DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?



Relaterede dokumenter
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Vi vil være bedre Skolepolitik

Den åbne skole. En ny folkeskole

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Sammen gør vi en god skole bedre

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

Kære forældre. Om skolefusionen

10. klasse Dragør Kommune

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

1 0. k l a s s e / fordi forskellen tæller

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Ledelse af den nye folkeskole

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer.

Transkript:

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse?

FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK FOR SKOLERNE AT TILBYDE, MEN ET FRIVILLIGT TILBUD FOR ELEVERNE. Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og obligatorisk valgfag fra 7. klasse Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen

HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaven mv.

HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde 0.-3. klasse 30 timer 28 timer 4.-6. klasse 33 timer 30 timer 7.-9. klasse 35 timer 33 timer Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* * Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer

ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Udvikling af fagene Nyeste viden om læring i fagene anvendes Innovation og entreprenørskab It Faget håndværk og design 500 mio. kr. i perioden 2012-2015 Digitale demonstrationsskoler Ny brugerportal (Vidensportal) erstatter EMU

ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Nationalt videnscenter for historie og kulturarv Placeres i Jelling Elite og talentklasser Mulighed for oprettelse af særlige eliteklasser inden for sport eller musik Øget fokus på uddannelsesparathed Længere skoledag kan anvendes til øget arbejde med UEA

ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Folkeskolens afgangsprøver Omdøbes til 9.klasseprøve Afgangsbeviset udvides med kurser/fag taget på Ungdomsskolen Afsluttende prøve i idræt (som udtræksfag) Systematisk analysearbejde om samarbejdet mellem skole og ungdomsuddannelserne: Adgangskrav Afgangsprøvens betydning for gennemførelse af erhvervsuddannelser Opstille konkrete modeller for fremtidig tilrettelæggelse af den afsluttende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelser

ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Inklusion Styrket forældresamarbejde Bedre undervisningsmiljø Ro og klasseledelse Kompetenceudvikling af ledere Nationalt korps af læringskonsulenter Trivselsbarometer Udvikling af nationale test

HVORDAN ARBEJDES DER NU Der er etableret flere kommunale skolereformudvalg 1. Forvaltningsleder, skolechef, leder af institutionsafdelingen, leder af R&F og en skoleleder 2. Institutionsledere m. ledelse 3. Skoleledere m. ledelse 4. Visiongruppe 2 lærere pr. skole 5. Tilsvarende gruppe med pædagoger?

HVAD ER UÆNDRET? Skolen er til for elevernes læring Eleverne møder hver dag til et læringsfællesskab Lærerne er ansvarlige for undervisningen Planlægning, gennemførelse og evaluering Klassen er fortsat omdrejningspunktet for læringsfællesskabet

FORØGELSE AF FAGENE Dansk forhøjes med en lektion fra 4.-9.kl. Klassens tid afskaffes. Erstattes af understøttende undervisning Matematik forhøjes med 1 lektion fra 4.- 9.kl (5 tm. I hele skoleforløbet ) Engelsk i 1.-2.kl i 1 lektion om ugen Idræt i 1.klasse i 2 lektioner om ugen. Afsluttende prøve i dræt efter 9. klasse Musik forhøjes i 1. og i 5.klasse i en lektion om ugen Håndværk og design forhøjes i 4. klasse med en lektion om ugen. Faget håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde Tysk/fransk (andet fremmedsprog) i 5. kl. med 1 lektion og i 6. klasse med 2 lektioner om ugen, der er obligatorisk. Fra 7. klasse kan barnet fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Forhøjelse af NT i 2. og 4.kl med en lektion om ugen Valgfag obligatorisk fra 7. klasse i 2 lektioner om ugen f.eks. udskolings- og profiltilbud, bl.a. for uddannelsesparathed UEA Geografi i 7. klasse med 1 lektion om ugen. I 8. klasse også 1 lektion om ugen. Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til: 9.klassesprøver

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING????? Klassens tid forsvinder 1+2. klasse: 7,7 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 3. klasse: 6,75 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 4. klasse: 6 tm/uge heraf 2 motion og bevægelse 5.+6. klasse: 5 tm/uge heraf 2 motion og bevægelse 7. + 8. klasse: 6,2 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 9. klasse: 7,2 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse Motion og bevægelse skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til 45 min dagligt. Det kan indgå i fagopdelt undervisning og i understøttende undervisning, som korte sekvenser eller længerevarende. Kan også bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal målrettes både stærke og svage elever. (Lektiehjælp først obligatorisk efter næste valg)

LÆRING ER OMDREJNINGSPUNKTET Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats, eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre, eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen, eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere.

NÅR LÆRING ER OPGAVEN. - Så er undervisning en ydelse som vi tilbyder. Læring

HVORDAN KUNNE EN SKOLEDAG SE UD? Skemaet er erstattet af en sammenhængende skoledag. Eleverne har fx moduler, hvor de har mulighed for at fordybe sig fagligt og arbejde sammen med andre om at anvende det, de har lært. Eleverne kan mødes i deres faste fællesskaber (klasser) om morgenen, og inden de går hjem om eftermiddagen. En ny folkeskole åbner sig mod omverdenen. Eleverne skal afprøve og bruge deres viden i nye sammenhænge og lære sammen med voksne i og uden for skolen. Eleverne kan fx bidrage med at løse opgaver i lokalsamfundet. Folkeskolen skal fastholde stor opmærksomhed på elevernes faglige resultater. Kontaktlæreren (klasselæreren) er ansvarlig for hyppige samtaler med eleverne om læringsmål og deres faglige indsats og resultater.