Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato 2014-12-10 HAVMØLLEPARK SÆBY NATUR PÅ LAND
HAVMØLLEPARK SÆBY Revision 2 Dato 2014-12-10 Udarbejdet af Tina Risgaard Rosted Kontrolleret af JAAK/SSB Godkendt af Beskrivelse CFJ Baggrundsrapport Ref. ROGC-S-RA-000035 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll-oilgas.com
INDHOLD 1. Sammenfatning 1 1.1 Anlægs- og afviklingsfase 1 1.1.1 Beskyttede naturområder 1 1.1.2 Bilag -arter 3 1.1.3 Bygge og beskyttelseslinjer 4 1.1.4 Økologiske forbindelser 4 1.2 Driftsfase 4 1.2.1 Beskyttede naturområder 4 1.2.2 Bilag -arter 5 1.3 Konklusion 5 2. Introduktion 5 2.1 Baggrund 5 2.2 Natur på land 5 3. Projektbeskrivelse 6 3.1 Projektet generelt 6 3.2 Installationer på havet 7 3.3 Anlæg på land 8 3.4 Afvikling 9 4. Baggrund 9 4.1 Baseline metode 9 4.1.1 Beskyttede naturtyper 10 4.1.2 Bilag -arter 11 4.1.3 Bygge og beskyttelseslinjer 13 4.1.4 Økologiske forbindelser 13 4.2 Metode for vurdering af virkninger 13 4.2.1 Kriterier for kategorisering af negative påvirkninger på miljøet 13 4.3 Worst case forudsætninger 15 4.4 0-alternativet 15 4.5 Regelgrundlag/lovgivning 15 4.5.1 Habitatbekendtgørelsen 15 4.5.2 Naturbeskyttelsesloven 16 4.5.3 Skovloven 17 4.5.4 Artsfredningsbekendtgørelsen 17 4.6 Andet grundlag 17 4.6.1 Økologiske forbindelser 18 5. Eksisterende forhold 18 5.1 Beskyttede naturområder 19 5.1.1 3-beskyttede områder 19 5.1.2 Skov 24 5.2 Bilag -arter 25 5.2.1 Padder 25 5.2.2 Krybdyr 25 5.2.3 Flagermus 26 5.3 Bygge og beskyttelseslinjer 27 5.3.1 Strandbeskyttelseslinje 27 5.3.2 Skovbyggelinje 27 5.3.3 Åbeskyttelseslinjer 28 5.4 Økologiske forbindelser 28 6. Vurdering af virkning i anlægsfasen 28 6.1 Generelt 28 6.1.1 Fysisk forstyrrelse 28 6.1.2 Grundvandssænkning 29 6.1.3 Støj i anlægsperioden 29
6.1.4 Lys 30 6.1.5 Barriereeffekt 30 6.2 Beskyttede naturområder 30 6.2.1 3-beskyttede områder 30 6.3 Bilag -arter 44 6.3.1 Padder 45 6.3.2 Krybdyr 46 6.3.3 Flagermus 46 6.4 Bygge og beskyttelseslinjer 48 6.4.1 Strandbeskyttelseslinje 48 6.4.2 Skovbyggelinje 49 6.4.3 Åbeskyttelseslinje 49 6.5 Økologiske forbindelser 49 6.6 Samlet virkning 50 7. Vurdering af virkning i driftsfasen 50 7.1 Generelt 50 7.2 Beskyttede naturområder 50 7.3 Bilag -arter 51 7.3.1 Padder 51 7.3.2 Krybdyr 51 7.3.3 Flagermus 51 7.4 Bygge og beskyttelseslinjer 51 7.5 Økologiske forbindelser 51 7.6 Samlet virkning 51 8. Vurdering af virkning i afviklingsfasen 52 8.1 Generelt 52 8.2 Samlet virkning 52 9. Kumulative effekter 53 10. Afværgeforanstaltninger 53 10.1 Generelt 54 10.2 Anlæg af kabelstationer 54 10.3 Nedgravning af kabler 54 10.3.1 3-beskyttede områder 54 10.3.2 Bilag -arter 55 10.4 Midlertidige grundvandssænkninger 55 10.5 Fældning af træer 55 11. Overvågning 56 12. Tekniske mangler og/eller manglende viden 56 13. Konklusion 57 14. Referencer 58 BILAG Bilag 1, Feltregistreringer Kortbilag 1.1, Besigtigede 3-områder, Sæby N Kortbilag 1.2, Besigtigede 3-områder, Sæby S Kortbilag 2.1, Registrerede bilag -arter, Sæby N Kortbilag 2.2, Registrerede bilag -arter, Sæby S Kortbilag 3.1, Beskyttelseslinjer og økologiske forbindelser, Sæby N Kortbilag 3.2, Beskyttelseslinjer og økologiske forbindelser, Sæby S
1 1. SAMMENFATNING Landkablerne fra Havmøllepark Sæby ilandføres i to korridorer henholdsvis syd for Frederikshavn (nordlig korridor) og syd for Sæby (sydlig korridor). Den nordlige korridor strækker sig fra kysten ved Haldbjerg og vil forløbe mod nordvest i et buet tracé vest om Frederikshavn til stationsanlægget ved Starbakke nordvest for Frederikshavn. Den sydlige korridor strækker sig fra kysten mellem Havgård og Hovmose syd for Sæby og vil forløbe mod vest til stationsanlægget ved Dybvad. Begge korridorer er ca. 10 km lange. Omgivelserne til landkorridorerne domineres af landbrugsland, og i den nordlige korridor er der desuden store terrænforskelle. Der er gennemført en skrivebordskortlægning af eksisterende viden vedrørende beskyttet natur i korridorerne. Foruden skrivebordskortlægningen er der gennemført feltkortlægning af samtlige 3-beskyttede naturtyper inden for korridorerne og eftersøgning af relevante arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag. Samtlige 3-beskyttede naturtyper, fredskovsområder og beskyttede diger inden for korridoren er besigtiget i felten. Desuden er få skråninger, som ikke er underlagt nogen form for beskytteles, besigtiget, hvis det ved skrivebordskortlægningen blev vurderet, at der kunne forekomme markfirben på lokaliteten. Resultater af skrivebords- og feltkortlægningen ligger til grund for vurderingerne af påvirkning af dyre- og planteliv ved etablering af ilandføringen af et kabelanlæg til ny havmøllepark ved Sæby. Feltundersøgelserne, der blev gennemført i løbet af forår og sommer 2014, viste, at der i den nordlige landkorridor overvejende findes spredte og mindre naturområder. I den sydlige landkorridor er naturområderne primært samlet omkring et større område med hedevegetation på gamle rimmer og i to ådale omkring henholdsvis Grønhede Å og Volstrup Bæk. Der blev konstateret forekomst af bilag -arterne brun-, syd-, dværg og vandflagermus i den nordlige landkorridor og dværg- og sydflagermus i den sydlige landkorridor. Yderligere blev der kortlagt et antal vandhuller, der vurderes at udgøre egnede ynglevandhuller for bilag -arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander og tørre skråninger og andre egnede levesteder for markfirben. 1.1 Anlægs- og afviklingsfase Projektet er på nuværende tidspunkt ikke teknisk detailprojekteret mht. udformning og placering, og der er endnu ikke valgt en endelig linjeføring eller endelig placering af eventuelt nye kabelstationer. Vurderingerne af projektets potentielle påvirkning af naturforhold på land er således gennemført som såkaldte worst-case betragtninger, hvor den værst tænkelige påvirkning af projektet er beskrevet. Der er således ikke indarbejdet afværgende eller kompenserende foranstaltninger i vurderingerne. Det betyder, at projektets påvirkning af naturforholdene kan forbedres betragteligt dels ved placering af den endelige linjeføring og kabelstationer og dels ved iværksættelse af afværgende foranstaltninger Det skal bemærkes, at enhver negativ påvirkning af naturområderne i anlægsfasen kræver en forudgående dispensation efter naturbeskyttelsesloven, der til den tid skal ansøges hos Frederikshavn Kommune. 1.1.1 Beskyttede naturområder Vurdering af negative påvirkninger af de enkelte naturområder tager udgangspunkt i kvaliteten og sårbarheden af de enkelte naturområder. Naturværdien er en kombination af et strukturindeks, der er baseret på de fysiske strukturer i 3-områderne og et artsindeks, der er baseret på de arter, som forekommer på lokaliteten. Strukturindekset og artsindekset kombineres til et generelt udtryk for naturtypens tilstand fordelt på følgende kategorier: Høj naturværdi (I) God naturværdi (II) Moderat naturværdi () Ringe naturværdi () Dårlig naturværdi (V)
2 I vurderingerne af negative påvirkninger af overdrev, enge, strandenge og moser skelnes der imellem, om anlægsaktiviteterne berører et areal, der er over eller under 1/5 af områdets samlede areal. Denne størrelse skal først og fremmest opfattes som et udtryk for, om en stor eller en lille del af det pågældende område påvirkes negativt. Valget af netop 1/5 af arealet begrundes med at påvirkning af mere end 1/5 af det samlede areal med stor sandsynlighed også vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de centrale dele af naturområdet, der har størst naturværdi (kerneområdet). Ved påvirkning af under 1/5 af et areal er der derimod stor sandsynlighed for, at de berørte dele enten ligger i udkanten af området (randzonen), eller at de påvirkede områder kun vil berøre mindre dele af kerneområderne. Ved negativ påvirkning af randzonen af naturområder vurderes det, at de påvirkede dele er mindre væsentlige. Der er således tale om en subjektiv men erfaringsbaseret faglig vurdering af påvirkningsgraden. Af samme årsager som beskrevet ovenfor, er det for vandhullerne tilsvarende valgt at skelne mellem, om selve vandhullet eller blot bredzonen påvirkes negativt. Overdrev og heder Inden for landkorridorerne er der registreret 12 lokaliteter med overdrev og 10 lokaliteter med hede. Naturkvaliteten af overdrevene varierer fra høj til ringe, og hederne har alle en moderat naturværdi. Den tid, det tager før vegetationen i kabeltracéet kan være reetableret efter anlæg af kabel, afhænger af jordbundsforholdene. Jo lavere næringsindhold, des langsommere reetablering. På grund af den langsommelige reetableringsperiode opfattes negative påvirkninger af næringsfattig, værdifuld overdrevs- og hedevegetation derfor som et permanent indgreb. Det vurderes, at negativ påvirkning af overdrev og heder inden for landkorridorerne med høj, god eller moderat naturværdi vil være af væsentlig betydning på grund af det langvarige eller permanente indgreb. Negativ påvirkning af overdrev med ringe eller dårlig naturværdi vurderes at være af moderat betydning. Det skyldes, at selv overdrev med ringe naturværdi regenererer langsomt. Ferske enge, strandenge og moser Der er registreret 20 ferske enge, to strandenge og otte moser inden for landkorridorerne. Den overvejende del af de ferske enge og begge strandenge har ringe naturværdi, men der er også ferske enge med god, moderat og dårlig naturværdi. Naturværdien for moserne er fordelt på moderat, ringe og dårlig naturværdi. Ferske enge, strandenge og moser forekommer alle naturligt på fugtig til våd jordbund. Overordnet er det de fugtige områder i disse naturtyper, der vil være mest sårbare over for anlægsaktiviteterne med tunge maskiner og komprimering af jorden. Det vurderes, at negativ påvirkning af hele eller store dele (over 1/5) af lokaliteter med god eller moderat naturværdi vil være af væsentlig betydning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi. Påvirkning af mindre dele (mindre end 1/5) af lokaliteter med god eller moderat naturværdi eller større dele af de ferske enge med ringe eller dårlig naturværdi vurderes at være af moderat betydning på grund af henholdsvis det reducerede arealmæssige indgreb og den høje naturværdi. Påvirkning af mindre dele af lokaliteter med ringe eller dårlig naturværdi vurderes at være af mindre betydning. Vandhuller/søer Der er registreret 18 vandhuller inden for landkorridorerne. De fleste vandhuller har moderat naturværdi, men der er også vandhuller med ringe og dårlig naturværdi. Det vurderes, at påvirkning af hele eller dele af vandhullerne med moderat naturværdi vil være af væsentlig betydning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi. Påvirkning af hele eller dele af vandhuller med ringe eller dårlig naturværdi, påvirkning af bredzonen af lokaliteter med moderat naturværdi eller påvirkning af vandhuller med forekomst af fredede arter (fx padder der ikke er bilag arter) vurderes at være af moderat betydning. Påvirkning af bredzonen af vandhuller med ringe eller dårlig naturværdi vurderes at være af mindre betydning, da tilstanden relativt hurtigt vil opnå den samme tilstand som før indgrebet.
3 Kabellægning igennem vandhuller/søer medfører negativ påvirkning af bund- og brinkvegetationen. Graveaktiviteten vil desuden medføre ophvirvling af sediment, hvorved vandet vil blive uklart i en periode, hvorved vegetationens vækst påvirkes negativt på grund af begrænsede lysforhold. I forbindelse med graveaktiviteten er det også en risiko, at der sker en næringsfrigivelse fra det opgravede materiale, som efterfølgende medfører en øget produktion af planteplankton og dermed en større skyggepåvirkning af den tilbageværende bundvegetation. Vandløb Krydsningen af vandløb sker ved underboring mindst 1 m under vandløbets bund, og arbejdet er kortvarigt og midlertidigt. Det vurderes, at krydsningen kan ske med ubetydelig påvirkning af vandløbets tilstand. Skov Der er fire skovområder med fredskovspligt og et enkelt område med gammel løvskov (privat skov, der ikke er omfattet af fredskovspligt) inden for landkorridorerne. Naturværdien for skovområderne varierer fra god til ringe Rydning skovene vurderes at være af væsentlig betydning for alle skovområderne, da skovene er gamle med lang kontinuitet, og påvirkningerne vurderes at medføre langvarige eller permanente påvirkninger. 1.1.2 Bilag -arter Padder Det vurderes, at bilag -paddearten spidssnudet frø kan forekomme i begge korridorer. Inden for korridorerne er der ikke registreret vigtige kerneområder, dvs. ynglevandhuller som er vigtige for at opretholde områdets samlede bestand af ynglende bilag -padder. Dog er der registreret vandhuller, som i mindre omfang er egnede som ynglevandhuller. En eventuel påvirkning af et eller få ynglevandhuller vurderes at være af væsentlig betydning for de individer, der normalt yngler i vandhullerne, men anlægget vil ikke medføre en væsentlig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for spidssnudet frø. Dette skyldes, at spidssnudet frø er almindeligt forekommende i området, og der vurderes at være en række lige så egnede ynglevandhuller i nærområdet, som kan opretholde bestanden. Gravearbejder og midlertidig grundvandssænkning kan beskadige eller ødelægge ynglevandhuller, der ligger i eller i nærhed af korridorerne for kablerne, eller hvor der skal etableres kabelstationer. Derudover kan kabelgrave virke som henholdsvis en fælde for vandrende padder, der kan falde i dem eller som en barriere, der forhindrer padderne i at vandre mellem egnede biotoper, som de plejer. Endeligt kan dyr blive dræbt af de maskiner og køretøjer, der benyttes til anlægsarbejdet. Krybdyr Markfirben er ikke registreret inden for korridorerne, men arten er registreret ca. 400 m sydvest for den nordlige landkorridor /8/. Det antages derfor, at arten også kan forekomme på egnede lokaliteter i de to landkorridorer. Idet markfirben er et meget stedfast, flytter dyrene sjældent til andre lokaliteter. Negativ påvirkning af lokaliteter med forekomst af få individer af markfirben er således af væsentlig betydning for de berørte individer, men det vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af området samlede bestand af markfirben. Det skyldes, at de potentielt egnede lokaliteter, der er registreret inden for korridoren, ikke vurderes at udgøre væsentlige kerneområder for arten, som rummer store dele af områdets samlede bestand af markfirben. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning, af områdets økologiske funktionalitet.
4 Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret fem arter af flagermus inden for landkorridorerne: sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Alle fem arter er almindeligt forekommende i Danmark. I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret stor aktivitet af flagermus i nogle skovområder, men der er ikke registreret kolonier med væsentlig yngleaktivitet. Hvis projektet medfører nedlæggelse af et eller få steder, der har betydning for flagermus, vurderes det ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets bestand af flagermus. Det skyldes, at der ikke er tale om yngleområder, og at der er tale om almindelige arter, der vil kunne finde andre egnede fourageringsområder i nærområdet. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Anlægsarbejdet kan påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus, hvis der nedrives gamle bygninger, fældes gamle, hule træer eller skabes brud/hul i sammenhængende, landskabelige ledelinjer, som vurderes at have en væsentlig funktion for flagermus, eller hvis væsentlige fourageringsområder fjernes permanent. Fældning af store, gamle træer, der fungerer som yngle- og rasteområder, vurderes at medføre den største påvirkning af områdets flagermus, da de kan være vanskelige at erstatte. Erstatning af træer, der er egnede som yngle- og rasteområder for flagermus tager meget lang tid, da træer ikke af sig selv danner hulheder og løs bark, før de er blevet gamle og svækkede. 1.1.3 Bygge og beskyttelseslinjer Korridorerne krydser strandbeskyttelseslinjer ved begge ilandføringer. Derudover er størstedelen af den nordlige kabelkorridor beliggende inden for skovbyggelinje, og den sydlige korridor ligger inden for skovbyggelinjen til Dyrheden Skov. Den nordlige kabelkorridor forløber inden for åbeskyttelseslinjen til Bangsbo Å. Hvis der anlægges kabelstationer inden for skovbyggelinjer, er det i strid med bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinjer, og anlæg kræver således en forudgående dispensation. Der kan ansøges om dispensation hos Frederikshavn kommune. Vandløbene krydses ved styret underboring og anlæg vil således ikke være i strid med bestemmelserne om åbeskyttelseslinjer. 1.1.4 Økologiske forbindelser Ved ilandføringerne er hele kyststrækningen udpeget som økologiske forbindelser. I den nordlige kabelkorridor er der desuden udpeget økologiske forbindelser omkring de store skovområder og langs det 3-beskyttede vandløb, Bangsbo Å. I den sydlige kabelkorridor er der foruden kysten udpeget økologiske forbindelser omkring det store hedeområde på rimme-dobbe landskabet. Rimme- og dobbelandskabet er opstået ved, at landhævningen. Herved er bevaret den revlestruktur, der findes i vandet langs kysten, hvor revlerne bliver kaldt rimmer, og lavningerne mellem rimmerne kaldes dobber. I den sydlige landkorridor er rimme-dobbelandskabet stadig synligt og er for en stor del bevokset med beskyttet hede. I den nordlige korridor er der ingen synlige rimme-dobbelandskaber. De økologiske forbindelser omkring kysterne og vandløbene vil blive krydset ved styret underboring, og de vil derfor ikke blive påvirket. Krydsning af de øvrige økologiske forbindelser ændrer ikke på at det fortsat vil være muligt at opretholde og styrke et net af grønne forbindelser inden for de udpegede områder. Gennemførelse af projektet vil derfor ikke medføre en negativ påvirkning af de økologiske forbindelser. 1.2 Driftsfase 1.2.1 Beskyttede naturområder Det vurderes, at driftsfasen ikke vil medføre nogen form for permanent negativ påvirkning af beskyttede naturområder, da den karakteristiske vegetation for de forskellige naturtyper forventes at genindvandre under de rette forhold. Derfor er efterbehandlingen efter afsluttet gravearbejde meget væsentlig at sikre.
5 1.2.2 Bilag -arter Det er vand- trold- og dværgflagermus, der er mest tilknyttede til strukturer i landskabet, hvorimod brun- og sydflagermus flyver frit over terrænet. Det er således vand-, trold- og dværgflagermus, der vil opleve den største negative påvirkning af brud på ledelinjer. Ved brud på ledelinjer vurderes det, at flagermusene vil sænke flyvehøjden, når hullet i hegnet skal passeres. Da det ikke vil være forbundet med risiko at sænke flyvehøjden (som fx ved krydsning af en vej, der kan betyde trafikdrab), vurderes dette ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af flagermusene. I korridoren findes der desuden ikke store væsentlige ledelinjer, som kan blive brudt ved anlæg af kablerne. Fældning af dele af et levende hegn i forbindelse med anlæg af kablerne vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets samlede bestand af flagermus. 1.3 Konklusion Konklusionen er, at anlægs- og afviklingsfasen kan medføre væsentlige negative påvirkninger af beskyttede naturområder ( 3-områder og fredskov) og arter, der er beskyttede i henhold til habitatdirektivets bilag. Dog kan de fleste negative påvirkninger afværges helt i forbindelse med detailprojektering af projektet, eller reduceres ved kompenserende foranstaltninger som fx reetablering af de påvirkede 3-områder. 2. INTRODUKTION 2.1 Baggrund Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 2020 (Figur 2-1). Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for de kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Energistyrelsen står for udbuddet. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Havmøllerne vil blive opsat i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, om alle, eller hvilke havmølleparker, der skal realiseres. Dette fagnotat behandler de potentielle påvirkninger af naturforhold på land i forbindelse med etablering af Havmøllepark Sæby. Figur 2-1 Tidslinje for det forventede projektforløb. Som del af VVM-processen forberedes en række baggrundsrapporter som beskriver og vurderer projektets mulige negative påvirkninger på en række parametre. 2.2 Natur på land I dette fagnotat behandles projektets potentielle påvirkning af naturforhold på land. De vurderede naturforhold omfatter: 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (fersk eng, mose, overdrev, heder, strandeng, vandhuller/søer og vandløb) Fredskov
6 Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag, herunder deres yngle- og rasteområder Bygge- og beskyttelseslinjer (strand- og åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje) Økologiske forbindelser. Indledningsvist beskrives eksisterende forhold vedrørende naturinteresser på land i de to landkorridorer (afsnit 5). Efterfølgende behandles de potentielle påvirkninger, som gennemførelse af projektet kan medføre på de kortlagte naturværdier (afsnit 6, 7og 8). Beskyttede diger, fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer vedrørende henholdsvis fortidsminder og kirker behandles i VVM-redegørelsens afsnit vedrørende Arkæologi. 3. PROJEKTBESKRELSE 3.1 Projektet generelt Havmølleprojektet ved Sæby omfatter en havmøllepark med tilhørende landanlæg for tilslutning til det eksisterende eltransmissionsnet inde i land. Havmølleparken vil blive placeret ca. 4 km fra kysten ud for Sæby. Projektområdet fremgår af Figur 3-1 og omfatter: Undersøgelsesområde for havmøller Kabelkorridorer på land og på havet Korridorer for potentiel kabelstation på land. Havmølleparken skal placeres inden for et ca. 60 km 2 stort undersøgelsesområde. Inden for dette område vil kun et areal på op til 44 km 2 blive anvendt til opstilling af havmøller. Havmølleparken etableres med en installeret effekt på maksimalt 200 MW. Den strøm, som havmøllerne producerer, føres via søkabler til land, hvor den via nedgravede landkabler og mulige nye kystnære kabelstationer tilsluttes eksisterende stationsanlæg i eltransmissionsnettet. Der er planlagt to mulige ilandføringspunkter for kablerne fra havmølleparken ved Sæby, henholdsvis et nordligt og et sydligt punkt, jf. Figur 3-1. Fra ilandføringspunkterne planlægges landkabler etableret inden for en ca. 300 m bred og ca. 10 km lang kabelkorridor. Den nordlige korridor strækker sig fra kysten ved Haldbjerg og vil forløbe mod nordvest i et buet tracé vest om Frederikshavn til stationsanlægget ved Starbakke nordvest for Frederikshavn. Den sydlige korridor strækker sig fra kysten mellem Havgård og Hovmose syd for Sæby og vil forløbe mod vest til stationsanlægget ved Dybvad. Endelig er der udpeget områder til mulig etablering af nye kystnære kabelstationer mellem ilandføringspunkterne og stationsanlæggene ved Dybvad og Starbakke. Arealbehovet til en ny kabelstation vil være op til 10.000 m 2. Selve tilslutningen til og udbygningen af de eksisterende anlæg på land vil afhænge af størrelsen af havmølleparken. Der kan således blive tale om tilslutning til én eller begge ovennævnte stationsanlæg, og der skal eventuelt etableres nye kystnære kabelstationer.
7 Figur 3-1 Projektområde for Sæby Havmøllepark. 3.2 Installationer på havet Havmølleparkens endelige placering, opstillingsmønster, mølletyper mv. inden for undersøgelsesområdet bestemmes af den kommende koncessionshaver ud fra blandt andet hensynet til energiudnyttelsen i området og de vilkår, som stilles af de danske myndigheder. Koncessionshaver vil først blive udpeget i 2016, hvorefter projektering og etablering igangsættes. Det er derfor uvist på nuværende tidspunkt, hvilken mølletype og -størrelse der kan blive opstillet. En mulighed er at opstille mange mindre møller (fx op til 66 stk. 3MW møller). Alternativt kan der blive tale om færre og større møller (fx 20 stk. på op til 10 MW møller). Endelig kan der blive tale om møllestørrelser derimellem. Havmøllerne forventes at have dimensioner, der spænder mellem dimensionerne for en 3 MW mølle og en 10 MW mølle. Eksempler på dimensioner er angivet i Tabel 3-1, idet det bemærkes, at mindre afvigelser kan forekomme, afhængig af endeligt valg af fabrikant.
8 Tabel 3-1 Turbinekapacitet og forventede dimensioner. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde 3 MW 112 m 137 m 81 m 10 MW 190 m 220 m 125 m Mulige opstillingsmønstre indenfor projektområdet fremgår af Figur 3-2. Figur 3-2 Mulige opstillingsmønstre for havmøller i Sæby Havmøllepark. Yderligere detaljer vedrørende installationer på havet, herunder mulige opstillingsmønstre og funderingsmetoder samt møllekatalog med mellemstørrelser fremgår af en separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på havet /21/. 3.3 Anlæg på land De landbaserede dele af anlægget omfatter landkabler, mulige nye kabelstationer og koblinger til eksisterende stationer i eltransmissionsnettet ved Dybvad og/eller Starbakke.
9 Landkablerne graves ned og vil ved Sæby omfatte 33 kv kabler, 60 kv kabler eller 150 kv kabler afhængig af havmølleparkens størrelse. Der vil være et 7 m bredt servitutareal omkring kablerne, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder /22/. De landbaserede dele af anlægget vil endvidere omfatte mulig etablering af nye kystnære kabelstationer (fremskudt transformer), hvorfra strømmen fra havmøllerne (op til 6 søkabler) føres videre i et enkelt kabel til eksisterende stationsanlæg længere inde i landet. Det er ikke givet på nuværende tidspunkt, om der skal etableres nye kabelstationer ved Sæby. Tilslutningen af havmøllerne til det eksisterende eltransmissionsnet sker i eksisterende stationsanlæg på land. Dette er tilfældet uanset, om der etableres nye kystnære kabelstationer eller ej. Tilslutningen kræver ombygninger og udvidelser af de eksisterende stationsanlæg. Ombygningerne består bl.a. af forlængelse af eksisterende koblingsanlæg samt mulig yderligere udbygning af anlæggene afhængig af parkstørrelse og spændingsniveau. Det kan blive nødvendigt ved såvel Dybvad station som ved Starbakke station at foretage udvidelse ud over arealet for de eksisterende stationer. Yderligere detaljer vedrørende anlæg på land fremgår af en separat projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på land /22/. 3.4 Afvikling Levetiden for havmølleparken forventes at være omkring 25 år. Det forventes, at bygherren to år forud for afviklingen fremlægger en plan for afviklingen. Metoden til afviklingen vil følge den bedste praksis og lovgivningen på dette tidspunkt. Planen skal godkendes af de kompetente myndigheder, inden arbejdet igangsættes. Det forventes, at en VVM-redegørelse vil være nødvendig for nedlukning af havmølleparken. 4. BAGGRUND Naturinteresser på land beskrives på baggrund af indsamlet viden om de eksisterende forhold inden for landkorridorerne. Kortlægningen omfatter: Lokaliteter der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 (overdrev, hede, fersk eng, strandeng, mose, sø og vandløb) Lokaliteter, der er mulige yngle- eller levesteder for arter beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag Skov Bygge- og beskyttelseslinjer (strandbeskyttelseslinjer, åbeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer) Økologiske forbindelser. 4.1 Baseline metode Der er gennemført en skrivebordskortlægning af eksisterende viden vedrørende beskyttet natur og bygge- og beskyttelseslinjer i korridorerne. Data er indhentet via Danmarks Miljøportal /1/, Danmarks fugle og natur /8/, Naturstyrelsen /2//7/ og Frederikshavn Kommune. Disse data er bl.a. anvendt til at målrette kortlægningen efter de bilag -arter, der i forvejen er registrerede i området. Foruden skrivebordskortlægningen er der gennemført besigtigelser af 3-beskyttede naturtyper og eftersøgning af relevante arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag. Feltarbejdets omfang og den valgte tilgang til løsning af opgaven fremgår af en feltplan, der er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Energinet.dk. Udfyldte feltskemaer, fotos og kort for de enkelte lokaliteter findes som bilag til denne baggrundsrapport (bilag 1). Resultater af skrivebords- og feltkortlægningen ligger til grund for vurderingerne af påvirkning af naturinteresser på land. Metode for de gennemførte feltundersøgelser er beskrevet i afsnit 4.1.1 og 4.1.2.
10 Eksisterende naturforhold i henholdsvis den nordlige og den sydlige landkorridor beskrives fra kysten (ilandføringspunkterne) og ind i landet. Forholdene i den nordlige landkorridor beskrives først og derefter den sydlige. Efterfølgende vurderes projektets potentielle konflikter med naturforholdene i korridorerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen og i forbindelse med afviklingsfasen. 4.1.1 Beskyttede naturtyper Forud for feltundersøgelserne har der været dialog med Frederikshavn Kommune vedrørende udlevering af data fra Naturstyrelsens gennemgang af kommunens naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Naturstyrelsen har i årene 2011 til 2013 gennemført en opdatering af samtlige 3-beskyttede naturområder i hele landet. Et af formålene med dette serviceeftersyn er, at den vejledende udpegning af hvilke områder i Danmark der er underlagt beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3, er mere retvisende. Feltundersøgelserne tager således afsæt i denne opdaterede kortlægning og ikke i data, der er offentligt tilgængeligt på Miljøportalen /1/. Feltundersøgelserne vedrørende 3-beskyttede naturtyper i dette område blev gennemført af Rambøll i perioden 30/6 til 2/7 2014. Samtlige naturområder, der ifølge Miljøportalen og Naturstyrelsens opdaterede grundlag var registreret som 3-beskyttede inden for korridorerne, blev besigtiget. Enkelte områder, der ikke var registreret som beskyttet, blev også besigtiget, da det i forbindelse med skrivebordskortlægningen blev vurderet, at de potentielt er omfattet af beskyttelsen. 3-Beskyttede naturtyper blev besigtiget med udgangspunkt i metoden udviklet af Nationalt Center for Miljø og Energi /3/. Metoden inkluderer fx en registrering af naturtypens fysiske struktur og vegetationen på lokaliteten. Der blev taget mindst et foto per lokalitet, og lokaliteten er desuden GPS-sat. I bilag 1 ses et lokalitetsskema for hver lokalitet, der er besigtiget. Samtlige 3-beskyttede naturtyper inden for korridoren blev besigtiget. I alt blev 20 ferske enge, 8 moser, 14 overdrev, 9 heder, 18 vandhuller, 2 strandenge og 13 vandløb besigtiget. Placering af lokaliteterne fremgår af kortbilag 1.1 og 1.2. Metode for beregning af naturkvalitet For samtlige 3-beskyttede naturtyper, der er besigtiget (med undtagelse af vandhullerne), er der udregnet en naturkvalitet ud fra metoden beskrevet i DMU rapport nr. 736, Naturtilstand på terrestriske naturarealer /4/. For vandhullerne kan metoden ikke benyttes, og disse er således givet en naturkvalitet, der er subjektivt vurderet, på baggrund af de samme kriterier som indgår i beregningen. Den beregnede naturkvalitet er en kombination af et strukturindeks, der er baseret på de fysiske strukturer i naturområdet og et artsindeks, der er baseret på de arter, som forekommer på lokaliteten. Indeksværdierne er et tal mellem 0 (laveste kvalitet) og 1(højeste kvalitet). Strukturindekset er et indeks baseret på udvalgte indikatorer der er registreret ved besigtigelserne af lokaliteten. De valgte indikatorer reflekterer strukturer i økosystemet, som er karakteristiske for den pågældende naturtype i henholdsvis en god og dårlig tilstand. Tilsvarende er artsindekset baseret på en artsliste fra lokaliteten. Arterne er tildelt point, der svarer til deres modtagelighed for forringelser af den naturlige tilstand af det naturlige habitat. Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstigede af forringelse, hvorimod høje point tildeles arter, som er følsomme over for forringelser, og som forsvinder når forringelserne af naturtypen når et vist niveau /4/. Med det formål at beregne artsindekset er arterne inddelt i forskellige kategorier: Bidragsarter: Arter der naturligt hører hjemme i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer noget om de positive og negative påvirkninger, som naturtypen er udsat for. Problemarter: Arter der normalt ikke forekommer eller kun sporadisk forekommer i den pågældende naturtype og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende, uønsket, negativ indvirkning på naturtypen.
11 Nularter: Arter som normalt ikke forekommer i naturtypen og derfor skal opfattes som en tilfældig gæst uden evne til at forudsige noget om naturtypens tilstand. Strukturindekset og artsindekset kombineres til et generelt udtryk for naturtypens tilstand fra høj naturværdi (I) til dårlig naturværdi (V) (Tabel 4-1). Tabel 4-1 Generel definition for de fem tilstandsklasser for naturværdien /4/. Tilstand Høj tilstand (I) Generel definition af tilstandsklasser Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer God tilstand (II) Moderat tilstand () Ringe tilstand () Dårlig tilstand (V) Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer for forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. Vurderingssystemet er dels baseret på en systematisk registreringsmetode, som beskriver de fysiske strukturer på lokaliteten og dels på en registrering af vegetationen inden for et dokumentationsfelt (cirkel med radius på 5 m) /4/. I forbindelse med dette projekt er der ikke registreret planter inden for en 5 m cirkel, og naturtilstanden er således baseret på en planteliste, der er indsamlet på hele lokaliteten. Denne metode betyder, at resultaterne af undersøgelsen er mindre sammenlignelig med data fra andre undersøgelser. Desuden kan artsindekset blive påvirket i begge retninger som følge af denne indsamlingsmetode. Da undersøgelserne er gennemført af få personer, vurderes det, at data er indsamlet på sammenlignelig vis inden for projektet. Derudover vurderes det, at metoden kan bidrage med et brugbart estimat for naturkvalitet på de besigtigede lokaliteter på trods af forskellen i indsamlingsmetode. 4.1.2 Bilag -arter Forud for skrivebordskortlægning og feltundersøgelser blev Sæby Kommune kontaktet med henblik på at indhente specifik viden om forekomst af bilag -arter i kommunen. Frederikshavn Kommune har i den forbindelse bidraget med informationer om kendte forekomster af orkidéer og bilag -arterne: Stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, markfirben, flagermus og bred vandkalv. Ingen af de kendte forekomster ligger inden for de to korridorer for landkabler. Frederikshavn Kommune oplyser dog, at spidssnudet frø forekommer i de fleste egnede vandhuller, og odder lever i alle de store vandløb /23/. Med afsæt i skrivebordskortlægningen blev der eftersøgt bilag -arter i korridorerne, herunder padder, krybdyr og flagermus, hvor dette vurderes relevant i forhold til de pågældende arters sandsynlige leve- og opholdssteder. Odder blev ikke eftersøgt, idet alle vandløb krydses ved styret underboring. Odder omtales ikke i det efterfølgende. Padder Padder er blevet eftersøgt i alle egnede vandhuller i landkorridorerne. Eftersøgningen foregik i forbindelse med de botaniske undersøgelser af vådområderne (d. 30/6 til d. 2/7 2014), og eftersøgningen fandt dermed sted i paddernes sædvanlige ynglesæson, hvor alle arter almindeligvis
12 opholder sig i vandhuller eller vandfyldte lavninger. Eftersøgningen foregik ved at registrere kvæk og/eller fangst af haletudser/larver med ketsjer. På grund af det meget tidlige og varme forår i 2014 var de nyforvandlede padder gået på land ved feltundersøgelserne. Vurderingerne er således gennemført på baggrund af fund af nyforvandlede frøer/tudser og ud fra en vurdering af, om vandhullet er af en beskaffenhed, der vurderes at være egnet som ynglevandhul for bilag -padder. Krybdyr Markfirben er den eneste danske art af krybdyr, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag. Det er således udelukkende markfirben, der specifikt er eftersøgt i forbindelse med projektet. Øvrige arter af krybdyr, der er observeret i forbindelse med feltundersøgelserne, er også registreret, men feltundersøgelserne er ikke tilrettelagt efter disse. Med baggrund i kendskab til habitatkrav og årsrytme for markfirben er der forud for feltundersøgelserne udpeget potentielt egnede lokaliteter til eftersøgning af markfirben. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en gennemgang af kort og luftfotos samt følgende: Kendte forekomster af markfirben Forekomst af overdrev beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 Kystlandskaber Forekomst af vej- og baneskråninger Sten- og jorddiger. Lokaliteter, som falder ind under en eller flere af ovenstående punkter, giver som udgangspunkt et godt indtryk af, hvor det vil være relevant at eftersøge markfirben. Samtlige lokaliteter, som er udvalgt på baggrund af ovenstående kriterier, er indledningsvist besigtiget med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er egnede for markfirben. På de lokaliteter, som vurderes egnede, er der efterfølgende eftersøgt markfirben. Eftersøgning af markfirben blev gennemført med udgangspunkt i den tekniske anvisning til overvågning af markfirben /5/. Eftersøgningen blev gennemført den 28. og 29. april 2014 ved observation af solbadende hanner, der er lysende grønne og derfor relativt let kan ses i den forårskorte vegetation. Ved besigtigelsen var vejret optimalt med fuld sol, 16 til 18 C og vindstille. På trods af at eftersøgningen efter markfirben blev gennemført på en dag med optimale vejrforhold, kan det ikke udelukkes, at arten lever på nogle af de besøgte lokaliteter, selvom den ikke blev registreret. I forbindelse med vurdering af projektets potentielle negative påvirkninger af markfirben vil de lokaliteter, der vurderes at være egnede levesteder for markfirben, således blive behandlet, som om arten er registreret på det pågældende sted. Flagermus Forekomsten af områder med potentielt egnede flagermustræer fourageringsområder og ledelinjer blev registreret inden for korridorerne. I forbindelse med skrivebordskortlægningen var der forud for feltundersøgelserne udvalgt lokaliteter, som potentielt kunne være egnede for flagermus. I forbindelse med feltundersøgelserne blev samtlige lokaliteter indledningsvis besigtiget i dagslys med henblik på at afgøre, om lokaliteterne også var egnet i praksis. På egnede lokaliteter blev der efterfølgende gennemført en natlig lytning. På de lokaliteter, der vurderes mest egnede, blev der foruden en natlig lytning udlagt en autoboks, som optager eventuel forekomst af flagermus i et foruddefineret tidsrum. Lytning efter flagermus blev gennemført d. 30/6 til og med d. 2/7 2014 i ynglesæsonen, hvor flagermusene søger deres føde relativt tæt på deres yngleområder og igen d. 17. september 2014, hvor ungerne er kommet på vingerne. Til lytningerne blev anvendt henholdsvis en Batbox Griffin detektor og en Petterson D240X detektor, der begge er forsynet med hovedtelefoner. Disse detektorer kan omsætte flagermusenes ul-
13 tralyd til for mennesker hørbare frekvenser. Desuden blev der suppleret med to autobokse per nat, der giver mulighed for flere flagermusundersøgelser på samme tid. På dagene for de natlige lytninger var vejret optimalt til flagermusregistrering, idet der var vindstille og temperaturer på omkring 15 C. 4.1.3 Bygge og beskyttelseslinjer Gældende bygge- og beskyttelseslinjer er indhentet via Arealinformation /1/. 4.1.4 Økologiske forbindelser Udpegninger for økologiske forbindelser er indhentet via Frederikshavn Kommuneplan 2009 2020 /19/. 4.2 Metode for vurdering af virkninger Identificeringen af potentielle påvirkninger er foretaget på baggrund af de aktiviteter, som er beskrevet i den tekniske projektbeskrivelse samt beskrivelsen/kortlægningen af eksisterende forhold. Kortlægningen er gennemført inden for en undersøgelseskorridor, der på land svarer til begge landkorridorer (se fx kortbilag 1.1 og 1.2). I det efterfølgende beskrives den anvendte metode. 4.2.1 Kriterier for kategorisering af negative påvirkninger på miljøet Påvirkningerne vurderes med fokus på følgende forhold: Intensitet Udbredelse Varighed Følsomhed af receptor Overordnet betydning. En påvirkning er i dette projekt defineret som betydningen af en påvirkning på recipientmiljøet (receptoren) før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger. De kriterier, der anvendes til vurderingen af hvert af ovenstående forhold, gennemgås i nedenstående afsnit. Vurderingerne vil være subjektive og trækker således på faglig ekspertise og tidligere erfaringer fra lignende projekter og fysiske miljøer. Dette skal medvirke til at sikre en rimelig grad af konsensus om vurderingerne. Intensitet, omfang og varighed Påvirkninger på miljøet vurderes ud fra deres intensitet, udbredelse og varighed. Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed er præsenteret i Tabel 4-2.
14 Tabel 4-2 Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed af negative påvirkninger på miljøet. Intensitet af påvirkning Ingen/ubetydelig: Lille: Mellem: Stor: Der vil ikke være nogen (/eller kun ubetydelig) påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Der vil være en mindre påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur / funktion er bevaret. Der vil i nogen grad være en påvirkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil delvist gå tabt. Der vil i høj grad være en påvirkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen / funktionen af receptoren vil fuldstændig gå tabt. Geografisk udbredelse af påvirkning Lokal: Regional: National: Grænseoverskridende: Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet. Påvirkningen vil være begrænset til projektområdet og op til ca. 20 km uden for projektområdet. Påvirkninger vil være begrænset til dansk territorium. Påvirkningen vil brede sig uden for Danmark. Varighed af påvirkning* Kort: Mellemlang: Lang: Permanent/irreversibel: Påvirkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter. Påvirkningen vil ske i hele anlægsfasen fortsætte i en længere periode efter (> 3 år). Påvirkningen vil være permanent * Virkninger, der kun forekommer i driftsfasen (fx støj fra møller), vil som udgangspunkt altid være lang. Følsomhed Følsomheden af de receptorer, der potentielt kan blive påvirket af projektets aktiviteter, skal også vurderes. Forskellige egenskaber er brugt til at bestemme graden af følsomheden, herunder bl.a. modstand mod forandring, tilpasningsevne, sjældenhed, mangfoldighed, værdi for andre receptorer, naturlighed, skrøbelighed og om receptoren er faktisk til stede under en projektaktivitet. Disse bestemmende kriterier er beskrevet i Tabel 4-3. Tabel 4-3 Kriterier for følsomhed af en receptor Følsomhed Lav: Mellem: Høj: En receptor, der ikke er vigtig for økosystemets funktion, eller som er vigtig, men er resistent over for ændringer (i forbindelse med projektets aktiviteter) og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til før-effekt status, når aktiviteterne ophører. En receptor, der er vigtig for økosystemets funktion. Er ikke modstandsdygtig over for ændringer, men kan aktivt gendannes til før-effekt status eller vil naturligt vende tilbage over tid. En receptor som ikke er resistent over for påvirkningen og som ikke kan gendannes til før-effekt status. Overordnet betydning Den overordnede betydning af en påvirkning er vurderet på grundlag af evalueringen af de enkelte kriterier behandlet ovenfor, samt receptorens følsomhed overfor påvirkninger jf.tabel 4-4. Tabellen er i overensstemmelse med retningslinjerne, som Energinet.dk har krævet for dette projekt.
15 Tabel 4-4 Kriterier for overordnet betydning af miljøpåvirkningen. Overordnet betydning af påvirkningen Neutral/uden påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning: Mindre negativ påvirkning: Moderat negativ påvirkning: Væsentlig negativ påvirkning: Positive påvirkninger: Ingen påvirkning i forhold til status quo. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (fx i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. Kvaliteten og omfanget af data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen, er evalueret ved hjælp af følgende kategorier: 1. Begrænset (spredte data, noget viden) 2. Tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden) 3. God (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden) Den overordnede vurdering af påvirkningerne på miljøet i hhv. anlægs- og driftsfasen samt kvaliteten af de data, der er anvendt, opsummeres i en konklusion til hver fagdisciplin. 4.3 Worst case forudsætninger Det endelige anlægstracé for landkablerne er ikke kendt i skrivende stund. Vurderingerne for potentiel negativ påvirkning af de beskyttede naturområder og levesteder for bilag -arter er således gennemført som en worst case-vurdering, der antager, at samtlige lokaliteter inden for landkorridorerne kan blive påvirket. Dog forudsættes det, at kablerne anlægges ved styret underboring under samtlige vandløb (minimum 1 m under vandløbets bund) og under strand- og åbeskyttelseslinjer. Underboringer kan gennemføres helt op til en længde på 1000 m /22/, men længden af de konkrete underboringer er endnu ikke afklaret. Det forudsættes dog, at hele arealet inden for strand- og åbeskyttelseslinjerne underbores, for at skåne naturinteresserne. Negative påvirkninger af beskyttede naturområder og levesteder for beskyttede arter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af området der påvirkes. Da dette ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er der i de opsamlende skemaer for påvirkninger i anlægs-, drifts- og afviklingsfasen (Tabel 6-8, Tabel 7-1 og Tabel 8-1) forudsat, at hele naturområdet eller levesteder bliver påvirket direkte i forbindelse med projektet. 4.4 0-alternativet 0-alternativet er det alternativ, hvor Sæby Havmøllepark ikke etableres, hvorved der heller ikke etableres nye landledninger eller gennemføres de beskrevne mulige ændringer i stationsanlæggene. 0-alternativet indebærer altså ingen anlægsarbejder og dermed ingen negative påvirkninger af naturinteresser på land. 4.5 Regelgrundlag/lovgivning I dette afsnit beskrives lovgivning og bestemmelser af betydning for miljøvurdering af anlæg af kablerne på land samt stationsanlæg med hensyn til naturforhold på land. 4.5.1 Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv /10/. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper
16 samt plante- og dyrearter (habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er der givet en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag, som også gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter. Inden for undersøgelsesområdet er der ikke udpeget Natura 2000-områder, men eventuelle forekomster af bilag -arter eftersøges. Det nærmeste Natura 2000-område (N8, Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende overdrevsområder) ligger ca. 60 m syd for den nordlige landkorridor. 4.5.2 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven rummer en række beskyttelsesbestemmelser, hvilke bl.a. omfatter bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttet natur, som præsenteres herunder /9/. Beskyttet natur Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2. Moser under 2.500 m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme, der har et naturligt dyre- og planteliv. Det kræver en forudgående dispensation fra kommunerne for at ændre tilstanden af 3- beskyttede naturtyper. Bygge- og beskyttelseslinjer I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring fortidsminder, kirker, strande, søer og åer samt skove jf. naturbeskyttelseslovens 15-19. Det er forbudsbestemmelser, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser omkring disse landskabselementer friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bygge- og beskyttelseslinjerne har forskellige udstrækninger og indhold og bestemmelserne for beskyttelseslinjer, der er relevante i forhold til naturbeskyttelse, beskrives i det efterfølgende. Strandbeskyttelseslinjen, beskytter de danske kyster mod, at der placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, etableres beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 100 meter fra det sted, hvor den sammenhængende landvegetation begynder. Midlertidige terrænændringer som fx nedgravning af ledninger og lignende forudsætter ikke dispensation, såfremt terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende. Åbeskyttelseslinjen, beskytter søer og åer mod, at der placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, etableres beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 meter fra søer med en vandflade på mere end 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Skovbyggelinjen, har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Derfor må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skovene.
17 Naturstyrelsen er myndighed i sager, der vedrører strandbeskyttelseslinjen. Kommunerne er myndighed i sager, der vedrører beskyttet natur, åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelserne jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2 og 3. 4.5.3 Skovloven Skovlovens 3 angiver, at fredskovpligtige arealer er arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning. Private skove er også underlagt fredskovsligt, hvis de består af et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Skovloven har bl.a. til formål at bevare og værne landets skove. Skovlovens 28 angiver at søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Miljøministeren kan dispensere fra forbuddet mod byggeri, anlæg, terrænændringer og anbringelse af affald i fredskov, når særlige grunde taler derfor. Hvis det påvirkede areal med fredskov er over en vis størrelse, skal der stilles krav om erstatningsskov /24/. 4.5.4 Artsfredningsbekendtgørelsen Artsfredningsbekendtgørelsen beskytter en række arter og til en vis grad deres levesteder. Kort sagt betyder det, at dyrene ikke må samles ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må fjernes fra det sted, de vokser op /18/. Naturstyrelsen er myndighed og kan i særlige tilfælde dispensere, evt. med vilkår. 4.6 Andet grundlag I Frederikshavn Kommuneplan 2009-2020 /19/ er der udpeget økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur som 3-beskyttede naturtyper og skove. De udpegede forbindelser kan opdeles i seks kategorier: Skovforbindelser (inkl. områder med skovrejsning eller mange levende hegn) Tørbundsforbindelser (overdrev, heder, klitområder m.v.) Våde forbindelser (vandløb og deres omgivelser, moser osv.) Strandengsforbindelser Vandhulsområder, hvor tætheden af vandhuller er stor og muliggør spredning, og Åbne områder (uden skov, hegn og lignende), der er særligt værdifulde for rastende fugle De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en sund udvikling for bestandene. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. Der er udpeget store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder, men der findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinjer over alt i landskabet fx langs markveje og små vandløb. Beskyttelsen af disse mindre landskabselementer er indeholdt i beskyttelsen af de generelle naturhensyn.
18 4.6.1 Økologiske forbindelser Udvalgte retningslinjer: Natur Frederikshavn Kommuneplan 2009 2020 /19/ 5.5.7 I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. 5.5.8 I de økologiske forbindelser skal barrierer for spredningen af dyr og planter så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. 5. EKSISTERENDE FORHOLD Den nordlige landkorridor strækker sig fra kysten og ca. 10 km mod nordvest. Omkring 600 m fra kysten rejser sig en stejl, skovklædt kystskrænt. Den er dannet og formet af isen fra den sidste istid og Littorina- og Yoldiahavet. Det er en imponerende kystskrænt, som bl.a. skyldes at området har oplevet, og stadig oplever, Danmarks største landhævning. Kystskrænten er ca. 3 km lang og op til 71 m høj. Resten af den nordlige landkorridor ligger således højt i terrænet. Landskabet i korridoren domineres generelt af landbrugsarealer, og de beskyttede naturområder ligger spredt. Omkring 3 km fra kysten krydser korridoren Bangsbo Å. Store dele af Bangsbo Å forløber i EF-Habitatområde H216, der er en del af Natura 2000-område N8, Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder /7/. EF-Habitatområdet ved Bangsbo Ådal er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, herunder især de store sammenhængende arealer med sure overdrev, som stedvis har stor botanisk værdi. På kystskrænten nær kysten og nordvest for Bangsbo Å ligger der desuden fredskovsarealer i korridoren ved Vrangbæk Skov. Den sydlige landkorridor strækker sig ca. 10 km stik mod vest fra ilandføringspunktet. Landskabet i den sydlige landkorridor domineres også af landbrugsland, men ca. 1 km fra kysten ligger et stort hedelandskab og et fredskovsområde (Dyrheden Skov) og længere mod vest krydses korridoren af to større vandløb: Voldstrup Bæk (Figur 5-1) og Grønhede Å. I begge ådale findes der større sammenhængende naturområder langs vandløbet og på skråningerne. Foruden disse større sammenhængende områder ligger der spredte 3-beskyttede områder fordelt i hele korridoren.
19 Figur 5-1 Naturområde i ådalen langs Volstrup Bæk i den sydlige landkorridor. Begge landkorridorer krydser et område med store natur- og kulturværdier i form at et rimmeog dobbe landskab. Rimmerne og dobberne findes i et bredt bælte langs østkysten, og landets og måske verdens absolut største rimme dobbesystem findes i Frederikshavn Kommune. Dette landskab er opstået ved, at landhævningen har bevaret den revlestruktur, der findes ude i vandet langs kysten. Revlerne kaldes rimmer, og moseområderne mellem rimmerne kaldes dobber. I den sydlige landkorridor er rimme dobbelandskabet stadig synligt og er for en stor del bevokset med beskyttet hede. I den nordlige korridor er der ingen synlige rimme-dobbe-landskaber. I det efterfølgende beskrives de eksisterende forhold inden for de to landkorridorer, som er kortlagt ved feltundersøgelser eller ved en indledende skrivebordskortlægning. 5.1 Beskyttede naturområder 5.1.1 3-beskyttede områder Ved feltundersøgelserne blev i alt 84 lokaliteter med beskyttet natur besigtiget. Lokaliteterne var fordelt på 20 ferske enge, 8 moser, 14 overdrev, 9 heder, 18 vandhuller, 2 strandeng og 13 vandløb. Derudover er der gennemført besigtigelse af fire områder med fredskov. Skovområderne er beskrevet i særskilt afsnit nedenfor. I det efterfølgende (Tabel 5-1) gives en skematisk gennemgang af samtlige besigtigede lokaliteter med 3-beskyttede naturtyper. For naturområder med en særlig høj naturværdi (markeret med *) er lokaliteten beskrevet nærmere i forbindelse med vurdering af projektets negative påvirkninger i anlægsfasen (afsnit 6.2). Resultaterne af feltundersøgelserne fremgår af lokalitetsskemaerne i bilag 1.
20 Tabel 5-1 3-beskyttede naturtyper, der er besigtiget. Placering af lokaliteterne fremgår af kortbilag 1.1 og 1.2. Lokaliteter, der er markeret med * i tabellen, er beskrevet nærmere under de pågældende naturtyper i afsnit 6.2. Beregnede værdier for strukturindeks, artsindeks og naturtilstand jf. DCEs tekniske anvisning er angivet som værdier mellem 0 og 1, hvor 0 er den laveste kvalitet og 1 er den højeste kvalitet. I Tabel 4-1 ses en beskrivelse af de fem tilstandsklasser for naturværdi Lokalitetsnummer Naturtype Struktur indeks Artsin indeks (0,39) Naturtilstand Beskrivelse 1 Klit II (0,64) (0,49) Lav smal klit i tilknytning til opdyrket strandeng. Vegetationen er påvirket af tilførsel af næringsstoffer fra det opdyrkede bagland. 2 Sø/vandhul - - - Lokaliteten er næsten udtørret og er beskrevet sammen med mosen på lokalitet 3. 3 Mose (0,26) V (0,03) V (0,12) Næringspåvirket mose med kraftig randpåvirkning og en vegetation, der primært består af tagrør og pil. Mosen ligger omkring det udtørrede vandhul på lokalitet 2. 4 Vandløb - - V Udrettet afvandingskanal, der løber gennem et opdyrket strandengsområde. Kanalen er tilgroet med tagrør. 5 Vandløb - - V Udrettet afvandingskanal, der løber gennem et opdyrket strandengsområde. Kanalen er tilgroet med tagrør. 6 Hede - - - Der er ingen hede på lokaliteten. De tørre dele er en fortsættelse af overdrevet på lokalitet 7 og er beskrevet herunder. De våde dele er beskrevet sammen med lokalitet 9. 7* Overdrev II (0,7) (0,32) (0,47) Vejskråning mellem to stitunneler med fin overdrevsvegetation. Skråningen er stejl og soleksponeret. 8 Vandløb - - V Udrettet afvandingskanal, der løber gennem et opdyrket strandengsområde. Kanalen er tilgroet med tagrør. 9 Strandeng (0,24) 10 Strandeng (0,30) 12 Fersk eng (0,48) (0,37) (0,37) V (0,18) (0,30) (0,33) (0,30) Højstaudesamfund der er domineret af tagrør og med spredt forekomst af urter i bunden. Der løber afvandingskanaler gennem lokaliteten. Strandeng med store partier, der er fuldstændig domineret af sideskærm og kær-padderok. Lokaliteten er adskilt fra lokalitet 9 ved en smal sti. Næringsrig eng der ligger ved foden af kystskrænten. Vegetationen er domineret af høje græsser og tilgroning med rød-el. I den del af engen, der ligger bag ejendommen er der gravet et nyt vandhul (12a) og der er pløjet op og tilsået med kulturgræsser. 12a Sø/vandhul - - Nygravet vandhul i engen på lokalitet 12. Vandhullet er anlagt med en ø i midten og et springvand. Vandhullet har flade brinker, der ved besigtigelsen stadig var næsten vegetationsløse. 13 Sø/vandhul - - V Vandhul i privat have med andehold. Der er hegn omkring vandhullet og der fodres. Vandet er gråt og uigennemsigtigt og der er store plamager af trådalger. Skråningerne er stensatte, og der er ingen rørsump eller vegetation i vandhullet. 19 Vandløb - - II Bangsbo Å. Flot snoet vandløb med rød-el langs brinkerne. Vandløbet er relativt dybtliggende med stejle brinker og sandbund. 19a Vandløb - - Tilløb til Bangsbo Å. Langs vandløbet står gamle rødel og hassel, bredbladet mangeløv og skovpadderok. Der er ingen vegetation i vandløbet. 21 Fersk eng V (0,18) 23 Overdrev (0,54) V (0,09) V (0,15) V (0,12) (0,30) Eng langs Bangsbo Å. Syd for vandløber er engen tilsyneladende opdyrket. Nord for vandløbet er der rester af engen, men vegetationen er kraftigt eutrofieret og består primært af stor nælde. Kun i vandkanten er der egentlig fugtigbundsvegetation. Tvivlsomt om lokaliteten fortsat opfylder kriterierne for at være omfattet af beskyttelsen. Arealet er delvist opdyrket. En del af lokaliteten er desuden fuldstændig groet til i ager tidsel, burresnerre og stor nælde. Den resterende del er afgræsset af heste og har en triviel, eutrofieret flora. 26 Sø/vandhul - - V Der er ikke noget vandhul på lokaliteten. 32 Sø/vandhul - - - Der er ikke noget vandhul, men en fugtig lavning i en hestefold.. 33 Sø/vandhul - - Vandhul med åbent vandspejl i hængesæk (lokalitet 34). 34* Mose (0,60) (0,51) (0,54) Hængesæk i tilknytning til vandhullet på lokalitet 33. Mosens vegetation er fuldstændig domineret af bukkeblad. 36 Sø/vandhul - - Fint markvandhul med mosevegetation i den ene ende. Vandhullet har stejle skråninger i den sydlige
21 Lokalitetsnummer Naturtype Struktur indeks 37 Mose (0,52) (0,20) Artsin indeks Naturtilstand (0,33) Beskrivelse ende og flade brinker mod nord. Smal mose i forbindelse med vandhullet på lokalitet 36. 40 Sø/vandhul - - V Markvandhul med åben vandflade. Vandet er uklart og skråningerne er overvejende stejle. 42 Sø/vandhul - - Markvandhul, der næsten er helt dækket af svømmende vandaks og har meget klart vand. I den østlige ende er brinkerne flade. 43 Overdrev (0,39) 44 Fersk eng (0,36) 45 Overdrev II (0,71) 50 Hede II (0,66) 51 Hede (0,35) 53 Fersk eng (0,57) 54 Fersk eng (0,57) V (0,13) (0,35) V (0,06) (0,41) (0,48) (0,47) (0,25) (0,23) (0,36) (0,32) (0,51 (0,41) (0,51) (0,38) 55 Mose II (0,48) (0,61) (0,51) 56* Sø/vandhul - - 57 Overdrev II (0,79) 58 Hede (0,40) 59* Hede (0,48) 60 Hede (0,48) 61 Hede (0,49) 62 Fersk eng II (0,62) 63 Hede (0,48) 65 Hede (0,46) (0,30) (0,41) (0,49) (0,49) (0,39) (0,48) (0,47) (0,44) (0,49) (0,41) (0,49) (0,49) (0,42) (0,54) (0,47) (0,45) Eutrofieret overdrev med triviel og frodig vegetation, der er domineret af græsser. Arealet er slået for nylig og biomassen er fjernet. Fersk eng, der er højtliggende og tør. Vegetationen er domineret af kulturgræsser. Tætgræsset overdrev i hestefold. Vegetationen er triviel og fuldstændig domineret af græsser. Lokaliteten består af hvid- og grå klit samt en lavning. Lavningen er stærkt domineret af padderok, hvilket måske skyldes påvirkning fra opdyrkning af tilstødende arealer. Lokaliteten er ikke en hede, men en kunstig klitformation Vegetationen er ovevejende tør, lav og domineret af gul snerre. Ud mod kysten er vegetationen mere eutrof og domineres af ager-padderok og vild kørvel. Fin, gammel natureng med fugtige partier og karakteristisk vegetation. Noget tør eng, der er kraftig påvirket af den tilstødende markdrift. Gammelt, tilgroet moseområde/pilesump, der stedvist har en fin vegetation. Fin, lille sø med dominans af vandaks Surt overdrev der er relativt artsfattigt. Hede/enekrat på en stribe rimmer. Det vurderes, at dele af området er ved at gro ud af beskyttelsen. Meget fin hede og enekat der dog er noget påvirket af grenknusning eller lign. Området ligger på en stribe gamle rimmer. Smal skråning med hedevegetation. Lokaliteten ligger i et stort sammenhængende område med hedevegetation. Lille stribe med hedevegetation på en gammel rimme. Området er noget ødelagt. Lille, gammelt og tilgroet engområde Helt tilgroet, gammelt hedeområde/enekrat på et par striber af gamle rimmer. Det vurderes, at området er vokset ud af beskyttelsen. Gammelt hedeområde der er delvist tilplantet med rødgran som nu spreder sig over store dele af området. Området består af 4-5 striber med gamle rimmer. Meget fint, sydvendt og tørt overdrev, der afgræsses. 69* Overdrev I (0,99) I (0,81) I (0,88) 70 Fersk eng (0,50) (0,48) (0,49) Kulturpåvirket eng, der er domineret af græsser. 71 Overdrev II Lille fint stedvist trykvandspåvirket overdrev. (0,68) (0,35) (0,48) 72 Sø/vandhul - - Lille kildefødt vandhul med en fin vandkvalitet. Vanhullet afgræsses men er stadig kraftigt tilgroet. 73 Fersk eng II V Helt tør kulturgræsmark på en skråning langs et tilløb (0,71) (0,02) (0,30) til Grønhede Å. 74 Vandløb Lille kildefødt vandløb, der er et tilløb til Grønhede Å. 75 Overdrev Gammel overdrevsknold. Området har stedvist en (0,54) (0,41) (0,46) fin vegetation, men fremstår generelt eutrofieret. 76 Fersk eng V Eutrofieret eng langs Grønhede Å. (0,35) (0,18) (0,25) 77 Fersk eng V (0,56) (0,15) (0,31) Gammelt engområde der er under kraftig tilgroning 78 Mose (0,40) (0,20) (0,28) Pilesump med et ringe naturindhold. 79 Vandløb - - Lille vandløb (tilløb til Grønhede Å), der er gravet ca. en meter under terræn. Vandløbet har en ringe strøm og en rimelig fast, leret bund
22 Lokalitetsnummer Naturtype Struktur indeks Artsin indeks Naturtilstand Beskrivelse 80 Sø/vandhul - - V Meget tilgroet vandhul i en pilesump 81 Fersk eng (0,25) (0,20) (0,22) Kulturpåvirket, tør eng der er noget eutrofieret 82 Fersk eng (0,27) V (0,05) V (0,14) Tør kultureng med høj vegetation, der er domineret af græsser og burre-snerre. 83 Vandløb - - V Lille vandløb (Grønhede Å) med svag strøm og dårlige fysiske forhold. 84 Sø/vandhul - - Sø.med en vandflade, der er dækket af andemad og en sparsom rørsump af dunhammer. Mod syd er der en ellesump. 85 Overdrev (0,58) 86* Fersk eng I (0,87) V (0,08) (0,31) (0,28) (0,53) Overdrev med kraftig, eutrof vegetation som følge af påvirkning fra nærliggende marker. Overdrevet græsses af kvæg. Fersk eng i sammenhægende ådalsområde med mose langs vandløbet og overdrev på skråningerne. Nogle steder har engen karakter af kær. Engen græsses af kvæg og vegetationen er slået langs vandløbet. 86b Vandløb - - Vandløb med høj brinkvegetation og svag vandstrøm. 87 Fersk eng II (0,78) (0,57) II (0,65) Svagt skrånende fersk eng med for lavt græsningstryk. Ved ejendom noget tør men ellers fugtig med en del næb-star, dyndpadderok og sideskærm. 88 Overdrev II (0,61) 89 Fersk eng I (0,81) (0,23) (0,23) (0,38) (0,46) Overdrev på ådalsskrænter med kreaturgræsning. Vegetationen er triviel og eutrof hvilket sikkert skyldes påvirkning fra de tilstødende marker. Fugtig, fersk eng med høj vegetation, der er domineret af mose-bunke. På besigtigelsestidspunktet var den tørreste del slået for nylig. Engen er sammenhængende med engen på lokalitet 89. Smal mose omkring søen på lokalitet 93. Vegetationen er triviel og er domineret af rørgræs Fersk eng mellem søer og Volstrup Bæk. Vegetationen er slået for nylig. 90 Fersk eng I (0,81) (0,23) (0,46) 91 Mose (0,52) (0,27) (0,37) 92 Fersk eng II V (0,75) (0,08) (0,35) 93 Sø/vandhul - - Stor sø i forbindelse med moser (lokalitet 91 og 94) og Volstrup Bæk. Vandfladen er næsten helt dækket af gul åkande og omkring vandhuller er der en høj rørsump med rørgræs. 94 Mose (0,52) (0,23) (0,35) Fugtigt moseareal mellem to søer. Vegetationen er domineret af rørgræs. 95 Mose (0,52) (0,58) (0,54) Mose langs søbred (lokalitet 97). Bunden er meget våd og har karakter af hængesæk. I den nordlige ende er der dominans af top-star. I de øvrige dele dominerer gul iris. 96 Overdrev (0,25) (0,24) (0,25) Den sydlige del af overdrevet er med kraftig eutrof vegetation. Der kommer tilsyneladende trykvand ud af skråningen og der er kun få overdrevsarter. Lokaliteten ligger for foden af en kornmark og bærer kraftigt præg af randpåvirkning. 96a Overdrev (0,51) II (0,67) (0,57) Lokaliteten er delt på tørre knolde med karakteristisk overdrevsvegetation (lok 96a) og lavereliggende områder med mere fugtigbundsvegetation (lok 96). De tørre knolde har vegetation, der er domineret af græsser, men med et stort indhold af karakteristiske urter. Resten af lokaliteten er beskrevet under lok 96. 97 Sø/vandhul - - Stor sø ved Volstrup Bæk med en smal rørsump af rærgræs og en vandflade, der er helt dækket af gul åkande. 98 Vandløb - - Vandløb (Volstrup Bæk) med høj brinkvegetation og svag vandstrøm. 99 Fersk eng (0,53) V (0,12) (0,28) Eutrof kultureng med triviel vegetation. Jorden er fugtig og er trådt op i tuer. 100 Sø/Vandhul - - Meget dybt markvandhul, der er under tilgroning med pil. 101 Sø/Vandhul - - Stort og dybt bassin ved motorvejen. Bassinet har flade brinker, og en fin rørsumpvegetation. Søen er omgivet af et braklagt bælte og høje rød-el. Der er jagtinteresser ved bassinet, og der fodres. 103 Vandløb - - Tilløb til Riskær Å. Vandløbet løber delvist gennem levende hegn, der skygger vandløbet. Ved besigtigelsesstedet er vandløbet en 2 m dyb grøft, men strukturen varierer meget. 104 Sø/vandhul - - Markvandhul med flade brinker og med en fin mosevegetation i den vestlige ende 106 Fersk eng (0,50) (0,30) (0,39) Fersk eng der overvejende har triviel vegetation. I den vestlige ende har engen dog stedvist karakter af
23 Lokalitetsnummer Naturtype Struktur indeks 107 Overdrev II (0,73) (0,45) Artsin indeks Naturtilstand (0,56) Beskrivelse en natureng med fin vegetation. Fint overdrev på en lille skrænt. Området er dog kraftigt næringspåvirket af marken, der ligger ovenfor overdrevet. Ret eutrofieret kultureng med et ringe naturindhold 108 Fersk eng (0,52) V (0,06) (0,24) 109 Vandløb - - Lille vandløb som inden for korridoren løber gennem beskyttede naturområder. Figur 5-2 Beskyttede naturområder inden for den nordlige korridor med de største naturværdier (god (II) og moderat ()).
24 Figur 5-3 Beskyttede naturområder inden for den sydlige korridor med de største naturværdier (god (II) og moderat ()). 5.1.2 Skov Ved feltundersøgelserne er der besigtiget fire mindre områder, der er underlagt fredskovspligt og et enkelt område med gammel løvskov, som ikke er fredskov, da det er privatejet og under 20 ha. Fredskovspligten er ikke opstået af hensyn til at beskytte naturværdierne i skovene men blot en beskyttelse af det skovdækkede areal for at sikre Danmarks forsyning med træ. I forbindelse med dette projekt er fredskovsarealerne primært besigtiget af hensyn til at afklare områdernes naturværdi og eventuelle funktion for flagermus. Vurdering af negative påvirkninger af fredskovsområderne vil være med udgangspunkt i skovområdernes naturværdi, herunder i henhold til skovlovens 28 om småbiotoper /24/ og ikke den arealmæssigt negative påvirkning, som er behandlet i fagnotatet om arealinteresser. I Tabel 5-2 ses en liste over de besigtigede fredskovsområder. Der er endnu ikke udviklet en metode til udregning af naturkvalitet for skovområder. Den angivne naturværdi er således en subjektiv vurdering, som er foretaget i felten.
25 Tabel 5-2 Besigtigede områder med skov. Lokalitetsnummer Naturtype Estimeret naturtilstand Beskrivelse 11 Fredskov II Fredskovsareal med løvskov på kystskrænt. Der er store, gamle træer af især bøg og ask med spredt forekomst af hulheder, døde grene, huller og løs bark. Underskov af primært hassel og en karakteristisk skovbundsflora. Det er både stående og liggende dødt ved med lysbrønde omkring de væltede træer. Der er ikke registreret områder, der er beskyttet i henhold til skovlovens 28. 17 Gammel løvskov II Smal stribe med gammel skov på en mindre skråning mellem dyrkede marker. Dele af skoven er domineret af store gamle bøgetræer, hvoraf nogle har huller og døde grene. Der ligger en del dødt ved i skovbunden og der er døde birkestammer med spættehuller. Der er ikke registreret områder, der er beskyttet i henhold til skovlovens 28. 24 Fredskov Området er delvist med fredskovspligt (den vestlige del). Store dele af fredskovsarealet er dog tilplantet med rødgran for nyligt. I den sydlige del af fredskovområdet ligger en slugt med et lille vandløb i bunden. De største naturværdier er i slugten hvor træerne er størst og bundvegetationen er mest varieret. Denne del har sandsynligvis aldrig været opdyrket på grund af de stejle skråninger. Øst for slugten består det skovdækkede areal af beplantninger med yngre rød-el (< 10 år). Nord og vest for slugten består de skovdækkede områder af yngre beplantninger af ask, rød-el, eg og birk (<10 år). Der er ikke registreret områder, der er beskyttet i henhold til skovlovens 28. 64 Fredskov Mindre fredskovsareal i et kompleks af hedevegetation på rimme-dobbelandskab. Området består af en nåleplantage med træer i lige rækker. Der er ikke registreret områder, der er beskyttet i henhold til skovlovens 28. 67 Fredskov Fredskovsareal langs landevej. Den sydligste del består af plantage af rødgran. Den nordlige del består af løvskov med en fin skovbundsflora. Der er flere større træer og der ligger dødt ved i bunden af skoven. Der er ikke registreret områder, der er beskyttet i henhold til skovlovens 28. 5.2 Bilag -arter I forbindelse med skrivebordskortlægningen og feltundersøgelserne er der gennemført eftersøgning af bilag -arter. I det efterfølgende beskrives resultaterne af eftersøgningen. 5.2.1 Padder Eftersøgning efter padder i samtlige vandhuller i korridorerne blev gennemført ved en kombination af lytning og ketsjning efter haletudser/larver med et net og fangst af nyforvandlede individer. Ved feltundersøgelserne blev der registreret lille vandsalamander (lokalitet42 og 56), butsnudet frø eller brun frø (11, 24, 56, 72, 84, 94 og 100) og skrubtudse (lokalitet 36). I Tabel 5-3 ses desuden en liste over lokaliteter, der vurderes at udgøre potentielt egnede ynglevandhuller for bilag -padder. Fund af padder og egnede ynglelokaliteter kan også ses på kortbilag 2.1 og 2.2. Se desuden Tabel 5-1 eller bilag 1 For en nærmere beskrivelse af de besigtigede lokaliteter med fund af padder eller lokaliteter som vurderes at udgøre potentielt egnede ynglevandhuller for bilag -padder. Foruden de arter, der blev registreret ved feltundersøgelserne, resulterede skrivebordskortlægningen ikke i informationer om registreringer af bilag -padder inden for korridorerne. Men ifølge Frederikshavn Kommune er der spidssnudet frø i alle egnede vandhuller. Ifølge håndbog om bilag -arter /17/ har der været fund af strandtudse omkring Frederikshavn, og arten kan i princippet også forekomme inden for landkorridorerne. Men der er ikke observeret områder, der udgør egnede biotoper for arten, og det vurderes derfor som usandsynligt, at arten forekommer her. Tabel 5-3 Potentielt egnede ynglevandhuller for bilag -arter. I Tabel 5-1ses en beskrivelse af vandhullerne og vandhullernes placering i landkorridorerne fremgår af kortbilag 2.1 og 2.2. Lokalitetsnumre 11 12a 24 33 36 42 56 72 84 93 94 97 5.2.2 Krybdyr Markfirben er den eneste danske art af krybdyr, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag. Det er således udelukkende markfirben, der specifikt eftersøges i forbindelse med projektet. Under feltundersøgelserne blev der observeret almindeligt firben på en lokalitet, men der blev ikke observeret markfirben. Placering af lokaliteten med fund af alm. firben og potentielle
26 lokaliteter for markfirben fremgår af kortbilag 2.1 og 2.2. Foruden markfirben og alm. firben kan det forventes, at der findes snog, hugorm og stålorm inden for korridorerne /20/. Der er eftersøgt markfirben på 40 lokaliteter fordelt på 14 overdrev, 9 heder, 2 strandenge, 13 diger, og 2 øvrige tørre skråninger. I Tabel 5-1 ses en beskrivelse af syv af de otte lokaliteter, der vurderes at være et egnet levested for markfirben (lokaliteterne; 6, 7, 50, 59, 65, 69 og 71). Foruden disse lokaliteter er der observeret et egnet levested for markfirben på en vejskråning (lokalitet 75a). Skråningen er sydvestvendt, høj, stejl og med bar jord med musehuller og ligger øst for overdrevet på lokalitet 75 (se kortbilag 2.2). 5.2.3 Flagermus Ved feltundersøgelserne blev der observeret aktivitet af følgende fem arter af flagermus: dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, sydflagermus og brunflagermus. Observationspunkter og lokaliteter fremgår af henholdsvis kortbilag 2.1 og 2.2 og Tabel 5-4. Ifølge håndbog om bilag -arter /17/ kan der desuden forventes forekomst af skimmel- og langøret flagermus i området.
27 Tabel 5-4 Besigtigede lokaliteter og registrerede flagermus fordelt på lokaliteter. Lokalitetsnummer Lokalitetstype Registrerede arter Beskrivelse 11 Løvskov (fredskov) på kystskrænt Brun-, dværg-, og troldflagermus Der er store, gamle træer af især bøg og ask med spredt forekomst af hulheder, døde grene, huller og løs bark. Underskov af primært hassel. Det er både stående og liggende dødt ved med lysbrønde omkring de væltede træer. 14 Beplantning langs landevej. 15 Buskads langs landevej. 17 Løvskov på skråning Der er lyttet efter flagermus i juni og september og udlagt autobokse. Der er registreret stor aktivitet af dværgflagermus og troldflagermus og mindre aktivitet af brunflagermus. - Det er ingen store træer med hulheder som kan være egnede for flagermus og ved den indledende besigtigelse blev det vurderet, at det ikke var relevant at gennemføre en natlig lytning på lokaliteten. - Det er ingen store træer med hulheder som kan være egnede for flagermus og ved den indledende besigtigelse blev det vurderet, at det ikke var relevant at gennemføre en natlig lytning på lokaliteten. Syd-, brun- og dværgflagermus Smal stribe med gammel skov på en mindre skråning mellem dyrkede marker. Dele af skoven er domineret af store gamle bøgetræer, hvoraf nogle har huller og døde grene. Der ligger en del dødt ved i skovbunden og der er døde birkestammer med spættehuller. 20 Bangsbo Å Brun-, syd- og vandflagermus 24 Blandet skov delvist fredskov Dværg-, brun-, troldog vandflagermus Der er lyttet efter flagermus i juni og der er udlagt autoboks. Der er registreret stor aktivitet af dværgflagermus og i mindre omfang sydflagermus. Bevoksning af rød-el langs Bangsbo Å. Der er lyttet efter flagermus i juni og der er udlagt en autoboks. Der er registreret overflyvninger af vand-, syd- og brunflagermus. Området er delvist med fredskovspligt. I den sydlige del af skovområdet ligger en slugt med et lille vandløb i bunden. De største naturværdier er i slugten hvor træerne er størst og bundvegetationen er mest varieret. Øst for slugten består det skovdækkede areal af beplantninger med yngre rød-el (< 10 år). Nord og vest for slugten består de skovdækkede områder af yngre beplantninger af ask, rød-el, eg og birk (<10 år). 64 Kompleks af hede og enge på rimme-dobbe landskab Syd-, og dværgflagermus Der er lyttet efter flagermus i juni og i september og der er udlagt autobokse. Der er registreret forekomst af dværg-, brun-, trold- og vandflagermus. Kompleks af hedevegetation på rimme-dobbe-landskab og et mindre areal med fredskov. Vegetationen består primært af nåletræer og der er ingen træer, der vurderes at være egnede som yngle- eller rastetræer for flagermus. Der er lyttet efter flagermus i juni og der er registreret enkelte overflyvninger af sydflagermus og dværgflagermus. 67 Fredskovsareal - Den sydligste del består af plantage af rødgran. Den nordlige del består af løvskov med en fin skovbundsflora. Der er flere større træer og der ligger dødt ved i bunden af skoven. Træerne er ikke store nok til at udgøre egnede yngle- eller rastetræer for flagermus, men flere af træerne er gamle og der er således potentiale for, at skoven på sigt kan udgøre en egnet habitat for flagermus. 5.3 Bygge og beskyttelseslinjer I forbindelse med skrivebordskortlægningen er der identificeret bygge- og beskyttelseslinjer inden for korridorerne, som er udpeget for at beskytte naturinteresser. Disse beskrives i det efterfølgende. Bygge og beskyttelseslinjer i korridorerne kan ses på kortbilag 3.1 5.3.1 Strandbeskyttelseslinje Ved ilandføringspunkterne krydser landkorridorerne gennem strandbeskyttelseslinjen. 5.3.2 Skovbyggelinje Størstedelen af den nordlige landkorridor ligger inden for et område med udpeget skovbyggelinje. Ligeledes krydser den sydlige korridor igennem en skovbyggelinje omkring Dyrheden Skov.
28 5.3.3 Åbeskyttelseslinjer Der er en åbeskyttelseslinje omkring Bangsbo Å, som går på tværs af den nordlige kabelkorridor. 5.4 Økologiske forbindelser Ved ilandføringerne er hele kyststrækningen udpeget som økologiske forbindelser. I den nordlige kabelkorridor er der desuden udpeget økologiske forbindelser omkring de store skovområder og langs det 3-beskyttede vandløb, Bangsbo Å. I den sydlige kabelkorridor er der foruden kysten udpeget økologiske forbindelser omkring det store hedeområde på rimme-dobbe landskabet. Økologiske forbindelser i de to kabelkorridorer kan ses på kortbilag 3.1 og 3.2 6. VURDERING AF VIRKNING I ANLÆGSFASEN 6.1 Generelt I dette afsnit beskrives potentielle konsekvenser for plante- og dyreliv ved anlæg af kablerne på land. En påvirkning er i dette projekt defineret som betydningen af en negativ påvirkning før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger. Resultater af skrivebords- og feltkortlægningen ligger til grund for vurderingerne, og metode for de gennemførte feltundersøgelser er beskrevet i afsnit 4.1. De vurderede naturforhold omfatter: 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (fersk eng, mose, overdrev, heder, strandeng, søer og vandløb) Skov Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag Bygge- og beskyttelseslinjer (strand- og åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje) Økologiske forbindelser. Potentielle negative påvirkninger af naturinteresser på land i anlægsfasen for Havmøllepark Sæby kan forårsages af følgende: Fysisk forstyrrelse af 3-beskyttede naturtyper og levesteder for beskyttede arter i forbindelse med gravearbejdet Grundvandssænkning Støj Lys Barriereeffekt. 6.1.1 Fysisk forstyrrelse Beskyttede naturområder og levesteder for beskyttede arter kan blive negativt påvirket af projektet ved fysisk forstyrrelse i forbindelse med nedgravning af kablerne, hvis dette foregår igennem områderne. Fældning af træer, der fungerer som yngle- eller rasteområder for flagermus, medfører en permanent negativ påvirkning fordi, retablering af egnede træer er meget langvarig. Den langvarige negative påvirkning ved fældning af egnede flagermustræer skyldes, at det tager mange år, før et træ naturligt danner hulheder og løs bark, som gør dem egnede for flagermusene. For lysåbne naturområder betyder gennemgravningen af naturområderne en fysisk forstyrrelse, og derudover bliver jorden komprimeret i forbindelse med færdsel med maskiner og ved tilbagefylding af jord i kabelrenden. Færdsel med tunge maskiner medfører altså sammenpresning af de øverste jordlag. Dette hæmmer planterødders evne til at vokse og vandets evne til at trænge ned i jorden, og komprimeringen kan dermed efterlade jorden gold. Våd jord komprimeres mere end tør jord, og leret jord mere end sandet jord. De fysiske forhold i de enkelte naturområder afgør således, hvor stor en negativ påvirkning færdsel vil medføre på naturværdierne. Yderligere er der en risiko for, at naturområder påvirkes negativt, hvis der sker uventede blowouts i forbindelse med eventuelle underboringer af vandløb, andre beskyttede naturområder,
29 skovområder eller lignende. Ved styret underboring under vandløb kan der opstå høje tryk i boremudderet, der kan forårsage, at boremudderet udledes til vandløbet gennem sprækker og lignende kaldet blow-outs. Det er vigtig at undgå blow-outs, da de fine partikler fra boremudderet kan sætte sig på fiskenes gæller og hindrer iltoptagelsen. Ligeledes kan blow-outs i øvrige beskyttede områder medføre sedimentpåvirkning af naturområderne. Risikoen for blow-outs hænger sammen med jordbundsforholdene, og risikoen er størst i de mest permeable jordarter. Der bør stilles krav til en kommende entreprenør om at have en beredskabsplan for hvordan eventuelle blow-outs håndteres, således at negative påvirkninger i forbindelse med udslip af boremudderet minimeres. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs dog at være lille, og alternativet til at underbore, der ofte vil være en gennemgravning af følsomme naturtyper, vil have større og længerevarende konsekvenser for naturinteresserne. 6.1.2 Grundvandssænkning Det kan blive nødvendigt at gennemføre midlertidige grundvandssænkninger ved anlæg af kablerne på strækninger med højt grundvandsspejl. Sænkning af grundvandet kan potentielt medføre en negativ påvirkning af 3-beskyttede naturtyper, som er betinget af vandtilførsel fra grundvandet, herunder enge, moser, vandhuller og vandløb. Dette afhænger selvfølgelig af nærheden til det grundvandsbetingede naturområde samt grundvandssænkningens udbredelse, der igen er afhængig af den oppumpede mængde, dybde for pumpning og de geologiske forhold. Det antages, at grundvandssænkningerne overvejende vil være af meget kort varighed (1-2 dage) ved lokale forekomster af høj grundvandsstand. Ved grundvandssænkninger ved muffesamlinger på kablerne kan der være tale om grundvandssænkninger på op til 10 dages varighed. Hvor det er nødvendigt, vil kabelgraven anlægges med propper af ler (bentonit), der bryder sandlaget, og dermed forhindrer, at kabelgraven vil få en drænvirkning ved anlæg gennem strækninger med højt grundvandsspejl. Ved større og/eller langvarige grundvandssænkninger i fugtige/våde naturtyper som ferske enge, strandenge og moser ændres konkurrenceforholdene mellem planterne. Arter, der tåler vanddækning, bliver udkonkurreret af mere konkurrencedygtige tørbundsarter. Yderligere betyder en blotlægning af tørven, en sætning og en mineralisering af de organiske forbindelser i jordbunden med frigivelse af næringsstoffer til følge. Vegetationssammensætningen skifter således mod mere næringskrævende arter. Grundvandssænkninger kan også potentielt medføre en påvirkning af vandhuller, hvis vandhullerne er i direkte kontakt med et grundvandsmagasin. Det gælder typisk for grusgravssøer eller andre søer i sandede områder. For søer og vandhuller i projektområdet vurderes det dog, at langt størstedelen er opstået ved tørvegravning eller er opstået i lavninger, hvor nedsivningen af overfladevandet bremses af lerlag med lav permeabilitet. Vandhullerne er således ikke i direkte forbindelse til det dybereliggende grundvandsmagasin. Disse søer kan udvise store sæsonprægede vandstandssvingninger og evt. tørre ud, men de er upåvirkede af ændringer i det primære (øverste) grundvandsspejl. På grund af de meget kortvarige grundvandssænkninger vurderes det, at potentielle negative påvirkninger af 3-beskyttede naturtyper vil være ubetydelig, hvis der imod forventning forekommer vandhuller i korridorerne, der er i direkte kontakt med grundvandet. Grundvandssænkninger omtales således ikke i de efterfølgende vurderinger. Se dog afsnit 10.3.1 om afværgende foranstaltninger for en uddybning af hensyn der bør tages, hvis det bliver nødvendigt med grundvandssænkninger nær vandhuller over længere perioder (over 5 dage), eller hvis vandhuller skal tørlægges. 6.1.3 Støj i anlægsperioden Støj i anlægsfasen stammer fra entreprenørmaskiner m.v., hvis størrelse og støj kan sammenlignes med almindelige landbrugsmaskiner, som arbejder på de tilstødende landbrugsarealer. Det vurderes derfor, at støjpåvirkningen på de enkelte delstrækninger er af en sådan karakter og med en kort varighed, at det kan karakteriseres som en ubetydelig påvirkning, der vil være uden varig betydning for områdets eventuelle forstyrrelsesfølsomme dyrearter. Støj behandles således ikke i det efterfølgende.
30 6.1.4 Lys Det forventes ikke, at det i anlægsfasen eller i afviklingsfasen vil være nødvendigt at arbejde om natten. Det vurderes derfor, at lys ikke vil medføre en negativ påvirkning af nataktive dyr, herunder flagermus. Potentielle negative påvirkninger af flora og fauna i relation til lys omtales således ikke i det efterfølgende. 6.1.5 Barriereeffekt I den periode, hvor kabelgraven står åben, vil kabeltracéet fungere som en barriere for mange dyrearter. Den forventede varighed af anlægsarbejder i forbindelse med kabellægning er ca. 6 måneder for Sæby Havmøllepark. Arbejdet vil foregå i etaper langs strækningen, hvilket betyder, at kabelgraven på de enkelte etaper (ca. 1450 m) forventes at stå åben i maksimalt en arbejdsuge /22/. På den baggrund antages det, at den kortvarige barriereeffekt vil være af underordnet betydning for områdets dyreliv. 6.2 Beskyttede naturområder Det endelige tracé for kablerne og en eventuel placering af nye kabelstationer er endnu ukendt. De efterfølgende vurderinger er således gennemført ud fra den antagelse, at samtlige naturområder inden for landkorridorerne potentielt kan blive påvirket ved anlæg af kablerne eller etablering af kabelstationer. I det efterfølgende gives derfor en generel beskrivelse af de påvirkninger, som projektet potentielt kan medføre på de beskyttede naturforhold i landkorridorerne. I vurderingerne af negative påvirkninger af overdrev, enge, strandenge og moser skelnes der imellem, om anlægsaktiviteterne berører et areal, der er over eller under 1/5 af områdets samlede areal. Denne størrelse skal først og fremmest opfattes som et udtryk for, om en stor eller en lille del af det pågældende område påvirkes negativt. Valget af netop 1/5 af arealet begrundes med at påvirkning af mere end 1/5 af det samlede areal med stor sandsynlighed også vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de centrale dele af naturområdet, der har størst naturværdi (kerneområdet). Ved påvirkning af under 1/5 af et areal er der derimod stor sandsynlighed for, at de berørte dele enten ligger i udkanten af området (randzonen), eller at de påvirkede områder kun vil berøre mindre dele af kerneområderne. Ved negativ påvirkning af randzonen af naturområder vurderes det, at de påvirkede dele er mindre væsentlige. Der er således tale om en subjektiv men erfaringsbaseret faglig vurdering af påvirkningsgraden. Af samme årsager som beskrevet ovenfor, er det for vandhullerne tilsvarende valgt at skelne mellem, om selve vandhullet eller blot bredzonen påvirkes negativt. 6.2.1 3-beskyttede områder I den nordlige landkorridor er der overvejende spredte og mindre naturområder. Derimod er naturområderne i den sydlige landkorridor primært samlet omkring et større område med hedevegetation på gamle rimmer og i to ådale omkring henholdsvis Grønhede Å og Volstrub Bæk. I det efterfølgende tager vurderingerne for negative påvirkning af de enkelte naturområder udgangspunkt i, hvordan de enkelte naturtyper generelt reagerer på de typer af påvirkninger, som projektet potentielt kan medføre. Det skal bemærkes, at enhver påvirkning af naturområderne i anlægsfasen vil kræver en forudgående dispensation efter naturbeskyttelsesloven, der til den tid skal ansøges hos Frederikshavn Kommune. Overdrev Graden af negativ påvirkning, som gennemgravning og færdsel på overdrev medfører, afgøres primært af overdrevets naturkvalitet og hvor stor en del af lokaliteten der påvirkes. På grund af de tørre forhold på overdrev komprimeres jorden ikke så kraftigt i forbindelse med færdsel med tunge maskiner. Til gengæld er jordbunden generelt næringsfattig, vegetationslaget ofte tyndt og dermed mere sårbart, og der er gerne langt mellem egnede spredningskilder, hvilket medfører, at reetablering af vegetation i kabeltracéet kan være meget langvarig. Artsrige overdrev udvikles meget langsomt betinget af de rette forudsætninger og pleje, og det er derfor en naturtype, der er vanskelig og tidskrævende for ikke at sige umulig - at genoprette /11//12/.
31 I forbindelse med nedgravning af kablerne vil der efterlades et kabeltracé uden vegetationsdække. Kabelgraven reetableres efter indgrebet med den samme jord, som er gravet op på stedet. Jordbundsforholdene efter indgrebet vil således være så tæt på de oprindelige forhold som muligt. Naturgenopretning af overdrev har vist sig netop at være afhængig af en passende jordbund, der ikke er for næringsrig, og en passende frøpulje fra andre overdrev i nærheden /13/, hvorimod frøbanken i jorden har mindre betydning /12/. I det tilfælde, at det kun er en del af en lokalitet, der påvirkes, vil der således være en god spredningskilde i umiddelbar nærhed til det påvirkede tracé. Påvirkes hele lokaliteten, er genopretning af overdrevet afhængig af, at der er et egnet overdrev i nærheden. Idet de fleste overdrev i Danmark ligger spredt i landskabet, kan reetablering af et overdrev under disse forudsætninger være meget langvarig. Den tid, det tager før vegetationen i kabeltracéet kan være reetableret efter anlæg af kabel, afhænger af overdrevets jordbundsforhold og tilstedeværelsen af ekstensiv drift, fx græsning. Jo lavere næringsindhold, des langsommere reetablering. På grund af den langsommelige reetableringsperiode (op til 30-50 år) opfattes negativ påvirkning af næringsfattig, værdifuld overdrevsvegetation derfor som et permanent og irreversibelt indgreb. Det er derfor vigtigt, at etablering af kabelgraven og tung færdsel undgås i overdrevsvegetation. Generelt vurderes de negative påvirkninger på grundlag af følgende: Væsentlig negativ påvirkning på grund af de langvarige eller permanente påvirkninger Overdrev med høj, god eller moderat naturværdi Overdrev med forekomst af rødlistede eller fredede arter Overdrev med forekomst af bilag -arter Overdrev, som er egnede levesteder for bilag -arter. Moderat negativ påvirkning på grund af potentialet for at opnå en bedre naturværdi ved den rette pleje, men trods alt har mindre naturværdi Overdrev med ringe eller dårlig naturværdi. Der er 14 lokaliteter med overdrev inden for de to landkorridorer (Tabel 5-1 og Kortbilag 1. og 1.2). Overdrevene i landkorridorerne er overvejende med moderat eller ringe naturværdi på grund af henholdsvis begyndende eller veludviklet tilgroning med kraftig vegetation, som følge af nærheden til intensivt dyrkede marker.
32 Figur 6-1 Overdrev på lokalitet 69 med lav, afgræsset vegetation, der er karakteristisk for naturtypen. Tre af lokaliteterne med overdrev ligger sammen på skrænterne i ådalen omkring Grønhede Å med tilløb. Alle tre lokaliteter ligger samlet uden for korridorerne for kabelstationer, og der skal således kun anlægges et enkelt kabel på denne strækning (se kortbilag 1.2). Et af overdrevene i ådalen (lokalitet 69) er et meget fint, sydvendt overdrev med en vegetation, der er karakteristisk for naturtypen (Figur 6-1). Naturkvaliteten er høj (I) som følge af, at der er den rette pleje med græsning, gode strukturforhold og en vegetation der er karakteristisk for naturtypen med indslag af flere arter, der indikerer uforstyrrede forhold (bl.a. tormentil, alm. mælkeurt og tandbælg). Overdrevet rummer desuden få bare pletter, som potentielt kan være egnede levesteder for markfirben. Anlæg af kablet igennem lokaliteten vurderes at medføre en væsentlig negativ påvirkning på grund af den høje naturværdi (permanent påvirkning), og fordi overdrevet vurderes at være et egnet levested for markfirben.
33 Figur 6-2 Overdrev med fund af alm. firben. Lokaliteten vurderes også at være et egnet levested for markfirben. Overdrevet på lokalitet 7 har en moderat () naturværdi. Overdrevet ligger i den nordlige landkorridor og findes på en stejl, soleksponeret vejskråning (Figur 6-2). Vegetationen er karakteristisk for naturtypen, der er mange musehuller, og det er et godt potentielt levested for markfirben. Der er registreret et enkelt almindeligt firben på lokaliteten. Overdrevet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og vil således ikke blive negativt påvirket, idet kablerne underbores kysterne inden for strandbeskyttelseslinjen (jf. afsnit 4.3). I Tabel 6-1 ses en opsummering af negative påvirkninger af samtlige overdrev i kabelkorridorerne.
34 Tabel 6-1 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med 3- beskyttede overdrev. Lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke, da kablerne etableres ved styret underboring under kysten. Lokalitetsnummer Naturkvalitet Forekomst af bilag -arter eller potentielt egnet lokalitet Vurdering 7 Potentielt egnet lokalitet Ingen 23 Moderat negativ 43 Moderat negativ 45 Moderat negativ 57 Væsentlig negativ 69 I Potentielt egnet lokalitet Væsentlig negativ 71 Potentielt egnet lokalitet Væsentlig negativ 75 Potentielt egnet lokalitet Væsentlig negativ 85 Moderat negativ 88 Moderat negativ 96 Moderat negativ 96a Væsentlig negativ Hvis kablernes planlægges til at krydse igennem 3-beskyttede overdrev, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.1 Hede Graden af negativ påvirkning, som gennemgravning og færdsel på heder medfører, afgøres primært af hedens naturkvalitet, og hvor stor en del af lokaliteten der berøres. På grund af de tørre forhold på hederne inden for kabelkorridorerne komprimeres jorden ikke så kraftigt i forbindelse med færdsel med tunge maskiner. Til gengæld er jordbunden generelt næringsfattig, og der er gerne langt mellem egnede spredningskilder, hvilket medfører, at reetablering af vegetation i kabeltracéet kan være meget langvarig. Heder er relativt artsfattige og forekommer på sur og mager jord. På grund af de næringsfattige forhold udvikles vegetationen ofte meget langsomt på heder. I forbindelse med nedgravning af kablerne vil der efterlades et kabeltracé uden vegetationsdække. Kabelgraven reetableres efter indgrebet med den samme jord, som er gravet op på stedet. Jordbundsforholdene efter indgrebet vil således være så tæt på de oprindelige forhold som muligt. Den tid, det tager før vegetationen i kabeltracéet kan være reetableret efter anlæg af kabel, afhænger af hedens jordbundsforhold. Jo lavere næringsindhold des langsommere reetablering. På grund af den langsommelige reetableringsperiode (op til 10-50 år) opfattes påvirkning af næringsfattig, værdifuld hedevegetation som et permanent indgreb. Det er derfor vigtigt, at etablering af kabelgraven og tung færdsel undgås i hede. Generelt vurderes på grundlag af følgende: Væsentlig negativ påvirkning på grund af de langvarige eller permanente påvirkninger heder med høj, god eller moderat naturværdi heder med forekomst af bilag -arter heder, som er egnede levesteder for bilag -arter. Moderat negativ påvirkning på grund af potentialet for at opnå en bedre naturværdi ved den rette pleje, men trods alt har mindre naturværdi heder med ringe eller dårlig naturværdi.
35 Figur 6-3 Sammenhængende område med hedevegetation på rimmer. Der er ni lokaliteter inden for korridorerne, der er kortlagt som hede. To af arealerne er reelt klitvegetation (lokalitet 50 og 51), men omtales i det efterfølgende som heder. På lokalitet 59 findes en meget fin hede og enekrat, der dog er noget påvirket af grenknusning eller lignende (Figur 6-3). Området ligger på en stribe gamle rimmer. Der er mange store områder med blotlagt, sandet jord, og lokaliteten er et potentielt levested for markfirben. Vegetationen er karakteristisk for naturtypen, men på grund af tilgroningen er naturkvaliteten moderat (). Lokaliteten ligger inden for korridoren for en kabelstation, og der er således stor risiko for, at lokaliteten bliver påvirket. Anlæg af kablerne igennem denne lokalitet vurderes at medføre en væsentlig negativ påvirkning på grund af den permanente påvirkning, og fordi lokaliteten vurderes at være en egnet biotop for markfirben. I Tabel 6-2 ses en opsummering af negative påvirkninger af samtlige heder i kabelkorridorerne.
36 Tabel 6-2 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med 3- beskyttede heder. Lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke, da kablerne etableres ved styret underboring under kysten. Lokalitetsnummer Naturkvalitet Forekomst af bilag -arter eller potentielt egnet lokalitet Vurdering 1 Ingen 6 Ingen 50 Potentielt egnet lokalitet Ingen 51 Ingen 58 Væsentlig negativ 59 Potentielt egnet lokalitet Væsentlig negativ 60 Væsentlig negativ 61 Væsentlig negativ 63 Væsentlig negativ 65 Potentielt egnet lokalitet Væsentlig negativ Hvis kablernes planlægges til at krydse igennem 3-beskyttede heder, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.1 Ferske enge/strandenge Graden af negativ påvirkning, som gennemgravning og færdsel på ferske enge og strandenge medfører, afgøres primært af, hvor stor en del af lokaliteten, der berøres, fugtigheden på lokaliteten og hvor robust en vegetation der er på lokaliteten. Vegetationen i de tørreste dele i begge naturtyper domineres typisk af græsser, som giver et relativt robust vegetationsdække. Det betyder, at der ikke vil ske så stor en fysisk forstyrrelse af vegetationsdækket som i de vådere dele af engen. Overordnet er det således de fugtige områder i begge naturtyper, der vil være mest sårbare overfor færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden. Idet en naturlig eng er fugtig eller våd, vil de fugtige enge som udgangspunkt opnå en bedre naturværdi. Det er således engene med de bedste naturværdier, der også i højest grad vil blive påvirket ved anlæg af kablerne. I forbindelse med nedgravning af kablerne vil der efterlades et kabeltracé uden vegetationsdække. Kabelgraven reetableres efter indgrebet med den samme jord, som er gravet op på stedet. Jordbundsforholdene efter indgrebet vil således være så tæt på de oprindelige forhold som muligt. På grund af de ofte næringsrige forhold i ferske enge og strandenge, vil tracéet relativt hurtigt blive koloniseret af en vegetation bestående af næringsbegunstigede konkurrencearter som fx stor nælde, lådden dueurt og ager-tidsel. Vegetationen vil i bedste fald være tilsvarende den vegetation, der var tilstede før indgrebet efter de første to til tre vækstsæsoner. I værste fald efterlader konkurrencearterne ikke plads til, at de laverevoksende engplanter kan etablere sig, hvormed naturområdet ikke reetableres. Hvis en hel lokalitet bliver gravet op i forbindelse med anlæg af kablerne, afhænger retablering af vegetationsdækket desuden af, at der er en egnet spredningskilde i nærheden. Generelt vurderes påvirkningerne på grundlag af følgende: Væsentlig negativ påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi Hele eller store dele (over 1/5) af ferske enge/strandenge med høj, god eller moderat naturværdi Ferske enge med forekomst af rødlistede eller fredede arter Ferske enge/strandenge med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag -arter. Moderat negativ påvirkning på grund af det reducerede arealmæssige indgreb eller den begrænsede naturværdi Mindre dele (mindre end 1/5) af ferske enge/strandenge med høj, god eller moderat naturværdi Større dele (over 1/5) af ferske enge/strandenge med ringe eller dårlig naturværdi.
37 Mindre negativ påvirkning på grund af det lille indgreb og den dårlige naturværdi. Tilstanden vurderes relativt hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet. Mindre dele (mindre end 1/5) af ferske enge/strandenge med ringe eller dårlig naturværdi. Figur 6-4 Stort sammenhængende naturområde inden for den sydlige landkorridor. Inden for landkorridorerne ligger de fleste ferske engarealer i bunden af ådalene i tilknytning til vandløbene (se fx Figur 6-4). Den overvejende del af de ferske enge har ringe () naturværdi, som bl.a. skyldes afvanding og næringsbelastning, og vegetationen er triviel og kraftigt domineret af store græsser og stauder. Den ferske eng på lokalitet 86 græsses af kvæg og er derfor lysåben på trods af de næringsrige forhold. Der er ingen afvanding på lokaliteten, og visse steder har vegetationen karakter af kær. Naturkvaliteten er moderat dels på grund af de gode strukturelle forhold og dels en vegetation med indslag af arter, der er karakteristiske for naturenge (bl.a. næb-star og kær-snerre). Engen har flere partier med fugtig bund, hvor færdsel med tunge maskiner vil medføre en komprimering af jorden. På baggrund af de fugtige forhold og den moderate naturværdi vurderes det, at anlæg af kablet igennem store dele af området vil medføre en væsentlig negativ påvirkning. I Tabel 6-3 ses en opsummering af lignende negative påvirkninger af samtlige ferske enge i korridorerne.
38 Tabel 6-3 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med 3- beskyttede ferske enge og strandeng. Lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke, da kablerne etableres ved styret underboring under kysten. Lokalitetsnummer Naturkvalitet Yngle- eller fourageringsområde for bilag -arter eller potentielt egnet lokalitet Vurderet påvirkning ved inddragelse af mindre end 1/5 af lokaliteten 9 (strandeng) Ingen Ingen 10 (strandeng) Ingen Ingen Vurderet påvirkning ved inddragelse af mere end 1/5 af lokaliteten 12 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 21 (fersk eng) V Mindre negativ Moderat negativ 44 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 53 (fersk eng) Moderet negativ Væsentlig negativ 54 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 62 (fersk eng) Moderat negativ Væsentlig negativ 70 (fersk eng) Moderat negativ Væsentlig negativ 73 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 76 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 77 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 81 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 82 (fersk eng) V Mindre negativ Moderat negativ 86 (fersk eng) Moderat negativ Væsentlig negativ 87 (fersk eng) II Moderat negativ Væsentlig negativ 89 (fersk eng) Moderat negativ Væsentlig negativ 90 (fersk eng) Moderat negativ Væsentlig negativ 92 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 99 (fersk eng) V Mindre negativ Moderat negativ 106 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ 108 (fersk eng) Mindre negativ Moderat negativ Hvis kablernes planlægges til at krydse igennem 3-beskyttede ferske enge eller strandenge, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.1 Mose Ligesom for engene afgøres graden af negativ påvirkning af moserne af, hvor stor en del af lokaliteten der påvirkes, og om det er de mest karakteristiske og værdifulde dele af lokaliteten eller ej. Fugtigheden på lokaliteten og hvor robust en vegetation, der er på lokaliteten, spiller ligeledes en stor rolle. Anlæg af kabler igennem en næringsrig, artsfattig rørskov bestående af fx tagrør medfører en mindre negativ påvirkning, idet tagrør har en kraftig vækst og vokser ved underjordiske udløbere. Tagrør vil således hurtigt kolonisere kabletracéet efter endt anlæg. Derimod vil anlæg af kabler igennem moser som rigkær medføre en meget større negativ påvirkning. Dette skyldes dels, at reetablering af kabeltracéet vil være langsommere, idet vegetationen i større grad består af urter, der spredes med frø, og dels at vegetationen har et større indslag af sjældne arter, hvis forsvinden er et større tab. Desuden forventes det, at genindvandring af sjældne arter er langsommere, idet det må antages, at spredningskilderne er længere væk, hvis ikke helt fraværende. Yderligere kan det forventes, at reetableringen går endnu langsommere, hvis de hydrologiske forhold midlertidigt ændres under anlægsarbejdet. Overordnet er det de fugtigste partier i moser med en urterig vegetation, der vil være mest sårbare overfor færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden. Generelt vurderes påvirkningerne på grundlag af følgende: Væsentlig negativ påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi Hele eller store dele (over 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi Moser med forekomst af rødlistede eller fredede arter Moser med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag -arter. Moderat negativ påvirkning på grund af det reducerede arealmæssige indgreb eller den begrænsede naturværdi
39 Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi Større dele (over 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi. Mindre negativ påvirkning på grund af det lille indgreb og den dårlige naturværdi. Tilstanden vurderes relativt hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet. Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi. Figur 6-5 Hængesæk på lokalitet 34 med en vegetation, der er domineret af bukkeblad. Mosen på lokalitet 34 er en hængesæk, der er kraftigt domineret af bukkeblad (Figur 6-5). Mosen ligger isoleret i landskabet i sammenhæng med et åbent vandhul (lokalitet 33), og det vil derfor med stor sandsynlighed være muligt at anlægge kablet uden om lokaliteten. Hængesække er dannet flydende i vand, og det spinkle vegetationslag er sårbart overfor fysisk påvirkning. På grund af den følsomme vegetation og den lange reetableringsperiode for hængesæk vurderes det, at anlæg af kablerne igennem denne lokalitet vil medføre en væsentlig påvirkning. I Tabel 6-4 ses en opsummering af lignende negative påvirkninger af samtlige moser i korridorerne.
40 Tabel 6-4 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med 3- beskyttede moser. Lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke, da kablerne etableres ved styret underboring under kysten. Lokalitetsnummer Naturkvalitet Fouragerings- eller levested for bilag arter eller potentielt egnet lokalitet Vurderet påvirkning ved inddragelse af mindre end 1/5 af lokaliteten 3 V Ingen Ingen Vurderet påvirkning ved inddragelse af mere end 1/5 af lokaliteten 34 Moderat negativ Væsentlig negativ 37 Mindre negativ Moderat negativ 55 Moderat negativ Væsentlig negativ 78 Mindre negativ Moderat negativ 91 Mindre negativ Moderat negativ 94 Potentielt egnet Mindre negativ Moderat negativ 95 Moderat negativ Væsentlig negativ Hvis kablernes planlægges til at krydse igennem 3-beskyttede moser, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.1 Vandhuller/søer De fleste vandhuller, der ligger inden for korridorerne, er meget små markvandhuller på under 500 m 2. De lidt større vandhuller ligger i alle tilfælde i ådalene i større sammenhængende naturområder. I de fleste tilfælde vil det derfor være muligt at anlægge kablerne uden om vandhullerne. I de tilfælde hvor det ikke er muligt, vil kabellægning igennem vandhuller/søer medføre negativ påvirkning af bund- og brinkvegetationen. Graveaktiviteten vil desuden medføre ophvirvling af sediment, hvorved vandet vil blive uklart i en periode, hvorved vegetationens vækst påvirkes negativt på grund af begrænsede lysforhold. I forbindelse med graveaktiviteten er det også en risiko, at der sker en næringsfrigivelse fra det opgravede materiale, som efterfølgende medfører en øget produktion af planteplankton og dermed en større skyggepåvirkning af den tilbageværende bundvegetation. Idet der endnu ikke er udviklet en metode fra DCE til estimering af naturværdi for søer /4/, kan påvirkning af vandhullerne ikke kategoriseres, som det er gjort for de øvrige naturtyper. I stedet er der benyttet en subjektiv estimering af vandhullernes naturværdi ud fra tilstedeværelsen af vegetation, strukturelle forhold og forhold, der gør vandhullerne egnede levesteder for bl.a. padder. Generelt vurderes de negative påvirkninger på grundlag af følgende: Væsentlig negativ påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi Hele eller dele af vandhuller med høj, god eller moderat naturværdi Vandhuller med rødlistede arter Vandhuller med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag -arter. Moderat negativ påvirkning på grund af det reducerede arealmæssige indgreb eller den begrænsede naturværdi Påvirkning af bredzonen af vandhuller med høj, god eller moderat naturværdi Påvirkning af vandhuller med forekomst af fredede arter Hele eller dele af vandhuller med ringe eller dårlig naturværdi. Mindre negativ påvirkning på grund af det lille indgreb og den dårlige naturværdi. Tilstanden vurderes relativt hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet. Påvirkning af bredzonen af vandhuller med ringe eller dårlig naturværdi.
41 Figur 6-6 Vandhul på lokalitet 56 hvor der er registreret lille vandsalamander og brun frø De fleste vandhuller inden for korridorerne er små og ligger spredt i landskabet. Vandhullet på lokalitet 56 er en undtagelse, idet vandhullet ligger midt i et sammenhængende naturområde med hede, mose, enge og overdrev (Figur 6-6). Vandhullet er omgivet af pilekrat, men vandfladen er solbeskinnet, og vandfladen er næsten helt dækket af svømmende vandaks. Der er registreret lille vandsalamander og brun frø (spidssnudet frø eller butsnudet frø) i vandhullet. Det kan således ikke afvises, at spidssnudet frø yngler i dette vandhul. Nedlæggelse af vandhullet i forbindelse med anlæg af kablet vurderes derfor at medføre en væsentlig negativ påvirkning. I Tabel 6-5 ses en opsummering af lignende negative påvirkninger af samtlige vandhuller/søer i korridorerne.
42 Tabel 6-5 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med 3- beskyttede vandhuller/søer. Lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen påvirkes ikke, da kablerne etableres ved styret underboring under kysten. Lokalitetsnummer Naturkvalitet Potentielt egnet lokalitet for bilag -padder, eller forekomst af fredede eller rødlistede arter Påvirkning af bredzonen 2 V Ingen Ingen Påvirkning af hele eller dele af selve vandhullet 12a Potentiel Moderat negativ Væsentlig negativ 13 V Mindre negativ Moderat negativ 26 V Mindre negativ Moderat negativ 32 - - - - 33 Potentiel Moderat negativ Væsentlig negativ 36 Potentiel Moderat negativ Væsentlig negativ 40 V Mindre negativ Moderat negativ 42 Potentiel Væsentlig negativ Væsentlig negativ Lille vandsalamander 56 Potentiel Væsentlig negativ Væsentlig negativ Brun frø + lille vandsalamander 72 Potentiel Væsentlig negativ Væsentlig negativ Butsnudet frø 80 V Mindre negativ Moderat negativ 84 Potentiel Væsentlig negativ Væsentlig negativ Butsnudet frø 93 Potentiel Moderat negativ Væsentlig negativ 97 Potentiel Moderat negativ Væsentlig negativ 100 Mindre negativ Moderat negativ 101 Mindre negativ Moderat negativ 104 Moderat negativ Væsentlig negativ Det antages, at kablerne kan anlægges uden at påvirke 3-beskyttede vandhuller i kabelkorridorerne. Men hvis dette ikke er muligt, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.1 for at afværge eller begrænse den negative påvirkning. Vandløb Der er 13 3-beskyttede vandløb inden for de to landkorridorer (Tabel 5-1). Krydsningen af vandløbet sker ved underboring mindst 1 m under vandløbets bund, og arbejdet er kortvarigt og midlertidigt. Det vurderes, at krydsningen kan ske med ubetydelig påvirkning af vandløbenes tilstand. Skov Landkorridorerne er så vidt muligt anlagt i et tracé uden skovarealer og der er kun fire fredskovspligtige arealer inden for korridorerne og et yderligere område med ældre skov, der ikke er omfattet af fredskovspligt (Tabel 6-6). Generelt vurderes påvirkningerne som følgende (Tabel 6-6): Væsentlig negativ påvirkning på grund af de langvarige eller permanente påvirkninger Gamle skovområder som er udpeget som ammoniakfølsomme skove Gamle løvskove med naturskovspræg Skove med småbiotoper i henhold til skovlovens 28 Skove med forekomst af fredede og rødlistede arter Skove med yngle- eller rastesteder for bilag arter. Moderat negativ påvirkning på grund af potentialet for at opnå en bedre naturværdi ved den rette pleje, men trods alt har mindre naturværdi Yngre skov som endnu ikke har opnået naturskovspræg Mindre negativ påvirkning på grund af den dårlige naturværdi. Tilstanden vurderes relativt hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet. Ung skov eller intensivt drevet produktionsskov.
43 Kabellægning, der medfører rydning af fredskovspligtige arealer, betyder en negativ permanent påvirkning, idet der efter anlæg af kablet vil være et servitutareal på 7 m omkring kabelsystemet. Inden for det servitutbelagte bælte må der ikke gro store træer med dybdegående rødder. Fældning af fredskov vil således kræve en ophævelse af fredskovspligten inden for det servitutbelagte bælte. Påvirkningen af flagermus ved rydning af skovområderne er beskrevet i afsnit 6.3. Figur 6-7 Store, gamle løvtræer på kystskrænten (lokalitet 11). To af fredskovsarealerne (lokalitet 11 og 67) går på tværs af henholdsvis den nordlige og den sydlige landkorridor, og det er derfor ikke muligt at anlægge kablerne udenom de skovdækkede arealer. Fredskovsarealet på lokalitet 11 ligger på den stejle kystskrænt inden for den ene korridor for en kabelstation, hvor der kan blive tale om en stor arealinddragelse til anlæg af en kabelstation og et arbejdsareal for anlæg af kabler i et bælte på op til 53 meter. Der er således stor risiko for, at en meget stor del af fredskovsarealet bliver påvirket af projektet. På grund af det stejle terræn har skoven sandsynligvis aldrig været opdyrket. Skoven bærer præg af lang kontinuitet med både stående og liggende dødt ved, og flere af træerne har hulheder og løs bark. Vegetationen består af store bøge- og asketræer (Figur 6-7) og en underskov, der er domineret af hassel. Skovbundsfloraen består af karakteristiske urter som dunet egebregne, alm. bingelurt og majblomst. Skoven vurderes at have en god naturtilstand, og anlæg af kabler igennem lokaliteten vil medføre en væsentlig negativ påvirkning. På lokalitet 17 er der et skovareal, som ikke er udlagt som fredskov, men som består af gammel skov på en mindre skråning mellem dyrkede marker (Figur 6-8). Skoven ligger inden for den ene korridor for en kabelstation, hvor der kan blive tale om en stor arealinddragelse til anlæg af en kabelstation og et arbejdsareal for anlæg af kabler i et bælte på op til 53 meter. Dele af skoven er domineret af store gamle bøgetræer, og hele skovarealet er uden drift, og der ligger således en del dødt ved i skovbunden. Anlæg af kabler igennem den gamle skov vurderes at medføre en
44 væsentlig negativ påvirkning af skovens naturværdier. I Tabel 6-6 ses en opsummering af lignende negative påvirkninger af samtlige lokaliteter med skov i korridorerne. Tabel 6-6 Vurdering af negativ påvirkning ved nedgravning af kabler og færdsel i lokaliteter med skov Lokalitetsnummer Naturkvalitet Grundlag for vurdering Vurdering 11 II Fredskov. Væsentlig negativ Gammel skov udpeget som ammoniakfølsom skov 17 Gammel løvskov med naturskovspræg Væsentlig negativ 24 Fredskov Væsentlig negativ Gammel skov udpeget som ammoniakfølsom skov- 64 Fredskov Væsentlig negativ Gammel skov udpeget som ammoniakfølsom skov 67 Fredskov Gammel skov udpeget som ammoniakfølsom skov Væsentlig negativ Figur 6-8 Gammel løvskov med naturskovspræg. Hvis kablernes planlægges til at krydse igennem fredskovspligtige arealer, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.5. 6.3 Bilag -arter I forbindelse med vurdering af anlægsfasens potentielle påvirkning af bilag -arter skal det vurderes, om den økologiske funktionalitet for områdets bilag -arter kan opretholdes, mens anlæg af kabler og kabelstation finder sted. Det vil sige, om der under anlægsarbejdet fortsat vil være
45 tilstrækkelige yngle- og rasteområder til at opretholde en levedygtig bestand af områdets bilag -arter. Økologisk funktionalitet Det er ikke tilladt at gennemføre projekter, der kan skade eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag -arter /10/. Forudsætningen er, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde for bilag -arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis padder og flagermus). Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. En skade på et levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten eller udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket. Det kan eksempelvis accepteres at nedlægge et vandhul, hvis der indenfor bestandens netværk etableres en eller flere nye vandhuller eller andre naturtyper, som samlet set sikrer, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområde opretholdes på samme niveau som før nedlæggelsen af vandhullet /25/. Andre arter lever ikke i sådanne delbestande (fx markfirben), og en negativ påvirkning af et væsentligt yngle- eller rasteområde kan således medføre, at den økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes, hvis der ikke er andre egnede lokaliteter i nærområdet. I det efterfølgende vurderes anlægsfasens potentielle negative påvirkning af de bilag -arter, der er registreret i forbindelse med feltundersøgelserne. Yderligere vurderes de potentielle negative påvirkninger af øvrige bilag -arter, som vurderes at kunne forekomme i området på trods af, at de ikke blev registreret i forbindelse med feltundersøgelserne. 6.3.1 Padder Bilag -paddearten spidssnudet frø kan forekomme i korridorerne. Egnede biotoper for spidssnuet frø rummer yngle-, fouragerings- og overvintringsområder, som padderne frit kan bevæge sig imellem. Ynglevandhullerne skal have en soleksponeret vandflade og en acceptabel vandkvalitet. Der må ikke være fisk i vandet, da disse spiser paddernes yngel. Vandhullerne må ikke tørre ud i paddernes ynglesæson, men gerne senere på året, da potentiel fiskeyngel herved dør. Foruden ynglevandhuller har padderne brug for nærliggende fourageringsområder (gerne i en afstand på under 1 km) med lav vegetation og områder med skov eller andet med en tæt vegetation, hvor padderne kan overvintre. Gravearbejder og midlertidig grundvandssænkning kan beskadige eller ødelægge ynglevandhuller, der ligger i eller i nærhed til korridorerne for kablerne, eller hvor der skal etableres kabelstationer. Derudover kan kabelgrave virke som henholdsvis en fælde for vandrende padder, der kan falde i dem eller som en barriere, der forhindrer padderne i vandre mellem de egnede biotoper, som de plejer at kunne komme frem til. Det kan få direkte effekt på deres ynglesucces. Endeligt kan dyr blive dræbt af de maskiner og køretøjer, der benyttes til anlægsarbejdet. Inden for korridorerne er der ikke registreret vandhuller, der vurderes at udgøre vigtige kerneområder for ynglende bilag -padder. Men der er registreret vandhuller, der er egnede som ynglevandhuller (Tabel 5-3). En eventuel påvirkning af et eller få ynglevandhuller vurderes at medføre en væsentlig negativ påvirkning af de individer, der normalt yngler i vandhullerne, men anlægget vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for spidssnudet frø (se faktaboks). Dette skyldes, at der er tale om en art, som er almindeligt forekommende i store dele af landet, og det vurderes samtidig, at der er en række andre
46 lige så egnede ynglevandhuller i nærområdet. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Hvis det i forbindelse med detailprojekteringen af det endelige kabeltracé viser sig, at det bliver nødvendigt at påvirke lokaliteter, der vurderes at udgøre potentielle ynglevandhuller for bilag padder (Tabel 5-3), skal den endelige koncessionshaver dog iværksætte afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.2. 6.3.2 Krybdyr Markfirben er ikke registreret inden for korridorerne, men ifølge hjemmesiden "fugle og natur" er der registreret markfirben ca. 400 m sydvest for den nordlige landkorridor ved en ejendom tæt på Bangsbo Å /8/. Egnede biotoper for markfirben rummer skråninger, hvor der er partier med bar, løs jord, som gerne er sandet. Der skal være mange insekter, som markfirben lever af, og så skal der både være steder med lav vegetation, som gør det muligt for firbenene at solbade så vel som gode skjulesteder. Det er vigtigt med variation i landskabet og mikrohabitater, så dyrene let kan skifte imellem varme og kølige steder, som er afgørende for at dyrene kan regulere deres kropstemperatur, da de er vekselvarme /2/. Gravearbejder igennem eller nær lokaliteter (jf. kortbilag 2.1 og 2.2), hvor der potentielt forekommer markfirben, vil midlertidigt kunne beskadige eller ødelægge levestedet for arten. Desuden kan det ikke afvises, at der i forbindelse med anlægsarbejde vil blive gravet individer af markfirben op, da dyrene ligger i dvale i en stor del af året (september til april). Hvor dyrene uden for dvaleperioden har mulighed for at bevæge sig væk fra anlægsarbejdet, vil dyr i dvaleperioden, der forstyrres ved gravearbejde ved deres rastested, med stor sandsynlighed blive dræbt. Yderligere kan dyr blive dræbt af de maskiner og køretøjer, der benyttes til anlægsarbejdet både i dvaleperioden eller uden for denne. Markfirben er et meget stedfast dyr, og de bevæger sig aldrig særlig langt fra skjulestedet. Med mindre kabelgraven ligger helt tæt på levestedet, vil den således ikke virke som en barriere for markfirben, som er tilfældet for padder. Nedgravning af kablerne igennem de lokaliteter, der vurderes at være egnede levesteder for arten, kan medføre en negativ påvirkning af markfirben. Hvis kablerne anlægges igennem lokaliteter med en bestand af markfirben, vurderes det at medføre en væsentlig negativ påvirkning af de individer, der lever på stedet. Idet markfirben er et meget stedfast, flytter dyrene sjældent til andre lokaliteter. I modsætning hertil er andre arter organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis padder og flagermus) (se faktaboks). Negativ påvirkning af lokaliteter med forekomst af få individer af markfirben er således af væsentlig betydning for de berørte individer, men det vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af området samlede bestand af markfirben. Det skyldes, at de potentielt egnede lokaliteter, der er registreret inden for korridoren, ikke vurderes at udgøre væsentlige kerneområder for arten, som rummer store dele af områdets samlede bestand af markfirben. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning, af områdets økologiske funktionalitet. Hvis det bliver nødvendigt at påvirke lokaliteter, der vurderes at udgøre potentielle levesteder for markfirben, skal der iværksættes afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.2. 6.3.3 Flagermus Der er registreret 17 forskellige arter af flagermus i Danmark. Samtlige arter er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag. I forbindelse med feltundersøgelserne i dette område er der registreret fem arter af flagermus: sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Alle fem arter er almindeligt forekommende i Danmark.
47 Egnede biotoper for flagermus omfatter et frostfrit og uforstyrret sted, hvor flagermusene kan gå i dvale om vinteren, sommerkvarterer hvor flagermusene opholder sig og yngler samt fourageringsområder. Alle tre elementer er artsafhængige (Tabel 6-7). Tabel 6-7 Karakteristika for de fem arter af flagermus, der er registreret i de to kabelkorridorer. Tekst i parentes angiver alternativer til levesteder, der er mulige men ikke så almindeligt forekommende. Art Vinterkvarter Sommerkvarter Fourageringsområder Sydflagermus Bebyggelse Bebyggelse Åbent terræn, skovkanter, vejbelysning Dværgflagermus Bygning (Hule træer i løvskov) Bygning (Hule træer i løvskov) Skovkanter, skovlysninger og levende hegn Troldflagermus Bygning (Hule træer i løvskov) Bygning (Hule træer i løvskov) I det åbne rum under sammenstødende kroner i højstammede løvtræer Vandflagermus Især kalkgruber og kældre. Hule træer i skove og parker. Vandflader over søer og vandløb (Under gamle stenbroer) Brunflagermus Hule træer (Bygning) Hule træer (Bygning) Skov, marker og søer Et anlægsarbejde som i dette projekt kan medføre en negativ påvirkning af områdets flagermus, hvis der nedrives gamle bygninger, fældes gamle, hule træer eller sammenhængende, landskabelige ledelinjer, som vurderes at have en væsentlig funktion for flagermus, eller hvis væsentlige fourageringsområder fjernes permanent. Om den negative påvirkning kun berører enkelte individer eller om der er tale om en negativ påvirkning af en hel bestand, afhænger af områdets værdi for flagermus og projektets endelige udformning. Rydning af træer i landskabelige ledelinjer behandles under driftsfasen i afsnit 7.3. Fældning af store, gamle træer, der fungerer som yngle-og rasteområder, vurderes at medføre den største påvirkning af områdets flagermus, da de kan være vanskelige at erstatte. Erstatning af træer, der er egnede som yngle- og rasteområder for flagermus tager meget lang tid, da træer ikke af sig selv danner hulheder og løs bark, før de er blevet gamle og svækkede. Det forudsættes, at der ikke skal nedrives bygninger som følge af projektet, og feltundersøgelserne er således gennemført med fokus på at afdække potentielle yngle- og rasteområder i skove. Ved fældning af store, gamle træer, der er egnede som yngle- og/eller rastested for flagermus, vil det kunne medføre en negativ påvirkning af især brunflagermus og vandflagermus, som benytter træer som både sommer- og vinterkvarter. Dværg- og troldflagermus bor primært i bygninger og sydflagermus bor udelukkende i huse (Tabel 6-7). Fældning af træer Fældning af træer i fredskoven på lokalitet 11 kan medføre en negativ påvirkning af flagermus, da skoven rummer store, gamle træer, og ved feltkortlægningen var der meget stor aktivitet af dværgflagermus, som benytter skoven som fourageringsområde. Det kan ikke afvises, at skoven desuden rummer især rastetræer for arten. Foruden dværgflagermus er der i mindre omfang registreret brun- og troldflagermus på lokaliteten, som også benytter området til fouragering. Ligeledes er der registreret stor aktivitet af dværgflagermus og mindre aktivtiet af sydflagermus i skovområdet på lokalitet 17, og skoven fungerer som fourageringsområde. Skoven rummer store gamle træer med hulheder (Figur 6-9), og det kan ikke afvises, at denne lokalitet også udgør en rastehabitat for dværgflagermus. Fældning af træer i begge områder kan dermed medføre en negativ påvirkning af flagermus og bør så vidt muligt undgås.
48 Figur 6-9 Stort, gammelt bøgetræ i skoven på lokalitet 17. Overordnet De arter af flagermus, der er registreret i forbindelse med feltundersøgelserne, er almindeligt forekommende i Danmark. Hvis projektet medfører nedlæggelse af et eller få steder, der har betydning for flagermus, vurderes det ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af områdets bestand af flagermus. Det skyldes, at der er tale om almindelige arter, og det vurderes, at der er andre egnede levesteder i nærområdet. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Hvis det bliver nødvendigt at påvirke lokaliteter negativt, hvor der er registreret flagermus eller elementer (træer/bygninger), der vurderes at udgøre potentielle levesteder for arten, skal der dog iværksættes afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.3.2. 6.4 Bygge og beskyttelseslinjer 6.4.1 Strandbeskyttelseslinje Underboringer kan gennemføres helt op til en længde på 1000 m /22/. Længden af den konkrete underboring er endnu ikke afklaret, men det forudsættes, at hele arealet inden for strandbeskyttelseslinjen underbores, for at skåne naturinteresserne langs kysten. Projektet vil således ikke medføre en negativ påvirkning af terrænet, som strider mod bestemmelserne vedrørende strandbeskyttelseslinje.
49 6.4.2 Skovbyggelinje En stor del af den nordlige landkorridor ligger inden for skovbyggelinjer omkring større skovbevoksninger, herunder Gærum Hedeplantage og en række mindre spredte skovbevoksninger. Den sydlige korridor krydser skovbyggelinjer omkring Dyrheden Skov. Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinjer, har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Derfor må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skovene. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Bestemmelserne gælder ikke for anlæg inde i skoven. Anlæg af kablet igennem skovbyggelinjen, vil ikke stride imod beskyttelsens bestemmelser. Derimod vil det stride imod bestemmelserne, at anlægge kabelstationer inden for skovbyggelinjerne, og det bør således sikres, at der ikke anlægges bygninger over terræn inden for skovbyggelinjen. Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven vedrørende skovbyggelinjer administreres lempeligt, og det vurderes derfor, at anlæg af en kabelstation inden for skovbyggelinjen er en mindre påvirkning. Kan det ikke undgås, skal der gennemføres afværgende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 10.2. 6.4.3 Åbeskyttelseslinje Underboringer kan gennemføres helt op til en længde på 1000 m Kablerne vil blive anlagt ved styret underboring under de 3-beskyttede vandløb med tilhørende åbeskyttelseslinjer. Længden af underboringen er endnu ikke afklaret, men det forudsættes, at hele arealet inden for åbeskyttelseslinjen underbores. Projektet vil således ikke stride mod beskyttelsens bestemmelser. 6.5 Økologiske forbindelser Projektet kan potentielt medføre en negativ påvirkning af de økologiske forbindelser ved nedgravning af kablerne eller i forbindelse med etablering af nye kabelstationer. De økologiske forbindelser ved kysterne og omkring vandløbene vil blive krydset ved styret underboring og vil derfor ikke blive påvirket, da underboringsstederne vil være placeret væk fra selve vandløbet inkl. åbeskyttelseslinjen og dermed friholdes de vandløbsnære arealer for forstyrrelse. For krydsning af de øvrige økologiske forbindelser gælder det, at kabelgraven på de enkelte steder kun vil stå åben i få dage, hvorefter graven lukkes til igen og retableres. Det vil således fortsat være muligt at opretholde og styrke et net af grønne forbindelser inden for de udpegede områder. Gennemførelse af projektet vil ikke medføre en negativ påvirkning af de udpegede økologiske forbindelser, og projektet er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.
50 6.6 Samlet virkning Vurdering af påvirkning af de eksisterende naturforhold i anlægsfasen er opsummeret nedenfor i Tabel 6-8. Idet de konkrete påvirkninger af projektet endnu ikke er kendt, er vurderingerne foretaget ud fra antagelser om, at naturforholdene bliver negativ påvirket i hele sin udstrækning. Det betyder fx, at vurderingen af påvirkning af 3-beskyttede overdrev (væsentlig påvirkning) er ud fra den antagelse, at hele overdrevet bliver påvirket negativt af projektet osv. Tabel 6-8 Sammenfatning af påvirkningerne på beskyttede naturforhold i anlægsfasen. Skemaet sammenfatter de potentielle påvirkninger ud fra en forudsætning om, at de enkelte naturområder påvirkes i hele deres udstrækning. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Fysisk påvirkning af 3-beskyttede områder med høj, god eller moderat naturværdi eller forekomst af bilag -arter Overdrev Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Ferske enge/strandenge Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Mose Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Vandhuller Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Vandløb Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Fysisk påvirkning af 3-beskyttede områder med ringe eller dårlig naturværdi Overdrev Stor Lokal Permanent Moderat negativ Ferske enge/strandenge Stor Lokal Lang Moderat negativ Mose Stor Lokal Lang Moderat negativ Vandhuller Stor Lokal Lang/permanent Moderat negativ Fysisk påvirkning af fredskov og gammel løvskov Fredskovsarealer og gammel løvskov Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Fysisk påvirkning af levesteder for bilag -arter Padder Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Krybdyr Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Flagermus Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Fysisk påvirkning inden for beskyttelseslinjer Strandbeskyttelselinje Ubetydelig Lokal Kort Ingen Åbeskyttelseslinje Ubetydelig Lokal Kort Ingen Skovbyggelinje Stor Lokal Kort Mindre negativ Fysisk påvirkning af økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Ubetydelig Lokal Kort Ingen Barriereeffekt Padder Lille Lokal Kort Mindre negativ Krybdyr Lille Lokal Kort Ubetydelig Flagermus Ubetydelig Lokal Kort Ingen 7. VURDERING AF VIRKNING I DRIFTSFASEN 7.1 Generelt I dette kapitel beskrives potentielle konsekvenser for plante- og dyreliv i driftsfasen for kabelanlægget på land. De vurderede naturforhold omfatter: 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (fersk eng, mose, overdrev, heder, strandeng, søer og vandløb). Fredskov Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag, herunder yngle- og rasteområder Bygge- og beskyttelseslinjer (strand- og åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje) Økologiske forbindelser. Idet kablerne i driftsfasen ligger under jorden og ikke kræver aktiviteter i forbindelse med vedligehold, vurderes det, at driftsfasen ikke vil påvirke beskyttede naturområder. Potentielle påvirkninger i driftsfasen vurderes derfor kun at kunne forårsages af forringelser i ledelinjer for flagermus, som følge af træer der er fældet i forbindelse med anlægsfasen. 7.2 Beskyttede naturområder Projektet medfører ingen negativ påvirkning af 3- beskyttede naturtyper i driftsfasen. Efter anlæg af kablet vil der være et servitutareal på 7 m omkring kabelsystemet /22/. Skovområderne kan således ikke reetableres oven på kablerne og skoven bliver herved fragmenteret (jf. afsnit 6.2). I driftsfasen kan de afledte effekter af fragmenteringen medføre en mindre positiv effekt på
51 naturværdierne. Det skyldes af rydningen i skovene potentielt kan give plads til lysåbne biotoper som fx skovenge. 7.3 Bilag -arter 7.3.1 Padder Projektet vil ikke medføre en negativ påvirkning af bilag -beskyttede paddearter i driftsfasen. 7.3.2 Krybdyr Projektet vil ikke medføre en negativ påvirkning af bilag -beskyttede arter af krybdyr i driftsfasen. 7.3.3 Flagermus Fældning af træer i levende hegn, der fungerer som ledelinjer for flagermus, kan potentielt medføre en barriereeffekt i driftsfasen. Brud på ledelinjer medfører en negativ permanent påvirkning af den ledende struktur, idet der som følge af servitutten ikke må stå træer med dybdegående rødder ovenpå kablerne. Små træer og buskads er dog tilladt, men det vil under alle omstændigheder tage flere år, før hullet er dækket. Af de arter, der er registreret ved feltundersøgelserne, er det vandflagermus, dværg- og troldflagermus, der er mest tilknyttede til strukturer i landskabet, hvorimod brun- og sydflagermus flyver frit over terrænet. Det er således vand-, dværg- og troldflagermus, der vil opleve den største negative påvirkning mest af brud på ledelinjer. Ved brud på ledelinjer vurderes det, at flagermusene vil sænke flyvehøjden, når hullet i hegnet skal passeres. Da det ikke vil være forbundet med fare at sænke flyvehøjden (som fx ved krydsning af en vej, der kan betyde trafikdrab), vurderes det, at en lavere flyvehøjde ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af flagermusene. I korridorerne findes der desuden ikke store væsentlige ledelinjer, som kan blive brudt ved anlæg af kablerne. Fældning af dele af et levende hegn i forbindelse med anlæg af kablerne vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for områdets flagermus. 7.4 Bygge og beskyttelseslinjer Projektet medfører ingen negativ påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen 7.5 Økologiske forbindelser Projektet medfører ingen negativ påvirkning af økologiske forbindelser i driftsfasen 7.6 Samlet virkning Vurdering af påvirkning af beskyttede naturforhold er opsummeret nedenfor i Tabel 7-1. Idet de konkrete påvirkninger af projektet endnu ikke er kendt, er vurderingerne foretaget ud fra antagelser om, at der vil blive fældet træer i levende hegn, der kan fungere som en ledelinje for områdets flagermus. Tabel 7-1 Sammenfatning af påvirkningerne på beskyttede naturforhold i driftsfasen. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Fysisk påvirkning 3-beskyttede områder Ingen Lokal Ingen Ingen Fredskovsarealer Lille Lokal Permanent Positiv Levested for bilag -arter Ingen Lokal Ingen Ingen Beskyttelseslinjer Ingen Lokal Ingen Ingen Økologiske forbindelser Ingen Lokal Kort Ingen Barriereeffekt Padder Ingen Lokal Ingen Ingen Krybdyr Ingen Lokal Ingen Ubetydelig Flagermus Lille Lokal Langvarig Mindre negativ
52 8. VURDERING AF VIRKNING I AFVIKLINGSFASEN 8.1 Generelt I forbindelse med demontering af kabler vil der foregå anlægsarbejder af samme karakter og omfang som beskrevet for anlægsfasen. De steder, hvor kabelsystemet er etableret ved en styret underboring, kan kablerne trækkes tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og forseglet. Det vandløb eller anden natur, som underboringen er gennemført for at beskytte, vil således heller ikke blive direkte negativt påvirket ved fjernelse af kablet. Negative påvirkninger i afviklingsfasen svarer således overvejende til de påvirkninger, der er beskrevet for anlægsfasen. Med hensyn til 3-beskyttede naturtyper og levesteder for beskyttede arter er en forskel dog, at man i anlægsfasen har mulighed for at anlægge kablerne uden om særligt sårbare og værdifulde områder. I løbet af 30 års drift er der sandsynlighed for, at nye naturområder er opstået/anlagt, andre er forsvundet, og de, der er tilbage, har muligvis ikke længere den samme naturværdi som i dag eller kan have opnået bedre naturkvalitet pga. en særlig plejeindsats eller naturlig succession. De negative påvirkninger af områderne vil dermed afhænge af naturområdernes placering og den naturtilstand naturtyperne har, når afviklingsfasen gennemføres. Det vurderes dog, at påvirkningen overordnet svarer til den negative påvirkning i forbindelse med anlægsfasen. For påvirkning af skovbyggelinjer vil afvikling og fjernelse af kabelstationer medfører, at anlægget ikke længere er i strid med bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven vedrørende skovbyggelinjer. Se afsnit 6. 8.2 Samlet virkning Vurdering af negative påvirkninger af eksisterende naturforhold er opsummeret nedenfor i Tabel 8-1. Idet de konkrete negative påvirkninger af projektet endnu ikke er kendt, er vurderingerne foretaget ud fra antagelser om, at naturforholdene bliver berørt i hele sin udstrækning. Det betyder fx, at vurderingen af den negative påvirkning af 3-beskyttede overdrev (væsentlig påvirkning) er ud fra den antagelse, at hele overdrevet bliver påvirket af projektet osv.
53 Tabel 8-1 Sammenfatning af påvirkningerne på beskyttede naturforhold i afviklingsfasen. Skemaet sammenfatter de potentielle påvirkninger ud fra en forudsætning om, at de enkelte naturområder påvirkes i hele deres udstrækning Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Fysisk påvirkning af 3-beskyttede områder med høj, god eller moderat naturværdi eller forekomst af bilag -arter Overdrev Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Ferske enge/strandenge Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Mose Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Vandhuller Stor Lokal permanent Væsentlig negativ Vandløb Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Fysisk påvirkning af 3-beskyttede områder med ringe eller dårlig naturværdi Overdrev Stor Lokal Permanent Moderat negativ Ferske enge/strandenge Stor Lokal Lang Moderat negativ Mose Stor Lokal Lang Moderat negativ Vandhuller Stor Lokal Lang/permanent Moderat negativ Fysisk påvirkning af fredskov Fredskovsarealer Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Fysisk påvirkning af levesteder for bilag -arter Padder Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Krybdyr Stor Lokal Lang Væsentlig negativ Flagermus Stor Lokal Permanent Væsentlig negativ Fysisk påvirkning inden for beskyttelseslinjer Strandbeskyttelselinje Ubetydelig Lokal Kort Ingen Åbeskyttelseslinje Ubetydelig Lokal Kort Ingen Skovbyggelinje Ubetydelig Lokal Kort Positiv Fysisk påvirkning af økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Ubetydelig Lokal Kort Ingen Barriereeffekt Padder Lille Lokal Kort Mindre negativ Krybdyr Lille Lokal Kort Ubetydelig Flagermus Ubetydelig Lokal Kort Ingen 9. KUMULATE EFFEKTER Der er ikke identificeret andre kommende eller planlagte anlægsprojekter i området, som kan give anledning til kumulative effekter på beskyttede naturområder eller levesteder for beskyttede arter. På trods af, at kabeltracéer og placering af transformerstationer endnu ikke er kendt, antages det, at projektet kan gennemføres med begrænset negativ påvirkning af beskyttede naturområder og levesteder for beskyttede arter. Derfor antages projektet kun i begrænset omfang at bidrage til den overordnede forstyrrelse, fragmentering af landskabet og negative påvirkning af projektområdets naturværdier. 10. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Landkorridorerne forløber primært gennem intensivt udnyttet landbrugsland med dyrkede marker og uden væsentlige naturinteresser. Det forventes derfor, at anlæg af kablerne igennem beskyttede naturområder eller levesteder for bilag -arter i videst muligt omfang kan undgås ved detaljeret planlægning i en senere fase af projektet. Feltundersøgelserne er gennemført i løbet af forår og sommer 2014, men anlægsarbejdet vil først stå på i løbet af 2016 eller 2017 såfremt projektet realiseres. Det kan således ikke garanteres, at de registrerede forekomster af bilag -arter fortsat er dækkende. Det forudsættes derfor, at der inden anlægsarbejdet påbegyndes, gennemføres en opfølgende eftersøgning efter levesteder for relevante bilag -arter. Undersøgelserne skal have fokus på at afklare eventuelle forekomster af markfirben, bilag -padder og flagermustræer inden for de berørte områder. For at afværge, mindske, kompensere eller helt undgå de potentielle negative påvirkninger, som projektet kan medføre på beskyttede naturforhold, kan der iværksættes afværgende foranstaltninger. I det efterfølgende beskrives generelle afværgeforanstaltninger, som kan benyttes i den sammenhæng ved detailprojekteringen.
54 10.1 Generelt Generelt bør arbejdspladser, midlertidige køreveje osv. etableres uden for 3-beskyttede naturtyper eller i levesteder for beskyttede arter. Desuden bør oplag af jord ske så langt væk fra overfladevand som muligt for at undgå at materialet havner i vandmiljøet ved fx kraftig nedbør. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden i naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Bliver det alligevel nødvendigt i forhold til gennemførelse af projektet at påvirke et eller flere beskyttede naturområder, skal der søges om dispensation hos Frederikshavn Kommune. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til fravigelse af beskyttelsen. Dispensation til påvirkning af beskyttede naturområder gives som regel kun mod vilkår om etablering af erstatningsbiotoper, der er større end det nedlagte areal og typisk minimum dobbelt så stort. Såfremt der er tale om en begrænset og midlertidig påvirkning gives normalt dispensation, uden at der stilles krav om erstatningsbiotop, men fx særlige vilkår i forhold til miljøledelse hos den endelige koncessionshaver 10.2 Anlæg af kabelstationer For at minimere påvirkning af beskyttede naturværdier bør kabelstationer så vidt muligt placeres uden for områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 og områder, områder inden for skovbyggelinjer, områder der er underlagt fredskovspligt eller fungerer som levested for bilag -arter. Det bør især efterstræbes at undgå påvirkning af lokaliteter med høj, god eller moderat naturværdi (jf. Tabel 5-1) 10.3 Nedgravning af kabler 10.3.1 3-beskyttede områder Tilsvarende kabelstationerne bør de endelige linjeføringer for kablerne planlægges uden om naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. I det omfang, det ikke er muligt at anlægge kablerne helt uden om disse områder, bør kablerne så vidt muligt anlægges i naturområder med ringe eller dårlig naturværdi og i udkanten af områderne og på en sådan måde, at kablerne krydser igennem naturområdet eller levestedet over så kort en strækning som muligt. Herved bevares værdien af lokaliteterne i videst muligt omfang. I de tilfælde, hvor der inden for de enkelte lokaliteter er områder, der er mindre sårbare end andre, er det angivet i beskrivelserne af naturområdet (jf. bilag 1). Der bør tages hensyn til disse betragtninger i det omfang, det er muligt, når kabelføring og placering af kabelstationer afklares i fasen med detailprojektering. Reetablering af kabelgraven sker med tilbagefyld af den samme jord, som er gravet væk i første omgang /22/. Ved eventuel reetablering af hedearealer anbefales det dog, at overjorden køres væk fra området, så der kun er ren mineraljord tilbage. Det vil fremme indvandringen af hedevegetationen og svarer i princippet til en tørveskrælning, som er en normal anvendt plejemetode for heder i Nordeuropa. Inden for korridorerne er der flere vandløb, der skal krydses af kablerne. Vandløbene krydses ved styret underboring og påvirkes således ikke. For at undgå at påvirke de naturområder i ådalene, der er tilknyttet vandløbene, anbefales det, at hele det samlede naturområde underbores. Desuden bør samtlige krydsninger af 3-områder med høj, god eller moderat naturværdi (jf. Tabel 5-1) ske ved styret underboring. Ved at krydse særligt følsomme naturområder ved styret underboring undgås påvirkningen af området helt, hvis processen gennemføres med de rette forholdsregler. Arbejdspladser til boregrej bør således placeres uden for beskyttede naturområder, og spild af materiale bør undgås ved at opsamle evt. overskydende bentonit. Ved styret underboring kan der i værste tilfælde ske blow-outs, hvor boremudder skyder op i terrænet, hvis borehovedet fx støder på store sten eller andre geologiske formationer, som der ikke kan bores igennem. Risikoen for blow-outs hænger sammen med jordbundsforholdene, og risikoen er størst i de mest permeable jordarter. Der bør stilles krav til en kommende entreprenør om at have en beredskabsplan for hvordan eventuelle blow-outs håndteres, således at negative påvirkninger i forbindelse med udslip af boremudderet minimeres. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs dog at være lille, og alternativet til at underbore, der ofte vil være en gennemgravning af følsomme naturtyper, vil have større og længerevarende konsekvenser for naturinteresserne.
55 10.3.2 Bilag -arter Ved anlæg af kablerne bør kablerne ikke anlægges igennem vandhuller, der vurderes at fungere som ynglevandhuller for bilag -padder. I tilfælde af, at det ikke kan undgås at påvirke ynglevandhuller, bør erstatningsbiotopen etableres på et egnet sted og med optimale vilkår for, at vandhullet kan benyttes som ynglevandhul. Paddevandhuller bør anlægges, som følger: Vandhullet skal være lavvandet med en sommervanddybde på ca. 50 cm. Bredderne skal være svagt skrånende for at øge arealet med lunt vand til planter og dyr. Bredhældningen må gerne være mindre end 1:5, svarende til en hældning på 20 % eller 15 grader. Skjulesteder og overvintringsmuligheder for padder kan skabes ved at lægge marksten el.lign. i små bunker nær vandhullet. Vand fra dræn, grøfter og lignende bør ikke ledes direkte ud i vandhullet, ligesom der ikke bør etableres kunstige afløb fra vandhullet. Opgravet materiale skal jævnes ud eller fjernes helt. Det er vigtigt, at vandhullet ved forårstid kan gå over sine bredder, da sump- og engplanter vil indfinde sig på disse fugtige bredder og afgrænse vandhullet på en naturlig måde. Sådanne områder er også gode leve- og skjulesteder for vandhulsdyrene. Der må ikke udsættes ænder, fisk eller krebsdyr i vandhullerne, som kan spise paddernes yngel og forurene vandet. Der skal ikke plantes træer omkring vandhullerne for at undgå skyggevirkning på vandfladen. Tilsvarende skal der tages hensyn til lokaliteter, der vurderes at være egnede levesteder for markfirben. Det vurderes, at markfirben ikke er talrigt forekommende i området inden for de to landkorridorer. Men hvis det bliver nødvendigt at anlægge kablerne igennem egnede lokaliteter, skal kablerne ikke anlægges i den periode, hvor markfirben ligger i dvale (september til april). I dvaleperioden kan dyrene ikke flytte sig, og de vil blive dræbt ved anlægsarbejdet. Desuden skal eventuelt gennemgravede lokaliteter genskabes, med så gode vilkår for de pågældende arter som muligt. Det vil sige: Partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter (soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring). Sten, stendynger, grene og kvas (soleplads, skjul, overvintringssted). Artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation (levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag). 10.4 Midlertidige grundvandssænkninger Hvor kablerne skal muffes sammen, kan det blive nødvendigt at foretage grundvandssænkninger i helt op til 10 dage. Grundvandssænkninger i længere perioder skal undgås i nærheden af fugtige/våde naturtyper med høj, god eller moderat naturværdi, eller i naturområder, der er levested for bilag -padder. For at undgå dette må kablerne muffes sammen et mere egnet sted. Ynglevandhuller må ikke tørlægges i paddernes yngleperiode. Midlertidige grundvandssænkninger bør, hvis de ikke kan undgås helt, ikke foretages om foråret og sommeren (april-september). I tilfælde af at der opsamles større mængder drænvand, bør vandet opsamles i bassiner for at bundfælde jordpartikler, inden vandet ledes til søer eller vandløb. 10.5 Fældning af træer Rydning af skov, levende hegn, enkeltstående gamle løvtræer og lignende bør undgås i det omfang, det er muligt. Ved krydsning af levende hegn, der har væsentlig værdi som ledelinje for flagermus og skov, kan områderne underbores, og de påvirkes dermed ikke af projektet. Hvis det i detailprojekteringen alligevel bliver nødvendigt at fælde træer, bør den endelige koncessionshaver gennemføre en detailkortlægning af gamle, hule træer, der kan være af betydning for flagermus og af, hvorvidt dyr er til stede, med henblik på at kunne styre udenom disse. I de tilfælde, hvor fældning er nødvendig, vil følgende retningslinjer blive fulgt: Arbejdsbæltets bredde begrænses mest muligt gennem skove og ved krydsning af levende hegn.
56 Blandt andet af hensyn til flagermus skal rydning af store gamle træer med hulheder ske i de perioder, hvor det kan skade eventuelle flagermus mindst muligt. I henhold til artsfredningsbekendtgørelsen skal disse træer således fældes i perioden 1. september - 1. november /18/. Skal det samtidig sikres, at evt. flagermus ikke er gået i hi i træerne, skal fældningen ske så tidligt som muligt i den nævnte periode, da flagermus begynder at overvintre i hule træer i slutningen af oktober. Er fældning af gamle hule træer uundgåelig uden for den nævnte periode, bør træerne efterses og udsluses for eventuelle ynglende flagermus og andre arter, inden træerne fældes. Udslusning bør foretages udenfor ynglesæsonen. Fældning af hule træer uden for perioden 01.09-31.10 er i modstrid med gældende lovgivning /18/ og kræver derfor en forudgående dispensation. Naturstyrelsen er myndighed. Ved at fælde træer på arealer, der er underlagt fredskovspligt, skal det påvirkede areal erstattes ved rejsning af nye skovarealer. Arealet med erstatningsskov skal som udgangspunkt udgøre op til det dobbelte areal, sammenlignet med det påvirkede areal. I den udstrækning det er muligt, bør erstatningsskoven planlægges i tilknytning til eksisterende skov i nærområdet med gode forhold for flagermus, men dette forvaltes af det pågældende statslige skovdistrikt. Det skal understreges, at erstatningsskov først efter mange år kan bidrage til områdets økologiske funktionalitet for flagermus, idet det tager tid, inden en erstatningsskov modnes til at udgøre potentielle yngle- og rasteområder for flagermus. 11. OVERVÅGNING I forbindelse med anlæg af landkabler for havmøllepark Sæby vil overvågning udelukkende være relevant, hvis det ikke kan undgås at påvirke beskyttede naturområder med høj, god eller moderat naturværdi eller levesteder for bilag -arter. Overvågning af betydningen i forhold til naturinteresser på land kan være relevant i forbindelse med overvågning af, hvorvidt afværge- og kompensationsforanstaltninger virker som antaget. Hvis det ikke er tilfældet, må der om nødvendigt iværksættes handlinger, der kan rette op de manglende resultater. Konkret kan der blive tale om at indarbejde overvågning af vegetationen i påvirkede naturområder for at sikre, at vegetationen udvikler sig i den rigtige retning og inden for en rimelig tidshorisont. En overvågning kan vise, at der fx kan blive behov for naturpleje i form af engangsindgreb, fx slæt så typiske planter kan indvandre/spire frem. Tilsvarende kan evt. reetablerede levesteder for markfirben eller bilag -padder overvåges med henblik på at afklare, om arterne er (gen)indvandret, eller om forholdene er optimale for, at det kan ske på sigt. 12. TEKNISKE MANGLER OG/ELLER MANGLENDE VIDEN På grund af det meget tidlige og varme forår i 2014 var de nyforvandlede padder gået på land ved tidspunktet for feltundersøgelserne. Vurderingerne er således gennemført på baggrund af fund af nyforvandlede frøer/tudser og ud fra en vurdering af, om vandhullet er af en beskaffenhed, der vurderes at være egnet som ynglevandhul for bilag -padder. Der er ikke registreret bilag -padder i korridorerne. De spredte data vedrørende padder i vandhullerne vurderes ikke at udgøre en stor mangel i forbindelse med vurderingerne. Spidssnudet frø yngler tidligt, og med den varme sommer vurderes det, at de små nyforvandlede frøer af spidssnudet frø enten var gået på land eller var på vej på land. I de fleste tilfælde har det således været muligt at finde de små nyforvandlede individer af spidssnudet frø. Det forventes ikke, at der forekommer andre bilag -padder i området. Da der kan være enkelte vandhuller med forekomst af bilag -padder, hvor padderne har været overset, er der i stedet antaget en worst case betragtning, hvor samtlige vandhuller, der vurderes at være egnede vandhuller for padder, behandles som om, at der kan forekomme bilag -padder i dem. Desuden antages det, at kablerne vil blive anlagt uden om vandhullerne af hensyn til naturbeskyttelsen såvel som de tekniske udfordringer ved at anlægge igennem vandhuller.
57 13. KONKLUSION Den overordnede vurdering af virkningerne på miljøet i hhv. anlægs-, drifts- og afviklingsfasen samt kvaliteten af de data, der er anvendt, er opsummeret i Tabel 13-1. Tabel 13-1 Skema med overordnet vurdering af virkninger på miljøet Naturinteresser. Tallene i kolonnen grundlag for vurderinger skal forstås som en kategorisering af kvaliteten og omfanget af data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen. Evalueringen er gennemført ud fra følgende kategorier: 1) begrænset (spredte data, noget viden), 2) tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden), 3) god (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden) Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for vurdering PÅVIRKNING PÅ NATURFORHOLD Anlægsfasen Fysisk påvirkning af 3-beskyttede naturtyper med høj, god eller moderat naturværdi Fysisk påvirkning af 3-beskyttede naturtyper med ringe eller dårlig naturværdi Væsentlig negativ 3 Moderat negativ 3 Fysisk påvirkning af fredskov og gammel løvskov Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af levested for bilag -padder Væsentlig negativ 2 Fysisk påvirkning af levested for bilag -krybdyr Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af levested for bilag -flagermus Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af strandbeskyttelses- og åbeskyttelseslinjer Ingen 3 Fysisk påvirkning af skovbyggelinjer Moderat negativ 3 Fysisk påvirkning af økologiske forbindelser Ingen 3 Barriereeffekt for padder Mindre negativ 2 Barriereeffekt for krybdyr Ubetydelig 3 Barriereeffekt for flagermus Ingen 3 Driftsfasen Fysisk påvirkning af 3-beskyttede naturtyper Ingen 3 Fysisk påvirkning af fredskov Positiv 3 Fysisk påvirkning af levested for bilag -arter Ingen 2 Fysisk påvirkning af beskyttelseslinjer Ingen 3 Fysisk påvirkning af økologiske forbindelser Ingen 3 Barriereeffekt for padder Ingen 2 Barriereeffekt for krybdyr Ingen 3 Barriereeffekt for flagermus Mindre negativ 3 Afviklingsfasen Fysisk påvirkning af 3-beskyttede naturtyper med høj, god eller moderat naturværdi Fysisk påvirkning af 3-beskyttede naturtyper med ringe eller dårlig naturværdi Væsentlig negativ 3 Moderat negativ 3 Fysisk påvirkning af fredskov Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af levested for bilag -padder Væsentlig negativ 2 Fysisk påvirkning af levested for bilag -krybdyr Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af levested for bilag -flagermus Væsentlig negativ 3 Fysisk påvirkning af strandbeskyttelses- og åbeskyttelseslinjer Ingen 3 Fysisk påvirkning af skovbyggelinjer Positiv 3 Fysisk påvirkning af økologiske forbindelser Ingen 3 Barriereeffekt for padder Mindre negativ 2 Barriereeffekt for krybdyr Ubetydelig 3 Barriereeffekt for flagermus Ingen 3
58 14. REFERENCER /1/ Danmarks Miljøportal. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ /2/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet. http://www.naturstyrelsen.dk/ /3/ Nationalt Center for Miljø og Energi. http://www.dmu.dk/fileadmin/resources/dmu/myndighedsbetjening/fdc_bio/teknanvisn/ta -N03-104.pdf. Retrieved on the 29/05/2012 /4/ Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2009. Naturtilstand på terrestriske naturarealer besigtigelser af 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. Faglig rapport fra DMU nr. 736. http://www.dmu.dk/pub/fr736.pdf /5/ Nationalt Center for Miljø og Energi. Markfirben Lacerta agilis, teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning. /6/ Møller, J.D.; Baagøe, H.J.; Degn, H.J. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. Forvaltningsplan for Flagermus. /7/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011. Natura 2000-plan 2010 2015. Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende overdrevområder. Natura 2000-område N8. http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/ad2e73d0-78de-4a03-a5bd- 5D8CD6FC263A/0/008Plan.pdf /8/ Danmarks fugle og natur. http://fugleognatur.dk/ /9/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/09/2009, Miljøministeriet. /10/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 01/05/2007, Miljøministeriet. /11/ Stadler, J., Trefflich, A., Brandl, R., Klotz, S. 2007. Spontaneous regeneration of dry grasslands on set-aside fields. Biodiversity and Conservation, vol. 16, pp. 621-630. /12/ Davies, A., Waite, S. 1998. The persistence of calcareous grassland species in the soil seed bank under developing and established scrub. Plant ecology, vol. 136, pp. 27-39. /13/ Ruprecht, E. 2006. Successfully recovered grassland: A promising example from Romanian old-fields. Restoration Ecology, vol. 14(3), pp. 473-480. /14/ Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. 1993. Naturplejebogen. /15/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk /16/ Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009. Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr. 727. http://www.dmu.dk/pub/fr727.pdf /17/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s http://www.dmu.dk/pub/fr635.pdf /18/ Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, BEK nr. 330 af 19/03/2013, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145885 /19/ Frederikshavn Kommuneplan 2009-2020, http://frederikshavn.dk/sider/kommuneplanen.aspx?topemne=279629ac-3284-4d29-a1b9-2fbd947849d5&emne=cfe1b1eb-6617-4af9-8e8c-20b924fc9b35 /20/ Fog et al 2001. Nordens krybdyr og padder /21/ Rambøll (2014). Sæby, Sejerø Bugt & Smålandsfarvandet Offshore Wind Farms. Project Description Offshore. /22/ Rambøll (2014). Kystnære Havmølleparker, Sæby, Sejerø Bugt & Smålandsfarvandet. Projekt- og anlægsbeskrivelse for anlæg på land. /23/ Ann-Kathrine Braüner Thomassen, Frederikshavn Kommune. Personlig Kommentar i mail af d. 14/2 2014. /24/ Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14/06/2013, Miljøministeriet /25/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter