Laboratorium/interessent: Carsten Malthe Birkemose; FLSmidth Airloq A/S Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) 10 4.1.1 Er det muligt at få præciseret STA og LTA intervaller (1/2 time, 1 time, Dag, 48 timer, uge, Måned, år) tilsvarende DAHS 8.2.2 Block Average. Derved bliver det helt tydeligt at man skal benytte Blok intervaller og ikke rullende? Et afsnit om beregning af blokværdier er tilføjet. 23 10.1 Denne kommentar er lavet for at undgå at man skal beregne fast 168 STA (rullende uge) værdier tilbage over flere uger hvis der ikke har været fuld drift hver uge. Ved denne metode kikker man en blok uge tilbage og beregner ud fra den mængde af STA der er til rådighed for ugen. Anbefaling til ny tekst: 1) AMS ligger udenfor det gyldige kalibreringsinterval i a) Mere en 5 % af AMS-målingerne (normaliserede STA værdier) ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval i mere end 5 uger i perioden mellem to AST er eller AST og QAL 2, eller b) Mere end 40 % af AMS-målingerne (normaliserede STA værdier) ligger udenfor det gyldige kalibreringsinterval i en uge. Hvis anlægget ikke er i kontinuerlig drift kan de procentvise værdier bestemmes ud fra den seneste uges drift. Procentvise værdier kan bestemmes når der foreligger valide korttidsmiddelværdier (STA) og på STA inden for anlæggets faktiske drifttid (der ikke omfatter opstart og nedlukning) fra minimum 25 % af ugen svarende til 42 timer (Blok gennemsnit, en uge er defineret som mandag til søndag, med beregningsfrekvens ugentlig). Hvis de kalibrerede, normaliserede STA AMS-målinger ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval, men er mindre end 50 % af emissionsgrænseværdien for døgnmiddel kan myndigheden tillade, at anlægget gennemfører en AST i stedet for QAL2. 168 timers reglen er fornuftig for anlæg med hyppig start og stop. For anlæg som ind i mellem ikke har en fuld uge at gøre godt med er det naturligvis besværligt at der hele tiden skal beregnes 168 timer. Bemærk endvidere at reglen kun omhandler hvornår der skal laves en ny QAL2 og således ikke har noget med grænseværdi overskridelse eller manglende målinger at gøre. Følgende anbefaling er tilføjet: Anbefaling 1: Anlæg der er planlagt til kontinuerlig drift, dvs. med få planlagte start og stop situationer på et år: Hvis anlægget ikke er i kontinuerlig drift i den foregående blokuge, og der samtidig er mindst 25 % af ugen svarende til 42 driftstimer til rådighed kan de procentvise værdier bestemmes ud fra den seneste blokuges drift. Hvis der er færre end 42 driftstimer beregnes procenten ikke.
Laboratorium/interessent: Kommentarer til metodeblad: Carsten Malthe Birkemose; FLSmidth Airloq A/S MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Hvis overskridelse af det gyldige kalibreringsinterval skyldes fejl på anlægget, som giver anledning til en øget koncentration, er en fuld ny QAL2 ikke nødvendig, når fejlen på anlægget er udbedret og koncentrationen igen er nedbragt til et niveau inden for det gyldige kalibreringsinterval. QAL 2 skal rapporteres og gennemføres inden for 6 måneder. Den eksisterende kalibreringsfunktion skal benyttes indtil rapporten med den nye kalibreringsfunktion er modtaget. Uddybende info: 25 % Reglen er taget fra DAHS ved beregning af LTA værdier Gennemsnits periode Start tid 1 Uge Blok gennemsnit, en uge er defineret som ugedag 1 til ugedag 7, med starttid ugedag 1. Gennemsnits periode Beregnings frekvens 1 Uge Ugentlig En blokuge starter mandag morgen kl. 00:00. Anlæg der er planlagt til drift med hyppige start og stop fx hver uge eller flere gange om måneden, bør benytte de seneste 168 driftstimer, svarende til en uges drift, til beregning af procenter. Til den sidste kommentar (med blå): Valide korttidsmiddelværdier (STA) er sat ind i stedet for driftstimer. perioder mellem QAL2 og AST står under punkt a) så der er ikke behov for at skrive det igen. Hypige start/stop er defineret: Anlæg der er planlagt til drift med hyppige start og stop (mere end 12 gange om året).. Vi/jeg mener, at der i teksten bør stå at det er 42 timers valide korttidsmiddelværdier (STA) indenfor anlæggets faktiske drifttid. Derved sikrer vi, at man ikke skal beregne kalibreringsintervals pct. på en uge med 42 timers drift, hvor der kun er 2 valide målinger. Ved godt at det er et ekstremt eksempel, men det er dog muligt. Man kan også argumentere for, at de allerede er gjort til regnskab for ikke valide målinger, i forhold til udetids regnskabet (max 10 dage på et år), og at det derfor er ok at udelade disse STA værdier frakalibreringsintervals pct. I forhold til anlæg med hyppige start og stop, vil nedenstående tekst nok være en fornuftig måde at anskue det på, selvom den vil være svær at håndtere
Laboratorium/interessent: Kommentarer til metodeblad: Carsten Malthe Birkemose; FLSmidth Airloq A/S MEL-16 Kvalitetssikring af AMS rapporteringsmæssig. Jeg kan forstå, at 168 timers drift skal beregnes fra QAL2/AST og frem til næste QAL2/AST, bør det ikke beskrives? Hvem definere om anlægget hører til i den ene eller anden kategori, skal det være antal drifttimer om året, man regner med at anlægget vil have?
Laboratorium/interessent: Eurofins Miljø Luft A/S Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) 18 7 Støv-AMS boks 1. Hvorledes er acceptkriteriet for samme kalibreringsfunktion? pren skriver in both ranges showing the same response irrespective of the range used Der er således ikke anført et acceptkriterium, men Vi kan indføre et som fx er at forskellen mellem de to visninger maksimalt må være 2 % af øvre grænse i laveste måleinterval. Tilføjet. 26 10.3.1 Støv-AMS boks 3.. lavere temperatur end AMS erstattes af. lavere OK tilføjet temperatur end AMS dog >= 120 C. 28 10.3.2 Støv-AMS boks 4. Betyder ændringen at selvom det efterfølgende viser sig at OK præciseret støvkoncentrationen ved 1 eller flere målinger er > 30% ELV så er det OK at have lavet 5 målinger af 1,5 time? Kan måske med fordel tydeliggøres. Er der krav til forventning eller kan man altid bruge 5 x 1,5 time. 36 10.5.5 Evt medtage definition på en prækalibreringsfunktion Fodnote er tilføjet: En støvmåler kan ikke give et meningsfuldt signal før den er kalibreret til de forhold der er i den pågældende skorsten. Leverandøren kan dog indsætte en kalibreringsfunktion fra et tilsvarende anlæg og på den måde sørge for at støvmåleren giver signal i mg/m³ straks efter montering. En sådan kalibreringsfunktion kalde i dette metodeblad for en prækalibreringsfunktion. Det understreges at signalet fra støvmåleren ikke vil være korrekt før støvmåleren er kalibreret.
Laboratorium/interessent: Eurofins Miljø Luft A/S Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS 36 10.5.5 Hvad er vilkår/krav til en prækalibreringsfunktion Ingen. Det forudsættes dog at værdier fra en prækalibreringsfunktion er bedre end slet ingen værdier at have. 36 10.5.5 Hvis der anvendes en kalibreringsfunktion fundet på anden vis (bilag E). Hvorledes bestemmes det gyldige kalibreringsområde? 20 % af ELV som anført i EN 14181. Se endvidere støv-ams boks 6 med tilføjelse. 38 10.5.5 Støv-AMS boks 6. Må man udvide til 50% af ELV såfremt man har fundet en kalibreringsfunktion på anden vis? Nej metoden gælder udelukkende for metode a. Præciseret 71 Bilag E Der bør angives nogle eksempler samt angives hvorledes det udføres i praksis samt under hvilke betingelser. Ja enig. Kræver indhentning af viden fra udstyrsleverandører. Projekt foreslås for Referencelaboratoriet 2016, som tager udgangspunkt i de mest almindelige støv AMS i DK.
Laboratorium/interessent: ARC Martin Angelo Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) Afsn.2 Kalibrering refereres kun til brug af punktmåling (pitotrør), men ikke til de 2 tracergas metoder, der er valideret i EN16911-2. De er meget brugt i Danmark, hvor afgifter er dominerende, og bør indføres i MEL16. Metoderne kan frit benyttes, som det også fremgår, men det er ikke beskrevet hvordan. Sætningen er præciseret: De andre SRM-metoder som er anført i standarden kan frit benyttes. Afsn.2 EN15267 kan næppe kaldes ny OK tak. Ny er fjernet Afsn.2 DAHS kom ikke i 2015. OK tak. Præciseret. Infoboks 2 Er nok forkert, for afskæring kompenseres i QAL2 (korrekt omtalt i en senere info-boks). Ikke i høring Sidste del af sætningen er fjernet. Infoboks 4 Anbefalin g 6 Afsn.10.2 Infoboks 12 Infoboks 17 Teksten er faktuelt forkert: I Tyskland er det DAR der udsteder certifikatet (LUA er et Landes-institution, ikke en Bundes-institution). I UK er det AEA eller NPL, der udfører testen, og Sira, der udsteder certifikatet. MCERT er hverken en juridisk eller fysisk entitet, men en samling forskrifter. Det er anført i EN19694, som bør citeres. Funktionstest skal gennemføres umiddelbart før QAL2. Der er tradition for 4 uger, og det bør specificeres her. Tilføj krav om synkronisering mellem institut-ur og anlægs-ur. (Vi har set fejl på op til 15 minutter ved målinger fra FORCE). Den nye EN14181:2014 er udkommet. OK tak. Er rettet. OK tak. Er rettet. OK præciseret: Standarden anbefaler at der højest er én måned mellem funktionstest og parallelmålinger. Fodnote tilføjet: Af samme årsag er det også vigtigt at ure i datalogger og DAHS viser korrekt tid. OK tak. Er rettet.
Infoboks 19 Infoboks 19 er i strid med EN14181 (både ny og gammel). Forsøgt omformuleret: Mange NOX-AMS måler både NO og NO2 og rapporterer summen af disse resultater som NOX. Kvalitetskravet i diverse bekendtgørelser angives for NOX, men ikke for NO og NO2. Variabilitetstesten kan kun udføres for den eller de parametre som har et tilhørende kvalitetskrav. NOX, der bestemmes som sum af to separate AMS (NO og NO2) kan betragtes som én AMS der måler NOX, med tilhørende kalibreringsfunktion, gyldigt kalibreringsinterval og variabilitetstest, eller som to separate AMS med hver deres kalibreringsfunktion og gyldig kalibreringsinterval. Variabilitetstesten kan udføres for NO og NO2 med kvalitetskravet for NOX omregnet til henholdsvis NO og NO2. For NO2 der ofte udgør en lille andel af NOX, bliver det omregnede kvalitetskrav dog meget bredt. Hvis der anvendes et alternativt kvalitetskrav baseret på det gyldige kalibreringsinterval i stedet for døgngrænseværdien vil variabilitetstesten bedre kunne benyttes til at vurdere kvaliteten af NO2-AMS.
Støv- AMSboks 2 Metode c er uklar, og bør omformuleres. Det står ikke klart hvad data fra en evt. prækalibreringsfunktion fra udstyrsleverandøren er for en størrelse, eller hvorfor den kan anvendes. Teksten er også i strid med EN14181 og EN13284-2. Ja enig. Boksen er søgt omformuleret, således at det fremgår at man kan anvende metode c som for alle andre AMS, og at der ved SRM værdier under detektionsgrænsen kan henvises til bilag E. Der er behov for at forslagene i bilag E udmøntes i nogle konkrete eksempler. Til det formål er der foreslået et projekt i Ref-Lab i 2016, som ved kontrakt til udstyrsleverandører mv kan redegøre for hvordan en kalibreringsfunktion kan etableres ved meget lave støvniveauer.
Note 21 Hvorfor indføres note 21 skylning kan undlades ved parallelmålingerne når den modificerede metode c benyttes? Det er i strid med EN13284-1 og kan øge måleusikkerheden til langt over 100%. Ved metode c vil de målte værdier under parallelmålingerne ikke bidrage til kalibreringsfunktionen i nævneværdig grad, idet værdien tæt ved døgngrænseværdien vil være dominerende. Det er derfor vurderet at usikkerheden ved bestemmelsen af skyllefraktionen overstiger den øgede præcision i støvmålingen. Ved lave støvniveauer er der endvidere en udfordring, idet der er vanskelligt at komme tilstrækkeligt langt ned i detektionsgrænse ved skylleproceduren. Skylleproceduren risikerer derfor at bidrage til usikkerheden snarere end at mindske den. Skylningen er et besværligt og fordyrende element i en støvmåling (inddampning og vejning), som efter referencelaboratoriets opfattelse ikke øger kvaliteten i den kalibreringsfunktion der bliver resultatet af anvendelsen af metode c. Det er korrekt at der er rapporteret resultater, hvor skyllefraktionen udgør 100 % af det der er opsamlet på filteret, men altid ved meget lave støvniveauer.
Infoboks 25 Afsnit 11.3 Info-boks 27 Urimeligt at tilsidesætte denne yderst fornuftige regel. Man kan ikke referere til EWMA uden at definere det, og i øvrigt hedder det EWMA (og ikke EMWA). Tilføj definition, eller slet den (den har ingen mening med de lange maintenance-intervaller). Det bør tilføjes, at med 1 eller 2 QAL3-målinger mellem service, kan man ikke regne statistik, og derfor giver alt andet end Shewhart ingen mening. Miljøstyrelsens kommentar: Der er tale om en note af informativ karakter. Brug af noten ville forudsætte, at der fastlægges kriterier for, hvornår det anses for bevist, at der ikke er en signifikant forskel mellem den eksisterende og den nye QAL2 kalibreringsfunktion. Ved at fastholde den hidtidige praksis vil der ikke være tvivl om, hvornår den nye QAL2 kalibreringsfunktion skal bruges. Tak. EMWA er rettet til EWMA. Fodnote tiol statistiske kontrolkort er tilføjet. ikke i høring. Følgende kommentar er tilføjet til boksen: Ved en til to QAL3 i perioden mellem to funktionstest kan man ikke tale om statistisk behandling. EN 14181 kræver dog at der anvendes kontrolkort, som så i praksis blot benyttes til at dokumentere QAL3.
Afsnit 11.5 Sætningen der udføres QAL3 test hver 4 uge for én forureningskomponent i multikomponent AMS. Der bør skiftes komponent ved hver ny QAL3 test er i bedste fald uklar. Er det meningen at QAL3 gennemføres med SO2 i januar, med CO i februar, med NO i marts etc.? Hvis det er tilfældet, bliver det umuligt at føre kontrolkort. Sætningen bør slettes eller baggrunden forklares. Teksten er uklar, nyt forslag tilføjet: der udføres QAL3 test hver 4 uge for én forureningskomponent i multikomponent AMS. Der bør skiftes komponent ved hver ny QAL3 test, således at der fx udføres QAL3 for CO i den ene måned og QAL3 for SO2 i den næste. Dermed bliver der kun få aflæsninger pr. komponent i perioden. Denne tilføjelse sammen med ovenstående tilføjelse om kontrolkort skulle gøre det klart.
Anbefalin g 31 Afsnit 11.5.4 Note 31 side 60 Anbefaling 31 er en reminiscens fra den gamle EN14181, og fører til fejljusteringer, fordi man i mellemtiden har accepteret QAL3-justeringer i SRO-systemet (skulle aldrig have været tilladt!). Hvis man QAL3-justerer lige før en automatisk kontrolcyklus, vil man dobbeltkompensere (både i SRO og i måler) og derved forværre målingen. Anbefaling 31 giver heller ingen mening ved automatisk QAL3, så hvis anbefalingen bibeholdes, bør det understreges, at det kun gælder manuel QAL3. Da støvmålere typisk laver selvkontrol hver time, bør det indføres, at denne anbefaling ikke gælder støvmålere. Alt i alt bør Anbefaling 31 slettes! Jeg vil på det kraftigste fraråde at demontere en in-situ-gasmonitor for at lave QAL3 hver 4. uge. Man vil uvægerligt introducere markant flere fejl ved demontage/montage hver 4. uge, end man finder (hvis man overhovedet finder nogen). Anbefalingen bør fjernes. En partikelmåler kan ikke leveres med en præ-kalibreringsfunktion, med mindre der er foretaget en kornstørrelsesanalyse på støvet efter filter på forhånd, og i så tilfælde kun for transmissionsmålere. Sammenligningen bør fjernes, da den forleder anlægsejere til at tro, at man kan købe en for-kalibreret støvmåler (der er desværre allerede mindre lødige leverandører, der foregøgler kunderne det). Meningen med anbefalingen er at oplyse at hvis man sætter fx span gas på AMS umiddelbart efter en autojustering, så vil den vise korrekt og dermed er er påsætningen af gas uden værdi, da det ikke er muligt at observere en evt drift på instrumentet. Bør ikke være en anbefaling og ændres til en info-boks med følgende indhold: For AMS med automatisk nul- og spanpunktsjustering bør nul og span kontrol ved QAL3 gennemføres i den sidste halvdel af perioden mellem to automatiske justeringer. Hvis nul og span kontrol ved QAL3 udføres umiddelbart efter automatisk justering har QAL3 ingen værdi. Hvis nul og span kontrollen derimod udføres umiddelbart FØR den automatiske justering, vil kontrollen vise den eventuelle drift over fx et døgn. Ovenstående er ikke relevant for automatisk QAL3 og for støvmålere der har en meget hyppig autojustering. Det er ikke en anbefaling. Teksten er omformuleret til: alternativt kan AMS placeres i en testbænk (hyppig demontering af AMS kan dog ikke anbefales) Noten er ikke i høring. Noten var tænkt som et eksempel der forklarer hvorfor det er vigtigt at kalibrere en PEMS. Teksten om støvmålere er fjernet.
Laboratorium/interessent: Workshop for emissionslaboratorier Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) Støv AMS boks 6 Anbefaling 50 % af GKI ved R² > 0,8 gælder denne også ved metode c? OK præciceret: Støv AMS boks 8 i bilag A Det bør fremhæves at en funktionstest for støv-ams ikke kan anvendes til metode c med mindre resultater anføres i ma. Støv-AMS boks 1: For støv-ams må det gyldige kalibreringsinterval udvides til 50 % af døgngrænseværdien hvis der er etableret en lineær kalibreringsfunktion ved anvendelse af metode a, og hvis kalibreringsfunktionen har en R² som er større end 0,8. OK god pointe. Følgende er tilføjet: Da resultatet fra linearitetstesten evt. skal benyttes til metode c ved den efterfølgende QAL2 er det særdeles vigtigt at linearitetstestens resultater angives i både i mg/m³ og ma. Resultater i mg/m³ kan kun benyttes ved metode c såfremt prækalibreringsfunktionen er kendt eller støv-ams udlæser i mg/m³.
Laboratorium/interessent: Miljøstyrelsen Kommentarer til metodeblad: MEL-16 Kvalitetssikring af AMS Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) 11 4.1.1 Miljøstyrelsen ønsker at de kommende regler i DAHS standarden også skal følges i DK. Derfor skal anbefalingen ændres til at omfatte informationerne fra info-boks 1. 48 timers middelværdier stammer fra LCP-direktivet, som ikke er gældende OK Anbefaling 1 er omformuleret til følgende: Det anbefales at reglerne fra DAHS standarden følges: efter 1/1-16. Vi foreslår derfor at 48 timers begrebet fjernes fra MEL-16, da døgnmiddelværdier: der skal det forvirrer mere end det gavner. foreligge valide korttidsmiddelværdier fra minimum 25 % af middelværdiperioden. andre langtidsmiddelværdier (fx måned, kvartal og år): Der skal foreligge mindst én valid døgnværdi. OK 48 timers begrebet er fjernet i MEL- 16