Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner April 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Fotograf: Niclas Jessen Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE FIRE SYDVESTJYSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I SYDVESTJYLLAND... 5 1.1 TURISMEKOMMUNER I SYDVESTJYLLAND ER VIGTIGE FOR REGION SYDDANMARK... 5 1.2 TYSKERNE VIGTIGSTE TURISMEMARKED I SYDVESTJYLLAND... 7 1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME... 9 1.4 OVERNATNINGER I LEJET FERIEHUS BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET... 10 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 12 2.1 VÆRDITILVÆKSTEN HØJERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET... 12 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 13 2.3 TURISME SKABER 5.200 JOB I SYDVESTJYLLAND... 15 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 16 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ GODT 1,4 MIA. KR.... 17 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET... 18 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 20 3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER... 20 3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE... 21 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE... 22 3.4 STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2009... 23 3.5 TURISMESÆSONEN... 24 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 25 4.1 DATAKILDER... 25 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER... 28 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010... 31 BILAG... 32 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2011... 32 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011... 33 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011... 34 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2011... 35 BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE... 37 BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE... 40 BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 43 BILAG 3A. OVERNATNINGER I SYDVESTJYLLAND... 45

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de fire sydvestjyske kommuner Turisterne i de fire sydvestjyske kommuner brugte i 2011 i alt for knap 4,4 mia. kr. og foretog knap 6,2 mio. registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 2,2 mia. kr. i værditilvækst, over 1,4 mia. kr. i skatteindtægter og godt 5.200 job i regionen i 2011. Herved står turismen bag 4 pct. af al værditilvækst og 5,1 pct. af alle job i de fire kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes Sydvestjylland. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), 495.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000 kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de fire sydvestjyske kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten: At Varde og Tønder Kommune er områdets største målt på turistforbrug med andele på hhv. 44 og 28 pct. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, står Varde for 53 pct. og Tønder for 23 pct. At Varde desuden er den vigtigste turismekommune af regionens 22 kommuner både hvad angår turismeforbrug og turismeskabt værditilvækst. Kigges på turismeafledte job kommer Varde ind på en fjerdeplads i Region Syddanmark. At udenlandske gæster står for 55 pct. og danske gæster for 45 pct. af turismeforbruget. Af det udenlandske forbrug kommer hele 86 pct. fra tyskere, 3,8 pct. fra nordmænd og 3,5 pct. fra Holland. Kigges på overnatninger er hele 64 pct. danskere, mens 27 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 7 pct. er hollandske og 6 pct. norske. At turismen som erhverv i de fire kommuner er vigtigere end i den øvrige del af regionen og landet både hvad angår turismens andel af områdets samlede udbud af varer og tjenester på, 2,3 pct., den turismeskabte andel af værditilvæksten på 4 pct. samt den turismeskabte andel af beskæftigelsen på 5,1 pct. Disse relativt høje turismeandele skyldes især vigtigheden af turismen i Fanø Kommune, som suverænt har landets største andel mht. turismeforbrug, hvilket også afspejles i de afledte effekter. Desuden findes også høje andele i Varde og Tønder i forhold til resten af regionen og landet. At turisterne som følge af den store andel af turister i lejede feriehuse bruger relativt mange penge på føde-/drikkevarer (og tobak) under opholdet. Udgifter til overnatning, transport og restaurant er andre store udgiftsposter. Målt på turismeforbrug, at gæster i lejede feriehuse i området lægger klart flest penge særligt i Varde. Herefter kommer forretningsgæster på hotel som er særlig udbredt i Esbjerg. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

At feriehuse kendetegner området i de sydvestjyske kommuner med feriehusovernatninger, der fylder næsten to tredjedele af antallet kommercielle overnatninger. Ellers overnatter mange turister på campingpladser (21 pct.). I forhold til det øvrige Danmark er der mange tyske turister i området. Hvis man ser på antallet af kommercielle overnatninger, at den negative udvikling 2009-2010 muligvis kan tilskrives finanskrisen 2. På nær Fanø, har kommunerne i området dog formået at vende tendensen til en vækst på 1,8 pct. fra 2011 til 2012. Det samlede overnatningstal for Sydvestjylland lå i 2012 desuden 0,2 pct. højere end 2008-niveauet. Kigges bort fra feriehuse er der derimod tale om et fald, 2011-2012, hvilket understreget vigtigheden af denne overnatningsform i området. At faldet i området, eksklusiv feriehusovernatninger, skyldes en tilbagegang af udenlandske overnatninger, 2011-2012, fra især Tyskland, da danske turister har besøgt Sydvestjylland mere hyppigt i perioden. At da turismen i de fire kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Oversigtstabel 1. Sydvestjyllands fire kommuner, 2011 Turismeforbrug, mio. kr. Andel af samlet udbud I alt 4.375 Esbjerg 822 Fanø 417 Tønder 1.207 Varde 1.929 Største markeder Danmark 2.067 Tyskland 1.964 Norge 91 2,3 0,7 25,4 4,1 5,2 Største kommercielle overnatningsformer Lejet feriehus 2.055 Hotel forretning 466 Camping 351 2 Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik. 2

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de fire kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde Kommune skaber turismen stor værdi og mange job i forhold til Region Syddanmark. Inklusiv afledte effekter står turismen i de fire kommuner bag 5.213 job, svarende til 5,1 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse og en femtedel af turismeskabte årsværk i Region Syddanmark. Værditilvæksten 3 skabt af turisme beløber sig til 2,2 mia. kr. svarende til 4 pct. af kommunernes totale værditilvækst. Dette er over en fjerdedel af regionens turismeskabte værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,4 mia. kr., hvoraf 169 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 5,8 pct. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.164 371 211 590 992 Andel af kommunens samlede værditilvækst, pct. 4,0 1,1 37,1 6,5 8,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 5.213 1.385 389 1.506 1.933 Andel af alle kommunens beskæftigede, pct. 5,1 2,3 38,6 8,5 8,8 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.427 217 168 407 634 Turismens andel af samlet kommuneprovenue, pct. 5,8 1,6 27,7 8,8 10,5 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de fire sydvestjyske kommuner Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Til 3 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit.. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3

gengæld er tallene nu mere retvisende og tidssvarene. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport, der øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste). 4

Kapitel 1. Turismeforbruget i Sydvestjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de fire sydvestjyske kommuner. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismekommuner i Sydvestjylland er vigtige for Region Syddanmark De fire sydvestjyske kommuner står med tilsammen 4,4 mia. kr. for godt en fjerdedel af Region Syddanmarks turismeforbrug eller 5,3 pct. af hele landets. Med næsten 2 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste af regionens 22 kommuner. Men også Tønder og Esbjerg er vigtige kommuner for området med turismeforbrug på hhv. 1.207 og 822 mio. kr. svarende til det 6. og 8. største turismeforbrug i regionen. Fanø findes, qua sin størrelse, længere nede på listen med et forbrug på 417 mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i de sydvestjyske kommuner 5

Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer, hvilket særligt skyldes forbrugsmønstret i Varde og Tønder. I kommunerne Esbjerg og Fanø lægges turismeforbruget typisk på endagsture eller inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer som eget sommerhus. I Sydvestjyllands fire kommuner bruges hhv. 3,3 og 1,1 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en 75-25-fordeling. Dette adskiller sig fra regionens 60-40-fordeling, hvor en større andel af turismeforbruget går til ikke-kommerciel overnatning og fra hele landets fordeling, som har 53-47 i de kommercielt overnattende turisters favør. Turismen udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet i området. Mens turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud i landet, står turismeforbruget i de fire kommuner for i gennemsnit 2,3 pct. af udbuddet. Størst relativ betydning har turismen på Fanø. Også på landsplan skiller kommunen sig klart ud med en turismeandel på godt 25 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. Set i forhold til regionen er turismen også særligt vigtig for Varde og Tønder, der med andele på 5,2 og 4,1 pct. af det samlede udbud ellers kun overgås af Langeland. Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er lavere i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi. Til gengæld har Esbjerg med 123 mia. kr., efter Odense, regionens højeste udbud. Hermed står turismen også kun for 0,7 pct. af det samlede udbud i Esbjerg og har som erhverv mindst betydning af Region Syddanmarks kommuner efter Vejen Kommune. Med andre ord fylder andre brancher her relativt mere end turismen. 6

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsturisme mio. kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 43.634 38.813 82.447 4.443.453 1,9 Region Syddanmark 10.273 6.711 16.984 875.487 1,9 Sydvestjylland 3.275 1.100 4.375 191.295 2,3 pct. Varde 1.633 296 1.929 36.856 5,2 Vejle 845 713 1.558 71.258 2,2 Odense 770 761 1.531 125.571 1,2 Kolding 702 574 1.276 76.052 1,7 Sønderborg 599 639 1.238 53.162 2,3 Tønder 763 444 1.207 29.389 4,1 Billund 806 137 943 30.070 3,1 Esbjerg 556 266 822 123.407 0,7 Middelfart 464 308 772 22.166 3,5 Haderslev 290 448 738 33.619 2,2 Aabenraa 220 439 658 48.024 1,4 Fredericia 329 322 651 53.337 1,2 Svendborg 339 258 597 30.755 1,9 Nyborg 319 255 573 15.997 3,6 Langeland 453 85 538 8.214 6,5 Fanø 323 94 417 1.644 25,4 Faaborg-Midtfyn 207 190 397 28.854 1,4 Assens 185 164 349 22.512 1,6 Nordfyns 168 149 316 17.160 1,8 Kerteminde 119 117 236 15.019 1,6 Ærø 91 27 119 3.394 3,5 Vejen 93 26 118 29.029 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Tyskerne vigtigste turismemarked i Sydvestjylland Turismen i de sydvestjyske kommuner er særligt kendetegnet ved tyske og danske gæster, der samlet står får hele 92 pct. af turismeomsætningen. Heraf bruger tyskerne i området knap 2.070 mio. kr. (47 pct.) og danskerne godt 1.960 mio. kr. (45 pct.). Tyskerne står i Sydvestjylland således for en klart større andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 pct.) og især i hele landet (13 pct.). Omvendt betyder dansk turisme mindre relativt mindre i Sydvestjylland sammenholdt med regionen og landet som helhed. 7

Norge, Holland og Sverige er de næststørste udenlandske markeder i de fire sydvestjyske kommuner med hhv. 2, 2 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har større betydning i resten af regionen og i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i det sydvestjyske område end på landsplan. Som for de mange tyskere i området, er forklaringen formentlig af geografisk karakter, da det sydvestjyske grænseland ligger tættere på Tyskland og Holland end det øvrige Danmark og er lettere tilgængeligt. Tabel 1.2A Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Sydvestjyllands turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. I alt 4.375 100 100 100 Danmark 1.964 45 62 59 Udlandet i alt 2.411 55 38 41 Tyskland 2.067 47 23 13 Norge 91 2 4 7 Holland 85 2 2 1 Sverige 43 1 2 8 Storbritannien 20 0 1 2 Schweiz 10 0 0 0 Polen 8 0 0 0 Øvrige lande 85 2 5 10 Turister fra øvrige lande lægger kun omkring 2 pct. af turismeomsætningen i destinationen, hvilket er under niveauet for Region Syddanmark og Danmarks. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune. Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder. Det bemærkes at de tyske gæster lægger flest penge i Varde, hvilket måske kan overraske, da både Esbjerg og Tønder Kommune ligger mere mod syd. Dog bruger de tyske gæster også store andele på Fanø og i Tønder. I Esbjerg Kommune står danskerne selv for godt 80 pct. af turismeomsætningen. pct. 8

Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 mio. kr. pct. Esbjerg Danmark 678 82 Tyskland 47 6 Holland 18 2 Fanø Tyskland 262 63 Danmark 145 35 Holland 3 1 Tønder Tyskland 603 50 Danmark 505 42 Norge 28 2 Varde Tyskland 1.155 60 Danmark 637 33 Norge 47 2 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at langt størstedelen af turismeforbruget i Sydvestjylland skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,6 mia. kr., svarende til 83 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 17 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Danskerne står med 92 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med godt 2,3 mia. kr. eller næsten to tredjedele for størstedelen af alt ferieturismeforbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 4.375 756 100 3.619 100 Danmark 1.964 695 92 1.269 35 Udland 2.411 61 8 2.349 65 Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Af de udenlandske forretningsgæster i området kommer flest fra Sverige, Tyskland og Storbritannien, målt på turismeforbrug, mens de ferierejsende primært er fra Tyskland, Norge og Holland. 9

1.4 Overnatninger i lejet feriehus bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de fire sydvestjyske kommuner adskiller sig betydeligt fra resten af regionen og resten af landet, da feriehusgæsterne lægger flest penge. I dette "sommerhusområde" bruges der med 47 pct. af turismeforbruget på denne overnatningsform over dobbelt så meget som på regionsbasis og over tre gange så meget som på landsbasis. Derfor går også hele tre fjerdedele af turismeforbruget i Sydvestjylland til kommercielle overnatningsformer, hvilket er 15 pct. point mere end Region Syddanmarks andel og 22 mere end hele landets. Ellers har gæster med forretningsovernatninger på hotel næsthøjest turismeforbrug med godt en tiendedel af områdets samlede turismeforbrug. Denne andel er dog lavere end regionens og hele landets, som med en femtedel for begge er den største kategori. Herefter bruges i området med 8 pct. eller omkring 350 mio. kr. omtrent lige meget på camping og den ikke-kommercielle form eget feriehus. Andelen brugt på camping er en smule højere end i regionen og i landet, mens forbruget i eget feriehus er på landsniveau og relativt højere end andre steder i regionen. Ellers må det siges at endagsturisme 4, familie/venner og hotelovernatninger på ferie i Sydvestjylland ikke er lige så udtalt som i resten af regionen og landet, målt på turismeforbruget. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Sydvestjylland Turismeforbrug Fordeling for Sydvestjylland Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. I alt 4.375 100 100 100 Kommercielle 3.275 75 60 53 Hotel ferie 219 5 8 10 Hotel forretning 466 11 20 20 Feriecentre 134 3 3 2 Camping 351 8 7 5 Vandrerhjem 32 1 1 1 Lejet feriehus 2.055 47 19 13 Lystbåde 4 0 1 1 Festival 11 0 2 1 Bondegårde 3 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 pct. Ikke-kommercielle 1.100 25 40 47 Eget feriehus 346 8 5 8 Lånt sommerhus 106 2 2 2 Familie/venner 83 2 12 13 Endagsturister - ferie 276 6 8 13 Endagsturister - forretning 289 7 13 11 4 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014 10

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Sydvestjylland viser analysen, jf. tabel 1.5, at forbruget fordeler sig ligeligt de tre produkttyper imellem. Turismeprodukterne fylder dog en anelse mere med 35 pct. og andre produkter lidt mindre med 32 pct. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er dog en del lavere i de fire kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og især andre produkter hhv. 4 og 12 pct. point højere end, hvad fordelingen er for landet samlet set. I det sydvestjyske område bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (14 pct.), lokal transport (10 pct.) og restaurant (10 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (14 pct.) og andet detailhandel (11 pct.). Dette skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (21 pct.). En langt større andel af forbruget går således til andre produkter (47 pct.) som f.eks. dækker over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, energi og vandforsyning og anden personlig service. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Sydvestjylland, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 4.375 100 1.964 100 2.411 100 Turismeprodukter 1.540 35 1.035 53 505 21 Overnatning 605 14 437 22 168 7 Restaurant 416 10 198 10 219 9 Lokal transport 425 10 345 18 80 3 Rejseservice 60 1 42 2 18 1 Kultur og forlystelser 33 1 12 1 21 1 Detailhandel 1.438 33 654 33 784 33 Føde- og drikkevarer samt tobak 598 14 286 15 311 13 Benzin og andet brændstof 361 8 206 11 154 6 Andet 480 11 161 8 319 13 Andre produkter 1.396 32 275 14 1.121 47 Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Esbjerg har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med en andel på 76 pct. På Fanø bruges i denne kategori kun 17 pct. Hermed ser der ud til at være en sammenhæng mellem de mange overnattende i feriehuse i f.eks. Fanø og Varde Kommune og den relativt store andel til detailhandel og andre produkter. 11

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i de fire sydvestjyske kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Værditilvæksten højere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I de fire sydvestjyske kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 4 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 1,2 pct. point over regions- og 1,4 pct. point over landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark står de fire kommuner således for knap 27 pct. af den turismeskabte værditilvækst. Turismens relativt høje andel af den samlede værditilvækst i det sydvestjyske område er trukket af kommunerne Fanø (37,1 pct.), Varde (8,7 pct.) og Tønder (6,5 pct.). I Region Syddanmark er dette hhv. den største, tredjestørste og fjerdestørste andel. Selvom der skabes relativt meget værdi af turismen i Varde, skal det nævnes, at den samlede værditilvækst for alle erhverv i de fire kommuner, med undtagelse af Esbjerg, er forholdsvis lav sammenlignet med regionens øvrige kommuner. I alle erhverv skabes, måske ikke overraskende, størst værditilvækst i Odense og Esbjerg. Man kan altså sige, at turismens betydning her ikke er lige så stor. 12

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 39.717 1.524.795 2,6 Region Syddanmark 8.157 295.332 2,8 Sydvestjylland 2.164 53.528 4,0 pct. Varde 992 11.422 8,7 Odense 750 49.143 1,5 Vejle 728 26.290 2,8 Kolding 597 24.691 2,4 Tønder 590 9.051 6,5 Sønderborg 587 18.721 3,1 Billund 412 10.436 3,9 Esbjerg 371 32.486 1,1 Middelfart 355 8.197 4,3 Haderslev 341 11.324 3,0 Fredericia 309 16.968 1,8 Aabenraa 306 17.392 1,8 Svendborg 298 11.617 2,6 Langeland 294 2.489 11,8 Nyborg 271 5.369 5,0 Fanø 211 569 37,1 Faaborg-Midtfyn 193 10.182 1,9 Assens 168 8.296 2,0 Nordfyns 158 5.239 3,0 Kerteminde 109 4.075 2,7 Ærø 59 1.286 4,6 Vejen 57 10.088 0,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af de sydvestjyske kommuners samlede turismeafledte værditilvækst på 2,2 mia. kr. stammer 470 mio. kr. (22 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er 10 pct. point under lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i de fire kommuner stammer 10 pct. fra overnatningsstederne, mens 7 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 2 pct. af den turismeskabte værditilvækst er også lidt lavere end i regionen generelt og på landsplan, mens rejseservice er på niveau. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de sydvestjyske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på samme niveau som for regionen og Danmark. 13

Det skal dog nævnes, at den største gruppe med hele 60 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (21 pct.), erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 8-9 pct. point over regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Sydvestjylland, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 2.164 100 100 100 Turismeerhverv 470 22 32 32 Overnatningssteder 207 10 15 13 Restauranter og værtshuse 148 7 8 9 Transportvirksomheder 53 2 4 5 Rejseservice 12 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 50 2 4 4 Detailhandel 390 18 17 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 40 2 2 2 Andre 347 16 15 16 Andre brancher 1.304 60 51 50 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 460 21 13 12 Erhvervsservice 151 7 7 7 Andre 693 32 31 31 Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de fire kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Esbjerg med en andel på 45 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 12 og 21 pct. af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher til gengæld skaber turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 495.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,495, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0,482. pct. 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 14

2.3 Turisme skaber 5.200 job i Sydvestjylland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de fire sydvestjyske kommuner gennem direkte og afledte effekter 5.213 årsværk, hvilket er en femtedel af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I Sydvestjylland var der i 2011 102.038 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de fire kommuner skabte 5,1 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er højere end regionssnittet på 4,4 pct. og landsgennemsnittet på 4,3 pct. Igen er Fanø, Varde og Tønder mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6, 8,8 og 8,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Esbjerg er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 2,3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Dette er den laveste andel i Region Syddanmark efter Vejen. I regionen skabes ellers mange job i Odense, Vejle og Kolding, som alle har flere turismeskabte job end Vardes 1.933, men langt flere beskæftigede pr. kommune. 15

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 119.449 2.804.562 4,3 Region Syddanmark 25.632 581.249 4,4 Sydvestjylland 5.213 102.038 5,1 pct. Odense 3.097 101.636 3,0 Vejle 2.732 55.030 5,0 Kolding 2.072 52.687 3,9 Varde 1.933 21.893 8,8 Sønderborg 1.663 34.238 4,9 Tønder 1.506 17.667 8,5 Middelfart 1.432 17.345 8,3 Billund 1.410 18.156 7,8 Esbjerg 1.385 61.470 2,3 Fredericia 1.318 26.642 4,9 Nyborg 1.121 11.434 9,8 Svendborg 1.018 25.122 4,1 Haderslev 933 23.926 3,9 Aabenraa 791 29.975 2,6 Langeland 652 5.180 12,6 Assens 602 15.845 3,8 Faaborg-Midtfyn 598 20.183 3,0 Fanø 389 1.009 38,6 Nordfyns 386 10.416 3,7 Kerteminde 319 9.592 3,3 Vejen 154 19.339 0,8 Ærø 123 2.468 5,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med godt 2.000 årsværk (39 pct.) i området flest job i "andre brancher" og med godt 1.800 (35 pct.) i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, når man til konklusionen, at turismen i Sydvestjylland betyder relativt mere for detailhandel og andre brancher og relativt mindre for de klassiske turismeerhverv. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (15 pct.) og restauranter og værtshuse (13 pct.). Turismen skaber dog relativ få årsværk inden for selve turismeerhvervene sammenholdt med resten af Danmark og Region Syddanmark, da netop andelene til disse kategorier især her er højere. 16

Turismen skaber derudover godt 1.300 årsværk inden for detailhandel i de fire sydvestjyske kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 5 pct. point vigtigere i jobskabelsen end for regionen og 4 pct. point vigtigere end for landet som helhed. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 5.213 100 100 100 Turismeerhverv 1.822 35 42 41 Overnatningssteder 782 15 21 17 Restauranter og værtshuse 670 13 13 15 Transportvirksomheder 209 4 5 5 Rejseservice 57 1 2 1 Kultur, forlystelser og sport 104 2 2 3 Detailhandel 1.332 26 21 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 6 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 79 2 1 1 Andre 1.247 24 19 21 Andre brancher 2.059 39 37 37 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 105 2 1 1 Erhvervsservice 497 10 10 9 Andre 1.457 28 26 26 pct. Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fire kommuner var denne multiplikator 1,2 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Sydvestjylland end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan fx skyldes, at de turismebeskæftigede i de fire kommuner ligger en større andel af forbruget i brancher, der ikke er så beskæftigelsesintensive. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. sydvestjyllandsk kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på godt 1,4 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i de sydvestjyske kommuner på over 1,4 mia. kr. Heraf går 1,1 mia. kr. eller 77 pct. til vareskatter, herunder især moms med 691 mio. kr. 17

Personskatterne beløber sig til 328 mio. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder lidt mindre relativt i de sydvestjyske kommuner sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter, særligt vareafgifter/punktafgifter, lidt mere, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist store turismeafledte detailhandel i de fire kommuner. Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 1.427 100 100 100 Personskatter 328 23 28 30 Kommuneskatter 169 12 14 15 Kirkeskatter 6 0 0 0 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 54 4 5 5 Statsskatter 100 7 9 9 Vare-, moms og selskabsskatter 1.099 77 72 70 Moms/merværdiafgift 691 48 49 48 Vareafgifter/punktafgifter 309 22 18 16 Selskabsskatter 100 7 5 6 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 5,8 pct. af de fire sydvestjyske kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 1,8 pct. point over landsniveauet, og 1,9 pct. point over niveauet i Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 10,3 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de fire sydvestjyske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. svarende til omkring en tredjedel. pct. 18

Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Sydvestjylland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Sydvestjylland Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark* I alt 1.427 5,8 3,9 4,0 Personskatter 328 2,3 1,9 2,1 Kommuneskatter 169 2,4 2,0 2,2 Kirkeskatter 6 2,4 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 54 2,5 2,0 2,2 Statsskatter 100 2,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 1.099 10,3 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 691 10,8 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 309 9,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 100 10,3 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de fire kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø, Tønder og Varde både, hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Esbjerg Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet. 19

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de fire kommuner i Sydvestjylland jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således 26.109 sengepladser i de fire kommuner. Dette er en stigning på 6,5 pct. siden 2008. I området har feriecentre næststørste kapacitet med 5.914 pladser. Siden 2008 er dette ikke den store ændring, hverken i sengepladser eller indberettende virksomheder. Sengepladser på hoteller er siden 2008 steget med 10,3 pct. til 2.276 i 2012 i takt med antallet af hoteller med over 40 sengepladser er steget fra 22 til 24. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Sydvestjylland 1 2008 2009 2010 2011 2012 Antal senge I alt 33.055 32.803 33.018 33.878 34.827 Hotel 2.064 2.005 2.042 2.230 2.276 Feriecenter 5.952 5.398 5.378 5.660 5.914 Camping 2 24.525 24.891 25.089 25.479 26.109 Lystbådehavne (pladser) 514 509 509 509 528 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 84 81 81 85 85 Hotel 22 20 21 24 24 Feriecenter 13 13 13 14 13 Camping 34 34 34 34 34 Vandrerhjem 9 8 7 7 8 Lystbådehavne (pladser) 6 6 6 6 6 Note: 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 20

3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets 13.670 sommerhuse og de godt 533.000 potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 139.503 husuger i de fire sydvestjyske kommuner eller 26,2 pct. af den potentielle kapacitet i området. I området har Tønder største udlejningsprocent med 33,2, mens Fanø (18,5 pct.) har den laveste. Det bemærkes også, at Esbjerg Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 410. Flest sommerhuse findes i Varde med 8.227. Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, 2012 I alt Esbjerg Fanø Tønder Varde Sommerhuse, antal 13.670 410 2.940 2.093 8.227 Udlejede husuger 139.503 4.612 21.245 27.103 86.543 Udlejningsuger til rådighed 533.130 15.990 114.660 81.627 320.853 Kommerciel udlejningspct. 26,2% 28,8% 18,5% 33,2% 27,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. Kigges på udviklingen i udlejede husuger, ses af tabel 3.3 en stor stigning i Esbjerg på 22,7 pct. fra 2011 til 2012. Tønder og Varde viser tilsvarende vækstrater på 3,5 og 2,7 pct., mens der i perioden har været 0,5 pct. færre udlejede husuger på Fanø. Tabel 3.3. Udviklingen i udlejede husuger 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 138.333 136.661 134.279 135.585 139.503 2,9 Esbjerg 1.777 2.086 2.070 3.758 4.612 22,7 Fanø 22.235 22.722 22.426 21.353 21.245-0,5 Tønder 24.778 24.055 25.262 26.177 27.103 3,5 Varde 89.543 87.798 84.521 84.297 86.543 2,7 21

3.3 Flest overnatninger i feriehuse I 2012 blev der foretaget knap 6,2 mio. kommercielle overnatninger i de fire sydvestjyske kommuner inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en fremgang i forhold til 2011 på 1,8 pct. Overnatninger i lejede feriehuse dominerer klart med 4 mio. eller næsten to tredjedele af det samlede antal kommercielle overnatninger svarende til 3,2 pct. flere end i 2011. Pga. denne store volumen kan der være store kommunale forskelle i udviklingen på, om man tager lejede feriehuse med i betragtning. Camping er næststørste overnatningsform med 1,3 mio. eller 21 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Herefter tegnede feriecenterovernatninger sig for knap 480.000 i 2012 efterfulgt af 303.000 overnatninger på hoteller. Her skal bemærkes, at hotelovernatningerne i forbindelse med forretning steg med 12 pct., mens hotelovernatningerne i forbindelse med ferie faldt 4,2 pct. i forhold til 2011. Overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne kommer på de følgende pladser med relativt små andele af det kommercielle overnatningstal. Til gengæld har disse former oplevet relativt kraftig vækst inden det sidste år. Overnatninger i øvrige former og endagsturisme fylder også en del, men er opgjort med større usikkerhed (se evt. afsnit 4.2), da tallene er af ældre dato og videreført. Derfor betegnes disse af Danmarks Statistik ikke som officielle og skal tages med et gran salt. Der er dog ingen tvivl om, at overnatninger i eget feriehus og endagsturisme i området har en vis volumen. Tabel 3.4. Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sydvestjylland, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 9.498.149 100 1,2 Kommercielle 6.154.775 65 1,8 Hotel 302.941 3 4,0 - ferie 138.062 1-4,2 - forretning 164.879 2 12,0 Feriecenter 479.428 5-4,5 Camping 1.284.016 14-1,9 Vandrerhjem 84.384 1 35,8 Lystbådehavne 3.308 0 8,5 Lejet feriehus 4.000.698 42 3,2 Øvrige 3.343.374 35 0,0 Eget feriehus 1.556.575 16 0,0 Lånt sommerhus 263.644 3 0,0 Festival 12.000 0 0,0 Bondegårde 10.009 0 0,0 Familie/venner 230.745 2 0,0 Endagsturister - ferie 1.270.401 13 0,0 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og feriecenter kommer før hotel målt i overnatninger. 22

3.4 Stigning i det samlede overnatningstal siden 2009 Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området steget. Fra 2011 til 2012 steg overnatningstallet med 1,8 pct. til 2012. Dette dækker over stigninger Esbjerg, Tønder og Varde på 2-6 pct. i perioden, men også et fald på Fanø på 6,9 pct. Med undtagelse af Fanø ser det således ud til, at området er kommet sig over 2010, hvor de fleste kommuner oplevede det laveste antal overnatninger siden 2009. Tabel 3.5. Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Sydvestjylland 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 6.144.674 5.979.347 5.912.540 6.045.903 6.154.775 1,8 Esbjerg 498.736 504.634 496.661 533.280 563.861 5,7 Fanø 663.303 800.767 772.811 718.970 669.385-6,9 Tønder 1.393.543 1.300.731 1.320.523 1.369.346 1.421.638 3,8 Varde 3.589.092 3.373.215 3.322.545 3.424.307 3.499.891 2,2 Målt på overnattende gæster udgør danskerne en større turistgruppe end udlændinge i de fire kommuner. Således var næsten to tredjedele af de overnattende i området i 2012 danskere svarende til 1,4 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Esbjerg, Varde og Tønder er alle mere afhængige af danske overnatninger med andele på hhv. 73, 65 og 61 pct., mens Fanø har flere udenlandske end danske overnatninger med en fordeling på 56-44. Ikke overraskende er tyske gæster stærkest repræsenteret i Sydvestjylland blandt udenlandske overnatninger med næsten tre fjerdele i 2012. Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 7, 6 og 3 pct. Kigges på udviklingen 2011-2012 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i de fire kommuner er faldet med 4,2 pct., mens antallet af danske overnatninger er steget med 1,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 0,6. Med andre ord afhænger udviklingen altså meget af overnatninger i feriehuse. Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er fælles for de fire kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Varde, som står for 46 pct. af områdets samlede overnatninger. Der har således samlet set været tilbagegang for de fire største udenlandske markeder. Dog har turister fra Storbritannien og andre lande rettet en smule op på denne tendens i især i Esbjerg og Tønder. 23

Tabel 3.6. Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, 2011, samt udviklingen 2011-2012, Sydvestjylland (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. (pct.) Esbjerg Udv. (pct.) Fanø Udv. (pct.) Tønder Udv. (pct.) Varde Udv. (pct.) I alt 2.154.077-0,6 449.636 1,2 135.965-24,4 579.994 6,3 988.482-1,0 Danmark 1.384.126 1,5 331.382 3,0 60.429-34,8 352.711 9,3 639.604 2,0 Udlandet 769.951-4,2 118.254-3,5 75.536-13,5 227.283 2,0 348.878-6,0 Tyskland 571.805-3,3 26.347-5,5 72.190-12,5 188.227 2,8 285.041-4,4 Holland 53.832-18,2 21.607-24,1 1.541 2,7 13.127-7,1 17.557-19,3 Norge 44.920-2,1 13.213 17,5 496-62,9 6.489 20,1 24.722-11,4 Sverige 25.868-13,2 11.186-17,6 478 4,4 6.268-21,8 7.936 2,3 Storbrittanien 20.815 7,6 16.610 8,6 45-57,1 2.910 26,2 1.250-24,2 Andre lande 52.711 2,9 29.291 12,4 786-43,2 10.262 4,6 12.372-11,5 3.5 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de sydvestjyske kommuner. Til sammen foretoges 63 pct. af overnatningerne i de sommermåneder juni, juli og august samt maj i 2012. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriehuse kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.7 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Sydvestjylland, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavn e jan 2 5 2 7 4 0 2 0 feb 2 5 3 7 7 0 3 0 mar 4 7 5 9 6 3 5 0 apr 9 7 7 7 9 9 7 0 maj 11 9 9 8 8 13 9 14 jun 10 9 10 8 6 12 10 21 jul 25 12 19 6 20 30 20 30 aug 17 11 14 9 12 20 15 24 sep 8 11 12 10 8 7 11 11 okt 4 10 9 10 11 0 9 0 nov 3 8 5 11 5 0 6 0 dec 5 6 4 8 4 6 4 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for de fire kommuner i Sydvestjylland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 25

overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 26

tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 28

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 29

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 30

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end fx ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 31

Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Esbjerg Fanø Tønder Varde mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 821,6 100,0 416,9 100,0 1.206,9 100,0 1.929,3 100,0 Danmark 677,7 82,5 144,6 34,7 504,5 41,8 637,2 33,0 Udlandet 143,9 17,5 272,3 65,3 702,3 58,2 1.292,1 67,0 Heraf Tyskland 47,3 5,8 261,6 62,8 603,2 50,0 1.155,1 59,9 Norge 13,9 1,7 2,7 0,6 27,9 2,3 46,7 2,4 Holland 18,1 2,2 2,8 0,7 22,9 1,9 41,5 2,1 Sverige 13,2 1,6 1,1 0,3 12,8 1,1 16,3 0,8 Storbritannien 14,8 1,8 0,1 0,0 4,1 0,3 1,5 0,1 Schweiz 2,7 0,3 0,5 0,1 2,3 0,2 4,5 0,2 Polen 1,2 0,1 0,0 0,0 4,7 0,4 2,5 0,1 USA 4,5 0,5 0,0 0,0 1,3 0,1 0,4 0,0 Frankrig 1,9 0,2 0,0 0,0 1,7 0,1 0,5 0,0 Italien 1,6 0,2 0,0 0,0 0,4 0,0 0,6 0,0 Finland 1,9 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,4 0,0 Belgien og Luxembourg 1,2 0,1 0,0 0,0 0,5 0,0 0,7 0,0 Østrig 0,7 0,1 0,0 0,0 0,4 0,0 0,5 0,0 Spanien 0,7 0,1 0,0 0,0 0,3 0,0 0,3 0,0 Canada 0,4 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 Portugal 0,5 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Australien 0,5 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Irland 0,2 0,0 - - 0,3 0,0 0,0 0,0 Rusland 0,3 0,0 - - 0,1 0,0 0,0 0,0 Japan 0,3 0,0 - - 0,1 0,0 0,1 0,0 Kina 0,3 0,0 - - 0,0 0,0 0,1 0,0 Brasilien 0,1 0,0 - - 0,1 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sydkorea 0,0 0,0 - - 0,0 0,0 - - Øvrige Østeuropa 0,9 0,1 0,0 0,0 0,3 0,0 0,6 0,0 Øvrige Europa 9,0 1,1 3,1 0,7 10,9 0,9 19,0 1,0 Øvrige Asien 2,8 0,3 - - 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Amerika 2,6 0,3 - - 0,0 0,0 0,2 0,0 Øvrige lande 2,6 0,3 0,1 0,0 7,2 0,6 0,2 0,0 32

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 4.374,6 100,0 755,7 100,0 3.618,9 100,0 Danmark 1.964,0 44,9 694,6 91,9 1.269,4 35,1 Udlandet 2.410,6 55,1 61,1 8,1 2.349,5 64,9 Heraf Tyskland 2.067,2 47,3 8,1 1,1 2.059,1 56,9 Norge 91,2 2,1 6,2 0,8 84,9 2,3 Holland 85,2 1,9 5,8 0,8 79,4 2,2 Sverige 43,3 1,0 8,8 1,2 34,5 1,0 Storbritannien 20,5 0,5 7,7 1,0 12,8 0,4 Schweiz 9,9 0,2 0,6 0,1 9,3 0,3 Polen 8,4 0,2 5,1 0,7 3,3 0,1 USA 6,2 0,1 3,2 0,4 3,0 0,1 Frankrig 4,1 0,1 0,8 0,1 3,4 0,1 Italien 2,7 0,1 0,9 0,1 1,8 0,0 Finland 2,5 0,1 0,7 0,1 1,9 0,1 Belgien og Luxembourg 2,4 0,1 0,6 0,1 1,8 0,0 Østrig 1,6 0,0 0,2 0,0 1,4 0,0 Spanien 1,3 0,0 0,4 0,1 0,9 0,0 Canada 0,9 0,0 0,5 0,1 0,4 0,0 Portugal 0,8 0,0 0,2 0,0 0,5 0,0 Australien 0,6 0,0 0,3 0,0 0,4 0,0 Irland 0,5 0,0 0,2 0,0 0,3 0,0 Rusland 0,5 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 Japan 0,5 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 Kina 0,4 0,0 0,3 0,0 0,1 0,0 Brasilien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Grækenland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 1,8 0,0 0,6 0,1 1,2 0,0 Øvrige Europa 42,0 1,0 2,7 0,4 39,3 1,1 Øvrige Amerika 2,8 0,1 2,2 0,3 0,7 0,0 Øvrige Asien 2,8 0,1 2,2 0,3 0,7 0,0 Øvrige lande 10,1 0,2 2,2 0,3 7,9 0,2 33

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Esbjerg Fanø Tønder Varde mio. mio. mio. mio. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. Fordeling for Sydvestjylland Regionen Hele landet pct. I alt 822 100 417 100 1.207 100 1.929 100 100 100 100 Kommercielle 556 68 323 77 763 63 1.633 85 75 60 53 Hotel ferie 63 8 0 0 88 7 69 4 5 8 10 Hotel forretning 320 39 0 0 97 8 49 3 11 20 20 Feriecentre 25 3 13 3 31 3 65 3 3 3 2 Camping 63 8 29 7 87 7 172 9 8 7 5 Vandrerhjem 21 3 0 0 8 1 3 0 1 1 1 Lejet feriehus 61 7 280 67 441 37 1.273 66 47 19 13 Lystbåde 2 0 1 0 1 0 1 0 0 1 1 Festival 0 0 0 0 11 1 0 0 0 2 1 Bondegårde 1 0 0 0 1 0 1 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 266 32 94 23 444 37 296 15 25 40 47 Eget feriehus 15 2 67 16 84 7 180 9 8 5 8 Lånt sommerhus 4 1 24 6 12 1 67 3 2 2 2 Familie/venner 0 0 0 0 83 7 0 0 2 12 13 Endagsturister - ferie 47 6 3 1 203 17 22 1 6 8 13 Endagsturister - forretning 200 24 0 0 62 5 28 1 7 13 11 34

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2011 Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 822 100 678 100 144 100 Turismeprodukter 623 76 545 80 77 54 Overnatning 268 33 236 35 32 22 Restaurant 73 9 51 8 22 15 Lokal transport 236 29 224 33 11 8 Rejseservice 40 5 29 4 11 7 Kultur og forlystelser 6 1 4 1 2 1 Detailhandel 123 15 87 13 37 25 Føde- og drikkevarer samt tobak 43 5 32 5 11 8 Benzin og andet brændstof 46 6 33 5 13 9 Andet 35 4 22 3 12 9 Andre produkter 76 9 46 7 30 21 Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 417 100 145 100 272 100 Turismeprodukter 71 17 28 19 43 16 Overnatning 17 4 5 3 12 4 Restaurant 39 9 20 14 20 7 Lokal transport 11 3 3 2 8 3 Rejseservice 1 0 0 0 1 0 Kultur og forlystelser 3 1 1 1 2 1 Detailhandel 170 41 83 57 88 32 Føde- og drikkevarer samt tobak 75 18 41 28 34 13 Benzin og andet brændstof 37 9 21 15 16 6 Andet 58 14 21 14 37 14 Andre produkter 176 42 34 23 142 52 35

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.207 100 505 100 702 100 Turismeprodukter 397 33 241 48 156 22 Overnatning 152 13 104 21 48 7 Restaurant 128 11 49 10 79 11 Lokal transport 97 8 76 15 20 3 Rejseservice 11 1 8 2 3 0 Kultur og forlystelser 9 1 3 1 6 1 Detailhandel 448 37 194 38 254 36 Føde- og drikkevarer samt tobak 187 16 78 15 110 16 Benzin og andet brændstof 119 10 73 14 46 7 Andet 142 12 43 9 99 14 Andre produkter 362 30 70 14 293 42 Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.929 100 637 100 1.292 100 Turismeprodukter 449 23 220 35 229 18 Overnatning 169 9 92 14 77 6 Restaurant 176 9 78 12 98 8 Lokal transport 81 4 42 7 40 3 Rejseservice 8 0 5 1 4 0 Kultur og forlystelser 15 1 4 1 11 1 Detailhandel 697 36 291 46 406 31 Føde- og drikkevarer samt tobak 293 15 136 21 157 12 Benzin og andet brændstof 159 8 80 13 79 6 Andet 245 13 75 12 170 13 Andre produkter 783 41 126 20 657 51 36

Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Esbjerg, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Esbjerg Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 371 100 100 100 Turismeerhverv 167 45 32 32 Overnatningssteder 100 27 15 13 Restauranter og værtshuse 30 8 8 9 Transportvirksomheder 21 6 4 5 Rejseservice 7 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4 Detailhandel 40 11 17 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 1 2 2 Andre 35 9 15 16 Andre brancher 164 44 51 50 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 40 11 13 12 Erhvervsservice 31 8 7 7 Andre 93 25 31 31 pct. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fanø, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fanø Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 211 100 100 100 Turismeerhverv 26 12 32 32 Overnatningssteder 4 2 15 13 Restauranter og værtshuse 14 6 8 9 Transportvirksomheder 4 2 4 5 Rejseservice 0 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 5 2 4 4 Detailhandel 45 21 17 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2 Andre 40 19 15 16 Andre brancher 141 67 51 50 pct. 37

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 56 26 13 12 Erhvervsservice 14 7 7 7 Andre 71 34 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Tønder, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Tønder Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 590 100 100 100 Turismeerhverv 124 21 32 32 Overnatningssteder 52 9 15 13 Restauranter og værtshuse 44 7 8 9 Transportvirksomheder 13 2 4 5 Rejseservice 2 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 13 2 4 4 Detailhandel 120 20 17 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 14 2 2 2 Andre 105 18 15 16 Andre brancher 346 59 51 50 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 110 19 13 12 Erhvervsservice 38 6 7 7 Andre 197 33 31 31 pct. 38

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Varde, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Varde Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 992 100 100 100 Turismeerhverv 153 15 32 32 Overnatningssteder 51 5 15 13 Restauranter og værtshuse 61 6 8 9 Transportvirksomheder 16 2 4 5 Rejseservice 3 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 23 2 4 4 Detailhandel 185 19 17 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 18 2 2 2 Andre 166 17 15 16 Andre brancher 654 66 51 50 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 254 26 13 12 Erhvervsservice 68 7 7 7 Andre 332 34 31 31 pct. 39

Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Esbjerg, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Esbjerg Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.385 100 100 100 Turismeerhverv 582 42 42 41 Overnatningssteder 303 22 21 17 Restauranter og værtshuse 115 8 13 15 Transportvirksomheder 100 7 5 5 Rejseservice 35 3 2 1 Kultur, forlystelser og sport 29 2 2 3 Detailhandel 226 16 21 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 10 1 1 1 Andre 215 16 19 21 Andre brancher 577 42 37 37 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 1 1 1 Erhvervsservice 165 12 10 9 Andre 404 29 26 26 pct. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fanø, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fanø Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 389 100 100 100 Turismeerhverv 75 19 42 41 Overnatningssteder 17 4 21 17 Restauranter og værtshuse 41 11 13 15 Transportvirksomheder 9 2 5 5 Rejseservice 0 0 2 1 Kultur, forlystelser og sport 8 2 2 3 Detailhandel 141 36 21 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 1 1 Andre 133 34 19 21 Andre brancher 172 44 37 37 pct. 40

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 18 5 1 1 Erhvervsservice 39 10 10 9 Andre 116 30 26 26 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Tønder, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Tønder Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.506 100 100 100 Turismeerhverv 592 39 42 41 Overnatningssteder 300 20 21 17 Restauranter og værtshuse 207 14 13 15 Transportvirksomheder 46 3 5 5 Rejseservice 12 1 2 1 Kultur, forlystelser og sport 27 2 2 3 Detailhandel 387 26 21 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 26 2 1 1 Andre 359 24 19 21 Andre brancher 527 35 37 37 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 18 1 1 1 Erhvervsservice 118 8 10 9 Andre 391 26 26 26 pct. 41

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Varde, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Varde Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.933 100 100 100 Turismeerhverv 573 30 42 41 Overnatningssteder 162 8 21 17 Restauranter og værtshuse 307 16 13 15 Transportvirksomheder 54 3 5 5 Rejseservice 9 0 2 1 Kultur, forlystelser og sport 41 2 2 3 Detailhandel 577 30 21 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 34 2 1 1 Andre 540 28 19 21 Andre brancher 783 41 37 37 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 61 3 1 1 Erhvervsservice 176 9 10 9 Andre 546 28 26 26 pct. 42

Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Esbjerg, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Esbjerg Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 217 1,6 3,9 4,0 Personskatter 74 0,9 1,9 2,1 Kommuneskatter 38 1,0 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,0 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 12 1,0 2,0 2,2 Statsskatter 23 0,8 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 143 2,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 112 3,3 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 27 1,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 4 3,9 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Fanø, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Fanø Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 168 27,7 3,9 4,0 Personskatter 29 11,6 1,9 2,1 Kommuneskatter 15 12,7 2,0 2,2 Kirkeskatter 0 10,0 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 12,5 2,0 2,2 Statsskatter 9 9,9 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 139 38,9 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 70 48,2 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 35 51,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 34 23,6 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 43

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Tønder, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Tønder Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 407 8,8 3,9 4,0 Personskatter 88 3,7 1,9 2,1 Kommuneskatter 45 3,9 2,0 2,2 Kirkeskatter 2 3,2 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 14 3,8 2,0 2,2 Statsskatter 27 3,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 319 14,2 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 200 15,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 95 16,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 24 6,5 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Varde, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Varde Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 634 10,5 3,9 4,0 Personskatter 137 4,0 1,9 2,1 Kommuneskatter 70 4,3 2,0 2,2 Kirkeskatter 2 3,8 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 22 4,3 2,0 2,2 Statsskatter 42 3,6 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 498 18,5 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 309 18,9 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 152 21,7 6,4 6,3 Selskabsskatter 37 10,7 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 44

Bilag 3A. Overnatninger i Sydvestjylland Bilag 3A. Overnatninger fordelt på overnatningsformer i Sydvestjylland, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 2008 2009 2010 2011 2012 Fordeling i 2012 (pct.) Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 6.144.674 5.979.347 5.912.540 6.045.903 6.154.775 100 1,8 Hotel 286.797 259.151 251.296 291.257 302.941 5 4,0 - ferie 143.144 118.860 123.549 144.051 138.062 2-4,2 - forretning 143.653 140.291 127.747 147.206 164.879 3 12,0 Feriecenter 600.520 546.317 489.781 501.956 479.428 8-4,5 Camping 1.331.026 1.404.342 1.394.731 1.309.380 1.284.016 21-1,9 Vandrerhjem 71.262 66.688 65.764 62.140 84.384 1 35,8 Lystbådehavne 3.167 2.714 2.590 3.048 3.308 0 8,5 Lejet feriehus 3.851.902 3.700.135 3.708.378 3.878.122 4.000.698 65 3,2 45