Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K

Transkript

1 24. juli 2013 UHa Deres sagsnr.: MST Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K Høring af udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse og ny bekendtgørelse med lister over regulerede aktivstoffer Med brev af 17. juli har Miljøstyrelsen udsendt udkast til en ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse og en ny bekendtgørelse, der indeholder lister over regulerede aktivstoffer i forbindelse med bekæmpelsesmidler, ( stofbekendtgørelsen ) i høring. Høringssvarene skal sendes til Styrelsen senest den 16. august og bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. september Som det anføres i høringsbrevet, drejer det sig om en fuldstændig revideret bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse. DI finder det uacceptabelt, at der udsendes en sådan høring midt i sommerperioden, hvor det blandt andet er urealistisk at nå at indhente gennemarbejdede kommentarer fra de virksomheder, der skal forstå, opfylde og overholde lovgivningen. Miljøstyrelsen fremhæver, at hensigten er at udtrykke reglerne så kort og klart som muligt. DI har gennemlæst udkastene og finder, at dette langt fra er lykkedes. Der er så mange uklarheder, fejl og mangler, at vi allerede nu må anmode om, at Styrelsen revurderer situationen og udarbejder helt nye gennemarbejdede bekendtgørelsesudkast. Miljøministerens erklærede ønske om at hjælpe og støtte dansk erhvervsliv i en bæredygtig retning, blandt andet ved at forenkle og tydeliggøre lovgivningen, er helt åbenbart ikke opnået med de foreliggende bekendtgørelsesudkast. Overordnet er det efter DI s opfattelse forkert i danske bekendtgørelser at medtage nogle af bestemmelserne fra EU-forordninger, der jo er umiddelbart gældende som dansk ret. Det afhjælper ikke de retssikkerhedsmæssige problemer, at det i en fodnote til de nye bekendtgørelser er anført, at gengivelsen af disse bestemmelser udelukkende er begrundet i praktiske hensyn og ikke berører de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark. Hvad er så gældende, når f.eks. forordningernes definitioner ikke svarer til definitionerne i bekendtgørelserne?

2 Den valgte form for lovgivning fritager ikke virksomhederne for at skulle søge oplysninger i forordningerne. Dermed giver den foreslåede lovgivning både den retsusikkerhed, der er forbundet med optagelse af nogle bestemmelser fra forordningerne i lovgivningen, og det administrative besvær, der kommer af at skulle søge oplysninger flere steder. Det er ikke ud fra ordlyden i udkastene muligt at bedømme, hvad der er baseret på EUlovgivning (forordningerne samt implementering af direktiver), og hvad der er national dansk lovgivning. Høringsbrevet giver heller ikke tilstrækkeligt tydelige anvisninger i den forbindelse. Dermed er det vanskeligt at vurdere, om bekendtgørelserne på nogle områder fastsætter danske nationale regler, der går videre end det er muligt i forhold til EU-lovgivningen. DI anbefaler kraftigt, at man nøjes med at udarbejde (en eller flere) bekendtgørelser, der implementerer direktiverne og fastsætter de nødvendige nationale håndhævelses- og strafbestemmelser og at man holder andre nationale regler på et minimum. For at hjælpe virksomhederne til at få overblik over hele lovgivningskomplekset, inklusive forordningerne, bør der udarbejdes en klar og forståelig vejledning. DI medvirker gerne ved et sådant arbejde. I det følgende er anført eksempler på de konkrete uklarheder, fejl og mangler, som DI har fundet ved gennemlæsningen. Listen er ikke udtømmende og ikke prioriteret. Det fremgår af høringsbrevet, at gebyrstørrelserne ikke er afklarede. Derfor er bestemmelserne om afgifter og gebyrer endnu ikke læst og kommenteret. Udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse I fodnote 1 mangler der for en stor del af de nævnte EU-lovtekster angivelse af, hvad de drejer sig om. Definitionerne i 2 er gode eksempler på problemet med at vurdere, hvad der er rent danske definitioner og hvad der er EU-baseret. Desuden er der andre kritikpunkter: - I 4) litra a-c drejer det sig angiveligt om varer, der ikke er omfattet af biocidforordningen. Ikke desto mindre er der i litra c henvist til biocidforordningen. - I 5) defineres en blanding med henvisning til klassificeringsbekendtgørelsen (som er uden nærmere henvisning). Hvorfor henvises der ikke i stedet til REACH/CLP-forordningerne? - I 8) mangler nummer og dato for klassificeringsbekendtgørelsen. - Definitionen i 10) på mikroorganisme svarer ikke helt til forordningens. - Det er uklart, hvordan definitionen af salg i 14) forholder sig til forordningernes definition af markedsføring. - Der er to 14) - I (den anden) 14) defineres stof med henvisning til klassificeringsbekendtgørelsen. Det ville være bedre med en henvisning til REACH/CLP. 2

3 - Definition i 16) af ændringsloven med henvisning til en tilfældig ændringslov ud af mange ændringslove forekommer at være et mærkeligt juridisk misfoster. Udtrykket bruges i 67 og 68, mens der andre steder i udkastet bruges betegnelsen loven eller lov om kemikalier, uden at det er klart, om der er forskel. I 4 stk. 2 er der en henvisning til de i 66 nævnte bekæmpelsesmiddelområder. Der er ikke nævnt nogen bekæmpelsesmiddelområder i 66. I 66 er der en henvisning til nogle produkttyper, nævnt i 15. Det er formodentlig disse produkttyper, der er tale om, men henvisningen er unødvendig uklar. I 5 stk. 2 omtales et skema og anvisninger fra Miljøstyrelsen uden nærmere kvalificering. Der bør ikke være den slags usikre bestemmelser i en bekendtgørelse. Vedr. 6: 57 giver Miljøstyrelsen mulighed for at fravige reglerne i bekendtgørelsen. Det kan efter vores opfattelse ikke kaldes en undtagelse fra beskrivelsen af de opgaver, som Styrelsen varetager. 6 må derfor omformuleres. 7, stk. 3 omhandler klassificering af bekæmpelsesmidler og henviser til regler om emballering og mærkning jf. 10, stk. 1 og handler om aktivstoffer og dermed ikke om midler. Desuden er det svært at se behovet for 7, stk. 3, når reglerne om emballering og mærkning følger umiddelbart efter i de kommende paragraffer. Der mangler overensstemmelse mellem overskrifter og paragraffer. Overskriften til 7-10 hedder klassificering, og 10 handler både om klassificering, emballering og mærkning. Overskriften til hedder emballering, mærkning m.v., og 11 stk. 2 handler om klassificering. I 11, stk. 2 henvises der pludselig til direktiv 1999/45/EF, jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Det er ikke sket i de tidligere tilfælde, hvor der er henvist til klassificeringsbekendtgørelsen. Har henvisningen til direktivet en særlig betydning på dette sted? Det fremgår ikke af 9, stk. 2 hvad der skal til for, at Miljøstyrelsen sidestiller en ny klassificering med en ny ansøgning med deraf følgende gebyrkrav. Det er problematisk, specielt når der ikke er en klagemulighed (se 58). 13, stk. 2 og 16, stk. 2 er ligesom 5, stk. 2 meget ubestemte beføjelser til Miljøstyrelsen. Som 13, stk. 3 er affattet, fremgår det, at brochurer og indlægsblade skal udformes på dansk til det danske marked. Det må være muligt også at have andre sprog på brochurer m.v., når blot der i hvert fald er en dansk tekst. I 15, stk. 2 bør henvisningen til klassificeringsbekendtgørelsen erstattes med CLPforordningen. 3

4 19 henviser til lovens 24 og 25 uden nærmere at angive, hvilken lov der er tale om. Det er altså ikke umiddelbart nemt at finde ud af, hvilke bestemmelser, det er, der ikke gælder for bekæmpelsesmidler omfattet af det foreliggende bekendtgørelsesudkast. 20, stk. 2 fastsætter betingelser for salg til brugere. Er det både forbrugere og professionelle brugere, der er tale om? Ordet er ikke defineret i bekendtgørelsen. I 21 drejer stk. 4 og 5 sig begge om regler for emballage til klassificerede biocidholdige produkter. Alligevel er de formuleret med en forskellig indfaldsvinkel (emballagen eller produktet), uden er der ses en logisk eller retslig begrundelse for forskellen. Begrebet salg en detail til offentligheden er så vidt vides heller ikke almindelig kendt i lovtekster. Vedr. 23: henvisningen til plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 28, stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor midler kan markedsføres uden godkendelse. Det er ikke klart fra teksten, at det er det, der er tale om og heller ikke konkret hvilke muligheder, der er. Loven i 24, stk. 1 er ikke nærmere specificeret. 26, stk. 1 slutter med jf. tillige stk. 2, hvilket turde være overflødigt? Det er svært at se, hvordan sælges af i 28 stk. 1 hænger sammen med sælges til i 29 stk. 1, 1). Det ser ud til at være de samme virksomheder. Kapitlet har overskriften salg, og 31 drejer sig om salg, men kravene i stk. 1 til bogføring for sælgeren gælder både køb og salg af midlerne. 31, stk. 3 giver igen en ret ubestemt beføjelse til Miljøstyrelsen. Der mangler nummer og dato på bekendtgørelse om bundmaling i 39, stk. 1. I stk. 3 og 5 er der overlappende henvisning til stk. 4 med oplysningskrav. I nævnes loven uden yderligere specifikation. Udkast til stofbekendtgørelse I udkastet til stofbekendtgørelse 1 er der en henvisning til vurdering i henhold til 14 i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler. I det fremsendte bekendtgørelsesudkast handler 14 om emballering og mærkning. 5 henviser til bilag 4, der oplister ikke-godkendte aktivstoffer til plantebeskyttelsesmidler, som ikke må markedsføres eller bruges. Der henvises i paragraffen desuden til Kommissionens forordning 540/2011. Denne forordning indeholder imidlertid lister over godkendte aktivstoffer. 4

5 DI har bedt medlemsvirksomhederne komme med eventuelle bemærkninger umiddelbart før udløbet af høringsfristen. Det er derfor muligt, at der vil komme supplerende bemærkninger fra DI ved høringsfristens udløb. DI finder dog, at Miljøstyrelsen allerede nu bør ændre bekendtgørelsen som foreslået i dette brev med henblik på at få klare og forståelige regler på området. Miljøstyrelsen bør som følge heraf ændre tidsplanen for færdiggørelse og ikrafttræden. Med venlig hilsen Ulla Hansen Telcs Chefkonsulent 5