Kapitel 1-Forbrydelser mod liv og legeme

Indhold KAPITEL 1. FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME 3 1.1 Indledning...3 1.1.1 lig beskyttelse... 3 1.1.2 Inddeling... 3 1.2 Drabsforbrydelser...3 1.2.1 Indledning... 3 1.2.2 Forsætligt drab, strfl. 237... 3 1.2.3 Barnedrab, strfl. 238... 3 1.2.4 Drab efter begæring, strfl. 239... 3 1.2.5 Eutanasi, strfl. 239... 3 1.2.6 Hjælp til selvmord, strfl. 240... 3 1.2.7 Uagtsomt drab, strfl. 241... 3 1.3 Legemsangreb...3 1.3.1 Oversigt... 3 1.3.2 Ordinær vold, 244... 4 1.3.3 Kvalificeret vold, strfl. 245... 4 1.3.4 Særlig grov vold, strfl. 246... 4 1.3.5 Slagsmål og gengældelse af slag, strfl. 248. 4 1.3.6 Uagtsom legemsbeskadigelse, strfl. 249... 4 1.4 Faredelikter...4 1.4.1 Hensynsløs farefremkaldelse, strfl. 252... 4 1.4.2 Hensættelse i hjælpeløs tilstand, strfl. 250.. 4 1.4.3 Uforsvarligt forhold ved barnefødsel, strfl. 2514 1.4.4 Tilsidesættelse af hjælpepligter, strfl. 253... 4 1.4.5 Farlig beruselse, strfl. 138... 4 1.4.6 Spiritus- og promillekørsel... 4 1.5 ##Svangerskabsafbrydelse ##...4 1.5.1 Det retspolitiske system... 4 1.5.2 Lovregler... 4 KAPITEL 2. FORBRYDELSER MOD DEN PERSONLIGE FRIHED... 5 2.1 Ulovlig tvang...5 2.1.1 Frihedsindgreb... 5 2.1.2 Ulovlig tvang, strfl. 260... 5 2.1.3 Tvangsmidlerne... 5 2.2 Frihedsberøvelse...5 2.2.1 Gerningsindholdet, strfl. 261... 5 2.2.2 Tilregnelse... 5 KAPITEL 3. SÆDELIGHEDSFORBRYDELSER... 6 3.1 Indledning...6 3.1.1 Sædelighedsforbrydelse og sexualforbrydelse 6 3.1.2 Gerningstyper... 6 3.1.3 Kriminaliseringens grundlag... 6 3.1.4 Straf og særlige retsfølger... 6 3.2 Voldtægt og anden tvang...6 3.2.1 Angreb på den seksuelle handlefrihed... 6 3.2.2 Voldtægt, strfl. 216... 6 3.2.3 Anden ulovlig tvang, strfl. 217... 6 3.2.4 Straffen...6 3.3 Forbrydelser mod børn og unge mennesker6 3.3.1 Beskyttelseshensyn og aldersgrænser...6 3.3.2 Heteroseksuelt forhold, strfl. 222-224...6 3.3.3 Homoseksuelt forhold, strfl. 225...7 3.4 Forbrydelser mod særlige persongrupper...7 3.4.1 Psykisk afvigende personer, strfl. 218...7 3.4.2 Personer i afhængighedsforhold, strfl. 219-220...7 3.4.3 Svig, strfl. 221...7 3.5 Blufærdighedskrænkelse...7 3.5.1 Beskyttelsesinteresse...7 3.5.2 De strafbare forhold, strfl. 232...7 3.5.3 Alderstrin og samtykke...7 3.6 Pornografi...7 3.6.1 Begreb og retsudvikling...7 3.6.2 De gældende regler, strfl. 234-235...7 3.7 Prostitution, alfonseri, rufferi mv...7 3.7.1 Prostitution...7 3.7.2 Alfonseri, rufferi mv., strfl. 228-229...7 KAPITEL 4. ## FORBRYDELSER I FAMILIEFORHOLD ##... 8 4.1 Bigami...8 4.1.1 Kriminalisering...8 4.1.2 De strafbare forhold, strfl. 208...8 4.2 Incest...8 4.2.1 Kriminalisering...8 4.2.2 De strafbare forhold, strfl. 210...8 4.3 Andre delikter i familieforhold...8 4.3.1 Krænkelse af familieretlige pligter, strfl. 213 8 4.3.2 Urigtig fødselsanmeldelse, strfl. 214...8 4.3.3 Unddragelse fra forældremyndighed, strfl. 215...8 KAPITEL 5. FORMUEFORBRYDELSER... 9 5.1 Indledning...9 5.1.1 Almindelige begreber...9 5.1.2 Berigelsesforbrydelser...9 5.1.3 Berigelsesforsæt...9 5.1.4 Strafferammer...9 5.2 Tyveri, strfl. 276...9 5.2.1 Fuldbyrdelse ved borttagelse...9 5.2.2 Rørlig ting mv....9 5.2.3 Økonomisk værdi...9 5.2.4 Fremmed ejendom...9 5.2.5 Varetægt...9 5.2.6 Tilegnelse og berigelse...9 5.2.7 Brugstyveri, strfl. 293,1...9 5.3 Ulovlig omgang med hittegods, strfl. 277.9 5.3.1 Hittegods...9 5.3.2 Ting i gerningsmandens varetægt... 10

5.4 Underslæb, strfl. 279... 10 5.4.1 Indledning...10 5.4.2 Fremmed ting i egen varetægt...10 5.4.3 Tilegnelse af tingen...10 5.4.4 Betroede penge, strfl. 278 stk.1 nr. 3...10 5.4.5 Forbrug af penge...10 5.4.6 Forudbetalt vederlag, strfl. 298 nr. 2...10 5.4.7 Forsæt til tins- og pengeunderslæb...10 5.4.8 Underslæb ved fragåelse, strfl. 278 nr. 2...10 5.5 Bedrageri, strfl. 279... 10 5.5.1 Indledning...10 5.5.2 Vildfarelse...10 5.5.3 Det svigagtige forhold...10 5.5.4 Fremkaldelse af en disposition...10 5.5.5 Retsstridigt forhold...11 5.5.6 Vinding og tab...11 5.5.7 Groft uagtsomt bedrageri, strfl. 300a...11 5.5.8 Databedrageri, strfl. 279a...11 5.5.9 Supplerende bestemmelser...11 5.5.10 Skattesvig...11 5.6 Mandatsvig, strfl. 280... 11 5.6.1 Hovedtyper...11 5.6.2 Særligt om checkforhold...11 5.6.3 Beslægtede forhold, strfl. 299...11 5.7 Skyldnersvig, strfl. 283... 11 5.7.1 Indledning...11 5.7.2 Krænkelse af begrænsende rettigheder...12 5.7.3 Unddragelse under konkurs, 283 stk.1 nr.212 5.7.4 Andre krænkelser af fordringshavere, 283 stk.1 nr.3...12 5.7.5 Supplerende bestemmelser, strfl. 300...12 5.8 Afpresning, strfl. 281... 12 5.8.1 Tvang ved trusler...12 5.8.2 Vinding og tab...12 5.9 Røveri, strfl. 288... 12 5.9.1 Vold og trusler...12 5.9.2 Gerningstyper...12 5.9.3 Straffen...12 5.10 Åger, strfl. 282... 12 5.10.1 Historisk baggrund...12 5.10.2 Åger...12 5.10.3 Anden udnyttelse, strfl. 300b...12 5.10.4 Forsæt...13 5.11 Hæleri, strfl. 284... 13 5.11.1 Inledning...13 5.11.2 Hovedforbrydelse og hæleri...13 5.11.3 Typer af hæleri...13 5.11.4 Forsæt...13 5.11.5 Uagtsomhed, strfl. 303...13 5.11.6 Udnyttelse af ågerfordringer mv...13 KAPITEL 6. ALMENFARLIGE FORBRYDELSER.. 14 6.1 Indledning... 14 6.1.1 Almenfare og andre fare...14 6.1.2 Oversigt...14 6.2 Brandstiftelse, strfl. 180-182... 14 6.2.1 Gerningsbeskrivelsen...14 6.2.2 Forsætlig brandstiftelse, strfl. 181... 14 6.2.3 Kvalificeret brandstiftelse, strfl. 180... 14 6.2.4 Uagtsom brandstiftelse, strfl. 182... 14 6.3 Fare for ulykker... 14 6.3.1 Sprængning, trafikulykke mv., strfl. 183... 14 6.3.2 Angreb på trafiksikkerheden, strfl. 184... 14 6.3.3 Flykapring, strfl. 183a... 14 6.4 Narkotikaforbrydelser... 14 6.4.1 Stofmisbrug i Danmark... 14 6.4.2 Lov om euforiserende stoffer... 14 6.4.3 Straf... 15 6.5 Andre sundhedsfarlige handlinger, strfl. 186-189... 15 6.5.1 Forgiftning, forhandling... 15 6.5.2 Fare for smitsom sygdom, strfl. 192... 15 KAPITEL 9. FORBRYDELSER VEDRØRENDE DOKUMENTER, MÆRKER OG PENGE...18 9.1 Indledning... 18 9.1.1 Beskyttelsesinteresse... 18 9.1.2 Dokument... 18 9.2 Dokumentfalsk, strfl. 171... 18 9.2.1 Falsk ved eftergørelse... 18 9.2.2 Forfalskning... 18 9.2.3 Brug af dokumentet... 18 9.2.4 Straffen for dokumentfalsk... 18 9.3 Andre dokumentforbrydelser... 18 9.3.1 Dokumentsvig, strfl. 173... 18 9.3.2 Dokumentmisbrug, strfl. 174... 18 9.3.3 Intellektuelt falsk, strfl. 175... 19 9.3.4 Indgreb i bevismidler, strfl. 178... 19 9.4 Mærkeforbrydelser... 19 9.4.1 Mærker mv.... 19 9.5 Pengeforbrydelser, strfl. 166-170... 19 9.5.1 Falske penge... 19 9.5.2 De strafbare forhold... 19 9.5.3 Beslægtede delikter, strfl. 169... 19 KAPITEL 10. FALSK FORKLARING, ERKLÆRING, ANKLAGE MV. 20 10.1 Falsk forklaring for retten, strfl. 158-16020 10.1.1 Indledning... 20 10.1.2 Processuel afgrænsning... 20 10.1.3 Falsk forklaring... 20 10.1.4 Forsæt og uagtsomhed... 20 10.1.5 Sigtedes straffrihed... 20 10.1.6 Risiko for sigtelse... 20 10.1.7 Straffrihed i øvrigt: tavshedspligt... 20 10.2 Falsk erklæring... 20 10.2.1 Erklæring på tro og love, strfl. 161... 20 10.2.2 Pligtmæssige erklæringer, strfl. 162... 21 10.2.3 Skriftlige erklæringer, strfl. 163... 21 10.3 Falsk anklage og anmeldelse... 21 10.3.1 Falsk anklage, strfl. 164... 21 10.3.2 Falsk anmeldelse og klagemål, strfl. 165. 21

Kapitel 1-Forbrydelser mod liv og legeme Kapitel 1. Forbrydelser mod liv og legeme 1.1 Indledning 1.1.1 lig beskyttelse Straffeloven beskyttet mod vold og drab, ved at gerningsmanden frygter for den straf han vil få fra samfundet. 1.1.2 Inddeling Strfl. kap. 25 handler om Forbrydelser mod liv og legeme, men der er desuden en lang række særlovsbestemmelser. Strfl. kap. 20 kriminalisere en ret uensartet gruppe af almenefarlige forbrydelser. 1.2 Drabsforbrydelser 1.2.1 Indledning Manddrab eller drab er forbrydelser der forvolder en andens død. Reguleret i strfl. 237-239, 241. Vold med død til følge er ikke drab. 1.2.2 Forsætligt drab, strfl. 237 Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid. Drab er den groveste forbrydelse, årligt har vi ca. 20 domfældelser efter 237. Der er som regel sjældent tvivl om det skal være 237 eller uagtsomt manddrab 241. Sjældent får man mere en 12 år, og der kan ske strafnedsættelse efter: (i) 85 Når gerningsmanden var under stærk sindsbevægelse, eller der var en anden særlig omstændighed vedrørende gerningsmanden. (ii) 69 Når gerningsmanden i gerningsøjebliket har svækkede psykiske funktioner, men dog ikke åndssvag som efter 16. 70 om anbringelse i forvaring hvis gerningsmanden frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, sker sjældent. 1.2.3 Barnedrab, strfl. 238 Moderens forsætlige drab af sit barn under eller straks efter fødselen. De betingelser om sindsbevægelse skal være opfyldt for at det ikke skal høre under 237, og kan derfor ikke få nedsættelse efter 85. En eventuel medvirken vil blive dømt efter 237, men kan opnå nedsættelse efter 85. 1.2.4 Drab efter begæring, strfl. 239 239, dræber en anden efter begæring. 240, hjælper en anden med selvmord. Anmodningen skal være utvetydig og bestemt. 1.2.5 Eutanasi, strfl. 239 Er ikke straffrit, men det er ikke utænkeligt at der vil være mange strafnedsættende forhold. 1.2.6 Hjælp til selvmord, strfl. 240 Straffes med bøde eller hæfte, derfor kan ikke straffes ved forsøg. Hvis handlingen er foretaget af egennyttige bevæggrunde, er strafferammen fængsel indtil 3 år. 23,1 om tilskyndelse til råd og dåd, bruges ikke da medvirken er underforstået. Anstiftelse er motivskabende og kan ligesom praktisk bistand fremme selvmord.???? Dømmer man en person der har anstiftet efter 239, drab. 1.2.7 Uagtsomt drab, strfl. 241 Anvendes især i færdselsforseelser begået med motorkøretøj, fx overhaling mod bakketop. Om personen dør af de efterfølgende komplikationer og ikke med det samme ændrer ikke ved lovanvendelsen, 241. 249 om uagtsom legemsbeskadigelse supplerer 241 med henblik på tilfælde der kan ligge det uagtsomme drab meget nær, hvor det var en tilfældighed at døden ikke trådte ind. 1.3 Legemsangreb 1.3.1 Oversigt Forsætligt legemsangreb eller vold beskrives i tre grader: ordinær, kvalificeret, særlig grov. 3

Kapitel 1-Forbrydelser mod liv og legeme 1.3.2 Ordinær vold, 244 Dette er ikke specificeret øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme. Anden form kunne fx være bevidstløshed, forgiftning, afklipning af hår. Hvis volden havde uforsætlige skadefølger, er det ikke skærpende medmindre gerningsmanden indså følgen eller burde have set den (uagtsomt), 20. 1.3.3 Kvalificeret vold, strfl. 245 Hovedbestemmelsen er af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller består i mishandling. Den kvalificerede vold skal klart være præget af grovheds momenter der går ud over voldsmænds sædvanlige midler. Mishandling er vold bestående i gentagen eller anden forlænget voldsudøvelse under udnyttelse af en fysisk overlegenhed over for et værgeløst offer, fx et barn, en samleverske eller en frihedsberøvet person. 1.3.4 Særlig grov vold, strfl. 246 Den grove vold kunne fx være død. Forbrydelsen skal også være omfattet af 245, der dog kun har maksimalt 4 års fængsel som strafferamme, men dommen kan godt lyde på under 4 år for 246 efter formildende omstændigheder. 1.3.5 Slagsmål og gengældelse af slag, strfl. 248 Hvis der er blevet slået fra begge sider kan straffen under særlige formildende omstændigheder bortfalde. 1.3.6 Uagtsom legemsbeskadigelse, strfl. 249 Her vil legemsbeskadigelsen ikke være indledt af et forsætligt angreb. 1.4 Faredelikter 1.4.1 Hensynsløs farefremkaldelse, strfl. 252 Strfl. 252,1: den som for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. Stk. har særligt henblik på smitte af AIDS. 1.4.2 Hensættelse i hjælpeløs tilstand, strfl. 250 Sigter især til en konkret fare som den pågældende ikke ved egne kræfter kan afvende, og at dette ikke blot kan være en livsfare, men også en fare for at hans helbred vil tage skade (fx alvorlige forfrysninger). 1.4.3 Uforsvarligt forhold ved barnefødsel, strfl. 251 Dette er en lempelse af moderens forhold, i forhold til hvis man kun havde: hensættelse i hjælpeløs tilstand og uagtsomt drab. 1.4.4 Tilsidesættelse af hjælpepligter, strfl. 253 Tager sigte på tilfælde hvor passivitet er direkte kriminaliseret: (i) Efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare. (ii) At træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs. (iii) At træffe de foranstaltninger, som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Færdselsloven giver en hjælpepligt til trafikanter i tilfælde af uheld. 1.4.5 Farlig beruselse, strfl. 138 Et særligt delikt består i at fremkalde fare i beruset tilstand. At man beruser sig er en forsætlig handling. 1.4.6 Spiritus- og promillekørsel Dette er især reguleret i færdselsloven, og de vil oftest benyttes de er i FL 53-54. 1.5 ##Svangerskabsafbrydelse ## 1.5.1 Det retspolitiske system Hvis man ikke tillader provokeret abort, så er det et spørgsmål om det ikke er uanstændigt at have en tilstand af så åbenbar konflikt mellem normerne og de faktiske forhold. 1.5.2 Lovregler Enhver kvinde med bopæl i Danmark kan straffrit få afbrudt sit svangerskab indenfor de første 12 uger, eller senere hvis der er fare for hendes helbred. 4

Kapitel 2-Forbrydelser mod den personlige frihed Kapitel 2. Forbrydelser mod den personlige frihed 2.1 Ulovlig tvang 2.1.1 Frihedsindgreb Kap. 26 handler om forbrydelser mod den personlige frihed. 2.1.2 Ulovlig tvang, strfl. 260 Strfl. 260 rummer en begrænsning mht. tvangsmidlernes art, men ikke mht. arten af de handlinger eller undladelser som fremtvinges. Strfl. indeholder en række bestemmelser om specielle former for tvang, bl.a. 119 om tvang over for offentlig myndighed, 123 om beskyttelse af vidner, 150 om tvang anvendt i offentlig tjeneste, 216-217 om voldtægt, 281 om afpresning, 288 om røveri og 183a om flykapring. Ulovlig tvang består i at tvinge en anden til at gøre, tåle eller undlade noget. Gøre og undlade er ikke dækkende nok, tåle fx afklædning skal også med. Gerningsmanden skal have forstået at hans ord eller adfærd havde en truende karakter, og han skal have tilsigtet eller på anden måde haft forsæt til at virke bestemmende. Han behøver dog ikke have forsæt til at realisere sin trussel. Hvis man føler sig skræmt af truslen kan strfl. 266 bruges. 2.1.3 Tvangsmidlerne Strfl. 260 er delt i to punkter: (i) Hvis der er anvendt eller truet med en handling som normalt er strafbar. Fx vold, trussel om vold, ødelægge gods, frihedsberøvelse. (ii) Der er tuet med at foretage noget som i sig selv er lovligt, men som det er strafbart at true med. Hvis offeret selv har begået en strafbar handling, må han ikke afpresses til noget af en gerningsmand som kender til forholdt. 2.2 Frihedsberøvelse 2.2.1 Gerningsindholdet, strfl. 261 Frihedsberøvelse i lovens forstand forudsætter en indespærring eller lignende tvungen forbliven på et forholdsvis snævert afgrænset område, fx et hus, en båd, et værelse. Skærpende hvis: det var for vindings skyld, det er langvarigt, man placerer folk i fremmed krigstjeneste, eller anden form som kan forventes at blive langvarigt. 2.2.2 Tilregnelse Det subjektive krav efter strfl. 261 er forsæt. Hvis der ikke er forsæt kan der efter strfl. 262,1 blive tale om straf for grov uagtsomhed med fængsel indtil 1 år. 5

Kapitel 3-Sædelighedsforbrydelser Kapitel 3. Sædelighedsforbrydelser 3.1 Indledning 3.1.1 Sædelighedsforbrydelse og sexualforbrydelse Strfl. kap. 24 beskæftiger sig med forbrydelser mod kønssædeligheden. 3.1.2 Gerningstyper De strafbare gerningsindhold afgrænses ved en række kriterier som handlingens art, personernes køn, alder og andre egenskaber etc. Her er 5 grupper som dog ikke er helt udtømmende: (i) Fysiske angrebshandlinger (voldtægt mv.) (ii) Kønsligt forhold til børn og unge mennesker (iii) Kønsligt forhold til andre beskyttelsesværdige personer uden hensyntagen til deres psykiske afvigende tilstand, afhængighedsforhold til andre. (iv) Adfærd der kan krænke andres følelser (v) Seksuelle forhold samt fremme og udnyttelse af disse i erhvervsmæssige former, mod betaling etc. 3.1.3 Kriminaliseringens grundlag Nogle bestemmelser er for at beskytte individer andre for at beskytte samfundsmæssige interesser, andre til bestemte køn. 3.1.4 Straf og særlige retsfølger Strengest er voldtægt (maks. 6 år, skærpet 10 år fængsel), mildest er pornografi samt flertallet af blufærdighedskrænkelser. 3.2 Voldtægt og anden tvang 3.2.1 Angreb på den seksuelle handlefrihed Det sker ved tvang, fx trusler. 3.2.2 Voldtægt, strfl. 216 Voldtægt er når en person tiltvinger sig samleve ved vold eller trussel om vold. Ofte er det svært at definere grænsen, hvis kvinden senere indvilliger til samlejet. 3.2.3 Anden ulovlig tvang, strfl. 217 Anden ulovlig tvang, er tvang beskrevet efter strfl. 260, men som ikke er vold eller trussel om vold. Man skal være opmærksom på homoseksualitet, strfl. 225; og om forsættet til forbrydelsen var noget mindre end voldtægt, hvor strfl. 260 kan komme i betragtning. 3.2.4 Straffen Strfl. 216, maks. 6 år, skærpet 10 år fængsel. Strfl. 217, maks. 4 år. 3.3 Forbrydelser mod børn og unge mennesker 3.3.1 Beskyttelseshensyn og aldersgrænser I dansk ret er aldersgrænsen normalt 15 år, og hvis der er et specielt forhold 18 år. 3.3.2 Heteroseksuelt forhold, strfl. 222-224 Normalt 15 års lavalder, hvis barnet er under 12 er det skærpende. (i) Samleje, når det mandlige lem er indført helt eller delvis i vagina. (ii) Anden kønslig omgængelse, kan bestå i samleje lignende stillinger eller i det forhold at gerningsmanden beføler eller slikker på kvindens kønsdele eller selv lader sig berøre på tilsvarende måde. Anden kønslig omgængelse er kriminaliseret i strfl. 224 Til domfældelse kræves forsæt, men uagtsomhed i relationen til den unges alder er strafbar efter 226. En yderlige beskyttelse af børn er i 223: (i) (ii) Omfatter forhold til en person under 18 år som er den skyldiges: adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse Omhandler forførelse af en person under 18 år under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Men forførelsen er svær at bevise, og strfl. 223 stk. 2 er derfor sjældent anvendt. 6

Kapitel 3-Sædelighedsforbrydelser 3.3.3 Homoseksuelt forhold, strfl. 225 Seksuelle forhold til personer af samme køn straffes analogt som det heteroseksuelle forhold. 3.4 Forbrydelser mod særlige persongrupper 3.4.1 Psykisk afvigende personer, strfl. 218 Det er strafbart at en person uden at anvende tvang udnytter en andens sindssygdom eller åndssvaghed til at skaffe sig samleje uden for ægteskab. Ikke ethvert kønsligt forhold til en sindssyg eller åndssvag er strafbart. Der må anlægges en bedømmelse af den pågældendes tilstand og evne til at træffe bestemmelse samt af gerningsmandens handlemåde, der formentlig skal kunne betegnes som et misbrug, som skaffer sig eller udnyttelse. Normale personer som i et temporært øjeblik bliver psykisk svage er beskyttet efter strfl. 218 stk.2, medmindre der kan føres sag om voldtægt i stedet. 3.4.2 Personer i afhængighedsforhold, strfl. 219-220 Strfl. 218 Man må ikke ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomisk afhængighed skaffer sig samleje udenfor ægteskab med den pågældende. Strfl. 219 En person som er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børneeller ungdomshjem, hospital for sindslidende, åndssvageinstitution eller lignende institution have samleje med nogen person som er optaget i institutionen. Analogt anvendes: (i) Anden kønslig omgang, strfl. 224 (ii) Kønslig omgang med en af samme køn, strfl. 225 3.4.3 Svig, strfl. 221 Kriminalisering af kønsligt forhold i nogle tilfælde sit grundlag i det synspunkt, at der er noget galt med den måde på hvilken en persons samtykke er opnået. Strafansvaret for svig gælder hvis en person tilsniger sig samleje med en kvinde som enten vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en anden. 3.5 Blufærdighedskrænkelse 3.5.1 Beskyttelsesinteresse Dette er svært da det er krænkning af følelser 3.5.2 De strafbare forhold, strfl. 232 Den der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse. Kan bl.a. inkludere beføling eller berøring af en andens legeme. Det subjektive krav er forsæt. 3.5.3 Alderstrin og samtykke Kan også begås mod børn der endnu ikke har udviklet seksualmoralske forestillinger og blufærdighedsfølelse. Dog måske ikke ekshibitionisme over for 2 år gamle børn. 3.6 Pornografi 3.6.1 Begreb og retsudvikling Porno er skrifter, billeder o.l. der er strafbare på grund af deres seksuelle indhold eller den form som dette indhold har fået. 3.6.2 De gældende regler, strfl. 234-235 Porno må ikke sælges til børn under 16 år. 235, der må ikke laves eller sælges porno i erhvervsmæssigt øjemed. 3.7 Prostitution, alfonseri, rufferi mv. 3.7.1 Prostitution Det er ikke i sig selv strafbar efter dansk ret. Det er strafbart efter 3 betingelser: (i) At den pågældende lever af utugt. (ii) At politiet har givet pålæg om at søge lovligt erhverv. (iii) At dette pålæg ikke efterkommes. 3.7.2 Alfonseri, rufferi mv., strfl. 228-229 Det subjektive krav er forsæt. Alfonseri, er når man lever af prostitueredes indtægter. Holde bordel, hvis man har bestemte lokaliteter. 7

Kapitel 4-## Forbrydelser i familieforhold ## Kapitel 4. ## Forbrydelser i familieforhold ## 4.1 Bigami 4.1.1 Kriminalisering Strfl. kap. 23 om forbrydelser i familieforhold består af fem paragraffer. 4.1.2 De strafbare forhold, strfl. 208 Bigami foreligger når en person indgår ægteskab eller lader et partnerskab registrere på et tidspunkt hvor han eller hun allerede er i et bestående ægteskab eller registreret partnerskab. 4.2 Incest 4.2.1 Kriminalisering Incest (i vid forstand) er kønsligt forhold mellem beslægtede eller besvogrede. Forbud herimod (incesttabu) har været kendt i næsten alle kulturkredse. 4.2.2 De strafbare forhold, strfl. 210 Anden kønslig omgang er kriminaliseret efter strfl. 210 stk. 3. Det subjektive krav er forsæt i relation til det bestående slægtskabsforhold. 4.3 Andre delikter i familieforhold 4.3.1 Krænkelse af familieretlige pligter, strfl. 213 Dette kan være at man unddrager sig forsørgelses- eller bidragspligt, vanrøgt eller nedværdigende behandling, udsættes for nød. 4.3.2 Urigtig fødselsanmeldelse, strfl. 214 Den der forsætligt ved urigtig eller ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser, forvansker beviset for en persons familiestilling. 4.3.3 Unddragelse fra forældremyndighed, strfl. 215 Hvis et barn under 18 år bliver ført væk så han ikke kan få forældrenes beskyttelse er det det samme som frihedsberøvelse, strfl. 260. 8

Kapitel 5-Formueforbrydelser Kapitel 5. Formueforbrydelser 5.1 Indledning 5.1.1 Almindelige begreber Den strafferetlige normering i formueforhold tager helt overvejede sigte på at væren ejendomsretten, navnlig mod skader forvoldt ved tilegnelse, ødelæggelse, svig, tillidsbrud, tvang eller udnyttelse. Udenforringelse af en persons ejendom kan hans ejendomsret krankes ved ulovlig brug. Meget brugt indenfor straffeloven. De vigtigste og de groveste er samlet indenfor kap 28 om berigelsesforbrydelser. Økonomisk kriminalitet angår alle forbrydelser der har med økonomiske aktiviteter eller værdier at gøre. Ofte har mange andre forbrydelser økonomiske motiver. 5.1.2 Berigelsesforbrydelser Berigelse med forsæt er samlet i kap. 28, andre formuekrænkelser er samlet i kap 29. Berigelse er en materiel formueforskydning i forholdet mellem to personer. 5.1.3 Berigelsesforsæt Der skal subjektivt tilregnes forsæt til berigelsen. 5.1.4 Strafferammer Vi har ikke en gradinddeling af deliktrammerne, men det kan ske for strafferammen. Der sondres mellem en normal ramme, en skærpende ramme og en formildende ramme. Fx 285, normal; 286 skærpet; 287 mildere. 5.2 Tyveri, strfl. 276 5.2.1 Fuldbyrdelse ved borttagelse Tyveri er det forhold at en person uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. 5.2.2 Rørlig ting mv. Det stjålne skal være en ting som kan flyttes. 5.2.3 Økonomisk værdi Genstanden skal have en økonomisk værdi, den skal kunne sælges for penge. Så fx eksamensbeviser selvom de bruges til opnåelse af lån er ikke omfattet, mens pas i retspraksis er. 5.2.4 Fremmed ejendom Tyveri er en krænkelse af fremmed ejendomsret. Genstande der har en økonomisk værdi kan være tilgængelige til fri bemægtigelse, som fx hvis man stiller en defekt cykel fra sig. 5.2.5 Varetægt Foruden en krænke fremmed ejendomsret udgør tyveriet også et indgreb i en andens persons besiddelse (varetægt). Man skal flytte varetægten for tyveri, hvis gerningsmanden i noget tid har været i besiddelse af bilen, men han tilegner den sig først efter nogen tids kørsel begår han underslæb. Varetægts problemet kan føre til ret vilkårlige afgrænsninger mellem tyveri og underslæb. 5.2.6 Tilegnelse og berigelse Gerningsmanden skal på borttagelsens tid have forsæt til at tilegne sig tingen. 5.2.7 Brugstyveri, strfl. 293,1 Tyveri efter strfl. 276 kan ikke bruges hvis forbrydelsen ikke var sket for berigelse, men kun for at gøre brug af den, eller som der står i strfl. 293: uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden. 5.3 Ulovlig omgang med hittegods, strfl. 277 5.3.1 Hittegods For ulovlig omgang med hittegods straffes efter 277 den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet gerningsmandens varetægt. 9

Kapitel 5-Formueforbrydelser Det er vigtigt at det var for egen berigelse at man ikke afleverede eller fremlyste objektet, hvis man bare ikke havde tid til det uden på nogen måde at have haft til hensigt at beholde den, er det ikke ulovlig omgang med hittegods. 5.3.2 Ting i gerningsmandens varetægt Man skal være lidt kritisk med hvordan gerningsmanden har fået tingen i sin varetægt, han må ikke selv have været for aktiv. 5.4 Underslæb, strfl. 279 5.4.1 Indledning Underslæb består i en uretmæssig tilegnelse af ting eller penge som gerningsmanden har i sin besiddelse for en anden, gjort for at skaffe sig uberettiget vinding. Fx penge han har fået betroet. 5.4.2 Fremmed ting i egen varetægt Genstanden for underslæb skal ved tilegnelsen være i gerningsmandens varetægt. Ulovlige dispositioner over ting købt på afbetaling mod ejendomsforbehold blev indtil 1973 bedømt som underslæb. Nu fremgå det af strfl. 278 stk. 2 at underslæb ikke omfatter dispositioner over genstande mht. Hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret indtil købesummen er betalt, jfr. Herved kreditkøbslovens 2. 5.4.3 Tilegnelse af tingen Tingsunderslæb fuldbyrdes når objektet er tilegnet. Ikke enhver uhjemlet disposition over tingen kan anses som en tilegnelse. De almindeligt forekommende former for tilegnelse er : forbrug, vedvarende brug, slag og bytte, bortgivelse, ødelæggelse, pantsætning, anvisning som genstand for udlæg etc. 5.4.4 Betroede penge, strfl. 278 stk.1 nr. 3 Når en person har berigelses forsæt og uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selvom han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue Penge er specielt skilt ud, da det godt nok er en rørlig ting, men ofte ikke en fremmed, da det ofte ikke giver mening at sige du skal gemme netop disse 3 hundrede kroners sedler for mig. Det skal være betroede penge. Underslæb er ikke når man bruger et lån som er ydet til at købe maskiner på noget andet. 5.4.5 Forbrug af penge Generelt kan siges at forbrug består i at undlade at beskytte de beløb som er betroede. 5.4.6 Forudbetalt vederlag, strfl. 298 nr. 2 Det er strafbart at en person ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ude af stand til at levere modydelse. 5.4.7 Forsæt til tins- og pengeunderslæb Gerningsmanden skal tilegne sig den fremmed ting, at ting eller penge ikke var undergivet hans frie rådighed. 5.4.8 Underslæb ved fragåelse, strfl. 278 nr. 2 Hvis man har fået en ting betroet, men nægter at man har. Jeg har aldrig modtaget den check. Kan også straffes som falsk partsforklaring. 5.5 Bedrageri, strfl. 279 5.5.1 Indledning Når man for vindings skyld fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse som bestemmer den andens handling eller undladelse. 5.5.2 Vildfarelse Bedrageriets centrale bestanddel er gerningsmandens forhold til den vildfarelse der skal foreligge hos hans modpart (medkontrahent). Hvis medkontrahenten i en økonomisk transaktion var i vildfarelse, kan gerningsmanden blive straffri hvis: (iv) Gerningsmanden kan have overset vildfarelsens hos en person som han har anset for udstyret med normal viden, omtanke og iagttagelsesevne. (v) Medkontrahenten selv findes at burde bære risikoen for at være kommet i en vildfarelse. 5.5.3 Det svigagtige forhold Hvordan vildfarelsen er kommet frem. 5.5.4 Fremkaldelse af en disposition Gerningsmanden kan på mange måder fremkalde en handling hos medkontrahent. 10

Kapitel 5-Formueforbrydelser 5.5.5 Retsstridigt forhold Jf. paragraffen skal gerningsmandens fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse være retsstridigt. Men fx almindelige salgsgejl er ikke anset som at fremkalde vildfarelse, hvis sælgeren fx siger at varen er uopslidelig. Det er altså retsstridigt efter i hvor høj grad man søger at føre den anden bag lyset. 5.5.6 Vinding og tab Gerningsmanden skal have haft en vinding og ofret et tab, fx udstedelse af dækningsløs check. 5.5.7 Groft uagtsomt bedrageri, strfl. 300a Forbrydelsen består i forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Fx ved salg af fast ejendom, omsætning af private pantebreve af tvivlsom værdi. Bruges hvis det er svært at bevise forsættet. 5.5.8 Databedrageri, strfl. 279a Den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af en sådan databehandling. Fuldbyrdelsen sker efter 1.led når oplysninger eller programmer ændres, tilføjes eller slettes, og tilsvarende efter 2.led når nogen i handlingen søger at påvirke resultatet af databehandlingen. 5.5.9 Supplerende bestemmelser Strfl. 298,1: om ved urigtige oplysninger at skaffe sig kredit. Strfl. 298,3: at løbe fra regningen ved logi, fortæring, befordring eller anden ydelse. Strfl. 298,4: ikke at betale indgang til en offentlig forevisning eller almentilgængelig indretning. 5.5.10 Skattesvig Bedrageri kan sikkert anvendes hvis man giver falske oplysninger til skattevæsnet, men det er uden praktisk betydning, da der er særlove. 5.6 Mandatsvig, strfl. 280 5.6.1 Hovedtyper En person der har adgang til at handle med retsvirkning for en anden handler til skade for denne og til fordel for sig selv eller en tredjemand. 280 kan kun anvendes såfremt forbrydelsen ikke hører under 276-279a. For mandatsvig udført af offentligt ansat er det skærpende med op til 50%, jf. 154. Mandatsvig består i at en person, der handler for at skaffe sig slev eller andre uberettiget vinding, påfører en anden formuetab: (i) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne (ii) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv hvor gerningsmanden har pligt. Mandatsvig ~ underslæb. Hvis man overfører pengene til privat forbrug, så er det underslæb. Hvis pengeoverførsel virker legal i forhold til jobbet, men det at bagveje går til privat vinding er det mandatsvig. Mandatsvig ~ bedrageri. Det er sværere ofte er det bedrageriske element mandatsvig. 5.6.2 Særligt om checkforhold Hvis man godt ved at man ikke har pengene, men bruger dem alligevel er det også mandatsvig. Hvis man går ind i kreditforhold som man ved man aldrig vil kunne betale tale tilbage er det mandatsvig. 5.6.3 Beslægtede forhold, strfl. 299 Nr. 1 angår den som handler for en anden og ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første omgang. Nr. 2 handler om det forhold at repræsentanten for sig selv eller andre af tredjemand modtager, fordrer eller lader sig tilsige en formuefordel, hvis modtagelse skal holdes skjult for den, hvis anliggende modtageren varetager. Returkommission. 5.7 Skyldnersvig, strfl. 283 5.7.1 Indledning ten er tilbageholdene med fordringret mod en anden person. 11

Kapitel 5-Formueforbrydelser 5.7.2 Krænkelse af begrænsende rettigheder Efter 283 stk. 1 nr. 1, kan skyldnersvig for det første bestå i at en person afhænder, pantsætter eller på anden måde råder ovre ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig. Der burde have været foretaget en sikringsakt, men hvis rettigheden krænkes på den i strfl. 283 angivne måde anses det stadigt at være strafbart. Gerningsmanden skal have handlet forsætligt. Han skal have forstået at en anden havde en ret over tingen der kan henføres til 283. 5.7.3 Unddragelse under konkurs, 283 stk.1 nr.2 Som skyldnersvig straffes endvidere efter 283 stk.1 nr.2 unddragelse af aktier på et tidspunkt hvor gerningsmandens bo er taget under konkursbehandling eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet. 5.7.4 Andre krænkelser af fordringshavere, 283 stk.1 nr.3 Hvor man unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse fyldestgørelse Skyldneren kan begunstige enten sig selv, en kreditor eller andre end kreditorer. 5.7.5 Supplerende bestemmelser, strfl. 300 Nr.1 man må ikke stifte ny gæld hvis man er ude af stand til at betale gammel gæld. Nr.2 man må ikke give sine fordringshave gæld ved leve ødselt. 5.8 Afpresning, strfl. 281 5.8.1 Tvang ved trusler Lyder meget ligesom ulovlig tvang, med den forskel at det er en berigelsesforbrydelse. 5.8.2 Vinding og tab Gerningsmanden skal fremsætte sin trussel for derefter at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Der er ikke nævnt noget om tabet. Nr.2 om at røbe et faktisk strafbart forhold til afpresning er også analog 260 stk.2. 5.9 Røveri, strfl. 288 5.9.1 Vold og trusler Røveri er den grovest berigelsesforbrydelse. Den er ikke blot formuekrænkelse, men også rettet mod en andens person. Røveri består i at øve vold eller fremsætte trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold med forsæt til på nærmer angiven måder at opnå uberettiget vinding. Med øjeblikkelig vold menes vold, mens gerningsmanden er til stede. 5.9.2 Gerningstyper (i) (ii) (iii) Gerningsmanden fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting. Gerningsmanden bringer en stjålen ting i sikkerhed. Gerningsmanden tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler. 5.9.3 Straffen Normalt 6 år, skærpet 10 år. Vurderes efter om der har været brugt våben eller vold, om flere har handlet sammen, 80; og om røveriet er fuldbyrdet, 21,2. Normalt 1-3 års fængsel, men 6-8 forlæger eller mere for bankrøveri. 5.10 Åger, strfl. 282 5.10.1 Historisk baggrund Åger består i udnyttelse af en andens økonomiske vanskeligheder mv. til opnåelse af økonomisk fordel. 5.10.2 Åger For åger straffes den, som udnytter en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for. Der skal altså allerede foreligge en aftale mellem gerningsmanden og offer. 5.10.3 Anden udnyttelse, strfl. 300b straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende 282 foreligger, ved indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne stilling.. 12

Kapitel 5-Formueforbrydelser 5.10.4 Forsæt Forsætskravet ved åger betyder at gerningsmanden skal have kendt modpartens situation eller egenskaber og forstået at han kun af den grund har kunne opnå en for ham selv så fordelagtig aftale. 282 benytter ikke for vindingens skyld, men blot de to ydelser skal stå i væsentlig forskel til hinanden. 5.11 Hæleri, strfl. 284 5.11.1 Inledning Særstilling fordi der ikke sker nogen krænkning af en persons ret. Begrundelsen for at kriminalisere køb af tyvekoster, er at muligheden herfor fremmer berigelsesforbrydelser. 5.11.2 Hovedforbrydelse og hæleri Forud for hæleriet skal der være begået en af følgende berigelsesforbrydelse: tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, skyldnersvig, røveri og grov toldsvig. Dog langt de fleste angår tyveri. Domfældelse for hæleri forudsætter at tiltale ikke (beviseligt) er ansvarlig for hovedforbrydelsen alene eller sammen med andre og at hans forhold ligger efter dennes fuldbyrdelse. Det udelukker ikke hæleriansvar at gerningsmanden til hovedforbrydelsen var utilregnelig pga. ung alder eller psykisk abnormitet, når den pågældende forbrydelse er begået med forsæt. 5.11.3 Typer af hæleri (i) Hæleren modtager eller skaffer sig eller andre del i en ved (hovedforbrydelsen) erhvervet vinding. (ii) At personen ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet. Det fælles i disse bistandshandlinger er at hæleren uden nødvendigvis at få nogen fordel selv handler for at forbedre en anden muligheder for at få noget ud af forbrydelsen. De praktisk vigtigste handlinger er opbevaring (hvadenten hæleren tager tingen til sig eller blot stiller et lokale til rådighed), transport umiddelbart efter hovedforbrydelsen eller senere, anvisning af forhandling med aftagere, omsmeltning eller anden bearbejdelse etc. 5.11.4 Forsæt Der er et subjektivt forsæts krav. Dvs. han vidste om berigelsesforbrydelsen, eller han må han synes at det var sandsynligt. Hvis der foreligger bevis for tiltaltes forsæt, men ikke bevis for at en forudgående forbrydelse er begået, kan der straffes fro forsøg. Man kan straffe for efterfølgende forsæt, hvis gerningsmanden ikke var klar over forbrydelsen da han modtog dem. Det udelukker forsæt at modtageren af en ting ikke har villet beholde den men haft til hensigt at tilbagegive den til ejeren eller i øvrigt skille sig af med den på en måde der bringer forholdet uden for 284. 5.11.5 Uagtsomhed, strfl. 303 Uagtsomt hæleri er i et vist omfang kriminaliseret. Personer som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse. (i) Der skal være sket en modtagelse af ting. (ii) Modtagelsen skal være sket ved tilforhandling eller på lignende måde. 5.11.6 Udnyttelse af ågerfordringer mv. Tager sigte på bagmændene, personer der udøver en styrende og/eller profitgivende virksomhed gennem andre, men ikke kan rammes efter de primære bestemmelser om formuekrænkelser. Man angriber ham der intet har med hovedforbrydelsen at gøre, ved at sige at han driver ågervirksomhed når han afhænder noget meget billigt. 13

Kapitel 6-Almenfarlige forbrydelser Kapitel 6. Almenfarlige forbrydelser 6.1 Indledning 6.1.1 Almenfare og andre fare Kap. 20 er samlet gerningstyper som er almenfarlige. Det drejer sig om handlinger der kan rammer personer eller formueværdier i et betydeligt og uberegneligt omfang. 6.1.2 Oversigt Der er også mange bestemmelser i særlovgivning, navnlig inden for trafik- og sundhedsfarlige handlinger. 6.2 Brandstiftelse, strfl. 180-182 6.2.1 Gerningsbeskrivelsen Der skal ikke blot være opstået ild, en fare af en vis art og grad skal også være opstået. Det er strafbart bare at forvolde en ildebrand, jf. 181. Den danske ordning medføre for det første at man undgår det vanskelige farekriterium og det hertil svarende krav om fareforsæt. Endvidere bliver reglen om ildspåsættelse på fremmed ejendom i vidt omfang en specialbestemmelse om tingsbeskadigelse der fortrænger 291. 6.2.2 Forsætlig brandstiftelse, strfl. 181 Der skal være forsætlig ildebrand på fremmed jord, og med ildebrand menes at branden ikke kan slukkes med blot en spand vand. Det antændte objekt kan være fast ejendom eller løsøre, men ikke en enkelt genstand som et stykke papir, det hører under tingsødelæggelse 291. Det er som HR straffrit at sætte ild på egen ejendom eller på fremmed ejendom med ejerens samtykke. Passivitet i tilfælde af ildebrand straffes efter strfl. 185. 6.2.3 Kvalificeret brandstiftelse, strfl. 180 (i) (ii) Dette hvis der er fare for andre menneskers liv. Forsæt kan også straffes med forsøg hvis brandstifteren troede at der var mennesker tilstede. Hvis forsætlig brandstiftelse sker for at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller for at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrelse af samfundsordenen. 6.2.4 Uagtsom brandstiftelse, strfl. 182 Den som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed ejendom. Uagtsom ildspåsættelse på egen ejendom kan være strafbar efter 182, hvis den ved uagtsomhed bliver til skade for fremmed formueinteresse. 6.3 Fare for ulykker 6.3.1 Sprængning, trafikulykke mv., strfl. 183 Den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år. Skærpende til livstid, uagtsomt bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. 183a rammer fly- og skibskaprer. 6.3.2 Angreb på trafiksikkerheden, strfl. 184 Sigter på større problemer og ikke på færdselsfejl, fx angreb på tog signaler. 6.3.3 Flykapring, strfl. 183a Der skal være karakter af ulovlig tvang efter strfl. 260. 6.4 Narkotikaforbrydelser 6.4.1 Stofmisbrug i Danmark Har været stigende efter II verdenskrig 6.4.2 Lov om euforiserende stoffer Straffebestemmelserne findes i lov af 1955 om euforiserende stoffer og strfl. 191 der foreskriver skærpet straf for visse grove overtrædelser. Det er indenrigsministeren (sundhedsministeren) der bestemmer hvilke stoffer der skal være forbudte. 14

Kapitel 6-Almenfarlige forbrydelser 6.4.3 Straf Strafferammen i lov om euforiserende stoffer er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. For særligt skærpende omstændigheder (store mængder eller særligt farligt), bruges strfl. 191, med fængsel hvis stort med maks. 6 års fængsel, og hvis det er betydelig mængde farligt så op til 10 år. Folk der køber og handler er også inkluderede, jf. 191 stk. 2. I særdeles skærpende omstændigheder kan strammerammen øges med 50%, jf. strfl. 88, altså maks. 15 år. 6.5 Andre sundhedsfarlige handlinger, strfl. 186-189 6.5.1 Forgiftning, forhandling 186-189 indeholder nogle sjældent anvendte bestemmelser om handlinger der udsætter menneskers sundhed for fare, det er angreb på den almene sundhed, som fx at forgifte drikkevandet. 6.5.2 Fare for smitsom sygdom, strfl. 192 Bestemmelser om forvoldelse af fare for smitsom sygdom blandt mennesker (stk. 1 og 2) og blandt husdyr og nytte og kulturplanter (stk. 3). Der skal være forsæt. Der er en mildere straf hvis det skete uagtsomt, stk. 4. 15

Kapitel 7-16

Kapitel 8-17

Kapitel 9-Forbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og penge Kapitel 9. Forbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og penge 9.1 Indledning 9.1.1 Beskyttelsesinteresse I strfl. kap. 19 er samlet Forbrydelser vedrørende bevismidler, og der tænkes her især på skriftlige bevismidler. Beskyttelsesinteressen er især for mennesker der har med dokumentet at gøre, men også samfundet som helhed. 9.1.2 Dokument 171 om dokument falsk har i stk. 2 en definition af dokument, og i stk. 3 en definition af falsk. (i) (ii) Hensigtsdokument, der på forhånd har været bestemt til at tjene som bevis og hvis indhold viser dette. Lejlighedsdokument foreligger når tilkendegivelsen ikke har været bestemt til at bevidne noget, men faktisk bliver benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan I gerningskravet er at dokumentet faktisk bliver benyttet. Udenfor dokumentbegrebet falder anmodninger om lån eller gave, forespørgsler o.l. med urigtig navneangivelse. Det er først dokumentfalsk når man søger at bevise noget med et bestemt dokument. 9.2 Dokumentfalsk, strfl. 171 9.2.1 Falsk ved eftergørelse Efter 171 stk. 3 er et dokument falsk når det ikke hidrører fra den angiven udsteder eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne. Dokumentfalsk er fx: hvis man udgiver sig for en anden; en direktør sig han har bemyndigelse fra sin virksomhed men i den specifikke sag ikke har det. 9.2.2 Forfalskning Dokumentfalsk ved forfalskning består i at benytte et dokument hvis indhold oprindeligt har hidrørt fra den angive udsteder, men senere er ændret. 9.2.3 Brug af dokumentet Dokumentfalsk fuldbyrdes af den der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold. Der skal være forsæt, så dokumentbrugeren skal have kendskab til falskheden. Hvis modtageren ved den er falsk, vil han blive medansvarlig hvis dokumentet bruges i flere led. Brugen af dokumentet skal være sket for at skuffe i retsforhold. 9.2.4 Straffen for dokumentfalsk Strafferammen er i 172 og vil derfor være jf. 171. Rammen spænder fra bøde til 8 års fængsel, i praksis er der forholdsvis få straffe på mere end 1 år, og der er mange betingede domme og bøder. 9.3 Andre dokumentforbrydelser 9.3.1 Dokumentsvig, strfl. 173 173 omhandler tilfælde hvor det er strafbar at benytte et ægte dokument til at skuffe i retsforhold, hvis personen som har underskrevet den i vildfarelse troede han skrev under på et andet dokument, med efter hensigten rigtigt indhold. At opnå underskriften er ikke kriminaliseret i 173, men det vil kunne blive straffet som forsøg på at begå forbrydelse efter 173. 9.3.2 Dokumentmisbrug, strfl. 174 Hvor man gør brug af et ægte dokument, men hvor dokumentet er drejer sig om en anden person end den man siger det drejer sig om. 18

Kapitel 9-Forbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og penge 9.3.3 Intellektuelt falsk, strfl. 175 Hvor personer afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilken erklæringen skal tjene som bevis. Til nærmere afgrænsning nævnere 175 at det skal dreje sig om en erklæring: (i) i offentligt dokument eller bog (ii) i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at udfærdige eller føre (iii) i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattester. Fuldbyrdelsesmomentet er ved erklæring i en bog : den færdige tilførsel til bogen; derefter kan den pågældende ikke træde tilbage ved at rette i bogen. 9.3.4 Indgreb i bevismidler, strfl. 178 Efter 178 straffes den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold. 9.4 Mærkeforbrydelser 9.4.1 Mærker mv. Nogle bestemmelser i kap.19 ( 176, 177 og 179) handler om såkaldte mærker. De er ikke nærmere definerede, og det vil også være vanskeligt og til ringe nytte at give en fælles karakteristik af disse mærker, fx kødkontrolmærker ( 176 stk. 1), frimærker ( 177) og grænsemærker i skellet mellem ejendomme ( 179). 9.5 Pengeforbrydelser, strfl. 166-170 9.5.1 Falske penge Penge er falske hvis de ligner ægte, men ikke er udstedt af nationalbanken. Hvis de blot er metalstykker til at snyde en mønttelefon med er det ikke falskmønt, da den ikke ligner, og derfor ikke kan bruges til at narre mennesker med. 9.5.2 De strafbare forhold Forsætligt pengefalsk er i 166-167 beskrevet i fire forskellige former med det fælles kendemærke at der er forsæt til at bringe falske penge i omsætning som ægte. Disse fire gerningsmåder er at eftergøre eller forfalske penge, at forskaffe sig selv eller andre falske penge, og at udgive falske penge. At udgive falske penge er strafbart efter 168. 9.5.3 Beslægtede delikter, strfl. 169 Med bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed penge eller med et til almindeligt omløb bestemt værdipapir. Det er dårlige efterligner af penge eller værdipapir, da det ellers hørte under de andre paragraffer, fx pengesedler affotograferet i et blad. Udenlandske pengesedler falder udenfor. 19

Kapitel 10-Falsk forklaring, erklæring, anklage mv. Kapitel 10. Falsk forklaring, erklæring, anklage mv. 10.1 Falsk forklaring for retten, strfl. 158-160 10.1.1 Indledning Beskyttelses interessen er for at beskytte offentlige myndigheder som er interesseret i at få sandheden frem, men også folk på anklagebænken, da de skal sikres retfærdighed. 10.1.2 Processuel afgrænsning 158 gælder i alle domstole, men administrative organer (nævn, råd mv.) fadler uden for, også fx landsskatteretten som kun er et nævn. Kun de personer som er part i sagen og afgiver forklaring er omfattet. Fogedsager er specielle, hvor der en mildere oplysningspligt. 10.1.3 Falsk forklaring En forklaring er falsk når den afgives mod den pågældendes overbevisning. En nægtelse af at svare på et spørgsmål kan ikke være falsk forklaring. Fuldbyrdelsen af falsk forklaring må nok anses for at være sket ved afhøringens afslutning, da der skal være tid til uddybning i løbet af afhøringen. Efter 158 stk. 3, kan straf fakultativt nedsættes til hæfte eller bøde, hvis det falske udsagn alene angår noget som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst. 10.1.4 Forsæt og uagtsomhed Der er forsæt hvis personen ved hvad han laver når han kender den subjektive uoprigtighed. Der er ikke forsæt til fortielse hvis den afhørte går ud fra at det ikke udtrykkelig omtalte fremgår af det som han har sagt. Der kan tænkes diskulperende faktiske vildfarelser, fx mht. den afhørtes opfattelse af stillede spørgsmål eller af den måde på hvilken hans egne udtaler ville blive opfattet. En restriktiv anvendelse af forsætsbegrebet kan dog være velbegrundet, da forklaringer jævnlig afgives under et psykologisk pres af uvante omgivelser og kommunikationsformer, uvished om udsagnets betydning og vanskeligheden ved at give en opfattelse af dækkende sprogligt udtryk. 10.1.5 Sigtedes straffrihed Den der er sigtet eller tiltalt i en offentlig straffesag kan efter 159, stk. 1, ikke straffes for falsk forklaring. En tiltalt kan også tænkes at være straffri, hvis dommeren siger han skal afhøres med en sigtets retsstilling, eller han i vildfarelse tror han er sigtet. Straffrihed er et personligt privilegium, og andre kan ikke tilskynde sigtede til at afgive falsk forklaring. 10.1.6 Risiko for sigtelse Hvis man i en civil sag er til afhøring, kan man have sigtets interesse i at give falsk forklaring, der er egentlig ikke straffrihed, men med rpl. 171stk2nr1+2 kombineret med strfl. 159stk2, kan der ske strafnedsættelse eller bortfald. 10.1.7 Straffrihed i øvrigt: tavshedspligt Det fremgår af 159 stk. 1, at falsk forklaring er straffri hvor en person har afgivet forklaring til trods for at forklaring ifølge loven ikke kræves. Reglen handler om de såkaldte vidneudelukkelseesgrunde der er beskrevet i rpl. 169-170. Vidneudelukkelsen gælder for personer der er undergivet tavshedspligt i medfør af offentlig ansættelse eller beskikkelse mv. 10.2 Falsk erklæring 10.2.1 Erklæring på tro og love, strfl. 161 En højtidelig erklæring. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 r straffes den, som udenfor det i 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. 20