BedreBolig-rådgivning

BedreBolig-rådgivning Vejledning for BedreBolig-rådgivere 24. marts 2014

Indhold 1. Formål og læsevejledning... 4 2. Overordnet indhold i BedreBolig... 5 3. Tjeklister, aftaleskabeloner og øvrige bilag... 8 4. Generelt om BedreBolig-rådgivning... 10 4.1 Boligejer bestemmer selv omfanget... 10 4.2 BR10 skal overholdes... 4.3 Særlige obligatoriske forhold i rådgivningen... 10 4.4 Brug af tjeklister, aftaleskabeloner og øvrige bilag... 12 4.5 Brug dit faglige ståsted... 12 4.6 Indfaldsvinkler til dialogen... 13 5. Fase 1: BedreBolig-plan... 14 5.1 Screening... 15 5.2 Kortlægning... 16 5.2.1 Overordnet kortlægning med henblik på beskrivelse af muligheder... 17 5.2.2 Specifik kortlægning for tiltag, der skal med i BedreBolig-plan... 18 5.3 Planlægning og BedreBolig-planen... 19 5.3.1 Datamæssigt udgangspunkt for BedreBolig-planen... 20 5.3.2 Indhold i BedreBolig-planen... 21 5.4 Supplerende ydelser... 22 2

6. Fase 2: BedreBolig-projekt... 23 6.1 Projektering... 24 6.2 Byggeledelse... 26 6.3 Fagligt tilsyn... 26 6.4 Aflevering... 27 6.5 Opfølgning... 28 7. Jura, pligter og rettigheder... 29 7.1 Beskyttet titel og logo... 29 7.2 Uvildighed ved kombination af BedreBolig-ydelser og energimærkningsydelser... 30 7.3 Aftaleskabeloner... 31 7.4 Rådgiveransvar og forsikring... 33 7.5 Krav for at blive BedreBolig-rådgiver... 33 7.6 Krav til dokumentation og arkivering... 34 7.7 Misligholdelse af grundlaget for godkendelsen... 34 7.8 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser... 35 8. Links og referencer... 37 8.1 Energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger... 37 3

1. Formål og læsevejledning Denne vejledning indeholder Energistyrelsens retningslinjer for, hvordan godkendte BedreBoligrådgivere kan levere og udføre ydelser under BedreBolig-ordningen for at overholde bekendtgørelsen om ordningen (bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2014). Der er først og fremmest en række krav, som skal være opfyldt for, at virksomheden kan blive godkendt af Energistyrelsen som BedreBolig-rådgiver. Du kan læse om disse krav i afsnit 7.5. Derudover er der en række krav til selve udførelsen af BedreBolig-rådgivningen, som består af to primære ydelser i to faser: 1. BedreBolig-plan inkl. indledende kortlægning og beskrivelse af behov og muligheder samt planlægning og budget 2. BedreBolig-projekt inkl. projektering, byggeledelse, aflevering og evaluering Vejledningen beskriver såvel egentlige krav til BedreBolig-rådgivningen som anbefalinger til god rådgivning. Den tager udgangspunkt i et typisk projektforløb, hvor boligejeren først søger afklaring af sine behov og muligheder og dernæst søger en vej til at realisere en beslutning om energirenovering. Forløbet er her i vejledningen delt op i en række faser, som vist på side 6. I praksis vil BedreBolig-rådgiveren naturligvis opleve forskellige forløb, afhængigt af den aktuelle tilrettelæggelse og omfanget af det konkrete projekt. Der er altså ikke krav om, at procesforløbet tilrettelægges som vist på side 6. Som bilag til vejledningen stiller Energistyrelsen tjeklister og aftaleskabeloner til rådighed, som kan anvendes direkte eller give inspiration til BedreBolig-rådgiverens egne dokumenter til brug i BedreBolig. Denne liste fremgår af side 8. Desuden er der udarbejdet særskilt eksempel på et kvalitetsstyringssystem for at gøre det lettere for virksomhederne at etablere et sådant i overensstemmelse med kravene i BedreBolig. Dette kan downloades på BedreBolig.dk. Vejledningen her om BedreBolig-rådgivning og dens bilag i form af tjeklister dækker ikke udtømmende over alle forhold, som indgår i en renoverings- og byggeproces. Hensigten er at dække de forhold, som man skal være særligt opmærksom på i henhold til BedreBolig-ordningen. BedreBolig er en ny ordning, som skal medvirke til at fremme energirenovering af private boliger og rydde barrierer af vejen for boligejerne ved at gøre det muligt for dem at købe helhedsrådgivning hos særligt uddannede BedreBolig-rådgivere. Ordningen er etableret som en del af regeringens Vækstplan DK fra februar 2013. Den indgår i indsatsen for at skabe vækst og grøn omstilling, og ordningen er vedtaget med bred politisk opbakning. Energistyrelsen er ansvarlig for at udvikle og administrere ordningen. Find bekendtgørelsen om ordningen her: www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id=161567 4

2. Overordnet indhold i BedreBolig BedreBolig omfatter en række rådgivningsydelser, som knytter sig til et boligrenoveringsforløb med fokus på energiforholdene i boligen. I denne vejledning vises uddrag fra bekendtgørelsen for ordningen i grå kasser som nedenfor. 5 er den centrale paragraf, der fortæller om, hvilke ydelser BedreBolig-rådgiverne er godkendt til. 5. Godkendelse som godkendt virksomhed omfatter godkendelse til levering af følgende ydelser: Ydelsespakke 1. Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder og plan for renovering. Denne omfatter følgende delydelser: a) Screening for energibesparelsesmuligheder. Dette indebærer en indledende vurdering af potentialet for energibesparelser og en afklaring af boligejerens behov, herunder om boligejeren ønsker en samlet kortlægning af energibesparelsesmulighederne i form af en energimærkning af boligen, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. b) Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens behov. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i en gyldig energimærkning af boligen, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. c) Beskrivelse af energibesparelsesmulighedernes betydning for komfort og indeklima. d) Udarbejdelse af en plan for energirenoveringen, herunder angivelse af omkostninger og tidsplan for gennemførelse af aftalte energibesparelsestiltag. e) Udfyldelse af et standarddokument til bank eller andet finansieringsinstitut med relevante oplysninger fra planen for energirenovering samt en angivelse af ydet rådgivning og leverede ydelser. Ydelsespakke 2. Tilbudsindhentning og byggeledelse. Denne omfatter følgende delydelser: a) Projektering og tilbudsindhentning, herunder udarbejdelse af opgavebeskrivelse og indhentning og vurdering af tilbud. b) Byggeledelse, herunder varetagelse af byggestyring, løbende fagtilsyn og afsluttende fejl- og mangelgennemgang. c) Aflevering og 1-års opfølgning, herunder fysisk gennemgang af projektet med boligejeren, instruktion af boligejeren i energirigtig adfærd, gennemgang af relevante manualer og evaluering af projektforløbet. 5

Nedenfor ses de mulige faser og ydelser i et Bedre Bolig-forløb. Boligejeren kan frit beslutte, hvor mange dele ydelsen skal omfatte i samarbejde med BedreBolig-rådgiveren. Finansiering og dialog med pengeinstitut varetages af boligejeren selv, men hensigten er, at BedreBolig-planen udgør et godt grundlag for dette. FASE 1: BedreBolig-plan Screening Kortlægning Planlægning Finansiering Indledende screening af behov ved uforpligtende møde e.l. Indgåelse af aftaler om BedreBolig-plan Afklaring af ønske om energimærke efter BedreBolig-forløb Samtale med boligejer: Oplysninger om bolig, behov og afgrænsning Overordnet bygningskortlægning (besigtigelse, registrering af bygningsforhold efter behov m.v.) Beskrivelse af boligens energisparemuligheder BedreBolig-plan på basis af kortlægning, inklusive beregninger og budget Boligejers dialog med pengeinstitut Boligejers finansieringsløsning Beskrivelse af betydning for indeklima og komfort Specifik kortlægning for tiltag til BedreBolig-plan FASE 2: BedreBolig-projekt Projektering Byggeledelse Aflevering Opfølgning Opgavebeskrivelse Indhentning og granskning af tilbud Projektgennemgang Byggestyring af projekt bl.a. byggemøde Energifagligt tilsyn evt. ved besigtigelse, tjek af energiløsninger og afrapportering til husejer Gennemgang af projektet med boligejeren Rette evt. fejl og mangler Instruktion i energirigtig adfærd Udlevering og gennemgang af manualer Evt. nyt energimærke Opfølgning efter 12 måneder, herunder tjek af projektets resultater og evt. gentagelse af instruktion af energirigtig adfærd mv. Rette evt. fejl og mangler Evaluering 6

Ordningen er udformet sådan, at der er nogle minimumskrav, hvis BedreBolig-rådgiveren vil kalde de ydelser, man leverer, for Bedre-Boligydelser og ønsker at bruge Bedre-Bolig-betegnelsen og logoet i dokumenter til boligejeren. For det første er der de obligatoriske krav nævnt i punkt 4.3 og 7. For det andet er man forpligtet til følgende både ved levering af samlede ydelser for de to faser BedreBolig-plan og BedreBoligprojekt og ved levering af del-ydelser under ordningen: 1. Hvis man vil levere en screening under fase 1 (BedreBolig-plan), skal man som minimum levere, hvad der svarer til Bilag 4: Bedre- Bolig-tjekliste for screening 2. Hvis man vil levere en kortlægning under fase 1 (BedreBolig-plan), skal man som minimum levere, hvad der svarer til Bilag 5: Bedre- Bolig-tjekliste for bygningskortlægning og Bilag 6: BedreBolig-tjekliste for betydning for komfort og indeklima 3. Hvis man vil levere BedreBolig-plan, skal der kortlægges på energimærkeniveau for de dele af bygningen, boligejeren ønsker omfattes. Desuden skal man benytte den særlige BedreBolig-beregner til at udforme planen. 4. Hvis man vil levere projektering under fase 2 (BedreBolig-projekt), skal man som minium levere, hvad der svarer til Bilag 8: Bedre- Bolig-tjekliste for projektgennemgang 5. Hvis man vil levere byggeledelse under fase 2 (BedreBolig-projekt), skal man som minium levere, hvad der svarer til Bilag 9: Bedre- Bolig-tjekliste for byggeledelse, Bilag 10: Energifagligt tilsyn og Bilag 11: BedreBoligtjekliste for aflevering 6. Hvis man vil levere opfølgning under fase 2 (BedreBolig-projekt), skal man som minium levere, hvad der svarer til Bilag 12: Bedre- Bolig-tjekliste for opfølgning Listen over bilag fremgår af side 8. 7

3. Tjeklister, aftaleskabeloner og øvrige bilag Følgende tjeklister, aftaleskabeloner og øvrige bilag kan benyttes i udarbejdelse af BedreBoligydelser. De kan downloades i pdf fra BedreBolig. dk, efterhånden som de er klar. Bilag til fase 1 BedreBolig-plan Bilag 1: Energistyrelsens aftaleskabelon for BedreBolig-aftale om BedreBolig-plan Bilag 2: Brugermanual til BedreBolig beregneren Bilag 3: Eksempel på BedreBolig-plan Bilag 4: BedreBolig-tjekliste til screening Bilag 5: BedreBolig-tjekliste til bygningskortlægning Bilag 6: BedreBolig-tjekliste for komfort og indeklima Bilag til fase 2 BedreBolig-projekt Bilag 7: Energistyrelsens aftaleskabelon for BedreBolig-aftale om BedreBolig-projekt Bilag 8: BedreBolig-tjekliste til projektgennemgang Bilag 9: BedreBolig-tjekliste til byggeledelse Bilag 10: BedreBolig-tjekliste til energifagligt tilsyn Bilag 11: BedreBolig-tjekliste til aflevering Bilag 12: BedreBolig-tjekliste til opfølgning Øvrige bilag: Eksempel på kvalitetsstyringssystem til BedreBolig Kommunikationsguide til dialog med boligejeren (under udarbejdelse) Designguide for BedreBolig se http://bedrebolig.designguiden.dk Bekendtgørelsen for ordningen se https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id=161567 8

4. Generelt om BedreBolig-rådgivning Som BedreBolig-rådgiver er det vigtigt at holde ordningens overordnede formål for øje, nemlig at give boligejeren et overblik over vedkommendes muligheder for at opnå en bedre bolig ved at højne boligens energistandard. Du skal som BedreBolig-rådgiver tilvejebringe et godt og grundigt beslutningsgrundlag, som giver boligejeren mulighed for at prioritere forskellige forbedringer, der vil give mest mulig energimæssig effekt. Det er din opgave at sikre, at boligejeren får indtænkt energimæssige forbedringer i renoveringen, og at processen fra plan til virkelighed bliver håndteret professionelt og så enkelt for boligejeren som muligt. De BedreBolig-ydelser, du leverer, kan blandt andet knytte sig til opgaver omkring følgende: Behov for ombygning Ændret anvendelse og funktionalitet af bygningen Nyt design og æstetisk udtryk udvendigt og indvendigt Modernisering af bygningen Opdatering af el-installationer og automatik Varmefordelingsanlæg Lysindfald Indeklima og komfort Loft/tag Ydervægge Etageadskillelser Vinduer Kælder/sokler Kedel/varmeanlæg Vedvarende energiformer 4.1 Boligejer bestemmer selv omfanget Det står boligejer og BedreBolig-rådgiver i samarbejde frit for at tilrettelægge et forløb samt aftale en passende rækkefølge og detaljeringsgrad af ydelserne, så det passer præcis til den konkrete situation. Boligejeren er ikke forpligtet til at købe hele pakken, og BedreBolig-rådgiveren skal være indstillet på at kunne levere udvalgte del-ydelser fra BedreBolig-ordningen. Nogle boligejere er allerede fra start afklaret om deres ønsker, og BedreBolig-rådgiveren kan derfor gå direkte til kortlægning og udarbejdelse af en BedreBolig-plan. Andre gange er der behov for at bruge mere tid på afdækning af boligejers behov og de muligheder, der kan være interesse for. I begge situationer er målet, at boligejeren opnår tilstrækkeligt overblik over sine muligheder og tryghed til at sætte et projekt i gang. Det er afgørende at afstemme forventninger løbende, særligt i skiftene mellem de forskellige del-faser i renoveringsforløbet. 4.2 BR10 skal overholdes Bygningsreglementet BR10 forpligter bygningsejere til at vælge rentable, energirigtige løsninger, når de bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer. Derfor skal den enkelte BedreBolig-rådgiver også være med til at sikre, at renoveringskravene i Bygningsreglementet overholdes, når de udarbejder en BedreBolig-plan, et BedreBolig-projekt eller del-ydelser under ordningen. Kravene er beskrevet i kapitel 7 i BR10, og der findes en eksempelsamling, som giver eksempler på, hvornår renovering udløser krav om energiforbedring, 9

og hvordan disse krav overholdes. Find eksempelsamlingen for eksisterende byggeri på http:// eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/eksisterende_byggeri/0/55 4.3 Særlige obligatoriske forhold i rådgivningen Ud over at opnå godkendelse som rådgiver og levere ydelser, der lever op til kravene for BedreBolig-rådgivning, som beskrevet senere i denne vejledning, er der en række specifikke forhold, der er obligatoriske i BedreBolig-rådgivning: A. BedreBolig-beregner til at udarbejde BedreBolig-planer Til at udarbejde BedreBolig-planer er det et krav, at man anvender en særlig beregner til at generere BedreBolig-planerne. Det er et beregningsprogram, der kun kan benyttes af godkendte BedreBolig-rådgivere og er egnet til formålet ved at leve op til Energistyrelsens kravspecifikation. Der findes indtil videre kun ét tilgængeligt beregningsprogram til BedreBolig. Dette udbydes af virksomheden Energy Systems. For at få adgang til beregningsprogrammet skal man oprette sig som kunde hos virksomheden Energy Systems. Oprettelsen er gratis, men der vil være en mindre brugerbetaling, hver gang man færdiggør en BedreBolig-plan. Oprettelsen foretages her: http://www.energysystems.dk/energy10-bliv-kunde. Til formålet skal benyttes et ID og en adgangskode, virksomheden modtager pr. e-mail i forbindelse med, at Energistyrelsen godkender virksomheden som BedreBolig-rådgiver. For brug af programmet henvises der til bilag 2: Brugermanual til BedreBolig beregningsprogrammet. B. Oplysning om hvilke ydelser der er omfattet under BedreBolig BedreBolig-rådgiveren er forpligtet til at oplyse boligejeren om, hvilke af de leverede ydelser der er omfattet af BedreBolig-ordningen, og hvilke der ikke er, hvis der leveres ydelser udover de ydelser, som er omfattet af BedreBolig-ordningen. BedreBolig-rådgiveren skal endvidere oplyse boligejeren om, hvorvidt virksomheden udfører entrepriseydelser på det tekniske område, der er omfattet af ordningen med hensyn til rådgivning. Sidstnævnte vil fx være tilfældet, hvis BedreBolig-rådgiveren er ansat i en håndværksvirksomhed, som leverer tømrerydelser i forhold til klimaskærmen. C. Undersøg, om boligejeren ønsker et energimærke BedreBolig-rådgiveren er forpligtet til at afklare, om boligejeren ønsker at få et energimærke ud af 20 Den godkendte virksomhed skal oplyse boligejeren om, hvilke af de leverede ydelser, der er omfattet af godkendelsesordningen. Den godkendte virksomhed skal ligeledes oplyse boligejeren om, hvorvidt virksomheden udfører entreprise-ydelser på områder omfattet af godkendelsesordningen. 5 stk. 2 Levering af ydelser i henhold til stk. 1 (se side 5) sker på baggrund af tjeklister, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, eller tilsvarende egnede værktøjer og ved hjælp af et beregningsværktøj, der lever op til specifikationer offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside 5 stk. 1, litra a) Screening for energibesparelsesmuligheder. Dette indebærer en indledende vurdering af potentialet for energibesparelser og en afklaring af boligejerens behov, herunder om boligejeren ønsker en samlet kortlægning af energibesparelsesmulighederne i form af en energimærkning af boligen, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger 10

BedreBolig-rådgivningen. Desuden er det hensigtsmæssigt som led i rådgivningen at undersøge, om der allerede eksisterer et energimærke for ejendommen, som rådgivningen kan tage udgangspunkt i. Læs mere om koblingen mellem BedreBolig og energimærkningsordningen i boksen her på siden. D. Oplysning om, hvorvidt ydelser er forsikringsdækkede BedreBolig-rådgiveren er forpligtet til at oplyse boligejeren om, hvorvidt virksomheden har en rådgiveransvarsforsikring eller ikke. BedreBoligrådgiveren skal kunne dokumentere, at denne oplysning er givet til husejeren. 22 stk. 2 Den godkendte virksomhed skal oplyse boligejeren om, i hvilket omfang ydelser leveret under ordningen er dækket af en ansvarsforsikring. 5 stk. 2 Levering af ydelser i henhold til stk. 1 sker på baggrund af tjeklister, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, eller tilsvarende egnede værktøjer og ved hjælp af et beregningsværktøj, der lever op til specifikationer offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Kobling til energimærket BedreBolig-ordningen er ikke det samme som energimærkningsordningen. Energimærkningen mærker boligen fra A til G og benyttes primært ved handel af boliger. Den giver en fuldstændig kortlægning af boligens energimæssige tilstand samt et overblik over de samlede forslag til energiforbedrende og -besparende tiltag. Beregningerne i energimærket er baseret på et teoretisk beregnet forbrug, for at boligkøbere kan sammenligne boligers energiforbrug uanset beboernes livsstil og vaner. BedreBolig fokuserer derimod på at kortlægge mulige energimæssige forbedringer, der er relevante for præcis den givne boligejer. Der er dermed fokus på boligejernes faktiske forbrug, konkrete behov og ønsker om boligforbedringer. Et gyldigt energimærke kan danne grundlag for det arbejde, som BedreBolig-rådgiveren leverer. BedreBoligrådgiveren vil endvidere være forpligtet til at spørge boligejeren, om vedkommende ønsker at få et energimærke ud af et Bedre- Bolig-forløb eller få et eksisterende energimærke forbedret for at dokumentere husets nye energitilstand. Her vil data fra kortlægningen i BedreBolig kunne indgå. 11

4.4 Brug tjeklister og aftaleskabeloner BedreBolig-ydelserne kan leveres efter anvisningerne her i vejledningen med anvendelse af de tilhørende tjeklister og aftaleskabeloner, jf. bilagsoversigten på side 8. Der er mulighed for at udvikle egne tjeklister og skabeloner, hvor BedreBolig-rådgiveren selv tager ansvar for, at disse er fyldestgørende for at levere BedreBolig-ydelser i henhold til bekendtgørelsen. 4.5 Brug dit faglige ståsted Forskellige faggrupper i byggeriet kan blive godkendt som BedreBolig-rådgivere, der uanset faglig baggrund i øvrigt skal være i stand til at levere den samme type af rådgivning fastlagt i henhold til ordningen. Det giver boligejeren mulighed for at kombinere BedreBolig-rådgivning med de ydelser, som boligejeren derudover måtte lægge særlig vægt på fx: Boligejere med særlig fokus på arkitektoniske forhold kan med fordel vælge en BedreBoligrådgiver, der har en faglig baggrund som arkitekt. Boligejere med særlig fokus på selve udførelsen af renoveringsprojektet kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, som har faglig baggrund som udførende håndværker. Boligejere, der har særlig fokus på at opnå en rådgivning, hvor der ikke kan sås tvivl om interessesammenfald i forhold til de foreslåede energiforbedringer, kan med fordel vælge en type af BedreBolig-rådgiver, som udelukker tvivl om interessesammenfald. Energistyrelsen vil i sin markedsføring af ordningen fremhæve disse forhold, således at boligejeren har mulighed for at vælge en BedreBoligrådgiver på et oplyst grundlag. Som Bedre- Bolig-rådgiver bør man være opmærksom på dette i dialogen med boligejeren og på troværdig vis sikre en god forventningsafstemning med boligejeren. Man kan endvidere undersøge mulighederne for at indgå i samarbejde og netværk med andre BedreBolig-rådgivere, så man aktivt kan bruge de forskellige kompetencer og faglige baggrunde, der ofte vil være behov for med henblik på at sikre boligejeren en helhedsorienteret rådgivning. Boligejere med særlig fokus på at få et energimærke ud af et BedreBolig-forløb kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, der også er energikonsulent. 12

4.6 Indfaldsvinkler til dialogen I dialogen med boligejer er det blandt andet BedreBolig-rådgiverens opgave at vejlede om de mange muligheder og perspektiver, der knytter sig til overvejelserne om forbedring af boligen. De centrale spørgsmål er, hvordan boligejeren vægter disse forskellige forhold, og hvordan BedreBolig-rådgiveren kan medvirke til, at boligejers drømme, behov og forventninger kan indfries i et BedreBolig-projekt. Følgende temaer kan indgå som indfaldsvinkler til dialogen: Helhedsrenovering: Skal renovering udelukkende ske med fokus på energibesparelser, eller er der andre temaer, som optager boligejeren? Fx dagslys og indeklima. Merværdi: Hvad ønsker boligejeren at opnå ud over energibesparelser? Fx forøget brugsværdi, komfort, arkitektonisk værdi, funktionalitet og økonomisk værdi. Bekvemmelighed: Kan energirenovering være med til at forbedre huset på andre punkter og gøre livet lettere for boligejeren? Fx i form af mindre risiko for indbrud, lettere rengøring, automatik, der virker, øget tilgængelighed og færre manuelle driftsopgaver (fx at male vinduer, tømme aske ud o.l.) BedreBolig-rådgivning handler blandt andet om at kunne kortlægge husets tilstand og de faktiske behov og på det grundlag foreslå nye tiltag. Men god rådgivning handler også om, at man ikke efterlader boligejeren med åbne spørgsmål eller uafdækkede valgmuligheder, som står i vejen for, at boligejer kan føle sig afklaret og komfortabel omkring beslutningen om at iværksætte projektet. Målet er at føre boligejeren frem til en beslutning om at investere i energibesparende tiltag. Det er ikke et krav under BedreBolig at inddrage alle ovenstående forhold, men erfaringen viser, at det letter dialogen med boligejeren ikke alene at fokusere på energibesparelserne. Kommunikationsguide til dialogen Der er som bilag til vejledningen en kommunikationsguide under udarbejdelse for at give BedreBolig-rådgivere et værktøj til at arbejde målrettet med at tilrettelægge dialogen med kunderne. Der er ikke et krav om at benytte denne guide, men det anbefales at have en bevidst tilgang til dialogen med boligejeren. En god dialog mellem boligejer og rådgiver opstår, når boligejeren oplever, at kommunikationen sker på hans/hendes præmisser, og løsningen tilfører ham værdi. Eksempel på god rådgivning Det vil være hensigtsmæssigt at kortlægge og beskrive et projekt, så det klart og præcist fremgår, hvilke behov der er, og hvordan dette indgår i en estimeret pris. Hvis der fx ved loftisolering er behov for ny dampspærre, vindbrædder eller ny loftlem, stiger investeringsbehovet ganske vist, men ved at medregne det fra start i nødvendigt omfang giver BedreBolig-rådgiveren både boligejeren og vedkommendes pengeinstitut et bedre beslutningsgrundlag. Det er muligt i BedreBolig-planen at opdele en estimeret investering i to med en basisleverance loftisoleringen og nødvendige tillægsleverancer fx ny loftlem, så boligejeren i bliver opmærksom på, at der er være forskel på håndværkertilbud, der inkluderer tillægsleverancer o.l., og tilbud, der ikke gør. 13

5. Fase 1: BedreBolig-plan BedreBolig-planen udarbejdes på grundlag af de af de nedenstående ydelser, som parterne bliver enige om. Som minimum skal kravene i Energistyrelsens bekendtgørelse om BedreBolig-ordningen opfyldes. Se de grå bokse her i vejledningen. Som BedreBolig-rådgiver er man godkendt til at udføre de ydelser, der fremgår af 5 i bekendtgørelsen, som er gengivet i boksen på side 5. En aftale om BedreBolig-plan kan i henhold til bekendtgørelsen omfatte følgende del-ydelser: Screening Kortlægning Planlægning (udarbejdelse af BedreBolig-plan) FASE 1: BedreBolig-plan Screening Kortlægning Planlægning Finansiering Indledende screening af behov ved uforpligtende møde e.l. Indgåelse af aftaler om BedreBolig-plan Afklaring af ønske om energimærke efter BedreBolig-forløb Samtale med boligejer: Oplysninger om bolig, behov og afgrænsning Overordnet bygningskortlægning (besigtigelse, registrering af bygningsforhold efter behov m.v.) Beskrivelse af boligens energisparemuligheder BedreBolig-plan på basis af kortlægning, inklusive beregninger og budget Boligejers dialog med pengeinstitut Boligejers finansieringsløsning Beskrivelse af betydning for indeklima og komfort Specifik kortlægning for tiltag til BedreBolig-plan 14

Eksempel: Sådan kan fase 1 forløbe BedreBolig-rådgiver A. Andersen får en henvendelse fra familien Hansen, og der bliver truffet aftale om at udføre en uforpligtende BedreBolig-screening ved et kort møde hos boligejeren. Som resultat af mødet får Andersen solgt en aftale om at udarbejde en BedreBolig-plan, som familien Hansen kan anvende i den videre beslutningsproces. BedreBolig-rådgiveren foretager herefter en bygningskortlægning inkl. en beskrivelse af muligheder for energibesparelser og for deres betydning for indeklima og komfort. Det viser sig, at især husets første sal kan udnyttes betydeligt bedre ved dels at flytte nogle skillevægge og dels at efterisolere, så der bliver et godt og lunt indeklima. Resultatet bliver fremlagt for familien i form af et print af BedreBolig-planen, som Bedre- Bolig-rådgiveren Andersen gennemgår med familien under et besøg. Familien Hansen overvejer nu, om de vil gå videre til næste fase og iværksætte et BedreBolig-projekt. 5.1 Screening Målet med screeningen er at afdække helt overordnet, hvilke ønsker og behov boligejeren har. Der gives en indledende vurdering af potentialet for energibesparelser, og det skal i denne fase afklares, om der er ønske om at få boligen energimærket. Den første kontakt kan også opstå i kraft af boligejers reaktion på markedsføringen af BedreBolig, hvor boligejer henvises til BedreBolig.dk, som er en del af Energistyrelsens hjemmeside. Herfra kan boligejeren søge kontakt med en BedreBoligrådgiver i nærområdet via en liste over Bedre- Bolig-rådgivere. Hvis kontakten sker ad den vej, er der givetvis fra start et ønske om energirenovering. Boligejeren bliver endvidere anmodet om at give en række supplerende oplysninger, hvis kontakten sker pr. mail, herunder: Antal personer i boligen Hustype og areal Årligt energiforbrug Hvad skal forbedres: Indeklima, køkken/bad, nyt tag, osv. Hvad er der allerede lavet: Varmekilder, isolering, tag, etc. Hvordan ser boligen ud: Vedhæft billeder 15

Disse oplysninger vil BedreBolig-rådgiveren modtage pr. mail i det omfang, boligejeren giver dem via BedreBolig.dk. Mailen fra boligejeren vil yderligere indeholde et link til BBR, hvor rådgiveren kan søge yderligere oplysning om boligen. Disse informationer er relevante for den indledende screening, som danner grundlaget for at få en aftale med boligejeren om at udarbejde en BedreBolig-plan. Henvendelsen fra boligejeren kan imidlertid også komme på andre måder end via BedreBolig.dk, så i mange situationer må BedreBolig-rådgiveren selv sikre, at screeningen bliver foretaget via fx et møde med boligejeren samt indhentning af oplysninger via BBR. Til screeningen kan benyttes bilag 4: BedreBoligtjekliste til screening. Ved henvendelse fra en boligejer er det en fordel, at BedreBolig-rådgiveren kontakter boligejeren hurtigst muligt med henblik på at få indblik i opgavens type og omfang og aftale et første møde. Det anbefales, at BedreBolig-rådgiveren fremsender en bekræftelse på mødetid og -sted og samtidig gør opmærksom på, hvilke oplysninger boligejeren med fordel kan have klar til screeningsmødet for at få størst muligt udbytte af mødet. Formålet med screeningen er at skabe et grundlag for at indgå en BedreBolig-aftale, som inkluderer de ydelser, der er relevante for boligejeren, fx en kortlægning af bygningen og en efterfølgende udarbejdelse af BedreBolig-plan. De oplysninger, man opnår under screeningen, vil typisk også kunne indgå i kortlægningen for at kunne udarbejde en BedreBolig-plan. Aftalen kan udvides til også at omfatte ydelser i et BedreBolig-projekt, som udgør fase 2. Se mere herom i afsnittet om BedreBolig-projekt fra side 3. 5.2 Kortlægning I kortlægningsfasen indhentes de oplysninger, som er nødvendige for at levere dels en beskrivelse af energibesparelsesmulighederne og deres betydning for indeklima og komfort, dels data til at udarbejde en BedreBolig-plan for udvalgte områder. 16

5.2.1 Overordnet kortlægning med henblik på beskrivelse af muligheder I den overordnede kortlægning indhenter BedreBolig-rådgiveren de oplysninger, som er nødvendige for at beskrive boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens behov. Hvis der allerede eksisterer et energimærke for boligen, kan BedreBolig-rådgiveren oplagt benytte det som grundlag for at udarbejde en BedreBolig-plan. Er der ikke noget energimærke i forvejen, er der behov for, at BedreBolig-rådgiveren foretager en kortlægning af relevante bygningsdele og -installationer, alt efter hvor omfattende en rådgivningsydelse boligejeren ønsker. Kortlægningen kan fx omfatte en fysisk besigtigelse af bygningen og samtaler med boligejeren om bygningens tilstand, således at der kan udarbejdes en beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder. Der er ingen formkrav til kortlægningen, men det er et krav, at den skal afspejle de behov og ønsker, som boligejeren har givet udtryk for. Kortlægningen, inkl. en beskrivelse af boligens energisparemuligheder, skal altså afspejle den dialog, der har været mellem BedreBolig-rådgiveren og boligejeren, og den fremlægges i den form og detaljeringsgrad, som parterne er enige om. Såfremt man vil levere ydelsen Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens behov i henhold til bekendtgørelsens 5 stk. 1, litra b), kan man dokumentere opfyldelsen af denne bestemmelse ved at bruge Bilag 5: BedreBolig-tjekliste til bygningskortlægning. Denne tjekliste er således et godt værktøj til at lave en kortlægning, som afspejler boligejerens behov og ønsker. For også at levere ydelsen Beskrivelse af energibesparelsesmulighedernes betydning for komfort og indeklima i henhold til bekendtgørelsens 5 stk. 1, litra c), kan man dokumentere opfyldelsen af denne bestemmelse ved at benytte Bilag 6: Tjekliste for komfort og indeklima. Det er dog også muligt for BedreBolig-rådgiveren at anvende sit eget format for beskrivelsen, ligesom det som nævnt er muligt at udføre den på baggrund af et energimærke. Man kan desuden benytte andre værktøjer som fx energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger til at kortlægge boligens energimæssige tilstand og mulige energiforbedringer. (Find energiløsningerne på ByggeriOgEnergi.dk). Kortlægningen inkl. beskrivelsen af boligen er således leveret, når man har udfyldt de to tjeklister fra Energistyrelsen eller tilsvarende. Herefter kan BedreBolig-rådgiveren og boligejeren på baggrund af kortlægningen beslutte, hvilke tiltag boligejeren ønsker at gå videre med. Det vil være disse konkrete tiltag, der skal indgå i BedreBolig-planen. 5 stk. 1, litra b) Beskrivelse af boligens energibesparelsesmuligheder afstemt efter boligejerens behov. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i en gyldig energimærkning af boligen, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. 5 stk. 1, litra c) Beskrivelse af energibesparelsesmulighedernes betydning for komfort og indeklima. 17

Bemærk, at de tiltag, boligejeren vil gå videre med i BedreBolig-planen, skal kortlægges i henhold til energimærkningsordningen for at kunne indgå i planen og for, at der kan laves beregninger i BedreBolig-beregneren. Det vil evt. kræve en mere dybdegående kortlægning af disse tiltag. Det anbefales derfor, at BedreBolig-rådgiveren lærer BedreBolig-beregneren godt at kende, inden man begynder at arbejde med kortlægningen, så man er klar over, hvad der skal registreres for at udforme en BedreBolig-plan. Det fremgår mere uddybende af afsnittet nedenfor. 5.2.2 Specifik kortlægning for tiltag, der skal med i BedreBolig-plan Som led i den gennemførte overordnede kortlægning skal boligejeren beslutte, hvilke tiltag som man ønsker at gå videre med og dermed lade indgå i BedreBolig-planen. Disse tiltag skal registreres efterfølgende med tekniske data på energimærkningsniveau. Denne specifikke registrering hører med til det at levere en BedreBolig-plan og gælder for alle tre typer kortlægning nævnt på denne og næste side. BedreBolig-rådgiveren skal således opmåle og registre de bygningsdele og installationer, som rådgiveren efter en dialog med boligejeren finder relevante at komme med besparelsesforslag til i en BedreBolig-plan. Udvælgelsen skal ske på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte bygningsdeles og installationers potentiale for forbedring inklusive en vurdering af vedligeholdelsestilstand. Det skal kombineres med den viden, BedreBolig-rådgiveren har opnået om ejerens ønsker til fremtidig ombygning og renovering, som kan berøre de enkelte bygningsdele og installationer. Opmåling og registrering af de udvalgte bygningsdele og installationer skal ske efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende Energimærkningshåndbog for energikonsulenter. (Find den på MaerkDinBygning.dk) En BedreBolig-plan kan tage udgangspunkt i enten en kortlægning af hele boligen, en delvis kortlægning eller kortlægning af enkelte bygningsdele, afhængigt af hvilke tiltag der indgår i planen, og hvad der er aftalt med boligejer. Der er i BedreBolig-beregneren defineret tre typer af BedreBolig-planer. BedreBolig-rådgiveren skal ved fluebensmarkering i programmet angive, hvilken type der er tale om. Det gælder for alle typer kortlægninger, at data fra et evt. eksisterende energimærke kan anvendes til at lave en BedreBolig-plan. Type 1: Hele boligen En BedreBolig-plan kan basere sig på en kortlægning af hele boligen, såfremt dette er aftalt med boligejeren. Kortlægningen baserer sig på de oplysninger, rådgiveren har indhentet ved brug af bilag 5 BedreBolig-tjekliste til bygningskortlægning og den øvrige dialog med boligejeren. Ønskes der et energimærke efter renoveringen, er det nødvendigt, at BedreBolig-rådgiveren registrerer alle data på samme måde som i energimærkningsordningen, så disse data efterfølgende kan benyttes af en energimærkningskonsulent til at udforme et energimærke. Type 2: Dele af boligen Kortlægningen kan, såfremt dette er aftalt med boligejeren, være afgrænset til en del af boligen, fx førstesalen, en tilbygning eller en fløj af bygningen. 18

Den del af bygningen, der skal indgå i Bedre- Bolig-planen samt alle relevante dele af den øvrige bygning, skal kortlægges. Kortlægningen kan i dette tilfælde også basere sig på de oplysninger, rådgiveren har indhentet ved brug af bilag 5 BedreBolig-tjekliste for bygningskortlægning og den øvrige dialog med boligejeren. Type 3: Udvalgte bygningsdele Kortlægningen kan afgrænses til en eller flere enkeltstående tiltag, fx etablering af solvarme til brugsvand i forbindelse med efterisolering af tag og udskiftning af tagbelægning, såfremt dette er aftalt med boligejeren. 5.3 Planlægning og BedreBolig-planen Det tredje trin frem mod en BedreBolig-plan kaldes planlægning. Det er her BedreBolig-planen udarbejdes. BedreBolig-planen er en rapport, der viser resultaterne af kortlægningen. Her sammenfattes en konklusion og et budget, som er baseret på de aftaler, der er truffet med boligejeren om, hvilke dele af bygningen der inkluderes i BedreBolig-planen. Det samlede resultat fremlægges som del af planen i et katalog med tiltag, hvor boligejeren kan få overblik over investeringsbehovet, fordele og niveauet for potentielle energibesparelser. Desuden skal planen indeholde en tidsplan for gennemførelse, hvis boligejeren ønsker det. Energibesparelsespotentialet skal beregnes i den særlige BedreBolig-beregner, som det er obligatorisk for BedreBolig-rådgiveren at benytte, hvis man vil levere en BedreBolig-plan (læs mere i afsnit 4.2). Når alle bygningsdata og BedreBoligrådgiverens beskrivelse af forudsætninger, forslag og anbefalinger er tastet ind, kan der i beregningsprogrammet dannes en pdf-rapport, som viser den samlede BedreBolig-plan. Et eksempel på en BedreBolig-plan er vist i bilag 3. BedreBolig-rådgiveren skal altid oplyse boligejeren om vedkommendes ret til at få udleveret alle data, der ligger til grund for BedreBolig-planen. 19

5 stk. 1, litra d og e) Udarbejdelse af en plan for energirenoveringen, herunder angivelse af omkostninger og tidsplan for gennemførelse af aftalte energibesparelsestiltag. Udfyldelse af et standarddokument til bank eller andet finansieringsinstitut med relevante oplysninger fra planen for energirenovering samt en angivelse af ydet rådgivning og leverede ydelser. 21 Den godkendte virksomhed skal informere boligejeren om muligheden for at få udleveret de nødvendige data og beregninger m.v., som ligger bag beskrivelsen af energibesparelsesmuligheder og på anmodning udlevere disse til boligejeren. Såfremt boligejeren ønsker det, skal materialet udleveres i digitalt format. 17 stk. 2 Udarbejdelse af en plan for energirenoveringens igangsættelse og udfyldelse af et standarddokument til bank eller andet finansieringsinstitut, jf. 5, stk. 1, nr. 1, litra d-e, skal udarbejdes i et standardiseret format, der udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. 5.3.1 Datamæssigt udgangspunkt for BedreBolig-planen Det datamæssige udgangspunkt for at udarbejde BedreBolig-planen i det obligatoriske beregningsprogram kan enten være en standardbygning, defineret af Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, eller en komplet indtastning af hele beregningsgrundlaget for den konkrete bygning. Hvis der gøres brug af en standardbygning, skal der under oprettelsen af planen indtastes opførelsesår, boligareal, opvarmningsform og bygningstype, hvorefter beregningsprogrammet leverer et komplet sæt data for en standardbygning. En sådan standardbygning vil ikke svare præcist til den faktiske bolig, men standardbygningen er i BedreBolig som udgangspunkt et acceptabelt grundlag for en nærmere kortlægning af de tiltag, BedreBolig-rådgiveren foreslår i planen. Alle relevante bygningsdele og installationer findes i beregneren. Det datasæt, der oprettes på baggrund af standardbygningen, kan til enhver tid tilrettes af BedreBolig-rådgiveren. Dette kan gøres via de indbyggede kataloger med standardværdier og skabeloner i beregningsprogrammet eller ved manuel indtastning af de nødvendige data fx ved hjælp af tabelværdier eller datablade for bygningsdele og tekniske installationer. (Læs mere i bilag 2: Brugermanual til BedreBolig-beregneren for at få yderligere oplysninger om dette). BedreBolig-rådgiveren arbejder indenfor en tolerance for beregningerne på +/- 15 %. Dette er en tolerance, som skal kunne reproduceres, dvs., at en anden BedreBolig-rådgiver ved egen kortlægning, men ud fra samme afgrænsning og beskrivelse af forslag for den konkrete bolig, skal kunne beregne en BedreBolig-plan med en energi-besparelse, der ikke afviger mere end +/- 15 %. (Den samme tolerance benyttes i energimærkningsordningen.) Hvis kortlægningen viser, at boligen adskiller sig betydeligt fra standardbygningen, skal Bedre- Bolig-rådgiveren vurdere, i hvilket omfang det har betydning for de beregnede besparelser i BedreBolig-planen. Hvis der er forhold, som skønnes at påvirke beregningen af besparelserne i et sådant omfang, at man ikke kan holde sig inden for tolerancen på +/- 15 %, skal BedreBolig-rådgiveren ændre de relevante data, så de passer til bygningen og således, at resultatet af beregningerne holder sig inden for tolerancen på +/- 15 %. Alle foreslåede energiforbedringstiltag i BedreBolig-planen skal registreres med tekniske data på energimærkningsniveau. Det svarer i 20

praksis til det omfang, der er givet i brugerfladen i BedreBolig-beregningsprogrammet. BedreBolig-rådgiveren kan anvende de kataloger med standardværdier og skabeloner, som findes i beregningsprogrammerne til Energimærkningsordningen. 5.3.2 Indhold i BedreBolig-planen Målet med en BedreBolig-plan er at etablere et godt beslutningsgrundlag for boligejerens kommende renovering og at sikre, at der i den proces kommer fokus på muligheden for energibesparelser. En BedreBolig-plan kan kun leveres til boligejeren, hvis BedreBolig-rådgiveren bruger det til ordningen egnede beregningsprogram, som nævnt i afsnit 4.2. En BedreBolig-plan indeholder følgende afsnit: Fakta om boligen Ønsker til boligen Anbefalede energiforbedringer i prioriteret rækkefølge Andre forbedringer Forhold omkring adfærd Samlet budget Samlet konklusion BedreBolig rådgivning Det fremgår dels af brugerfladen til beregningsprogrammet og dels af selve BedreBolig-planen, hvad de forskellige afsnit indeholder, og hvilke forhold og spørgsmål rådgiveren bør få afdækket for at kunne levere en BedreBolig-plan i henhold til ordningen. Da det er hensigten, at boligejeren skal kunne tage planen med i penge- eller realkreditinstituttet og bruge den som grundlag for långivning til energirenoveringen, er det vigtigt, at planen er gennemarbejdet, korrekt udfyldt og generelt fremstår som resultatet af et professionelt og kompetent rådgivningsforløb. Med BedreBolig-planen får penge- og realkreditinstituttet sikkerhed for, at de faglige vurderinger er foretaget af en rådgiver, der er godkendt af Energistyrelsen, og at beregningerne er baseret på et godkendt grundlag. Det kan lette lånevurderingen og gøre det mere enkelt for boligejere og deres penge- eller realkreditinstitut at danne sig et overblik over den samlede økonomi i forbindelse med renoveringen. Planens budgetdel indeholder den forventede størrelse af investeringen til energirenoveringen samt den forventede årlige besparelse på varmeudgifter, hvilket samlet giver indblik i påvirkningen af boligejerens driftsøkonomi. Beregningen af boligejerens besparelsespotentiale baserer sig på den enkelte boligejers faktiske forbrug og leverer hermed et godt fundament for vurderingen af boligejerens driftsøkonomi. 21

BedreBolig-rådgiveren kan i øvrigt henvise boligejeren til Låneberegneren på Energistyrelsens hjemmeside. Låneberegneren gør det muligt for boligejeren at vurdere mulighederne for en samlet finansiering af energirenoveringstiltag, sammenholdt med energibesparelsen og afdrag over tid. 5.4 Supplerende ydelser Der er en række andre supplerende ydelser, som rådgiveren i alle tilfælde bør overveje som en del af BedreBolig-rådgivningen. Energimærke Fremskaffelse eller udarbejdelse af energimærkningsrapport. Bemærk, at det er obligatorisk, at BedreBolig-rådgivere, som nævnt i afsnit 4.2, afdækker, om boligejeren ønsker at afslutte et BedreBolig-forløb med at få udarbejdet et nyt energimærke. Lokalplan og myndighedsgodkendelse Fremskaffelse af relevante lokalplaner og servitutter for ejendommen og rådgivning om, i hvilket omfang disse påvirker mulighederne for valg af energiforsyning og forbedringer på ejendommen. Anvisning af i hvilket omfang, der er behov for myndighedsgodkendelse for at realisere BedreBolig-planen. BedreBoligrådgiveren bør i BedreBolig-planen altid gøre opmærksom på, om den påtænkte renovering vurderes at kræve undersøgelse af lokalplaner eller myndighedsgodkendelse. Tilstandsrapport Fremskaffelse af tilstandsrapport og elinstallationsrapport til ejerskifteforsikring, herunder også evt. rapporter fra ejendomsmægler eller bygningssagkyndige med anvisning af løsninger til forbedring af forhold påpeget i tilstandsrapporten. Rådgivning om rapporternes indhold, betydning og anvendelse. Termografering Udførelse af termografering og udarbejdelse af rapport med termografiske analyser. Rådgivning om radon Måling af radon-intensitet i bygningen efter anvisningerne på radonguiden.dk. Rapport med målinger og forslag til forbedringstiltag, der kan reducere radon i indeklimaet, hvis niveauet er for højt. Rådgivning om tilskudsmulighed Beregning af kwh-grundlag for BedreBoligplanens besparelser efter Energistyrelsens standardværdikatalog. Rådgivning om, hvordan boligejer kan opnå tilskud fra et energiselskab. 22

6. Fase 2: BedreBolig-projekt Når en boligejer har besluttet sig for at gennemføre et renoveringstiltag og fået sine finansieringsmuligheder afklaret, kan BedreBolig-rådgiveren tilbyde at varetage hele eller dele af projekteringen og rådgivningen omkring valg af leverandør og endelig løsning. Dette kaldes i ordningen et BedreBolig-projekt. I nogle tilfælde kan første skridt være at revidere BedreBolig-planen måske efter boligejers dialog med pengeinstitut eller myndighederne inden det endelige grundlag for byggeriet er på plads. Der kan være meget forskellige situationer og interesser omkring tilrettelæggelse af projektets byggefase. BedreBolig-rådgiveren vurderer, hvilke ydelser han vil tilbyde, og boligejer beslutter, hvilke ydelser vedkommende har behov for. Energistyrelsens skabelon for aftale om Bedre- Bolig-rådgivning kan anvendes. Aftalen afgrænser de BedreBolig-ydelser, som boligejer ønsker at knytte til BedreBolig-projektet, herunder projektering, byggeledelse, aflevering og opfølgning. En aftale om BedreBolig-projekt kan omfatte følgende BedreBolig-ydelser: FASE 2: BedreBolig-projekt Projektering Byggeledelse Aflevering Opfølgning Opgavebeskrivelse Indhentning og granskning af tilbud Projektgennemgang Byggestyring af projekt bl.a. byggemøde Energifagligt tilsyn evt. ved besigtigelse, tjek af energiløsninger og afrapportering til husejer Gennemgang af projektet med boligejeren Rette evt. fejl og mangler Instruktion i energirigtig adfærd Udlevering og gennemgang af manualer Evt. nyt energimærke Evaluering Opfølgning efter 12 måneder, herunder tjek af projektets resultater og evt. gentagelse af instruktion af energirigtig adfærd mv. Rette evt. fejl og mangler 23

6.1 Projektering Hvis der udarbejdes et egentligt projektmateriale, kan BedreBolig-rådgiveren som en del-ydelse udarbejde eller vurdere opgavebeskrivelser eller indhente og vurdere tilbud. BedreBolig-rådgiverens ydelse omfatter i den forbindelse at sørge for at inddrage krav til og erfaringer med de energiløsninger, der indgår i projektet. En nem måde at dokumentere dette på er ved at følge de anvisninger og tjeklister, som er udarbejdet i de energiløsninger, der er udviklet af Energistyrelsens Videncenter for energibesparelser i bygninger. Se mere herom i afsnit 8.1. Projektbeskrivelsen kan foreligge som del af et projekt, et udbud, et tilbud eller en myndighedsansøgning. Tjek af projektbeskrivelsen kan ske ved at anvende bilag 8: BedreBolig-tjekliste til projektgennemgang. Som alternativ kan anvendes egne tjeklister, som specifikt indgår i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Disse tjeklister skal på tilsvarende vis sikre, at opgavebeskrivelsen kommer til at leve op til relevante krav og erfaringer, er baseret på korrekte forudsætninger og omfatter egnede løsninger til de energiforbedringstiltag, der er beskrevet. En udfyldt tjekliste kan tilføjes projektet som del af kravspecifikationen overfor de udførende. Granskning af tilbud Når der foreligger et eller flere tilbud fra udførende leverandører, kan BedreBolig-rådgiveren tilbyde at gennemgå materialet og give en anbefaling til, hvilken løsning og hvilken leverandør han anser for bedst egnet. BedreBolig-rådgiverens ydelse koncentrerer sig om tilbuddets fagtekniske opfyldelse, herunder om kvalifikationer og produktkvaliteter vurderes tilstrækkelige. Ydelsen kan også omfatte en vurdering af, i hvilket omfang de tilbudte løsninger vurderes at give boligejeren den merværdi, som boligejeren ønsker og forventer med projektet fx i form af et bedre indeklima, en lunere bolig eller et indretningsmæssigt og arkitektonisk løft. Gennemgang af tilbud kan blandt andet ske med reference til følgende tjekpunkter: I hvilken grad kan leverandøren og eventuelle underleverandører dokumentere sine kvalifikationer? Er virksomheden fx: - På Energistyrelsens Håndværkerliste - Uddannet energivejleder - Godkendt BedreBolig-virksomhed - Med i garantiordning fx Dansk Byggeris Byg Garantiordning, TEKNIQ s Garantiordning eller VPO Garanti - Godkendt i relevante kvalitetssikrings- og godkendelsesordninger, fx VE-godkendelsesordningen, kvalitetssikringsordningen for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg (KSO) og Varmepumpe ordningen (VPO) - Andre relevante forhold 24

Er alle ydelser fyldestgørende specificeret med hensyn til kvalitet og dokumentation af ydelser og produkter? Herunder fx: - Entydig angivelse af, hvilke typer produkter der leveres (fx ikke kun isoleringstykkelse, men også lambda-værdi for den valgte isolering) - Angivelse af energi-deklarationer efter energimærkningsordning og ECO-direktiv for produkter, hvor der er krav om det - Andre relevante forhold Er den tilbudte løsning i overensstemmelse med de ideer, behov og interesser, som boligejer har givet udtryk for? Fx kan BedreBoligrådgiveren sikre dette ved at: - Sammenligne løsningen med de udsagn, boligejer har givet udtryk for i en evt. forudgående screening og kortlægning (BedreBolig-plan aftale) - Udføre et kort interview med boligejer ud fra bilag 4: BedreBolig-tjekliste til screening, der også kan anvendes i den indledende afklaringsfase. - Vurdere funktionalitet og påvirkning af komfort, vedligehold og andre former for merværdi, som må antages at have bolig ejerens interesse Er der gjort rede for, hvilket aftalegrundlag der skal gøres gældende, og hvilke forsikringer henholdsvis boligejer og leverandør har brug for? Byggetilladelse Myndighedsbehandling kan ved særlige forhold være relevant i forbindelse med et BedreBoligprojekt. De centrale spørgsmål at tage udgangspunkt i er: Er der servitutter på ejendommen eller krav i lokalplanen for området, som kan have indflydelse på, hvilke energiløsninger der er mulighed for at realisere? Forhandling med udførende Dialogen med de leverandører og entreprenører, der har afgivet tilbud, antages som udgangspunkt at være baseret på sædvanligt gældende kontraktformer. BedreBolig-rådgiverens ydelser kan blandt andet omfatte: Anbefaling af den af de gældende kontraktformer, der er bedst egnet i forhold til omfang, kompleksitet og risikoprofil for projektet: Totalentreprise, hovedentreprise, konsortium e.l. Vejledning og anbefaling omkring forsikringsmæssige forhold knyttet til leverancerne. Vejledning og anbefaling af konkret metode for tilrettelæggelse af leverancerne, herunder omfang og hyppighed af byggemøder og energifagligt tilsyn. Vurdering af og vejledning om betydningen af, at projektet er fyldestgørende i forhold til boligejeres behov og den merværdi, boligejer forventer at få ud af projektet. Fokus på, at man undervejs ikke giver køb på de fordele, boligejeren forventer (fx ved at vælge billigere produkter med lavere isoleringsevne end forudsat). Vejledning om anbefaling af konkret procedure for håndtering af evt. ekstraarbejder, herunder en præcisering, at ændringer og tilføjelser bør vurderes i et helhedsperspektiv. Har byggeriet et omfang og en karakter, hvor der skal afleveres et projekt til myndighederne for byggetilladelse? 25