Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk og VSM G771 Teglværksvej 31 Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr. 2 2009

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk (FHM 4296/448) og VSM G771 Teglværksvej 31 (FHM 4296/449) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af undertegnedes magisterspeciale blev makrofossilprøver fra to lokaliteter, udgravet af Viborg Stiftsmuseum ved arkæolog Martin Mikkelsen i henholdsvis 2000 og 2004, analyseret. Der var tale om bopladslokaliteter fra klokkebægerkultur (Vindelsbæk) og ældre bronzealder (Teglværksvej 31). Prøverne blev venligst stillet til rådighed af Viborg Stiftsmuseum og blev analyseret af stud.mag. Marianne Høyem Andreasen under vejledning af cand.mag. Peter Mose Jensen på Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling. Prøvebehandling Prøverne, der venligst blev stillet til rådighed af Viborg Stiftsmuseum, blev alle floteret på Viborg Stiftsmuseums eget floteringsanlæg. Til floteringen blev anvendt et net med en maskestørrelse på 0,5 mm. VSM 64G Vindelsbæk 1 (FHM 4296/448) Lokaliteten Vindelsbæk ligger ved Rødkærsbro sydøst for Viborg. På pladsen blev der udgravet to hustomter med tilhørende gruber, som kan dateres til klokkebægerkulturen samt et antal gruber med en usikker datering. De to hustomter har hver en forsænket østende og ligger oven i hinanden, således at det yngste hus (hus I) sandsynligvis er forskudt en smule mod vest i forhold til det ældste hus (hus II). Der blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse fra en grøft inde i husene (x30-x31), samt fra forsænkningen (x81-x82) og fra to ildgruber (x88-x89) i den forsænkede del (fig. 1)(Mikkelsen 2000). 1 VSM 64G (FHM 4296/448) Vindelsbæk, Elsborg sogn, Lysgård herred, Viborg amt. Sted nr. 130602-31. UTM 532639/6245194 Zone 32. 1

Figur 1. Husene fra Vindelsbæk. På grund af husenes indbyrdes placering er der stor sandsynlighed for, at jordprøverne kan indeholde makrofossiler fra begge huses brugstid. Teoretisk burde prøverne fra den ældste fase kun indeholde fund fra denne fase, men med noget så småt som makrofossiler er der en stor risiko for sammenblanding med yngre materiale på grund af dyreaktivitet. De yngre prøver har stor risiko for at indeholde ældre materiale, da der er mulighed for sammenblanding med det ældre materiale, der lå på pladsen i forvejen, før de yngste anlæg blev anlagt. Derfor er det ikke forsvarligt, at prøverne ses adskilt. Jeg vil dog ikke gøre det helt store ud af denne problemstilling ved disse prøver, da de kun indeholdt få fragmenter af ubestemmeligt korn samt tre avnbaser fra hvede (Triticum sp.)(tabel 1). VSM G771 Teglværksvej 31 2 (FHM 4296/449) Lokaliteten Teglværksvej 31 ligger ved Aalestrup vest for Hobro og syd for Års. Viborg Stiftsmuseum udgravede på pladsen en treskibet hustomt fra bronzealderens periode II (evt. periode III)(fig. 2). Hustomten var ikke forstyrret af andre forhistoriske anlæg, men lå forholdsvist rent, dog fandtes der enkelte ikke-samtidige gruber ved huset og spor efter et muligt hus længere mod vest. Desværre havde et dyr til dels forstyrret den østlige ende af bronzealderhuset, hvorved der er en mindre risiko for forurening af nyere materiale. Dette er dog et mindre problem, da hustomten ligger rent, og nyt materiale som regel vil være uforkullet og dermed kan udelukkes fra analysen. Desuden blev der fundet et antal ild-/kogegruber, hvoraf nogle sandsynligvis har været i brug samtidig med huset, mens andre er tidligere eller senere (Mikkelsen 2005). I forbindelse med udgravningen blev der konstateret korn i nogle af stolpehullerne, hvorefter der blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse. Der blev udtaget prøver i samtlige vægstolpehuller (x26-27, x29-x40 og x44-47), samtlige tagstolpehuller (x7, x9-18 og x21), to mulige dørstolper til et skil- 2 VSM G771 (FHM 4296/449) Teglværksvej 31, Østerbølle sogn, Rinds herred, Viborg amt. Sted nr. 130917-169. UTM 528924/6281926 Zone 32. 2

Figur 2. Huset fra Teglværksvej 31. De prikkede områder er moderne forstyrrelser. lerum (x23), ildstedet (x24) samt alle ild-/kogegruber (x56-61 og x63-x64). I nogle tilfælde lykkedes det at udtage separate prøver fra stolpesporet og stolpehullet. Prøverne fra vægstolpehullerne K25 og K28 i den vestlige gavl og K41 i den sydøstlige væg samt fra den ene mulige dørstolpe til et skillerum K22 (fig. 2) blev desværre udsat for fejlbehandling, så i stedet for de oprindelige x-numre, har tre af dem fået nogle nye numre, hvor det ikke er muligt at henvise dem til nøjagtigt, hvilket stolpehul de oprindeligt kommer fra, mens den 4. prøve tilsyneladende er forsvundet. Det vil sige, at prøverne x66-x68 kommer fra stolpehul K22, K25, K28 eller K41, men det er ikke muligt at sige hvilken prøve, der kommer fra hvilket stolpehul, eller fra hvilket stolpehul der ikke er nogen prøve (Mikkelsen 2005). Tagstolpehullerne, bortset fra K21 (x21), indeholder kun meget få korn, hvoraf hovedparten er fragmenterede eller så dårligt bevarede, at de ikke kan bestemmes til sort. Enkelte kan dog bestemmes som værende byg (Hordeum vulgare sp.)(fem stk.), heraf er to nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum). Derudover blev der fundet enkelte avnbaser både fra byg og hvede (Triticum sp.)(tabel 2). Ukrudtsfrøene i prøverne var fortrinsvis fra typisk markukrudt, som bleg-/ferskenbladet pileurt, hvidmelet gåsefod og enkelte vej pileurt (de to sidste kan dog også være ruderatplanter)(robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Det er interessant, at de få kornkerner, der blev fundet i prøverne, fortrinsvis befinder sig i de vestligste tagstolpehuller K10-K11 og toppen af stolpesporet i tagstolpen K12 (fig. 2). Disse stolpehuller befinder sig i umiddelbar nærhed af husets ildsted K24, hvilket sandsynliggør, at kornkernerne og de forholdsvis mange frø fra markukrudt er blevet forkullet i ildstedet i forbindelse med arbejdet med madlavningen. Hvorfor der kun er meget få makrofossiler i K13, som også ligger tæt på ildstedet, kan der ikke umiddelbart gives et fyldestgørende svar på. Det østligste tagstolpehul K21 er heldigvis inddelt i stolpespor og stolpehul ved prøveudtagningen, hvilket giver et interessant perspektiv på fundene i stolpehullet. x21a stammer fra stolpesporet, mens x21c stammer fra stolpehullet (tabel 2). I stolpehullet blev der kun fundet et kornfragment samt et frø fra flad- 3

stjerne/hønsetarm. Dette tyder på, at området før anlæggelsen af huset har været forholdsvist rent for makrofossiler, da der ellers sandsynligvis ville være kommet flere med i opfyldsjorden. Til gengæld er stolpesporet fyldt med korn, mange i en god bevaringstilstand. Disse stammer sandsynligvis fra husets funktionsperiode (Engelmark 1985, s. 207). I prøven blev fundet i alt 427 kornkerner. Langt hovedparten kunne bestemmes til byg (348 stk.), mens der kun blev fundet en kerne fra hvede. Af byg var godt 94 % nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), mens kun knap 6 % var avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare). I prøven fra stolpesporet blev der ikke fundet avnbaser eller lignende og kun meget få ukrudtsfrø, nemlig ni hvidmelet gåsefod og en bleg-/ferskenbladet pileurt, det vil sige udelukkende frø fra typisk markukrudt eller eventuelt ruderatplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Dette tyder på, at der i nærheden af K21 har været opbevaret tærsket byg, der kun manglede den sidste rensning før brug. At byg har været tærsket ses af, at der ingen avnbaser blev fundet i prøven. De manglende avner kan dog også skyldes, at de blot ikke er bevaret. Det er dog mere sandsynligt, at der er tale om tærsket byg, da det vides fra etnografisk sammenhæng (Hillman 1984a, s. 4) og fra andre arkæologiske lokaliteter, som f.eks. Brd. Gram, hus V (Robinson & Harild 1999, s. 2) og Hemmed Plantage, hus III (Henriksen 2000, s. 5-6), at byg blev opbevaret i tærsket tilstand, hvor kun den sidste håndsortering manglede. Denne sortering foregik umiddelbart før brugen af kornet som regel i nærheden af ildstedet, hvorved man fik fjernet de sidste urenheder f.eks. de ukrudtsfrø, man ikke havde fået fjernet i forbindelse med sigtning og winnowing (fig. 3). Det vil sige de frø, der i størrelse og vægt minder om kornet (Hillman 1984a, s. 6; Viklund 1998, s. 73-74). Ukrudtsfrøene fra x21a er netop sådanne frø. Makrofossilerne fra K21 peger i retning af, at området har været forholdsvist rent, før huset blev anlagt, idet der stort set ingen makrofossiler findes Figur 3. Diverse agerbrugsprocesser (efter Renfrew & Bahn 1994, s. 235). 4

i opfyldningslaget i stolpehullet. I husets brugstid har der tilsyneladende været opbevaret et tærsket og renset kornlager i form af fortrinsvis nøgen byg i nærheden af K21. Lageret eller dele af det er af en eller anden årsag blevet forkullet, enten mens huset har været i brug eller muligvis i forbindelse med, at det blev opgivet. Hvorved kornet er havnet i stolpesporet efter, at stolpen enten er trukket op eller rådnet væk (Engelmark 1985, s. 207). Ildstedet K24, som ligger mellem 1. og 2. sæt tagstolper i husets vestende (fig. 2), blev undersøgt med fire jordprøver. x24b og x24c kommer fra bunden af ildstedet, x24f kommer fra toppen af ildstedet, mens x24e blot kommer fra ildstedet. Desuden blev der udtaget enkelte trækulsprøver. I ildstedet blev der kun fundet meget få makrofossiler (tabel 2). I toppen blev der som det eneste sted fundet tre kornkerner. Alle kunne bestemmes til nøgen byg. Desuden blev der fundet avnbaser, én fra byg og én fra hvede, den sidste kom fra x24e. De få ukrudtsfrø, der kunne bestemmes til underart fra ildstedet, viste sig at være typisk markukrudt hejre, bleg-/ferskenbladet pileurt, snerle pileurt og hvidmelet gåsefod (den sidste kan dog også være en ruderatplante)(robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Det er svært at tolke prøverne fra ildstedet på grund af de få makrofossiler, men ingen fund taler imod, at der kan være tale om affald fra den sidste håndrensning af kornet, inden det blev brugt i madlavningen, men det kan ikke bestemmes med sikkerhed, da der simpelthen er fundet for få makrofossiler. De fleste vægstolpehuller indeholder kun meget få eller slet ingen makrofossiler, når der ses bort fra K37-K40 i den østlige gavl (tabel 2). Generelt er kornet i prøverne meget fragmenteret og kan være svært at bestemme til sort. Det er dog muligt at se, at kornet er byg, og i x35a fra K35 kunne ni korn bestemmes til nøgen byg. Derudover blev der fundet en kerne af havre/hejre (Avena/Bromus sp.) samt en avnbase af henholdsvis byg og hvede. Endelig blev der fundet enkelte ukrudtsfrø fra hvidmelet gåsefod, bleg-/ferskenbladet pileurt og kløver. De to første er typisk markukrudt, dog kan hvidmelet gåsefod også stamme fra ruderater (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Desværre er der for få makrofossiler i prøverne til at give en tolkning. Det er dog interessant, at x35a fra K35 skiller sig ud med sin mængde af makrofossiler, selvom der stadig er tale om forholdsvis få. Umiddelbart er det ikke muligt at give en forklaring på dette fænomen. Af vægstolpehullerne er det K37 (x37a-x37b), der først springer i øjnene med en stor mængde kornkerner og andre makrofossiler (tabel 2). Samlet blev der fundet knap 5600 kornkerner (svarende til ca. 130 ml) foruden ca. 9000 fragmenter af korn (svarende til ca. 37 ml) i de 7 liter jord, der blev udtaget af stolpehullet. Godt 60 % af kornkernerne kunne bestemmes til nøgen byg, mens ca. 20 % kun kunne bestemmes til byg. Avnklædt byg udgjorde under 1 % af kernerne, mens der kun blev fundet to kerner af emmer, og to der muligvis kan være brødhvede. Endelig blev der fundet en kerne af havre/hejre. Derudover blev der fundet enkelte avnbaser, hvoraf hovedparten (48 stk.) er fra byg, mens kun syv er fra hvede. I stolpehullet blev der fundet mange frø fra hvidmelet gåsefod og enkelte af bleg-/ferskenbladet pileurt (tabel 2). Begge arter kan findes som mark- 5

ukrudt, men den første kan også stamme fra ruderater (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Størrelses- og vægtmæssigt er frøene så tæt ved korn, at de ikke bliver fjernet ved sigtning og winnowing af det tærskede korn (fig. 3). Fundene af de mange kornkerner og markukrudtsfrø i stolpehullet tyder på, at der har været opbevaret en mængde tærsket og renset byg i nærheden af stolpen, mens huset var i brug. Der er med andre ord tale om et lager af byg, idet der hovedsagligt er tale om kerner og avnbaser fra byg samt frø fra markukrudt, som først bliver fjernet ved den sidste håndrensning, umiddelbart før kornet skal bruges (Hillman 1984a, s. 13, 1984b, s. 134). Fundet skal tydeligvis ses i sammenhæng med x21, idet deres indhold minder meget om hinanden, og de to stolpehuller findes i nærheden af hinanden. K38 (x38) indeholdt også en del korn, dog slet ikke i nærheden af den mængde, der blev fundet i K37 (tabel 2). Kornet var forholdsvis dårligt bevaret med en del fragmenter og kerner, der ikke kunne bestemmes nærmere. De kornkerner, der kunne bestemmes, var alle byg, heraf kunne knap halvdelen bestemmes til nøgen byg, mens de resterende ikke kunne bestemmes nærmere. I prøven blev også fundet avnbaser fra hvede, heraf fire fra emmer. Ukrudtssammensætningen minder meget om den, der blev fundet i K37 nemlig hvidmelet gåsefod, bleg-/ferskenbladet pileurt samt enkelte andre. Dette fund skal sandsynligvis ses i sammenhæng med nærheden til den store mængde korn og makrofossiler i K37, men muligvis også de vægstolpehuller, der fandtes umiddelbart syd for K38 (fig. 2). K39 (x39) er interessant af en helt anden årsag end de to foregående vægstolpehuller. Stolpehullet indeholder kun en lille smule korn, hvoraf hovedparten er meget fragmenteret og dårligt bevaret. Dog kunne ni korn bestemmes til byg (Hordeum vulgare sp.), heraf tre til nøgen byg. Desuden blev der fundet 11 avnbaser fra hvede, heraf to fra emmer. Men det er ikke kornet, der er det spændende ved dette fund. Det er derimod det store antal frø fra hejre i alt 263 stk. og 59 fragmenter (tabel 2). 53 af frøene skal sandsynligvis tilskrives arten (blød-) hejre, som ofte findes på enge (Jessen & Lind 1922, s. 206-208). Det er ikke sandsynligt, at en så stor mængde hejrefrø er kommet ind i huset sammen med kornet, eller at det er kommet tilfældigt ind. Der må være tale om en form for bevidst indsamling. Det vides fra forskellige kilder, at hejre har været indsamlet som supplement til kornet og brugt som føde (Brøndegaard 1978, s. 162; Hjelmqvist 1998, s. 193). Det tyder altså på, at man foruden kornlagre også har haft et lille lager af indsamlede hejre som supplement til de dyrkede afgrøder. Alternativt kan hejrefrøene være renset fra det indhøstede korn, men dette er vel i bund og grund også en form for indsamling. K40 (x40) har også en meget interessant sammensætning af makrofossiler (tabel 2). Vægstolpehullet indeholdt kun meget få kornkerner, hvoraf tre kunne bestemmes som værende byg (to nøgen byg). Derudover blev der fundet en kerne, der kunne bestemmes til hvede. Mest interessant er fundet af forholdsvis mange avnbaser og aksdele fra hvede. Der blev fundet 53 avnbaser og 11 aksdele af hvede. 13 af avnbaserne er sandsynligvis emmer. Der blev desuden fundet en del ukrudtsfrø i prøven, hovedsagligt fra forskellige markukrudtsplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Bleg-/ferskenbladet pileurt er 6

klart dominerende med 44 frø, men også hejre, hvidmelet gåsefod, vej pileurt og snerle pileurt findes i prøven. Endelig blev der fundet frø fra enkelte planter, der vokser på krat/overdrev (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller), nemlig lancetbladet vejbred og kær-ranunkel. Desuden blev der fundet 11 frø, der kun kunne bestemmes til viol, hvorved det ikke er muligt at sige noget sikkert om levested. Alle tre kan dog også forekomme på dyrkede marker. Der blev også fundet to fragmenter af skal fra hasselnød (tabel 2). Fundet er altså hovedsageligt sammensat af avnbaser/aksdele fra hvede og frø fra markukrudt. Dette kunne tyde på, at der er tale om affald fra høstet og tærsket hvede, tilsyneladende emmer. Spørgsmålet er, om der har været et lille lager af emmer i husets sydøstligste hjørne i nærheden af K40? Som tidligere nævnt vides det fra etnografiske studier, at dækket hvede blev opbevaret i avnerne for at give det mere modstandskraft overfor blandt andet svampe og insekter, så det kunne holde vinteren over (Hillman 1984a, s. 8, 1984b, s. 126). Avnerne og de sidste ukrudtsfrø blev først fjernet fra kernerne med håndkraft umiddelbart, før de skulle bruges i madlavningen (Hillman 1984a, s. 13, 1984b, s. 126). Det er muligt, at der har været et lager af hvede tæt ved K40, og at man har fjernet avnerne og de sidste ukrudtsfrø i umiddelbar nærhed af lageret. Det er dog nok mere sandsynligt, at der er tale om affald fra den sidste håndrensning, som er blevet oplagret, muligvis for at blive brugt som optænding eller som fyld (Henriksen 2000, s. 14; Robinson & Harild 1999, s. 3). Som tidligere nævnt består ukrudtsfrøene mest af frø fra typiske markukrudtsplanter samt enkelte fra overdrevs-/kratplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Markukrudtsfrøene er alle nogenlunde på størrelse med kornkerner, så alt tyder på, at de er indhøstet sammen med kornet og fjernet fra det ved den sidste rensning med hånden, idet de ikke bliver frasorteret ved hverken winnowing eller sigtning. Både lancetbladet vejbred og viol har sandsynligvis også optrådt som markukrudt, selvom de nu betragtes som overdrevs-/kratplanter, så disse frø er sandsynligvis også kommet med høsten ind, hvis man har høstet kornet meget lavt på strået. Der blev desuden fundet to fragmenter af skal fra hasselnød. Desværre er der ingen prøve fra K41, som ligger vest for K40. Det kunne have været interessant at se, om en prøve fra dette vægstolpehul kunne have kastet yderligere lys over forholdene i den sydøstligste del af huset. I forbindelse med huset blev der også udgravet en række gruber. Flere af disse gruber (K56, K63-K64) kan ikke være samtidige med huset. K56 befinder sig i vægforløbet, mens K64 har fjernet det ene tagstolpehul, og K63 befinder sig meget tæt på, hvor der oprindeligt befandt sig et tagstolpehul. De øvrige gruber (K57-K62) kan teoretisk være samtidige med huset, men hvorvidt de er det, vides ikke med sikkerhed (fig. 2). K56 befinder sig som sagt i vægforløbet i husets nordøstligste del. Der blev ikke fundet makrofossiler i prøven (x56a), hvilket er af stor betydning for tolkningen af grubens relative datering i forhold til huset. Netop i husets nordøstligste hjørne (K21, K37-K38) er der fundet store mængder makrofossiler - navnlig i form af forkullede kornkerner. Hvis gruben er yngre end huset, burde der også findes makrofossiler i den pga. den umiddelbare nærhed til K37, da en forurening af yngre anlæg næsten er uundgåelig, når der er så store mængder makrofossiler i jorden. Det er derfor højst sandsynligt, at grube K56 er ældre end huset. Af lignende grunde skal K57, der ligger en 7

smule øst for K56 (fig. 2), muligvis også betragtes som værende ældre end huset, men dette er pga. den større afstand mere usikkert. K58 befinder sig ca. 5 m øst for huset, og prøven (x58a) fra gruben indeholdt kun et muligt frø fra hvidmelet gåsefod og et græsfrø. Om disse få makrofossiler skyldes, at gruben er ældre end huset, eller at der ikke er sket en forurening fra husets aktiviteter pga. afstanden til gruben, kan ikke afgøres. K59 findes syd for husets østlige del (fig. 2). Sammensætningen af makrofossiler i prøven (x59) minder meget om makrofossilsammensætningen fra K40 (x40)(tabel 2). Dette tyder på en direkte sammenhæng mellem K40 og K59. Det vil sige, at makrofossilerne i x59 sandsynligvis oprindelig stammer fra husets sydøstligste del, hvor der findes mulige rester efter et lager med affald fra hvede, og dermed sandsynligvis også indeholder dele af denne rest. Spørgsmålet er dermed, om K59 er samtidig med huset eller yngre? Umiddelbart er det mest sandsynligt, at K59 er yngre end huset. Hvis K59 er samtidig med huset, må makrofossilerne være båret ud af huset og deponeret i gruben, da der befinder sig en væg mellem gruben og affaldet. Dette scenarium er muligt, men måske ikke så sandsynligt. Det er mere sandsynligt, at gruben er yngre end huset og i tilblivelsen er forurenet med materiale fra husets sydøstlige ende, der har befundet sig i jorden i området. Med hensyn til K60 og K61 er det ikke muligt ud fra deres indhold af makrofossiler at sige, om de er samtidige med huset eller ej. Det er heller ikke muligt at sige, om de eventuelt er ældre eller yngre end huset. Både K60 og K61 indeholder kun meget få makrofossiler (som kan stamme fra deres egen funktionsperiode), men dette skyldes ikke nødvendigvis, at de er ældre end huset, da stolpehullerne omkring dem også kun indeholder meget få makrofossiler (fig. 2, tabel 2). K62 ligger helt tæt på K35 og bør nok snarere betegnes som et stolpehul end som en grube (fig. 2). Prøven (x62) indeholder en smule korn og enkelte ukrudtsfrø og minder om prøven fra K35 (tabel 2). Dette giver dermed et indtryk af, at de to stolpehuller er samtidige. Muligvis kan K62 være en støttestolpe til K35 eller en udskiftning af den. Stratigrafisk kan det ses, at K64 er yngre end huset, da gruben stort set har fjernet tagstolpehullet. Der var ingen stratigrafi mellem K64 og K63, men pga. K63 s placering tæt på det oprindelige tagstolpehul, er det ikke sandsynligt, at tagstolpehullet og gruben har eksisteret samtidigt. I prøverne fra K63 og K64 (x63 og x64) er fundet en del ubestemmelige korn og kornfragmenter. Der blev dog også fundet en del byg, hvoraf knap halvdelen kunne bestemmes til nøgen byg, mens kun to kerner fra x63e var avnklædt byg. Kun én kerne fra x63d var hvede (tabel 2). Derudover blev der fundet forskellige ukrudtsfrø i prøverne, som ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der ellers er fundet i huset. Alt tyder dermed på, at både K63 og K64 ved anlæggelsen er blevet forurenet af makrofossiler fra husets brugstid, som allerede befandt sig i jorden. Dermed er både K63 og K64 sandsynligvis anlagt efter, at huset er blevet opgivet. De sidste tre prøver (x66-x68) blev ikke undersøgt, da det ikke vides præcist, hvorfra de stammer. Desuden indeholder de kun ubetydelige mængder af makrofossiler (tabel 2). Ved hjælp af makrofossilerne er det altså muligt at opnå en smule indsigt i, hvordan huset blev brugt og var inddelt i ældre bronzealder. Hvis man begynder i den vestlige ende af huset, kunne der arkæologisk muligvis ses et rum, hvor ildstedet befandt sig. Makrofossilerne fra tre af de 8

fire tagstolpehuller og eventuelt fra ildstedet tyder på, at det er i dette rum, at den sidste håndrensning af kornet er foregået. Affaldet fra denne proces blev sandsynligvis brændt i ildstedet, som en nem og effektiv måde til at skaffe det af vejen på (Hillman 1984a, s.13). Går man længere mod øst, er der stort set ingen makrofossiler i stolpehullerne, før man kommer helt hen til den østlige ende. Om denne mangel på makrofossiler skyldes, at der ikke har været korn og frø i denne del af huset, eller om kornet blot ikke har været i forbindelse med ild, kan være svært at svare på. Den første mulighed virker dog mest sandsynlig set i lyset af den store mængde forkullet korn og frø, der findes længst mod øst. I østenden ser det ud til, at kornet har været opbevaret i lagre. Mod nord fandtes tydeligvis et lager med byg, mens det er lidt mere usikkert, om fundsituationen mod syd afspejler et lager med affald fra den sidste håndrensning af hvede. Desuden blev der mellem de to kornlagre opbevaret store mængder af frø fra hejre. Dette peger i retning af, at det ikke kun var de dyrkede planter, der blev opbevaret i lagre inden døre, men også indsamlede frø - i dette tilfælde hejre. Det har gennem flere år været diskuteret, om skiftet fra to- til treskibet hus i ældre bronzealder sker, fordi man ønskede en stald i husets østende, hvor dyrene kunne overvintre. Huset fra Teglværksvej 31 kan bidrage til denne diskussion om funktionsinddeling af ældre bronzealders huse ved hjælp af fordelingen af makrofossiler. Hvis man accepterer de foreslåede lagre af henholdsvis byg, hvedeaffald og hejre i husets østende, så er spørgsmålet, hvordan og præcist hvor kornet/ frøene har været opbevaret. For at undgå fugt har kornet/frøene sandsynligvis været opbevaret i en eller anden form for beholder (Viklund1998, s.96) eventuelt af organisk materiale. En anden mulighed er, at de har været opbevaret på et loft, hvorved det ikke er helt så tvingende nødvendigt at opbevare det i en beholder, men dog nok stadig en god ide for at undgå rotte- og museangreb - spor efter rotter og mus i forbindelse med huse kendes i form af forkullede muse-ekskrementer i hvert fald så langt tilbage som senneolitikum (Henriksen 2000, s. 6) og sandsynligvis før (Aaris-Sørensen 1988, s. 224, og faktisk findes der muligvis et forkullet muse-ekskrement i den ene af prøverne fra Teglværksvej 31 (tabel 2). Endelig kan de have hængt ned fra loftet i en eller anden form for beholder. Det sidste er nok ikke særligt sandsynligt, da der i givet fald skulle hænge mange beholdere ned fra loftet, hvis de skulle indeholde husholdningens samlede mængde af korn til madlavningen og sædekornet. Hvis man antager, at det er en af de to sidste muligheder, der er den rigtige, kan der godt have været en stald til husdyr i den østlige del af huset samtidigt med, at kornet/frøene har været opbevaret her. Dog er der intet i de arkæologiske udgravninger, der kan godtgøre dette, og den sidste mulighed er som nævnt ikke særlig sandsynlig. Hvis man i stedet antager, at korn- og frølagrene på en eller anden måde har været opbevaret på husets gulv, kan der ikke samtidigt have været stald i denne del af huset, idet kornet/frøene har været opbevaret som lagre, i hvert fald fra det blev høstet om sommeren/tidlig efterår, til det blev sået om foråret. Man må antage, at det er samtidigt med, at dyrene eventuelt skulle inden døre for at beskytte dem mod kulde og lignende. Heraf må altså konkluderes, at hvis korn-/frølagrene har befundet sig på gulvet i husets østende, kan der ikke have været en stald i den samme del. Der er dog endnu en mulighed, som dog desværre heller ikke kan bevises, nemlig at lagrene har haft deres eget rum i den østligste del af huset, som 9

har været adskilt fra resten af huset og en eventuel stald af en væg. Det vil i dette tilfælde sige, at der umiddelbart vest for tagstolpehul K21 (fig. 2) har befundet sig en skillevæg, og at der derved er opstået et lille rum i husets østligste del. Stalden kunne i så fald befinde sig vest for kornopbevaringsrummet og øst for opholdsrummet med ildstedet. Hvorvidt dette er tilfældet kan dog desværre ikke afgøres på nuværende grundlag. Her kunne en fosfatanalyse muligvis have været med til at afklare spørgsmålet om, hvordan husets østende blev udnyttet, men en sådan er desværre endnu ikke gennemført. Spørgsmålet er dog også, om en fosfatanalyse vil kunne afsløre et lille opbevaringsrum, men om ikke andet kunne en analyse måske give en indikation om, hvorvidt der har været stald i huset eller ej. Opsamling Hustomterne fra Vindelsbæk kunne ikke give ret mange oplysninger om det forhistoriske agerbrug, mens hustomten fra Teglværksvej 31 i høj grad kunne give viden om diverse forhold i dette hus fra ældre bronzealder. Prøverne fra dette hus kunne ud fra fordelingen vise noget om indretningen og funktionsopdelingen i huset, mens sammensætningen viste, at der på lokaliteten blev dyrket nøgen byg og emmer, mens (blød-)hejre sandsynligvis er blevet indsamlet som supplement. Samtidig kunne sammensætningen også vise noget om diverse agerbrugsprocesser såsom oplagring og rensning af kornet. 10

Litteraturliste Brøndegaard, V.J. 1978: Folk og flora. Dansk etnobotanik. Tønder Engelmark, R. 1985: Carbonized seeds in postholes a reflection of human activity. Iskos 5, s. 205-209 Henriksen, P. S. 2000: Agerbrug i senneolitikum og bronzealder på Djursland. NNU rapport nr. 7, 2000 Hillman, G. 1984a: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s. 1-41 I: van Zeist, W. & Casparie, W.A. (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Hillman, G. 1984b: Traditional husbandry and processing of archaic cereals in recent times: The operation, products and equipment which might feature in Sumerian text. Part I: The Glume Wheats. Bulletin on Sumerian Agriculture I, s. 114-152 Hjelmqvist, H. 1998: Kornavtryck i stenålderskeramiken från Spodsbjerg, s. 190-198 I: Sørensen, H.(red.): Spodsbjerg en yngre stenalders boplads på Langeland: Langelands Museum. Rudkøbing Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. Og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Mikkelsen, M. 2000: Vindelsbæk. Upubliceret beretning fra Viborg Stiftsmuseum. Journalnr. VSM 64G. Viborg Mikkelsen, M. 2005: Teglværksvej, Bygum en boplads fra ældre bronzealder. Bygherrerapport nr. 5 fra Viborg Stiftsmuseum. Journalnr. VSMG771. Viborg Renfrew, C. & P. Bahn 1994: Archaeology. Theories, Methods and Practice. Genoptryk fra 1991. London Robinson, D.E. 1992: Analyse af planterester fra Lodbjerg en sæter boplads fra klokkebægerkultur i Vestthy. NNU rapport nr. 28, 1992. Robinson, D.E., A. Moltsen & J. Harild 1995: Arkæobotaniske undersøgelser af bronzealder gårdsanlæg og marksystemer ved Bjerre Enge, Hanstholm, Thy. NNU Rapport nr. 15, 1995 Robinson, D.E. & J. Harild 1999: Arkæobotaniske analyser af forkullede planterester fra senneolitikum og ældre bronzealder ved Brd. Gram, Vojens. NNU Rapport nr. 21, 1999 Viklund, K. 1998: Cereals, Weeds and Crop Processing in Iron Age Sweden. Methodological and interpretative aspects of archaeobotanical evidence. Archaeology and Environment 14. Umeå Aaris-Sørensen, K. 1988: Danmarks forhistoriske dyreverden. Fra Istid til Vikingetid. København 11

Planterne De dyrkede og indsamlede arter Avena sativa L. Almindelig Havre. 60-120 cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Bromus cf. hordeaceus Blød hejre. 15-40 cm. Tørre skrænter, overdrev, vejkanter, grusgrave, ruderater (Hansen 1993) Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland. (Hansen 1993) Hordeum vulgare var. nudum Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare L. Avnklædt Byg. 50-100 cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993) Triticum sp. Hvede. Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum dicoccum L. Emmer. Identifi cerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod. 25-80 cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring 3.100 frø pr. plante (20.000 frø), dog frodige eksemplarer helt op til 40.000 frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. 15-100 cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring 140-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juliseptember. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd, hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred. 10-40 cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring 1.500 frø pr. plante, dog 15.000 på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt. 10-75 cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring 125-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Ranunculus flammula Kær-ranunkel. 15-30 cm. Juni-august. Fugtige enge, i og ved vandhuller (Hansen 1993) Svært adskillelige planter Persicaria merculosa L. Ferskenbladet Pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som 12

Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring 800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identifi ceret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Bromus sp. Hejre sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Poaceae sp. Græsser Stellaria sp. Fladstjerne sp. Viola sp. Viol sp Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København.Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp 41-190. 13

X-nr. 30 31 81 82 88 89 Floteret (ml) 36 37 35 80 650 800 Oprindelig jordprøve (liter) 6 6 6 7 6 4 Cerealia indet (frag.) 1 12 Korn ubestemmeligt (frag.) Triticum sp. (avnbase) 3 Hvede avnbase Svampesporer (X- XXXXX) xxxxx xx xx xx x x Svampesporer (X- XXXXX) Trækul (X-XXXXX) x x x xxx xxxxx xxxxx Trækul (X-XXXXX) Tabel 1. Analyse af prøverne Vindelsbæk. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul og svampesporer, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. 14

X-nr. 7 9 10 11 12 13 14 15a 16 17a 18a 21 23a 24 26 27 29 30c 31c 32a 33 34a 35a 36a 37 38 39 40 44 45 46 47a 50 56a 57 58a 59 60 61 62 63 64 66 67 68 Floteret (ml) 100 25 12 25 10 35 20 25 10 10 25 45 30 340 75 75 22 20 15 15 10 30 15 15 250 25 55 200 10 10 40 40 40 15 2 30 50 105 20 10 375 160 15 10 30 Oprindelig jordprøve (liter) 6 6 3 3 ½ 6 3 6 4 3 3 11 3 31 7 7 3 2,5 10 3 6 3 3 3 7 2 6,5 5 2 2,5 5 5 6?? 3 3 4 6 1,5 13,5 8 3 3 5 Cerealia indet 3 1 2 1 1 1 2 78 2 936 26 12 4 1 28 1 1 37 14 1 5 Korn ubestemmeligt Cerealia indet (frag.) 38 4 7 9 3 5 2 4 3 10 468 6 8 1 14 2 9015 63 211 33 1 9 145 11 115 23 2 22 Korn ubestemmeligt (frag.) Cerealia aksled/avnbase 1 1 2 Korn aksled/avnbase Cerealia kornkim 20 Kornkim Avena/Bromus sp. 1 1 Havre/Hejre Hordeum vulgare sp. 1 103 2 1 1 4 746 9 4 1 4 1 22 10 5 Byg cf. Hordeum vulgare sp. 1 1 15 1 393 4 2 1 cf. Byg Hordeum vulgare var. nudum 1 1 217 3 9 3359 12 3 2 1 11 22 7 1 7 Nøgen byg Hordeum vulgare cf. var. nudum 85 cf. Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare 13 62 2 Avnklædt byg Hordeum vulgare (avnbase) 1 1 1 48 Byg avnbase Hordeum vulgare (aksled) 1 Byg aksled Triticum cf. aestivum 2 cf. Brødhvede Triticum dicoccum 2 9 Hvede emmer Triticum cf. dicoccum 1 Hvede cf. emmer Triticum sp. 1 1 1 Hvede cf. Triticum sp. 1 cf. Hvede Triticum sp. (aksled) 11 Hvede aksled Triticum dicoccum 4 2 5 1 3 Hvede emmer (avnbase) avnbase Triticum cf. dicoccum 1 8 1 Hvede cf. emmer (avnbase) avnbase Triticum sp. (avnbase) 1 1 1 7 14 9 40 1 5 Hvede avnbase Corylus Avellana 2 Hasselnøddeskaller Brassica sp. 7 Kål Bromus cf. Hordeaceus 53 Blød hejre Bromus sp. 1 222 4 2 1 Hejre cf. Bromus sp. 1 2 cf. Hejre Carex sp. 1 Star Chenopodium album 7 4 7 4 3 2 3 9 1 2 1 1 1 102 3 7 8 2 1 2 6 Hvidmelet gåsefod cf. Chenopodium album 1 1 cf. Hvidmelet gåsefod Galium sp. 2 Snerre sp. Persicaria mercuiosa/lapathifolium 17 2 2 4 4 1 1 6 1 1 1 1 9 5 6 44 1 4 6 31 4 2 1 Bleg-/Fersken-pileurt cf. Persicaria mercuiosa/lapathifolium (indmad) 1 cf. Bleg-/Ferskenpileurt 15

X-nr. 7 9 10 11 12 13 14 15a 16 17a 18a 21 23a 24 26 27 29 30c 31c 32a 33 34a 35a 36a 37 38 39 40 44 45 46 47a 50 56a 57 58a 59 60 61 62 63 64 66 67 68 X-nr. Plantago lanceolata 2 1 Lancet-vejbred Poaceae 1 2 2 8 2 10 1 1 1 Græsfamilien cf. Poaceae 1 1 2 cf. Græsfamilien Polygonum aviculare 2 2 5 Vejpileurt Fallopia convolvulus 1 1 1 1 Snerle-pileurt Polygonum sp. 1 1 Pileurt-familien Potentilla palustris 1 Kragefod Ranunculus fl ammula 2 Kær-ranunkel cf. Ranunculus sp. 1 cf. Ranunkel Rosaceae sp. 1 2 Rosenfamilien Rumex acetosella 1 Rødknæ Scirpus sp. 1 11 6 Kogleaks Silene sp./melandrium sp. 1 1 Limurt/Pragtstjerne cf. Sonchus sp. 1 cf. Svinemælk Stellaria sp./cerastium sp. 1 1 Fladstjerne/Hønsetarm Trifolium sp. 1 1 1 1 2 Kløver cf. Trifolium sp. 1 2 cf. Kløver Veronica sp. 2 Ærenpris Viola sp. 5 4 Viol cf. Viola sp. 6 1 cf. Viol Indet 7 5 3 4 1 1 1 1 1 6 2 3 3 2 2 5 3 31 1 22 14 1 2 2 21 14 3 23 1 Ubestemmelig Muse-ekskrementer 1 Svampesporer (X-XXXXX) x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xxx x x xxx xx x x Svampesporer (X- XXXXX) Trækul (X-XXXXX) xxx xxx x x x x x x x x xx xx xxx xx xxxx xx xxx x x x x x xx xxxx xx xxxxx x x x xx xxxx xxxxx x x xx xxxx x xx xxxxx xxxx x x x Trækul (X-XXXXX) Tabel 2. Analyse af prøverne fra Teglværksvej 31. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul og svampesporer, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. 16