell-Raffinaderiets aktiviteter samt grænseværdierne i raffinaderiets miljøgodkendelse er opsummeret i tabel 4.2.8. Referencepunkt / Punkt 2 Punkt 3 Punkt 4 Punkt 5 Skel Immissionspunkt Industriom -råde øst Gård nord (Ryttergrøft en) Kolonihave sydøst Boligområde Ryvang Raffinaderi Dag/aften/nat = konstant 57 47 53 50 < 70 Kørsel Dag 45 23 38 35 < 70 Kørsel Aften 41 21 35 33 < 70 Kørsel Nat 49 28 43 40 < 70 Baggrund Dag 57 42 55 56 Aften -- 37 48 * 51 Nat 49 * 36 49 * 49 Raffinaderiets miljøgodkendelse Dag 60 55 53 50 70 Aften 60 47 53 50 70 Nat 60 47 53 51 70 Tabel 4.2.8. Beregnede støjbidrag i valgte immissionspunkter 2-5, baggrundsstøj fra omgivelser samt grænseværdier i raffinaderiets miljøgodkendelse. Alle støjtal angivet i db(a). De med * mærkede værdier indeholder betydelige bidrag fra raffinaderiet. Det fremgår af tabel 4.2.8, at punkt 4 og 5 er de mest kritiske for ekstern støj. Med støjmodellen baseret på aktuelle kildestyrkemålinger kan bidraget i immissionspunkterne for hver enkelt kilde beregnes. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 13
I forbindelse med udskiftning af gammelt udstyr og indkøb af nyt udstyr stilles krav til støjemission således at der løbende sker en formindskelse i raffinaderiets støjbidrag. I forhold til målingerne og beregningerne i 1992 er der sket en reduktion i punkt 4 fra 54 til 53 db(a) og i punkt 5 fra 52 til 50 db(a). For de af raffinaderiets anlæg, hvis design og konstruktion er af ældre dato, er det forbundet med store vanskeligheder at reducere støjkilderne. Det har samtidig været undersøgt, om støjbidraget kan reduceres ved at etablere jordvolde. Da lyd bevæger sig delvist i krumme baner, kan jordvolde kun give en væsentlig støjreduktion såfremt voldene er minimum 13-15 m høje, hvilket i givet fald er ensbetydende med et volumen på ca. 200.000 m3. Etablering af jordhøje er påbegyndt i samarbejde med Fredericia Kommune med henblik på at højne det visuelle og æstetiske indtryk af raffinaderiet set fra omfartsvejene. Hovedparten af overskudsjorden henvises af Fredericia Kommune. Der er i 2002 foretaget en opdatering af støjkortlægningen i referencepunkt 5. Den nye beregning viser ikke en forøget støjbelastning i referencepunktet. I årene 2005-07 er der foretaget nye kildestyrkemålinger på alle betydende støjkilder i raffinaderiets procesområde. Beregninger foretaget på grundlag af de nye kildestyrkemålinger viser et støjbillede, der indenfor ubestemtheden er identisk med de tidligere beregninger. 4.3 SPILDEVAND Raffinaderiet leder sit spildevand til renseanlægget Fredericia Spildevand A/S. Den gældende udledningstilladelse er revideret af Fredericia kommune pr. 09. 2010 Hos Fredericia Spildevand A/S på Røde Banke foregår en yderligere rensning for organisk stof, kvælstof, olie osv. inden udledning til Lillebælt, således at miljøbelastningen fra raffinaderiets spildevandsudledning vurderes at være lille sammenlignet med f.eks. emissionerne til luft beskrevet i afsnit 4.2.1. Mængderne angivet på side 7 er således inden rensning i renseanlægget hos Fredericia Spildevand A/S og fortæller ikke noget om udledningen til Lillebælt. Fredericia Spildevand A/S s samlede udledning kan Fredericia Kommune oplyse nærmere om ved henvendelse. Spildevandsmængderne fra både raffinaderiet og havneterminalen måles kontinuert. For spildevandsstrømmen fra raffinaderiet udføres på alle hverdage analyse for temperatur, ph, suspenderet stof og sulfid. En gang pr. uge analyseres for COD. En gang pr. måned analyseres desuden for BOD, sulfid, total svovl, chlorid, suspenderet stof, phenol, cyanid, olie, temperatur, ph, total-kvælstof, total-fosfor, PAH, chrom, nikkel og fenol på et akkrediteret laboratorium i henhold til anerkendte standarder. Ud over ovenstående analyseres en gang årligt for metaller, nitrifikationshæmning samt NPE. Til analyserne udtages en flowproportional spildevandsprøve over 24 timer. 4.3.1 Tilladt og aktuel udledning i 2011. Hovedparametre I 2011 er der er udledt 604.357 m 3 spilde- og overfladevand til Fredericia Spildevand A/S. Foruden proces- og overfladevand er der i en separat strøm udledt 14.715 m 3 sanitært spildevand. Det sanitære spildevand analyseres ikke. I raffinaderiets udledningstilladelse er der i vilkår 3 anført en række grænseværdier. For parametrene sulfid, suspenderet stof og ph skal grænseværdierne overholdes som absolutte værdier, hvilket vil sige, at hver enkelt prøve skal overholde de fastsatte grænseværdier. For parametrene COD, BI 5, total svovl, klorid, fenolindex, cyanid, olie, krom og nikkel skal kontrolværdier, beregnet som transportkontrol i henhold til DS 2399, være overholdt inden for en kontrolperiode på et kalenderår. Sulfid, suspenderet stof og ph har i enkelte tilfælde været overskredet marginalt og der er i hvert tilfælde givet besked til tilsynsmyndigheden og Fredericia Spildevand A/S og iværksat tiltag for at bringe den pågældende parameter indenfor grænseværdien igen. Den nedenfor anførte oversigt viser, at kontrolværdierne alle er overholdt i kalenderåret 2011. Parameter BI 5 COD Total Svovl Klorid Fenolindeks Cyanid Olie Krom Nikkel Enhed Mg/l Kg/d Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Grænseværdi 400 800 350 300 1 0,1 50 0,01 0,07 Kontrolværdi 97 544 62 268 0,8 0,01 10 <0,003 0,04 Tabel 4.3.1.1 Kontrolværdier for spildevand fra raffinaderiet til Fredericia Spildevand A/S MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 14
4.4 JORD OG GRUNDVAND En rapport, Shell-Raffinaderiet, Jord- og grundvandsundersøgelse udarbejdet af COWI consult, blev fremsendt til amtet i januar 1991. For detaljer vedrørende geologi, boringer og andre forhold omkring jord og grundvand henvises til denne rapport. 4.5 AFFALD Affald fra raffinaderiet består af adskillige typer affald som specificeres nedenfor. På raffinaderiet findes et styret system for affaldshåndtering, hvor en detaljeret affaldsliste angiver, hvordan forskellige typer affald skal sorteres med henblik på genbrug og bortskaffelse. Til opsamling af sorteret affald er der indrettet faciliteter i form af containere, tromler, affaldsstativer og andre beholdere flere steder på raffinaderiet. En oversigt over bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald til godkendt affaldsbehandler fremgår af nedenstående figur 4.5. For olie- og kemikalieaffald udgør olieholdigt slam og Andet (brugte katalysatorer, blyakkumulatorer og laboratioriaffald m.v.) størsteparten. Oversigt over olie- og kemikalieaffald 2007-11 3500 3000 2500 Tons 2000 1500 1000 500 0 Oliefiltre Olieholdigt slam Olieprodukter Kemikalieaffald Total 2007 1 3046 3 41 3091 2008 1 890 4 46 940 2009 3 1018 10 34 1064 2010 0 160 4 55 219 2011 1 664 8 64 737 Figur 4.5 Oversigt over farligt affald til KK og godkendt affaldsbehandler. Mere konventionelt affald såsom dagrenovation er ikke medtaget i oversigten. Det kan oplyses, at der udover olie- og kemikalieaffald er bortskaffet følgende mængder: Fraktion Mængde, tons Ikke farligt affald Farligt affald Forbrænding 188 X Deponering på losseplads 21 X Beton og teglbrokker til genbrug 140 Beton til genbrug 163 X Træ til genbrug 27 X Bølgepap til genbrug 18 X Plastfolie til genbrug 4 X Batterier og akkumulatorer til genbrug 0,5 X Elektronikaffald 0,6 X Lysstofrør 0,4 X Metalskrot til genbrug 77 X Kabelskrot 4 Olieforurenet jord til biologisk rensning 2785 X MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 15
Den forurenede jord stammer fra oprensning af spild og forurenet jord fra forureninger opstået før januar 2001 i forbindelse med anlægsarbejder. 4.6 SPILD AF PRODUKTER OG HJÆLPESTOFFER. De senere år er antal olie-og kemikaliespild større end 100 kg på ubefæstet areal blevet registreret. Antal spild >100 kg, 2007-1 1 7 6 5 4 Antal 3 Olie Kemikalie 2 1 0 2007 2008 2009 2010 2011 År Fig. 4.6 Antal olie- og kemikalisspild 2007-11. Kun olie- og kemikaliespild større end 100 kg på ubefæstet areal på raffinaderiet og havneterminalen fremgår. To af spildene i 2011 kan relateres til aktiviteterne omkring stoppet i marts, og to skyldes spild fra drænpotter. 4.7 HAVNETERMINALEN VED SKANSE ODDE Aktiviteterne på havneterminalen relaterer sig til fortrinsvis til raffinaderiet og udskibningen af råolie fra DONG-terminalen (Shell er operatør på vegne af DONG). Denne redegørelse afgrænser sig til at omhandle aktiviteterne forbundet med Shell-Raffinaderiets raffinering af råolie, den hermed forbundne oplagring samt de på side 4 beskrevne biaktiviteter. Den væsentligste miljøpåvirkning fra havneterminalen vurderes at være udledning af kulbrintedampe til luft. Her udgør udskibningen af råolie langt den største kilde til udledning af kulbrintedampe. Se afsnit 4.7.1. Den væsentligste potentielle miljøpåvirkning fra havneterminalen vurderes at kunne være et olieudslip i forbindelse med lastning. Raffinaderiet har derfor en beredskabsplan for oliespildsbekæmpelse for havneog kystnære områder. Beredskabsplanen finansieres 50 % af raffinaderiet og 50 % af Fredericia Havn med henholdsvis anskaffelse af udstyr, samt de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I forbindelse med opførelse af benzensplitter-anlæget på raffinaderiet er - som et af vilkårene i den oprindelige miljøgodkendelse - opført en Vapour Recovery Unit (VRU) på havneterminalen. Denne VRU har til formål at genindvinde dampe i forbindelse med udskibning af naphta (benzen heartcut) indeholdende ca. 40-60% benzen. Udskibninger af benzen heartcut foregår fra raffinaderiets tanke via rørledning. VRU en anvendes desuden ved udskibning af benzin. 4.7.1 Emission til atmosfære. 4.7.1.1 KULBRINTER Emission af kulbrinter til atmosfæren kan opdeles i følgende bidrag: Diffus emission fra spildevandssystem m.m. Emission fra tanke Emission fra lastning af skibe MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 16
Diffus emission kan forekomme fra kloakker og brønde, ventiler og pumper i bl.a. pumpemanifold, slopspitter og API-olieudskiller. For olieudskilleren kan antages, at emissionen er af samme størrelsesorden som for en olieudskiller på raffinaderiet, dvs. skønsmæssigt 45 t/år. Fordampningstabet for tanke ligger beregningsmæssigt (ved anvendelse af API-standarder ) i området mindre end 50 tons pr. år. Emissionen skyldes næsten udelukkende fordampning fra to slopstanke. For at nedbringe kulbrinteemissionerne er der i 2006 08 installeret internt flydetag i de første to af tre benzintanke. Den tredje benzintank anvendes p.t. ikke og forventes først taget i brug til benzin, når der er installeret internt flydetag. Denne redegørelse afgrænses til at omfatte raffinering og oplagring af olieprodukter samt tidligere omtalte biaktiviteter 4.7.1.2 LUGT I forbindelse med den forestående revision af godkendelsesvilkårene på havneterminalen er der foretaget en kortlægning af lugtemissionen. Kortlægningen viser, at de mest betydende kilder til lugtemission er håndteringen af fuelolie og råolie. 4.7.1.3 STØJ Støjkilderne på havneterminalen er relativt få: Pumper i manifold, intern trafik, motorbetjente ventiler, damptracing og andre småkilder. Det bemærkes, at der ikke er givet vilkår om støj for havneterminalen i den gældende miljøgodkendelse udstedt januar 2000, og at skibstrafik ikke er omfattet af denne. I forbindelse med revisionen af vilkårene i raffinaderiets miljøgodkendelse er der i foråret 2007 udført en støjkortlægning af aktiviteterne inkl. lastning og losning af skibe på havneterminalen. Af rapporten over den foretagne støjkortlægning fremgår, at der kun i et enkelt referencepunkt er konstateret en overskridelse af de vejledende støjgrænser i forhold til den arealanvendelse, der er angivet i Kommuneplanen. Overskridelsen er på 3,3 db(a) og dermed netop signifikant, idet usikkerheden er på 3 db(a). Overskridelsen forekommer kun i situationer med skibe på begge kajer, hvor skibet på Jetty 1 losser med egne pumper. I alle andre tilfælde sker der ikke en overskridelse af de vejledende støjgrænser. 4.7.2 Spildevand. Spildevandskilderne er følgende: Overfladevand, både fra befæstede og ubefæstede områder, tankfarme, veje etc. Ballast- og skyllevand fra skibe. Drænvand fra eksisterende afværgedræn. Drænvand fra tanke (meget små mængder). Dette vand tilgår olieudskiller inden det udledes til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg. Den udledte vandmængde til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg udgjorde i 2011 12.264 m 3. 4.7.3 Jord og Grundvand I 1985 blev der på Skanse Odde konstateret udsivende olie fra tankfarmen. Undersøgelser konstaterede utæthed i to tanke, en gasolietank og en benzintank. Udover tankreparationer blev afværgeforanstaltninger iværksat med drænsystemer og opsamlingsbrønde, som har være i drift lige siden. Til kontrol blev etableret et net af observationsboringer, hvor eventuelt olielag blev pejlet i 1985-88. Alle pejlingerne viste i sidste halvdel af perioden en nedadgående tendens for olielag på grundvandet, hvilket indikerer, at afværgedrænene har fjernet en stor del af forureningen fra 1985. I 1994 blev de oprindelige pejleboringerne erstattet af nye og mere repræsentative boringer til fortsat måling af eventuelt olielag i tankfarmen. Nye målinger viste, at antallet af boringer med forekomst af olie var kraftigt nedadgående sammenliget med målingerne i 1985-88, men at der stadig forekom fri olie i visse boringer. De nuværende afværgeforanstaltninger vil som minimum fortsætte, indtil der ikke længere konstateres fri olie i observationsboringerne. 4.7.4 Affald Der er ikke foretaget nogen selvstændig opgørelse over affald fra drift af Havneterminalen. Affald fra Havneterminalen er medtaget i oversigten for raffinaderiet. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 17
4.8 STATUS FOR RAFFINADERIET OG HAVNETERMINALEN 4.8.1 Klager Raffinaderiet har gennem mange år registreret og behandlet eksterne miljøbetingede klager og har en formel skriftlig procedure for behandling af eksterne klager. De registrerede klager kan for årene 2007-11 opsummeres på følgende figur 4.8.1. Klager over miljøgener 2007-11. Shell- Raffinaderiet incl. Skanse Odde 16 Antal berettigede klager 14 12 10 8 6 4 Væskenedfald Støj Røg/Sod Lugt 2 0 2007 2008 2009 2010 2011 År Figur 4.8.1 Hændelser der har medført eksterne klager over miljøgener fra raffinaderi og Havneterminal. 2007-11. I 2011 var målet for hændelser der har medført klager over miljøgener 4 for raffinaderiet og 4 for havneterminalen. Målet er overholdt både på raffinaderiet og havneterminalen, idet de modtagne klager fordelte sig med 3 hændelser på raffinaderiet der medførte klager. Der er ikke modtaget klager over gener vedrørende aktiviteterne på Skanseodden i 2011. 5. MÅL og HANDLINGSPLANER 5.1 MILJØ OG ENERGI. STATUS FOR MÅL OG PLANER I 2011. En oversigt over resultaterne i 2011 sammenlignet med miljømålene er givet i tabel 6.1a. PARAMETRE ENHED RESULTAT RESULTAT MÅL RESULTAT MÅL 2009 2010 2011 2011 2012 EII (energy Intensity Index) 67,4 70,5 67 78,8 >76 Antal hændelser med eksterne klager over miljøgener 7 5 8 3 6 Antal spild >100 kg - 5 4 3 4 2 Total SO2-emission tons 639 922 650 1379 900 H 2S til flare tons 118 315 100 571 200 Kulbrinter til flare tons 1078 2238 1000 1742 1000 Tabel 6.1a. Antallet af eksterne klager er lavere end målet og har været stabilt til nedadgående over de seneste år. For antallet af spild > 100 kg er målet overskredet med et. Energieffektiviteten, svovlemissioner og kulbrinter til flare er alle påvirket af, at driften af enkelte anlæg har været ustabil, på trods af at raffinaderiet totalt set kun har været uplanlagt ude af drift i 1,9% af tiden.. Udgangspunktet for de anførte mål for 2012 er en vurdering af, hvad der ville være realistisk opnåeligt med de til rådighed værende ressourcer og stabile driftsforhold. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 18
Emne Aktiviteter Drift af surtvandsstripper Forbedre robustheden i driften af surtvandsstripper ved gennemførelse af projekter under Turn around. De planlagte tiltag er gennemført. Der arbejdes dog fortsat på forbedret robusthed i 2012. Nabohensyn Reducere ustabil drift og uplanlagte stop. Gennemført. Procenten for uplanlagt nedetid var i 2011 nede på1,9%. Reducere antallet af spild Forbedring af processen for anlægsændringer gennem ny procedure, træning og styrkelse af barrierer. Gennemført. Tabel 6.1b. Status for gennemførsel af miljøplaner pr. 31/12/2011. Det er raffinaderiets miljømålsætning at reducere H2S fra CLAUS/SCOTT og surtvandsstripper til flare til 100 tons i 2013. 5.3 MILJØ OG ENERGI. PLANER, 2012. Emne Aktiviteter Vise respekt for vore naboer Fortsat arbejde på en forbedret robusthed på driften af surtvandsstripperen og driftsikkerheden på svovlgenvindingsanlægget, CLAUS SCOT. Reducere antallet af spild Forankre den nye procedure for anlægsændringer Implementere LOPC- cirkler (LOPC= Loss of Primary Containment) Myndighedskrav Implementere de nye godkendelsesvilkår for havneterminalen. Revision af godkendelse for raffinaderiet. Forventet varighed min. 2 år. Tabel 6.3. Miljøaktiviteter i 2012. 6. MEDARBEJDERINDDRAGELSE Med det formål fortsat at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere og i erkendelse af at de gode idéer findes overalt i organisationen, inddrages medarbejdere på alle niveauer i f. eks. sikkerheds- og miljøarbejdet. Inddragelsen foregår bl.a. via: deltagelse i informationsmøder afholdt af A/S Dansk Shell s eller raffinaderiets ledelse. deltagelse i afdelingsmøder, der typisk har arbejdsmiljø, miljø og kvalitet som faste punkter på dagsordenen. deltagelse i PSFO-runder (Proces Safety Field Observations). deltagelse i Safety Stand Stills (Sikkerhedsmøder for medarbejdere og faste entreprenører). deltagelse i frokostmøder for entreprenører. deltagelse i udvikling af projekter. den skrevne information, der tilgår alle medarbejdere i form af f.eks. - indkaldelse af forslag til udvalgsmøder og referater fra udvalgsmøder. - IT-baserede informationer på intranettet. Desuden har samtlige medarbejdere mulighed for at stille forslag til forbedringer. MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 19
Bilag Bilag 1 Ordforklaring Bilag 2 Oversigt over anvendte regnskabsprincipper Bilag 3 Flowdiagram over raffinaderiets procesanlæg MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 20
Ordforklaring: Ord: Forklaring: 1. Benzene Heartcut, BHC Benzinfraktion indeholdende 40-60% benzen 2. Cetane improver Dieseladditiv til forbedring af oliens cetantal (2- Ethylhexylnitrat) 3. EII Energy Intensity Index 4. Feedstock Kulbrinter til supplement af råolien til proces eller til optimering af færdigvareblandinger. 5. LPG Liquified Petroleum Gas. Flydende gas 6. PSFO Proces Safety Field Observations 7. Slops Produkt, der ikke overholder specifikationer og som derfor må genprocesses (afvigende produkt) 8. SRU Sulphur Recovery Unit Anlæg for genvinding af svovl. 9. Visbreaker Anlæg til termisk krakning af tung destillationsrest 10. VOC Volatile Organic Compounds. 11. VRU Vapour Recovery Unit. Anvendes som udtryk for kulbrintefordampning ved omgivende temperatur. Anlæg for genvinding af kulbrintedampe.
Oversigt over anvendte regnskabsprincipper. Råoliemængde: Opgjort af lagerbogholderi på grundlag af faktura fra leverandør. Olieballance: Opgjort af lagerbogholderi på grundlag af tankpejlinger og udleveringsmålere samt fakturaer fra leverandører. Produkter: Opgjort på grundlag af olieballance fra lagerbogholderi. Hjælpekemikalier: Opgjort af raffinaderiets bogholderi på grundlag af modtagne fakturaer og opgørelse fra leverandør. Additiver: Opgjort af raffinaderiets lagerbogholderi på grundlag af rapporterede målinger og faktura fra leverandør. El produceret: Opgjort af raffinaderiets bogholderi på grundlag af registreringer hos elselskabet. El forbrug: Opgjort på grundlag af opgørelser fra leverandør. Vandforbrug: Opgjort på grundlag af opgørelse fra leverandør. Fjernvarme produceret: Opgjort af raffinaderiets bogholderi på grundlag af faktura til TVIS. Spildevand raffinaderi: Opgjort på grundlag af kontinuerte målinger. Olie i spildevand: Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. BOD (Biologisk iltforbrug) i spildevand: Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. COD (Kemisk iltforbrug) i spildevand): Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. Totalt kvælstof i spildevand (NH 3 ): Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. Fenol i spildevand: Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. Suspenderet stof i spildevand: Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium ph i spildevand: Opgjort på grundlag af analyseresultater fra eksternt akkrediteret laboratorium. Spildevand havneterminal: Opgjort på grundlag af kontinuerte målinger. SO 2 : SO 2 - emission fra svovlgenvinding samt eget forbrug af brændsel er opgjort på grundlag af olieballance, målt svovlindhold i produkter og brændsel samt flowmålinger i surtvands- og svovlgenvindingsanlæg. Svovl produceret: Opgjort på grundlag af beregninger baseret på flowmålinger i svovlgenvindingsanlæg. NO x : NO x - emission fra forbrænding af fuelgas og fuelolie i ovne og kedler er beregnet på grundlag af NO x målt en gang årligt på hovedskorstenen. Målingen udføres af ekstern, akkrediteret servicevirksomhed. Bidrag fra gasturbinen er opgjort på grundlag af dampinjektionen til anlægget. Partikler (Støv): Beregnet på grundlag af en årlige måling på hovedskorstenen. Målingen udføres af ekstern, akkrediteret servicevirksomhed. Kulbrintedampe (VOC): Kulbrintedampe er estimeret på grundlag af standard fra American Petroleum Institute (API). Målerapport fra Spectrasyne Ltd. CO 2 - brutto: Beregnet på grundlag af mængder af olie og gas forbrændt i ovne, kedler og gasturbine samt emissionsfaktorer baseret på produkternes kulstofindhold. Støj: Målinger udført af ekstern, akkrediteret servicevirksomhed. Affald, olieforurenet jord samt skrot: Opgjort på grundlag af indvejede mængder afleveret til godkendt affaldsbehandler. Klager: Optalt antal hændelser, der har ført til berettigede eksterne klager over lugt, støj eller sod. Spild større end 100 kg: Optalt antal spild af olie og kemikalier større end 100 kg på ubefæstet areal.