THE ASPEN EXPERIENCE 5-9 FEBRUAR, 2016 Rocky Mountains, Colorado Bliv bedre på ski og oplev skiløb i verdensklasse i bedst muligt selskab.! Kurset har et niveaukrav Læs mere i brochuren
Oplev The Aspen Experience bundløs champagne powder, udfordrende skiløb, smuk natur, super natteliv og den helt unikke service, som kun amerikanerne kan gøre det. 5.-9. februar, 2016 Kurset er lagt på dette tidspunkt, da der, i følge vores lokale kontakt, Jonathan Ballou (teknisk direktør for Aspen Ski School) er størst chance for masser af powder. Kurset begynder officielt kl. 8.00 den 5. februar og kører til kl. 13.00 den 9. februar. HVAD ER KONCEPTET? Carsten Holm og Jacob Dalby fra Head SkiCamp inviterer dig til at blive bedre på ski i selskab med nogle af verdens bedste skiinstruktører fra Aspen Ski School. Kurset er skræddersyet til dig, som ønsker at opleve powderskiløb i verdensklasse samt opleve Aspen i bedst muligt selskab og på bedst mulige måde. Vi flyver ud torsdag middag/eftermiddag og hjem igen tirsdag eftermiddag. Ved at lægge turen på denne måde får vi hele 5 skidage. KORT OM ASPEN Du har sikkert hørt om Aspen i Colorado: Bundløs champagnepudder og stedet for de rige og berømte og det er ikke forkert! Aspen by ligger i 2421 meters højde og det højeste punkt, som man kan nå med lift, er 3813 meter. Trægrænsen i Aspen er ca. 3700 meter og ifht. Europa er dette helt unikt. Hele skiområdet er indrammet på smukkeste vis af grantræer og de klassiske aspentræer. De mange flotte træer kombineret med den høje beliggenhed betyder, at der altid er godt skiløb i Aspen også hvis der er dårlig sigtbarhed eller varmt vejr. Aspen skiområde består af de fire bjerge: Aspen, Highlands, Buttermilk og Snowmass.
HVORFOR ASPEN? Ingen liftkø Bedste pister og præparering Super sne Stejlt og udfordrende terræn Største pukler og det vildeste/mest udfordrende skov/træ skiløb vi har oplevet. Uovertruffen service PRIS OG BETALING Prisen for kursus er 18.897 kr. Ved tilmelding betales 50% af beløbet og resten forfalder senest 4 uger før kursusstart (4. januar 2016). NIVEAUKRAV Øvet Jeg kører rytmiske korte sving på alle sorte pister, prepareret som ikke prepareret. Jeg er komfortabel med at udforske sværere sorte pister. Elite Jeg kan køre med fuld kontrol over hele bjerget, på og uden for pisterne, og arbejder med at stå hurtigere, blødere og mere tekniske linjer. ANTAL PLADSER Vi har kun 18 pladser til rådighed. Vi inddeler i 2 hold af 9 personer efter niveau. Hvert hold har 2 instruktører. En lokal snow pro fra Aspen Ski school og en top-uddanner fra Danmark. HVAD ER INKLUDERET I PRISEN? Hotel Liftkort i 5 dage 5 dages skiskole og guiding Planlægning og booking af de bedste events, oplevelser og restauranter i Aspen. Transfer til og fra Aspen lufthavn og Limelight Hotel. Skistorage og transfer af ski mellem områderne. Bedste skiinstruktører i verden med årtiers lokalkendskab. Danske topuddannere personificeret i Jacob Dalby og Carsten Holm. Drikkepenge til instruktørerne Fuld guideservice også i form af Dalby og Holm. OM HOTELLET Vi bor på The Limelight Hotel, som er centralt placeret i Aspen by. Hotellet har lækre, nyrenoverede værelser, opvarmet udendørs pool og spa på terrassen. Gåafstand til liften i Aspen er 5 minutter. Vi bor i Deluxe hotelværelse på 41 m 2 med 2 queens.
Carsten, Aspen Mountain 16. marts 2015 Inkluderet i hotellet er: Stor, lækker morgenmad Storage og transfer service af dine ski In-town transfer (Escalade, Q7 eller tilsvarende). Fitness Center Wifi stabilt og hurtigt internet Check-in er fra kl. 16.00 den 4. februar 2016 og check-out er kl. 12.00 den 9. februar 2016. HVAD KOMMER UDOVER PRISEN Fly tur/retur til Aspen. Du booker selv. Alle har forskellige præferencer ifht. dette (business- eller monkeyclass, bonuspoint, ankomme før, blive en dag ekstra, eller slutte af med 2 dage på stranden i LA etc.). Yderligere forplejning udover morgenmad. FLYBOOKING INFO Som nævnt er der individuelle præferencer/muligheder ifht. til booking af flybillet, og derfor skal I selv booke jeres flybillet. Lidt kort info omkring fly til Aspen er dog følgende: Du vil minimum have et stop fra CPH. Prioritér at dit slut-destination med fly er Aspen og ikke Denver. Transfer fra Aspen lufthavn til Aspen by er ca. 10 minutter. Vi skal nok sørge for, at I bliver hentet og kørt direkte til hotellet. Der går direkte indenrigs fly til Aspen fra en del større lufthavne i USA. Vores erfaring er, at det er nemmest at få det til at passe fra Denver, Chicago og Los Angeles. Der går dog også direkte fly fra San Francisco, Dallas. New York, Washington etc. til Aspen. UNDERVISERE PÅ TUREN Jonathan Ballou: Techical director for Aspen Ski School, medlem af USA Interski team, 260 skidage om året og 33 fulde sæsoner på CV et. Har boet i Aspen siden 1999. Den anden underviser er endnu ikke fastlagt endnu, men det bliver på samme niveau som Jonathan. Weems Westfeldt: Legendarisk Ski Coach med over 45 års erfaring. Forfatter til bogen Brilliant Skiing, Every Day og fader til The Sports Diamond og The Leadership Diamond. Thomas Rønnau: Eurotrainer, Uddanner i Den Danske Skiskole og vinder af Powder 8 USA national championships 2015. Arbejder p.t. i Aspen Ski School.
Carsten Holm: Stifter af Head SkiCamp og SportsCamp. Eurotrainer, Uddanner i Den Danske Skiskole, Head Team Rider og tidligere professionel skiinstruktør i Frankrig. Jacob Dalby: Eurotrainer og Uddanner i Den Danske Skiskole. Tidligere professionel skiinstruktør i Frankig, Head Team Rider. Til daglig sidder Jacob på kontoret hos SkiCamp og SportsCamp. UGEPROGRAM 5 dage på ski 1 dag på hvert bjerg: Aspen Highlands, Aspen og Snowmass (undtagen Buttermilk). 1 dag i The Bowl super offpiste område, der hikes op. Højde på toppen er næsten 4.000 meter. Sidste dag køres der, hvor forholdene er bedst. SOCIALE EVENTS Afterski på Sky Hotel Frokost og afterski på Cloud Nine, toppen af Aspen Highlands. NETVÆRKS-MIDDAGE Vi har planlagt og booket bord til 2 fælles middage i løbet af kurset. Byens bedste restaurant er Matsuhisa, som er den legendariske køkkenchef Nobu Matsuhisas egen restaurant. Nobu har lagt navn til den verdenskendte restaurantkæde, som han ejer sammen med Robert De Niro. Det er umuligt at få bord, hvis ikke du har booket flere måneder i forvejen Ingen tur til USA uden en tur på steakhouse, så derfor har vi også booket bord på byens bedste, som hedder: Steakhouse no 316. KURSUSBESKRIVELSE Et innovativt kursus på ski med fokus på ledelse og personlig udvikling af dig, som både leder og menneske. Vi tager udgangspunkt i The Leadership Diamond, som er et ledelsekoncept udviklet af Weems Westfeldt. Ledelseskonceptet og teorien bag The Leadership Diamond vil blive gennemgået af Weems selv. Desuden vil vi dagligt afprøve teorierne i praksis på bjerget, og på den måde udvikle både dine lederevner, mod og personlige kompetencer. Forvent, i den forbindelse, at komme ud af din comfort zone.
KURSUSRELATEREDE EVENTS Videoanalyse ved Thomas Rønnau Foredrag ved Weems Westfeldt Lecture ved Weems Westfeldt: På ski med Weems. 6 timers daglig coaching på bjerget Diverse netværksarrangementer TILMELDING Du tilmelder dig turen ved at ringe til Carsten Holm på telefon: 60 39 14 00 eller kontakte ham på e-mail: carsten@sportscamp.dk. Carsten tager en kort snak med dig omkring dit niveau og din erfaring på ski og sender herefter et direkte link til tilmeldingen. Turen gennemføres kun ved et minimum på 14 tilmeldinger. HVEM ER VI Arrangør af kurset er Skiklubben SkiCamp og SportsCamp ApS. Vi har de seneste 3 år arrangeret succesfulde SkiCamps til Østrig målrettet børn og deres forældre. Interessante facts om Aspen Marihuana/pot/hash er 100% lovligt i Colorado og bliver forhandlet af flere flotte butikker i Aspen. Aspen er den tredje by i USA, der kører 100% på vedvarende energi. I 1977 var prisen i Aspen for et liftkort lige over $10 dollars pr. dag. I dag er det blevet dyrt at stå på ski i Aspen. Prisen for liftkort er $149 pr. dag. Gennemsnitsprisen for et familiehus i Aspen er ca. $4.5 millioner.