Detektion Har man mistanke om man kunne have fået væggelus, f.eks. hvis man bliver bidt om natten eller man har overnattet et sted hvor der var væggelus, bør man undersøge specielt sengen for tegn på væggelus. Væggelusene kan være meget svære at se, specielt hvis der ikke er ret mange eller de kun har været der kort tid. Hvor skal man lede? Hvilke tegn skal man se efter? Moniteringsmetoder Hvor skal man lede? Det er vigtigt at vide hvor man skal lede efter væggelus. Når en væggelus har været fremme for at suge blod skal den finde et sted at gemme sig. Den søger ikke nødvendigvis tilbage til samme gemmested som den kom fra. Man ved ikke ret meget om hvordan de finder gemmestedet, men man ved at de foretrækker gemmesteder hvor der sidder andre væggelus eller hvor der tidligere har siddet væggelus. De har også en præference for snævre gemmesteder, man kalder det thigmotaxi, og betyder at de helst vil sidde et sted hvor de kan mærke noget fra flere sider. Hvis de på deres vej væk fra værten finder et egnet gemmested sætter de sig i det. De bevæger sig altså ikke nødvendigvis særligt langt væk fra værten. De mest almindelige steder at finde væggelus er i samlinger eller lignende under sengen. Er sengebunden af træ kan det være hvor benene eller vangerne er sat på, i skruehuller eller hvis beklædningen er hæftet på, kan de ses under den lille flap stof der tit opstår eller endda på klamperne.
Afførringspletter fra væggelus under seng. Klatter fra væggelus på kanten af en madras Væggelusgemmested hvor betrækket er hæftet fast på seng Et hovedgærde der står op mod væggen er også et oplagt sted at gemme sig bag, men også i sengelamper, bag billeder eller i/under sengeskabe/borde der står ved siden af sengen, er det vigtigt at se godt efter.
Selvom væggelusene normalt ikke bevæger sig så langt væk, skal man altid huske på at det godt kan ske at de bliver flyttet længere væk. Jeg har fundet større mængder væggelus bag en morgenkåbe der hængte bag en dør 5-6 meter fra sengen. Når sengetøj eller almindeligt tøj lægges til vask er det også muligt at væggelusene flyttes til andre rum. En anden meget almindelig måde at få flyttet væggelusene rundt i boligen er når man beslutter sig for at sove på sofaen fordi man bliver bidt i sengen, Tager man dyne eller pude med ind på sofaen, kan man også flytte væggelusene ind i stuen. Derfor er det heller ikke ualmindeligt at finde væggelus i/under sofaen eller lænestole. Skal man konkludere på dette bør man fokusere på mulige gemmesteder i, under og omkring sengene, men også have i baghovedet at væggelusene godt kan findes andre steder, specielt hvis de har været der længere tid. Hvilke tegn skal man se efter? Groft sagt er der 3 oplagte tegn på væggelus: 1. 2. 3. Bid om natten, specielt på de dele af kroppen som stikker udenfor dynen (arme, ben hoved/hals) væggelus kravler helst ikke over på mennesker, men bliver siddende på sengen/dynen og stikker hvor den kan nå. Blodpletter eller striber på sengetøjet fra blodfyldte væggelus der er blevet mast i løbet af natten Sorte ekskrementpletter omkring gemmesteder i, under eller omkring sengen Når det er sagt så er det kun hvis man finder levende væggelus, at man kan være sikker på at det faktisk er dem der bider. I forhold til biddene er myg den mest oplagte forvekslingsmulighed, fordi de ofte stikker samme steder som væggelusene. En komplicerende faktor er at der er stor forskel på hvordan man reagerer på væggelusbid. For mange er det sådan at første gang man bliver bidt er der
næsten ingen hudreaktion. Det er først ved de efterfølgende bid at man reagerer og reaktionen kan variere fra ganske svag, til meget voldsomme hudreaktioner. Personer der ikke reagerer på biddene er i risiko for at overse en infestation og derfor kan den udvikle sig kraftigere og eventuelt nå at sprede sig. Personer der reagerer kraftigt på biddene skal nok opdage dem i tide, til gengæld kan de blive meget generede af dem, og der er skidt fordi det godt kan tage noget tid før alle væggelusene er udryddet. Moniteringsmetoder Moniteringsmetoder er metoder som man kan bruge til at undersøge om der rent faktisk er væggelus i et lokale. Når det handler om moniteringsmetoder er formålet ikke at fange alle væggelus (som i en bekæmpelse), men derimod blot nogle enkelte, som viser at der stadig er væggelus. Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at udvikle fælder, som kan tiltrække og fange væggelus. Hidtil har de mest effektive været baseret på CO 2, som væggelusene bruger til at lokaliserer en sovende person. Den amerikanske væggelusforsker, Wanglu Chang, har beskrevet en meget simpel og billig væggelusfælde, man selv kan lave. Den er lavet af en omvendt hundeskål, hvorpå man anbringer en beholder med en sukkeropløsning, tilsat gær. Når væsken i beholderen begynder at gære udvikles CO 2, som tiltrækker væggelusene. Disse vil forsøge at kravle op i hundeskålen, hvor de bliver fanget. Man kan også forsøge sig med en hjemmelavet fælde. På billedet er vist en fælde lavet af et tomt bæger der har været salatost i. Denne beholder har meget glatte indvendige sider, som væggelusene ikke kan kravle op af. På de fire sider er stykker af sort karton, sat fast til bægret med malertape. Det vigtige er at lave nogle ramper som væggelusene let kan kravle op af.
Hjemmelavet væggelusfælde til at anbringe under sengeben I dette tilfælde er der sat glat tape omkring det nederste af sengebenet, sådan at væggelusene ikke kan kravle op af sengebenet. Kommer væggelusene oppe fra sengen vil de lade sig falde det sidste stykke, når de ikke har andre veje væk. Uanset hvilken retning de kommer fra, vil de blive fanget i bægret. Dette er også en måde at sikre sin seng på, hvis man samtidig sørger for at sengen eller dyne/puder rører ved væggene, sådan at væggelusene er tvunget til at bevæge sig op af sengebenene.