Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures

Transkript

1 Handelshøjskolen - Aarhus Universitet Afhandling - HD Regnskab og Økonomistyring Efterår 2013 Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures Regnskabsmæssige konsekvenser af vedtagelsen af IFRS 11 - Joint Arrangements Opgavebesvarer: Vejleder: Susie Kristensen Claus Holm Afhandlingen er afleveret den 28. november 2013

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledning Emne Problemformulering Afgrænsning Teorivalg, metode og empirisk grundlag Opgavens opbygning Begrebsforklaring Kildekritik Definition af Joint Arrangements, herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS Definition af begrebet "Joint Arrangements" Definition af "Joint Control" (Fælles bestemmende indflydelse) Definition af kontrol/bestemmende indflydelse jf. IFRS Ændringer i forhold til IAS Metode til definition af "Joint Arrangements" Opdeling af enheder i forhold til tidligere regler, jf. IAS 31: Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Definition af enheder i forhold til de nye regler i IFRS Definition samt klassificering af "Joint Operations" og "Joint Ventures" Definition af Joint Operations Definition af Joint Ventures Klassificering af Joint Arrangements Side 2 of 79

3 Struktur for den fælles ordning: Den særskilte formidlende virksomheds struktur: Vurdering af vilkårene i den kontraktlige aftale: Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder: Opsummering på klassificeringen af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed: Sammenholdelse af enhederne i IAS 31 og IFRS Delkonklusion Indregning af Joint Arrangements Indregning ved anvendelse af pro rata konsolidering Indregning ved anvendelse af indre værdis metode Indregning af Joint operations Indregning af Joint Ventures Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode Delkonklusion Regnskabsmæssig indregning af Joint Ventures efter vedtagelsen af IFRS Praktisk eksempel på overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode Regnskab Resultatopgørelse Balance Nøgletalsanalyse Pengestrømsopgørelse Delkonklusion Baggrund for vedtagelsen af IFRS Høringssvar i forbindelse med udgivelsen af ED Side 3 of 79

4 5.2 Delkonklusion Konsekvenser og problemstillinger i forbindelse med implementeringen af IFRS Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af pro rata-konsolidering til indregning Bilag 2 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af indre værdis metode til indregning Side 4 of 79

5 Executive Summary The objective of this thesis is analyzing which accounting consequences which are in connection with the implementation of IFRS 11. The thesis concentrates around the significant consequences there are for companies, which previously have used proportionate consolidation when recognizing Joint Ventures and now in connection with the implementation of IFRS 11 should use the equity method. The main issue to this thesis is as following: Which accounting consequences does the implementation of IFRS 11 impact for companies that previously used proportional consolidation in accounting for joint ventures? In order to answer this question the following research questions have been prepared: 1 Which changes have been made in adopting IFRS 11 compared to previous legislation? 2 What entities are covered by the term "Joint Arrangements"? 3 How are "Joint Arrangements" recognized in the financial statements under IFRS 11 per 1 January 2013? 4 Which accounting impact will the transition from proportionate consolidation to the equity method have? 5 What is the reason for the implementation of IFRS 11? 6 How has the implementation of IFRS 11 been accepted? 7 What are the consequences and problems regarding to the implementation of IFRS 11. Previous was the accounting mainly treated under IAS 31. At the implementation of IFRS 11 were multiple changes made, which will have an important impact to companies which uses Joint Ventures. According to IFRS 11 "Joint Arrangements" is defined as following: "A joint arrangement is an arrangement of which two or more parties have joint control". In regard to the definition to "joint control", there are no changes to IAS 31. However there are in the implementation of IFRS 11 made changes to the classification of "Joint Side 5 of 79

6 Arrangements ". Regarding to the IAS 31 there was made an evaluation of the legal structure, unlike IFRS 11 where there is made an evaluation of the parties rights as well as obligations, to clarify the classification of an arrangement. Related to this there is with the implementation of IFRS 11 instead of three categories now only two categories of "Joint Arrangements": Joint Operations Joint Ventures According to IFRS and IFRS Joint operations and Joint ventures are defined as following: "A joint operation is a joint arrangement whereby the parties that have joint control of the arrangement have rights to the assets, and obligations for the liabilities, relating to the arrangement. Those parties are called joint operators." "A joint venture is a joint arrangement whereby the parties that have joint control of the arrangement have rights to the net assets of the arrangement. Those parties are called joint venturers." In connection to the implementation of IFRS 11 the opportunity to use proportionate consolidation to account for Joint Ventures has been eliminated. The companies who use Joint Ventures are now obligated to use the equity method. The transition from proportionate consolidation to the equity method methodology will change the presentation in the financial statements. When using the proportionate consolidation method the share of revenue, costs, assets and obligations are accounted for line by line. While using the equity method the share of the profit in accounted for in one line in the income statement and the share of the equity is accounted for in one line in the assets. The change will cause the revenue as well as the costs to fall, while the profit will remain unchanged. In addition the assets and the obligations will fall, while the equity will remain unchanged. The ratios will also be affected by this as well as the cash flow. Side 6 of 79

7 IASB implemented IFRS to ensure improvement in the accordance with the US GAAP and IFRS Framework. In addition IASB wanted to improve the clarity and reliability in the financial statements. Multiple entities agreed, it was necessary to improve the accounting standard, but did not fell the project was analyzed enough to form the changes in the amendment. Based on the above it can be concluded that the consequences in connection to the implementation of IFRS 11 form the following: Ensure correct classification of the Joint Arrangements, the practical transition from proportionate consolidation to the equity method and changes in measuring the performance of the companies. Side 7 of 79

8 1 Indledning 1.1 Emne IASB har i maj 2011 udsendt den nye standard "IFRS 11 - Joint Arrangement", som omhandler den regnskabsmæssige behandling af selskabers deltagelse i "Joint Arrangements". Den nye standard trådte i kraft den 1. januar Jf. vejledning til IFRS bekendtgørelsen udgivet af Erhvervsstyrelsen i 2005 har alle europæiske børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) været forpligtet til at aflægge deres årsrapport efter IFRS, hvorfor denne nye standard vil berøre dem samt de virksomheder, som frivilligt har valgt at aflægge årsrapport efter IFRS. Jf. vejledningen er forpligtelsen for anvendelsen af IFRS blevet lavet med henblik på at forbedre det indre markeds funktioner samt med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder. "IFRS 11 - Joint Arrangements" har erstattet "IAS 31- Interests in Joint Ventures" og "SIC-13 Jointly Controlled Entities - Non-monetary Contributions by Ventures", som tidligere har været anvendt. Ved implementeringen af IFRS 11 har IASB blandt andet elimineret muligheden for at indregne Joint Ventures ved anvendelse af pro ratakonsolidering, hvorved der kun kan gøres brug af indre værdis metode. Herudover er der i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11 også ændret på definitionen samt opdelingen på de enkelte enheder. Efter "IAS 31 - Interests in Joint Ventures", var Joint Arrangements opdelt som tre forskellige enheder, hvor der efter vedtagelsen af IFRS 11 nu kun findes to enheder: "Joint Operations" og "Joint Ventures". IASB begrundede årsagen til ændringen med forbedring af pålideligheden samt muligheden for forbedring af sammenlignelighed mellem de enkelte regnskaber. Vedtagelsen af IFRS 11, herunder Exposure Draft 9 har skabt stor debat hos diverse selskaber, som anvender joint ventures samt øvrige relevante virksomheder, som fx revisionsselskaberne. Det der har skabt størst opmærksomhed, er elimineringen af muligheden for anvendelse af pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures som beskrevet ovenfor. Elimineringen har skabt store frustrationer for de virksomheder, som er berørt af ændringen. Elimineringen af pro rata-konsolideringen har medført ændring af Side 8 of 79

9 årsregnskaberne, samt nøgletal mv., hvilket giver frustrationer, idet virksomhederne frygter, at dette vil skabe problematikker i forbindelse med fx låntagning, da væsentlige målepunkter forventes at blive forringet i forbindelse med overgangen til indre værdis metode. 1.2 Problemformulering Ovenstående ikrafttrædelse af IFRS 11 har givet mange udfordringer for de virksomheder, som tidligere har været vant til at anvende pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures og nu skal anvende indre værdis metode. Formålet med denne afhandling vil som udgangspunkt være at behandle de regnskabsmæssige konsekvenser ved elimineringen af indregningsmetoden pro ratakonsolidering. Dette vil ske ved primært teoretisk analyse af de ændrede regler samt gennemgang af konsekvenserne ved indregning efter indre værdis metode for de virksomheder, som tidligere har anvendt pro rata konsolidering til indregning af Joint Ventures. Herunder vil der blive foretaget en gennemgang af IASB's begrundelse for ændringen af standarden. I forbindelse hermed vil afhandlingen komme ind på IASB's begrebsramme samt overholdelse af dennes bestemmelser. Derudover vil der blive inddraget høringssvar til at afklare samt diskutere, hvilke problemstillinger implementeringen af IFRS 11 forventes at medføre. Afhandlingens hovedspørgsmål er som følger: Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 for virksomheder, som tidligere har anvendt pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures? Følgende underspørgsmål er opstillet til besvarelse af opgaven. 1 Hvilke ændringer er der foretaget i forbindelse med vedtagelsen at IFRS 11 i forhold til tidligere lovgivning? 2 Hvilke enheder er omfattet af begrebet "Joint Arrangements" 3 Hvordan indregnes "Joint Arrangements" regnskabsmæssigt ifølge IFRS 11 pr. 1. januar 2013? Side 9 of 79

10 4 Hvilken regnskabsmæssig konsekvens får overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode? 5 Hvad ligger der til grund for vedtagelsen af IFRS 11? 6 Hvordan er vedtagelsen af IFRS 11 blevet taget imod? 7 Hvilke konsekvenser og problemstillinger er der ved implementeringen af IFRS 11? 1.3 Afgrænsning Afhandlingen omhandler de regnskabsmæssige konsekvenser i resultatopgørelsen samt balancen efter ændringerne efter vedtagelsen af IFRS 11. Afhandlingen omhandler derfor kun bestemmelserne efter IFRS. Derfor afgrænses der fra bestemmelserne efter Årsregnskabsloven, som anvendes ved indregning af Joint Ventures, da der kun vil blive taget udgangspunkt i de selskaber, som er underlagt bestemmelserne efter IFRS. IFRS 11 - Joint Arrangement, omfatter to typer konsoliderings-enheder, herunder Joint ventures og Joint Operations. Denne afhandling vil primært behandle Joint Ventures, da det er for denne, der er ændrede regler i forhold til indregningsmetode ved konsolidering. Joint Operations vil kun blive belyst i forbindelse med beskrivelsen af bestemmelserne i IFRS 11 samt ved belysningen af de indregnings metoderne pro ratakonsolidering og indre værdis metode. De tidligere bestemmelser fra IAS 31 samt SIC-13 vil kun blive belyst overordnet, hvor det findes relevant, da det forudsættes, at der fra opgavelæsers side er kendskab hertil. IFRS 11 var en del af en konsolideringspakke som blev udsendt i maj Herunder blev der også vedtaget nye bestemmelser, herunder IFRS 10, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28. Der vil dog kun blive taget udgangspunkt i IFRS 11, men der kan forekomme enkelte henvisninger til de øvrige, hvor det findes relevant. Begrebsrammen for IFRS inddrages i forbindelse med belysningen af IASB's begrundelse for vedtagelsen af IFRS 11, da det netop har været opfyldelse heraf, der har været diskussioner om i forbindelse med implementeringen heraf ifølge ED 9 samt høringssvar hertil. I forbindelse med gennemgangen af ED 9, samt høringssvarene hertil, afgrænses der fra spørgsmål 4-6 omkring noteoplysninger, idet dette ikke vurderes relevant for besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål, da denne fokuserer på ændringen i regnskabet, herunder resultatopgørelse samt aktiver og passiver. Side 10 of 79

11 Umiddelbart er der tale om en afhandling, som behandler den regnskabsmæssige behandling af Joint Arrangements samt indregning heraf, hvorfor selve processen samt bestemmelserne for koncernregnskabsaflæggelsen ikke inddrages. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der i afhandlingen er udarbejdet et fiktivt beregningseksempel, som viser overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I dette eksempel, er der udelukkende taget udgangspunkt i regnskaber for Joint Venture selskabet samt joint venturedeltager, hvorfor der fx ikke inddrages datterselskaber i konsolideringen heraf. Eksemplet skal derfor ses som et uddrag af en koncernkonsolidering. I forbindelse med ovenstående skal det også bemærkes, at der i beregningseksemplet ikke tages hensyn til regler omkring koncernelimineringer, herunder også eliminering af interne avancer og tab mv. Herudover afgrænses der ligeledes for beskatning, da det ikke synes relevant for besvarelsen af hovedspørgsmålet. I beregningseksemplet er der taget udgangspunkt i nøgletal udarbejdet i eksempelregnskab i IFRS fra KPMG vedrørende klasse C virksomheder. Herudover er finansiel gearing og afkastgrad beregnet, da disse vurderes relevante for at belyse forskellen mellem pro rata-konsolidering og indre værdis metode. Herudover afgrænses der fra reglerne omkring goodwill i forbindelse med joint ventures, da dette ligeledes ikke vurderes relevant for belysningen af regnskabsmæssige konsekvenser ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I afhandlingen afgrænses for de fleste forhold i IAS 27, som omhandler moderselskabets udarbejdelse af koncernregnskab, og den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures i moderselskabet. 1 Afhandlingen vil kun tage udgangspunkt i ændringerne mht. definitionen af Joint Arrangements, samt ændringen i indregningen fra pro rata til indre værdi, hvorfor det ikke vurderes væsentlig at medtage de fleste områder i IAS 27. I forbindelse hermed afgrænses der fra forhold om eksempelvist nedskrivningstest, behandling af udbytte, minoritetsinteresser samt oplysningskrav om koncernforhold. 1 "Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS", 3. udgave, side 503 Side 11 of 79

12 1.4 Teorivalg, metode og empirisk grundlag Afhandlingen har en overordnet teoretisk indgangsvinkel og vil derfor primært tage udgangspunkt i kvalitative data. Dette gøres for at belyse de regnskabsmæssige konsekvenser implementeringen af IFRS 11 vil have for de virksomheder, som indtil 1. januar 2013 har anvendt pro rata metoden til indregning af Joint Ventures. Afhandlingen vil som udgangspunkt blive udarbejdet ud fra lovgivning, retspraksis, fortolkningsbidrag samt høringssvar, som findes relevant for besvarelsen for problemformuleringen. Herudover vil der blive udarbejdet et fiktivt beregningseksempel til at tydeliggøre konsekvenserne ved indregning efter indre værdis metode frem for pro rate konsolideringen i forbindelse med implementeringen af IFRS 11. Anvendelse af et fiktivt eksempel kan skabe anledning til problemstillinger med hensyn til anvendelse til analysebrug. I forbindelse med udarbejdelsen af beregningseksemplet, er der taget stilling hertil, og det er forsøgt at udarbejde en illustrativ case, som belyser de områder og problemstillinger, som forventes at forekomme hos de selskaber som tidligere har anvende pro rata-konsolidering. Herudover skal det også bemærkes, at der udelukkende er taget udgangspunkt i indregningen af joint venture selskabet i joint venture deltagerens regnskab, og der derfor ikke er tale om et fuldstændigt koncernregnskab, da dette ikke vurderes væsentligt for afhandlingens problemformulering i lighed med det der er oplyst i afgrænsningen. I forbindelse med udarbejdelsen af afsnit 5 omkring IASB's begrundelse for vedtagelsen af IFRS 11, samt gennemgang af høringssvar hertil, skal det bemærkes, at høringssvarene ikke er metodisk udvalgt. Dette medfører, at outputtet af udvalgte ikke giver et repræsentativt billede af populationen. Dog er der forsøgt at udvælge de høringssvar, som kan give den substans til afhandlingen, som er fundet nødvendig til besvarelsen af hovedspørgsmålet. Der henvises endvidere til kildekritikken for uddybning heraf. Side 12 of 79

13 1.4.1 Opgavens opbygning Afhandlingen vil blive opstillet og besvaret på følgende måde: Indledningsvist vil afhandlingens emne, problemformulering, afgrænsning, teori- og metodevalg, relevant begrebsdefinitioner samt kildekritik blive gennemgået. Dette efterfølges af en gennemgang af definitionen af "Joint Arrangements". Dette udføres ved at foretage en gennemgang af definitionen for "Joint Control" samt gennemgang af en metode til bestemmelse af "Joint Arrangements" udarbejdet i IFRS 11. Disse definitioner vil blive sammenholdt med de tidligere regler efter IFRS 11. Herudover vil der også blive foretaget en gennemgang af ændringen i klassifikationen af Joint Arrangements fra IAS 31 til IFRS 11. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål 2 samt underspørgsmål 1 delvist, idet indregningsmetoden endnu ikke er belyst. Herefter foretages en gennemgang af indregningsmetoderne pro rata-konsolidering samt indre værdis metode, samt hvorledes de enkelte enheder efter IFRS 11 nu skal indregnes. Dette vil kunne konkludere underspørgsmål 1 samt underspørgsmål 3. De to ovenstående afsnit udarbejdes hovedsageligt på baggrund af bestemmelserne i IFRS 11 og IAS 31. Herudover inddrages fortolkningsbidrag fra relevante revisionsvirksomheder. Efter gennemgangen af bestemmelserne i IFRS 11 samt belysningen af forskellen til IAS 31, vil der blive foretaget en analytisk gennemgang af et fiktivt beregningseksempel. Beregningseksemplet har til formål at belyse de regnskabsmæssige konsekvenser, der vil opstå i forbindelse med overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I forbindelse hermed vil der blive foretaget gennemgang af resultatopgørelse, aktiver samt passiver isoleret set for at belyse de forskelle som vil opstå. Herefter vil der blive gennemgået en nøgletalsanalyse for henholdsvis regnskabet som er udarbejdet ved anvendelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode, til ligeledes at belyse hvad overgangen vil påvirke. Til slut i beregningseksemplet, er der udarbejdet en pengestrømsopgørelse for henholdsvis pro rata-konsolideringen samt indre værdis metode, som belyser forskellene. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål 4. Side 13 of 79

14 Til besvarelsen af underspørgsmål 5 og 6 vil Exposure Draft 9 - Joint Arrangements samt "Basis for Conclusions on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements danne grundlag for beskrivelsen af IASB's formål med vedtagelsen af IFRS 11. Herudover vil der blive inddraget høringssvar, som anvendes til at belyse, hvordan ændringerne er blevet taget imod, samt hvilke problemstillinger de enkelte respondenter vurderer, der er ved ændringerne. Til slut vil der blive foretage gennemgang af hvilke konsekvenser og problemstillinger der forventes at være ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål Begrebsforklaring Herunder øvrige forståelsesmæssige begreber/institutioner, som ikke specifikt er nævnt i seminaret. IASB: IAS: IFRS: SIC: International Accounting Standards Board. IASB udarbejder, ændrer og godkender IAS'er og IFRS'er. Derudover godkender organisationen fortolkninger fra International Financial Reporting Interpretations Committee. International Accounting Standard International Financial Reporting Standards Standard Interpretations Committee US GAAP: United States - Generally Accepted Accounting Principles Side 14 of 79

15 1.6 Kildekritik Som beskrevet i metodeafsnittet, udarbejdes afhandlingen ud fra materiale fra lovgivning, retspraksis, fortolkningsbidrag samt høringssvar. Herudover anvendes et fiktivt beregningseksempel. Lovgivning, herunder specielt IFRS 11, som er udgivet af IASB vurderes som en pålidelig kilde, hvorfor der ikke er inddraget nogen spekulationer i forbindelse med anvendelse af materialet. Med hensyn til fortolkningsbidrag henvises der til publikationer udarbejdet af andre relevante kilder. Herunder revisionsvirksomheder som KPMG og PWC. I forbindelse med anvendelse af disse kilder vurderes det, hvorvidt der kan være inkluderet nogle personlige holdninger, som medfører en anden konklusion, end hvis kilden var uberørt. Det vurderes for begge revisionsvirksomheder, at deres publikationer er pålidelige og kan danne grundlag for konklusion herpå. Høringssvarene som er anvendt i afhandlingen, er kritisk gennemgået for personlige holdninger, som kan skabe et forkert billede af, hvordan populationen har reageret på vedtagelsen af IFRS 11. I forbindelse hermed er der også udvalgt høringssvar fra revisionsvirksomheder, som KPMG, PWC, Ernst & Young samt Deloitte. Disse svar er vurderet pålidelige jf. afsnittet ovenfor. Revisionsvirksomhedernes holdninger er sammenholdt med de øvrige virksomheder/foreningers svar. Problematikken i forbindelse med at anvende diverse selskabers høringssvar kan være at disse rent faktisk ikke har den faglige viden, som er nødvendig for besvarelsen af ED 9, hvorfor der er valgt store foreninger samt virksomheder til belysningen af reaktionen på ændringen af bestemmelserne for Joint Arrangements. Side 15 of 79

16 2 Definition af Joint Arrangements, herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11 Ved vedtagelsen af IFRS 11 - "Joint Arrangements" er der ikke foretaget nogen egentlige ændringer til definitionen af, hvad der er en joint control/fælles bestemmende indflydelse i forhold til bestemmelserne efter IAS 31. IAS 31 - "Financial Reporting of Interest in Joint Ventures" omhandler som tidligere beskrevet den regnskabsmæssige behandling af et selskabs deltagelse i Joint Ventures. Herudover anvendes IAS 27 - "Consolidated financial statements and seperate financial statements" til moderselskabets udarbejdelse af koncernregnskab og den regnskabsmæssige behandling af blandt andet Joint Ventures i moderselskabsregnskabet. Dog er der forskel i IFRS 11's og IAS 31's bestemmelser i forhold til opdeling af joint arrangements. Nedenstående afsnit er udarbejdet til belysning af disse ændringer. Først vil de tidligere bestemmelser herfor blive belyst, og derefter vil disse blive sammenholdt med ændringerne der er foretaget ved vedtagelsen af IFRS Definition af begrebet "Joint Arrangements" Jf. IFRS 11.4 defineres begrebet "Joint Arrangements" som en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse Definition af "Joint Control" (Fælles bestemmende indflydelse) Begrebet "fælles bestemmende indflydelse" defineres som følger: " er kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse". 2 Dette betyder, at alle joint arrangements har en kontraktlig aftale, som binder parterne og giver alle parter en fælles bestemmende indflydelse (joint control) over arrangementet. Altså kan en enkelt part ikke træffe betydningsfulde beslutninger selv, men beslutningerne skal træffes i fællesskab, med den/de øvrige parter, som har bestemmende indflydelse. Dette gælder ikke kun for opstarten af et Joint Arrangements, men derimod skal parterne have fælles bestemmende indflydelse igennem hele arrangementets levetid. 2 IFRS 11.7 Side 16 of 79

17 Aftalegrundlaget for et Joint Arrangement fastsætter på hvilke betingelser parterne deltager i den aktivitet, der er genstand for det fælles arrangement og behandler generelt spørgsmål såsom: "den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med den fælles ordning udpeges beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning, parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11) den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i forbindelse med den fælles ordning." 3 Jf. IFRS 11.B9 kan enhver part, som indgår i den fælles kontrol hindre de andre parter i at træffe ensidige beslutninger uden om denne part. Dog beskriver bestemmelsen også at: "Hvis kravet om enstemmighed kun vedrører beslutninger, der giver en part beskyttelsesrettigheder, og ikke beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, er denne part ikke en part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen." 4 Eksempel på vurderingen om hvorvidt de enkelte parter har en bestemmende indflydelse er beskrevet i IFRS 11.B7: "Nogle gange indebærer den beslutningsproces, som parterne har aftalt i deres kontraktlige ordning, implicit fælles bestemmende indflydelse. Lad os f.eks. antage, at to parter fastlægger en ordning, hvor hver part ejer 50 % af stemmeretten, og at det i parternes indbyrdes kontraktlige ordning er fastslået, at det er nødvendigt med mindst 51 % af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. I dette tilfælde har parterne implicit aftalt, at de har fælles bestemmende indflydelse på 3 IFRS 11.B4 4 IFRS 11.B9 Side 17 of 79

18 ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter, uden at begge parter er enige." 5 Bestemmelsen for "fælles bestemmende indflydelse" er lignende den definition som er beskrevet og IAS 31, ligesom den overordnede definitionen af "Joint Arrangements". Til vurderingen af hvorvidt der er fælles bestemmende indflydelse i en fælles ordning har IFRS 11, i afsnit B11 indsat en model til vurdering heraf: Kilde: IFRS 11.B11 Hvis ordningen ikke er inden for anvendelsesområdet for IFRS 11, jf. ovenstående model, skal den regnskabsmæssige behandling foretages i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder, som fx IFRS 10 og IAS 28 eller IFRS IFRS 11.B7 6 IFRS 11.B11 Side 18 of 79

19 Definition af kontrol/bestemmende indflydelse jf. IFRS 10 "IFRS 10 - Koncernregnskaber", definerer kontrol som følger: "En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse i den virksomhed, der er investeret i." 7 Herudover definerer Appendiks B2 i IFRS 10 hvilke betingelser der skal være påfyldt for at kunne fastslå, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse eller ej: 1 beføjelse over den virksomhed, der er investeret i 2 eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og 3 mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i Ændringer i forhold til IAS 31 Ved vedtagelsen af IFRS 11 er der ikke væsentlige ændringer i forhold til den grundlæggende definition af fælles kontrol. Dette er selvom, at definitionen af kontrol har ændret sig i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 10, og dermed også indirekte for fælles kontrol. Generelt vurderes det, at ordninger som anses for at være kontrolleret i fællesskab i henhold til IFRS 11 også ville være det i henhold til IAS 31. Dog skal det bemærkes, at der i forbindelse med ændringen af definitionen af kontrol i IFRS 10, også kan være forhold, hvor et arrangement i henhold til IAS 31 ikke var fælles kontrolleret nu er det med IFRS 11 og omvendt. Herudover skal det bemærkes at IFRS 11 giver mere klarhed med hensyn til den type beslutninger, som kræver enstemmighed mellem parterne til brug for at fastslå, om der er tale om fælles kontrol, dvs. beslutninger omkring de relevante aktiviteter. 9 7 IFRS IFRS 10.B2 9 KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 19 of 79

20 2.1.2 Metode til definition af "Joint Arrangements" I IFRS 11 er der beskrevet en metode til definition af, hvorvidt et arrangement egentlig er et "Joint Arrangement". Denne metode kaldes "two-step model". Metoden går i sin enkelthed ud på at forholde sig til to ting: Vurdere om kollektiv kontrol foreligger i et arrangement Vurdere om kontraktforhold giver to eller flere parter fælles kontrol (joint control) over arrangementet. 10 KPMG stiller spørgsmål ved hvorvidt den ovenstående "two step" metode er relevant i praksis. KPMG's pointe er, at IFRS 11 første step omkring vurderingen, af om der kan identificeres en "kollektiv kontrol", er irrelevant, idet der ikke er nogen definition heraf i standarden. Der er udelukkende en definition af "fælles kontrol". KPMG mener IFRS burde have henvendt sig til et eventuelt fælles arrangement ved at stille følgende spørgsmål: "Is there a contract whereby two (or more) parties are required to exercise together, on a unanimous consent basis, their powers in relation to an arrangement; and do those powers amount to control?" For at forstærke ovenstående, anvender KPMG følgende eksempel: Tre enheder har hver en tredjedel af stemmerettigheder i en virksomhed, og beslutningerne afgøres ved et simpelt flertal. Hvis der ikke findes nogen kontrakt for aktionærerne, kan det konkluderes at der ikke eksisterer en fælles kontrol. Derfor vurderes det irrelevant først at overveje om to af de tre partier eventuelt har en kollektiv kontrol Opdeling af enheder i forhold til tidligere regler, jf. IAS 31: I IAS 31 er enhederne opdelt i tre kategorier som beskrevet nedenfor: Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Jf. IAS 31 er følgende kendetegn fælles for alle tre ovenstående enheder: 10 IFRS 11.B5, B6 samt KPMG, First impressions: Joint Arrangements 11 KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 20 of 79

21 to eller flere venturedeltagere er bundet af en kontrakt, og kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse I de efterfølgende afsnit vil disse enheder blive beskrevet samt sammenholdt med ændringerne, der er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af IFRS Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiviteter beskrives jf. IAS som enheder, hvor aktiviteten indebærer anvendelse af venturedeltagernes egne aktiver og andre ressourcer uden, at der etableres et særskilt selskab eller lignende, som er uafhængig af venturedeltagerne. Det vil sige at hver venturedeltager anvender sine egne aktiver, herunder fx materielle anlægsaktiver og varebeholdninger, dog foretages der deling af Joint Venture selskabets egne indtægter og udgifter på et aktuelt projekt. Venturedeltageren afholder selv sine egne omkostninger og forpligtelser. 12 IAS eksemplificerer enheden med følgende: "Et eksempel på en fælles kontrolleret aktivitet er, hvor to eller flere venturedeltagere sammenlægger deres aktiviteter, ressourcer og ekspertise for i fællesskab at fremstille, markedsføre eller distribuere et bestemt produkt, eksempeltvist et fly. Hver venturedeltager udfører forskellige dele af fremstillingsprocessen. Hver venturedeltager bærer sine egne omkostninger og modtager den i overensstemmelse med kontrakten fastsatte andel af omsætningen fra salget af flyet." Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrollerede aktiver beskrives jf. IAS som enheder, hvor venturedeltagere har fælles bestemmende indflydelse og fælles ejerskab over et eller flere aktiver, som er indskudt eller anskaffet alene til anvendelse i enheden. Formålet med dette er at opnå fordele til venturedeltagerne ved at modtage en andel af aktivets/aktivernes produktion. Herved fordeles de afholdte omkostninger i enheden også ud til de enkelte venturedeltagere. I lighed med førnævnte enhed, "Fælles 12 IAS IAS Side 21 of 79

22 kontrollerede aktiviteter" indebærer enheden ikke etablering af et selskab, interessentskab eller lignende. 14 IAS eksemplificerer enheden med følgende: "Mange aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler omfatter fælles kontrollerede aktiver. Eksempelvis kan en række olieproducenter have fælles kontrol over og drift af en olierørledning. Hver venturedeltager anvender rørledningen til transport af sit egen produkt til gengæld for at bære en aftalt andel af omkostningerne ved driften af olierørledningen. Et andet eksempel på et fælles kontrolleret aktiv er, når to virksomheder har fælles kontrol over fast ejendom, og hver modtager en andel af lejeindtægten og bærer en andel af omkostningerne" Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Fælles kontrolleret virksomhed beskrives jf. IAS som et Joint Venture, der til forskel fra de to øvrige enheder indebærer etablering af et selskab, interessentskab eller anden virksomhed, hvor de enkelte venturedeltagere har en kapitalandel. Joint Venture selskabet kontrollerer selv sine aktiver, herudover påtager den selv sine forpligtelser, omkostninger og indtægter i modsætningen til de øvrige enheder, som beskrevet ovenfor. Dette betyder også, at selskabet selv sørger for indgåelse af kontrakter og dermed fremskaffelse af eventuelt finansiering. 16 Venturedeltagerne indregner hver sin forholdsmæssige andel af overskuddet fra joint ventureselskabet. 17 IAS eksemplificerer enheden med følgende: "Et almindeligt eksempel på en fælles kontrolleret virksomhed er, når to virksomheder sammenlægger deres aktiviteter inden for et bestemt forretningsområde ved at overføre de tilknyttede aktiver og forpligtelser til en fælles kontrolleret virksomhed. Som et andet eksempel kan nævnes, når en virksomhed påbegynder aktiviteter i et fremmed land 14 IAS og IAS IAS IAS IAS Side 22 of 79

23 sammen med de offentlige myndigheder i dette land ved at etablere en separat enhed, som er underlagt virksomhedens og den offentlige myndigheds fælles kontrol." 18 Ud fra ovenstående kan det konkluderes at en "fælles kontrolleret virksomhed" kan defineres som en selvstændig juridisk enhed, som er underlagt en fælles kontrol. Dermed udarbejdes der også selvstændigt regnskab, til forskel fra de øvrige kontrollerede enheder. Der er tale om et kontraktbaseret samarbejdet, som netop sikrer venturedeltagerne den fælles kontrol. Dette sker i praksis ved udarbejdelse af en aktionæroverenskomst. En fælles kontrolleret virksomhed, behøver nødvendigvis ikke være en traditionel 50/50 ejet virksomhed, men kan også omfatte flere parter, med forskellige ejerandele. Det er dog et krav at beslutningerne bliver fortaget i fællesskab, og dermed i overensstemmelse med de fælles bestemmende indflydelse og fælles kontrol Definition af enheder i forhold til de nye regler i IFRS 11 Ved vedtagelsen af IFRS 11 - "Joint Arrangements" blev der foretaget en ændring i skildringen for joint arrangement i forhold til de tidligere regler efter IAS 31, som beskrevet i de behandlede afsnit ovenfor. I IFRS 11 er Joint Arrangements opdelt i to enheder: Joint Operations (Driftsfællesskab) Joint Ventures I de efterfølgende afsnit, vil der blive foretaget en gennemgang af disse enheder, hvor forskellene vil blive belyst. Efterfølgende vil sammenhængen og overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 blive belyst. 18 IAS "Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS", 3. udgave, side Side 23 of 79

24 2.3.1 Definition samt klassificering af "Joint Operations" og "Joint Ventures" Definition af Joint Operations "Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen." 20 Følgende er kendetegnende for Joint Operations: "A joint operator, which is a party to a joint operation that has joint control, will need to recognise the following in relation to its involvement in the joint operation: its assets, including its share of any assets held jointly; its liabilities, including its share of any liabilities incurred jointly; its revenue from the sale of its share of the output arising from the joint operation; its share of the revenue from the sale of the output by the joint operation; and its expenses, including its share of any expenses incurred jointly. (IFRS11.20) IFRS 11 states that where a joint operator enters into a transaction with a joint operation, it is transacting with the other parties to the joint operation. Any gains or losses resulting from the transaction should only be recognised to the extent of the other parties interest in that joint operation. The types of transactions specifically contemplated by the standard include the sale, purchase or contribution of assets." IFRS PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue Side 24 of 79

25 Definition af Joint Ventures "Et joint venture er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver." 22 Følgende er kendetegnende for Joint Ventures: "A joint venturer, which is a party to a joint venture that has joint control, will need to recognise an investment in relation to its involvement in the joint venture and account for that investment using the equity method in accordance with IAS 28 (revised) (unless one of the previously mentioned scope exemptions apply)." 23 Jf. IFRS gælder følgende for begge enheder: "Partnerne er til tider bundet af en rammeaftale, hvori de almindelige kontraktvilkår for gennemførelsen af en eller flere aktiviteter er fastlagt. Denne rammeaftale kan indeholde en bestemmelse om, at parterne fastlægger forskellige fælles ordninger vedrørende specifikke aktiviteter, der udgør en del af aftalen. Selv om disse fælles ordninger vedrører den samme rammeaftale, kan typen af ordninger være forskellige, hvis parternes rettigheder og forpligtelser er forskellige, afhængig af de forskellige aktiviteter, der er omhandlet i rammeaftalen. Driftsfællesskaber og joint ventures kan følgelig eksistere side om side, hvis parterne gennemføre forskellige aktiviteter, der er omfattet af den samme rammeaftale." IFRS PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue 24 IFRS Side 25 of 79

26 Klassificering af Joint Arrangements I IFRS 11.B21 er der indsat en model til vurderingen af klassifikationen af et "Joint Arrangement", mht. til hvorvidt der er tale om "Joint operations" eller "Joint Ventures". Kilde: IFRS 11.B21 Modellens første fase handler om vurderingen af strukturen på den fælles ordning (Joint Arrangement). Modellen skildrer om ordningen er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed eller ej. Hvis der her i første fase er vurderet, at der er tale om en fælles ordning, som er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed skal der foretages diverse overvejninger. Jf. modellen skal der foretages vurderinger omkring følgende forhold: a) den særskilte formidlende virksomheds struktur, b) vilkårene i den kontraktlige aftale, Side 26 of 79

27 c) andre forhold og omstændigheder. Nedenfor vil de enkelte elementer i modellen blive belyst Struktur for den fælles ordning: Hvis den fælles ordning ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er der tale om et "Driftsfællesskab" (Joint Operations). Dette bygger på, at den kontraktlige ordning indeholder bestemmelser om parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, og parternes ret til de indtægter og forpligtelser med hensyn til udgifterne. 25 Hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, kan der enten være tale om et "Driftsfællesskab" eller et "Joint Venture". Dette er med den begrundelse, at der er tale om en fælles ordning, hvor aktiver og passiverne i forbindelse med ordningen ejes af en særskilt formidlende virksomhed. 26 Sondringen om hvorvidt der er tale om et Driftsfællesskab eller et Joint Venture afhænger af den pågældende parts ret til aktiverne og forpligtelserne med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, som er ejet af den særskilte formidlende virksomhed. 27 Herudover beskriver regnskabsvejledningen også følgende: " nødvendigt, at parterne foretager en vurdering af, hvorvidt denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form, vilkårene i den kontraktlige ordning og, hvor dette er relevant, alle andre forhold og omstændigheder giver dem: (a) ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen (dvs. ordningen er et driftsfællesskab), eller (b) ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. ordningen er et joint venture)." Den særskilte formidlende virksomheds struktur: Strukturen og derved den juridiske form for den fælles ordning er meget relevant, da denne bidrager til den indledende vurdering af parternes ret til aktiverne og forpligtelserne med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed. Dette 25 IFRS 11.B16 26 IFRS 11.B19 27 IFRS 11.B20 28 IFRS 11.B21 Side 27 of 79

28 omhandler blandt andet, hvorvidt partnerne har kapitalandele i aktiverne, samt hvorvidt parterne har forpligtelser mht. passiverne i den særskilte formidlende virksomhed. 29 Yderligere herom er beskrevet i IFRS 11.B23-B24: "Parterne kan f.eks. lede den fælles ordning gennem en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er den særskilte formidlende virksomheds aktiver og passiver og ikke parternes aktiver og passiver). I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at ordningen er et joint venture. De vilkår, som parterne har fastlagt indbyrdes i deres kontraktlige ordning (jf. B25-B28), og, hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33) kan imidlertid have forrang for vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form." 30 "Vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er kun tilstrækkelig til at konkludere, at ordningen er et driftsfællesskab, hvis parternes fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form ikke indebærer inddeling af parterne og den særskilte formidlende virksomhed (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er parternes aktiver og passiver)." Vurdering af vilkårene i den kontraktlige aftale: Til vurderingen af vilkårene i den kontraktlige ordning er der i IFRS 11 ligeledes udarbejdet nedenstående model til belysning af, hvornår der er tale om henholdsvis Driftsfællesskab eller Joint Venture i en struktur, som er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed. Det skal dog bemærkes at nedenstående er et udtryk for et eksempel, og tabellen ikke er udtømmende 32 : 29 IFRS 11.B22 30 IFRS 11.B23 31 IFRS 11.B24 32 IFRS 11. B27 Side 28 of 79

29 Vilkårene i den kontraktlige ordning Ret til aktiver Forpligtelser med hensyn til passiver Driftsfællesskab Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse medordningen. Det fastslås i den kontraktlige den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle kapitalandele (f.eks. rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til de aktiver, der vedrører ordningen, i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle passiver, forpligtelser, udgifter og omkostninger i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning hæfter for tredjemands krav. Joint Venture Den kontraktlige ordning giverparterne i den fælles ordning ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. det er den særskilte formidlende virksomhed, og ikke parterne, der er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen). Det fastslås i ordning, at de aktiver, der er bragt med ind i ordningen, eller som efterfølgende er anskaffet inden for rammerne af den fælles ordning, er ordningens aktiver. Parterne har ingen kapitalandel (dvs. ingen rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til aktiverne i ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at den fælles ordning hæfter for gæld og forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning kun hæfter inden for rammerne af ordningen for deres respektive investeringer i ordningen eller for deres respektive forpligtelser til at bidrage med ubetalt og/eller supplerende kapital til ordningen. Det anføres i den kontraktlige aftale, at kreditorer i den fælles ordning ikke har ret til at søge regres mod parterne med hensyn til gæld eller forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Side 29 of 79

30 Indtægter, udgifter, fortjeneste eller tab Garantier Kilde: IFRS 11.B27 Fordelingen af indtægter og udgifter fastslås i den kontraktlige ordning på grundlag af de respektive parters forholdsmæssige andel i den fælles ordning. Det kan f.eks. fastslås i den kontraktlige ordning, at indtægter og udgifter fordeles på grundlag af den kapacitet, som de respektive parter udnytter på en fabrik eller et anlæg, der drives i fællesskab, hvilket kan være forskellig fra parternes kapitalandele i den fælles ordning. I andre situationer kan parterne være nået til enighed om at dele fortjenesten eller tabet vedrørende ordningen på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling, som f.eks. parternes kapitalandel i ordningen. Dette er ikke til hinder for, at ordningen kan klassificeres som et driftsfællesskab, hvis parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen. Den kontraktlige ordning indeholder en angivelse af de respektive parters andel af den fortjeneste eller det tab, der vedrører aktiviteterne i ordningen. Det er ofte et krav, at parterne i fælles ordninger udsteder garantier over for tredjemand, som f.eks. modtager en tjenesteydelse fra eller yder finansiering til den fælles ordning. Udstedelsen af en sådan garanti eller parternes forpligtelse til at udstede disse garantier er ikke i sig selv ensbetydende med, at den fælles ordning er et driftsfællesskab. Det, der er afgørende for, om den fælles ordning er et driftsfællesskab eller et joint venture, er hvorvidt parterne har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen (det er ikke en betingelse, at parterne har stillet en garanti). Side 30 of 79

31 Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder: Der skal tages stilling til vurderingen af øvrige forhold og omstændigheder, hvis der i vilkårene i den kontraktlige aftale ikke er anført, hvorvidt parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser mht. passiverne i forbindelse med ordningen. 33 I denne fase tages der stilling til, om der som følge af øvrige forhold og omstændigheder kan opstå ret til aktiverne og forpligtelserne mht. passiverne i forbindelse med ordningen. Der er i IFRS 11.B31, udarbejdet et eksempel på dette, jf. følgende: "Hvis aktiviteterne i en ordning hovedsagelig er udformet med henblik på frembringelse af produktionsresultater til parterne, indikerer dette, at parterne har ret til praktisk talt enhver økonomisk fortjeneste fra aktiverne i ordningen. Parterne i denne type ordninger sikrer ofte, at de har adgang til produktionsresultatet fra ordningen, ved at hindre at produktionsresultatet bliver solgt til tredjemand inden for rammerne af ordningen." Opsummering på klassificeringen af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed: Nedenstående model viser den vurdering, som en virksomhed skal anvende med henblik på klassifikation af en ordning, hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed. 33 IFRS 11.B29 34 IFRS 11.B31 Side 31 of 79

32 Kilde: KPMG, First impressions: Joint Arrangements Sammenholdelse af enhederne i IAS 31 og IFRS 11 Enhederne efter IAS 31, er i overensstemmelse med definitionen af "Joint Arrangements" i IFRS, som tidligere konkluderet. Dog er der foretaget ændring i opdelingen af enhederne, som tidligere beskrevet. Dette afsnit vil sammenholde enhederne jf. henholdsvis IAS 31 og IFRS 11. Nedenfor er enhederne jf. henholdsvis IAS 31 og IFRS 11 afbilledet: Side 32 of 79

33 Kilde: PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an ageold business issue Nedenstående model viser den sammenhæng der er mellem enhederne som er indeholdt i henholdsvis IAS 31 og IFRS samt koblingen herimellem. Kilde: KPMG, First Impressions: Joint Arrangements, Maj 2011 Ud fra ovenstående model, er det afbilledet, at "Jointly controllede assets" og "Jointly controlled operations" er sammenholdt med "Joint Operations" under bestemmelserne i IFRS 11. Herudover sammenholdes "Jointly controlled entities" med både "Joint Operations" og "Joint Ventures". Tidligere i forbindelse med anvendelse af IAS 31, har Side 33 of 79

34 man anvendt vurderingen af den juridiske struktur i forbindelse med klassificering af enhederne. Ved vedtagelsen af IFRS 11 er at der som beskrevet tidligere foretages vurdering af de rettigheder og forpligtelser parterne har i enheden. 35 Dette resulterer i baggrunden for at IAS 31's enhed "Jointly Controlled Entities" både kan falde under "Joint Operations" og "Joint Ventures". I forbindelse hermed vurderes på hvorvidt enheden er bygget op omkring en særskilt formidlende enhed og virksomhedsstruktur herfor. Herudover vurderes vilkårene i den kontraktlige aftale og øvrige forhold og omstændigheder som er relevante, som tidligere beskrevet. 2.4 Delkonklusion Jf defineres begrebet "Joint Arrangements", som en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Der er ikke foretaget nogen egentlige ændringer i begrebet "fælles bestemmende indflydelse" ved implementeringen af IFRS 11 i forhold til IAS 31. Begrebet "fælles bestemmende indflydelse" defineres i IFRS 11.7 som følgende: " er kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse". 36 Vedtagelsen af IFRS 11 medførte dog en ændring af opdelingen/klassifikationen mellem "Joint Arrangements". Jf. IAS 31, var disse opdelt i 3 kategorier, jf. nedenfor: Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Fælles kontrollerede aktiviteter defineres i IAS som en enhed, hvor aktiviteten indebærer anvendelse af venturedeltagerens aktiver og andre ressourcer. Fælles kontrollerede aktiver defineres i IAS som en enhed, hvor venturedeltagere har fælles bestemmende indflydelse samt fælles ejerskab over et eller flere aktiver, som er indskudt eller anskaffet alene til anvendelse i enheden. 35 KPMG, First impressions: Joint Arrangements 36 IFRS 11.7 Side 34 of 79

35 Fælles kontrolleret virksomhed defineres i IAS som et Joint Venture, der indebærer etablering af et selskab eller lignende, hvor de enkelte venturedeltagere har en kapitalandel. Ved vedtagelsen af IFRS 11, ændrede man som tidligere beskrevet disse enheder. Jf. IFRS 11 er "Joint Arrangements" kun opdelt i to kategorien, jf. nedenstående: Joint Operations Joint Ventures Joint Operations defineres i IFRS som: " en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiver og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen" 37 Joint Ventures defineres i IFRS som: " en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver" 38 Nedenstående model viser sammenhængen mellem kategorierne i henholdsvis IAS 31 og IFRS 11: Kilde: KPMG, First Impressions: Joint Arrangements, Maj IFRS IFRS Side 35 of 79

36 Ovenstående model viser at Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) falder under IFRS 11 kategori "Joint Operations", mens Fælles kontrollerede virksomheder (Jointly controlled entities) både kan falde under kategorien "Joint Operations" samt "Joint Ventures". Baggrunden hertil er at man ved anvendelse af IAS 31 foretog man en vurdering af den juridiske struktur, mens man nu efter IFRS 11 anvender vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser til klassificeringen af en enhed. 3 Indregning af Joint Arrangements I dette afsnit vil der blive foretaget en gennemgang af, hvorledes Joint Arrangements skulle indregnes tidligere efter IAS 31 og nu efter vedtagelsen af IFRS 11. Nedenstående model viser, hvordan de enkelte enheder efter IAS 31 og IFRS 11 skal indregnes. Som det kan ses ud fra modellen, kunne de tidligere enheder "Jointly controlled operation og Joint controlled assets indregnes efter pro rata-konsolideringen, og Jointly controlled entity kunne vælge mellem både pro rata-konsolidering samt indre værdis metoden. Modellen viser også, at efter vedtagelsen af IFRS 11 skal Joint Operations indregnes efter pro rata konsolideringen, og Joint Ventures kan kun indregnes ved anvendelse af indre værdis metode til forskel fra IAS 31, som tillod både anvendelse af pro rata-konsolidering og ved indre værdis metode. Kilde: KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 36 of 79

37 3.1 Indregning ved anvendelse af pro rata konsolidering Jf. IAS 31 under afsnit 3, "Definitioner" er der udarbejdet en beskrivelse af pro rata konsolidering: "Pro rata-konsolidering er en regnskabsmetode, hvor venturedeltagers andel af de enkelte aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i en fælles kontrolleret virksomhed sammendrages linje for linje med lignende poster i venturedeltagers årsregnskab eller præsenteres som separate poster i venturedeltagers årsregnskab." 39 Dvs. at venturedeltageren tilføjer sin forholdsmæssige andel af Joint Venture selskabets, indtægter, udgifter samt aktiver og forpligtelser linje for linje. Den forholdsmæssige andel udgør den ejerandel, som venturedeltageren besidder. 3.2 Indregning ved anvendelse af indre værdis metode I lighed med pro rata-konsolideringen er indre værdis metode også beskrevet i IAS 31 under afsnit 3, "Definitioner": "Den indre værdis metode eller equity-metoden er en regnskabsmetode, ifølge hvilken en kapitalandel i en fælles kontrolleret virksomhed første gang registreres til kostpris og efterfølgende reguleres for ændringer i venturedeltagers andel af den fælles kontrollerede virksomheds nettoaktiver. Venturedeltager medtager i årets resultat sin andel af den fælles kontrollerede virksomheds resultat." 40 Ovenstående beskriver, at kapitalandelen indregnes i takt med indtjeningen, og at resultatet indregnes forholdsmæssigt ud fra den ejerandel, som venturedeltager besidder. Derved værdiansættes venturedeltagerens kapitalandele til Joint Venture selskabets egenkapital forholdsmæssigt. Ud fra bestemmelserne i IAS 28, kan det bestemmes, hvordan førstegangsindregningen skal foretages samt, hvordan den efterfølgende indregning skal foretages, ved anvendelse af indre værdis metode: "Efter den indre værdis metode indregnes investeringen i en associeret virksomhed eller et joint venture første gang til kostpris, og den regnskabsmæssige værdi forøges eller 39 IAS IAS 31.3 Side 37 of 79

38 reduceres herefter med investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, efter overtagelsestidspunktet. Investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, indregnes i investors resultat. Udlodninger modtaget fra den virksomhed, der er investeret i, reducerer investeringens regnskabsmæssige værdi. Det kan også være nødvendigt at regulere den regnskabsmæssige værdi for ændringer i investors forholdsmæssige ejerskab i den virksomhed, der er investeret i, som følge af ændringer i den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i. Sådanne ændringer omfatter ændringer hidrørende fra omvurderinger af materielle anlægsaktiver og valutakursforskelle ved omregning. Investors andel af disse ændringer indregnes på investors øvrige totalindkomst (se IAS 1 Præsentation af årsregnskaber)." 41 Anvendelse af indre værdis metode kræver præsentation af andel af negative resultater indtil den indregnede kapitalandel af Joint Venture selskabet er reduceret til nul. Yderligere tab præsenteres ikke, bortset fra hvis venturedeltageren har en retlig eller faktisk forpligtelse i forbindelse med forpligtelserne, som er forbundet med tabene. Det er dog mindre sandsynligt, at der rent faktisk eksisterer en sådan forpligtelse, dog er det væsentligt, at de underliggende kontrakter og aftale gennemgås og forstås, for at kunne undgå en sådan indregning af tab. Herudover bør det også overvejes, om der rent faktisk er tale om "Joint Ventures", hvis sådanne forpligtelser eksisterer. 42 Ved anvendelse af indre værdis metode, skal de finansielle oplysninger, der anvendes til indregning af Joint Venture selskabet, være inden for samme regnskabsår som venturedeltageren, hvis dette ikke er praktisk umuligt. Regnskabsperiodens udløb af joint venture selskabet, må ikke afvige mere end tre måneder fra venturedeltageren. Under alle omstændigheder, skal der foretages justeringer for mulige væsentlige transaktioner mellem de forskellige regnskabsperioder IAS PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue 43 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue Side 38 of 79

39 3.3 Indregning af Joint operations IFRS belyser hvordan Joint Operations skal indregnes, og hvad der skal gøres rede for i denne forbindelse: "En driftsfællesskabspartner skal i forbindelse med sin kapitalandel i et driftsfællesskab indregne: (a) sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i fællesskab, (b) sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i fællesskab, (c) sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet, (d) sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet, og (e) sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der er påløbet." 44 Ovenstående beskriver at Joint Operations skal indregnes ved anvendelse af pro ratakonsolidering. Herudover beskriver IFRS 11, at partneren skal indregne de ovenstående nævnte poster linje for linje i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder for de enkelte poster, herunder aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter. 45 Behandlingen af Joint Operations med hensyn til indregningsmetode jf. IFRS 11 er i overensstemmelse med de tidligere bestemmelser under IAS Indregning af Joint Ventures IFRS belyser hvordan Joint Ventures skal indregnes, og hvad der skal gøres rede for i denne forbindelse: "En partner i et joint venture skal indregne sin kapitalandel i et joint venture som en investering og skal foretage regnskabsmæssig behandling af denne investering ved anvendelse af den indre værdis metode i overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i 44 IFRS IFRS Side 39 of 79

40 associerede virksomheder og joint ventures, medmindre denne virksomhed er fritaget fra at anvende den indre værdis metode som anført i den standard." 46 Ovenstående beskriver at Joint Ventures skal indregnes ved anvendelse af indre værdis metode, og dermed er muligheden for anvendelsen af pro rata-konsolidering elimineret. Dette er en væsentlig ændring fra IAS 31, som gav mulighed for valget imellem indregning ved anvendelse af pro rata-konsolidering og indre værdis metode. Begrundelse for ændringen vil blive uddybet i afsnit 5, men kort er begrundelse for ændringen i indregningsmetoden, at venturedeltagerne ikke har specielle rettigheder i forhold til individuelle aktiver og forpligtelser i Joint Venture selskabet. Derfor har man valgt at venturedeltagerne ikke må præsentere dette i regnskabet, som man gør ved anvendelse af pro rata-konsolideringen, linje for linje. De venturedeltagere, som tidligere har anvendt pro rata-konsolidering til indregning af Joint Ventures, er fra regnskabet fra 1. januar 2013 nødt til at ændre indregningsmetoden til indre værdis metode. Dette vil kunne komme til at resultere i en del administrative problemstillinger og regnskabsmæssige konsekvenser, som vil blive behandlet i de yderligere afsnit. I det efterfølgende afsnit vil overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode blive gennemgået. I afsnit 4 vil dette blive eksemplificeret ved et fiktivt regnskab, for at belyse ændringerne Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode I Appendiks C i IFRS 11 er overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode beskrevet. Venturedeltageren skal indregne sin investering i det pågældende joint venture selskab ved begyndelsen af den umiddelbart foregående periode. 47 Investeringen primo skal være i overensstemmelse med investeringens fastsatte kostpris ved første indregning. "En virksomhed skal anvende afsnit i IAS 28 (som ændret i 2011) på investeringens primostatus for at vurdere, om investeringen er blevet 46 IFRS IFRS 11.C2 Side 40 of 79

41 værdiforringet, og skal indregne eventuelle værditab som en justering af det overførte resultat ved begyndelsen af den umiddelbart foregående periode." 48 Jf. ovenstående skal der ud fra bestemmelserne i afsnit i IAS 28 foretages vurdering af tab ved værdiforringelse i forbindelse med indregningen. Dette er der dog afgrænset fra i denne afhandling, da der blot tages udgangspunkt i belysningen af ændringen fra pro rata-konsolideringen til indre værdis metode. Der henvises endvidere til afsnit 1.3 om afgrænsning. Herudover beskriver IFRS 11.C5, at venturedeltageren skal oplyse en fordeling af de aktiver og passiver, som er blevet sammenlagt til en enkelt linje i investeringsbalancen Delkonklusion Efter IAS 31, måtte man tidligere vælge mellem anvendelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode, men vedtagelsen af IFRS 11 har medført eliminering af muligheden for anvendelse af pro rata-konsolidering til indregning af Joint Ventures. Joint Operations skal ligesom tidligere indregnes ved anvendelse af pro ratakonsolidering jf. IFRS 11. Nedenstående definerer henholdsvis pro rata-konsolidering samt indre værdis metode: "Pro rata-konsolidering er en regnskabsmetode, hvor venturedeltagers andel af de enkelte aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i en fælles kontrolleret virksomhed sammendrages linje for linje med lignende poster i venturedeltagers årsregnskab eller præsenteres som separate poster i venturedeltagers årsregnskab." 50 "Den indre værdis metode eller equity-metoden er en regnskabsmetode, ifølge hvilken en kapitalandel i en fælles kontrolleret virksomhed første gang registreres til kostpris og efterfølgende reguleres for ændringer i venturedeltagers andel af den fælles 48 Uddrag af IFRS 11.C3 49 IFRS 11.C5 50 IAS 31.3 Side 41 of 79

42 kontrollerede virksomheds nettoaktiver. Venturedeltager medtager i årets resultat sin andel af den fælles kontrollerede virksomheds resultat." 51 Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures skal venturedeltageren indregne sin investering ved begyndelsen af den umiddelbart foregående periode. Investeringen skal udgøre investeringens kostpris ved første indregning. Herudover skal der foretages vurdering af tab ved værdiforringelse. 4 Regnskabsmæssig indregning af Joint Ventures efter vedtagelsen af IFRS 11 Dette afsnit vil belyse de ændringer, som overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode vil komme til at medføre. Til belysning af disse ændringer vil der blive taget udgangspunkt i et fiktivt eksempel, for yderligere oplysninger omkring de metodemæssige overvejelser i forbindelse hermed henvises der til afsnit 1.4 om metode. Eksemplet som fremkommer af de næste par afsnit er som tidligere beskrevet fiktivt, og omfatter et regnskab for henholdsvis et Joint Venture selskabet og venturedeltageren. Herudover indeholder det indregning af Joint Venture selskabet ved anvendelse af metoden for både pro rata-konsolidering samt indre værdis metode. Det er valgt kun at belyse indregningen af et Joint Venture selskab, idet det er i forbindelse hermed, at der er sket ændringer i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11, hvorfor der ikke medtages eksempler på indregning af Joint Operations. Dette er nærmere specificeret i afsnit 1.3 omkring afgrænsning. Eksemplet tager som sagt udgangspunkt i overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Eksemplet tager udgangspunkt i, at kapitalandelen fra joint venture selskabet er købt i 2011 og overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode foretages primo 2013, som foreskrevet i IFRS 11. Eksemplet, som er inddraget i opgaven, er blot et uddrag af de egentlige regnskaber, som er udarbejdet til brug for den foretagne analyse. De fuldstændige regnskaber er vedlagt som bilag 1 og IAS 31.3 Side 42 of 79

43 4.1 Praktisk eksempel på overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode Oplysninger til forståelse af beregningseksemplet: Venturedeltagerens ejerandel af Joint Venture selskabet er i eksemplet 50 %. Kapitalandelen er som tidligere beskrevet købt i Kostprisen for Joint Venture selskabet udgjorde primo tkr, ud fra den begrundelse af venturedeltagere købte 50 %, hvilket udgjorde 500 aktier til en værdi af 500 kr. pr. aktie. Nedenfor er der som tidligere beskrevet, opstillet indregning af et joint venture selskab ved anvendelse af henholdsvis pro rata-konsolidering samt indre værdis metode. Herudover er der beregnet en procentvis forskel mellem de to indregningsmetoder, for at belyse, hvad overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdi vil medføre Regnskab Resultatopgørelse Kilde: Egen tilvirkning - fiktivt eksempel Hvis der kigges isoleret set på resultatopgørelsen ved indregningen af Joint Venture selskabet, kan det konkluderes, at årets resultat ved indregning ved anvendelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode er ens. Rationalet ved dette er, at hele omsætningen og alle omkostninger ved anvendelse af pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Venture selskabet indregnes linje for linje. Herimod indregnes årets Side 43 of 79

44 resultat fuldt ud på en linje ved anvendelse af indre værdis metode. Som vist i beregningseksemplet ovenfor, benyttes der en ekstra linje ved anvendelse af indre værdis metode, nemlig: "Resultatandele efter skat i associerede virksomheder". Jf. ovenstående vil der derfor forekomme forskelle på hver enkelt linje i resultatopgørelsen mellem pro rata-konsolideringen og indre værdis metode, som er belyst i den sidste kolonne. Samlet set er årets resultat selvfølgelig uændret. Det kan altså konkluderes at den totale omsætning og de totale omkostninger vil blive mindre ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode Balance Kilde: Egen tilvirkning - fiktivt eksempel Hvis der kigges isoleret set på aktiverne ved indregningen af Joint Venture selskabet, kan det konkluderes, at der ligesom i resultatopgørelsen, er forskel på de enkelte linjer mellem anvendelsen af pro rata-konsolidering og indre værdis metode. Dette betyder, at de samlede aktiver vil falde, idet der ligesom i resultatopgørelse er indregnet linje for linje ved anvendelse af pro rata-konsolideringen. Eksempeltvist er der ved de samlede anlægsaktiver indregnet 100 % af venturedeltagerens anlægsaktiver på tkr. og 50 % af Joint Venture selskabet, altså tkr., hvilket resulterer i samlede anlægsaktiver på 115,4 tkr. konsolideret. Side 44 of 79

45 Ved anvendelsen af indre værdis metode præsenteres kapitalandelen særskilt på en linje: "Kapitalandele i associerede virksomheder", hvor 50 % af Joint Venture selskabets egenkapital er indregnet. Joint Ventureselskabets egenkapital udgør tkr., hvor ved venturedeltagerens andel udgør 50 %, hvilket svarer til tkr. Altså kan det overordnet konkluderes at de samlede aktiver vil falde ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Kilde: Egen tilvirkning - fiktivt eksempel Hvis der ses isoleret på passiverne ved indregningen af Joint Venture selskabet, kan det konkluderes, at der som ved aktiverne sker et fald på de samlede passiver. Dette er ud fra samme forklaring, som er beskrevet i ovenstående afsnit vedrørende aktiverne. Det skal dog bemærkes at egenkapitalen er uændret ved overgangen fra pro ratakonsolidering til indre værdis metode, da kostprisen af ejerandelen er præsenteret som betalt over de langfristede gældsforpligtelser ved begge indregningsmetoder. Dette ses også i den sidste kolonne, hvor forholdet imellem de to på egenkapitalen er præsenteret som 100 %. Altså kan det overordnet konkluderes, at de samlede passiver vil falde ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode, men egenkapitalen vil forblive uændret. Side 45 of 79

46 I det følgende afsnit, vil virkningen på relevante nøgletal for resultatopgørelsen, aktiver og passiver blive belyst Nøgletalsanalyse I dette afsnit vil virkningen på relevante nøgletal blive belyst. Der tages udgangspunkt i overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Formålet, samt udgangspunktet for denne afhandling, er som tidligere beskrevet at belyse hvilke ændringer, der er i forbindelse med overgangen, hvorfor det ikke er vurderet væsentligt at belyse historiske ændringer. Der tages derfor i lighed med ovenstående afsnit kun udgangspunkt i de tal som er udarbejdet for 2013 regnskabet, i det fiktive eksempel, som er vedlagt som bilag. Nedenfor er en kort oversigt over ændringerne for de relevante nøgletal, som efterfølgende vil blive uddybet mht. betydning samt ændringen ved overgangen fra prorata konsolidering til indre værdis metode. Kilde: Egen tilvirkning Side 46 of 79

47 Bruttomargin: Nøgletallet "Bruttomargin" beregnes som følgende: "Bruttoresultat/Omsætning" og udtrykker, hvor stor en procentdel af omsætningen, fratrukket produktionsomkostninger, som er til at dække kapacitetsomkostninger og overskud. 52 Forskellen i nøgletallet ved overgangen fra pro ratakonsolidering til indre værdis metode kan forklares ved at forholdet mellem omsætningen fra pro rata til indre værdi er 90 % samt 92 % mht. produktionsomkostninger, hvilket resulterer i at bruttoresultatet for indre værdis metode udgør 86 % af pro rata-konsolideringens. Derfor er bruttomarginen en anelse højere ved anvendelse af indre værdis metode, da der her ikke er indregnet Joint Venture selskabets andel af omsætning samt produktionsomkostninger. Overskudsgrad: Nøgletallet "Overskudsgrad" beregnes som følgende: Resultat af primær drift/omsætning, og udtrykker virksomheds indtjeningsevne. Nærmere bestemt udtrykker nøgletallet hvor stor en andel af omsætningen der bliver til overskud før finansielle poster og skat. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode vil overskudsgraden stige, pga. at Joint Venture selskabets andel er fjernet ved anvendelsen af indre værdis metode. Aktiver / Egenkapital: Nøgletallet "Aktiver/Egenkapital" beregnes som følgende: "Aktiver/Egenkapital", og udtrykker forholdet mellem aktivsummen samt egenkapitalen. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode vil dette nøgletal falde, idet aktivsummen, som 52 Anbefalinger og nøgletal 2010, side 6 Side 47 of 79

48 tidligere beskrevet, er faldet, mens egenkapitalen forbliver uændret. Soliditetsgrad: Nøgletallet "Soliditetsgrad" beregnes som følgende: "Egenkapital, ultimo/aktiver i alt". Soliditetsgraden udtrykker selskabets finansielle styrke. 53 Nøgletallet kan også beskrives som vurderingen af værdien i virksomheden. Størrelsen af soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver der er finansieret eksternt. Det vil sige hvis soliditetsgraden er lav, er det et udtryk for at virksomheden har belånt de fleste af sine aktiver. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode er soliditetsgraden steget. Dette kommer til udtryk ved at aktivsummen er faldet, men egenkapitalen er uændret. Derved er andelen af eksternt finansierede aktiver mindre, da der ved indre værdis metode ikke er indeholdt Joint Venture selskabets andel af forpligtelser. Egenkapitalforrentning: Nøgletallet "Egenkapitalforrentning" beregnes som følgende: "Resultat/Gennemsnitlig egenkapital", og udtrykker forrentningen af de værdier, som virksomhedsejerne har bundet i virksomheden. Egenkapitalforrentningen sammenholdes typisk med hvad man kunne have fået i banken ved indsættelse af de penge man har anvendt i virksomheden. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode er egenkapitalforrentningen fuldstændig uændret, idet årets resultat samt egenkapital som tidligere beskrevet er uændrede ved overgangen. Finansiel gearing: Nøgletallet "Finansiel gearing" beregnes som følger: "Nettorentebærende gæld/egenkapital". Nøgletallet 53 Anbefalinger og nøgletal 2010, side 8 Side 48 of 79

49 "Finansiel gearing" afspejler et selskabs gearing baseret på regnskabsmæssige værdier. 54 Belyser hvor stor en andel virksomheden har optaget i lån i forhold til virksomhedens egenkapital. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode er den finansielle gearing faldet, idet den nettorentebærende gæld fra Joint Ventureselskabet ikke medtages i konsolideringen ved anvendelse af indre værdis metode til forskel fra pro rata-konsolideringen. Herudover er egenkapitalen som tidligere beskrevet uændret, hvilket ikke fører til nogen ændring ved beregningen af "Finansiel gearing". Afkastgrad: Nøgletallet "Afkastgrad" beregnes som følger: "Årets resultat/aktiver", og udtrykker virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode vil afkastgraden stige, idet årets resultat forbliver uændret, mens aktivsummen falder. Som tidligere beskrevet indregnes den forholdsmæssige ejerandel linje for linje ved anvendelsen af pro rata-konsolideringen til forskel fra indre værdi, hvor blot ejerandelen af egenkapitalen i Joint Venture selskabet indregnes i en særskilt linje. 54 Anbefalinger og nøgletal 2010, side 6+7 Side 49 of 79

50 4.1.3 Pengestrømsopgørelse I dette afsnit vil virkningen på pengestrømsopgørelsen blive belyst. Der tages udgangspunkt i overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Formålet samt udgangspunktet for denne afhandling er som tidligere beskrevet at belyse, hvilke ændringer der er i forbindelse med overgangen, hvorfor det ikke er vurderet væsentligt at belyse historiske ændringer i lighed med nøgletalsanalysen ovenfor. Der tages derfor i lighed med ovenstående afsnit kun udgangspunkt i de tal, som er udarbejdet for 2013 regnskabet i det fiktive eksempel, som er vedlagt som bilag. Pengestrømsopgørelse for 2013 tkr. Pro rata Indre værdi Årets resultat Regulering for ikke-likvide driftsposter m.v.: Af- og nedskrivninger Resultatandele efter skat i associerede virksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital Ændring i driftskapital Pengestrøm fra primær drift Renteindtægter, betalt Renteomkostninger, betalt Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm til investeringsaktivitet 0 0 Fremmedfinansiering: Afdrag på langfristede forpligtelser Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Årets pengestrøm Likvider, primo Likvider, ultimo Kilde: Egen tilvirkning, anvendt model fra Illustrativ IFRS årsrapport fra KPMG. Som det kan ses ud fra ovenstående beregningseksempel på pengestrømsopgørelsen, er pengestrømmene driftsaktivitet, herunder primær drift, og finansieringsaktivitet faldet ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Dette er på baggrund af at pengestrømmene fra Joint Venture selskabet, ikke er inkluderet ved anvendelse af Side 50 of 79

51 indre værdis metode til indregning af kapitalandelen. Dog er årets pengestrøm i ovenstående beregningseksempel større i opgørelsen for indre værdis metode, idet afdragene på fremmedkapitalen ikke er ligeså store som for pro rata-konsolidering. Herudover kan forskellen på pengestrømmen fra driftsaktiviteten ikke opveje forskellen på pengestrømmen på finansieringsaktiviteten. Til slut i pengestrømsopgørelsen kan det endvidere påses, at den likvide beholdning primo og ultimo er større i opgørelsen for pro rata-konsolideringen, end ved indre værdis metode. Dette er på baggrund af, at den forholdsmæssige andel af Joint Venture selskabets beholdning, er konsolideret i pro rata-konsolideringen til forskel for indregningsmetoden indre værdi. I beregningseksemplet er der ikke medtaget et eventuelt udbytte fra Joint Venture selskabet, men dette ville også have været præsenteret i pengestrømsopgørelsen. 4.2 Delkonklusion Ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode ændres præsentationen i regnskabet. Nedenstående belyser hvilke ændringer overgangen vil medføre: Ved indregning af Joint Ventures ved anvendelse af pro rata-konsolideringen indregnes joint venture selskabets indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser linje for linje. Ved anvendelse af indre værdis metode indregnes den forholdsmæssige ejerandel af joint venture selskabets resultat og egenkapital på en enkelt linje i henholdsvis resultatopgørelsen og aktiverne. Årets resultat vil ved overgangen være uændret, idet samme andel af ejerandelen indregnes ved begge indregningsmetoder. Dog vil overgangen medføre at omsætningen samt omkostningerne vil blive mindre, idet resultatandelen blot indregnes i en enkelt linje, i stedet for på hver enkelt linje. Venturedeltageren aktiver samt forpligtelser vil ligeledes falde, idet der ikke indregnes linje for linje ved anvendelse af indre værdis metode. Under aktiverne indregnes der som tidligere beskrevet den forholdsmæssige ejerandel af Joint Venture selskabets egenkapital. Egenkapitalen vil dog forblive uændret. Side 51 of 79

52 Nedenstående belyser hvilke ændringer overgangen vil medføre med hensyn til venturedeltagerens nøgletal: Bruttomargin Selskabets bruttomargin, vil blive større, eftersom omsætningen samt produktionsomkostninger ved indre værdis metode vil være mindre. Overskudsgrad Selskabets overskudsgrad vil ligeledes blive større, eftersom selskabets omsætning og resultat af primær drift vil være mindre, eftersom joint venture selskabets andel ikke er indregnet. Aktiver/Egenkapital Aktiver/Egenkapital vil blive mindre, idet aktivsummen vil falde jf. tidligere beskrevet, mens egenkapital vil forblive uændret. Soliditetsgrad Selskabets soliditetsgrad vil stige idet, selskabets aktivsum vil falde, mens egenkapitalen vil forblive uændret Egenkapitalforrentning Selskabets egenkapitalforrentning vil forblive uændret, idet årets resultat samt egenkapital ikke ændres som følge af overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Finansiel gearing Selskabets finansielle gearing vil falde, idet Joint Ventures selskabets forholdsmæssige andel af nettorentebærende gæld ikke medtages i konsolideringen ved indre værdis metode, mens egenkapitalen forbliver uændret. Afkastgrad Selskabets afkastgrad vil stige, idet årets resultat forbliver uændret ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode, mens aktivsummen vil falde. Side 52 of 79

53 Venturedeltagerens pengestrømsopgørelse vil som følge af overgangen fra pro ratakonsolideringen til indre værdis metode også ændre sig. Selskabets pengestrømme herunder, pengestrøm fra driftsaktivitet, -investeringsaktivitet samt finansieringsaktivitet vil falde, idet pengestrømmene fra den forholdsmæssige andel af joint venture selskabet ikke medtages ved indre værdis metode. 5 Baggrund for vedtagelsen af IFRS 11 Dette afsnit vil handle om baggrunden for vedtagelsen af IFRS 11. Herunder inddrages argumentationer fra IASB ved udsendelsen af Exposure Draft 9 - Joint Arrangement, hvor de invitere de relevante personer, selskaber mv. til at udarbejde høringssvar. I forbindelse med gennemgangen heraf, vil der ligeledes blive indeholdt nogle af de relevante synspunkter, som er givet i forbindelse med høringssvarene. Gennemgangen heraf vil, ligesom det er blevet beskrevet i metodeafsnittet, ikke være en fuldstændig gennemgang af alle høringssvar, men blot et uddrag af dem, som vurderes relevante for afhandlingens problemformulering. I "Basis for Conclusions on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements" belyser IASB de problemstillinger, som de har vurderet i forhold til de tidligere bestemmelser efter IAS 31. Som det er beskrevet i dokumentet blev projektet tilføjet til IASB's bestyrelse på baggrund af at opnå større overensstemmelse mellem IFRS og US GAAP (US Generally accepted accounting principles). 55 Formålet med projektet var fra IASB's side at forbedre regnskabsaflæggelsen for de enheder, som faldt under bestemmelserne i IAS 31. Projektet koncentrerede sig hovedsageligt omkring to aspekter i IAS 31, som bestyrelsen vurderede væsentlige. Disse to aspekter omhandlede følgende: "..the form of the arrangement is the primary determinant of the accounting, and that an entity has a choice of accounting treatment for interest in jointly controlled entities" 56 Med hensyn til formen af enheden havde bestyrelsen vurderet, at det ikke alene var enhedens form, som skulle bestemme, hvordan enheden skulle defineres. Dette selvom 55 BC EP 9, afsnit BC1 56 BC EP 9, afsnit BC3 Side 53 of 79

54 rettigheder samt forpligtelser spiller en stor rolle. Bestyrelsen har udarbejdet følgende eksempel i afsnit BC6, til at belyse problematikken: "For example, an entity might transfer an asset that it owns into an entity that it controls with the effect that the owner has limited its liability in relation to that asset by using a legal structure. Equally, however, an owner could reverse the effects of that legal structure through guarantees or indemnities." 57 Med hensyn til indregningsmetoden for jointly controlled entities kunne selskaberne efter IAS 31 både anvende indre værdis metode samt pro rata-konsolidering. Bestyrelsen havde indset, at muligheden for at indregne jointly controlled entities ved to forskellige metoder, kunne resultere i, at to lignende transaktioner kunne blive præsenteret på to måder, og dermed nedsætte muligheden for sammenlignelighed mellem regnskaberne. 58 Herudover beskriver bestyrelsen i "Basis for Conclusions on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements", at bestemmelserne i IAS 31 kan medføre præsentation af aktiver, som ikke er kontrollerede og forpligtelser, som ikke reelt set er en forpligtelse for venturedeltager. Bestyrelsen beskriver, at parter, som indgår i en aftale omkring fælles kontrol i en virksomhed, deler kontrollen over aktiviteterne i virksomheden, men medfører ikke umiddelbart at de kan styre alle aktiver eller har aktuel forpligtelse for alle aftaler udført i selskabet. Ved indregning ved anvendelse af pro rata-konsolidering præsenterer man netop disse aktiver og forpligtelser som sine egne, hvilket bestyrelsen har vurderet er ukorrekt. Bestyrelsen anerkender herved, at der er en uoverensstemmelse med begrebsrammen, idet denne beskriver aktiver og forpligtelser som følgende: "Et aktiv er en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden." 59 "En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer." BC ED 9, afsnit BC6 58 BC ED 9, afsnit BC7 59 IFRS Begrebsrammen, punkt 49 Side 54 of 79

55 I begrebsrammens forord, er det beskrevet, at der kan opstå forskelle mellem begrebsrammen og de regnskabsstandarder, der anvendes. I forordet beskrivelsen følgende som årsag til forskellene: " er der forskelle, som formentlig skyldes en mangfoldighed af sociale, økonomiske og lovgivningsmæssige forhold samt at forskellige lande ved fastsættelsen af nationale krav har tilgodeset forskellige regnskabsbrugeres behov." 61 Jf. forordet er IASB forpligtet til at: "reducere disse forskelle ved at søge at harmonisere bestemmelser, regnskabsstandarder og metoder for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber" 62 Dette er netop det, som bestyrelsen i IASB forsøger at udføre i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11. Til slut i "Basis for Conclusions on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements" beskriver bestyrelsen, hvilke forventninger de har til ændringerne: "The proposals are intended to benefit financial reporting in three ways. First, an entity would be required to recognise only those assets that it controls and only those liabilities that are present obligations. Second, the removal of an optional accounting treatment would improve comparability. Third, the proposals would achieve convergence in principle with US GAAP, which generally requires the use of the equity method to account for jointly controlled entities. It was believed that these benefits would exceed any costs of implementation." 63 Projekt forsøger derved at opnå forbedring på sammenlignelighed samt pålidelighed i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af "Joint Arrangements". 60 BC ED 9, afsnit BC8 61 IFRS Begrebsrammen, forord 62 IFRS Begrebsrammen, forord 63 BC ED 9, afsnit BC24 Side 55 of 79

56 5.1 Høringssvar i forbindelse med udgivelsen af ED 9 I september 2007 udgav IASB "Exposure Draft 9 - Joint Arrangements". I ED 9 inviterer IASB til at udarbejde høringssvar. Nedenfor er opstillet de første 3 spørgsmål som ED 9 har lagt op til 64, ud fra afhandlingens afgrænsning, samt uddrag fra relevante høringssvar, som vil danne baggrund for hvordan ændringerne ved vedtagelsen af IFRS 11 er blevet taget i mod.: Spørgsmål 1: Do you agree with the proposal to change the way joint arrangements are described? If not, why? Generelt er der uenighed om, hvorvidt ændringen i beskrivelsen for Joint Arrangements er korrekt eller ej. Flere enheder beskriver i høringssvarene, at de ikke finder nogen problemstillinger i de allerede opstillede beskrivelser i IAS 31, hvorfor ændringen er irrelevant. Mens andre er fuldstændig enige i ED 9. Nedenfor er enkelte uddrag af respondenternes svar: G100, som udgør en gruppe af CFO's af Australiens store business entrepriser, er ikke enige i ED9s forslag om ændring i beskrivelsen af joint arrangements: "No. The proposals do not recognize that a joint arrangement may operate on the basis of achieving a designated level of voting on issues etc by participants and is not reliant on all participants voting in favour of a proposal in making decisions. The existence of joint control and voting arrangements is established by the parties at the inception of the joint arrangement and the proportional interest of each party does not necessarily impact on the existence of joint control." 65 Det store mineselskab "Anglo American" er lidt splittet mht. ændringen, da de er enige i en del, men også finder problemer i en del af forholdene, mht. beskrivelsen af Joint Arrangements, jf. nedenstående: "We agree with the following aspects of the definition/terminology 64 ED 9, september CL8 Side 56 of 79

57 The definition of joint control being revised to highlight control in order to obtain benefits (i.e. to be consistent with the current definition of control) The fulsome, upfront description of joint arrangements and the sub-sets thereof, clearly distinct from the accounting treatment Further, we understand the desire to move away from the legal form of an arrangement and therefore no longer separately highlight jointly controlled entities, however in reality this seems somewhat redundant as the subsequent explanations would nearly always result in a jointly controlled entity being considered a joint venture and therefore equity accounted (i.e. it seems the distinction is being made inadvertently). We believe therefore that the current definitions and examples actually result in a focus on the form rather than the substance of the arrangement. We are also concerned by the definition of a joint arrangement which requires shared decisions by all parties to the arrangement. There are certain circumstances in our industry which could result in two of the joint venturers exercising joint control while other participants are not considered to share in that control. Based on the current definitions it would appear that such arrangements would not meet the definition of a joint arrangement and therefore would not even be in scope of this standard, which would assumedly lead to treatment as an associate, even though a level of involvement greater than significant influence clearly exists." 66 The Hundred Group, som udgøres at finance directors fra Storbritanniens største selskaber, er ikke enige i ED9s forslag omkring ændringen af beskrivelsen af Joint Arrangements, da de mener ændringen vil skabe forvirring, jf. nedenstående: "No. We believe that the Board s proposed use of the term joint venture will cause confusion. In practice, the term joint venture is used as a generic term encompassing all joint arrangements. Indeed, non-financial management often identify as joint ventures entities that are accounted for as associates (the term joint venture being more acceptable in commercial terms). We recognise that if the Board s proposals are adopted the term jointly controlled entity could not be used (because equity accounting would not be restricted to 66 CL78 Side 57 of 79

58 entities). As an alternative, we suggest that the revised standard should continue to be entitled Interests in Joint Ventures and that the Board should substitute the term joint undertaking for the term joint venture where it is currently used in the proposals. Joint ventures would therefore encompass joint assets, joint operations and joint undertakings. We believe that the terms joint assets, joint operations and joint ventures should be included as defined terms." 67 Spørgsmål 2: Do you agree that a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement? If so, do you think that the proposals in the exposure draft are consistent with and meet this objective? If not, why? What would be more appropriate? Spørgsmål 2 har givet anledning til en del delte meninger, i lighed med spørgsmål 1. Generelt er de udvalgte respondenter enige i at "a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement", men flere mener ikke at ED9 er i overensstemmelse med denne målsætning. Nedenfor er enkelte uddrag af respondenternes svar: Goldman Sachs, mener jf. nedenstående umiddelbart ikke at ED 9s forslag er acceptabelt, da de har bekymringer om hvor store forskellene er fra de nuværende regler: "Overall, we have concerns that this approach is very different from that currently used in accounting for subsidiaries and associates. The approach here is to account for the relationship as a whole, either via equity method accounting or consolidation and not to account for the relationships with specific assets and liabilities and then separately deal with the residual. We believe the principles within the accounting should be consistent and that any change should be considered and discussed in this wider context. As such we would suggest the Board issues in the first place a discussion paper focusing on how the 67 CL107 Side 58 of 79

59 concept/approach would be applied in these key areas rather than introducing it piecemeal." 68 I lighed med det der blev beskrevet indledningsvist, er der flere som er i tvivl om hvorvidt ED 9s definition heraf opfylder målsætningen. Dette er i overensstemmelse med Heijmans, Royal BAM Group og Ballast Nedam's høringssvar, jf. nedenstående: "We agree that a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement. However in our view the exposure draft is not consistent with this objective and does not meet this. In the international construction business environment it is common practise that projects, especially more complex and larger ones, are being executed by several companies, who use the legal form of a joint venture for such a project. The activities of such a project as well as the joint venture itself are finite and limited to the execution of that particular project. These projects are not differently managed then other projects. Normally the partners have an equal share in the proceeds of the (project) joint venture and share the risks and rewards on a proportional basis. Decision making is based on consensus. Therefore it is more appropriate to use proportionate consolidation for such (projects) joint ventures" 69 Spørgsmål 3: Do you agree that proportionate consolidation should be eliminated, bearing in mind that a party would recognise assets, liabilities, income and expenses if it has contractual rights and obligations relating to individual assets and liabilities of a joint arrangement? If not, why? Størstedelen af de udvalgte respondenter har været negativt betonede over for elimineringen af muligheden for anvendelse af pro rata-konsolidering. Flere respondenter har givet udtryk for at de mangler en større undersøgelse af hvilken indregningsmetode, der giver det mest retvisende billede af Joint Ventures. Derfor mener flere at det er for tidligere at eliminere metoden fuldstændig. Nedenfor er enkelte uddrag af respondenternes svar: 68 CL CL60 Side 59 of 79

60 G100 er en af de enkelte udvalgte respondenter, som har givet udtryk for at de mener elimineringen er okay, med undtagelsen for enkelte situationer. Herudover mener de ikke at indre værdis metode leverer den "gennemsigtighed", som er nødvendig for regnskabslæserne jf. nedenstående: "The G100 does not object to the removal of the term proportionate consolidation as used in respect of interests in joint arrangement. However, if a party to a joint arrangement is to recognize assets, liabilities, income and expenses arising from its contractual rights and obligations relating to the joint arrangement the outcome is likely to be similar to that achieved by applying the proportionate consolidation method. While we support the search for a better description of the method the G100 believes that the methodology should be retained pending research on developing a more transparent and relevant method of accounting for interests in joint arrangements. We do not consider that mandating the equity method of accounting for joint arrangements delivers transparency about these investments and relevant information for users." 70 KPMG giver udtryk for at de ikke er enige i elimineringen af pro rata-konsolidering. Herudover ønsker KPMG en større gennemgang af indre værdis metode, for at vurdere hvorvidt denne metode er den meste rigtige at anvende til indregning af Joint Venture, jf. nedenstående. Flere andre respondenter udtrykker samme ønske. "As noted in our covering letter, we generally support the objective of the IASB's convergence efforts and are in favour of eliminating alternative treatments in IFRSs. However, we do not support the proposed removal of the option of proportionate consolidation at this time. In our view, the removal of the option of proportionate consolidation does not meet the objectives of convergence; nor do we believe that there is a sound conceptual bass for eliminating the option of proportionate consolidation without at the same time reconsidering the application of the equity method. We believe that the Board should undertake a broader project on accounting for joint ventures, which further develops the work carried out so far in looking at contractual rights and obligations, and which considers overall the best method of accounting for joint 70 CL8 Side 60 of 79

61 ventures rather than making selective changes in justifying the elimination of one of the accounting options in IAS 31." 71 Freudenberg & Co., er ligesom ovenstående enige i at muligheden for pro ratakonsolidering ikke skal elimineres. Dette er på baggrund af, at de mener pro ratakonsolideringen giver den bedste billede for regnskabsbrugerne, jf. nedenstående: "We think that the IASB should reconsider the proposed elimination of proportionate consolidation for several reasons. In our opinion proportionate consolidation might result in more meaningful information for many users as it better shows the benefits which the entity is entitled to and the risks arising from its operations better regardless of the contractual rights and obligations. Based on that, proportionate accounting might lead to a better description of the economic substance of the arrangement." 72 Wood Group, som anvender joint ventures i stor grad, er også uenige i elimineringen af pro rata-konsolidering, da de mener, det vil forringe sammenligneligheden mellem selskaber, som anvender joint ventures, og selskaber som ikke anvender joint ventures, jf. nedenstående: "We do not agree that proportionate consolidation should be eliminated. Wood Group carries out a number of its activities through joint ventures, which are accounted for using the proportionate consolidation method. In such joint ventures, although we operate in a regime of joint control over all material matters, we have significant involvement in the day-to-day management of the business activities. We believe that the proportionate consolidation method is the most appropriate accounting treatment to reflect the substance of the arrangements. We also believe that the elimination of proportionate consolidation may confuse the users of the financial statements, particularly when comparing companies who operate on a stand alone basis with those, like Wood Group, who operate with joint ventures. In particular, we would arise concerns in respect of Key Performance Indicators (KPI's) within the Income Statement e.g. EBITDA, EBITA, Operating profit, and PBT which are analysed frequently by users 71 CL CL11 Side 61 of 79

62 of financial statements. We believe the elimination of proportionate consolidation would lead to a lack of consistency with regard to such KPI's when users compare Wood Group to companies which do not have joint ventures." 73 Den generelle holdning til ED 9 er positiv, idet respondenterne mener, at der er en rimelig grund til at vurdere bestemmelserne inden for den regnskabsmæssige behandling af joint ventures. Hvorvidt IASB's løsningsforslag er acceptable, er der dog stor uenighed i, jf. ovenfor. Flere mener ikke, at løsningsforslaget er gennemarbejdet, og stadig mangler en del analyse til at kunne danne grund for lovændringer. Dette beskriver KPMG også i deres indledende brev til høringssvaret: "In general we support the reconsideration of the approach to classifying joint arrangements, and are in favour of exploring a method of accounting that focuses on rights and obligations rather than on legal form. However, we believe that the practical application and implications of such an approach have not been explored fully by the Board as part of its project on joint arrangements, and we believe that the resulting proposals do not form a robust basis for accounting joint arrangements." Delkonklusion IASB udsendte i 2007 Exposure Draft 9 - Joint Arrangements, med henblik på at modtage høringssvar på forslåede lovændringer. IASB's formål med vedtagelsen af IFRS 11 - Joint Arrangements var at opnå større overensstemmelse mellem IFRS og US GAAP, og herigennem forbedre regnskabsaflæggelsen for de enheder, som faldt under bestemmelserne i den tidligere IAS 31. Projektet omhandlede grundlæggende ændring af to aspekter, herunder: "..the form of the arrangement is the primary determinant of the accounting, and that an entity has a choice of accounting treatment for interest in jointly controlled entities" CL57 74 Cl BC EP 9, afsnit BC3 Side 62 of 79

63 IASB var på baggrund af ovenstående særligt opmærksomme på at forbedre sammenligneligheden mellem regnskaberne samt pålideligheden. Herudover forsøgte IASB også at skabe bedre overensstemmelse mellem begrebsrammen og IFRS'erne, ved ændringen. Høringssvarene til ED 9, var af meget blandede holdninger. Med hensyn til definitionen af Joint Arrangements, samt opdelingen og klassifikationen heraf, var der flere, der mente at der ikke var problemstillinger at finde ved de tidligere bestemmelser jf. IAS 31, hvorfor man var uforstående over for ændringerne. Herudover var der også flere, som var enige i at ændringerne var forståelige. Vedrørende vurderingen af hvorvidt klassifikationen af Joint Arrangements skulle gå på den juridiske struktur som tidligere eller efter ED 9's forslag om vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser skabte også en del forskellige holdninger. Generelt er respondenterne enige i følgende udsagn fra ED 9: "a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement", men flere mener ikke at ED9 er i overensstemmelse med denne målsætning. I forhold til elimineringen af pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures er der ligeledes stor negativitet blandt respondenterne. Flere respondenter giver udtryk for at projektet mangler mere undersøgelse samt dokumentation på hvorvidt elimineringen af pro rata-konsolideringen er den bedste løsning. Herudover stilles der også spørgsmål til, hvorvidt indre værdis metode vil give det mest retvisende billede i forhold til indregning af Joint Ventures. "Manglende gennemsigtigheden" er ligeledes en argumentation, som respondenterne anvender til modargumentation for elimineringen af pro rata-konsolideringen. Den generelle holdning til ED 9 er positiv, men ændring af forholdene for indregning og præsentation af Joint Arrangements, dog mener de ikke udkastet til IFRS 11 er gennemarbejdet samt analyseret nok til at kunne danne grund for lovændring. Side 63 of 79

64 6 Konsekvenser og problemstillinger i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 De foregående afsnit har givet anledning til diskussion og overvejelser over flere elementer mht. konsekvenser og problemstillinger i forbindelse med den regnskabsmæssige implementering af ændringer i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11. KPMG skriver følgende i et notat udarbejdet til belysningen af ændringer foretaget ved vedtagelsen af IFRS 10-12: "Standarderne forventes at få indflydelse i de brancher, hvor det er almindeligt at anvende strukturerede enheder eller joint ventures, f.eks. den finansielle sektor samt energisektoren, transportsektoren og virksomheder i entreprenørbranchen." 76 Herudover skriver de også følgende: "Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode vil påvirke investeringer, hvor det er en selvstændig virksomhed, der ledes i fællesskab. Ændringen vil påvirke de enkelte linjer i koncernregnskabet, herunder både omsætning og samlede aktiver, mens periodens resultat og egenkapital ikke vil blive påvirket." 77 Ovenstående er gennemgået og bekræftet i tidligere afsnit vedrørende beregningseksemplet. Her er det påvist, at omsætning samt omkostninger falder, mens årets resultat forbliver uændret, da der efter indre værdis metode indregnes en enkelt linje i resultatopgørelsen med årets resultat fra Joint Venture selskabet. Derimod falder de samlede aktiver i lighed med ovenstående notat fra KPMG, idet der i pro ratakonsolidering indregnes den forholdsmæssige andel af Joint Venture selskabet linje for linje, set i forhold til indregningen ved anvendelse af indre værdis metode. Selskaberne som står overfor den situation at skulle ændre indregning af Joint Ventures fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode, skal være særligt opmærksomme på, hvordan målinger af performance udarbejdes. Her kunne man eksempelvis forestille sig, at der tidligere er blevet målt på EBIT eller EBITA, hvilket er nogle nøgletal, som vil ændre sig i forbindelse med overgangen. I forbindelse med dette, skal selskaberne også 76 KPMG notat "IFRS 10-12: Væsentlige ændringer til konsolidering og joint ventures" 77 KPMG notat "IFRS 10-12: Væsentlige ændringer til konsolidering og joint ventures" Side 64 of 79

65 være opmærksomme på ændringer i gearing, kontrakter og finansieringsaftaler, som kan blive påvirket af ændringer i balancen. Dette er endvidere behandlet under afsnit På baggrund af ovenstående er åben og klar kommunikation med stakeholders/interessenter meget vigtig i denne proces, idet ovenstående ændringer i måleinstrumenter forekommer i forbindelse med overgangen. Med hensyn til udarbejdelse af kontrakter og aftalegrundlag er det meget vigtigt, at venturedeltagerne er opmærksomme på den nye sondring mellem Joint Arrangements, og sikre sig at strukturere disse, så de kommer til at opnå det regnskabsmæssige output, som de forventer, samt overholder de oplysningsregler, som er krævet for de enkelte typer af enheder, herunder Joint Operations og Joint Ventures. 79 Det kan være en meget tung og tidskrævende proces at foretage overgangen fra pro ratakonsolidering til indre værdis metode, da der skal indsamles historisk viden omkring kostpris samt foretages revurdering af værdien af Joint Venture selskabet. Nogle selskaber kan eventuelt indgå i Joint Arrangements, som ligger langt tilbage historisk, hvor nødvendig information, til overholdelse af bestemmelserne i IFRS 11 kan være svær at finde. 80 Hovedpunkterne som kommer til at påvirke selskaber som anvender Joint Arrangements er som følger: Ændring i struktur Fra IAS 31, var Joint Arrangements opdelt i 3 enheder, og er nu med IFRS 11 kun opdelt i 2, jf. afsnit 2. Vurderingen af klassifikationen heraf, vurderes at kunne skabe en del problemstillinger. Som hovedregel forventes det at de enheder som var indeholdt under Jointly Controlled Entities ved IAS 31, nu klassificeres som Joint Ventures efter IFRS 11. I forbindelse med klassifikationen skal strukturen, retlig udformning, kontraktgrundlag samt øvrige forhold afdækkes til korrekt klassificering af 78 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue 79 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue 80 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue Side 65 of 79

66 enheden, hvilket jf. ovenstående kan blive en tung og lang proces, hvis det er nogle gamle aftaler 81 Kun en konsoliderings metode til brug for indregning af Joint Ventures Som tidligere beskrevet elimineres muligheden for at indregne Joint Venture ved anvendelse af pro rata-konsolidering. Der kan efter vedtagelsen af IFRS 11 kun anvendes indre værdis metode. 82 Ændringen forventes at resultere i en del administrative problemstillinger mht. den regnskabsmæssige overgang, idet konsolideringsprogrammer skal tilpasse til ændringen. Herudover medfører ændringen også ændringer i regnskabstallene, som tidligere beskrevet. Årets resultat samt egenkapitalen, er de eneste poster, som ikke påvirkes ved overgangen, hvorfor eventuelle målepunkter mht. performancerapporter bør vurderes og kommenteres til brug for eventuel rapportering. I forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11 og elimineringen af muligheden for anvendelse af pro rata-konsolidering, kan det eventuelt tænkes, at ledelsen i forbindelse med vurderingen af klassifikationen af de enkelte Joint Arrangements overvejer, hvorvidt der er mulighed for at omstrukturere. Hvis der er mulighed for at omstrukturere kontrakter samt øvrigt aftalegrundlag, kunne det formodes, at der var mulighed for at ændre en efter IFRS 11 Joint Venture til Joint Operations i stedet. Dette forventes at blive overvejet flere af de steder, hvor der på nuværende tidspunkt anvendes pro rata-konsolidering til indregning af Joint Ventures for at mindske den administrative byrde mht. overgangen samt mindske de store ændringer i nøgletal mv. 6.1 Delkonklusion De mest væsentlige konsekvenser og problemstillinger er opridset nedenfor: Måling af performance i venturedeltagerens regnskab Venturedeltagerne skal i forbindelse med overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode være opmærksomme på ændring i nøgletal. Ved overgangen er det vigtige at have klar og åben kommunikation med interessenter i virksomheden, for at 81 KPMG, First impressions: Joint Arrangements 82 KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 66 of 79

67 sikre at forståelse af indvirkningen på eventuelle målepunkter i performancevurderingen. Ændring i struktur Ved vedtagelsen af IFRS 11 er der, som tidligere beskrevet, foretaget ændring i klassifikationen/strukturen i de enkelte enheder. Venturedeltagerne skal være særligt opmærksomme på dette, specielt i forbindelse med udarbejdelse af nye kontrakter samt aftalegrundlag. Dette er for at sikre strukturering af de enkelte enheder, så venturedeltagerne kommer til at opnå det forretningsmæssige, samt regnskabsmæssige output, som de forventer. I samme forbindelse kan det eventuelt tænkes at nogle venturedeltagere vælger at ændre kontraktlige aftaler, med deres Joint Ventures, for at undgå overgangen fra pro ratakonsolidering til indre værdis metode. Eliminering af pro rata-konsolidering Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode kan være en meget tung og tidskrævende proces. Venturedeltagerne er forpligtet til at indhente historisk data omkring deres joint ventures, for både at sikre korrekt indregningsmetode samt til korrekt kostpris indregning. Herudover skal de vurdere hvorvidt der skal foretages nedskrivning på de enkelte enheder, i forbindelse med overgangen til indre værdis metode. Side 67 of 79

68 7 Konklusion Formålet med afhandlingen er at analysere, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser samt problemstillinger der er i forbindelse med implementeringen af IFRS 11. Afhandlingen koncentrerer sig omkring de væsentligste konsekvenser der er for selskaber, som tidligere har anvendt pro rata-konsolidering til indregning af Joint Ventures, og nu i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11 skal overgå til indre værdis metode. Tidligere er den regnskabsmæssige behandling hovedsageligt behandlet under IAS 31. Ved vedtagelsen af IFRS 11 blev der foretaget en del ændringer, som får en større betydning for selskaber som anvender Joint Ventures. Jf. IFRS 11. defineres "Joint Arrangements" som en ordning, hvori to eller flere parter har "fælles bestemmende indflydelse". Med hensyn til denne definition er der ingen egentlige ændringer i forhold til IAS 31. Derimod er der ved vedtagelsen af IFRS 11 foretaget ændringen i klassifikationen af "Joint Arrangements". Efter IAS 31 foretog man vurderingen af den juridiske struktur, mens man efter IFRS tager udgangspunkt i vurderingen af parternes rettigheder samt forpligtelser, til klassificering af en enhed. I forbindelse hermed der i stedet for de tre kategorier, jf. IAS 31, nu kun to kategorier: Joint Operations Joint Ventures Joint Operations omfatter de ordninger, hvor partnerne, som har fælles bestemmende indflydelse, har ret til aktiver og forpligtelser, som vedrører Joint Operation selskabet. 83 Joint Ventures omfatter de ordninger, hvor partnerne, som har fælles bestemmende indflydelse har ret til nettoaktiverne i Joint Venture selskabet. 84 I forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11 er muligheden for anvendelse af pro ratakonsolidering til indregning af Joint Ventures elimineret. Der skal nu anvendes indre værdis metode til indregning af alle Joint Ventures, hvor selskaberne tidligere selv har kunnet vælge. 83 IFRS IFRS Side 68 of 79

69 Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode, vil ændre præsentationen i regnskabet. Ved anvendelse af pro rata-konsolidering indregnes den forholdsmæssige andel af indtægter, omkostninger, aktiver samt forpligtelser linje for linje. Ved anvendelse af indre værdis metode indregnes den forholdsmæssige andel af årets resultat efter skat på en enkelt linje i resultatopgørelsen, samt den forholdsmæssige andel af Joint Venture selskabets egenkapital indregnes på en enkelte linje under aktiverne. Ændringen vil medføre at omsætningen samt omkostninger falder, mens årets resultat forbliver uændret. Herudover vil aktiver og forpligtelser ligeledes falde, mens egenkapitalen forbliver uændret. Dette vil naturligvis også have betydning for regnskabets nøgletal. Nedenstående tabel viser hvorledes relevante nøgletal vil blive påvirket ved overgangen: Herudover vil pengestrømsopgørelsen også blive påvirket. Pengestrømmene vil falde, idet Joint Venture selskabets pengestrømme ikke indgår ved anvendelse af indre værdis metode. IASB vedtog IFRS 11, for at sikre bedre overensstemmelse med US GAAP samt IFRS begrebsrammen. Herudover var IASB af den overbevisning at ændringen ville skabe bedre sammenlignelighed samt pålidelighed. Holdningen til ED 9 var umiddelbart positiv, ved gennemgangen af udvalgte høringssvar, da der var god grund til at vurdere den regnskabsmæssige behandling af Joint Arrangements. Dog var der stor uenighed i forhold til de enkelte tiltag i ED 9. Side 69 of 79

70 Flere respondenter udtrykte i høringssvarene, at de ikke mente projektet var gennemarbejdet samt analyseret nok til at danne grund for lovændringen. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at konsekvenserne og problemstillingerne i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 udgør følgende: korrekt klassificering af Joint Arrangements, den praktiske overgang fra pro ratakonsolideringen til indre værdis metode samt måling i performance mht. ændring af regnskab samt nøgletal. Side 70 of 79

71 8 Litteraturliste Publikationer og artikler: Peder Fredslund Møller, Introduktion til Koncernregnskaber, 12. reviderede udgave, Gjellerup/Gads forlag, 1. oplag Kapitel 11 og 13. PWC, Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue, Juli KPMG, First Impressions: Joint Arrangements, Maj st-impressions-joint-arrangements.pdf Thomsen Reuters, Anbefalinger og Nøgletal 2010 IASB, Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements, September 2007 Basis for Conclusion on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements, IFRS, Effect analysis - IFRS 11 og IFRS 12, juli 2011 PWC, Regnskabshåndbogen 2012 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave 2012 KPMG Notat, IFRS 10-12: Væsentlige ændringer til konsolidering og joint ventures Side 71 of 79

72 Lovgrundlag: IFRS 11 - Fælles Ordninger, som ændret ved KFO nr. 313 IFRS 10 - Koncernregnskaber, som ændret ved KFO nr. 313 IAS 28 - Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures IAS 31 - Kapitalandele i joint ventures, som ændret ved KFO nr IAS 1 - Præsentation af årsregnskaber IAS 27 - Separate årsregnskaber SIC 13 - Fælles kontrollerede virksomheder - ikke monetære indskud fra venturedeltagere IFRS begrebsrammen Høringssvar: Udvalgte høringssvar, som har givet anledning til konklusion på undersøgelsesspørgsmål 6: CL 8 - The Group of 100 (G100) CL 9 - Holcinn Group Support CL 11 - Freudenberg & Co. CL 12 - Technip CL 16 - Conseil National de la Comptabilité CL 17 - PWC CL 27 - Business Europe CL 39 - Ernst & Young CL 40 - Svenskt Näringsliv, Confrderation of Swedish Entreprise Side 72 of 79

73 CL 54 - Nestlé S.A. CL 57 - John Wood Group PLC CL 60 - Heijmans Nederland B.V. CL 61 - Deloitte CL 63 - The Goldman Sachs Group Inc. CL 78 - Anglo Americans CL 80 - Shell International B.V. CL 82 - Acteo CL The Hundred Group of Finance Directors CL Atco Group CL ERFRAG CL KPMG Høringssvarene kan findes via nedenstående link: Ventures/ED/Comments/Pages/Comment-Letters.aspx Opslagsværker: Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 4. udgave2009 KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 7. udgave 2012/13 Side 73 of 79

74 Bilag 1 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af pro rata-konsolidering til indregning Kilde: Egen tilvirkning

75 Kilde: Egen tilvirkning Side 75 of 79

76 Kilde: Egen tilvirkning Side 76 of 79

77 Bilag 2 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af indre værdis metode til indregning Kilde: Egen tilvirkning Side 77 of 79

78 Kilde: Egen tilvirkning Side 78 of 79

79 Kilde: Egen tilvirkning Side 79 of 79