OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG



Relaterede dokumenter
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Sæby Varmeværk A.m.b.a.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst

Hvad har vi lært? del 2:

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Varmepumper og elkedler

Af chefkonsulent John Tang

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

NOx afgifter - og hvad så? s

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Drejebog til store varmepumper

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

PROJEKTFORSLAG M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

PROJEKTFORSLAG LANGÅ VARMEVÆRK M2 SOLVARME- ANLÆG

PROJEKTFORSLAG FOR ETABLE- RING AF GASKEDEL SAMT AB- SORPTION OG ELVARMEPUMPE

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Fremtidens KV - Anlæg

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

VAND-VAND VARMEPUMPE

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

HADSTEN VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG JANE MOUSTGAARD

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Transkript:

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1

SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen er fleksibiliteten. 2

ANDRE ANLÆG, ABSORPTIONSVARMEPUMPER 10 MW gaskedeli Strandby. 110 112 % virkningsgrad. 7 MW gaskedeli Vojens. 108 111% virkningsgrad. Begge steder røgtemperatur 13 17 grader. 3

EKSISTERENDE ANLÆG Erbundettilmotorenvia røggas. Detnyeer, at Toftlunderen fleksibelløsning. Oglidtmere effektiv. 4

FORMÅL At gøre produktion af el konkurrencedygtig. At øge varmeudnyttelsen. Kanskefrarøggas, somdetprimære. Evt. rumkøling og andre mindre tab. At bibeholde el-virkningsgraden. 5

ABSORPTIONSKØLING/-VARMEPUMPER Absorptionskøling/-varmepumper Kræver varme som driv-energi. Lav COP, sammenlignet med mekaniske køleanlæg. LAVE driftsomkostninger. Lavt støjniveau. Pladskrævende. 6

7

8

TEMPERATURER Lav retur giver mulighed for lav chilled water temperatur. Høj forsyning til abs. giver mulighed for høje temperaturer fra abs. 9

ABSORPTIONSKØLING, ENERGI Driv-varme. (130 150 grader): 100 % Chilled water (15 25 grader): 70 % Cooling water (Afgivet varme): (170%, fordelt:) Kondenseringsvarme. ( 50-70 grader): 75 % Absorbervarme. (40-50 grader): 95 % 10

FORSYNING MED KOLD VARME (CHILLED) Røggaskondensatorer på gaskedler. 110 111 % totalvirkningsgrad Røggaskondensatorer på biomassekedler. Op mod 120 % totalvirkningsgrad. (Meget afh. af brændsel) Røggaskondensator på motoranlæg. 102 105 % TOTALvirkninsgrad. Solvarmeanlæg. +10-15% ydelse. 11

FORSYNING MED VARM VARME (GENERATOR-VARME) Principieltalt der kanlevere120 150 grader C Røggas fra motor. Kedler. (uanset brændsel) El-kedel. Solenergi(CSP) 12

OPTIMERING AF GASMOTOR TOFTLUND

TOFTLUND FJERNVARME Stamdata Varmebehov ~29.000 MWh Akkumuleringstank 1.600 m³ 2 stk. Gaskedler 4,9 MW og 5,9 MW 1 stk. Gasmotor ŋ el = 42,5%, ŋ varme = 49,5% 5,5 MWelog 6,3 MWvarme 14

PRINCIPPER, TOFTLUND Hedtvandskreds mellem røggas og varmepumpe. ØgeteffektfraHT veksler. (I forholdtildirektefyringiabs-vp) Giver et lille overskud afkoldtvand. Hedtvand kan leveres fra andre kilder. Kedler. CSP solfangere. Lavtryksdamp fra dampkraft/-varme. 15

ANLÆG HT veksler skiftet til hedtvand. 150 grader. LT2 veksler indbygget. Absorptionsvarmepumpe, 2,8 MW indfyret. 2 MW køleeffekt. Røgtemperatur 1 time efter opstart: 20 grader. 16

RESULTATER I TOFTLUND(1. SEPTEMBER 2013 TIL1. MAJ2014) Total virkningsgrad øget fra 92% til 104% Varmeproduktion: Motor: Kedler: 11.700 MWh(ca. 1.500 timer) 7.100 MWh Motor og kedler: 18.800 MWh 17

PRISERFRASTART TILNU: 18

VEDUÆNDRETDRIFT 1. SEPT TIL1. MAJ Drifttimer, motor, MAX 228.! Indtjeningpåspot, MAX. 54.000,-kr. I praksiskun kedel-drift. 19

DRIFTSRESULTATER. Driftsudgifter, aktuelt: 8,55 mio. kr. (455,-/ MWh) Ved uændret anlæg: Kedel, 100%: 9,72 mio. kr. Indtjening, el: 0,054 mio. kr. Uændret drift: 9,67 mio. kr. (514,- kr/mwh.) Resultat: 1,12 mio. kr. Før finansiering. 20

21

PERSPEKTIVER. Konkurrencedygtige på el-markedet. Sikre at nyere kv-anlæg, også kan afskrives. Anvendelse på større KV-anlæg. (med damp-teknologi) Varmepumpe og kølekreds indgår I alle enheder på værket. Kedler, (fjern-?) køling, solvarme, overskudsvarme etc. Fortsat drift på grønne gasser. (Når disse bliver til rådighed) 22

KOMMENDE PROJEKTER Sæby, 2 * 6 MW el. (motoranlæg) Silkeborg, 108 MW el, combined cycle. Lavtryksdamp udtages. ElydelseREDUCERES med ca. 2 MW. VarmeydelsenØGES med ca. 30 MW. Total virkningsgradøgesfraca. 87 til102%. 23

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN. 24