dansk fjernvarmes magasin nr. 1 januar 2012 ALrTets om å af test r ø prær nyheder Flere geotermiske anlæg på vej Viborg og Tønder snart klar til at bore. Flere byer vil følge trop. ny viden Vask billigere med fjernvarme Forskningsprojekt undersøger fordelene ved slutte vaskemaskinen til den varme hane. praksis Brande Fjernvarme har vokseværk Nyt flisværk og akkumuleringstank er første skridt i planen om at forsyne hele byen med fjernvarme.
Fjernvarmeledningsnet Tjæreborg Industri leverer også tilbehør til fjernvarmeledningsnet ab fabrik: Indføringsskabe Fjernvarmeskabe Ventilbrønde Også når det drejer sig om fjernvarmeledningsnet tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Stikledninger Fordelingsledninger Hovedledninger Transmissionsledninger Solvarmeanlæg Kærvej 19 6731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk Projektering Jordarbejde Rørleverancer Nedlægning og sammensvejsning Indmåling med GPS Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Vagtudkald hele døgnet, hele året Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!
Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: 99 39 58 13 og hør mere. neas.dk Tlf: 99 39 58 00 Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.
Nyt år og nyt Fjernvarmen Et nyt år er for mange en anledning til at skifte spor og prøve noget nyt. Sådan er det for Fjernvarmen i 2012. Vi har udviklet et helt nyt magasin til Fjernvarmens læsere, som vi er stolte af at introducere for jer. Forhåbentlig er I nysgerrige efter at se, hvad vi har fundet på. Men hvorfor nu skifte det gamle blad ud, når de fleste var godt tilfredse med det? Indhold Fordi vi kan gøre det bedre. Dansk Fjernvarme betragter Fjernvarmen som en vigtig service over for vores medlemmer og alle andre, der interesserer sig for fjernvarme. I takt med, at kravene til det enkelte fjernvarmeværk skærpes, er det afgørende for os, at ny viden og indsigt i branchens forhold er let tilgængelig. Når vi samtidig betragter vores medlemmer som lokale ambassadører, for det, vi kalder Danmarks største miljøbevægelse, vil vi gerne gøre det nemt for jer at være velorienterede. Vi er gensidigt afhængige af hinanden for hver især at kunne udfylde vores roller. Samspillet mellem den virkelighed, der udspiller sig hos medlemmerne, i fjernvarmeindustrien og sekretariatet i Dansk Fjernvarme, er essentielt for os alle. Fjernvarmen er et af vores vigtigste og mest synlige bidrag til at få dette samspil til at fungere. Vi synes selv, vi har været ambitiøse, og er lykkedes med et helt nyt Fjernvarmen. Det indeholder stadig alt det, I kender blot præsenteret på en anden måde og suppleret med en række nye initiativer. Vi håber, I vil tage godt imod det nye magasin og hører gerne, hvad I synes om det. 4 Leder 6 Værsgo her er dit nye Fjernvarmen 7 Geotermisk varme på vej flere steder i landet 8 Energibesparelser skal indberettes nu 10 Hundige og Greve Strandby fusionerer 11 Dansk Fjernvarme klar til ny strategi 12 Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder 14 Fornuftigt testresultat for præ isolerede rør 15 Også her er der fjernvarme 16 Brande skal være en samlet fjernvarmeby 20 Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære 26 Min dag 28 Rimeligt kvalitetsniveau for prærør Måling på stedet af varmeledningsevne 31 i PUR-skum Vask billigere med fjernvarme og få 34 en række andre fordele Skab forandringer med strategiske 37 initiativer Spørgsmål om ejer/lejer- forhold og 40 varme forsyningslovens regler God læselyst! 42 Landet rundt Vedvarende energi i fjernvarmen Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Fjernvarmen Nr. 1 januar 2012 51. årgang ISSN: 0106-6234 Oplag: 3.700 Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax. 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk 4 43 i København 44 Navne Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk Abonnementspris Kr. 710,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 840,- årligt inkl. forsendelse Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Forside Brande Fjernvarme udvider med akkumuleringstank og flisværk. Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto Nils Rosenvold Design og tryk Datagraf
Varme fra jordens indre Viborg, Tønder, Skive, Aabenraa og Rønne har planer om at hente varme fra jordens indre. De fire første samarbejder om boreriggen for at spare penge på de dyre boringer. Læs mere side 7 nyheder praksis Fjernvarmen vinder på komforten Hos familien Lauridsen i Oksbøl har skiftet fra træpiller til fjernvarme gjort hverdagen meget lettere. Læs mere side 20 praksis Fjernvarmen vil samle Brande Brande Fjernvarmes nye fliskedel skal bane vejen for, at hele byen kan forsynes med fjernvarme. I dag har omkring halvdelen naturgas. Læs mere side 16 Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkur rence dygtig pris og samtidig reducere drivhusgas udledningen. Jens Lunding, Gladsaxe Fjernvarme, om konvertering af 400 storkunder Læs mere side 12
nyheder For at gøre det lettere at finde rundt i Fjernvarmen er artiklerne nu fordelt i sektionerne Nyheder, Praksis og Ny Viden, der har hver sin farvekode. Værsgo! her er dit nye Fjernvarmen Det skal være både nemmere og sjovere at læse Dansk Fjernvarmes magasin tekst: journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme lv@danskfjernvarme.dk 6 F jernvarmen har været igennem en større ombygning. Meget er lavet om samtidig med, at vi har holdt fast i det bedste fra det gamle blad. Du vil stadig kunne læse nyheder, tekniske artikler, interviews og historier fra medlemsværkerne i Fjernvarmen. Det er der ikke lavet om på. Til gengæld har vi gjort en masse for, at det hele er mere indbydende at læse og ikke mindst, at det bliver lettere at finde rundt i magasinet. Udviklingen i fjernvarmebranchen betyder, at der er blevet mere at skrive om med det resultat, at sidetallet er gået op. For at du, som læser, hurtigere kan finde rundt, fordeler vi fremover artiklerne i tre sektioner, der har hver sin farve. Nyhederne finder du i det gule område forrest i magasinet. Her er det muligt at få et hurtigt overblik over, hvad der rører sig i øjeblikket. I den røde del i midten får tekst og billeder plads til at folde sig ud i reportager fra værkerne og interviews med interessante personer. Den sidste store blok kalder vi Ny viden, og den har fået en blå farve. Her kan du læse artikler om eksempelvis teknik, jura, politik og EU, der har det til fælles, at de går i dybden med emnerne. Navne og Landet rundt er der selvfølgelig stadig og har fået selskab af to nye elementer, nemlig Også her er der fjernvarme og Min dag. Tanken er, at de, sammen med de andre nye tiltag, skal give en større læseoplevelse. Vi håber, du synes godt om det nye magasin og hører altid gerne fra dig på fjernvarmen@danskfjernvarme. dk, hvis du har forslag til emner, vi kan tage fat på J
nyheder Geotermisk varme på vej flere steder i landet Varme fra undergrunden kan blive fremtidens løsning på Viborg-egnen samt i Tønder, Skive og Aabenraa. Der er også muligheder på klippeøen Bornholm. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, fr@danskfjernvarme.dk Illustrationer: GEUS og Dong Energy R ejsen til jordens indre ser ud til at kunne begynde flere steder i landet i den kommende tid. Og selvom der ikke er tale om, at mennesker skal på eventyr i undergrunden, som i Jules Vernes klassiske eventyr, kan udbyttet blive eventyrligt nok for de involverede fjernvarmeværker. Målet er nemlig stabil, billig og CO2neutral varme. På Viborg-egnen er en række selskaber gået sammen om at jagte geotermisk varme til fjernvarmeforbrugerne i Løgstrup, Skals, Stoholm og Viborg. Projektet er så langt fremme, at byggepladsen, hvor boringen skal finde sted, er ved at blive gjort klar. Den ligger ved Kvols, og her forventer styregruppen bag projektet, at selve borearbejdet kan gå i gang i løbet af første kvartal i 2012. Samarbejde om borerig Selskabet, Hekla Energy, er valgt som boreleverandør, og planen er i første omgang at bore fire huller. To til at pumpe geotermisk vand op og to til at sende det retur til undergrunden, når varmen er trukket ud af det. Senere vender boreriggen tilbage for at bore 8 Ø 10 Ø Frederikshavn Reservoir Haldager Reservoir Gassum Reservoir Skagerrak Reservoir Bunter Reservoir Gassum Res. for dybt Bunter Res. for dybt Forkastning Boring Strukturel højderyg Ka t tega t Ska Thisted ger rak K 57 N So rg enf De 56 N gkø To rn qu t D Jylland an ske Ba ssi ist Sverige en Zo nen n nd Øresu Rin att 12 Ø ega tp latf orm rei bin København g Sjælland Fyn Høj 55 N Det Nor dtys ke B ass in der y Margretheholm ggen 50 km Over store dele af Danmark er der mulighed for at udnytte geotermisk varme. Det er nærmest kun Fyn og dele af Vestjylland (de grå felter), der ikke har potentiale. Selv på Bornholm, der ikke er med på kortet, er der muligheder. yderligere fire huller. I mellemtiden kan boreriggen komme på arbejde andre steder i Danmark. Den er nemlig hentet hertil i et samarbejde mellem selskaberne i Viborg-projektet og varmeforsyningerne i Aabenraa, Skive og Tønder. Parterne er gået sammen om at lave et fælles EU-udbud på opgaven for blandt andet derigennem at spare penge. I Skive Kommune er selskabet, Skive Geotermi, oprettet med det formål at udnytte varmen fra under grund en til fjernvarme. Her er det ambitionen at lave et projekt, der kan forsyne en række af kommunens varmeværker med geotermisk varme forhåbentlig i 2013. Også Aabenraa-Rødekro Fjernvarme er i færd med de indledende forberedelser til et geotermisk anlæg. Der har været gennemført seismiske undersøgelser i området omkring Tinglev. Tønder nærmer sig også I maj 2011 sagde en ekstraordinær generalforsamling hos Tønder Fjernvarme ja til, at varmeværket kunne gå videre med planerne om et bygge et geotermisk anlæg. Siden har arbejdet med projektering, indhentning af tilbud på borearbejde og diverse myndighedsgodkendelser stået på. Varmeværket i Tønder forventer, at et geotermisk anlæg til mellem 75 og 100 millioner kroner vil kunne levere omkring halvdelen af byens fjernvarmebehov. Hvis alt går vel, vil varmeprisen kunne sænkes med omkring 25 procent samtidig med, at varmeværket bliver mindre afhængig af den nuværende primære leverandør af varme, industrivirksomheden Brd. Hartmann. Varme under klipperne Det synes ikke umiddelbart at ligge lige for, at der også skulle være geotermisk varme at udnytte i undergrun- den under klippeøen Bornholm. Ikke desto mindre tyder det på at være tilfældet og nu har RVV, Rønne Vand og Varme, fået Energistyrelsens godkendelse til at undersøge potentialet for, at geotermisk varme kan udnyttes til fjernvarme i Rønne. Muligheden ligger i at bore ned i sandet under havet fra havnen i Rønne. Derfor vil RVV nu, i samarbejde med Østkraft, der er samarbejdspartner i projektet, gennemgå al tilgængeligt materiale for at skabe klarhed over mulighederne. En prøveboring ligger to år ude i fremtiden på Bornholm. J Sådan udnyttes jordens varme Temperaturen stiger med cirka 30 C pr. kilometer, når man borer ned gennem den danske undergrund. Den indeholder derfor store mængder energi i form af geotermisk varme. Varmen udnyttes ved at bore to huller på mellem en og tre kilometers dybde, alt efter hvor de varme og vandholdige sandstens lag er. Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på eksempelvis 70 C, som ledes igennem en varmeveksler, der trækker varmen ud af vandet. Herefter pumpes det geotermiske vand tilbage i jorden igennem det andet hul. Et geotermianlæg kan rumme flere sæt af to boringer. 7
nyheder Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov. Energibesparelser skal indberettes nu Tekst: Teknisk konsulent Hans Jørgen Rasmussen, Dansk Fjernvarme, hjr@danskfjernvarme.dk 8 N u er det tid til indberetning af fjernvarmeselskabernes realiserede energibesparelser. For de 171 fjernvarmeselskaber, der har prøvet det flere gange, er der ikke store ændringer i indberetningsformen. Man skal bare huske, at et eventuelt overskud eller underskud af indmeldte besparelser ved udgangen af 2010 er videreført til 2011. De realiserede energibesparelser for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 skal indberettes til Dansk Fjernvarme. Indberetningen kan ske fra den 17. januar og skal være afsluttet før 15. februar 2012. Indberetningen kan ske på to måder. Enten via DFF-EDB s Finans- og forbruger system eller via hjemmesiden, www.fjernvarmeindberetning.dk. Det er ikke muligt at faxe, e-maile eller sende indberetningen med posten. De, der anvender DFF-EDB s system, går ind på www.dff-edb.dk under produkter > energispareaktiviteter og finder her en udførlig beskrivelse af proceduren for indberetning. Har man ikke DFF-EDB s system eller et tilsvarende forbrugerafregningssystem, der kan håndtere den årlige indberetning, går man i stedet ind på hjemmesiden, www.fjernvarmeindberetning.dk. Her bliver vejledningen og de fire indberetningsskemaer tilgængelige, når man har indtastet fjernvarmeselskabets specifikke bruger-id og pinkode. Fjernvarmeselskaberne har modtaget log in-oplysningerne i et brev fra Dansk Fjernvarme i begyndelsen af december. Hvis andre, eksempelvis energirådgivningscentre og rådgivende ingeniørfirmaer, skal indberette oplysninger for et eller flere selskaber, skal de have bruger-id og pinkode udleveret af selskabet. Er man er i tvivl om selskabets sparemål, kan listen over de enkelte fjernvarmeselskabers sparemål, findes på www.danskfjernvarme.dk under punktet energirådgivning > værkernes energirådgivning. For de fjernvarmeselskaber, som inden for de seneste par år er fusioneret med andre fjernvarmeselskaber, er sparemålene på listen blevet opdateret. For en sikkerheds skyld bedes man kontrollere, om de opdaterede oplysninger på listen er korrekte, når det gælder ens eget fjernvarmeselskab. Hvis man er foran selskabets sparemål for 2011, vil besparelserne blive overført til 2012. Det er tilladt at være højst 35 procent bagud i forhold til selskabets sparemål for 2011. Det, man eventuelt mangler for 2011, skal indhentes i 2012. Desuden skal man huske, at udgiften til arbejdet med realisering af energibesparelser skal fremgå af fjernvarmeselskabets regnskab og anmeldes til Energitilsynet ved den årlige anmeldelse af regnskabet. Energitilsynet ønsker årligt at offentliggøre de enkelte selskabers omkostning til arbejdet. Hvis man allerede anvender Dansk Fjernvarmes standardkontoplan, er der i planen afsat plads til kontering af energibesparelser. Hvis man anvender en anden kontoplan, skal man huske at få oprettet konti til formålet. J 131 % nået i 2010 Det samlede resultat af fjernvarmeselskabernes besparelser i 2010 viser, at der blev realiseret besparelser i slutforbruget svarende til 131 procent af den samlede målsætning. Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte selskaber er nået. Knap 40 selskaber havde indberettet mindre end minimumskravet ved fristens udløb, og de har alle lovet at indhente det forsømte og indberette det sammen med besparelserne for 2011.
markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk www.energidanmark.dk
nyheder Hundige og Greve Strandby fusionerer Under det nye navn, Greve Fjernvarme, har det fusionerede selskab ambitioner om at arbejde mere strategisk, langsigtet og effektivt til gavn for kunderne. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme fr@danskfjernvarme.dk P å årets første dag ser et nyt fjernvarmeselskab dagens lys: Navnet er Greve Fjernvarme a.m.b.a., som er en fusion mellem de to forbrugerejede andelsselskaber, Hundige Fjernvarmeværk og Greve Strandby Fjernvarmeværk. Vi er glade for, at fusionen i begge repræsentantskaber nu er blevet enstemmigt godkendt, fastslår Per Larsen, formand for Hundige Fjernvarmeværk, I 2008 forsøgte vi at fusionere selskaberne, men flere forhold gjorde, at projektet dengang mislykkedes. Særligt i Hundige frygtede flere, at den lokale indflydelse ville minimeres. Vi var åbenbart ikke dygtige nok dengang, vurderer Per Larsen. I stedet for en egentlig fusion blev de to varmeværker dengang enige om en aftale om fælles administration. Det samarbejde trådte i kraft fra starten af 2010. Forretningsfører Søren Hubert Petersen blev ansat, og samtidig arbejdede begge værkers bestyrelser på et konkret samarbejde, der tog afsæt i den oprindelige fusionsaftale, fortæller Anders Engell, formand for Greve Strandby Fjernvarmeværk. Grundlaget var afgørende For at undgå fejl i fusionsprocessen var det vigtigt for begge bestyrelser at få et kommissorium på plads, der beskrev tidsplanen og alle de forskellige forhold ved fusionen. Det omfatter blandt andet selve fusionsaftalen og de nye vedtægter. Processen skulle 10 dermed afklare alle spørgsmål, også de ubelejlige. Begge formænd fra de fusionerende selskaber kalder denne proces for lakmusprøven for det videre fusionsforløb. Hvis kommissoriet ikke var blevet godkendt, var grundlaget for fusionen mellem de to værker bortfaldet. De to selskaber, begge opført i 1972, betragter sig som sunde tvillingeværker, trods deres forskellige kundesammensætning. Begge selskaber har eksempelvis total alarmovervågning, fjern- og radioaflæsning. Med fysisk adskilte forsyningsnet vil der dog heller ikke i fremtiden blive ens varmepriser i de to områder. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger bliver regnskabsmæssigt fordelt på de to adskilte net, men i det samme regnskab. Priserne hos de respektive to fjernvarmeselskaber ligger i den lave ende, både på landsplan og i forhold til andre værker i VEKS forsyningsområde. Kan agere som ét selskab Samarbejdet omkring administra tionen har givet en række synergieffekter, herunder bedre kvalitetsstyring og budgettering, rationaliserede arbejdsgange, ens fakturering, ensartede tegnings/it-systemer, optimeret energirådgivning og serviceniveau samt fælles hjemmeside. Den fælles administration har fra starten dels krævet et arbejdende forretningsudvalg, dels en række nye typer fælles bestyrelsesbeslutninger. Bestyrelserne bag de to fjernvarmeselskaber har derfor i de seneste to år arbejdet meget tæt og konstruktivt sammen og diskuteret de nye praktiske fællesopgaver og processer. Den fusion, der nu er en realitet, var desuden et fast punkt på alle bestyrelsesmøderne, hvilket i høj grad styrkede beslutningsgrundlaget for fusionsprojektet. Vi går en spændende tid i møde og vi kan i praksis agere som ét selskab. Vores organisation er tilpasset, så Greve Fjernvarme kan servicere kunderne og arbejde endnu mere strategisk, langsigtet og effektivt, siger forretningsfører Søren Hubert Petersen. J Fusionsaftalen ɟɟ Fusionsaftalen og de nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget af de to fjernvarmeselskabers repræsentantskaber i september 2011. ɟɟ Fusionen træder i kraft 1. januar 2012. ɟɟ De to selskabers nuværende bestyrelser fortsætter formelt frem til regnskabsaflæggelse i maj 2012. ɟɟ Greve Fjernvarmes nye bestyrelse på syv medlemmer nedsættes derefter og konstituerer sig med formand og næstformand, der kommer til at fungere som arbejdende forretningsudvalg ɟɟ Greve Fjernvarme leverer varme til 130.000 m2 kommunale bygninger, 557.000 m2 boliger, 127.000 m2 erhverv og selvejende institutioner til en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. ɟɟ I 2012 forventer Greve Fjernvarme at levere ca. 115.000 MWh varme til forbrugerne.
nyheder Dansk Fjernvarme klar til ny strategi Dansk Fjernvarmes bestyrelse arbejder med en ny strategi. Den skal forsøge at finde svar på fremtidens udfordringer for fjernvarmen, og undersøge muligheden for at øge fjernvarmens analyse kraft, forskningsog udviklingsaktiviteter samt i større omfang præge den energipolitiske dagsorden i Danmark og i EU. TEKST: Direktør Kim mortensen, dansk fjernvarme, kmo@danskfjernvarme.dk S elvom klimaforhandlingerne i Durban i december ikke endte med et resultat, der ikke for alvor tager fat på klimaudfordringerne, har EU allerede vedtaget 20-20-20 målsætningerne, der giver europæiske rammekrav for energisektoren. Flere lande, herunder Danmark, taler allerede om at øge kravene til reduktion af CO2-udslippet fra 20 til 30 procent og om at stille endnu flere krav til energieffektivitet. Med et kommende energipolitisk forlig i Folketinget, som følger op på anbefalingerne i Klimakommission ens rapport fra 2010, og som omsætter overordnede visioner til konkret handling, venter der varmesektoren store udfordringer i de kommende år. Energiforhandlingerne lægger op til høje ambitioner om en fossilfri energiforsyning allerede i 2035 og 50 procent VE i elforsyningen allerede i 2020. Sammen med den teknologiske udvikling, liberaliseringen af energimarkederne og den stigende efterspørgsel efter boligkomfort og individuelle forsyningsløsninger stiller det nye krav til Dansk Fjernvarmes medlemmer og dermed også til Dansk Fjernvarme som organisation. Dansk Fjernvarmes bestyrelse har derfor besluttet at udarbejde en ny samlet strategi og handlingsplan for foreningen. Strategien skal både forholde sig til EU s mål og til de nationale mål frem til 2050. Strategien skal tage højde for de nye betingelser og skal udvikles i aktivt samspil med foreningens medlemmer, eksterne eksperter og medarbejderne i Fjernvarmens Hus. Dansk Fjernvarmes mission og vision er grundlaget for den nye strategi. Dansk Fjernvarme varetager fortsat synligt og effektivt medlemmernes interesser med udgangspunkt i miljøhensyn, energieffektivitet og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi og forbrugerhensyn, og det er fortsat Dansk Fjernvarmes vision at være en offensiv og synlig aktør i dansk energipolitik. Ny energipolitisk tænketank Dansk Fjernvarmes bestyrelse har som en del af strategiprocessen besluttet at undersøge muligheden for i samarbejde med fjernvarmeindustrien, forskningsinstitutioner m.fl. at etablere en grøn energipolitisk tænketank og en energiteknologisk innovationsenhed. En tænketank og analyseenhed, stiftet af Dansk Fjernvarme og funderet i forbrugerejede fjernvarmeværker. Visionen er at fremme grøn energi økonomi, forstået som energiproduktion, der forurener mindst muligt, og som tager hensyn til naturens begrænsede ressourcer. Tænketanken skal arbejde for en samfundsudvikling, hvor energiforsyning og økonomisk vækst bliver stadig mere bæredygtig. Grøn energiøkonomi skal fremmes ved teknologisk udvikling og øget efterspørgsel efter grønne løsninger inden for blandt andet fjernvarme og fjernkøling. Det skal både ske nationalt og internationalt. Visionen realiseres ved at skabe et stærkt udviklingsmiljø i Fjernvarmens hus, der kan fremme forskning, formidling, innovation, eksport, uddannelse og stærke netværk til fremme af vandbaseret energiteknologi. Strategi- og analysearbejdet igangsættes straks i det nye år og skal være afsluttet i sensommeren 2012. J 11
nyheder Udbygningen af fjernvarmenettet er allerede i fuld gang ved Søborg Torv. Når arbejdet er færdigt, vil 400 nye storkunder aftage 125 TJ varme. Det giver en CO2-besparelse på omkring 20.000 ton. TEKST: kommunikationskonsulent Anders Kohrtz Jelstrup, Grontmijs energiafdeling, Anders.Jelstrup@grontmij.dk Foto: Anders Jelstrup 12 Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder I løbet af de næste tre år bliver fjernvarmenettet i Gladsaxe udvidet, og 400 nye storkunder konverteres til fjernvarme. G ladsaxe Fjernvarme tager nu hul på en omfattende udbygningsplan, der betyder, at 400 nye storkunder bliver tilsluttet fjernvarmenettet i løbet af de næste tre år. Dermed erstattes flere års planlægningsarbejde af gravearbejde og konvertering af de mange nye kunder. Vi nu er et skridt tættere på at byde velkommen til vores nye kunder. Det har været et langt planlægningsforløb, men nu kan projektet gå fra planer på papir til rør i jorden. Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkurrencedygtig pris og samtidig reducere drivhusgasudledningen i Gladsaxe Kommune, siger leder af Gladsaxe Fjernvarme, Jens Lunding. Projektets omfang Der er lagt en stram tidsplan, som betyder, at der allerede i 2012 skal konverteres 198 TJ fjernvarme. Samtidig er udvidelsen en kompliceret affære, idet der skal graves mere end 2000 kanalmeter ned om måneden på sted er med mange fremmede ledninger, samtidig med, at de trafikale gener skal holdes på et minimum. Men udvidelsen sker indtil videre helt uden problemer, fortæller Jens Lunding. Der har allerede været enkelte konverteringstyvstarter. Malingproducenten Dyrup fik i september konverteret deres ældre gaskedler til nye fjernvarmevekslere. Konverteringen giver en CO2-besparelse på 1100 ton om året. Derudover er en boligforening med lejeboliger også konverteret til fjernvarme og kan se frem til at spare ca. 300.000 kr. om året plus driftsomkostninger med fjernvarme. De nye storkunder i Gladsaxe vil, når arbejdet er færdigt, aftage ca. 125 TJ varme, hvilket giver en CO2-besparelse på ca. 20.000 ton. Kunderne omfatter i første omgang bl.a. virksomheder, boligselskaber og kommunale bygninger som eksempelvis skoler og døgninstitutioner.
nyheder Udbygningsprojektet sikrer en samfundsøkonomisk besparelse på 117 millioner kr., når projektet bliver afsluttet i 2014. Men det skal ikke stoppe her. Gladsaxe Fjernvarme arbejder nemlig på, fra 2015, at kunne tilbyde fjernvarme til villakunder, under forudsætning af at få godkendt en udbygningsplan og et projektforslag. En finanskrise kom på tværs Ideen til udbygningsprojektet blev født tilbage i 2008, da Vestforbrænding undersøgte muligheden for at udvide deres fjernvarmenet i visse områder af Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Fjernvarme havde på det tidspunkt allerede fjernvarmeforsyning af områder i den sydlige del af kommunen, og der var områder med store kunder, hvor der endnu ikke var planlagt udbygning med fjernvarme. Den kommunale fjernvarmeforsyning i Gladsaxe Kommune gennemførte derfor et forstudie, som skulle vurdere, om der var potentiale for at arbejde videre med tankerne. Forstudiet viste, at der var god mening i at udvide fjernvarmenettet, og arbejdet med at lave en udbygningsplan blev sat i gang. De efterfølgende år skulle imidlertid vise sig at byde på væsentlige uforudsete udfordringer, der kom til at forsinke projektet, og som var ved helt at standse det. Thomas Engell fra Gladsaxe Fjernvarme fortæller: Den 1. oktober 2008 godkendte byrådet i Gladsaxe Kommune udbyg- ningsplanen. Vejen var dermed banet for at begynde på et konkret projektforslag. Desværre kom finanskrisen stort set samtidig med godkendelsen, og naturgasprisen styrtdykkede. Pludselig stod vi i en situation, hvor vi ikke var sikre på, om vi havde en konkurrencedygtig fjernvarmepris. Samtidig med gasprisens fald var vi i forhandlinger med CTR om prisen for fjernvarme til nye kunder. Vi stod simpelthen med en tarifstruktur, som ikke var konkurrencedygtig på det tidspunkt, og vi vidste ikke, om vi skulle udskyde projektet. Desuden stillede vi os selv spørgsmålet: Var vi overhovedet sikre på, at kunderne ville konvertere, selv med en konkurrencedygtig pris? Betaling for energibesparelser For at få afklaret usikkerheden omkring tarifstrukturen, og om der var grundlag for at lave et projektforslag, gennemførte Gladsaxe Fjernvarme derfor en analyse af, hvordan kunderne kunne tilbydes en fair og konkurrencedygtig pris. Analysen viste, at det var muligt at tilbyde de nye kunder fjernvarme til samme pris som de eksisterende kunder. Analysen viste endvidere, at kunderne havde et produkt, som var interessant for Gladsaxe Fjernvarme, nemlig energibesparelser. Ved at betale kunden for de realiserede energi besparelser, blev det derfor muligt at sænke tilbagebetalingstiden for kundens investering i tilslutningsanlæg. Samtidig blev alle andre udgifter end selve varmeveksleren og tilslutningsanlægget en del af projektet og dermed gratis for de nye kunder. Tæt dialog med kunderne Samtidig begyndte Gladsaxe Fjernvarme en markedsføringsproces sammen med Grontmij. Formålet var at informere om projektet og indhente hensigtserklæringer fra nye kunder for at sikre et tilstrækkeligt grundlag til projektforslaget. Med markedsføringsprocessen lykkedes det at skaffe hensigtserklæringer nok til, at udbygning en af fjernvarmen kunne udarbejdes. Og netop dialogen med kunderne har været afgørende: Den tætte dialog med kunderne har sikret et godt og tillidsfuldt samarbejde om den enkelte kundes omstilling til fjernvarme. Desuden har vores tilbud om rådgivning, vores køb af kundens energibesparelser og det faktum, at alt ud over tilslutningsanlægget er gratis for kunden, været attraktivt og betydet, at rigtig mange har valgt at konvertere til fjernvarme, fortæller Jens Lunding. Med dette som udgangspunkt blev et projektforlag for de første nye kunder udarbejdet, og det blev godkendt i sommeren 2011 med 85 % hensigtserklæringer som grundlag. Dermed er mere end tre års arbejde med at planlægge fjernvarme i Gladsaxe godt på vej og vil snart betyde mere god, billig og miljørigtig varme i Gladsaxe Kommune. J Effektivisering af fjernvarmesystemerne Klimaet og forbrugerinstallationerne bestemmer behovet for flow og temperatur. Automatisk temperatur- og flowoptimering af fjernvarmesystemerne er den billigste vej til energibesparelser i nettet. Vi ønsker alle et godt nytår. Vil du vide mere så kontakt os på tlf. 76 30 80 00 Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk 13
nyheder Fornuftigt testresultat for præ isolerede rør KORT NYT Grøn fjernvarme til vindmølle-gigant Ringkøbing Fjernvarmeværk har indgået en aftale med Vestas om at sikre 100 procent grøn fjernvarme til virksomheden. Aftalen er den første af sin art herhjemme. Fjernvarmen i Ringkøb ing produceres dels på et naturgasfyret kraftvarmeværk og dels på verdens næststørste solvarmeanlæg. Varmeværket udsteder grønne certifikater, svarende til den fjernvarme, der produceres via solvarme. Når Vestas køber certifikaterne, får virksomheden tilknytning til den grønne del af varmeproduktionen. Til gengæld betaler Vestas tre øre mere per KWh end de øvrige forbrugere. Dating mellem forbrugere og erhvervsliv I Assens barsler kommunens klimaforum med en messe, der skal fungere som dating-arena for byens borgere og egnens håndværkere. Ved at bringe borgere og håndværkere tættere på hinanden håber kommunen på at skubbe gang i energirenoveringer. Det er også tanken, at pengeinstitutterne skal være en del af messen. 14 På langt de fleste parametre klarer de præisolerede rør normkravene men der er også stadig plads til forbedringer. Det viser konklusionen fra årets testarbejde. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme fr@danskfjernvarme.dk Workshop om billig rørlægning Fjernvarmens Udviklings center sætter ved en workshop på Fynsværket den 12. januar fokus på omkostningerne ved at lægge fjernvarmerør i jorden. Formålet er at skabe synergi mellem varmeværker, entreprenører, rørleverandører og rådgivere. Workshoppen vil se på rørlægning i et totaløkonomisk perspektiv, så alle delomkostninger analyseres i bestræbelserne på at gøre den samlede pakke billigst mulig. Se mere på www.fjvu.dk. D e fjernvarmerør, der findes på det danske marked, er generelt af en acceptabel kvalitet og overholder oftest de normer og krav, der stilles. Men der er stadig smuttere og plads til en forbedring. Sådan lyder konklusionen på det testarbejde, Teknologisk Institut har udført på vegne af Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe. Testresultaterne blev i december fremlagt af Niels Winther fra Teknologisk Institut på to velbesøgte temadage i Lyngby og Fredericia. Årets testprogram var identisk med de strabadser, rørene måtte gennemgå ved sidste års test. Det skyldes, at de rør, der blev udtaget sidste år viste sig at have ligget på lager i et par år. De samme producenter som sidste år var med, nemlig Brugg, Isoplus og Logstor. Og i år var rørene helt friske. Den svære bøjningsprøve En af de prøvelser, de fleksible rør tidligere har haft det svært med, er bøjeprøven. Rørene bliver kølet ned til fem grader og presses mod deres naturlige oprulningsretning. Det vil altid få skummet til at slå revner, som dog ifølge normen ikke må være større end fem millimeter. Rørenes ovalitet må desuden ikke overskride 30 procent. Det er en hård test. Nogle af revnerne opstår først, når røret skæres op, fordi der så ikke er noget, der holder igen. Men testen er jo ens for alle, og nogle klarer den. Så der er et vis ræsonnement i det, sagde Niels Winther ved temadagen i Fredericia. Resultatet var vel overstået for to af rørene, mens det tredje ikke klarede testen denne gang. Brugg og Isoplus klarede skærene. Men Logstors rør havde en revne på over fem millimeter og en ovalitet på 51 procent. Så vi må desværre sige, at det dumpede, sagde Niels Winther. Da rørproducenterne fik ordet, var der heller ingen undskyldninger fra Logstors Peter Jorsal. Det er bare ikke i orden, konstaterede han uden omsvøb. Han oplyste, at fabrikken arbejder på et nyt fleksrørssystem, der skal være væsentligt mere fleksibelt, uden at gå på kompromis med varmetab. Generelt klares lambda-kravene De fleste vil ganske givet have opmærksomheden rettet mod testen af rørenes lambdaværdi, der er et udtryk for deres evne til at holde på varmen. Tre steder klarede rørene ikke at leve op til normen. I to tilfælde var det rør fra Brugg, mens et enkelt fra Isoplus overskred kravet. Det er skuffende. Det gør vi selvfølgelig noget ved. Vores egne hyppige test, tre forskellige steder, viser, at vi generelt ligger pænt omkring de 0,024, lød svaret fra Isoplus-direktør, Verner Rosendahl. Alle gav i øvrigt deres fulde opbakning til de årlige tests. Selvom den kun er udtryk for en stikprøve, er resultaterne og de detaljer, der sættes fokus på, med til at presse udviklingen fremad til gavn for alle. J Læs mere ɟɟ En mere dybdegående gennemgang af årets testresultater kan læses i artiklen på side 28. ɟɟ F&U-projekt om muligheden for at måle isoleringsevnen i i rør, der er i brug. Læs side 31.
Hvor er vi? Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, der åbnede i 1996 og udvidede i 2003. Det har kostet cirka 100 millioner kroner at bygge regnskoven, inklusiv et saltvandsakvarium. Der er over 275 dyrearter og mere end 450 slags planter. Det samlede udstillingsareal er 3900 m2. Cirka 300.000 gæster besøger hvert år stedet. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Randers Regnskov RANDERS REGNSKOV er der fjernvarme også her Hvordan fungerer varme systemet? Faktisk som et almindeligt hus, Hvem leverer varmen? Verdo i Randers. hvor man har radiatorer under vinduerne. I Randers Regnskov sidder de langs kanten på de kupler, der udgør regnskoven. Der er blæsere for at fordele varmen. Fordelen ved fjernvarme? Randers Regnskov lægger vægt på den høje grad af forsyningssikkerhed og har ikke selv et backupsystem. Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov I forbindelse med årtusindskiftet lejede Randers Regnskov varmekanoner af Cirkus Dannebrog, hvis nu det hele brød sammen. Der skete dog ingenting. Bonusinfo: Kuplernes runde form er valgt, fordi det giver mest volumen med mindst mulig overflade. Det betyder mindre energiforbrug og mere plads til dyrene. De trekantede ruder i kuplerne er lavet af transparent tre-lags polycarbonat. Polycarbonat er lettere end glas og holder lige så godt på varmen som termoruder. Samtidig beskytter polycarbonaten mod, at planterne bliver afsvedet af solen. Største udfordring ved varme? Stedet kræver, at temperatur og fugtighed holdes på et jævnt niveau. Et avanceret computersystem overvåger og styrer anlægget. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Varme er alfa og omega. En tropisk regnskov kan ikke eksistere uden. Randers Regnskov er et af de få steder i Danmark, hvor varmen i sig selv er et væsentligt oplevelsesmoment. I kuplerne er der køligt i bunden og varmt i toppen, præcis som i den rigtige regnskov. Hvor længe har Randers Regnskov haft fjernvarme? Siden åbningen i 1996. Hvor meget varme bruger Randers Regnskov? Cirka 2000 MWh om året.
praksis Brande skal være en samlet fjernvarmeby Håndværkere arbejder på at svejse Brande Fjernvarmes nye akkumuleringstank sammen. Kombineret med et nyt flisfyret varmeværk er tanken første fase i varmeværkets ambition om at forsyne hele byen. I dag har godt halvdelen naturgas. 16
praksis tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, fr@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold S vejseflammerne gnistrer i den klare vinterluft over Brande. To mænd arbejder med stålmaskerne trukket ned foran ansigterne og kraftige handsker på hænderne. De befinder sig nogle meter over jordoverfladen på den akkumuleringstank, der langsomt skyder i vejret under dem, efterhånden som nye sektioner sættes på. Når tanken er færdig, vil den kunne rumme 4000 m3 fjernvarmevand og bidrage til en billigere drift af byens fjernvarmesystem og dermed lavere priser for kunderne. Akkumuleringstanken opføres ved Brandes nye, miljøvenlige energikilde et 2,5 MW flisfyret varmeværk. Begge dele er nøgleelementer i værkets strategi om at være både billige og miljøvenlige og ikke mindst om at forsyne hele byen med fjernvarme. Akkumuleringstanken betyder nemlig, at Brande Fjernvarme kan lade naturgasmotorerne arbejde, når priserne på elmarkedet er bedst, og samtidig gemme varmen i tanken. Flisværket betyder, at den samlede økonomi styrkes betragteligt, hvilket i første omgang kommer de nuværende forbrugere til gode. De kan se frem til at spare omkring 1.500 kroner om året. Forandringerne betyder samtidig, at værkets samfundsøkonomi styrkes og det er afgørende i forhold til planerne om, at hele Brande skal have fjernvarme, så den i fremtiden ikke er en delt by, som det er tilfældet i dag. Aktuelt har 45 procent fjernvarme, mens den øvrige del hoved sagelig har individuelle naturgasfyr. Klar i startblokken Inde på flisværket er varmeværkets folk stadig i gang med små tilpasninger, selvom der har været fuld damp under flisstakkene i et par måneder. Oppe under flislagerets loft er en mand i færd med justeringer på den gule, solide kran, og i kedelrummet er flere folk i gang med forskellige småopgaver. Det lille tekøkken er indtil videre sparsomt møbleret med tre sorte plasticstole på et bart gulv. Bordet er ikke leveret endnu. Her tager driftsleder Henning Mikkonen imod sammen med værkets formand, Henrik Kraglund. Siden sidstnævnte den 28. marts 2011 tog det første spadestik til flisværket, har der været et mylder af aktivitet på pladsen. Og fuld aktivitet vil der også være i Brande Fjernvarme fremover. Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgasfyrede områder, hvis vi får lov. Ingen skal være i tvivl om vores ambition: Vi vil have hele Brande med på fjernvarmen. Byen skal være en samlet fjernvarmeby, siger varmeværkets formand, Henrik Kraglund. Klart folkeligt mandat Med byggeriet af et flisværk er Brande Fjernvarme trådt ind i en ny fase i sin 56-årige historie. Tidligere har olie og kul holdt byens fjernvarmekunder varme, og indtil flisværkets ankomst har naturgas været det primære brændsel. Gassen spiller fortsat en rolle, for varmeværket er lovmæssigt bundet til den. Tilladelsen til at bygge flisværket er givet, fordi der kommer nye boliger i fjernvarmens forsyningsområde. Dem har det gasfyrede kraftvarmeværk i centrum ikke kapacitet til at klare, og blandt andet af pladsmæssige hensyn var det vanskeligt at udvide her. Derfor er flisværket kommet til i byens udkant, og fremover er det Brande Fjernvarmes grundlastenhed. Det giver mulighed for at bruge det naturgasfyrede kraftvarmeværk, når det er mest fordelagtigt på elmarkedet. Værkets setup styrkes yderligere med akkumuleringstanken, og samlet set betyder det hele en styrket økonomi og nye handlemuligheder. Flisværket har været centrum for en del debat om varmeværkets strategi. Det førte til et stormøde og udskiftninger i bestyrelsen. Henrik Kraglund erkender, at polemik aldrig 17
praksis er behagelig, men han fremhæver, at flisværket, og den strategi, det symboliserer, til gengæld hviler på et massivt folkeligt mandat. Stormødet var et tilløbsstykke, der måtte flyttes fra hotellet til idrætshallen for at have plads til alle. 90 procent stemte for planerne om et flisværk. Nu er værket en realitet til en pris på cirka 25 millioner kroner. Både budget og tidsplan er overholdt. Et klart signal Brande Fjernvarmes vision er, at flisværket bliver en rambuk, der kan bane vejen for fjernvarme til de af byens borgere, der endnu ikke har det. Vi sender et klart signal om, at vi gerne vil bidrage til den omstilling fra individuelle naturgasfyr til kollektiv fjernvarme, som mange politikere har efterspurgt. Faktisk går vi videre end bare passivt at stille os stand by, fortæller Henrik Kraglund. Brande Fjernvarme er gået i gang med at ind18 hente en uforpligtende forhåndstilkendegivelse fra en kreds af borgere, der potentielt kan blive fjernvarmekunder. Formålet er at mobilisere folkelig opbakning til, at fjernvarmen skal spille en større rolle. Vi vil gå fra hus til hus og tale om sagen. Vi har oprettet et modul på vores hjemmeside, hvor folk kan indtaste oplysninger om størrelsen på deres eget hus, deres nuværende forsyningsform og deres energiforbrug. Så får de et overslag på, hvor meget de kan spare ved at konvertere til fjernvarme, fortæller driftsleder Henning Mikkonen. Han vurderer, at besparelsen for mange vil være op imod 10.000 kroner om året. Første kunde har skiftet Henrik Kraglund tilføjer, at Brande Fjernvarme vil bruge forhåndstilsagnene til, over for politikerne, at synliggøre ønsket om mere fjernvarme og fordelene ved det. Det skal ske sammen med beregninger, der forventes at dokumentere, at
praksis Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgas fyrede områder, hvis vi får lov. Henrik Kraglund Brande Fjernvarmes nye fliskedel har været i fulde omdrejninger siden oktober, selvom supervisor Jan Hald fra Justsen udfører lidt justeringer på den (tv.). På flislageret gør formand, Henrik Kraglund, og driftsleder, Henning Mikkonen, status, mens håndværkere arbejder på den nye akkumuleringstank. en udvidelse af fjernvarmen vil være økonomisk fordelagtig for både beboerne og samfundet. Disse beregninger vil efter alt at dømme se særdeles fornuftige ud nu, hvor flisværket sikrer en markant bedre økonomi for Brande Fjernvarme og dermed også for potentielt nye kunder. Ifølge Henrik Kraglund er opbakningen fra byens beboere stor. Værket har allerede fået henvendelser fra naturgaskunder, der spørger til muligheden for at skifte til fjernvarme. Der er typisk tale om borgere, der står over for en udskiftning af deres gasfyr, men som hellere ville købe en fjernvarmeunit til bryggerset. Henrik Kraglund tilføjer, at lokalpolitikerne også har givet flisværket deres fulde opbakning. Den første naturgaskunde har allerede skiftet til fjernvarme. Det drejer sig om supermarkedet, Fakta, som fik myndighedernes accept til at gå over til fjernvarme. Ifølge Henning Mikkonen vil kvarteret omkring denne butik være naturlige fjernvarmekunder i fremtiden. Konverteringsbølge kræver udbygning En regulær bølge af konverteringer fra naturgas til fjernvarme vil kræve, at varmeforsyningen bygger en eller flere nye flisovne eller får anden ny produktionskapacitet, eksempelvis overskudsvarme fra industrien. Med sine 2,5 MW er det nye flisværk hovedsagelig dimensioneret til at klare den udbygning i byen, der er årsag til, at det overhovedet kunne opføres rent lovmæssigt. Skal udviklingen i Brande for alvor gå i retning af mere fjernvarme, vil det derfor kræve mere byggeri. Men det er fjernvarmeforsyningen også parat til. Vi har købt en grund på 16000 m2 og har i dag kun bebygget de 5000 m2. Så der er masser af plads tilbage til at bygge nyt på, fastslår driftsleder Henning Mikkonen. Går tingene, som varmeværket forestiller sig, behøver håndværkerne ikke at lægge værktøjet alt for langt væk. Snart kan der igen blive brug for både svejseflamme, cementblander og murske. J 19
praksis Her i Jette og Preben Lauridsens værksted stod et stokerfyr og en silo med tre tons træpiller. Nu er der tilsluttet fjernvarme og det luner både i huset og på Preben Lauridsens helbred. Og så har John Elmertoft (t.v.) fra Oksbøl Fjernvarme tilmed fået konverteret sin første stokerfyrkunde til fjernvarme. 20
praksis Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære Familien Lauridsen i Oksbøl gik op i pris, men ned i bøvl, da den skiftede til fjernvarme. TEKST: Sune Falther, Pressekompagniet FOTO: Bent Sørensen D et er ikke hver dag, man møder en mand, som har fået en større varmeregning og er blevet gladere af det. Men det er faktisk det, man gør, når man møder Preben Lauridsen. Han bor med sin hustru Jette og to store børn i en 230 kvadratmeter stor nedlagt landejendom, som ligger midt i et villakvarter i Oksbøl i Vestjylland. Rundt om er der lutter fjernvarmekunder af de cirka 1.200 husstande, der findes i Oksbøl, er der blot 30, som ikke modtager fjernvarme. Familien Lauridsen var indtil for nylig blandt de få. Stokerfyret i værkstedet var velfungerende, og træpillerne kunne skaffes til en pris, så alle andre varmekilder godt kunne pakke sig. Men arbejdet med at holde fyret fodret sled på Preben Lauridsen. Fyret bruger i omegnen af 10 tons træpiller årligt, så tre gange om året skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn bruge en 21
praksis Nem varme Det gamle fyr brugte 10 tons træpiller om året, og for at holde det i gang, skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn tre gange om året bruge en dag på at skovle træpiller op i en silo, som fyret kunne tage fra. Nu er træpillefyret smidt på porten og Preben Lauridsen glæder sig over, at fjernvarmen ikke kræver arbejde af ham. Smed Peter Poulsen indregulerer familien Lauridsens fjernvarmeinstallation. Fjernvarmen afløser det gamle træpillefyr, der krævede meget arbejde. På et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde? Preben Lauridsen. dag på at skovle træpiller fra garagen over i en silo, som fyret så kunne tage af. Det sled på ryggen: Jeg kunne ikke blive ved med at holde til det. Jeg skulle gerne kunne arbejde mange år endnu, men på et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde. Og der var jeg ikke i tvivl, siger Preben Lauridsen. Bøvl eller ej Så John Elmertoft fra Oksbøl Varmeværk blev bedt om at regne på et tilbud på en fjernvarmeløsning til familien Lauridsen. Den viste ikke overraskende, at de ville gøre en rigtig dårlig forretning: Træpiller er billige, så varmeprisen er den samme. Men der er jo 7.000 kroner mere årligt på fjernvarme i form af effektbidrag. Selv om familien sparede lidt på skorstensfejer og service på stokerfyret, kunne de ikke holde pengene hjemme på at skifte, siger John Elmertoft. Faktisk var det en fejl, at fjernvarmen overhovedet henvendte sig. Man havde noteret oliefyr som varmekilde ud for familien Lauridsen, og det var tilbud på at skifte det, man oprindelig henvendte sig med: 22
praksis For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl Jette Lauridsen. Jeg havde aldrig henvendt mig, hvis jeg havde vidst, de havde et træpillefyr. For det kan vi ikke konkurrere med på prisen, siger John Elmertoft. Men det var en fejl, alle blev glade for. For det, fjernvarmen ikke kan på prisen, det kan den på komforten. For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl, siger Jette Lauridsen og uddyber: Preben kunne ikke være væk hjemmefra i flere dage, for der skulle hele tiden stilles på fyret, og det var jeg ikke specielt god til. Det er en serviceforbedring i hverdagen, synes jeg. Familien Lauridsen undersøgte mange andre varmekilder. Jordspyd, varmepumpe, udbygning af familiens eksisterende solvarmeanlæg til sidst pegede pilen kun på fjernvarme, og i sensommeren installerede smed Peter Poulsen fjernvarme i fyrrummet. Fjernvarme er nem varme. Det tænker de færreste nok over, det er men det er altså nemt bare at skulle skrue på en hane. Det er velvære og komfort, siger Preben Lauridsen: Det koster lidt ekstra i forhold til det, vi havde, men plusserne er stadig flest. Det eneste minus er, at der ikke er varmt ude i værkstedet, som der var før. Græsslåmaskinen står og klaprer tænder, men det må den så vænne sig til, siger Preben Lauridsen med et smil. Han tror endda, den dårlige forretning måske på sigt kan blive en fornuftig investering: På længere sigt kan man jo håbe, at Oksbøl Varmeværk får udbygget solvarmeanlægget, så prisen på varmen falder, siger Preben Lauridsen. J Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk Gunnar Jørgensen d 3269 7418 m 4019 7630 guj@aon.dk Niels K. Pedersen Jørn Skrøder Jensen d 3269 7429 d 3269 7472 m 2938 2506 jsj@aon.dk nkp@aon.dk Martin Lambert d 3269 7473 m 2613 2193 mla@aon.dk Peter Dalsgaard d 3269 7443 m 4074 7217 ped@aon.dk 23