Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer.
|
|
|
- Tilde Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
2 supplement til den traditionelle undervisning Folkeskolens fundament er de professionelle lærere. Deres professionsbaggrund er drivkraften i elevernes faglige og personlige udvikling. Sådan vil det også være efter den folkeskolereform, der træder i kraft august Men som noget nyt bliver kommunens folkeskoler forpligtede til at samarbejde med det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv. Her vil aftenskolerne kunne være en samarbejdspartner, der kan understøtte det bredere undervisningsbegreb, som folke skole reformen lægger op til. Op imod en million voksne danskere henter hver år viden, færdigheder og inspiration gennem aftenskolernes brede kursus udbud. Vi har et dygtigt og engageret korps af undervisere, som med hver deres faglighed er med til at give deres deltagere viden, indsigt og oplevelser. Og erfaringerne viser, at mange voksne, der har lidt nederlag i skole forløbet, i aftenskoleregi genvinder troen på egne evner og lysten til at lære. De kompetencer vil aftenskolerne gerne stille til rådighed i et samspil med det kommunale skolevæsen, den enkelte skole og den enkelte lærer. Udgangspunktet for samarbejdet vil være en fuld anerkendelse af, at det er folkeskolelærerne, der har ansvaret for undervisningens pædagogiske og didaktiske kvalitet og elevernes faglige progression. Men i forhold til den understøttende virksomhed, som folkeskolereformen indfører, vil vores lærerkorps kunne bidrage med en række aktiviteter, som folkeskole lærerne vil kunne trække på i deres undervisningsplaner. Disse aktiviteter vil på forskellig vis kunne supplere den traditionelle undervisning og indgå som et bidrag, der kan understøtte målet om en mere varieret skoledag for eleverne. Senere i dette oplæg vil der blive præsenteret en række konkrete eksempler på aktiviteter, som aftenskolerne vil kunne tilbyde folkeskolen. Inden da vil det være naturligt at præsentere forskellige modeller for samarbejder.
3
4 Eksempler på samarbejdsmodeller Inspirationsmodellen Denne model kan anvendes, hvis der ikke afsættes en central kommunal pulje, og det er den enkelte skole, der skal dække udgiften til inddragelse af aftenskoleunderviserne. Her vil det være hensigtsmæssigt, hvis forvaltningen og aftenskolerne i fællesskab udarbejder et inspirations katalog, som synliggør for skolerne, hvor de kan trække på inspiration for aftenskolerne. Det vil give den mest smidige og hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne, hvis kommunen og aftenskolerne aftaler vilkår for anvendelse og honorering. Det strategiske partnerskab Folkeskolereformen stiller skolens ledelse, lærere og skolebestyrelse overfor en række nye udfordringer. Derfor vil en over ordnet strategisk partnerskabsaftale mellem skoleforvaltningen og det lokale aftenskolesamråd, hvor det defineres, hvordan og på hvilke vilkår skolerne i kommunen kan trække på aftenskolerne, være med til at forenkle samarbejdet. Hvis skoleforvaltning og aftenskolerne indgår en aftale om rammerne, og dette kommunikeres til skolerne, vil skolerne kunne trække på aftenskole underviserne på de tidspunkter og i det omfang, hvor det er relevant i de enkelte undervisningsforløb.
5 Uddannelsesmodellen Aftenskoleunderviserne besidder en række kompetencer, der ikke indgår i læreruddannelsen. Derudover har mange skoler svært ved at dække hele fagrækken med lærere, der er særlig uddannet i form af linjefag eller tilsvarende det gælder eksempelvis fag som musik, billedkunst, håndarbejde, design, hjemkundskab og sløjd. Her vil skolen kunne anvende aftenskoleunderviserne på forskellig vis. Hvor skolen i partnerskabsmodellen kan inddrage dem i de konkrete undervisningsforløb, er tanken i uddannelsesmodellen, at folkeskolelærere tilbydes undervisning i, hvordan de kan inddrage nye elementer i deres egen undervisning. Uddannelsesforløbet kan eksempelvis trække på følgende typer af aftenskoleundervisere: Musikeren, billedkunstneren, IT-underviseren, den professionelle kok, diætisten m.v. samt undervisere i yoga, pilates, mindfulness m.v. Markedsmodellen Der indgås ingen aftale mellem forvaltningen og aftenskolerne. Den enkelte aftenskole kontakter selv den enkelte skole og præsenterer og drøfter forskellige samarbejdsmuligheder. Udfordringen vil her være, at denne model indebærer, at skolerne skal bruge tid på at indgå aftaler om vilkår. Og modellen åbner for, at skolerne kommer til at betale forskelligt for den samme ydelse.
6 Hvor kan aftenskolerne bidrage? Nedenfor er anført eksempler på konkrete samarbejdsområder/-muligheder mellem folkeskoler og aftenskoler: Ud af skolen aktiviteter For at skabe mere variation i en længere skoledag, vil det være nærliggende, at en større del af undervisningen lægges uden for skolen. Her vil aftenskolerne kunne bidrage med et kvalificeret udbud af oplægsholdere, rundvisere og debattører. Her kan eksempelvis peges på: Tilrettelæggelse og gennemførelse af musik- og andre kulturarrangementer uden for skolen Tilrettelæggelse og gennemførelse af debat- og foredragsarrangementer for elever/forældre/undervisere Tilrettelæggelse og gennemførelse af guidede rundvisninger på kunstudstillinger og museer Tilrettelæggelse og gennemførelse af guidede byvandringer Naturudflugter med fagspecialister (fx nattergaleture, svampeture, fisketure, kajakkurser, træklatring, fuglestemmer i april/maj, cykelture med biolog, find jeres mad i naturen). Ind i skolen aktiviteter En række aftenskoleundervisere besidder særlige faglige kompetencer, som folke skolelærerne kan trække på i både den almindelige undervisning og i den understøttende undervisning. Nedenfor er oplistet forskellige muligheder: Aftenskolesproglærere, der har fremmedsproget som modersmål, indgår i eksempelvis temaforløb i forbindelse med undervisningen i fremmedsprog/geografi/samfundsfag Udøvende professionelle kunstnere til eksempelvis specialforløb i billedkunst Udøvende professionelle musikere og sangere inden for klassisk og rytmisk musik til inspirationsforløb i folkeskolens musikundervisning Professionelle kokke og diætister til undervisningen i madkundskab Præsentation af forskellige etniske køkkener (japansk, thailandsk, indiskpakistansk, italiensk køkken, fransk køkken, ny nordisk mad) Udøvende håndværkere til undervisning/ temauger/tematimer i håndarbejde, sløjd, håndværk og design (fx tømrer, møbelpolstrer, guld- og sølvsmed, keramiker, glaspuster, cykelsmed, designere, kunsthåndværkere) Kreativ foto med specialister Ordblindeundervisning for 10. klasse Undervisningsforløb om demokrati og aktivt medborgerskab
7 Ro i klassen aktiviteter Det ligger i tankesættet for en længere skoledag, at undervisningen skal varieres, så eleverne kan fastholde koncentrationen. Her besidder aftenskoleunderviserne en række kompetencer, der giver ny energi og ro til fordybelse samt smidiggør led og muskler i kroppe, der har siddet stille. En pilates-instruktør gennemfører øvelser for elever og lærere. En yogaunderviser gennemfører øvelser for elever og lærere. Tai chi eller Qi Gong undervisning som et element i idrætsundervisningen eller som en del af den understøttende undervisning Et emnekursus i forskellige meditationsteknikker Her kan arbejdes med forskellige modeller for, hvordan ovenstående aktiviteter stilles til rådighed. Der kan eksempelvis være et fordybelses lokale, hvor en elev/en klasse kan gå hen, hvis læreren vurderer, at der er brug for et break. Eller det kan integreres som faste elementer i en klasses skoledag. Lav bedre og flottere opgaver- aktiviteter Det er en vigtig kompetence at kunne bestride forskellige digitale kompetencer. Her kan aftenskoleunderviserne medvirke til at give eleverne en række redskaber, som vil styrke dem i den professionelle del af deres kommende voksenliv. Lav professionel video med digitalkamera eller smartphone Rediger, sorter og arkiver fotos Kursus i 3D-grafik og animation Lær at excellere i Excel (udvidet kursus) Lav professionelle opgaveløsninger i Publisher eller Word Skole-hjemaktiviteter Samspillet mellem skole og hjem er vigtigere end nogensinde før. Her vil aftenskolerne kunne bidrage med en række aktiviteter rettet mod forældre og mod forældre/børn og bedsteforældre, f.eks. Foredrag og debatarrangementer, eksempelvis omkring skolestart, forældrerollen overfor teenagere, barnets indlæring m.v. Studiecirkler, der ruster forældre til lektiehjælp Slægtsforskning/mikrohistorie Understøttende aktiviteter rettet mod forældre til ordblinde elever Andre typer tilbud Lær at gå til eksamen Førstehjælpskurser/Hjertestarterkursus Ovenstående række af aktiviteter er kun et udsnit af aktiviteter, hvor skolen vil kunne nyde godt af aftenskolernes kompetencer. En dialog om skolernes behov vil kunne udmønte sig i rammer og indhold for det strategiske partnerskab.
8 Udgivet af: Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Redaktion og projektledelse: Line Høgh Grafisk design: Fritfald/ Mai-Britt Bernt Jensen Roskilde juni 2014 Denne folder er lavet af de fem landsdækkende oplysningsforbund AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP med støtte fra Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Åbent Referat. til. Fritidsrådet
Varde Kommune Åbent Referat til Fritidsrådet Mødedato: Torsdag den 14. august 2014 Mødetidspunkt: 19:00-21:00 Mødested: Fritidscentret, Lerpøtvej - Mødelokale 2 Deltagere: Fraværende: Referent: Egon Sørensen,
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Kultur- og Fritidsudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 18. august 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Brian Franklin, Einer Lyduch, Elise
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
UNDERVISNING I FOLKESKOLEN UNDERSTØTTENDE. - den abne skole - den abne skole 0o ET TILBUD FRA LOF OM SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLEN OG AFTENSKOLEN
- den abne skole - den abne skole 0o - den abne skole UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING I FOLKESKOLEN ET TILBUD FRA LOF OM SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLEN OG AFTENSKOLEN LOF_USU_A4_INFOB_2opl.indd 1 15/06/15 14:50
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 18. august 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Brian Franklin, Einer Lyduch, Elise Andersen,
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN
AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Den åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. [email protected]. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder
FOF Odder Else Elisabeth Andersen [email protected] Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder www.fof.dk Lær noget nyt - eller bliv bedre til noget du kan og interesserer
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Kirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
IT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
