DSKO generalforsamling marts 2014. Beretning fra bestyrelsen Hovedpunkter: Kræftstyregruppen RADS KRIS Specialeplan Selskabets love Selskabets økonomi LVS Kræftens Bekæmpelse ESMO/ESTRO Rejselegat Bestyrelsen har i den forløbne periode bestået af: Professor Anders Bonde Jensen, formand (indtil 31/10) Overlæge Ulrik Lassen, næstformand (formand fra 1/11) Overlæge Niels Viggo Jensen, sekretær Overlæge Dorthe Toftdahl, formand for møde udvalget Overlæge Mette Yilmas, Professor Inge Marie Svane Fysiker Jens Peter Bangsgaard, kasserer Tilforordnet Læge Camilla Qvortrup, FYO repræsentant Overlæge Trine Juhler Nøttrup, Formand for uddannelsesudvalget Bestyrelsen har i den forløbne periode holdt 3 halvdagsmøder, et to dags seminar i oktober/november måned og 2 telefonmøder. Kræftstyregruppen Arbejdet i kræftstyregruppen er fortsat på lavt blus, således har der kun været afholdt 2 siden i de sidste 12 måneder. De to store emner har ligesom sidste år været den Nationale monitorering på kræftområdet og planerne om en omlægning af alle kontrolprogrammer eller opfølgningsprogrammer som det skal hedde fremover. Arbejdsgrupperne har været i gang, og de første forslag er netop udsendt mhp. diskussion i Kræftsyregruppen d. 2. April 2014. I forbindelse med monitoreringssagen er det fortsat et problem, at de rapporter, der udsendes, ofte afspejler ufuldstændige registreringer og derfor ikke er retvisende. Der er fortsat ikke tilstrækkelige ressourcer til registrering, og graden af registrering varierer betydeligt mellem f.eks. kirurgiske og onkologiske afdelinger. 1
Ligeledes håndterer regionerne fortsat opgaven meget forskelligt. Problemerne er ikke blevet løst det seneste år. Registreringen bliver dog fulgt nøje af regionerne og sygehusledelser. Det andet store emne i Kræftstyregruppen er fortsat omlægning af kontroldelen af vores indsats. Det er vores indtryk, at man ønsker at flytte en stor del af opfølgningen fra hospitalerne til primærsektoreren i forventning om store besparelser. Problemet er, at det drejer sig om områder med sparsom evidens, og der er tilsyneladende ingen planer om at benytte muligheden til at belyse evidensen. Der er en vis frygt for, at kontrollen ikke bliver systematisk, og at primærsektoren ikke har de fornødne ressourcer. RADS Anders og jeg har mødtes med RADS s administrative ledelse,til en uformel drøftelse af hvordan vi hver især så på RADS opgaven. RA DS skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi, samt at der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Med det fælles beslutningsgrundlag skabes der samtidig potentiale for at opnå bedre indkøbspriser gennem udbud af medicin gennem Amgros, som indkøber sygehusmedicin til regionerne. RADS er sammensat med repræsentanter fra: Regionerne, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Amgros og Danske Regioner. RADS blev etableret af Danske Regioner i oktober 2009. RADS nedsætter fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger. Behandlingsvejledinger = standardbehandlinger Der er i årets løb nedsat flere RADS grupper indenfor onkologien, og jeg tror, at oplevelsen af hvordan de fungere er meget varierende. Vi har udpeget nogle formænd, henholdsvis Claus Kamby (arometasehæmmer) og Søren Cold (Knoglemetastaser),og endelig Per Pfieffer (colon cancer) Det er positivt, at vi har fået den mulighed, men giver udfordringer pga. habilitetskravene. Det var bl.a. det vi drøftede ved mødet med RADS. Udover habilitetsbegrænsningerne, er den store arbejdsbelastning samt opfølgning også et problem. Og det synes at være dobbeltarbejde at lave retningslinier parallelt med de retningslinier DMCG erne udarbejder. KRIS KRIS mm vil blive diskuteret fredag. DSKO har diskuteret erfaringerne med KRIS og ser nogle problemer (som også blev diskuteret med KB). Jeg har også haft mulighed for at drøfte det ved SKA s årsmøde, hvor bølgerne gik lidt højt. Vores skepsis går på følgende: DSKO: Er ikke blevet hørt ved etableringen af KRIS KRIS foretager en prioritering om ubrugtagning på baggrund af en samlet vurdering uden klare kriterier for godkendelse KRIS er hovedsageligt sammensat af lægechefer med budgetansvar Hvordan kan KRIS underkende et lægemiddel pga. bivirkninger, der har været vurderet i EMA Det er uklart hvilken rolle KRIS har 2
Hvilket krav stillet der for godkendelse? - grænser for effekt og/eller pris? KRIS bør ikke blande sig i standardbehandlinger det er en rolle for RADS og DMCG erne - der må være en grænse for hvor mange forskellige retningslinier, der skal udarbejdes KRIS skal alene vurdere om lægemidlet skal på hylden, og så skal RADS og DMCG er arbejde med behandlingsstrategier KRIS og RADS skal forholde sig til hinanden Der bør være fagligt udpegede medlemmer i KRIS Det er vores indtryk, at vores og KB s kritikpunkter i nogen grad er blevet hørt og taget til efterretning, men det må vi se fredag. Specialeplan Specialeplanen fra 2010 er under revision det gælder alle specialer, og arbejdet er begyndt. DSKO har udpeget Anders Bonde, Lisa Sengeløv og Bente Sørensen, og vi har endvidere foreslået DSMF respræsenteret ved Jens Peter Bangsgaard. Regionerne har udpeget Hans von der Maase, Niels Hollænder, Peter Sørensen, Anni Ravnsbæk Jensen og Ursula Falkmer. Der er således en bred, geografisk repræsentation. Selskabsrepræsentanterne skal lave et oplæg, som præsenteres for regionsrepræsentanterne. Det oplæg vil forinden blive drøftet med DSKO s bestyrelsen. Et enigt oplæg fra selskabs- og regionsrepræsentanter vil have gode chancer for at blive til den fremtidige specialeplan. Ved uenighed vil Sundhedsstyrelsens repræsentanter med stor sandsynlighed tage beslutningerne. Sundhedsstyrelsen vil efter al sandsynlighed bede om forslag til områder hvor vi synes det vil være vigtigt at monitorere de specialiserede funktioner, og hvor det vil være muligt at gennemføre en meningsfuld monitorering uden brug af alt for mange ressourcer. Specialplanen skal også forholde sig til målbeskrivelser i forbindelse med speciallægeuddannelserne. Sundhedsstyrelsen vil sende relevante godkendte bilag fra det Rådgivende Udvalg til LVS, der så skal videreformidle til selskaberne. Selskabets love Ved en ekstraordinær generalforsamling blev vores vedtægter ændres, således at begrebet firmamedlemskaber er fjernet. Det skal ikke tages som udtryk for, at vi ikke vil have noget med industrien at gøre. Men vi har ønsket en mere klar adskillelse, således af Selskabets drift fremover er helt uafhængig af industrien - også finansielt. Vi ønsker fortsat, at fastholde muligheder for sponsorering af den faglige del af årsmødet, for at kunne sikre et højt faglig indhold til en overkommelig pris for deltagerne. Selskabet økonomi Selskabet har forsat en sund økonomi, som kassereren vil præsenterer om lidt. Årsmødet er klart den største post i budgettet, men også en meget væsentlig del af Selskabets liv. Vi ønsker, at fastholde og gerne udbygge mødedeltagelsen og har derfor økonomisk støtte forskerskolernes møde umiddelbart før dette møde. Vi håber derved at opnå en synergieffekt og motivere de yngre medlemmer til også at deltage i selskabets møde. 3
I bestyrelsen har vi derudover løbende overvejelser omkring forholdet mellem omkostninger til møderne med mere og ønsket om at gøre bestyrelsesarbejdet så effektivt som muligt, og jeg synes vi har fundet et fornuftigt kompromis. LVS (Lægevidenskabelige Selskaber) Anders har som foreningens repræsentant holdt oplæg ved et LVS om forskningspolitik, oplægget handlede primært om lægemiddel forskning og hvilke problemer det kan give i forholdet mellem læger og industrien. Årsmødet i LVS omhandlede meget relevant lægers samarbejde med medicinalindustrien, et område som der er meget fokus på, og som der givet vil komme endnu mere fokus på i den kommende tid. (Måske skal vi til at overveje vores deltagelse i diverse advisory boards ) Vi er flere gange blevet bedt om at melde emner ud til sundhedsstyrelsen med henblik på udarbejdelse af Nationale kliniske retningslinjer. Vi har afholdt os fra dette, da vi ikke har fundet konceptet særligt anvendeligt, specielt sammenlignet med de langt mere omfattende og detaljerede retningslinjer som der laves i DMCG er. Den første relevante retningslinie er netop sendt til høring (Hjernemetastaser). DSKO har været med til at udpege medlemmer til den arbejdsgruppe. Dialog med Kræftens Bekæmpelse Vi har fortsat en dialog med Leif Vestergaard fra KB, som vi har mødt løbende i 2013. Nogle af de emner, der har været diskuteret har været RADS/KRIS, samt second opinion. KB deler vores bekymring over for både RADS og KRIS KB har fremlagt et forslag til et charter for second opinion som supplement til Sundhedsstyrelsens second opinion panel. Muligheden for en second opinion tilbydes kræftpatienter, som en del af den åbenhedskultur, som patienten mødes med i det danske sundhedsvæsen. Forslaget omfatter også muligheden for, at patienter kan tilbydes second opinion på andre afdelinger. Det skønner vi nok især vil kunne dreje sig om kirurgiske vurderinger, hvor der aktuelt kan være nogle geografiske indikationsforskelle. Vi har valgt ikke at være afvisende, men fastholdt, at en forudsætning for dette er, at der er tilstrækkelige ressourcer til stede, og at et sådant charter kun giver mening hvis driftherrene (Danske Regioner) tilræder det.. Der er ikke besluttet noget, men vi har erfaret, at det samme forslag er blevet sendt til DMCG. ESMO/ESTRO Ved årsmødet sidste år havde vi for første gang en stand fra hhv. ESMO og ESTRO. Bestyrelsen synes det var en succes, idet mange nye medlemsskaber blev tegnet. Vi har stande igen i år. DSKO opfordrer medlemmerne til at orientere sig internationalt, og deltage i internationalt samarbejde, herunder centralt i ESMO og ESTRO. Det styrker ikke bare dansk onkologi, men europæisk onkologi, specielt de lande, hvor onkologi ikke er anerkendt eller har samme status som hos os. Af samme grund har bestyrelsen støttet en skrivelse fra ESMO som fremhæver, at onkologer spiller en central rolle i kræftbehandlingen, og der er behov for at anerkende specialet og stille krav til uddannelsen. Selv om skrivelsen er fra ESMO og omtaler medicinsk onkologi, så opfatter bestyrelsen, at klinisk onkologi omfatter både medicinsk onkologi og radioterapi, og brevets indhold hentyder til onkologi i bred forstand. Bestyrelsen skønner, at en bred europæisk støtte kan være med til at styrke specialet, specielt i lande, hvor onkologi slet ikke er anerkendt, samt hjælpe med til, at 4
kræftbehandlingen bliver mere lige i Europa. Alle lande med nationale selskaber har støttet skrivelsen, undtagen Finland, og i alt har 41 selskaber i 37 europæiske lande støttet. Af andre vigtige internationale områder er påvirkning af en ny lov om borgeres databeskyttelse, som følge af bl.a. sagen om NSA. Men det vil gå ud over fremtidige forskningsmuligheder, specielt registerforskning. Man arbejder for at for flertal for et ændringsforslag, og DK har spillet en central rolle i lobbyarbejdet for dette, koordineret via de internationale selskaber. Bl.a. arbejdes der nu for, at patienter kan give en bredere consent til at benytte deres data. Via vores lobby arbejde er danmark et af de lande, der er pro forskning. Og så er det netop offentliggjort, at ESMO 2016 skal afholdes i København. Indstiftelse af et rejselegat Selskabet har modtaget en donation på 1,5 mill kroner, til etablering af et rejselegat der skal understøtte muligheden for at ansatte ved kliniske kræftafdelinger i Danmark kan komme til en udenlandsk institution i en længere periode. Legatet skal bruges til at dække nogle af de udgifter en sådan rejse og flytning medfører, og netop ud er den første portion i opslag. Vores rejseleget blev opslået og uddelt for første gang i maj måned. Der kom fire ansøgninger til i alt 5 opslåede legatportioner. Der ydes støtte til: Fysiker Christian Rønn Hansen med 100.000 kr. Læge Anne-Mette Nørrelykke med 100.000 kr. Læge Britta Weber med 100.000 kr. De er alle tre taget afsted to til Australien og 1 til Canada Planer fremover Opgaverne i den kommende periode bliver at påvirker KRIS og RADS, som man kan enes om hvor retningsliner udformer og af hvem, fortsætte dialogen med KB og det internationale samarbejde. Endvidere vil revisionen af specialeplanen og opfølgningsprogrammer komme til at fylde meget. Vi vil også prøve at påvirke dagsordenen i medierne, så vi viser hvad vi kan, i stedet for at blive kritiseret for fejl og mangler. Det vil medvirke til tillidsfulde og trygge patientforløb Afslutning Til sidst vil vi gerne takke alle de af jer, som har sagt ja til at sidde i diverse i råd og arbejdsgrupper. Selv om vores dagligdag ofte er presset, er det afgørende at vi stiller op når vi får chancen, hvis vi skal sikre os et minimum af indflydelse. En indflydelse vi skal bruge til at sikre fagligheden i de beslutninger der træffes. 5