HD (R) 3. Semester - Aarhus Universitet Indregning af omsætning Regnskabsmæssige konsekvenser ved den nye IFRS 15 Forfatter: Katarina Vandbæk Studienummer.: KV92711 Vejleder: Claus Holm Fag: Eksternt regnskab Afleveringsdato: 26. november 2014 Antal tegn inkl. Mellemrum: 130.649 tegn
Indholdsfortegnelse 0. Executive summary... 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 2 2.1 Baggrund for valg af problemformulering... 2 2.2 Problemstilling... 3 2.2.1 Uddybning af undersøgelsesspørgsmål... 4 2.3 Afgrænsning... 5 2.4 Design og metode... 6 2.4.1 Opgavens struktur... 7 2.4.2 Dataindsamling... 9 2.4.3 Anvendte kilder samt kildekritik... 10 2.4.4 Definition af begreber... 11 3. Indregning af omsætning... 11 3.1 Indledning til indregning af omsætning... 11 3.1.1 Indregning af omsætning jf. nuværende standarder... 12 3.1.1.1 Trin 1 - Identifikation af transaktioner... 12 3.1.1.1.1 IAS 18 definition/identifikation... 13 3.1.1.1.2 IAS 11 definition/identifikation... 14 3.1.1.1.3 Separate transaktioner... 16 3.1.1.2 Trin 2 Fordeling af vederlag... 18 3.1.1.3 Trin 3 Indregning af omsætning... 19 3.1.1.3.1 Indregning af omsætning jf. IAS 18... 19 3.1.1.3.2 Indregning af omsætning jf. IAS 11... 21 3.1.2 Måling af omsætning jf. nuværende standarder... 23 3.1.2.1 Måling ved anvendelse af IAS 18... 23 3.1.2.2 Måling ved anvendelse af IAS 11... 24 3.1.3 Oplysningskrav og præsentation jf. nuværende standarder... 25 3.1.3.1 Oplysningskrav og præsentation ifølge IAS 18... 25 3.1.3.2 Oplysningskrav og præsentation ifølge IAS 11... 26 3.1.4 Indregning af omsætning jf. IFRS 15... 27 3.1.3.1 Generelle forudsætninger i IFRS 15... 27 3.1.3.2 Trin 1 Aftalen med kunden identificeres... 29 3.1.3.3 Trin 2 Leveringsforpligtelserne i aftalen identificeres... 31 3.1.3.4 Trin 3 Transaktionsprisen (vederlaget) opgøres... 33 3.1.3.5 Trin 4 Transaktionsprisen (vederlaget) fordeles på leveringsforpligtelserne i aftalen.. 35 3.1.3.6 Trin 5 Omsætningen indregnes når eller i takt med at virksomheden har opfyldt leveringsforpligtelserne... 36 3.1.5 Måling af omsætning jf. IFRS 15... 38 3.1.6 Oplysningskrav og præsentation jf. IFRS 15... 39 4. Sammenligning af nuværende standarder og IFRS 15... 40 4.1 Sammenligning af trin 1 jf. nuværende standarder og trin 1 i IFRS 15... 41 4.2 Sammenligning af trin 2 jf. nuværende standarder og trin 2, 3 og 4 i IFRS 15... 42 4.3 Sammenligning af trin 3 jf. nuværende standarder og trin 5 i IFRS 15... 44 4.4 Sammenligning af måling jf. nuværende standarder og IFRS 15... 44 4.5 Sammenligning af oplysningskrav jf. nuværende standarder og IFRS 15... 45 4.6 Delkonklusion... 46 5. Problemstillinger ved standarderne... 46 5.1 Problemstillinger ved IAS 18 og IAS 11... 47 5.1.1 To indregningskriterier... 47 5.1.1 Manglende vejledning ved salg af flere varer eller tjenesteydelser... 49
5.1.3 Inkonsistens mellem de nuværende standarder og begrebsrammen... 49 5.1.4 Sammenlignelighed med US GAAP... 50 5.2 Problemstillinger ved implementeringen af IFRS 15... 50 5.2.1 Afhjælper IFRS 15 problemstillingerne i de nuværende standarder?... 52 5.2.1.1 To indregningskriterier... 52 5.2.1.2 Manglende vejledning ved salg af flere varer eller tjenesteydelser... 53 5.2.1.3 Inkonsistens mellem de nuværende standarder og begrebsrammen... 53 5.2.1.4 Sammenlignelighed med US GAAP... 53 5.3 Delkonklusion... 54 6. Brancher der primært bliver påvirket af IFRS 15... 55 7. Konklusion... 57 8. Perspektivering... 62 9. Litteraturliste... 64 9.1 Love og standarder... 64 9.2 Bøger... 64 9.3 Publikationer, hjemmesider og artikler... 64 Bilag 1 Indregningskriterier... 67 Bilag 2 Fremgangsmåde ved nuværende standarder... 68
0. Executive summary A company's revenue is often used as an indicator of how the company has performed during the financial year, and whether the operation of the company during the year has been able to bear the associated costs. Revenue is also used in parts of the company's key figures, as presented in the financial statements. The financial statement users often use revenue and the key figures to assess the development of the company, and to compare the company with other companies in the same industry. Today there are several different rules and standards for how a company should recognize revenue. The recognition depends on which accounting standards the company is reporting under. In Denmark the businesses typically report under ÅRL, IFRS or US GAAP. According to IFRS there are two different standards the companies can apply, IAS 18 and IAS 11. The company s choice of which standard to apply, depend on which type of revenue the company wants to recognize. IAS 18 is used for sales of goods and services, where the revenue recognition lies when the risk and benefits are transferred to the customers. IAS 11 is used for construction contracts, where the revenue recognition is related to finishing the construction over time. Sometimes IAS 11 is used for recognition of sales of services if the sales of services meet the requirements according to IAS 11. The possibility to choose between two different standards sometimes creates complexity when comparing companies in the same industry, because the companies are allowed to recognize the revenue differently. Since 2002, IASB and FASB have worked together to develop a new standard regarding revenue recognition. This standard should allow the financial statement users to compare the financial statements across IFRS and US GAAP, as well as address some of the issues in the two current standards, IAS 18 and IAS 11. At the end of May 2014, IASB and FASB issued a new standard for revenue recognition, IFRS 15 "Revenue from contracts' with customers". The new standard includes a 5-step model which the companies must follow when recognizing revenue. This thesis will therefore address the subject of revenue and the new IFRS 15.
The issue in this thesis The main question in this thesis is the following: What are the accounting consequences of the implementation of IFRS 15 for companies reporting under IFRS? The main question will be answered by answering these underlying questions: 1. What similarities and differences are there between the new IFRS standard and the current standards? 2. Which issues are related to revenue recognition in accordance with current standards and which issues will be related to in the implementation of the new IFRS standard? 3. Will IFRS 15 remedy the issues according to revenue recognition under the current standards, and what other improvements have been made in the new standard? 4. Which industries will primarily be affected by the new standard, IFRS 15, and how will they be affected? Method for answering the main question In order to answer the main question, the thesis will first of all describe the contents of IAS 11 and IAS 18. Next the contents of IFRS 15 will be described. The description of the standards is important as it forms the basis of understanding this thesis. After the descriptions of the contents in the standards, a comparison of these will be made to identify similarities and differences between the current standards and the new standard. Since IFRS 15 was created to clear some of the issues that are related to the current standards, the next part of this thesis is to analyze the issues related to the revenue recognition in the current standards. Hereafter, the issues related to the implementation of IFRS 15 will be analyzed, as it is expected that there will be some issues regarding the implementation. Further to the questions above, it will be analyzed and assessed whether IFRS 15 eliminates the issues regarding to IAS 11 and IAS 18. After describing the standards and analyzing the issues regarding the current standards and the issues regarding the implementation of IFRS 15, it will be analyzed and as-
sessed which industries that will primarily be affected by the 5-step model in IFRS 15. In addition to this, the thesis will look at how these industries will be affected. Conclusion on the main question The conclusion will be based on the underlying questions, stated above. 1. What similarities and differences are there between the new IFRS standard and the current standards? Fundamentally there is a difference between the current standard and IFRS 15, regarding the steps used when recognizing the revenue. The current standards follows a 3-step model, where IFRS 15 follows a 5-step model. The steps in the individual recognition models are not entirely identical. The primary difference is that the companies complying with IFRS 15 must identify performance obligations in the agreements and only recognize revenue when these performance obligations are met. That is, when the control is transferred to the customer. In the current standards, the entity does not identify the separate performance obligations in the agreements, and the revenue is recognized when the risks and benefits are transferred to the customer. 2. Which issues are related to revenue recognition in accordance with current standards and which issues will be related to in the implementation of the new IFRS standard? The issues regarding IAS 18 and IAS 11 are first of all that there is a big difference between the two standards. This has led to that the comparison of the financial statements is not possible, even when the companies are in the same industry. Besides that, the current standards are not particularly specified and give a bad description of how companies should handle contracts involving multiple elements, and whether these must be considered together or separately. Another issue is the inconsistency between the definition of revenue in accordance with IAS 18 and the conceptual framework. Another fundamental problem which has led to a new standard is the lack of comparability between IFRS and US GAAP. An issue regarding the implementation of IFRS 15 is that the companies need to prepare the employees engaged in sales for the changes in the new standard. In addition, the
companies need to check whether their processes and controls are updated to handle the changes in the new standard. As there is now only one standard, the companies need to decide whether the revenue recognition should be current or at one particular time. Generally it is important that companies are familiar with the new standard, so that they are prepared for the changes that will come regarding IFRS 15. It is recommended that companies are already starting to familiarize themselves with the standard, so they are prepared when it has to be implemented in 2017. 3. Will IFRS 15 remedy the issues according to revenue recognition under the current standards, and what other improvements have been made in the new standard? IFRS 15 has eliminated many of the issues according to the current standards, which primarily has been the purpose of the new standard, IFRS 15. There are no longer two standards that companies can apply and comparability of the financial statements is now possible. IFRS 15 is considerably more specific in many ways, including how the companies should deal with separate performance obligations. There is no longer inconsistency between the current standard, IAS 18, and the conceptual framework, and it is now possible to compare financial statements across IFRS and US GAAP, as the standards according to IFRS and US GAAP are now the same. 4. Which industries will primarily be affected by the new standard, IFRS 15, and how will they be affected? Basically, all industries will be affected by the new standard. In the 5-step model in IFRS 15, most industries are affected in step 2 and step 4. The reason for this is that it is in these steps, the main differences between the current standards and IFRS 15 is. In these steps, the companies in the different industries identify the separate performance obligations in the agreements, and the distribution of the transaction price to the identified performance obligations is made. These steps are not a part of the current standards, which is why the industries is affected in these steps.
1. Indledning En virksomheds omsætning bruges ofte som indikator for, hvordan virksomheden har klaret sig i regnskabsåret, og om driften af virksomheden i årets løb har kunnet bære de tilhørende omkostninger i året. Derudover kan omsætningen bruges til at sige noget om udviklingen i virksomheden. Virksomhedens omsætning er altså en vigtig indikator 1, specielt for virksomhedens omverden, som netop bruger denne til at vurdere driften og udviklingen. Dette er både særskilt for virksomheden og i forhold til andre virksomheder i samme branche. Omsætning indgår tilmed i en del af de nøgletal, som virksomhederne præsenterer i deres årsrapporter, og som igen er en indikation på, hvordan virksomhederne klarer sig og har klaret sig i forhold til tidligere år. I dag findes der flere forskellige regler og standarder for, hvordan en virksomheds indregning og måling af omsætningen skal være. Reglerne og standarderne er afhængig af, hvilke regnskabsstandarder virksomheden aflægger regnskab efter. De mest kendte standarder, som virksomhederne i Danmark aflægger regnskab efter, er IFRS, US GAAP og ÅRL 2, og virksomhederne vil dermed skulle behandle omsætningen i henhold til regelsættet i enten IFRS, US GAAP eller ÅRL. I november 2011 blev der udsendt et udkast til en ny IFRS standard vedrørende omsætning, Exposure Draft 2011/6 (ED/2011/6), som var et resultat af flere års samarbejde mellem IASB (International Accounting Standards Board) og FASB (Financial Accounting Standards Board), også kendt som ansvarshaver for US GAAP. Samarbejdet mellem IASB og FASB vedrørende en ny standard startede allerede i 2002. Den væsentligste grund til udarbejdelsen af udkastet til en ny standard vedrørende omsætning var, at de forskellige regelsæt i IFRS og US GAAP gjorde det svært at sammenligne regnskaber, selvom virksomhederne var i den samme branche og egentlig næsten identiske. Dermed skulle en ny standard muliggøre, at man i højere grad kunne sammenligne regnskaber, der aflægges efter henholdsvis IFRS og US GAAP. Ultimo maj 2014 udsendte IASB en endelig udgave af standarden, som fik navnet IFRS 15 Revenue from 1 FASB: Revenue Recognition (http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/bridgepage&cid=1351027207987) 2 Der henvises til Definition af begreber afsnit 2.4.3 Side 1 af 68
contracts with customers. IFRS 15 dækker de nuværende standarder IAS 18 og IAS 11, samt fortolkningsbilagene IFRIC 13, 15, 18 og SIC 31. Den nye standard er som sagt et længere samarbejde mellem IASB og FASB, hvis ønske har været at udarbejde en fælles standard, som gør det muligt for regnskabsaflæggere, inden for den samme branche og regnskabsbrugere, at sammenligne regnskaber, selvom de aflægges efter henholdsvis IFRS og US GAAP 3. De ændringer, den nye IFRS 15 har i forhold til tidligere standarder, må forventes at medføre, at implementering af denne nye standard vil give visse komplikationer for virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS. Virksomhederne er nødt til at indrette deres indregningskriterier efter den nye standard. Dette formodes at give visse virksomheder noget ekstra arbejde i forbindelse med implementeringen af den nye standard og ændringerne, i forhold til de indregningskriterier de følger på nuværende tidspunkt. 2. Problemformulering 2.1 Baggrund for valg af problemformulering Som nævnt indledningsvis er en virksomheds omsætning en af de vigtigste indikatorer til at afspejle en virksomheds drift og udvikling. Omsætningen er også ofte det, regnskabsbrugerne og investorerne kigger på, når de skal vurdere virksomheden generelt, men også op imod andre virksomheder i samme branche. I mit daglige arbejde som revisor, hvor jeg beskæftiger mig med større kunder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i IFRS, finder jeg ændringerne i den nye IFRS 15 interessant og yderst relevant. Nogle af de virksomheder, som jeg er revisor for, vil blive berørt af ændringerne, hvorfor jeg har en faglig interesse i at kende til de ændringer, som standarden medfører, både teoretisk men også praksis. Dermed vil jeg være klædt bedre på til at kunne hjælpe mine kunder, når IFRS 15 træder i kraft samt i deres forberedelsesfase, som sådan en ændring kræver. 3 IFRS Press Release IASB and FASB issue converged standard on revenue recognition Side 2 af 68
2.2 Problemstilling Jævnføre ovenstående indledning, blev der ultimo maj 2014 udsendt en ny IFRS standard vedrørende indregning af omsætning. Den nye IFRS 15 træder i kraft fra januar 2017, og i den forbindelse forventes der at være nogle komplikationer for virksomheder, som aflægger regnskab efter IFRS. Virksomhederne kan i dag vælge mellem to indregningsmetoder/kriterier 4, når de skal indregne omsætning, nemlig fakturering eller produktion. Faktureringskriteriet bygger på at virksomheden får indtægter fra varesalg, og disse indtægter indregnes i forbindelse med levering af varen 5. Ifølge produktionsmetoden får virksomheden indtægter fra levering af tjenesteydelser, som indregnes når ydelsen er udført og ud fra en opgørelse af færdiggørelsesgraden og den samlede avance ved ydelsen 6. Denne afhandlings hovedformål er dermed at synliggøre de eventuelle problemstillinger, der forventes at være for virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS ved implementering af den nye IFRS 15 standard. Ud fra ovenstående formuleres hovedspørgsmålet således: Hvad er de regnskabsmæssige konsekvenser ved implementering af IFRS 15 for virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS? For at kunne besvare hovedspørgsmålet formuleres nedenstående undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke ligheder og forskelle er der på den nye IFRS standard og de nuværende standarder? 2. Hvilke problemstillinger har virksomhederne i forbindelse med indregning af omsætning i henhold til de nuværende standarder, og hvilke problemstillinger får virksomhederne i forbindelse med implementering af den nye IFRS standard? 4 PwC Regnskabshåndbog 2014 side 295 5 Bilag 1 Indregningskriterier ved faktureringsprincippet/kriteriet 6 Bilag 1 Indregningskriterier ved produktionsmetoden/kriteriet Side 3 af 68
3. Tager IFRS 15 hensyn til de nuværende problemstillinger ved indregning af omsætning ifølge de nuværende standarder, og hvilke andre forbedringer er der i den nye standard? 4. Hvilke brancher vil primært blive påvirket af den nye standard, IFRS 15, og hvordan påvirkes de? Det er vigtigt at forstå essensen af hovedspørgsmålets brug af regnskabsmæssige konsekvenser. Med konsekvenser menes her, hvilke implikationer virksomhederne kommer til at have i forbindelse med implementeringen af standarden, samt hvilke brancher der primært vil blive påvirker af den nye standard. Der vil i forbindelse med besvarelsen af underspørgsmålene ikke som sådan blive set på hvilke implikationer og konsekvenser den nye standard har for resultatopgørelsen, balancen og noterne i virksomhedernes regnskab, men mere hvordan virksomhederne skal forholde sig til den nye standard. 2.2.1 Uddybning af undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål 1 skal være med til at give en bedre forståelse af IAS 18, IAS 11 og IFRS 15. Baggrunden for besvarelsen af dette spørgsmål er en teoretisk beskrivelse af de enkelte standarder, som opsummeres i en endelig besvarelse af spørgsmålet omkring hvilke ligheder og forskelle der er mellem de nuværende standarder og den nye standard. Dette spørgsmål er medtaget i afhandlingen for at give en baggrundsviden, som vil blive anvendt i de efterfølgende undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmål 2 er medtaget i afhandlingen for at give en forståelse af de problemstillinger, som virksomhederne oplever ved de nuværende standarder, og hvilke problemstillinger de vil komme til at stå overfor ved implementeringen af den nye standard. Analysen af problemstillingerne vil være med til at besvare efterfølgende underspørgsmål. I undersøgelsesspørgsmål 3 vil der blive set på, om de analyserede problemstillinger i forgående undersøgelsesspørgsmål bliver afhjulpet i IFRS 15. Der vil derudover blive analyseret, om der er yderligere forbedringer i forhold til de nuværende standarder. Side 4 af 68
I undersøgelsesspørgsmål 4 vil det blive analyseret og vurderet hvilke brancher, der primært kommer til at blive påvirket af den nye standard. Besvarelsen af ovenstående undersøgelsesspørgsmål vil ligge til grund for besvarelsen af hovedspørgsmålet i konklusionen, om hvilke regnskabsmæssige konsekvenser den nye standard giver for de virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS. Der vil, som skrevet i afsnit 2.2, ikke blive set på konsekvenserne for virksomhedernes resultatopgørelse, balance og noter, men mere hvordan den nye standard vil påvirke virksomhederne, og hvilke ændringer der er til de eksisterende standarder. 2.3 Afgrænsning Grundet afhandlingens emne, samt den tidsmæssige begrænsning og omfang, er det nødvendigt at lave nogle afgræsninger af afhandlingens emne. Afgræsningen af afhandlingen er med til at give en mere dybdegående og fokuseret besvarelse af hovedspørgsmålet. Da det er valgt at se på indregning af omsætningen i forbindelse med de internationale standarder, er det besluttet at undlade at inddrage reglerne omkring indregning af omsætning i henhold til Årsregnskabsloven. Selvom ændringerne i de internationale standarder vedrørende omsætning vil have betydning for Årsregnskabsloven, er det besluttet at afgrænse opgaven til kun at omhandle de internationale standarder. Derudover er opgaven afgrænset til kun at omhandle de to IAS standarder, hhv. IAS 11 og IAS 18, og dermed afgrænses afhandlingen for at gå i dybden med fortolkningsbilagene IFRIC 13, 15, 18 og SIC-31. Fortolkningsbilagene vil dog blive inddraget i afhandlingen i de tilfælde, hvor det bliver nødvendigt for den teoretiske forståelse. Da den endelige standard, IFRS 15, er blevet udsendt af IASB, er det besluttet ikke at inddrage eller forklare det første udkast, Exposure Draft 2011/6, som IASB udsendte i 2011. Dette skyldes, at da den endelige standard er udsendt, vurderes det ikke relevant, at se tilbage på det første udkast. Side 5 af 68
Afhandlingen afgrænses endvidere fra at gå i dybden med de nuværende regler for indregning af omsætning i henhold til US GAAP, da opgaven tager udgangspunkt i de internationale standarder efter IFRS. Da IFRS 15 fremkommer af et samarbejde mellem IASB og FASB om en ny omsætningsstandard, er der ikke længere forskel på regelsættet 7 mellem IFRS og US GAAP i henhold til, hvordan virksomhederne skal indregne og behandle omsætning. Ved analysen af problemstillingerne ved de nuværende IFRS standarder, vil den nuværende standard i henhold til US GAAP dog blive nævnt, da disse forskelle er en væsentlig grund til, at der er lavet en ny standard. Afhandlingen vil tilmed blive afgrænset fra at omhandle standardernes behandling af renter, royalty og udbytte. Dette skyldes at IFRS 15 ikke længere omfatter bestemmelser i forhold til renter og udbytte, hvorfor det ikke vurderes relevant for opgaven. Renter, royalty og udbytte vil dog blive nævnt i forbindelse med definitionen/identifikationen af omsætning i henhold til IAS 18. 2.4 Design og metode Undersøgelsesformålet for at besvare hovedspørgsmålet vil være problemidentificerende, også kaldt eksplorativ undersøgelse 8. Afhandlingens formål er at identificere og diskuterer de regnskabsmæssige konsekvenser, der kan opstå i forbindelse med implementeringen af IFRS 15 for virksomheder, der aflægger regnskab efter regelsættet i IFRS. Da der er tale om en eksplorativ undersøgelse, vil afhandlingen indledningsvis indeholde en teoretisk beskrivelse af standarderne, som vil ligge til grund for den problemidentificerende del, analyse- og vurderingsdelen, senere i afhandlingen. Undersøgelsesdesignet i afhandlingen vil være en form for øjebliksbillede og vil dermed minde om et statisk studie. Da afhandlingen koncentrerer sig om hvilke problemstillinger, der er ved indregning af omsætning i dag og hvilke problemstillinger, der forventes at være for virksomhederne ved implementering af den nye standard, er der ikke tale om 7 FASB: Revenue Recognition (http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/bridgepage&cid=1351027207987) 8 Ib Andersen, Den SkinbarligeVirkelighed side 22 Side 6 af 68
et studie over tid, og der vil dermed ikke indgå et dynamisk studie. Fravalget af det dynamiske studie skyldes, at offentliggørelsen af standarden er forholdsvis ny, og der er dermed ikke mange virksomheder, der allerede har oplevet de problemstillinger implementeringen af den nye standard vil medføre. Desuden træder IFRS 15 først i kraft pr. 1. januar 2017. 2.4.1 Opgavens struktur I dette afsnit vil strukturen i opgaven blive gennemgået. Som det fremgår af nedenstående illustration, figur 1, af strukturopdelingen, vil afhandlingen bestå af 7 hovedafsnit. Figur 1, Afhandlingens struktur, egen tilvirkning Side 7 af 68
Det første afsnit vil bestå af en indledning til opgaven. Indledningen vil ligge til grund for problemidentifikationen, som vil være baggrunden for valget af problemformulering i efterfølgende afsnit. Det andet afsnit vil først og fremmest bestå af beskrivelse af baggrunden for valg af problemformuleringen. Herudover vil den bestå af en beskrivende gennemgang af problemformulering, afgrænsning i forhold til opgaven samt det anvendte design og metode. Tredje afsnit, som vil være indledningen og baggrunden for 4 afsnit, vil bestå af en teoretisk gennemgang af de nuværende internationale standarder, IAS 11 og IAS 18, samt en teoretisk gennemgang og beskrivelse af den nye standard, IFRS 15. Der vil i afsnit 4 blive lavet en analytisk opsummering af de i afsnit 3 beskrevne teorier, som vil bestå af en sammenligning af de nuværende standarder og IFRS 15. Dette afsnit vil besvare opgavens undersøgelsesspørgsmål 1 omkring sammenhænge og forskelle mellem de nuværende standarder og den nye IFRS 15 standard. Afsnit 5 vil bestå af en analytisk og vurderende gennemgang af de problemstillinger, der er i forbindelse med indregningen af omsætningen i henhold til de nuværende standarder, sammenholdt med de problemstillinger, som virksomhederne vil støde ind i ved implementering af den nye standard, IFRS 15. Denne analytiske og vurderende gennemgang vil være på baggrund af den teoretiske gennemgang i afsnit 1. Herudover vil der i dette afsnit blive kigget på, om IFRS 15 tager hensyn til problemstillingerne i de nuværende standarder. I dette afsnit vil undersøgelsesspørgsmål 2 og 3 blive dækket. Afsnit 6 vil omhandle en vurdering af hvilke virksomheder, der primært bliver berørt af de komplikationer, der er ved den nye IFRS 15. Afsnit 6 vil besvare undersøgelsesspørgsmål 4. Side 8 af 68
Afsnit 7 vil bestå af konklusionen på opgaven, og hovedspørgsmålet vil her blive besvaret. Der vil ikke blive inddraget nogen punkter eller forhold, som ikke allerede er behandlet i de foregående afsnit. Der vil i afsnit 8 blive lavet en perspektivering af afhandlingens emne. 2.4.2 Dataindsamling Besvarelsen af underspørgsmålene, og dermed afhandlingens hovedspørgsmål, vil som udgangspunkt bygge på indsamling af sekundære data. Begrundelsen for dette valg er, at opgaven bygger på et mere teoretisk grundlag, hvorfor primære data ikke vil være nær så relevante som sekundære. Man kunne overveje at udsende spørgeskemaer til virksomhederne for at få indblik i virksomhedernes holdninger og forventninger til implementeringen af IFRS 15. Dette er dog fravalgt. Fravalget af dette skyldes, at de ressourcer, som vurderes at skulle anvendes ved udsendelse af spørgeskemaer samt opfølgningen på disse, vurderes at være for store i forhold til outputtet. Derudover træder IFRS 15 først i kraft i 2017, hvorfor de fleste virksomheder endnu ikke har oplevet nogle problemstillinger med den nye standard. Et andet grundlag for ikke at udsende spørgeskemaer er, at der ses på, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser den nye standard vil have generelt, og dermed ikke direkte møntet på en bestemt branche. De sekundære data vil primært være i form af kvalitative data som f.eks. udgivelser og publikationer fra revisionsfirmaer vedrørende den nye IFRS 15 vedrørende årsrapporter, IFRS generelt og vedrørende indregning af omsætningen. De sekundære data vil derudover bestå af regnskabsstandarder udsendt af IASB. Ved anvendelse af udgivelser og publikationer fra revisionsfirmaer samt IASB, vil der suppleres med læsning i de underliggende standarder for at kontrollere og sikre, at de er fortolket på en hensigtsmæssig og korrekt måde. Revisionsfirmaerne vurderes at være troværdige kilder, da det er firmaer, der til dagligt beskæftiger sig med området, og som har specialister/eksperter på netop disse områder. Side 9 af 68
2.4.3 Anvendte kilder samt kildekritik De kilder, der vil blive anvendt i afhandlingen, afhænger af hvilket underspørgsmål, der skal behandles. Ved anvendelse af sekundære data er det vigtigt at vurdere validteten og reliabiliteten i dataene. I tredje afsnit, vedrørende gennemgangen og beskrivelsen af de nuværende standarder IAS 18 og IAS 11, samt gennemgangen og beskrivelsen af den nye standard, IFRS 15, vil der primært blive brugt kilder i form af love og regnskabsstandarder fra IASB, da der er en mere teoretisk tilgang til dette afsnit. Disse kilder vurderes at være pålidelige og relevante, da de er skrevet af en anerkendt organisation, hvilket også medfører, at reliabiliteten vurderes at være høj. Der vil i dette afsnit også blive inddraget andre sekundære kilder i form af udgivelser fra revisionsfirmaer og IASB, som udsendte IFRS 15 ultimo maj 2014. Validiteten af regnskabsstandarderne vurderes at være relevante i forhold til den grundlæggende forståelse af indregningskriterierne, og dermed vurderingen og analysen af sammenhængene og problemstillingerne. Publikationerne fra revisionsfirmaerne vurderes ligeledes at være relevante og gyldige, da det vurderes, at revisionsfirmaerne har ansatte med høj faglig viden og ekspertise til at kunne fortolke standarderne hensigtsmæssigt. I afsnit 5, vedrørende analysen af de problemstillinger, der er ved de nuværende standarder, samt hvilke problemstillinger virksomhederne forventes at støde ind i ved implementering af den nye IFRS 15 standard, vil der primært blive anvendt kilder i form af udgivelser og artikler fra revisionsfirmer samt IASB. Der vil her være fokus på at forholde sig kritisk til kilderne, da disse kilder vurderes at være subjektive og derfor kan være holdningsbestemte og dermed ikke førstehåndskilder som standarderne, der bliver anvendt i forgående afsnit. Disse kilder vil også blive anvendt i afsnit 6 vedrørende vurdering af hvilke virksomheder, der primært bliver berørt af den nye IFRS 15. Validiteten af opgaven vurderes at være høj, grundet de anvendte kilder. Dette skyldes, at de anvendte kilder er fra virksomheder, der har en vis ekspertise inden for området. Side 10 af 68
Desuden vil de anvendte kilder fra revisionsfirmaerne og lignende blive understøttet af de regler og standarder, som er blevet udarbejdet af IASB. 2.4.4 Definition af begreber Der vil i opgaven blive anvendt nogle begreber og forkortelser, hvorfor det er vigtigt at definerer disse, så fejltolkninger og misforståelser undgås. Nedenfor er listet de forkortelser og begreber, som opgaven vil indeholde: ÅRL IASB FASB US GAAP IAS IFRS IFRIC SIC IASC Begrebsramme Årsregnskabsloven International Accounting Standards Board Financial Accounting Standards Board United States Generally Accepted Accounting Principles International Accounting Standards International Financial Report Standards International Financial Reporting Interpretations Committee Standard Interpretations Committee International Accounting Standards Committee IASC s begrebsramme (Conceptual Framework) IFRS 15 anvender performance obligations som et udtryk for virksomhedens leveringsforpligtelser. Afhandlingen vil referere til performance obligations ved brug af udtrykket leveringsforpligtelser. Når der henvises til regnskabsstandarder og eventuelle afsnit herunder, vil henvisningen fx se således ud: IAS 18.1. Dette er en henvisning til den internationale standard IAS nr. 18, som vedrører omsætningen, og herunder afsnit 1 i standarden. 3. Indregning af omsætning 3.1 Indledning til indregning af omsætning I dette afsnit vil de nuværende regler og standarder for indregning af omsætning blive gennemgået og beskrevet. Der vil tilmed være et afsnit om måling i henhold til de to standarder, IAS 18 og IAS 11. Efterfølgende vil den nye IFRS 15 standard blive gen- Side 11 af 68
nemgået og beskrevet. Efter gennemgangen af hvordan indregningskriterierne er i henhold til IFRS 15, vil der tilmed være et afsnit om måling i henhold til denne standard. Der vil herudover, efter gennemgangen af indregning og måling af de nuværende standarder og IFRS 15, blive gennemgået hvilke oplysningskrav, der er, både i IAS 18 og IAS 11 samt i IFRS 15. Ud fra gennemgangen og beskrivelserne af de nuværende standarder og IFRS 15, vil der som svar på underspørgsmål 1 blive lavet en sammenligning af standarderne i afsnit 4. Afsnit 3 vil herudover ligge til grund for den efterfølgende analyse i afsnit 5, af hvilke problemstillinger der er ved de nuværende standarder samt problemstillingerne ved IFRS 15, og derudover om den nye IFRS 15 griber fat om disse problemstillinger. 3.1.1 Indregning af omsætning jf. nuværende standarder Generelt: Der er i dag to internationale standarder, der omhandler omsætning, IAS 18, som direkte handler om hvordan virksomheder skal behandle omsætning i deres regnskaber, og IAS 11, som omhandler omsætning fra entreprisekontrakter. I begrebsrammen afsnit 74 77 defineres indtægter, som både kan bestå af omsætning men også gevinster, således: Indtægter er en stigning i økonomiske fordele i regnskabsåret, i form af tilgange eller værdistigninger af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører vækst i egenkapitalen, bortset fra stigninger ved indskud fra ejeren 9 I følgende afsnit vil de to nævnte standarder blive gennemgået og beskrevet. Strukturen i gennemgangen vil følge de tre trin, som virksomheder skal følge ved indregning af omsætning. Fremgangsmåden 10 er illustreret i bilag 2. 3.1.1.1 Trin 1 - Identifikation af transaktioner Når en virksomhed skal indregne omsætningen, skal den først og fremmest kunne identificere hvor omsætningen kommer fra. Dette skyldes, at der er forskellige indregningsprincipper, alt afhængig af om der er tale om salg af varer, salg af tjenesteydelser, salg i 9 IAS 18 - Formål 10 INSPI 2011, nr. 1, side 25 Side 12 af 68
forbindelse med entreprisekontrakter eller indtægter i form af renter, royalty eller udbytte 11. Der kan i nogle salgsaftaler være tilfælde, hvor der indgår flere transaktioner i aftalen, hvorfor virksomheden er nødt til at opdele deres salgsaftale i delelementer og behandle disse som separate transaktioner. Omvendt er der tilfælde, hvor flere salgsaftaler skal behandles samlet som en transaktion 12. I nedenstående underafsnit vil definitionerne og indikationerne på IAS 18 og IAS 11 blive gennemgået. Efterfølgende vil identificeringen samt behandlingen af separate transaktioner og aftaler, der skal behandles samlet, blive gennemgået. 3.1.1.1.1 IAS 18 definition/identifikation Som tidligere nævnt omfatter IAS 18 indregning af omsætning, og standardens formål er at stille nogle retningslinjer op for virksomhederne om, hvordan den regnskabsmæssige behandling af omsætning er i forbindelse med nogen bestemte typer af transaktioner og begivenheder 13. IAS 18 standarden anvendes ved den regnskabsmæssige behandling af omsætning fra følgende transaktioner 14 : Salg af varer: Varer der er produceret af virksomheden med det formål at skulle blive solgt samt varer, der er købt med henblik på videresalg. Levering af tjenesteydelser: Virksomhedens udførsel af en aftalt ydelse over en aftalt periode i henhold til en kontraktlig aftale mellem virksomheden og kunden. Kontrakter i forbindelse med aftaler omkring tjenesteydelser fra projektledere og arkitekter anses dog som entreprisekontrakter, og behandles i IAS11. Renter, udbytte og royalty: Renter i form af indtægter fra likvider eller tilgodehavender, udbytte i form af udlodning af overskud til kapitalejer, royalties i form af indtægter for fx anvendelse af virksomhedens anlægsaktiver, såsom varemærker, software og lignende. 11 INSPI 2011 nr. 1 side 24 og 25 12 INSPI 2011 nr. 1 side 23 13 IAS 18 - formål 14 IAS 18.1 Side 13 af 68
IAS 18.7 definerer omsætning som: En bruttotilgang af økonomiske fordele, som er opstået i forbindelse med den ordinære drift i virksomheden, når tilgangen heraf resulterer i vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som følge af indbetalinger fra ejere Den ordinære drift i en virksomhed er det virksomheden har til hovedformål at sælge, altså deres primære kilde til indtjening og omsætning. Indtægter, der kommer som led i opkrævning fra tredjemand, anses ikke som omsætning, da det skal være til virksomhedens egen vinding og for egen risiko 8. Dette kunne fx være salgsafgifter eller merafgifter. Der står også specifikt i IAS 18.4 at entreprisekontrakter behandles i IAS 11. Der er visse omsætningskilder, som IAS 18 ikke findes anvendelig på. Disse er opstillet nedenfor 15 : Leasingkontrakter, behandles i IAS 17 Udbytte fra investeringer, som behandles efter indre værdis metode regnskabsmæssigt, behandles i IAS 28 Forsikringskontrakter som er omfattet af IFRS 4 Ændringer i dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser, eller salg af disse, behandles i IAS 39 Ændringer i værdien af omsætningsaktiver Første indregning og fra ændringer i dagsværdi af biologiske aktiver tilknyttet landbrug samt første indregning af landbrugsprodukter, behandles i IAS 41 Udvinding af mineraler 3.1.1.1.2 IAS 11 definition/identifikation Som navnet på IAS 11 antyder, omhandler denne standard omsætningen i forbindelse med entreprisekontrakter i entreprenørens regnskab. Ofte ses det, at de aktiviteter, der indgår i entreprisekontrakter, ofte påbegyndes og afsluttes i forskellige regnskabsår 16. Derfor er selve allokeringen af omsætning og omkostninger i forbindelse med entrepri- 15 IAS 18.6 16 IAS 11.1 Side 14 af 68
sekontrakter vigtig, så de kommer med i det rigtige regnskabsår. Standarden definerer entreprisekontrakter således 17 : En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførsel eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse En entreprisekontrakt er altså en konkret aftale med kunden om et specifikt anlæg, opførslen eller bygning af et aktiv. Det er dermed en decideret aftale om udførslen af noget specifikt. Standarden om entreprisekontrakter omfatter desuden 18 : Kontrakter vedrørende tjenesteydelser der er direkte forbundet med opførsel af et aktiv. Dette kunne fx være ydelser leveret af projektledere eller arkitekter Kontakter vedrørende nedtagning eller genoprettelse af et aktiv eller genoprettelse af miljøet efter nedtagning af aktivet Ifølge IAS 11.11 skal entrepriseomsætningen bestå af den omsætning, som er aftalt i kontrakten samt de eventuelle ændringer, der har været i kontrakten i forbindelse med udførsel af arbejdet samt bonusbetalinger. De sidstnævnte (ændringer og bonusbetalinger) skal kun medtages i omsætningen, når det anses for sandsynligt, at disse transaktioner vil medføre omsætning, og i så fald de kan måles pålideligt. Ifølge definitionerne i IAS 11.3, findes der 2 former for entreprisekontrakter. Disse to former kan klassificeres selvstændigt, dermed sagt at en entreprisekontrakt enten kan være en fastpriskontrakt eller en kostpris-plus kontrakt, men de to kontrakter kan også kombineres i én entreprisekontrakt. Hvis dette er tilfældet, er der nogle krav, der skal 17 IAS 11.3 18 IAS 11.5 Side 15 af 68
overvejes i forhold til, hvornår omsætningen og omkostningerne i forbindelse med entreprisen skal indregnes. Nedenfor er en kort beskrivelse af de to former: Fastpriskontrakter: Ved indgåelse af disse kontrakter aftaler entreprenøren en fast pris eller en fast sats pr. enhed der er produceret. Kostpris-plus kontrakter: Ved indgåelse af disse kontrakter modtager entreprenøren betaling for godkendte eller definerede omkostninger, med et procenttillæg af disse omkostninger eller et fast honorar. Da der i standarden er defineret forskellige indregningsprincipper for de to former for entreprisekontrakter, er det i forbindelse med identificering af omsætningstype vigtigt at skelne mellem disse to former. Indregningsprincipperne vil blive gennemgået i afsnit 3.1.1.3.2 Indregning af omsætning jf. IAS 11. 3.1.1.1.3 Separate transaktioner Virksomheden skal som sagt først og fremmest identificere, om der er tale om omsætning fra salg af varer, salg af tjenesteydelser, eller om der er tale om en entreprisekontrakt. Herefter skal virksomheden identificere om aftalen indeholder separate transaktioner. Ifølge IAS 18, anvendes indregningskriterierne som regel på hver enkelt transaktion 19. Der kan dog være tilfælde, hvor salgsaftalen indeholder flere transaktioner, som skal behandles separat. Hvis ydelserne kan identificeres separat og forhandles enkeltvis, skal de behandles som separate transaktioner. Dog kræver det, at salgsværdien og omkostningerne kan opgøres pålideligt for den enkelte transaktion. Det kan fx være hvis der i aftalen sælges et aktiv, og der samtidig aftales en tjenesteydelse. Her vil omsætningen i forbindelse med salg af aktivet skulle indregnes i resultatopgørelsen med det samme, hvor tjenesteydelsen periodiseres og indregnes i takt med at tjenesteydelsen leveres. Derimod skal transaktioner, der er forbundet på en måde, hvor den økonomiske virkning ikke kan vurderes særskilt ifølge IAS 18.13, behandles som én samlet transaktion. 19 IAS 18.13 Side 16 af 68
Der er dog ingen generel vejledning for, hvornår et delelement skal behandles som separat. I lighed med IAS 18 er der i IAS 11.7 krav om at entreprisekontrakter skal behandles kontrakt for kontrakt. Men i lighed med IAS 18 kan det i visse tilfælde være nødvendigt at opdele kontrakten i flere elementer, og behandle disse separat eller behandle flere grupper af kontrakter samlet. Dette kan f.eks. være med hensyn til design, det teknologiske i anlæggene eller de funktioner, formål eller anvendelse, de enkelte aktiver har. Lige så vel som at der er krav til hvornår man må behandle kontrakterne separat eller samlet i IAS 18, er der også krav eller betingelser, der skal være opfyldt i IAS 11 20. Hvis kontrakten omhandler flere aktiver, skal disse behandles separat, hvis der er i kontrakten er afgivet et bud for hvert enkelt aktiv, hvis opførslen af aktivet er forhandlet enkeltvis, og begge parter (virksomheden og kunden) har accepteret eller forkastet dele af kontrakten for hvert aktiv. Sidste punkt er at omkostningerne og omsætningen forbundet med hvert enkelt aktiv kan identificeres separat. Ligeledes opstiller IAS 11.9 retningslinjer for, hvornår man har en enkelt entreprisekontrakt til flere grupper af kontrakter til en eller flere kunder. Dette er, når kontrakterne bliver forhandlet samlet, når de er så nært forbundne, at de reelt kun udgør et projekt med en samlet overskudmargin, og når arbejdet i forbindelse med kontrakten udføres samtidig eller i forlængelse af hinanden. Der kan også være tilfælde, hvor kontrakten giver kunden mulighed for at få opført endnu et aktiv, eller der kan være tilfælde, hvor der laves tillæg til kontrakten om et yderligere aktiv. Hvis dette er tilfældet, skal sådanne tilføjelser behandles separat, hvis designet, teknologien eller funktionen adskiller sig væsentligt fra det aktiv, der fremgår af den oprindelige kontrakt, eller hvis prisen for det nye aktiv er forhandlet uden at tage hensyn til prisen i den oprindelige kontrakt. 20 IAS 11.8 Side 17 af 68
Når virksomheden har identificeret, hvilken omsætningstype der er tale om og samtidig forholdt sig til, om der er tale om én samlet transaktion eller separate transaktioner, skal den, jf. bilag 2, fordele vederlaget på transaktionerne. 3.1.1.2 Trin 2 Fordeling af vederlag Efter at have fundet ud af hvilken omsætningstype der er tale om, skal vederlaget fordeles til de gældende transaktioner. Der findes to metoder til at fordele vederlaget: Residualmetoden 21 : Efter denne metode skal virksomheden opgøre dagsværdien af de delelementer, der endnu ikke er leveret. Den forskel, der herefter kan opgøres mellem vederlaget og dagsværdien på de ikke leverede delelementer, er det beløb, der skal fordeles til de leverede delelementer. Dagsværdien af de ikke leverede delelementer udskydes dermed til senere indregning. Den relative dagsværdimetode 22 : Ved denne metode skal det samlede vederlag fordeles forholdsmæssigt. Dette sker ved at tage dagsværdien af de enkelte delelementer i forhold til summen af dagsværdien af de delelementer, der er indeholdt i aftalen. For bedre at belyse disse to metoder er der lavet nedenstående eksempel. Der er opstillet følgende forudsætninger: Salgsaftalen vedrører levering af vare 1 og tjenesteydelse 1, som udgør 2 separate transaktioner. Vare 1 er leveret, og tjenesteydelse 1 leveres over en kontraktperiode på 2 år Dagsværdien for vare 1 er opgjort til 200.000 kr. Dagsværdien for tjenesteydelse 1 er opgjort til 75.000 kr. Den samlede dagsværdi er dermed 275.000 kr. Vederlaget er i henhold til aftalen på 250.000 kr. 21 INSPI 2011 nr. 1 side 26 22 INSPI 2011 nr. 1 side 26 Side 18 af 68
Tabel 1 Residualmetoden og den relative dagsværdimetode, egen tilvirkning med inspiration fra INSPI 1-2011 Som det ses ovenfor, tabel 1, vil vederlaget til de ikke leverede varer typisk være lavere ved anvendelse af den relative dagsværdimetode, i forhold til residualmetoden. Det vederlag, der skal fordeles, skal være til dagsværdi. Virksomheden vælger kun denne fordelingsmetode én gang, og anvender den konsistent herefter. Hvis metoden ændres, skal dette oplyses i anvendt regnskabspraksis. 3.1.1.3 Trin 3 Indregning af omsætning Når ovenstående to trin er gennemgået, og virksomheden har identificeret, om der er tale om salg af varer, tjenesteydelser eller entrepriseomsætning, kan den indregnes omsætningen. Nedenfor er kriterierne for indregning af omsætning i henhold til de to nuværende standarder gennemgået. 3.1.1.3.1 Indregning af omsætning jf. IAS 18 Den væsentligste problemstilling, i forbindelse med en virksomheds indregning af omsætning, er indregningstidspunktet. Ifølge IAS 18 kan omsætningen indregnes når 23 : Det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilkomme virksomheden og at disse fordele kan måles pålideligt Ved indregning af omsætning i forbindelse med salg af varer, er der visse kriterier, der skal opfyldes. Selve indregningsprincippet kaldes i daglig tale for faktureringsprincip- 23 IAS 18 - formål Side 19 af 68
pet/kriteriet. De nævnte kriterier er oplistet i IAS 18.14, og derudover vedlagt i bilag 1 Indregningskriterier ved salg af varer. Første betingelse for indregning af omsætning ved salg af varer er, at risici og afkast til ejendomsretten over varen skal være overført til kunden, dette sker som oftest, når varen er i kundens besiddelse. Der er visse leveringsforpligtelser 24, der skal overholdes, førend risikoen af varen overgår til kunden. Disse leveringsforpligtelser kan være forskellige fra virksomhed til virksomhed, og fra aftale til aftale. Har virksomheden ikke overført risiciene og ejendomsretten, og dermed fortsat har væsentlige risici forbundet med varen, anses dette ikke som et salg, og der indregnes dermed ikke omsætning heraf. Er der derimod kun begrænset risici, selvom virksomheden ikke har overført ejendomsretten til kunden, ses transaktionen som et salg, og der indregnes dermed omsætning. Den næste betingelse, der skal være opfyldt, er, at virksomheden ikke fortsat må have ledelsesmæssigt engagement eller kontrollen over de solgte varer. Varen skal altså være overdraget til kunden. Tredje betingelse er, at omsætningen i forbindelse med varesalget skal kunne måles pålideligt. Ifølge begrebsrammen opfylder en information kravet om pålidelighed, når den er fri for væsentlige fejl og subjektive påvirkninger, og når regnskabsbrugerne kan stole på, at informationen faktisk indeholder det, der er angivet eller med rimelighed kan forventes at indeholde. Næste betingelser er, at det skal være sandsynligt, at de økonomiske fordele, som opstår i forbindelse med salget, skal tilgå virksomheden, og sidste betingelse er, at de omkostninger, der er forbundet, som enten er afholdt eller vil blive afholdt med salget, skal kunne måles pålideligt. Det kan lyde mærkeligt, at det skal være sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen skal tilgå virksomheden, men i visse tilfælde er det ikke sandsynligt, at virksomheden opnår en økonomiske fordel, før vederlaget er modtaget fra kunden. 24 The Incoterms rules (http://www.iccwbo.org/products-and-services/tradefacilitation/incoterms-2010/the-incoterms-rules/) Side 20 af 68
Ved indregning af omsætning og omkostninger i forbindelse med salg af varer anvendes matchingprincippet. Princippet går ud på, at omsætning og omkostninger, som er tilknyttet den samme transaktion, indregnes samtidigt, dette er dog kun, når omkostningerne kan måles pålideligt, ellers indregnes modtagne vederlag for salg af en varer som en forpligtelse, indtil omkostningerne kan måles pålideligt, og begge kan indregnes i resultatopgørelsen. Lige så vel som der er betingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske indregning af omsætning i forbindelse med salg af varer, er der også betingelser, som skal være opfyldt i forbindelse med indregning af omsætningen ved salg/levering af tjenesteydelser. De nævnte betingelser er oplistet i IAS 18.20, samt i bilag 1 Indregningskriterier ved salg af tjenesteydelser. Betingelserne minder en del om de betingelser, der er oplistet i forbindelse med salg af varer. Første betingelse ved indregning af omsætning i forbindelse med salg af tjenesteydelser er, at omsætningen skal kunne måles pålideligt. Igen henvises der til begrebsrammens definition af pålidelighed. Derudover skal det være sandsynligt, at de økonomiske fordele ved salget skal tilgå virksomheden. Den tredje betingelse, der skal være opfyldt, er, at færdiggørelsesgraden ved transaktionen skal kunne måles pålideligt ved regnskabsårets afslutning. Når færdiggørelsesgraden anvendes som udgangspunkt ved indregning af omsætning, er der tale om produktionsmetoden. Karakteristisk for dette kriterium er, at omsætningen indregnes i det regnskabsår, hvor tjenesteydelsen leveres 25. Den sidste betingelse er, at omkostningerne, forbundet med transaktionen, skal kunne måles pålideligt. De pålidelige skøn i forbindelse med indregningen kan foretages, når visse transaktioner er aftalt med andre parter. Disse transaktioner er gennemgået under 3.1.1.3.2, da det er de samme kriterier, der er gældende ved indregning af entreprisekontrakter. 3.1.1.3.2 Indregning af omsætning jf. IAS 11 Som nævnt i afsnit 3.1.1.1.2, skal omsætningen ved en entreprisekontrakt omfatte den omsætning, som er aftalt i kontrakten, samt de eventuelle ændringer i forhold til arbej- 25 IAS 11.21 Side 21 af 68
det, kravene og bonusberegninger som fx modtages, hvis arbejdet udføres før tid eller lignende forhold. De tre sidstnævnte er kun, hvis det er sandsynligt, at disse vil medføre omsætning, og hvis de kan måles pålideligt i henhold til begrebsrammen 26. Dog er der nogle helt specifikke regler for, hvornår krav må indregnes. Dette skyldes, at der ofte er forbundet en usikkerhed med krav, da disse afhænger af det udfald forhandlingerne medfører. Et krav kan fx være i forbindelse med forsinkelser ved leveringen fra kundens side, eller fejl i specifikationer eller design. Grundet denne usikkerhed kan entreprenøren kun indregne omsætning herfra, hvis entreprenøren og kunden er så langt i forhandlingerne om kravet, at det er sandsynligt, at kunden accepterer kravet, og hvis beløbet kan måles pålideligt. Bonusberegninger skal tilmed, foruden at kunne måles pålideligt, være så fremskredet, at sandsynligheden for at entreprenøren opnår eller overskrider de fastsatte mål er høj. Første indregningskriterie er, at entreprisekontraktens omsætning kan måles pålideligt, når dette er opfyldt kan omsætningen indregnes ud fra færdiggørelsesgraden ved regnskabsårets afslutning 27. Beregningen af færdiggørelsesgraden gennemgås i afsnit 3.1.2.2. Omsætningen kan normalvis måles pålideligt, når nedenstående forhold er afklaret med aftalens anden part, samt når virksomheden har et effektivt internt budgetterings- og rapporteringssystem, og hvis virksomheden sørger for, i takt med udførsel af kontraktarbejde, at ajourføre de skøn, der er opstillet i forbindelse med entrepriseomsætningen 28 : Parternes rettigheder i forbindelse med den tjenesteydelse, der skal leveres og modtages af parterne Vederlaget, der skal udveksles Betalingsmetode og -betingelser 26 Begrebsrammen afsnit 31 - Pålidelighed 27 IAS 11.22 28 IAS 11.29 og PwC Regnskabshåndbog 2014 side 298 Side 22 af 68
Som nævnt i afsnit 3.1.1.1.2 er der to former for entreprisekontrakter, hvor indregningen af omsætning behandles forskelligt. Udfaldet af de to former for kontrakter kan skønnes pålideligt når 29 : Fastpriskontrakter: Den samlede omsætning kan måles pålideligt, de økonomiske fordele, der er forbundet med kontrakten, vil sandsynligvis tilgå virksomheden, omkostningerne og færdiggørelsesgraden kan ved årsafslutning måles pålideligt, og de omkostninger, der er tilknyttet kontrakten, kan identificeres og måles pålideligt, faktiske omkostninger skal dermed kunne holdes op imod de skøn, der tidligere er opsat for kontrakten. Kostpris-plus kontrakter: Sandsynligheden for at de økonomiske fordele, der er forbundet med kontrakten, kan tilgå virksomheden, og når de omkostninger, der er tilknyttet kontrakten, kan identificeres og måles pålideligt, også selvom de ikke nødvendigvis kan godgøres specifikt af kunden. Når disse betingelser er opfyldt, kan omsætningen indregnes. Når man indregner omsætningen med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden, som er tilfældet i entreprisekontrakter, er der tale om anvendelse af produktionsmetoden. Her matcher man omsætningen med de omkostninger, der er afholdt for at opnå færdiggørelsesgraden, og dermed kan omsætningen og tilhørende omkostninger indregnes 30. Omsætningen indregnes i takt med, at arbejdet udføres. 3.1.2 Måling af omsætning jf. nuværende standarder I dette afsnit vil måling af de to standarder blive gennemgået, herefter vil reglerne for indregning af omsætning, jf. den nye standard, IFRS 15, blive gennemgået og beskrevet. 3.1.2.1 Måling ved anvendelse af IAS 18 31 Ifølge IAS 18 skal omsætningen af det modtagne eller tilgodehavende vederlag måles til dagsværdi. Vederlag er typisk i form af likvider. Ifølge standarden IFRS 13, er dags- 29 IAS 11.23 og 11.24 30 IAS 11.25 31 IAS 18.9, 18.10, 18.11, 18.12 Side 23 af 68
værdien lig den pris, som virksomheden ville kunne opnå ved salg af et aktiv, eller det der skulle betales ved overtagelse af en forpligtelse mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet 32. Den beløbsmæssige størrelse opgøres på normalvis efter aftale mellem virksomheden og køber/bruger af aktivet, hvor det som sagt måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag, hvoraf der ikke tages hensyn til rabatter. Ved ombytning af varer eller tjenesteydelser skelner man mellem ombytning til varer eller tjenesteydelser af samme art og værdi, og ikke-tilsvarende varer eller tjenesteydelser. Ved førstnævnte ombytning ses transaktionen ikke som omsætningsskabende, hvorimod ved sidstnævnte anses det som omsætningsskabende. Igen måles denne omsætning til dagsværdi. 3.1.2.2 Måling ved anvendelse af IAS 11 33 Ifølge IAS 11, som omhandler entreprisekontrakter, skal omsætningen her også måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag. Forskellen mellem IAS 11 og IAS 18 er, at ved IAS 11 kan omsætningen ændre sig fra regnskabsår til regnskabsår, og omsætningen er påvirket af fremtidige begivenheder, hvilket er med til, at virksomheden må ændre de skøn, der er foretaget. En ændring i entrepriseomsætningen kan fx være, hvis entreprenøren ikke færdiggør entreprisen til tiden, og der derfor udløses en bod 34. I modsætning til IAS 18, indregnes omsætningen af entreprisekontrakter som regel efter produktionsmetoden 35. Som nævnt i afsnit 2.2 (Problemformulering) opgøres indtægten ud fra en beregnet færdiggørelsesgrad samt den samlede avance ved den pågældende ydelse. Færdiggørelsesgraden kan opgøres på 3 forskellige måder 36 : 1. Ved en vurdering af stadiet for det udførte arbejde. Altså hvor langt virksomheden er med udførslen af en given kontrakt. 2. Som forholdet mellem omkostninger, afholdt til dato, og de totale kalkulerede omkostninger for arbejdet. Her er det kun de omkostninger, der er afholdt til dato, som afspejler det udførte arbejde. Omkostninger til fx materialer, som er ble- 32 IFRS 13.2 33 IAS 11.12, 11.13, 11.14, 11.15 34 IAS 11.12 c 35 Bilag 1 Indregningskriterier ved produktionsmetoden/kriteriet 36 PwC Regnskabshåndbog 2014 s. 248 Side 24 af 68
vet leveret, men først skal bruges til fremtidige arbejder, skal ikke indregnes, da de ikke afspejler allerede udført arbejde. 3. Den fysisk færdiggjorte del af entreprisen også kaldt for enheder af udført arbejde -metode, det vil sige indsatte ressourcer til dato (fx arbejdstimer i forhold til totale kalkulerede arbejdstimer). Beregningen af færdiggørelsesgraden skal gøres op særskilt for hver entreprisekontrakt ved regnskabsårets afslutning. 3.1.3 Oplysningskrav og præsentation jf. nuværende standarder I henhold til virksomhedernes aflæggelse af årsrapporten, er der visse krav vedrørende oplysninger og præsentation af omsætning, som virksomhederne skal overholde. Disse krav er beskrevet nedenfor. 3.1.3.1 Oplysningskrav og præsentation ifølge IAS 18 Jævnføre IAS 18, skal virksomhederne i deres anvendte regnskabspraksis oplyse hvilket indregningskriterie, de indregner omsætning efter, samt hvordan de har opgjort færdiggørelsesgraden ved transaktioner, som vedrører levering af tjenesteydelser 37. Derudover skal de oplyse om den beløbsmæssige størrelse af de væsentligste kategorier af omsætning, som er indregnet i regnskabsåret. Disse kategorier er 38 : Salg af varer Levering af tjenesteydelser Renter Royalty Udbytte Derudover skal der oplyses om den beløbsmæssige størrelse af udveksling af varer og tjenesteydelser, der er indregnet som omsætning, igen inden for hver væsentlig kategori. 37 IAS 18.35 38 IAS 18.35.b Side 25 af 68
Typisk vil virksomheden have et kort afsnit om nettoomsætning i deres anvendte regnskabspraksis, og derudover have en note med segmentoplysninger på omsætningen, herunder også hvilke lande omsætningen kommer fra. 3.1.3.2 Oplysningskrav og præsentation ifølge IAS 11 I modsætning til IAS 18, er der væsentlig flere oplysningskrav, som virksomheder, der indregner omsætning efter IAS 11, skal overholde 39. Først og fremmest skal virksomheden oplyse følgende i deres årsrapport: Den beløbsmæssige størrelse af entrepriseomsætningen, som er indregnet i regnskabsåret som en indtægt De anvendte metoder til opgørelse af indregnede entrepriseomsætning i regnskabsåret De anvendte metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden af igangværende arbejder for fremmed regning. o Herudover skal virksomheden oplyse det samlede beløb af afholdte omkostninger og indregnede overskud, med fradrag af indregnede tab til dato, de modtagne forskud fra kunder og eventuelle tilbageholdte beløb. Tilbageholdte beløb kan være, hvis visse betingelser skal være opfyldt før acontofakturaen betales. Herudover skal virksomheden præsentere de bruttotilgodehavender, virksomheden har fra kunder som et aktiv og de bruttoforpligtelser, som virksomheden har som en forpligtelse i balancen. Bruttotilgodehavende kan være nettobeløbet for omkostninger plus indregnet overskud, med fradrag for indregnede tab og acontofakturaer, hvis de afholdte omkostninger plus indregnede overskud overstiger acontofaktureringen 40. Bruttoforpligtelse derimod er nettobeløbet for omkostninger plus indregnede overskud, med fradrag for indregnede tab og acontofakturaer, hvis acontofaktureringen overstiger de afholdte omkostninger plus indregnede overskud. 39 IAS 11.39 11.45 40 IAS 11.43 Side 26 af 68
3.1.4 Indregning af omsætning jf. IFRS 15 I følgende afsnit vil IFRS 15 blive gennemgået og beskrevet. Der vil være fokus på princippet bag modellen, som indeholder 5 trin, og disse trin vil blive gennemgået enkeltvis. Herudover vil de generelle indregnings- og målingsregler blive gennemgået og forklaret. I modsætning til de nuværende standarder indregnes omsætningen ved IFRS 15, når kontrollen af varerne eller tjenesteydelserne overdrages til kunden. Beløbsmæssigt skal omsætningen indregnes til det beløb, som virksomheden forventer at få ud af at levere varerne eller tjenesteydelserne 41. 3.1.3.1 Generelle forudsætninger i IFRS 15 Den nye IFRS standard omfatter aftaler eller kontrakter med kunder. Der er dog visse kontrakter, der er omfattet af andre IFRS standarder, som fx leasingaftaler, forsikringskontrakter eller andre finansielle instrumenter. Derudover dækker standarden heller ikke salg af virksomheders driftsaktiviteter (materielle og immaterielle anlægsaktiver og fast ejendom), men visse elementer i overførsel af sådanne aktiver er dog medtaget i standarden. Hvor renteindtægter og udbytter førhen har været en del af omsætningsstandarden, er disse nu omfattet af bestemmelser i hhv. IAS 39 og IFRS 9. Som nævnt indledningsvis erstatter IFRS 15 de nuværende standarder, som er IAS 11, IAS 18, IFRIC 13, 15 og 18, samt SIC 31. Hvis der indgås en aftale om flere leverancer, hvor nogle af leverancerne er dækket af andre IFRS standarder, tages der ifølge IFRS 15 hensyn til disse andre standarder først. Hvis der derefter er flere leverancer, anvendes IFRS 15. I modsatte tilfælde, hvor leverancerne ikke er dækket af andre standarder, anvendes IFRS 15 på hele aftalen. Er der tale om en samarbejdsaftale mellem to virksomheder, der deler risiciene og fordelen, skal disse samarbejdsparter hver især vurdere, om den anden part er kunde ifølge IFRS 15, så transaktionerne falder inden for omsætningsstandarderne. En kunde er i 41 Deloitte Notat IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers Side 27 af 68
IFRS 15 defineret som en modpart, som virksomheden har indgået en aftale med om køb af varer eller tjenesteydelser fra virksomhedens driftsaktiviteter. Ved en aftale mellem kun 2 parter vil identificeringen/defineringen af en kunde ikke være vanskelig, det vil primært være i tilfælde, hvor der er flere parter end 2, at virksomhederne skal vurdere ovenstående. Selve implementeringen af IFRS 15 forventes at medføre visse komplikationer for nogle virksomheder. Selvom standarden først træder i kraft i regnskabsåret 2017, bør virksomhederne allerede nu begynde at forberede sig på de ændringer, som IFRS 15 medfører i forhold til de nuværende standarder. Implementeringen af standarden kan gøres ud fra en af følgende metoder 42 : Fuld retrospektiv vedtagelse Modificeret retrospektiv vedtagelse Ved fuld retrospektiv vedtagelse anvender virksomheden IFRS 15 på alle de regnskabsår, som er præsenteret i årsrapporten. Det vil altså sige at virksomheden anvender IFRS 15, som om den altid er blevet anvendt på igangværende kontrakter, samt på kontrakter der indgås herefter. Ved modificeret retrospektiv vedtagelse giver IFRS 15 virksomhederne mulighed for kun at anvende kravene i IFRS 15 på de igangværende kontrakter ved begyndelse af det år, hvor standarden implementeres, samt på kontrakter der indgås herefter. Men det er op til hver enkelt virksomhed at vurdere, hvilken implementeringsmetode der passer bedst til deres regnskab. I IAS 18 og IAS 11 bliver omsætning defineret. IFRS 15 definerer ikke blot omsætning, men tilmed også indtægter. Definitionen af indtægter i IFRS 15, oversat til dansk, lyder således: 42 EY A closer look at the new revenue recognition standard side 8-12 Side 28 af 68
Stigning i økonomiske fordele i regnskabsperioden, i form af tilgange eller værdistigninger af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører en stigning i egenkapitalen, bortset fra dem, der vedrører indbetaling fra ejere 43 Omsætning er defineret som indkomst, der opstår i forbindelse med virksomhedens ordinære drift. Disse to definitioner vil spille en rolle i forbindelse med identifikationen af problemstillingerne ved de nuværende standarder, og IFRS 15s løsning på disse problemstillinger. Standarden er som omtalt bygget op i 5 trin, som virksomhederne skal følge. Nedenfor, i figur 2, er de 5 trin illustreret. De 5 trin vil enkeltvis blive beskrevet og gennemgået: Figur 2. IFRS 15-5 trins modellen, egen tilvirkning med inspiration fra Deloitte Notat s. 3 3.1.3.2 Trin 1 Aftalen med kunden identificeres Det første trin i den nye standard er, at virksomheden skal identificere aftalen med kunden. Ved identifikation af en aftale kræves det, at en aftale opfylder nedenstående punkter 44 : Begge parter har godkendt aftalen. Dette kan enten være skriftligt, mundtligt eller lignende. Ved godkendelse af aftalen fra begge parter er disse pligtige til at opfylde de medhørende forpligtelser. Det vil sige at virksomheden har pligt til at leverer varen eller tjenesteydelsen, og kunden har pligt til at betale den tilhørende pris hertil. Virksomheden skal kunne identificere hver af parternes rettigheder i aftalen vedrørene de varer ellers tjenesteydelser, der skal leveres. Kan rettighederne ikke identificeres, kan kontrollen af varen eller tjenesteydelsen ikke lade sig gøre. 43 IFRS 15, Appendix A Defined terms 44 EY A closer look at the new revenue recognition standard side 21-24 Side 29 af 68
Virksomheden skal kunne identificere betalingsbetingelser vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres. Aftalen skal have et forretningsmæssigt indhold, altså det forventes at risikoen, tidsforløbet eller størrelsen af fremtidige pengestrømme vil ændre sig som følge af indgåelse af aftalen. Dette krav er opstillet for at virksomhederne ikke bare kan indgå kontrakter og aftaler for at puste omsætningen op. Det medfører altså, at virksomheden skal kunne vise, at aftalen har et forretningsmæssigt indhold og formål. Der skal være en sandsynlighed for, at virksomheden modtager den betaling, som den er berettiget til for de leverede varer eller tjenesteydelser. Her skal virksomheden vurdere kundens evne og intention om at betale det aftalte beløb ved forfaldsdatoen. Denne vurdering skal foretages allerede ved aftalens indgåelse, og er ifølge IASB et væsentligt kriterie til at vurdere, om aftalen er gyldig. Ved vurdering af om det er sandsynligt, at virksomheden modtager den berettigede betaling, skal det være i overensstemmelse med definitionen i IFRS mere sandsynligt end ikke. Som udgangspunkt indgås en salgsaftale individuelt, altså fra salg til salg, men der kan være tilfælde, hvor flere aftaler indgås på samme tid med samme kunde, hvorfor man laver én samlet aftale. Er dette tilfældet, er der ifølge IFRS 15 nogle krav, som skal opfyldes, førend dette kan lade sig gøre. Aftalerne skal opfylde én eller flere af nedenstående kriterier, førend de kan behandles som én samlet aftale 45 : Aftalerne skal være forhandlet som én samlet pakke med ét bestemt forretningsmæssigt formål, Det vederlag, der skal betales på den ene aftale, afhænger af prisen på andre aftaler, eller Varerne eller tjenesteydelserne, som aftalerne omfatter, udgør en samlet leveringsforpligtelse 45 IFRS 15 punkt 17 Side 30 af 68
Kommer der ændringer til aftalen, bliver denne ændring behandlet som en særskilt aftale. Dette er dog kun, hvis denne ændring medfører en anden leveringsforpligtelse, og prisen, der yderligere skal betales, afspejler salgsprisen for den særskilte leverance. Herved bliver den allerede eksisterende aftale ikke påvirker af ændringerne. Kan virksomheden derimod ikke adskille leveringsforpligtelserne og en salgspris for ændringen, skal ændringen indregnes som en ændring til den eksisterende kontrakt. Hvis en aftale ikke overholder ovenstående krav, og dermed ikke kan identificeres som en salgsaftale, men virksomheden stadig modtager et vederlag fra kunden, kan beløbet kun blive indregnet som omsætning, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt: Virksomheden har ingen tilbagestående forpligtelser vedrørende varer eller tjenesteydelser til kunden, og alt hvad der er lovet fra kundens side er modtaget, og kan ikke refunderes. Aftalen er blevet opsagt eller annulleret, og det allerede modtagne vederlag fra kunden kan ikke refunderes. Det er altså kun hvis en af disse er opfyldt, at virksomheden kan indregne vederlag, modtaget fra kunden, som omsætning, ellers skal det modtagne vederlag indregnes som en forpligtelse, og behandles egentlig ligesom, hvis virksomheden modtog et depositum. Trin 1 i IFRS 15 lægger altså vægt på, at virksomheden skal kunne identificere aftalen med kunden, samt vurderer om eventuelle ændringer kan behandles som en separat aftale, eller skal indregnes som en del af den eksisterende aftale. 3.1.3.3 Trin 2 Leveringsforpligtelserne i aftalen identificeres Når virksomheden har identificeret aftalen med kunden i trin 1, skal den i trin 2 identificere de leveringforpligtelser, der er i den identificerede aftale. IFRS 15 definerer disse leveringsforpligtelser som performance obligations. Virksomheden skal kunne identificere leveringsforpligtelserne, for at omsætningen kan indregnes i takt med, at disse forpligtelser opfyldes. Virksomheden skal hermed allerede ved aftalens indgåelse opdele aftalen i leveringsforpligtelserne. Hvis en leveringsforpligtelse adskiller sig fra andre Side 31 af 68
leveringsforpligtelser, skal den indregnes særskilt, dog skal nedenstående være opfyldt førend leveringsforpligtelsen anses for at være en særskilt leveringsforpligtelse: Kunden opnår fordel ved de købte varer eller tjenesteydelser, enten enkeltstående eller sammen med varer eller tjenesteydelser, der allerede er tilgængelige for kunden, og Leveringstidspunktet for varen eller tjenesteydelsen kan adskilles fra andre forpligtelser i aftalen. For at kunne identificere separate leveringsforpligtelser er der følgende indikatorer: Varen eller tjenesteydelsen må ikke ændre eller modificere de andre varer eller tjenesteydelser i aftalen Varen eller tjenesteydelsen er ikke afhængig af andre varer eller tjenesteydelser, og heller ikke forbundet med andre varer eller tjenesteydelser i aftalen Varen eller tjenesteydelsen må ikke være en væsentlig integreret vare eller tjenesteydelse i nogle af aftalens andre elementer, som skal leveres til kunden. Den leverede vare eller tjenesteydelse må altså ikke indgå i det samlede output til kunden. Et eksempel 46 på en leveringsforpligtelse, der kan adskilles, kan f.eks. være, hvis en bilforhandler indgår en aftale om et salg af en bil, og tilmed et efterfølgende serviceeftersyn på bilen i de efterfølgende 3 år. Her vil de to leveringsforpligtelser, som er leveringen af bilen samt serviceeftersynet, kunne adskilles. Dette skyldes, at bilen stadig kan bruges af kunden uden serviceeftersynet, og er dermed ikke afhængig af de efterfølgende serviceeftersyn for at kunne fungere på salgstidspunktet. Her vil kriterierne på særskilte leveringsforpligtelser være opfyldt, da de kan identificeres som to separate forpligtelser, nemlig bilen og serviceaftalen. 46 Inspiration til eksemplet er taget fra PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? Side 32 af 68
Det modsatte eksempel 47, nemlig leveringsforpligtelser der ikke kan adskilles, kan være, hvis en virksomhed sælger en maskine til en detailproducent, som kan lave indpakning. I forbindelse med salget skal maskinen installeres hos kunden, og denne installation er vigtig for maskinens funktionalitet. Her er der tale om to leveringsforpligtelser, salget/leveringen af maskinen samt installationen. I dette tilfælde kan de to leveringsforpligtelser ikke behandles separat, da kunden ikke opnår fordelene ved maskinen, hvis den ikke er installeret. Med andre ord er de to leveringsforpligtelser afhængige af hinanden, og opfylder ikke kriterierne for at kunne behandles separat. Leveringsforpligtelserne indregnes derfor som en samlet forpligtelse, når kontrollen af den samlede ydelse overgår til kunden, typisk efter installationen er gennemført. Der vil dog være tilfælde, hvor virksomheden i stedet for at behandle leveringsforpligtelserne separat, kan behandle dem som én samlet leveringsforpligtelse. Dette er, hvis de særskilte varer eller tjenesteydelser er ensartet, og overføres til kunden på samme måde over en given tidsperiode. Trin 2 i IFRS 15 lægger altså vægt på, at virksomhederne skal identificere de leveringsforpligtelser, der er i de enkelte aftaler. Dette er et vigtigt trin i den nye standard, da omsætningen først kan indregnes i takt med, at disse leveringsforpligtelser opfyldes. 3.1.3.4 Trin 3 Transaktionsprisen (vederlaget) opgøres Virksomheden skal i trin 3 opgøre det beløb/den værdi, som den forventer at være berettiget til ved levering af varen eller tjenesteydelsen ifølge den indgåede aftale. Oftest vil beløbet være fastlagt i aftalen, dog kan beløbet variere på grund af fx rabatter, prisnedslag eller lignende. Der er derfor flere faktorer, som virksomheden skal have in mente, når de skal vurdere det beløb, de forventer at være berettiget til. Ved estimering kan virksomheden enten have en sandsynlighedsvægtet tilgang, altså et forventet beløb, eller finde det beløb, der er mest sandsynligt, at de får, men det er op til den enkelte virksomhed at finde ud af, hvilken metode der er bedst. Er der indeholdt variable beløb i aftalen (som fx rabatter, prisnedslag eller lignende), skal virksomheden som sagt tage hensyn hertil. Dog skal virksomheden kun indregne de 47 Inspiration til eksemplet er taget fra PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? Side 33 af 68
variable beløb/vederlag i de tilfælde, hvor det er højst sandsynligt, at der ikke efterfølgende vil komme en ændring, der reducerer omsætningen væsentligt. For at sikre, at et variabelt beløb/vederlag ikke ændrer sig, så det har væsentlig indvirkning på den indregnede omsætning, kan følgende indikatorer anvendes 48 : Beløbet er afhængigt af udefrakommende faktorer Usikkerheden kan først afklares efter en længere tidsperiode, og der er mange forskellige udfald grundet usikkerheden Erfaringen med tilsvarende kontrakter er begrænset Virksomheden har førhen i lignende transaktioner tilbudt forskellige betalingsbetingelser og vederlagstyper I modsat fald, altså hvis der ikke vurderes at være stor sandsynlighed for, at det variable beløb/vederlag kan reducere den indregnede omsætning, skal det varierede beløb/vederlag medregnes i omsætningen. Ovenstående giver udtryk for, at virksomheden ikke indregner den omsætning, den forventer at få, men den omsætning som virksomheden vurderer, at den er berettiget til. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at vurdere, om det beløb, de forventer at være berettiget til, også er sandsynligt. Er det efterfølgende tilfældet, at virksomheden ikke er berettiget til den forventede omsætning, skal den ifølge IFRS 15 nedskrive tilgodehavendet, og præsentere denne nedskrivning særskilt som en omkostning i resultatopgørelsen 49. Der kan også være tilfælde, hvor kontrakten indeholder et finansieringselement, der er en væsentlig del af kontrakten. Er dette tilfældet, skal virksomheden først overveje nedenstående forhold 50 : 48 PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? 49 Deloitte Notat IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers 50 PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? Side 34 af 68
Hvor lang er perioden fra overgangen af kontrollen af varen eller tjenesteydelsen til betalingstidspunktet Ville vederlaget have været anderledes, såfremt kunden havde betalt kontant, og Hvordan er renten i kontrakten i forhold til markedsrenten på det pågældende tidspunkt Indeholder kontrakten væsentlige finansieringselementer, skal det modtagne vederlag opgøres til dagsværdi. Dette sker ved at tilbagediskontere fremtidige betalinger. Den forskel, der vil opstå mellem dagsværdien og vederlaget, der er fastsat i aftalen, skal indregnes som en renteindtægt over kundens kreditperiode. Virksomheden kan dog se bort fra finansieringselementerne, hvis perioden fra overgangen af kontrollen af varen eller tjenesteydelsen til betalingstidspunktet er mindre end 1 år, eller hvis der er forudbetalt inden for 1 år, før ydelsen eller varen leveres. Tilsvarende kan virksomheden se bort fra finansieringselementet, hvis der er sket en forudbetaling fra kunden, og kunden selv har bestemt leveringstidspunktet, og dermed overgangen af kontrollen. 3.1.3.5 Trin 4 Transaktionsprisen (vederlaget) fordeles på leveringsforpligtelserne i aftalen Når virksomheden har fastlagt transaktionsprisen/vederlaget, skal prisen fordeles på de leveringsforpligtelser, der er i aftalen. Denne fordeling foretages på baggrund af en selvstændig salgspris, også kaldt stand-alone pris, for de enkelte varer og tjenesteydelser. I tilfælde hvor der ikke findes en stand-alone pris, enten fordi virksomheden ikke sælger varen særskilt, eller fordi varen ikke tidligere er blevet solgt, skal der estimeres en pris. Hertil kan virksomheden vælge mellem følgende pris ansættelsesmetoder 51 : Forventet kost-plus metode (Cost-plus Method). Denne metode går ud på, at virksomheden tilføjer en tilfældig omkostningstype et mark-up, som giver en salgspris 52. 51 PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? 52 Colin Drury Management and Cost Accounting, side 230 Side 35 af 68
Markedsprisen for sammenlignelige varer eller tjenesteydelser. Dette er altså den pris, virksomheden forventer at kunne få for deres varer eller tjenesteydelser på et givent marked. Residual metoden. Denne metode forudsætter, at virksomheden kan estimere stand-alone salgsprisen på alle varer eller tjenesteydelser med undtagelse af en. Er det tilfældet, tillader denne metode, at virksomheden fastsætter prisen som forskellen mellem den estimerede værdi for de andre varer og den faktiske transaktionspris. Virksomhederne er i visse tilfælde, ifølge IFRS 15, nødt til at kombinere disse prisansættelsesmetoder ved estimering af stand-alone salgsprisen 53. Da IFRS lægger op til, at der skal beregnes en stand-alone salgspris for hver transaktion, vil det medføre, at virksomhederne konstant skal opdatere deres priser. Der er dog ingen specifikke retningslinjer i IFRS 15 for, hvor ofte en virksomhed skal opdatere deres salgspriser. Ofte vil det være i forbindelse med, at de oplysninger, som salgsprisen bliver beregnet på baggrund af, ændres eller lignende forhold. 3.1.3.6 Trin 5 Omsætningen indregnes når eller i takt med at virksomheden har opfyldt leveringsforpligtelserne Når virksomheden har opfyldt, eller i takt med at virksomheden opfylder leveringsforpligtelserne, altså når kontrollen af varerne eller tjenesteydelserne er overgået til kunden, skal virksomheden indregne omsætningen til de tilhørende leveringsforpligtelser. Det er altså ikke længere nok, at risikoen og fordelene overføres til kunden, da alle leveringsforpligtelser skal opfyldes, førend omsætningen kan indregnes. I aftalen med kunden skal virksomheden fastlægge et bestemt tidspunkt, eller en tidsperiode, hvor kontrollen af varen eller tjenesteydelsen overføres til kunden. Betingelserne for hvordan leveringsforpligtelserne overholdes, og dermed om de opfyldes over tid eller på ét bestemt tidspunkt, kan illustreres i følgende model, figur 3: 53 EY A closer look at the new revenue recognition standard s. 85 Side 36 af 68
Figur 3. Betingelser for opfyldelse af leveringsforpligtelser (inspiration fra PwC udgivelse s. 7) Indregning af omsætning over tid: Når virksomheden vælger at indregne omsætningen over tid, skal følgende kriterier være opfyldt 54 : Kunden modtager og forbruger fordele i takt med udførslen/leveringen. Det virksomheden leverer/opfører forbedrer et aktiv, som kunden i forvejen kontroller. Altså kunden kontrollerer aktivet under opførslen (igangværende arbejder). Det arbejde/levering, som virksomheden udfører/leverer, omfatter et aktiv, som ikke kan erstattes af andre alternativer, og virksomheden har ret til betaling for det udførte arbejde/leverancer. Kan virksomheden opfylde et eller flere af de ovenover nævnte kriterier, skal den, som figur 2 viser, indregne omsætningen over tid. Grunden til dette er, at det vil afspejle overførslen af kontrollen af varen eller tjenesteydelsen til kunden bedst. 54 PwC Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel?, samt Deloitte Notat IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers Side 37 af 68
Indregning af omsætning på ét bestemt tidspunkt: Hvis en leveringsforpligtelse ikke overholder mindst et af de tre ovenstående kriterier for at kunne indregne omsætningen over tid, skal den indregnes på ét bestemt tidspunkt, hvor kontrollen af varen eller tjenesteydelsen er overgået til kunden. Skal omsætningen indregnes på et bestemt tidspunkt, skal virksomheden overveje nedenstående punkter, for at finde ud af, hvornår kontrollen af aktivet er overført til kunden: Har virksomheden ret til betaling for varen eller tjenesteydelsen? Er ejendomsrettet blevet overført til kunden? Er varen eller tjenesteydelsen fysisk overdraget til kunden? Har kunden accepteret varen eller tjenesteydelsen? Er alle risici og fordele ved varen eller tjenesteydelsen overført til kunden? Det er ikke en nødvendighed, at alle ovenstående punkter skal være opfyldt, men virksomheden skal overveje alle punkterne ved hvert salg for at finde ud af, hvornår kontrollen af varen eller tjenesteydelsen er overgået til kunden. Som nævnt er det først, når kontrollen af varen eller tjenesteydelsen er overdraget til kunden, at omsætningen kan indregnes i resultatopgørelsen. Som det ses af gennemgangen af de 5 trin, afhænger indregningen af omsætningen af, at alle trin opfyldes. Først og fremmest skal virksomheden kunne identificere aftalen med kunden, og en række kriterier hertil skal være opfyldt. Herefter skal leveringsforpligtelserne i aftalen identificeres. Dette kan f.eks. være, at aftalen lyder på salg af en vare og en hertil hørende serviceydelse. I samme trin skal virksomheden identificere, om der er tale om separate leveringsforpligtelser eller samlede leveringsforpligtelser. Når aftalen er identificeret, og leveringsforpligtelserne tilmed er identificeret, skal transaktionsprisen opgøres og herefter fordeles. Virksomheden kan først indregne omsætningen i forbindelse med, at leveringsforpligtelserne opfyldes. 3.1.5 Måling af omsætning jf. IFRS 15 Generelt set er måling af omsætningen ifølge IFRS 15 gennemgået under trin 3, hvor transaktionsprisen fastsættes (3.1.3.4 Trin 3 Transaktionsprisen (vederlaget) fastsættes) for den enkelte kontrakt med kunden. Side 38 af 68
I de tilfælde, hvor omsætningen indregnes over tid, skal virksomheden vælge mellem en af følgende metoder til måling af omsætningen, alt efter hvilke betingelser der er i aftalen. Disse metoder er listet nedenfor 55 : Output metoden: Her beregnes omsætningen på baggrund af de leverede eller producerede varer i forhold til det lovede i aftalen. Input metoden: Ved denne metode beregner virksomheden omsætningen på baggrund af det på regnskabsdagen afholdte input i forhold til det forventede input i en given kontrakt. Afholdt input kan være anvendte ressourcer, lønninger, maskine timer osv. Hvis virksomheden fordeler omkostningerne nogenlunde ligeligt over perioden, kan den i stedet indregne omsætningen ud fra en lineær metode 56. Det vil sige, at omsætningen beregnes og indregnes lineært over perioden. Som nævnt under punkt 3.1.3.5, lægger IFRS 15 op til, at estimeringen af salgsprisen skal opdateres oftere end ifølge de nuværende standarder. IFRS 15 kræver dog ikke, at målingsmetoden revurderes og ændres i lighed med estimeringen af salgsprisen. Det vurderes dog heller ikke at være hensigtsmæssigt, at virksomheden starter med at anvende output metoden, og inden leveringen af varer eller tjenesteydelser er færdiggjort, ændre metoden til input. 3.1.6 Oplysningskrav og præsentation jf. IFRS 15 I forhold til de nuværende standarder er oplysningskravene væsentlig mere omfattende i henhold til IFRS 15. Virksomhederne skal ifølge IFRS 15 oplyse følgende: Specifikationer af omsætning: Opdeling af omsætningstyper, og herunder beløb, kontraktperiode, geografi (landeopdelt), markeder og kundetyper m.fl. Kontraktaktiver og -passiver: Der skal oplyses om både primo og ultimo saldo samt omsætning, der er indregnet i indeværende periode som indgik i kontrakt- 55 IFRS 15, B14-19 56 IFRS 15, B18 Side 39 af 68
passiver primo året, og omsætning indregnes i indeværende periode vedrørende de leveringsforpligtelser, der er opfyldt i tidligere periode. Oplysninger om leveringsforpligtelser: Hvornår de opfyldes, betalingsbetingelser, beskrivelse af typen af varer eller tjenesteydelser, eventuel returret eller tilbagekøb, garantiforpligtelser i forbindelse med levering. Ikke afsluttede leveringsforpligtelser: Den resterende værdi af leveringsforpligtelser der ikke er afsluttet, hvornår virksomheden forventer at indregne denne omsætning samt forklare variable beløb, som ikke er indregnet. Leveringsforpligtelser indregnet over tid: Den anvendte indregningsmetode, samt hvorfor denne indregningsmetode er valgt. Leveringsforpligtelser indregnet på ét bestemt tidspunkt: Vurdering af fastlæggelse for hvornår kontrollen overgår til kunde. Aktiverede kontraktomkostninger: Skøn i forbindelse med aktivering, metode for afskrivning, den regnskabsmæssige værdi pr. omkostningstype, af- og nedskrivninger i året. Transaktionsprisen/vederlaget: Hvordan den er opgjort og fordelt på leveringsforpligtelserne, herunder metoden, input og antagelser, der er anvendt i forbindelse hermed. Som det ses, vil der fremover skulle oplyses en del mere i regnskaberne vedrørende omsætningen, og hvordan denne er opstået, og på hvilke premisser og metoder den er opgjort. Derudover skal der i første regnskabsår for anvendelse af IFRS 15 oplyses om ændringerne i den anvendte regnskabspraksis, så eksterne regnskabsbrugere også har en mulighed for at få en indsigt i, hvorfor omsætningen og de hidrørende balanceposter ændrer sig. 4. Sammenligning af nuværende standarder og IFRS 15 Efter teoretisk at have gennemgået og beskrevet de nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11 samt den nye IFRS 15, vil der i dette afsnit blive lavet en sammenligning af standarderne, for at se hvilke ligheder og forskelle, der er. Som det ses eller indikeres i Side 40 af 68
ovenstående gennemgang og beskrivelse af standarderne, er kravene eller retningslinjerne i IFRS 15 en del mere specifikke end i IAS 18 og IAS 11. Hvor virksomhederne kun skal igennem 3 trin, som ikke engang er fuldstændig specificeret i standarderne, skal de i henhold til den nye standard igennem hele 5 trin 57, når omsætningen skal indregnes. 4.1 Sammenligning af trin 1 jf. nuværende standarder og trin 1 i IFRS 15 Første trin i henhold til de nuværende standarder er, at virksomheden skal identificere transaktionerne, den skal altså kunne identificere, hvor omsætningen kommer fra. Omsætning kan enten komme fra salg af varer, tjenesteydelser, entreprisekontrakter, eller fra renter, royalty eller udbytte. Når omsætningen er identificeret, skal virksomheden tage stilling til, om den skal følge regelsættet i IAS 18 eller IAS 11. IAS 11 skal kun anvendes i de tilfælde, hvor transaktionen opfylder definitionen på entreprisekontrakter. Når virksomheden har taget stilling til omsætningstypen, skal den kontrollere, om der i salgsaftalen er indeholdt mere end én transaktion, og i så fald om disse skal behandles som separate transaktioner, eller om flere aftaler kan behandles som én samlet transaktion. Ifølge IFRS 15s 5 trins model, skal virksomheden først og fremmest identificere, om der overhovedet er en aftale med kunden. Der er visse krav, som skal være opfyldt, førend der er tale om en aftale. Disse krav er opstillet under afsnit 3.1.3.2. Allerede her er der forskel mellem de nuværende standarder og IFRS 15. Ifølge IAS 18 og IAS 11 tages der ikke hensyn til, om der overhovedet foreligger en aftale mellem virksomheden og kunden, hvorimod der ifølge IFRS 15, som nævnt, skal foreligge en aftale, som skal opfylde visse krav. En anden væsentlig forskel mellem de nuværende standarder og IFRS 15 er, at der ikke længere skelnes mellem omsætning som følge af salg af varer, tjenesteydelse eller entreprisekontrakter. Disse omsætningstyper behandles alle i henhold til de samme regler i IFRS 15, så længe der er tale om en kontrakt mellem virksomheden og kunden. IFRS 15 omfatter dermed alle kontrakter med kunder. Dette er også gældende for de to entreprisekontrakttyper, fastpriskontrakter og kostpris-plus kontrakter, som er nævnt under 57 Der henvises til figur 2 Side 41 af 68
3.1.1.3.2. Virksomhederne har dermed ikke længere mulighed for at anvende et andet regelsæt end IAS 18, som de har været vant til tidligere, hvor IAS 11 er anvendt i stedet. En anden forskel mellem det første trin i standarderne er, at IFRS 15 i større grad kommer med retningslinjer for, hvordan ændringer i kontrakter skal behandles. De nuværende standarder nævner ikke som sådan, hvordan ændringer i kontrakter skal behandles. Dette er endnu et nyt punkt, hvor virksomhederne skal være opmærksomme og tage stilling til, om de foretagne ændringer skal behandles som en ny aftale, eller som en ændring til den allerede eksisterende aftale. 4.2 Sammenligning af trin 2 jf. nuværende standarder og trin 2, 3 og 4 i IFRS 15 Næste trin i henhold til de nuværende standarder er at fordele vederlaget på de identificerede transaktioner. Igen er der stor forskel fra IAS 18 og IAS 11 til IFRS 15. Trin 2 i henhold til IFRS 15 går ud på, at virksomheden skal identificere de leveringsforpligtelser, der indgår i aftalen. Grunden til at virksomheden skal identificere leveringsforpligtelserne er, at omsætningen indregnes i forbindelse med, at disse forpligtelser opfyldes. Der er dog en lille sammenhæng her mellem de nuværende standarder og IFRS 15, i hvert fald i praksis, hvor virksomhederne først kan indregne omsætningen, når risikoen er overgået til kunden. Dermed skal leveringsforpligtelserne være overholdt. Der er dog ikke det helt samme regelsæt som i IFRS 15, og er heller ikke decideret et trin i de nuværende standarder. Man kan sige, at IFRS 15 trin 3 i større grad minder om trin 2 i de nuværende standarder. I IFRS 15 trin 3 skal virksomheden opgøre transaktionsprisen/vederlaget. I henhold til standarden skal transaktionsprisen være den værdi eller beløb, som virksomheden forventer at være berettiget til i henhold til den indgåede aftale om levering af varer eller tjenesteydelser. Denne pris vil oftest være fastsat eller opgjort i aftalen, men der vil øjensynligt komme variable beløb, som tilmed skal medtages i vederlaget, så som prisnedslag, rabatter eller lignende. Trin 2 og 3 ifølge IFRS 15 hænger lidt sammen med trin 4, hvor det nu fastsatte vederlag skal fordeles på de i trin 2 identificerede leveringsforpligtelser. De enkelte varer Side 42 af 68
eller tjenesteydelser har fået tildelt en stand-alone pris, som vederlaget til leveringsforpligtelserne skal fordeles med. Dette kan gøres ud fra 3 metoder som nævnt i afsnit 3.1.3.5. Vederlaget til de identificerede transaktioner, ifølge trin 2 i de nuværende standarder, kan fordeles ud fra to metoder, residualmetoden og den relative dagsværdimetode. Trin 2, i henhold til de nuværende standarder, minder altså en del om trin 3 og trin 4 i IFRS 15, hvor vederlaget fastsættes og fordeles på leveringsforpligtelserne. Metoderne til hvordan vederlaget skal beregnes er lidt forskellig. Dog er der en vis sammenhæng i disse trin, da allokeringen af vederlaget kan ske efter residualmetoden i både IFRS 15 men også i de nuværende standarder. Virksomhederne skal dog først anvende disse prisfastsættelses metoder, hvis der ikke findes en stand-alone salgspris for den pågældende vare ifølge IFRS 15. Findes der ikke en stand-alone salgspris for varen, skal virksomheden anvende prisfastsættelsesmetoderne. Ifølge IFRS 15 er der, foruden residualmetoden, to yderligere metoder til allokeringen af vederlaget. Disse metoder er den forventede kost-plus metode samt markedsprisen. Metoderne varierer en del i forhold til den øvrige nuværende metode ifølge de nuværende standarder. Ved den relative dagsværdimetode, som anvendes i de nuværende standarder, skal vederlaget fordeles forholdsmæssigt mellem delelementerne. Ved kostplus metoden tilføjer virksomheden et mark-up på en tilfældig omkostningstype, som så fremgår som salgspris. Ved markedsprisen sammenligner virksomheder deres varer eller tjenesteydelse med lignende varer eller tjenesteydelser på et marked, og fastsætter derudfra en stand-alone salgspris. En anden forskel, i forhold til allokeringen af vederlaget, mellem de nuværende standarder og IFRS 15, er, at virksomheden, ifølge de nuværende standarder, kun vælger en allokeringsmetode én gang, og efterfølgende altid anvender denne. Ved IFRS 15 kan virksomheden godt lave et mix af allokeringsmetoderne, og IFRS 15 opfordrer virksomhederne til jævnligt at vurdere, om den valgte allokeringsmetode er hensigtsmæssig. Side 43 af 68
4.3 Sammenligning af trin 3 jf. nuværende standarder og trin 5 i IFRS 15 Sidste trin i IAS 18 og IAS 11 er indregning af omsætningen, hvilket ligeledes er gældende for IFRS 15. Der er dog forskel på, hvornår og hvordan omsætningen skal indregnes. Ifølge IAS 18 og IAS 11 kan en virksomhed indregne omsætningen, når denne kan måles pålideligt. Der er ifølge de nuværende standarder to indregningsprincipper, som en virksomhed kan følge, nemlig faktureringsprincippet og produktionsmetoden. Ved salg af varer vil en virksomhed typisk indregne omsætningen efter faktureringsprincippet, hvor omsætningen indregnes i takt med, at varen leveres, hvor produktionsmetoden typisk vil blive anvendt ved salg af tjenesteydelser. Ved produktionsmetoden indregnes omsætningen i takt med at arbejdet udføres, ud fra en opgørelse af færdiggørelsesgraden og den samlede avance på ydelsen. Ved faktureringsprincippet indregnes omsætningen først, når der er sket endelig levering, og risikoen er overgået til kunden for hele den aftalte vare eller tjenesteydelse. Typisk vil dette være i forbindelse med faktureringstidspunktet. IFRS 15 har en del mere fokus på, hvornår kontrollen af varen eller tjenesteydelsen overdrages til kunden. Der er dog en vis sammenhæng mellem indregningen ifølge IFRS og de to indregningsmetoder i henhold til IAS 18 og IAS 11. IFRS 15 muliggør, at omsætningen kan indregnes enten på ét bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode. Dette fastlægges typisk i aftalen med kunden. Det vil sige at, virksomhederne som anvender produktionsmetoden, hvor omsætningen indregnes i forbindelse med at arbejdet udføres, og dermed over tid, stadig har mulighed for at indregne omsætningen over en tidsperiode. Her er der dog visse krav der skal være opfyldt i henhold til figur 3. 4.4 Sammenligning af måling jf. nuværende standarder og IFRS 15 Vedrørende måling er der tilmed lidt forskel. Ifølge IAS 18, skal omsætningen indregnes efter enten produktionsmetoden eller faktureringsprincippet. Ifølge faktureringsprincippet, indregnes omsætningen på et bestemt tidspunkt, hvor den ifølge produktionsmetoden indregnes løbende i forbindelse med levering af varen eller tjenesteydelsen. IAS 11 følger produktionsmetoden. Som det fremgår af IFRS 15, vil det vi kender som produktionsmetoden/kriteriet mere eller mindre udgå, da omsætningen først indregnes, når kontrollen er overgået til kunden. Dog har virksomheden som sagt mulighed for at indregne over tid, hvis kravene, oplistet i afsnit 3.1.3.6, er opfyldt. Kravene er, at kunden skal modtage og forbruge de fordele, der er ved varen eller serviceydelsen, i takt Side 44 af 68
med at denne leveres/udføres. Derudover skal det leverede eller opførte forbedre et aktiv, som allerede er i kundens besiddelse, og arbejdet eller leveringen skal omfatte et aktiv, som ikke kan erstattes af alternativer. Virksomheden skal desuden have ret til betaling for leveringen/udførslen. Opfyldes disse krav, har virksomheden valget mellem to forskellige metoder for, hvordan virksomheden skal indregne omsætningen, nemlig inputmetoden eller outputmetoden, som er gennemgået i afsnit 3.1.5. Faktureringsprincippet kan i stedet sammenholdes med IFRS 15s indregning på ét bestemt tidspunkt. Her er det dog vigtigt for virksomheden at finde ud af, hvornår kontrollen er overgået til kunden, så omsætningen kan indregnes. 4.5 Sammenligning af oplysningskrav jf. nuværende standarder og IFRS 15 Som nævnt tidligere i afhandlingen, er oplysningskravene i henhold til IFRS 15 væsentligt mere omfattende end i de to nuværende standarder. Selv mellem de to nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11, er der en del forskelle. Ifølge IAS 18, skal virksomhederne redegøre for, hvordan de har opgjort færdiggørelsesgraden ved transaktioner af leveringer af tjenesteydelser. Herudover skal de oplyse den beløbsmæssige størrelse af de omsætningstyper, der er indregnet i regnskabet. De vil typisk have dette i deres anvendte regnskabspraksis, og en note med segmentoplysninger. IAS 11 ligger lidt op til noget af det samme som IAS 18. Ifølge IAS 11, skal virksomheden oplyse den beløbsmæssige størrelse af entrepriseomsætningen, samt hvilke metoder de har anvendt til at opgøre omsætningen og færdiggørelsesgraden af de igangværende arbejder for fremmed regning. Den skal herudover præsentere bruttotilgodehavender fra kunder som et aktiv og bruttoforpligtelser over for kunder som en forpligtelse. Ifølge IFRS 15 skal virksomheden oplyse om omsætning pr. kategori, med beløbsmæssig størrelse, geografi og så videre, om kontraktaktiver og -passiver, om leveringsforpligtelserne, herunder hvornår de opfyldes, betalingsbetingelser, hvilken type vare eller tjenesteydelse der er tale om, hvorfor de ikke er afsluttet, hvis det er tilfældet, den anvendte indregningsmetode, er det over tid eller på ét bestemt tidspunkt. Om der er aktiverede kontraktomkostninger, og hvordan transaktionsprisen/vederlaget er opgjort og fordelt på disse leveringsforpligtelser. Der er altså væsentlig flere oplysningskrav, der skal overholdes ved den nye standard. En af de primære forskelle er oplysningerne ved- Side 45 af 68
rørende leveringsforpligtelserne. Disse ses ikke i de nuværende standarder, da man ikke behandler leveringsforpligtelserne heri. 4.6 Delkonklusion Man kan sige, at IAS 18 er meget transaktionsbaseret/orienteret. Efter denne standard indregnes omsætningen, når varen eller tjenesteydelsen er leveret, og der er sket fakturering, heraf udtrykket faktureringsprincippet. IAS 11 er derimod mere formuebaseret/orienteret, da omsætningen indregnes i takt med at varen eller tjenesteydelsen leveres, så omsætningen altså indregnes løbende, og viser den konkrete aktivitet i virksomheden. IFRS 15 er derimod mere kontraktbaseret. Et af de vigtigste elementer i 5 trinsmodellen ifølge IFRS 15 er, at kontrakten identificeres, hvilket tilmed er det første trin i modellen. Kan virksomheden ikke identificere en kontrakt, kan transaktionerne ikke indregnes som omsætning. Derudover ligger IFRS 15 også vægt på, at leveringsforpligtelserne identificeres, da omsætningen først indregnes, når disse er opfyldt. Dermed kan omsætningen altså først indregnes, når kontrollen af varen eller tjenesteydelsen er overgået til kunden. Helt generelt er IFRS 15 væsentlig mere oplysende og specificeret end de nuværende standarder. Ovenstående afsnit er med til at besvare undersøgelsesspørgsmål 1 Hvilke ligheder og forskelle er der på den nye IFRS standard og de nuværende standarder?. Som det ses af ovenstående gennemgang, er der en del forskelle mellem den nye IFRS standard, IFRS 15, og de nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11. Der er dog også visse ligheder mellem standarderne. Det er naturligt, at der er flest forskelle mellem standarderne, da IFRS 15 skal udbedre de problemstillinger, der er i de nuværende standarder. 5. Problemstillinger ved standarderne Dette afsnit vil først og fremmest bestå af en analysering og vurdering af, hvilket problemstillinger der er i forhold til indregning af omsætningen i henhold til de nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11. Derefter vil det blive analyseret og vurderet, hvilke problemstillinger der er ved implementeringen af IFRS 15. Afslutningsvis vil det blive diskuteret, om IFRS 15 afhjælper de problemstillinger, der er i de nuværende standarder, og om der er yderligere forbedringer i IFRS 15. Side 46 af 68
5.1 Problemstillinger ved IAS 18 og IAS 11 Nedenfor vil problemstillinger vedrørende de nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11 blive analyseret og vurderet. 5.1.1 To indregningskriterier En af de problemstillinger, der er ved IAS 18 og IAS 11, er, at indregningskriterierne/principperne er forskellige. Det, at der er to principper, som virksomheder kan indregne deres omstætning efter, produktionsmetoden og faktureringsprincippet, gør, at det ikke altid er muligt at sammenligne regnskaber, på trods af at virksomhederne er i den samme branche. Det bliver derfor svært for regnskabsbrugerne at sammenligne regnskaber, og anvende dem til analyse af branchen. Nedenfor er der vist et illustrativt eksempel på forskellen mellem indregningen efter faktureringsprincippet og produktionsmetoden. Der er opstillet følgende forudsætninger: Vederlaget i aftalen er opgjort til 200.000 kr. Arbejdet påbegyndes i regnskabsår 1, og færdiggøres i regnskabsår 2 Omkostninger i forbindelse med arbejdet er budgetteret til 150.000 kr. Der forventes dermed en avance på 25 % I regnskabsår 1 er 40 % af omkostningerne afholdt I regnskabsår 2 er arbejdet færdiggjort Tabel 2, Produktionsmetoden, egen tilvirkning med inspiration fra INSPI 1-2011 Som det ses i ovenstående eksempel, tabel 2, indregnes omsætningen og omkostningerne i produktionsmetoden løbende i takt med, at arbejdet udføres. Omsætningen det første år er 40 % af det samlede vederlag, ligeledes er omkostningerne 40 % af de samlede Side 47 af 68
budgetterede omkostninger, da færdiggørelsesgraden er 40 %. Andet år består omsætningen af det resterende beløb op til 200.000 kr., hvilket er lig 60 %. Avancen, eller indtjeningen sammenlagt for de to år, er lig 50.000 kr., svarende til 25 % af det aftalte vederlag. I balancen vises omsætningen som et tilgodehavende under igangværende arbejder. Det igangværende arbejder er lige med omsætningen, og ikke de 200.000 kr. som hele aftalen lyder på. Dette skyldes at der i år 1 kun er påbegyndt arbejde, svarende til 80.000 kr. af hele aftalen. Ved produktionsmetoden får regnskabsbrugerne altså et retvisende billede af den aktivitet, som virksomheden har haft i årets løb, samt de omkostninger der er afholdt. Det ses ligeledes, at resultatet ikke svinger væsentligt fra år 1 til år 2, da omsætningen og omkostningerne indregnes løbende. Tabel 3, Faktureringsprincippet, egen tilvirkning med inspiration fra INSPI 1-2011 Når virksomhederne anvender faktureringsprincippet, indregnes omsætningen først, når der sker endelig levering, og omkostningerne udgiftsføres tilmed først, når leveringen og risikoen er overdraget til kunden. Inden der sker indregning i resultatopgørelsen bliver omkostningerne aktiveret i balancen, hvor omsætningen skal indgå som et tilgodehavende. Dette ses i eksemplet ovenfor, tabel 3, hvor færdiggørelsen af arbejdet sker i år 2, og omsætningen samt omkostningerne først indregnes ved færdiggørelse. Dog skal de forbrugte omkostninger aktiveres i balancen under igangværende arbejder. Har virksomheden en del igangværende arbejder, som strækker sig over en længere periode, vil omsætningen og de tilhørende omkostninger først have effekt i resultatopgørelsen, når arbejdet er helt færdiggjort. Dette er med til at nøgletallene for virksomheder, der anvender faktureringsprincippet, vil svinge en del, da der i perioder vil være en større omsætning og højere omkostninger, grundet færdiggjorte projekter eller leveringer, og balancesummen vil tilmed svinge i takt med, at projekterne færdiggøres. Side 48 af 68
Som man kan se af de ovenstående eksempler, er der en væsentlig forskel på, hvordan indtjeningen vil se ud i virksomheden, afhængig af om den anvender produktionsmetoden eller faktureringsprincippet. Som nævnt tidligere, vil nogle nøgletal ligeledes blive påvirket af metodevalget. 5.1.1 Manglende vejledning ved salg af flere varer eller tjenesteydelser Som nævnt tidligere i opgaven er der tilfælde, hvor virksomhederne sælger flere varer eller tjenesteydelser i samme aftale. Ifølge IAS 18, anvendes indregningskriterierne på hver enkelt transaktion. I de tilfælde, hvor der er flere transaktioner i salgsaftalen, skal de behandles separat. Der er nogle retningslinjer for, hvornår ydelserne eller tranaktionerne skal behandles separat, f.eks. hvis der kan identificeres en ydelse enkeltvis, og salgsværdien og omkostningerne hertil kan opgøres pålideligt, skal den behandles som en separat transaktion. Flere transaktioner i en salgsaftale skal dog behandles samlet, hvis de er forbundet på en måde, hvor den økonomiske virkning ikke kan vurderes særskilt. Man kan sige, at det derfor ender med at være virksomhedens egen vurdering af, hvornår varerne eller ydelserne skal behandles separat eller samlet, og det kan godt være misvisende, da virksomheder, som egentlig har de samme transaktioner, kan indregne og behandle omsætningen forskelligt. Der mangler nogle helt konkrete retningslinjer for, hvornår flere transaktioner i en salgsaftale skal behandles separat, og hvornår de skal behandles samlet 58. 5.1.3 Inkonsistens mellem de nuværende standarder og begrebsrammen En anden væsentlig problemstilling, der er i de nuværende standarder, er inkonsistensen mellem standarderne og begrebsrammen 59. Forskellen ligger i, at virksomheder ifølge IAS 18 indregner de varer, hvor hele risikoen og fordelene ikke fuldstændigt er overgået til kunden, som en del af varebeholdningen, selv om kontrollen af varen er overgået til kunden. Dette opfylder ikke begrebsrammens definition på et aktiv, som lægger vægt på, at det er kontrollen af varen, der skal være overgået til kunden, og ikke risikoen og fordelene 60. 58 IASB Discussion Paper 2008 side 19 59 IASB Discussion Paper 2008 side 19 60 Begrebsrammen afsnit 49a Finansielle stilling Side 49 af 68
5.1.4 Sammenlignelighed med US GAAP En anden problemstilling vedrørende de nuværende standarder er den manglende mulighed for at sammenligne regnskaber aflagt efter IFRS med regnskaber aflagt efter US GAAP 61. Netop denne problemstilling er en af grundene til, at der er blevet udarbejdet en ny standard, da IASB og FASB i samarbejde har udarbejdet den nye standard, IFRS 15, hvis regelsæt vil være det samme, som den standard virksomheder, der aflægger regnskaber efter US GAAP, skal følge. På nuværende tidspunkt er der en del forskelle mellem IFRS og US GAAP vedrørende behandlingen af omsætning. Ifølge US GAAP afhænger indregningskriterierne af, hvilken branche eller industri virksomheden er i. Dette er igen med til, at transaktioner med samme karakter indregnes forskelligt. Dette er i modsætning til IFRS, som har to forskellige standarder vedrørende omsætning. Som det kan ses af ovenstående problemstillinger, er der forholdsvis mange indikationer på, at en ny samlet omsætningsstandard er på sin plads. De nuværende standarder gør det som sagt ofte umuligt at sammenligne regnskaber, på trods af at transaktionerne er ens, og på trods af at virksomhederne er i samme branche. Dette skyldes at standarderne kan fortolkes forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Derudover synes der at være en del elementer, der kan skabe forvirring i de nuværende standarder. Det store spørgsmål er dog, om IFRS 15 griber fat om de problemstillinger, der er identificeret i forbindelse med gennemgangen af de nuværende standarder, IAS 18 og IAS 11. Netop dette vil blive analyseret og vurderet i afsnit 5.2.1 5.2 Problemstillinger ved implementeringen af IFRS 15 I dette afsnit vil problemstillingerne i forbindelse med implementeringen af IFRS 15 bliver analyseret. Der vil herudover blive set på, om IFRS 15 forbedrer nogle af de problemstillinger, der er ved de nuværende standarder, som blev gennemgået og analyseret i foregående afsnit. En af de helt generelle problemstillinger, som implementeringen ved IFRS 15 medfører, og som vil være en problemstilling i forbindelse med omlægning af de fleste standarder, er at medarbejderne skal omstille deres nuværende procedurer efter en ny standard. Da 61 IFRS Press Release IASB and FASB issue converged standard on revenue recognition Side 50 af 68
IFRS 15 er væsentlig mere specifik og kontraktbaseret end de nuværende standarder, kræver det, at medarbejderne bliver sat ind i standarden og ved hvordan, de skal behandle denne i forbindelse med deres daglige procedurer for indregning af omsætning. Der er tilmed væsentligt flere krav og betingelser, der skal opfyldes, førend virksomheden kan indregne omsætningen, og for ikke at være på kant med lovgivningen, er medarbejderne i virksomheden nødt til at kende til disse krav og betingelser. Der er stor fokus på leveringsforpligtelserne, hvorfor det er vigtigt for virksomheden tilmed at have fokus på disse, samt på hvordan disse fordeles, om de skal behandles separat osv. Derudover er det også vigtigt for virksomhederne at finde ud af, om de har de rette systemer, kontroller og ressourcer 62 i forbindelse med de estimeringer, de skal til at foretage i forbindelse med IFRS 15. Det er derfor vigtigt for virksomheden, at gennemløbe de eksisterende procedurer og kontroller, for at finde ud af hvor og hvordan de i fremtiden skal udføre disse procedurer og kontroller. Opfylder virksomhederne kravene for at kunne indregne omsætningen løbende, skal de tage stilling til, om de vil anvende input eller output metoden. Denne metode skal dog ikke ændres ofte, da det ikke vil give nogen mening, at virksomheden ændrer denne målingsmetode ved et igangværende salg. Dog lægger standarden op til, at virksomhederne oftere end tidligere skal estimere salgsprisen, og derfor er virksomheden nødt til at indlægge en form for procedure herfor, som sikrer at virksomheden får vurderet de estimerede salgspriser ind imellem. Da der er tre former for salgspris metode, skal virksomheden også tage stilling til, hvilken metode der passer bedst til transaktionen. Da den nye standard vedrører en så vigtig regnskabspost i virksomhedernes regnskab som omsætning, er det naturligt, at virksomheden er nødt til at forberede sig på implementeringen af denne. Mange revisionsfirmaer og specialister inden for netop dette område anbefaler derfor, at virksomhederne allerede nu forbereder sig på disse ændringer 63, og ikke mindst forbereder de medarbejdere i virksomheden, som beskæftiger sig med denne regnskabspost, dette er på trods af, at standarden først træder i kraft i 2017. 62 PwC 10 minutes on revenue recognition side 5 63 EY IASB and FASB issue new revenue recognition standard IFRS 15 side 1 Side 51 af 68
Det kræver en del ressourcer at finde ud af, hvordan hver enkelt virksomhed skal forholde sig til den nye standard, og hvordan de på bedste vis får implementeret standarden. Det er vigtigt, at virksomheden først og fremmest finder ud af, hvilke forskelle der er mellem de nuværende standarder og IFRS 15, herudaf skal virksomheden som sagt finde ud af, om den skal indregne omsætningen løbende eller på ét bestemt tidspunkt. 5.2.1 Afhjælper IFRS 15 problemstillingerne i de nuværende standarder? Man kan sige, at IFRS 15 griber fat i en del af de problemstillinger, der er i de nuværende standarder. Dette har også været et af formålene med at udsende en ny standard. I dette afsnit bliver det beskrevet, hvordan IFRS 15 afhjælper de problemstillinger, der er i de nuværende standarder. 5.2.1.1 To indregningskriterier En af de væsentlige problemstillinger ved IAS 18 og IAS 11 er, at de giver virksomhederne mulighed for at indregne deres omsætning forskelligt, trods det at der er tale om virksomheder i samme branche. Hvis en virksomhed opfylder kravene for entreprisekontrakter, i henhold til IAS 11, kan virksomheden indregne omsætningen i forbindelse med udarbejdelsen/leveringen af arbejdet, og dermed anvende produktionsmetoden, hvorimod IAS 18 baserer sig mere på faktureringsprincippet, hvor omsætningen først indregnes på faktureringstidspunktet, hvilket er, når varen er leveret, og risikoen er overgået til kunden. Selv IAS 18 har en tvetydighed, da den tillader, at salg i forbindelse med leveringer af tjenesteydelser kan indregnes på samme måde som entrepriseomsætningen i henhold til IAS 11. Dette er en problemstilling som IFRS 15 i den grad afhjælper. Ifølge den nye standard har virksomhederne ikke længere mulighed for at indregne omsætningen efter to forskellige indregningskriterier, men alle virksomheder skal nu indregne omsætning efter den samme standard, dermed undgår man, at virksomheder i samme branche kan indregne omsætningen på forskellige måder. IFRS 15 skelner altså ikke mellem omsætningstype ligesom IAS 18 og IAS 11. Dog har virksomhederne efter IFRS 15 mulighed for at indregne omsætningen over tid, eller på ét bestemt tidspunkt. Begge metoder kræver, at der er visse betingelser, der er opfyldt. Disse betingelser ses i figur 4. Man kan sige, at der stadig er mulighed for at indregne omsætningen forskelligt, men virksomheden er her tvunget til at tage stilling til, hvilken metode der afspejler transaktionen bedst. Side 52 af 68
5.2.1.2 Manglende vejledning ved salg af flere varer eller tjenesteydelser En anden problemstilling, som IFRS 15 løser i forhold til de nuværende standarder, er vejledningen omkring hvordan virksomhederne forholder sig til aftaler, hvori der indgår flere elementer. Ifølge de nuværende standarder skal virksomheden, hvis der indgår flere elementer i en aftale, behandle disse elementer separat, hvis visse kriterier er opfyldt. Som udgangspunkt skal indregningskriteriet anvendes på hver enkelt transaktion, men i visse tilfælde skal transaktionerne behandles samlet. I IFRS 15 skal kontrakten ikke længere opsplittes. Her splitter man først op ved leveringsforpligtelserne. Der er dog en væsentlig bedre og mere specifik beskrivelse af, hvordan og hvornår leveringsforpligtelserne skal behandles separat i forhold til den vejledning, der er i de nuværende standarder. Virksomhederne skal i lighed med de nuværende standarder kunne opfylde en række betingelser for at kunne identificerer en leveringsforpligtelse separat. 5.2.1.3 Inkonsistens mellem de nuværende standarder og begrebsrammen Da IFRS 15 er mere balanceorienteret, fjernes problemstillingen vedrørende den inkonsistens, der er mellem IAS 18 og begrebsrammens definition af indtægter og aktiver. Som nævnt i afsnit 3.1.3.1 defineres indtægter i IFRS 15 som en stigning i økonomiske fordele, i form af tilgange eller værdistigninger i aktiver eller fald i forpligtelser dermed også sagt, at omsætningen indregnes, når der sker ændringer i aktiver eller forpligtelser. Dette stemmer som sagt overnes med begrebsrammen 64. Som nævnt indregnes omsætningen i IAS 18, når risikoen og fordelene er overført til kunden, hvorimod IFRS 15 lægger mere vægt på, hvornår kontrollen af varen er overgået til kunden, hvilket igen er i overensstemmelse med begrebsrammen, denne gang i forbindelse med aktiver. Ifølge begrebsrammen er et aktiv kontrollerede ressourcer i virksomheden, som følge af tidligere begivenheder, der forventes at give fremtidige økonomiske fordele. 5.2.1.4 Sammenlignelighed med US GAAP Problemstillingen vedrørende sammenligneligheden med US GAAP er ligeledes løst ved udarbejdelsen af IFRS 15. Dette skyldes, at omsætningsstandarden i henhold til IFRS og US GAAP nu er fuldstændig identisk 65. IASB og FASB indgik samarbejdet om en ny standard netop for at muliggøre, at regnskaber på tværs af IFRS og US GAAP kan 64 Begrebsrammen afsnit 49a Finansielle stilling 65 EY IASB and FASB issue new revenue recognition standard IFRS 15 side 1 Side 53 af 68
sammenlignes, og de er derfor i samarbejde kommet op med en standard, som nu skal følges i begge regelsæt. Dermed afhjælper IFRS 15 problemstillingen omkring sammenligneligheden på trods af, at virksomhederne følger to forskellige regelsæt, og sådan at det er muligt for virksomhederne selv, samt deres omverden, at sammenligne regnskaber med samme transaktioner. 5.3 Delkonklusion Som nævnt under analysen af de problemstillinger, der er i forbindelse med de nuværende standarder, er der en del indikatorer på, at en ny standard til indregning og behandling af omsætning er og har været nødvendig. Der vil naturligvis, som nævnt, være nogle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af den nye IFRS 15. Disse problemstillinger er virksomhederne allerede nu nødt til at forholde sig til, på trods af at standarden først træder i kraft i 2017. Selvom der vil være problemstillinger ved den nye IFRS 15, som f.eks. at standarden er meget generel, og virksomhederne dermed ikke har ligeså megen mulighed for at tilpasse standarden til den pågældende branche, vurderes den nye standard at være et godt udbytte. De ændringer, der er blevet lavet i den nye standard, har vist sig at løse en del af de problemstillinger, der er ved de nuværende standarder for omsætning. Dette var ifølge IASB og FASB et væsentligt formål med udstedelsen af en ny standard, da der både i IFRS og FASB er manglende vejledning og ensartethed med hensyn til indregning af omsætning. Der er ikke som sådan andre forbedringer i den nye standard, som ikke vurderes at have været en nødvendighed i forhold til de problemstillinger, der er i de nuværende standarder. Som nævnt tidligere er den nye standard helt generelt mere oplysende og specificeret end de nuværende standarder, hvilket må sige at være en fordel og en klar forbedring. Ovenstående analyse af de problemstillinger der er i forbindelse med de nuværende standarder, samt de problemstillinger der er i forbindelse med implementeringen af IFRS 15, besvarer undersøgelsesspørgsmål 2 Hvilke problemstillinger har virksomhederne i forbindelse med indregning af omsætning i henhold til de nuværende standarder, og hvilke problemstillinger får virksomhederne i forbindelse med implementering af den nye IFRS standard?. Side 54 af 68
Derudover besvarer ovenstående afsnit også undersøgelsesspørgsmål 3 Tager IFRS 15 hensyn til de nuværende problemstillinger ved indregning af omsætning ifølge de nuværende standarder, og hvilke andre forbedringer er der i den nye standard?. 6. Brancher der primært bliver påvirket af IFRS 15 I dette afsnit vil det blive analyseret, hvilke brancher der primært vil blive påvirket af de ændringer, som IFRS 15 medfører. Afsnittet vil være med til at besvare undersøgelsesspørgsmål 4 Hvilke brancher vil primært blive påvirket af den nye standard, IFRS 15, og hvordan påvirkes de?. Man kan sige, at alle brancher som udgangspunkt vil blive påvirket af ændringerne i IFRS 15 i forhold til de nuværende standarder. Hvor brancherne/virksomhederne på nuværende tidspunkt har muligheden for at indregne deres omsætning ud fra to forskellige indregningsprincipper, har de nu ikke længere mulighed for dette, i henhold til IFRS 15. Samtidig er IFRS 15 mere kontraktbaseret i forhold til de nuværende indregningsprincipper, som bygger på faktureringsprincippet og produktionsmetoden. Nedenstående model, figur 4, viser i hvilke trin, de enkelte brancher vil blive påvirket af den nye standard: Figur 4, Kilde: KPMG PowerPoint Nye IFRS-regler for indregning af omsætning 26. juni 2014 Side 55 af 68
Som det ses af ovenstående illustration, figur 4, er det meget forskelligt fra branche til branche, hvordan og hvor den nye standard vil påvirke. Ifølge illustrationen, vil de fleste brancher blive påvirket i forbindelse med trin 2 og trin 4. I trin 2 skal virksomheden ifølge IFRS 15 identificere de leveringsforpligtelser, der er i aftalen med kunden, og i trin 4 skal virksomheden fordele transaktionsprisen på de identificerede leveringsforpligtelser. Grunden til at mange brancher påvirkes i trin 2 er, at IFRS 15 lægger vægt på, at virksomhederne skal opdele separate leveringsforpligtelser. I henhold til de nuværende standarder, er vejledningen, omkring hvordan virksomhederne skal adskille flere varer eller ydelser i samme kontrakt, og hvordan de efterfølgende skal indregnes, ikke særlig uddybende. Dermed vil de fleste brancher opleve en markant forskel, da de nu skal til at lægge vægt på at kunne identificere leveringsforpligtelserne. Det er dog et vigtigt trin i den nye standard, da omsætningen ikke må indregnes, førend disse leveringsforpligtelser er opfyldt. Brancher, der sælger flere varer eller ydelser, som er afhængige af hinanden, eller tilnærmelsesvis afhængige af hinanden, vil her blive påvirket. Dette skyldes, at netop denne vurdering, altså om varerne eller ydelserne er afhængige af hinanden, kan være svær. I figur 4 er disse brancher f.eks. software-, telekommunikations- og servicevirksomheder, som ofte sælger flere varer der er forbundet med hinanden. F.eks. telekommunikationsbranchen der sælger en mobiltelefon og et dertilhørende abonnoment, eller softwarebranchen der sælger et program og dertilhørende service i forbindelse med installation og opsætning af programmet. Grunden til at brancherne påvirkes af trin 4 skyldes, at den vejledning, for hvordan virksomhederne skal fordele transaktionsprisen på de identificerede leveringsforpligtelser, er en væsentlig ændring i henhold til de nuværende standarder. Desuden skal transaktionsprisen fordeles på de enkelte identificerede leveringsforpligtelser, hvilket virksomhederne på nuværende tidspunkt ikke er vant til. Dette påvirker f.eks. telekommunikationsbranchen, da de ofte laver aftaler om salg af en mobiltelefon, som kan sælges sammen med et abonnement. Her skal transaktionsprisen altså fordeles på de enkelte elementer i aftalen, salget af telefonen og abonnementet. Indregningen af de to leverings- Side 56 af 68
forpligtelser er altså forskellig. Det er altså brancher, hvor der vil være flere leveringsforpligtelser i samme aftale, der primært påvirkes her. De brancher, der bliver påvirket af IFRS 15s trin 5, er primært brancher som entreprisevirksomheder og andre virksomheder, der indregner omsætning i forbindelse med, at arbejdet udføres. Dette er tilladt i henhold til IAS 18 samt IAS 11, hvis visse krav er opfyldt, men ifølge IFRS 15 er der andre krav, der skal opfyldes, førend virksomhederne må indregne omsætningen løbende. Derfor vil nogle virksomheder, der i større grad indregner omsætning løbende i forbindelse med udførsel, blive påvirket. Detailbranchen, som ikke står på ovenstående illustration, vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af den nye standard. Dette skyldes, at man allerede på nuværende tidspunkt, ved de fleste transaktioner, vil opfylde sine leveringsforpligtelser og overdrage kontrollen med varen til kunden i forbindelse med levering af varen, og på samme tid vil modtage betalingen fra kunden. Alt dette sker på ét bestemt tidspunkt. Detailbranchen vil dermed ikke blive påvirket i så høj grad, da der her er en vis sammenhæng mellem de nuværende standarder og den nye standard. Så helt grundlæggende vil alle brancher opleve at blive påvirket af de ændringer IFRS 15 medfører. Dette er dog ikke kun en negativ påvirkning, da IFRS 15 er væsentlig mere specifik og udførlig, dermed forklarende, end de nuværende standarder. En mere specifik og udførlig standard medfører tilmed, at virksomhederne ikke på samme måde kan fortolke reglerne forskelligt, som det har været tilfældet i henhold til de eksisterende standarder. 7. Konklusion Omsætning er en af de regnskabsposter i en virksomheds regnskab, der er mest væsentlig. En virksomheds omsætning er en indikator på, hvordan virksomheden udvikler sig, og om virksomheden evner at dække årets omkostninger med den tilhørende omsætning. Omsætningen er tilmed en regnskabspost, der anvendes i en del nøgletal. Omsætningen er ikke blot vigtig for virksomheden selv, men også for virksomhedens interessenter, da de anvender omsætningen til netop at se, om virksomheden udvikler sig i den Side 57 af 68
rigtige retning, og hvordan virksomhedens drift er i det pågældende år. Da omsætningen i dag kan indregnes ud fra flere indregningsprincipper, har det medført, at regnskaber, på trods af at virksomhederne er i samme branche, ikke kan sammenlignes. Derudover er der en manglende sammenlignelighed mellem virksomheder, der anvender IFRS og US GAAP. IASB og FASB indgik derfor et samarbejde, for nogle år siden, om udvikling af en ny omsætningsstandard, og i maj 2014 blev den endelige standard udsendt, IFRS 15. Formålet med denne afhandling er, i henhold til problemstillingen i afsnit 2.2, at besvare hovedspørgsmålet Hvad er de regnskabsmæssige konsekvenser ved implementering af IFRS 15 for virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS? Virksomhederne har på nuværende tidspunkt mulighed for at indregne omsætningen ud fra to standarder, IAS 18 og IAS 11. Den primære omsætningsstandard er IAS 18, som virksomhederne først og fremmest skal følge. Opfylder virksomhederne kriterierne for entrepriseomsætning, kan de i stedet indregne omsætning i henhold til IAS 11. Forskellen mellem de to nuværende standarder er, at IAS 18 bygger på faktureringsprincippet/kriteriet, hvor IAS 11 bygger på produktionsmetoden/kriteriet. Hvilken omsætningsstandard der anvendes, afhænger af hvilken omsætningstype der er tale om. Omsætningstyperne kan være salg af varer, tjenesteydelser eller entrepriseomsætning. Begge standarder bygger på, at omsætningen først kan indregnes, når den kan måles pålideligt. Forskellen ligger dog i, at ved faktureringsprincippet indregnes omsætningen, når varen er leveret, hvor omsætningen indregnes løbende ved produktionsmetoden. Der er i IAS 18 og IAS 11 ikke nogen decideret fremgangsmåde, som f.eks. i IFRS 15, men det vurderes at fremgangsmåden er følgende: Trin 1: Identifikation af transaktioner Trin 2: Fordeling af vederlag Trin 3: Indregning af omsætning Hvor IAS 18 og IAS 11 bygger på henholdsvis faktureringsprincippet og produktionsmetoden, er IFRS 15 mere kontraktbaseret. Derudover bygger IFRS 15 på, at omsæt- Side 58 af 68
ningen indregnes, når kontrollen af varen er overført til kunden, hvor IAS 18 og IAS 11 kigger mere på risikoen og fordelene. Det vil altså sige, at omsætningen afspejler det virksomheden har overført af varer til kunden mod et beløb, der svarer til det, som virksomheden forventede at modtage. IFRS 15 følger en 5 trins model, som er struktureret således: Trin 1: Identificer aftalen med kunden Trin 2: Identificer leveringsforpligtelserne i aftalen Trin 3: Opgør transaktionsprisen/vederlaget Trin 4: Fordel transaktionsprisen/vederlaget på leveringsforpligtelserne i aftalen Trin 5: Indregn omsætningen når eller i takt med, at leveringsforpligtelserne opfyldes Helt grundlæggende ligger der en forskel i, at IAS 18 og IAS 11 anvender en 3 trins model, hvor IFRS 15 anvender en 5 trins model. Trinene i de enkelte indregningsmodeller følger heller ikke helt hinanden. Den primære forskel er, at virksomhederne efter IFRS 15 skal identificere leveringsforpligtelserne i aftalen, og først indregne omsætningen, når disse leveringsforpligtelser er opfyldt, altså når kontrollen er overført til kunden. I de nuværende standarder skal virksomheden ikke identificere de separate leveringsforpligtelser i aftalen, og de skal indregne omsætningen i forbindelse med, at risiciene og fordelene overgår til kunden. En af grundene til at IASB og FASB indgik et samarbejde om at lave en ny standard, var de problemstillinger der var ved IAS 18 og IAS 11. De problemstillinger, der har været ved IAS 18 og IAS 11, er, at der er stor forskel mellem de to standarder. Det har medført at sammenligneligheden mellem regnskaberne, trods det at virksomhederne er i samme branche, ikke har været mulig. Derudover er standarderne ikke særlig specificeret, og giver en dårlig beskrivelse af, hvordan virksomhederne skal behandle aftaler, hvori der indgår flere elementer. Hertil om disse skal behandles samlet eller separat. En anden problemstilling er inkonsistensen mellem definitionen af omsætningen i henhold til IAS 18 og begrebsrammen. En anden grundlæggende problemstilling, som har medført en ny standard, er den manglende sammenlignelighed mellem US GAAP og IFRS. Side 59 af 68
Alle disse grunde har været med til, at der nu er udarbejdet en ny standard, IFRS 15, spørgsmålet er så, om den nye standard afhjælper problemstillingerne i de nuværende standarder. Man må sige, at IFRS 15 har afhjulpet mange af de problemstillinger der er i de nuværende standarder. Dette har som sagt også været formålet med en ny standard. Der er ikke længere to standarder, som virksomhederne kan anvende, hvorfor sammenligneligheden mellem regnskaberne nu er mulig. IFRS 15 er væsentlig mere specificeret på mange punkter, og herunder også hvordan virksomheden skal behandle separate leveringsforpligtelser. Der er ikke længere inkonsistens mellem omsætningsstandarden og begrebsrammen, og det er nu muligt at sammenligne regnskaber på tværs af IFRS og US GAAP, da standarderne her er ens. Ved indførsel af en ny omsætningsstandard, er det forventeligt, at der vil være visse problemstillinger ved implementering af standarden og de nye regler. Disse problemstillinger er blandt andet, at virksomhederne er nødt til at forberede de medarbejdere, der beskæftiger sig med omsætning. Derudover er virksomheden nødt til at kontrollere om deres processer og kontroller er opdateret til at kunne håndterer de ændringer, der er i den nye standard. Der er nogle flere forhold, som virksomheden skal tage stilling til ved implementeringen, som f.eks. om omsætningen skal indregnes løbende eller på ét bestemt tidspunkt. Det er helt generelt vigtigt, at virksomhederne sætter sig ind i den nye standard, så de er forberedte på ændringerne. Det anbefales, at virksomhederne allerede nu begynder at sætte sig ind i standarden, så de er forberedte, når den træder i kraft i 2017. Som udgangspunkt vil alle brancher blive påvirket af standarden. De fleste påvirkes i trin 2 og trin 4, da det er her, der er flest ændringer til de nuværende standarder. Her skal virksomhederne i brancherne identificere de leveringsforpligtelser, der er i aftalen, og fordele transaktionsprisen på leveringsforpligtelserne. Sådanne betingelser er der ikke i de nuværende standarder. Side 60 af 68
Udover ovenstående besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene vil svaret på hovedspørgsmålet være at, den nye standard uden tvivl vil medføre nogle komplikationer i forbindelse med virksomhedens tilpasninger og kontroller. IFRS 15 vil dog medføre forbedringer i forhold til de nuværende standarder, som vurderes at have været nødvendige. Som sagt er IFRS 15 væsentlig mere specificeret og bedre vejledende end de nuværende standarder, hvilket er med til, at virksomhederne ikke vil opleve de samme problemstillinger, der er på nuværende tidspunkt ved indregning af omsætning. Vejledningen i den nye standard er som sagt væsentlig bedre, og giver virksomhederne et bedre grundlag, hvis de skulle støde ind i problemer ved indregning og måling. Derudover skaber IFRS 15 også mulighed for at sammenligne regnskaber, brancher imellem, og imellem IFRS og US GAAP. Selvom alle brancher vil blive påvirket på den ene eller anden måde ved den nye standard, vurderes udbytte af den nye standard at være det værd. De konsekvenser den nye IFRS 15 vil have for virksomhederne er, som der antydes, ikke nødvendigvis negative. Den nye standard vil være med til at give virksomhederne en mere specifik, forbedret og struktureret vejledning, i form af 5 trins modelle, til hvordan omsætningen skal indregnes. Derudover er den med til at gøre at den regnskabsmæssige behandling af omsætning bliver mere ensartet for virksomheder der aflægger regnskab efter IFRS. Side 61 af 68
8. Perspektivering Ved indregning af omsætningen i henhold til Årsregnskabsloven (ÅRL), anvendes IFRS standarderne, IAS 18 og IAS 11, som fortolkningsbilag. Et interessant tiltag kunne derfor være at lave en perspektivering mellem den nye IFRS 15 og de regler, der er for indregning af omsætningen i henhold til ÅRL. En sådan perspektivering vil være interessant, for at se om de ændringer IFRS 15 kommer med vil påvirke, og i så fald hvordan de påvirker virksomheder, der aflægger regnskab efter ÅRL. Ifølge ÅRL defineres indtægter som stigning i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen 66. Der er her en vis sammenhæng mellem ÅRL og IFRS 15, da begge lægger op til en balanceorienteret tilgang. Indtægterne indregnes ifølge ÅRL i forbindelse med, at de indtjenes, hvilket altså minder om den tilgang, der er til indregning af omsætningen i henhold til IAS 18. ÅRLs definition af indtægter gør, at de indregningskriterier, der er ifølge IAS 18, alle skal være opfyldt, førend indtægterne kan indregnes 67. Den store forskel mellem IAS 18 og ÅRL er definitionen på nettoomsætningen. ÅRL definerer nettoomsætningen som salgsværdien af de produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter, med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet 68. Forskellen i forhold til IAS 18 er, at virksomheder, der aflægger regnskab ifølge ÅRL, må medtage ikke-prisafhængige afgifter som en del af nettoomsætningen. Da IAS 18 er en del mere specifik end regelsættet i ÅRL vedrørende indregning af omsætning, anvendes IAS 18 som sagt som fortolkningsbilag til ÅRL. Da der nu er udsendt en ny standard, IFRS 15, vedrørende omsætning, kan det risikere at have betydning for ÅRL, da der ikke længere vil være overensstemmelse mellem reglerne i ÅRL og IFRS. Et tiltag kunne være, at ÅRL i stedet anvender IFRS 15 som fortolkningsbilag, 66 Årsregnskabsloven Bilag 1 punkt 10 67 PwC Regnskabshåndbog 2014 side 294 68 Årsregnskabsloven Bilag 1 punkt 11 Side 62 af 68
eller at man simpelthen er nødt til at ændre ÅRL, så det igen kommer til at stemme overens med de internationale standarder. Det interessante ligger derfor i, at følge med i om der vil komme en tilretning af reglerne for indregning og måling af omsætning i ÅRL, samt at se på de forskelle, der ligger i den regnskabsmæssige behandling i henhold til ÅRL og IFRS 15. Side 63 af 68
9. Litteraturliste 9.1 Love og standarder Begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, IASB juli 1989 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, IASB september 2010 IAS 18 Omsætning, Karnov 2013 (ikrafttrædelsestidspunkt 1. januar 1995) IAS 11 Entreprisekontrakter, Karnov 2011 (ikrafttrædelsestidspunkt 1. januar 1995) IFRS 15 Revenue from contracts with customers, IASB maj 2014 Discussion Paper Preliminary Views on Revenue Recognition in Contracts with Customers, IASB december 2008 9.2 Bøger Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 4. udgave 2010, Forlaget Samfundslitteratur Drury, Colin: Management and Cost Accounting, 8. udgave 2012, Cengage Learning EMEA PwC Regnskabshåndbog 2014, 1. udgave 2013 9.3 Publikationer, hjemmesider og artikler EY (2014): A closer look at the new revenue recognition standard Internetadresse: http://www.ey.com/publication/vwluassets/applying_ifrs:_a_closer_look_at_the_n ew_revenue_recognition_standard_%28june_2014%29/$file/applying-rev- June2014.pdf Besøgt første gang: august 2014 EY (2014): IASB and FASB issue new revenue recognition standard IFRS 15 Internetadresse: http://www.ey.com/publication/vwluassets/ey-devel80-revenue- May2014/$FILE/EY-Devel80-Revenue-May2014.pdf Besøgt første gang: august 2014 Deloitte (2014): Notat: IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers Internetadresse: http://www2.deloitte.com/content/dam/deloitte/dk/documents/audit/ifrs%2015%20r evenue%20from%20contracts%20with%20customers.pdf Besøgt første gang: august 2014 PwC (2014): IFRS and US GAAP: similarities and differences Internetadresse: http://www.pwc.com/en_us/us/issues/ifrsreporting/publications/assets/ifrs-and-us-gaap-similarities-and-differences-2014.pdf Besøgt første gang: oktober 2014 Side 64 af 68
PwC (2014): Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel? Internetadresse: http://www.pwc.dk/da_dk/dk/nyt/finance/regnskab/assets/omsatningifrs-juni-2014.pdf Besøgt første gang: august 2014 PwC (2014): Revenue from contracts with customers Internetadresse: http://www.pwc.com/en_us/us/cfodirect/assets/pdf/accountingguides/pwc-revenue-recognition-global-guide-2014.pdf Besøgt første gang: oktober 2014 PwC (2014): 10 minutes on revenue recognition Internetadresse: http://www.pwc.com/en_us/us/10minutes/assets/pwc-10minutes-onrevenue-recognition.pdf Besøgt første gang: oktober 2014 INSPI 2011, nr. 1: Omsætning, skrevet af Manager Lea Andersen og Senior Manager Hans Peter Lindegård Buhrkal fra KPMG Internetadresse: http://www.fsr.dk/~/media/files/vaerktoejer/faglige%20magasiner/inspi%202011/in SPI%201%20-%202011.ashx Besøgt første gang: august 2014 IFRS (2014): Revenue recognition: finally, a Standard approach for all Internetadresse: http://www.ifrs.org/investor-resources/2014-investor- Perspectives/Documents/Investor-Perspective-IFRS-15-June-2014.pdf Besøgt første gang: august 2014 IFRS og FASB (2014): Press Release: IASB and FASB converged standard on revenue recognition Internetadresse: http://www.ifrs.org/alerts/projectupdate/documents/2014/pr-ifrs- 15-Revenue-recognition-May-2014.pdf Besøgt første gang: august 2014 IFRS (2014): Project Summary and Feedback Statement: IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers Internetadresse: http://www.ifrs.org/current-projects/iasb-projects/revenue- Recognition/Documents/IFRS-15/Revenue-from-Contracts-Project-summary-Feedback- Statement-May-2014.pdf Besøgt første gang: oktober 2014 FASB: Revenue Recognition Internetadresse: http://www.fasb.org/jsp/fasb/page/bridgepage&cid=1351027207987 Besøgt første gang: oktober 2014 Side 65 af 68
FSR (2014): Ny standard om indtægter Hvilke ændringer medfører den nye standard? Internetadresse: http://www.fsr.dk/faglige_informationer/regnskaber/internationalt/iasb/status%20pa a%20standard%20om%20indtaegter Besøgt første gang: august 2014 The Incoterms rules: http://www.iccwbo.org/products-and-services/tradefacilitation/incoterms-2010/the-incoterms-rules/ Side 66 af 68
Bilag 1 Indregningskriterier Indregningskriterier ved faktureringsprincippet/kriteriet Figur 5, Faktureringsprincippet Kilde: PwC Regnskabshåndbog 2014, side 295 Indregningskriterier ved produktionsmetoden/kriteriet Figur 6, Produktionsmetoden Kilde: PwC Regnskabshåndbog 2014, side 298 Side 67 af 68
Bilag 2 Fremgangsmåde ved nuværende standarder Figur 7, Fremgangsmåde ved nuværende standarder Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra INSPI 2011, nr. 1 side Royalty, renter og dividender er udeholdt af modellen som følge af afgrænsningen i afhandlingen. Side 68 af 68