OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

Transkript

1 OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve let omsættelige, dvs. at gøre dem velegnet til køb og salg - overdragelse til eje - og til pantsætning - overdragelse til sikkerhed. En kreditor ifølge et omsætningsgældsbrev skal have lettere ved at gøre dette likvid end ved simple pengefordringer og simple gældsbreve. Det er derfor navnlig nødvendigt at gøre det attraktivt at erhverve disse omsætningsgældsbreve. Dette kan gøres ved a) at debitor mister visse indsigelser over for senere omsætningserhververe, også selv om indsigelsen kunne gøres gældende mod den oprindelige kreditor - overdrageren, og b) at der gælder særlige regler om legitimationen - hvem er rette kreditor? Reglerne gør det lettere for debitor at vide, til hvem han kan betale med frigørende virkning. Det bliver også samtidig lettere for erhververen at gøre fordringen gældende over for debitor. 2. Omsætningsgældsbreve Gældsbrevslovens 11 fastslår, at følgende typer af gældsbreve er omsætningsgældsbreve: a) gældsbreve med pant i fast ejendom (dog ikke digitale pantebreve med pant i fast ejendom), registreret skib eller luftfartøj. Gældsbreve med pant i fast ejendom, dvs. typisk private pantebreve i fast ejendom, der udstedes i forbindelse med salg af en fast ejendom, er genstand for omsætning. Sælgeren af ejendommen kan gøre sælgerpantebrevene likvide ved at sælge eller pantsætte dem. b) ordregældsbreve er gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person eller ordre, dvs. en person, til hvem gældsbrevet er videreoverdraget. Ordregældsbreve anvendes normalt i forbindelse med optagelse af pengelån. Et simpelt gældsbrev - et navnegældsbrev - kan gøres til et omsætningsgældsbrev ved, at der efter kreditors navn tilføjes "eller ordre". c) ihændehavergældsbreve er gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver, til hvem gælden skal betales, fx præmieobligationer. d) navnegældsbreve, der utvetydigt angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve. 3. Retsforholdet mellem kreditor og debitor Her gælder præcis de samme regler som ved simple pengefordringer og simple gælds-

2 breve om aftalens gyldighed Det samme gælder for debitors mulighed for at fremsætte indsigelser over for kreditor, 1. II. KREDITORSKIFTE - OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDS- BREVE 1. Retsforholdet mellem overdrager og erhverver For aftalen om overdragelsen til eje eller til sikkerhed gælder de almindelige aftaleretlige regler. Ligesom ved simple pengefordringer og simple gældsbreve finder 9 om overdragerens indeståelse for fordringens eksistens og 10 om risikoen for debitors manglende betalingsevne anvendelse på omsætningsgældsbreve. 2. Retsforholdet mellem debitor og erhverver Når et omsætningsgældsbrev overdrages til en erhverver i god tro, medfører overdragelsen i mange tilfælde, at erhververen får en bedre ret end overdrageren. Ved omsætningsgældsbreve er det netop erhververen, der skal beskyttes. Erhververen får en fordring på debitor i overensstemmelse med dokumentets indhold. Ved omsætningsgældsbreve er det selve det originale dokument, der er bærer af fordringen, Debitors indsigelser over for erhververen Ved overdragelse af et omsætningsgældsbrev, fx et privat pantebrev i fast ejendom, til en erhverver, fx et finansieringsselskab eller pengeinstitut, fører hensynet til omsætningens sikkerhed til, at debitor ikke kan opretholde alle indsigelser over for en senere erhverver. Ved afgørelsen af, om debitor skal miste en indsigelse, må man først og fremmest undersøge, om indsigelsen har en sådan beskaffenhed, at debitor kunne have undgået at udstede et gældsbrev, der var behæftet med en indsigelse. De indsigelser, som er gjort til svage ugyldighedsgrunde i Aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer, er netop karakteriseret ved, at debitor ved omhu og agtpågivenhed kunne have undgået dem Debitors fortabelse af svage indsigelser Debitor kan efter 15, stk. 1 fortabe bl.a. følgende svage indsigelser over for en erhverver af et omsætningsgældsbrev: a) at gældsbrevet var ugyldigt efter Aftalelovens 29-33, dvs. simpel tvang, svig, udnyttelse, fejltagelse og almindelig hæderlighed, b) at debitor ikke har modtaget det aftalte vederlag, fx et lån, fra den oprindelige kreditor eller har andre indsigelser, fx mangelsindsigelser, fra det retsforhold, der var baggrunden for, at omsætningsgældsbrevet blev udstedt, c) at debitors gæld til kreditor var ophørt ved en betaling, der var sket før overdragelsen til erhververen, eller at skyldforholdet i øvrigt var ophørt eller ændret ved aftale, fx om nedsættelse af afdragsstørrelse eller rente. Debitor mister dog kun disse svage indsigelser, hvis følgende 4 betingelser efter 15,

3 stk. 1 og 2 er til stede: a) at overdragelsen mellem overdrageren og erhververen - "den sidste overdragelse" - er gyldig, og b) at erhververen har fået det originale omsætningsgældsbrev i hænde, og c) at han på dette tidspunkt er i god tro om debitors indsigelse, og d) at erhververen har modtaget omsætningsgældsbrevet ad omsætningsvejen, dvs. at gældsbrevet er overdraget ved salg eller pantsætning. Køberen eller panthaveren har givet en modydelse. De er derfor beskyttelsesværdige. Debitors indsigelser kan derimod ikke fortabes over for kreditorer eller arvinger. Disse har ikke "leveret" en modydelse. Der er derfor intet omsætningshensyn til dem Påtegning på omsætningsgældsbrevet Debitor kan dog bevare en svag indsigelse, hvis han har fået gældsbrevet påført en påtegning herom. Det kan være en påtegning om fx ændring af rentesatsen eller om betaling af et ekstraordinært afdrag. Denne påtegning om ændring af omsætningsgældsbrevets indhold må ikke let kunne fjernes, dvs. det må ikke være en påtegning, der er påført yderligt eller en blyantspåtegning. Debitor kan kun på denne måde gøre en senere godtroende erhverver opmærksom på, at gældsbrevets indhold er ændret. Debitor bevarer i givet fald indsigelsen, selv om påtegningen er fjernet inden overdragelsen, 15, stk. 3. Debitor skal dog ikke altid sikre sine indsigelser ved en påtegning. I så fald skulle alle pantebreve ved ordinære terminsbetalinger have en påtegning, hvilket ville være særdeles bekosteligt og svært at gennemføre i praksis. Det er derfor med god grund, at det i 16 er bestemt, at debitors betaling af terminsydelser - tidsfæstede renter og tidsfæstede afdrag, der forfaldt før overdragelsen - kan ske blot mod udstedelse af en særskilt kvittering. Betales terminsydelsen derimod før forfaldstid, fx 1. juni, hvor terminen er 11. juni, og betalingen ikke påføres pantebrevet, risikerer debitor at komme til at betale terminsydelsen to gange. Betalingen er ikke frigørende for debitor, hvis pantebrevet overdrages til en godtroende erhverver inden terminsdagen, fx 6. juni. Erhververen i god tro gør naturligvis regning på de terminsydelser, der efter pantebrevets indhold endnu ikke er forfaldne på overdragelsestidspunktet, men som forfalder den 11. juni Debitor bevarer stærke indsigelser over for en erhverver i god tro Debitor bevarer efter 17 de stærke indsigelser, dvs. de indsigelser, som debitor ikke kan gardere sig imod, selv over for en erhverver i god tro. Følgende stærke - ufortabelige - indsigelser kan nævnes: a) at gældsbrevet er falsk eller forfalsket, eller b) at det er underskrevet på debitors vegne uden at der forelå fuldmagt, eller c) at debitor har skrevet under på grund af voldelig tvang, eller

4 d) at debitor var umyndig eller led af manglende fornuft. 3. Legitimation - hvem er rette kreditor? Debitor skal sikre sig, at han betaler med frigørende virkning, da betalingsindsigelsen efter 15 kan fortabes. Debitor skal altså betale det skyldige beløb til den rette kreditor. Skal debitor betale forfaldne tidsfæstede renter og forfaldne tidsfæstede afdrag, fx terminsydelsen, kan han betale med frigørende virkning til den oprindelige kreditor, medmindre han ved, at denne ikke længere har ret til at modtage betalingen, eller han har grund til mistanke herom, 20. En erhverver af et omsætningsgældsbrev vil derfor sørge for, at debitor får meddelelse om kreditorskiftet, således at fremtidige terminsydelser kun kan betales til erhververen. Ved betaling af ekstraordinære afdrag eller ved indfrielse af omsætningsgældsbrevet, bestemmer 19, at debitor frigøres ved betaling til den person, der sidder inde med dokumentet. Denne regel hænger sammen med 13, der bestemmer, at retten til gøre fordringen gældende tilkommer den person, der har ihændehavergældsbrevet i hænde. Ved andre omsætningsgældsbreve gælder det samme, hvis gældsbrevet også enten er stilet eller overdraget til ham ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række. Debitor skal dog ikke undersøge ægtheden af underskrifter eller gyldigheden i øvrigt. Debitor kan derfor betale til den person, der har dokumentet i hånden og ser ud til at have retten til at modtage betalingen. Debitor skal dog være i god tro. Selv "den bedste tro" frigør ikke debitor ved betaling til en 12-årig eller til vagabonden Archibald. Erhververen kan kun kræve beløbet, hvis han har originaldokumentet i hånden. Bestemmelsen i 13 har også betydning, når omsætningsgældsbrevet overdrages til en anden person. Ved overdragelsen skal erhververen dels sikre sig den fysiske besiddelse af originaldokumentet, dels påse, at overdrageren er legitimeret, dvs. at omsætningsgældsbrevet et stilet til ham eller skriftligt overdraget til ham. 4. Rettigheder - hvem har ejendomsretten? Ejeren af et omsætningsgældsbrev mister det ved et tyveri. Tyven - "erhverver 1" videreoverdrager omsætningsgældsbrevet ved falsk transport til erhverver 2. Der opstår således en konflikt om rettigheden til omsætningsgældsbrevet mellem den bestjålne ejer og erhverver 2. Kan den bestjålne ejer kræve gældsbrevet tilbage? Eller kan erhverver 2 beholde gældsbrevet, således at den oprindelige ejer fortaber ejendomsretten til gældsbrevet? 14 fastslår, at en erhverver i god tro får retten til omsætningsgældsbrevet, selv om overdrager - her erhverver 1, dvs. tyven - manglede ret til at råde over det. Bestemmelsen medfører, at erhverver 2 her kan beholde omsætningsgældsbrevet, hvis følgende 5 betingelser - eksstinktionsbetingelser - er opfyldt: a) at erhverver 2 var i god tro, dvs. at han ikke vidste eller burde vide, at erhverver

5 1 havde tilegnet sig omsætningsgældsbrevet ved fx tyveri, røveri eller ved en ugyldig aftale, fx svig, og b) at erhverver 2 har fået omsætningsgældsbrevet i hænde, og c) at det er sket ad omsætningsvejen, og d) at aftalen om overdragelsen mellem erhverver 1 og erhverver 2 var gyldig, og e) at erhverver 1 var legitimeret efter Omsætningsbeskyttelse - sikringsakt En erhverver - køber eller panthaver - af et omsætningsgældsbrev vil også sikre sig, at hans ejendomsret eller panteret opnår omsætningsbeskyttelse over for overdragerens retsforfølgende kreditorer eller overdragerens senere omsætningserhververe i god tro. Omsætningsbeskyttelsen skal sikre, at hans ret til fordringen ikke fratages ham, dvs. at hans erhvervelse af omsætningsgældsbrevet ikke bliver fortrængt af andre. Erhververen skal sikre sig ved en sikringsakt Erhververens beskyttelse over for overdragerens kreditorer Der er forskellige regler ved overdragelse til eje og ved overdragelse til sikkerhed, dvs. pantsætning af omsætningsgældsbrevet. Eksempel 1: Ved overdragelse til eje er erhververen allerede fra aftalens indgåelse beskyttet mod overdragerens kreditorer, hvis der er tale om et køb af et individuelt bestemt omsætningsgældsbrev - en speciesydelse, 22 modsætningsvis. Hvis der er købt flere af samme slags, kræves der yderligere, at disse er bindende individualiseret. Erhververen - køberen - opnår således omsætningsbeskyttelse mod overdragerens kreditorer a) ved specieskøb: fra aftalens indgåelse b) ved genuskøb: fra aftalens indgåelse og bindende individualisering. Eksempel 2: Ved overdragelse til sikkerhed er sikringsakten ihændehavelse af omsætningsgældsbrevet. Den oprindelige kreditor - overdrageren - pantsætter den 25. januar 200x et omsætningsgældsbrev til sikkerhed for et lån hos panthaver A. Overdrageren bliver erklæret konkurs den 26. januar 200x. Konkursboet vil ikke anerkende pantsætningen. Det afgørende for panthaver A er, om han har foretaget sikringsakten. 22 bestemmer, at der ved pantsætning eller anden overdragelse til sikkerhed kræves, at erhververen - panthaveren - for at opnå beskyttelse imod overdragerens retsforfølgende kreditorer skal have fået omsætningsgældsbrevet i hænde Erhververens beskyttelse over for overdragerens senere omsætningserhververe i god tro Hvis ejeren af et omsætningsgældsbrev sælger det samme gældsbrev til to forskellige parter, opstår spørgsmålet om, hvem der er den retmæssige ejer?

6 Eksempel: Den oprindelige kreditor - overdrageren - sælger den 23. januar 2008 et omsætningsgældsbrev til erhverver A, men han sælger også samme omsætningsgældsbrev den 24. januar 2008 til erhverver B. Der foreligger altså dobbeltdisposition. Det er tidsprioriteten, dvs. den første aftale den 23. januar, der afgør konflikten, så længe ingen af erhververne har fået det originale omsætningsgældsbrev i hænde. Erhverver A vinder således ret til omsætningsgældsbrevet. Men han er udsat for at blive fortrængt af erhverver B. Det er bestemt i 14, at en erhverver af et omsætningsgældsbrev først er sikret imod, at andre vinder ret frem for ham, når han har fået omsætningsgældsbrevet i hænde. Sikringsakten er ihændehavelsen. Hvis erhverver B som den første får omsætningsgældsbrevet i hænde, og han hverken vidste eller burde vide, at gældsbrevet var solgt eller pantsat til erhverver A, bliver han den retmæssige ejer af omsætningsgældsbrevet. Han fortrænger altså erhverver A's ret. Her gælder også, "at den sidste kan blive den første".