Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport 2014 1 Koncern HR
Indhold 1. Indledning... 3 2. Ambitionsniveau grøn smiley... 4 2.1 Arbejdsmiljøcertificering... 5 2.3 Reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014... 6 2.4 Reaktioner fra certificerede organer... 7 3. Sygefravær... 8 3.1 Kort- og langtidsfravær... 10 3.2 Udviklingen i de største faggrupper... 11 3.3 Ansatte uden sygefravær... 12 4. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser... 13 4.1 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker... 13 4.2 Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger... 15 4.2 Erhvervssygdomme... 19 5. MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd... 19 2
1. Indledning I Region Syddanmark ønsker vi et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere får de bedste muligheder for at være fysisk og psykisk velfungerende. Derved bliver det attraktivt at være ansat på den enkelte arbejdsplads, og samtidig fremmes kvaliteten og effektiviteten i arbejdet. Som et led i dette arbejde har direktionen og Hovedudvalget i 2012 udpeget tre centrale fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen i Region Syddanmark og fastsat ambitionsniveauet for indsatsen. Fokusområderne for arbejdsmiljøindsatsen i 2012-2015 er: - Social kapital. - Sygefravær og trivsel, herunder monitorering af trivsel og arbejdsmiljødata. - Arbejdsmiljø i nye rammer. Som led i det strategiske arbejde med direktionens og Hovedudvalgets fokusområder har direktionen den 13. november 2013 vedtaget en fokuseret indsats. Som en del af den fokuserede indsats er det besluttet, at Koncern HR hvert halve år skal afrapportere relevante arbejdsmiljødata for Region Syddanmark. Afrapporteringen skal dels anvendes til at målrette den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, dels identificere effekten af forebyggende indsatser med henblik på videreformidling af erfaringer på tværs af enhederne. Nærværende arbejdsmiljøafrapporteringen indeholder fire kategorier af arbejdsmiljødata. Indledningsvis præsenteres status på ambitionen om, at alle enheder skal have en grøn arbejdsmiljøsmiley, samt en oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet og certificerede organer (afsnit 2). I afsnit 3 følger den tidligere selvstændige årsrapport vedrørende sygefraværet, mens afsnit 4 indeholder en analyse af arbejdsulykkerne i 2014 og de selvforsikringsudgifter, der forventeligt er forbundet hermed. Afslutningsvis præsenteres udvalgte resultater fra MTU 2014 i afsnit 5. Årsrapportens fokus er primært at fremlægge data på arbejdsmiljøområdet, som kan kvalificere det videre arbejdsmiljøarbejde. Rapporten vil derfor kun i mindre omfang analysere og forklare årsagssammenhænge. Nedenstående tabel 1 giver et samlet overblik over 4 af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet. 3
Tabel 1: Oversigt over 4 af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet opdelt på enheder Antal gule og røde smileys af alle p- enheder 2014 Sygefravær 2014 og status Ulykkesfrekvens 2014 (med fravær) Odense Universitetshospital 1 af 15 4,0 % 6,8 4,1 Sygehus Lillebælt 1 1 af 8 4,0 % 8,0 4,1 Sygehus Sønderjylland 0 af 13 4,0 % 6,7 3,9 Sydvestjysk Sygehus 1 af 4 3,9 % 7,5 4,0 Psykiatrien 0 af 27 4,7 % 18,8 3,9 Sociale centre 3 af 56 6,3 % 24,6 4,0 Regionshuset 2,3 0 af 15 2,6 % 7,7 4,1 Region Syddanmark total 6 af 145 4,2 % 9,6 4,0 Note: Øvrig sundhed er ikke indeholdt i tabellen, der hvor den i de efterfølgende tabeller har en særskilt linje. Alle data indgår dog i Region Syddanmark total. 1 SLB omfatter også Friklinikken i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 2 Regionshuset omfatter også Medicoteknik og Syddanske Vaskerier i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 3 Regionshuset omfatter også Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken i forhold til MTU resultaterne. MTU: Trivsel 2014 2. Ambitionsniveau grøn smiley Det er direktionens og Hovedudvalgets ambition, at alle enheder i Region Syddanmark skal have en grøn smiley. En grøn smiley betyder, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet og er et signal til omverdenen om, at arbejdspladsen har styr på sit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet anvender fire smileyer på arbejdsmiljøområdet: Grøn smiley, som viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley, som viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. Rød smiley, som viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Kronesmileyen, som gives til de virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kronesmileyen skal opfattes som et tegn på, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Arbejdstilsynets smileyer uddeles til de enkelte produktionsenheder (p-enhed 1 ), som er registeret under Region Syddanmarks cvr. nummer. Ifølge CVR-registeret var der pr. 12. januar 2015 145 p- enheder i Region Syddanmark. Af tabel 2 fremgår det, at 41 p-enheder havde en kronesmiley. 29 p- enheder havde en grøn smiley, mens 6 p-enheder havde en gul smiley. Ingen p-enheder havde en rød smiley. Endeligt viser figuren, at der pr. 12. januar 2015 var 69 p-enheder, der ikke havde en smiley. Årsagen hertil er, at p-enheden ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet. 1 En p-enhed repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra. En virksomhed med et CVR-nummer kan således have mere end en p-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. 4
Tabel 2: Arbejdstilsynets smiley ordning Krone Grøn Gul Rød Ingen smiley P-enheder total Odense Universitetshospital 1 7 1 0 6 15 Sygehus Lillebælt 5 0 1 0 2 8 Sygehus Sønderjylland 10 0 0 0 3 13 Sydvestjysk Sygehus 0 2 1 0 1 4 Psykiatrien 25 1 0 0 1 27 Sociale centre 0 7 3 0 46 56 Regionshuset 0 9 0 0 6 15 Øvrig sundhed 1 0 3 0 0 4 7 Region Syddanmark total 41 29 6 0 69 145 Note: Data er trukket via Arbejdstilsynets hjemmeside den 12. januar 2015. 1 Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken, WorkLiveStay og Hospice Sydfyn. 2.1 Arbejdsmiljøcertificering En af målsætningerne i Region Syddanmarks arbejdsmiljøpolitik er, at alle institutioner skal tage stilling til, om de vil arbejdsmiljøcertificeres. Sygehus Sønderjylland var i 2008 den første enhed i Region Syddanmark, der blev arbejdsmiljøcertificeret. Vejle Sygehus blev certificeret i 2009, mens Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus og Psykiatrien blev det i 2012. Endeligt er Sygehusapoteket på OUH blevet arbejdsmiljøcertificeret i 2014. Tabel 3 viser hvilke enheder/afdelinger, der pt. er arbejdsmiljøcertificerede, hvornår de sidst er blevet certificerede, samt hvornår der skal foretages recertificering. Tabel 3: Oversigt over arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger Eksisterende certificering Recertificering Sygehus Sønderjylland 2012 2015 Sygehus Lillebælt 1 2012 2015 Psykiatrien 2012 2015 Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) 2014 2017 1 Med undtagelse af Fredericia Sygehus. 5
2.3 Reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014 Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med de arbejdspladser, der ikke er arbejdsmiljøcertificerede. Arbejdstilsynet kan dog godt besøge certificerede arbejdspladser i forbindelse med et detailtilsyn. Dette iværksættes typisk på baggrund af en direkte henvendelse fra en medarbejder på arbejdspladsen. Tabel 4 viser, at Region Syddanmark i alt har modtaget 30 reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2014, hvilket er et fald på 25 pct. i forhold til 2013, hvor regionen modtog 40 reaktioner. Tabel 4 viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de organisatoriske enheder samt hvilke type af reaktion, der er tale om. Tabel 4: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på enheder (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Region Syddanmark (Bygherre) 4 - - - 4 Odense Universitetshospital - 5-4 9 Sygehus Lillebælt - - 1-1 Sygehus Sønderjylland - - - - 0 Sydvestjysk Sygehus - 1 - - 1 Psykiatrien - - - - 0 Sociale centre 5 3 1 5 14 Regionshuset - - - 1 1 Øvrig sundhed 1 - - - - 0 Region Syddanmark total 9 9 2 10 30 1 Medikoteknik, Sygehusvaskerierne, Friklinikken. Tabel 5 viser, hvordan de 30 reaktioner fra Arbejdstilsynet fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 19 af reaktioner omhandler det psykiske arbejdsmiljø, hvilket svarer til 63 pct. af alle reaktionerne. Til sammenligning modtog Region Syddanmark i 2013 12 reaktioner fra Arbejdstilsynet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Stigningen i antallet af henvendelser omkring det psykiske arbejdsmiljø må formodes at hænge sammen med, at Arbejdstilsynet i perioden 2013-2015 på landsplan gennemfører en række tilsynsindsatser, som udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I 2014 var indsatsen særligt rettet imod hospitaler (sygeplejersker og psykiatri) og døgninstitutioner. I 2015 vil indsatsen kun i mindre grad være rettet imod arbejdspladserne i Region Syddanmark. 6
Tabel 5: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på typer (2014) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Psykisk arbejdsmiljø 2 6 2 9 19 Muskel- og skeletbesvær 1 - - 1 2 Indeklima - - - - - Kemi, biologi og støv 2 - - - 2 Ulykkesrisici - - - - - Hudbelastninger - - - - - Krav til egenindsats - 1 - - 1 Bygherre mv. 4 - - - 4 Rådgivning - 1 - - 1 Undersøgelser - 1 - - 1 Region Syddanmark total 9 9 2 10 30 2.4 Reaktioner fra certificerede organer På de enheder/afdelinger, der er arbejdsmiljøcertificeret, er det et certificeringsbureau, der som udgangspunkt fører tilsyn. Dette gøres løbende gennem ekstern audit. Certificeringsbureauerne anvender tre typer af reaktioner: 1. En afvigelse: som er en konstatering af manglende overholdelse af et krav i enhedens eget arbejdsmiljøledelsessystem, manglende overholdelse af et lovgivningskrav eller en mangelfuld efterlevelse af et af kravene i den standard, som enheden er certificeret efter. 2. En observation: som er et område, en proces, en aktivitet eller et dokument der i auditsituationen lever op til kravene, men kan give en afgivelse, hvis forholdet ikke bliver forbedret. 3. En forbedring: som er en proces, en aktivitet eller et dokument, der i auditsituationen lever op til kravene, men som kan forbedres til fordel for enheden. Af tabel 6 fremgår det, at der i 2014 var 73 reaktioner. Heraf var der 17 afvigelser, 9 observationer og 47 forbedringer. Tabellen viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de certificerede enheder. Tabel 6: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på enheder (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) 6 9 36 51 Sygehus Lillebælt 3 0 5 8 Psykiatrien 8 0 6 14 Total 17 9 47 73 7
Tabel 7 viser, hvordan de 73 reaktioner fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 60 af reaktionerne, svarende til 83,3 pct. af reaktionerne, falder i kategorien Krav til egenindsats. Et eksempel på en egenindsats kunne være manglende dokumentation i forbindelse med en risikovurdering. Tabel 7: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på type (2014) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Psykisk arbejdsmiljø 4 2 2 8 Kemi, biologi og støv 0 0 3 3 Krav til egenindsats 13 7 40 60 Indeklima 0 0 2 2 Total 17 9 47 73 3. Sygefravær Som et led i arbejdet med indsatsområdet Sygefravær og Trivsel 2015, er der opstillet en politisk målsætning om at nedbringe fraværsprocenten fra 5,1 pct. i 2009 til 4,1 pct. inden udgangen af 2015, hvilket svarer til en reduktion på 20 pct. Tabel 8 indeholder de samlede sygefraværsprocenter i 2013 og 2014, de opstillede målsætning for Region Syddanmark, samt sygefraværsstatus på de enkelte enheder (i forhold til den opstillede målsætning). Tabellen giver desuden et overblik over, hvor mange fuldtidsstillinger reduktionen i sygefraværet svarer til. Af tabellen fremgår det, at den samlede fraværsprocent i 2014 var på 4,2 pct. Samlet set er Region Syddanmark altså 0,1 pct. point fra at nå målsætningen. Sammenlignes fraværsprocenten i 2014 med fraværsprocenten i 2013k, kan der konstateres en marginal fremgang på 0,06 pct. point fra 4,21 pct. i 2013 til 4,15 pct. i 2014. Afrundet til en decimal, er der dog ikke forskel på de to år. Siden 2009 kan der konstateres en samlet reduktion i sygefraværet på 18 pct., hvilket svarer til, at der har været 209 fuldtidsansatte mere på arbejde hver dag i 2014 i forhold til 2009. Tabellen viser desuden, at Odense Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, Sociale centre og Regionshuset har nået deres måltal i 2014. Sygefraværet er beregnet som antal sygefraværstimer i forhold til antal normtimer. Sygefraværet er opgjort for overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever. Sygefraværet dækker fraværet i forbindelse med sygedage, arbejd skader, delvis sygdom og 56 (aftale med kommunen om refusion fra første sygedag. Aftalen kan indgås, når en ansat lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en øget fraværsrisiko). Fravær i forbindelse med barsel og graviditetsgener indgår altså ikke i tallene. Alle oplysninger er hentet hos Silkeborg Data. 8
Tabel 8: Sygefravær, opdelt på organisatoriske enheder Enhed 2013 2014 Måltal 2014 Sygefravær status Hvor mange flere årsværk på arbejde hver dag i 2014 ift.2009 Odense Universitetshospital 4,2 % 4,0 % 4,0 % 103 Sygehus Lillebælt 4,2 % 4,0 % 3,9 % 20 Sydvestjysk Sygehus 3,8 % 3,9 % 4,0 % 21 Sygehus Sønderjylland 4,0 % 4,0 % 3,9 % 14 Psykiatrien 4,4 % 4,7 % 4,3 % 21 Sociale centre 6,2 % 6,3 % 6,3 % 11 Regionshuset 2,6 % 2,6 % 2,6 % 1 Øvrig sundhed 5,1 % 5,2 % - - - Region Syddanmark 4,2 % 4,2 % 4,1 % 209 1 Under øvrig sundhed hører Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken Region Syddanmark. 2 Sygefravær status lig det forventede sygefravær (årsniveau) i forhold til måltal. Farveindikator viser, hvor mange procent af måltallet det forventede sygefravær opfylder. Rød: Over 105 pct. af måltallet. Gul: Mellem 100 pct. og 105 pct. af måltallet. Grøn: Mindre eller lig 100 pct. af måltallet. Figur 1 viser udvikling i sygefraværsprocenten i perioden 2007-2014. Af figuren fremgår det, at sygefraværet samlet set er reduceret på alle enheder siden 2009. Den samlede fraværsprocent i Region Syddanmark er reduceret fra 5,1 pct. i 2009 til 4,2 pct. i 2014. Figuren viser desuden, at sygefraværet i hele perioden har været lavest i Regionshuset og højest i de sociale centre. Figur 1: Udvikling i sygefravær på de største områder (2009-2014) 7% 6% 5% 4% 3% 2% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Psykiatrien Regionshuset Sociale centre Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Odense Universitetshospital 9
Danske Regioner har de seneste år udarbejdet benchmarkanalyser af sygefraværet i regionerne. Den seneste analyse er udarbejdet på baggrund af data for 2013, og der er desuden lavet en opgørelse over udviklingen 2011-2013. Denne opgørelse ses i tabel 9 og viser, at Region Syddanmark er den region, der har haft den største reduktion i sygefraværet i perioden. Region Syddanmark har reduceret sygefraværet med 1,28 målt i dagsværk, hvor gennemsnittet for regionerne under ét er en reduktion på 0,81 dagsværk. Tabel 9: Danske Regioners benchmark af udviklingen i sygefraværet i regionerne 2011-2013 Region Dagsværk 2011 Dagsværk 2012 Dagsværk 2013 Ændring (2011-2013) Hovedstaden 11,63 11,04 10,89-0,74 Sjælland 12,82 12,29 11,98-0,84 Syddanmark 11,64 10,78 10,36-1,28 Midtjylland 11,32 10,75 10,58-0,74 Nordjylland 10,80 10,53 10,49-0,31 Regioner i alt 11,62 11,02 10,81-0,81 Note: Danske Regioners analyse tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der er opgjort i dagsværk dvs. hvor mange dage en medarbejder i gennemsnit har været syg. Opgørelsen er sammenlignelig regionerne imellem. 3.1 Kort- og langtidsfravær Figur 2 og 3 viser udviklingen i henholdsvis det korte og lange fravær. Kortvarigt fravær er defineret som fravær under 29 dage, mens langtidsfravær er defineret som fravær over eller lig med 29 dage. Samlet set ligger enhederne ca. 1 pct. point lavere på det lange sygefravær i forhold til det korte. Dog er niveauet i kort- og langtidsfravær næsten identisk i de sociale centre og i Regionshuset. Af figur 2 fremgår det, at det korte fravær fra 2013 til 2014 er reduceret for alle enheder på nær Psykiatrien. I hele perioden 2009-2014 ses den største reduktion på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Korttidsfraværet har i hele perioden 2009-2014 været lavest i Regionshuset og højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har korttidssygefraværet i hele perioden 2009-2014 været lavest på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt. Figur 3 viser, at det lange fravær fra 2013 til 2014 er reduceret på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. På de øvrige enheder er det lange sygefravær steget. Stigningen er størst på Sydvestjysk Sygehus og de sociale centre, hvor langtidssygefraværet er steget med 0,3 pct.point. Det lange sygefravær er ligeledes faldet i hele perioden 2009-2014 på de fleste enheder. Eneste undtagelse er her Regionshuset, hvor det lange sygefravær er steget med 18 pct. fra 2009 til 2014. Langtidsfraværet har, med undtagelse af 2010 og 2011, været lavest i Regionshuset, mens det i hele perioden har været højest på de sociale centre. Blandt de somatiske sygehuse har Odense Universitetshospital med 1,3 pct. det laveste langtidsfravær i 2014. 10
Figur 2: Korttidssygefravær 2009-2014 Figur 3: Langtidssygefravær 2009-2014 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 3.2 Udviklingen i de største faggrupper Tabel 10 viser sygefraværet opdelt på de største faggrupper i Region Syddanmark. Tabellen giver på den måde et overblik over, hvor sygefraværet er lavest i 2014 og hvor stor en reduktion, der er opnået i forhold til 2009 på de enkelte faggrupper. Af tabellen fremgår det, at sygefraværet er reduceret på tværs af alle de udvalgte faggrupper. Faggruppen SOSU-personale, der omfatter 1.583 fultidsstillinger, har med en reduktion på 18,9 pct. opnået det største procentvise fald i perioden 2009-2014. Gruppen har dog fortsat et relativt højt sygefravær på 5,9 pct. I 2014. Faggruppen sygeplejersker/radiografer er med 7.946 fultidsstillinger den største faggruppe i Region Syddanmark. Den samlede sygefraværsprocent i denne faggruppe var i 2014 på 4,3 pct. Sygefraværet for sygeplejersker/radiografer er reduceret med 16,2 pct. i perioden 2009-2014. Endeligt viser tabellen, at sygefraværet i 2014 var lavest i faggruppen lægeligt personale. Gruppen er med 3.165 fuldtidsansatte den tredje største faggruppe i Region Syddanmark. Fraværsprocenten var her på 2,5 pct., hvilket er en reduktion på 4,4 pct. I forhold til 2009. Udviklingen i faggrupperne svarer til de tendenser, der gør sig gældende på landsplan. 11
Tabel 10: Sygefravær fordelt på faggrupper Faggruppe Niveau 2014 Fuldtidsansatte 2 2014 Reduktion i pct.point 2009-2014 Reduktion i % 2009-2014 Sygeplejersker/radiografer 4,3 % 7.946 0,8 16,2 % Administrativt personale 3,5 % 3.700 0,5 12,2 % Lægepersonale 2,5 % 3.165 0,1 4,4 % Øvr. Sundhedspersonale 1 4,0 % 2.832 0,7 15,6 % Servicepersonale 5,1 % 2.432 1,0 16,7 % SOSU-personale 5,9 % 1.583 1,4 18,9 % Pædagogisk personale 6,6 % 942 1,0 13,6 % Region Syddanmark 4,2 % 22.918 0,9 18,0 % 1 Sundhedspersonale omfatter bl.a. bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, jordmødre og kliniske AC ere 2 I opgørelsen af fuldtidsansatte indgår der overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever, jf. Region Syddanmarks definition af sygefraværet. 3.3 Ansatte uden sygefravær I dette afsnit rettes fokus på de medarbejdere, der ikke har sygefravær. Dette gøres, fordi medarbejdere uden sygefravær er et vigtigt element i at opnå den opstillede målsætning, samt i at fastholde et lavt sygefravær fremadrettet. Samtidig har Region Syddanmarks i 2015 øget foks på at styrke trivselsbenet i Sygefravær & Trivsel 2015. Det betyder bl.a. at fokus rettes mod, hvad der får medarbejderne til konsekvent at møde på arbejde, fremfor primært at have fokus på hvad der medfører sygefravær. Nedenstående tabel 11 viser andelen af ansatte i regionen, der ikke havde sygefravær i årene 2010-2014. Tabellen omfatter kun personer, som var ansat hele det pågældende år. Af tabellen fremgår det, at der i 2014 var 17,3 pct. af de ansatte, der ikke havde sygedage i 2014. Sammenlignet med 2013 er det et fald på 2,2 pct. point. Tabellen viser desuden, at andelen af ansatte uden sygefravær har været faldende i hele perioden. Sammenholdes det med, at fraværsprocenten samlet set er reduceret i perioden 2009-2014, kan det konstateres, at Region Syddanmarks sygefravær i dag er fordelt på flere ansatte end tidligere, men de ansatte har til gengæld kortere gennemsnitlig varighed af sygefraværet. Tabel 11: Udvikling i andelen af ansatte uden sygefravær (2010-2014) 2010 2011 2012 2013 2014 Uden sygefravær 1 24,7 % 24,5 % 20,5 % 19,5 % 17,3 % 1 Kun personer, der var ansat hele det pågældende år. 12
4. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Af arbejdsmiljøpolitikken fremgår det, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser skal minimeres gennem en målrettet indsats, så nedslidning reduceres. 4.1 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Nedenstående figur 4 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i perioden 2007-2014. Af figuren fremgår det, at der i 2014 blev anmeldt 3.020 arbejdsulykker. Heraf var de 2.566 ulykker uden fravær, mens de resterende 454 ulykker var med fravær. Sammenlignet med 2013 kan der samlet konstateres en stigning på 500 ulykker, hvilket svarer til en stigning på 19,8 pct. Der blev i 2014 anmeldt 454 arbejdsulykker med fravær, hvilket svarer til en stigning på 12,4 pct. sammenlignet med 2013. Antallet af arbejdsulykker uden fravær er i samme periode steget med 450 ulykker, hvilket svarer til en stigning på 21,3 pct. Over hele perioden (2007-2014) kan der konstateres en samlet stigning på 2.695 arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker med fravær er i perioden steget med 61 ulykker pr. år, mens antallet af arbejdsulykker uden fravær er steget med 1.634 anmeldelser. En del af forklaringen på denne kraftige stigning i antallet af arbejdsulykker uden sygefravær er, at Region Syddanmark i 2012 ændrede anmeldelsespraksis. I perioden før 2012 var det således ikke et krav, at arbejdsulykker uden fravær blev anmeldt, mens det efter 2012 har været fast praksis, at anmelde alle arbejdsulykker uanset fravær. Pr. 1. januar 2015 er der igen indført ny praksis for registrering af arbejdsulykker i Region Syddanmark. Det betyder, at arbejdsulykker med og uden fravær skal anmeldes til Arbejdstilsynet og regionens forsikring indenfor 9 dage. Nærved-ulykker skal ikke anmeldes, men skal registreres og analyseres decentralt. Figur 4: Udviklingen i antal arbejdsulykker (2007-2014) 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.325 1.292 1.383 1.476 932 884 972 1.042 1.000 1.543 1.948 2.197 2.638 2.116 2.520 2.566 3.020 500-393 408 411 434 405 441 404 454 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Med fravær Uden fravær Ulykker totalt 13
Figur 5 viser udviklingen i ulykkesfrekvensen i Region Syddanmark fordelt på enheder i perioden 2010-2014. Ulykkesfrekvensen viser antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen er således uafhængig af antallet af ansatte, og giver på den måde et realistisk billede af udviklingen i arbejdsulykker med fravær. Af figuren fremgår det, at ulykkesfrekvensen for hele Region Syddanmark stort set er uændret i perioden 2010-2014. Ulykkesfrekvensen var i 2014 samlet set på 9,6. Figuren viser desuden, at ulykkesfrekvensen i hele perioden har været højest i de sociale centre. Den største stigning i perioden 2013 til 2014 kan konstateres i Psykiatrien, hvor ulykkesfrekvensen er steget med 5,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Figur 5: Udvikling i ulykkesfrekvensen i perioden 2010-2014 (ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) 30 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 Odens Universitetshospital Psykiatrien Regionshuset Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt Sociale centre Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark 14
Nedenstående tabel 12 viser udviklingen i arbejdsulykker med fravær i perioden 2012-2014 fordelt på enheder. Tabellen viser desuden den aktuelle ulykkesfrekvens i Region Syddanmark og på de enkelte enheder. Af tabellen fremgår det, at antallet af ulykker er reduceret i de sociale centre og på Sygehus Sønderjylland. Tabel 12: Arbejdsulykker med fravær fordelt på enhed (2012-2014) Personaleforbrug (i fuldtidsstillinger) 2012 2013 2014 Udvikling (2013-2014) Ulykkesfrekvens (2014) Odense Universitetshospital 9.493 128 122 125 3 6,8 Sygehus Lillebælt 2 4.499 55 54 69 15 8,0 Sygehus Sønderjylland 2.714 32 39 35-4 6,7 Sydvestjysk Sygehus 2.694 34 30 39 9 7,5 Psykiatrien 2.544 94 64 92 28 18,8 Sociale centre 1.518 80 82 72-10 24,6 Regionshuset inkl. satellitter 1 1.086 11 8 16 8 7,7 RSD Total 24.547 441 404 454 50 9,6 Note: Mindre afdelinger, der ikke kan placeres under en af enhederne, er udeladt. Det samme er tilfældet med ulykker, der ikke organisatorisk kan placeres. Alle ulykker er dog medregnet. 1 Regionshuset inkl. satellitter omfatter også Medicoteknik og Syddanske sygehusvaskerier. 2 SLB omfatter også Friklinikken. 4.2 Arbejdsulykker og forsikringsomkostninger Region Syddanmark er selvforsikret i forhold til arbejdsulykker. Det betyder, at Region Syddanmark selv udbetaler erstatninger i forbindelse med arbejdsulykker. Det betyder også, at den konstaterede stigning i antallet af arbejdsulykker alt andet lige vil påvirke Region Syddanmarks økonomi i negativ retning. Figur 6 viser udviklingen i selvforsikringsrelaterede udgifter (erstatninger og forventede erstatninger) i perioden 2007-2014. Tabellen omfatter alle kendte udbetalinger, samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. Tabellen omfatter derimod ikke udgifter i forbindelse med sygefravær og indsatser, der er igangsat umiddelbart efter, at en ulykke er indtruffet (f.eks. vaccinationer i forbindelse med stikskader). Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med en arbejdsulykke kan være langvarig, hvorfor de faktiske selvforsikringsudgifter ofte først kendes længe efter, ulykken er sket. Af samme grund kan der ikke konkluderes på baggrund af de sidste to års data. Af figuren fremgår det, at selvforsikringsudgifterne til arbejdsulykker var højest i 2010, hvor de samlede selvforsikringsudgifter udgjorde 30,2 mio. kr. Udgifterne var med 18,1 mio. kr. lavest i 2009. Udgifterne i årene 2013 og 2014 er fortsat så usikre, at der ikke kan konkluderes på baggrund at disse. Figuren indeholder derfor både de faktiske selvforsikringsudgifter, der på nuværende tidspunkt er kendt, samt en kurve, der viser de estimerede slutudgifter i 2013 og 2014. De estimerede udgifter er 15
beregnet ved at sammenholde de faktisk anmeldte ulykker med de historiske gennemsnitspriser for tilsvarende ulykker. Figur 6: Udviklingen i selvforsikringsudgifter 45.000.000 40.000.000 39.226.742 35.000.000 30.000.000 27.021.090 30.225.806 25.638.718 31.330.639 25.000.000 20.000.000 15.000.000 22.719.038 18.063.878 25.832.921 11.403.443 10.000.000 5.000.000 11.931.008-2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Realiserede udgifter Estimerede udgifter Note: Figuren omfatter alle nuværende kendte udbetalinger samt de midler, der er reserveret til endnu ikke afgjorte sager. Sammenholdes selvforsikringsudgifterne med udviklingen i antallet af arbejdsulykker, synes der ikke at være en entydig sammenhæng mellem antallet af arbejdsulykker og selvforsikringsudgifterne. En af forklaringerne herpå er, at forskellige typer af arbejdsulykker ikke er lige dyre i selvforsikringsøjemed. Nedenstående tabel 13 viser de gennemsnitlige selvforsikringsudgifter pr. ulykke inden for ni forskellige årsagskategorier. Gennemsnitsudgiften er beregnet på baggrund af de historiske udgifter i årene 2007-2012. Tabellen viser desuden, hvordan Region Syddanmarks arbejdsulykker har fordelt sig inden for årsagskategorierne i årene 2012-2014, samt de forventede selvforsikringsudgifter i 2014 beregnet på baggrund af de historiske gennemsnitsudgifter. Af tabellen fremgår det, at ulykker i kategorien Personforflytning og personhåndtering er dyrest. I gennemsnit koster en sådan ulykke 33.407 kr. I 2014 er der anmeldt 331 ulykker med denne årsagskategori, hvilket er en stigning på 48 ulykker i forhold til 2013. På baggrund af det beregnede gennemsnit, må der i 2014 forventes selvforsikringsudgifter på 11,1 mio. kr. i denne årsagskategori. Den billigste ulykke i selvforsikringsøjemed er Uheld med udsættelse for smitterisiko, som i gennemsnit koster 36 kr. Her har der i 2014 været 477 ulykker, hvilket giver en forventet udgift på 17.076 kr. 16
Tabellen viser desuden, at ca. halvdelen af de anmeldte skader i 2014 ligger i kategorien Fysisk vold og psykisk vold. De gennemsnitlige udgifter pr. ulykke ligger her historisk på 12.200 kr. Hvis selvforsikringsudgifterne bliver tilsvarende i 2014, må der alene i denne årsagskategori forventes udgifter på 17,8 mio. kr. Endeligt viser tabellen, at der på baggrund af de beregnede gennemsnitsværdier må forventes selvforsikringsudgifter på 39,2 mio. kr. i 2014. Altså et godt stykke over de udgifter, der er anført i ovenstående figur 6. Tabel 13: Arbejdsulykker fordelt på årsagskategori (2012-2014) Gns. udg. pr. ulykke 1 2012 2013 2014 Beregnede udg. I 2014 Afværge af fald (spontan indgriben) 22.304 28 17 9 200.735 Andre 5.508 62 122 95 523.246 Fysisk vold og psykisk vold 12.200 795 904 1.458 17.788.067 Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik 8.281 29 69 113 935.721 Personforflytning og personhåndtering 33.407 406 283 331 11.057.822 Uheld fysisk 15.169 677 515 442 6.704.764 Uheld - kemisk 40 39 26 35 1.403 Uheld med udsættelse for smitterisiko 36 571 544 477 17.079 Ikke angivet 30.271 44 46 66 1.997.904 Hovedtotal 14.739 2.651 2.526 3.026 39.226.742 1 De gennemsnitlige selvforsikringsudgifter er beregnet på baggrund af historisk data fra årene 2007-2012. 17
Nedenstående figur 7 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier i perioden 2007-2014. Figuren er udelukkende medtaget for at vise udviklingen over tid. Af figuren fremgår det, at de største udsving er sket i kategorierne Fysisk vold og psykisk vold, Personforflytning og personhåndtering, Uheld med udsættelse for smitterisiko samt Uheld fysisk. Figur 7: Udviklingen i antal ulykker fordelt på årsagskategori 1500 1250 1000 750 500 250 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold Ikke Angivet Uheld - fysisk Uheld med udsættelse for smitterisiko Andre Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld - kemisk 18
4.2 Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. For at en erhvervssygdom kan blive anerkendt, skal sygdommen være opført på Fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme eller anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering. Af tabel 14 fremgår det, at der i 2014 er anmeldt 266 erhvervssygdomme og anerkendt 20. Sagsgangen ved behandling af erhvervssygdomme kan dog være langvarig, og derfor kan der fra opgørelse til opgørelse forekomme korrektioner mellem årene. Psykiske sygdomme/gener er med 113 anmeldte tilfælde i 2014 svarende til 42 % - den hyppigst anmeldte erhvervssygdom. Sygdomme i muskler og skelet er den næst hyppigste sygdomsgruppe med 99 anmeldte tilfælde svarende til 37 %. 2/3 af anmeldelserne indenfor gruppen af sygdomme i muskler og skelet er lokaliseret til arme, skuldre og nakke. Tabel 14: Erhvervssygdomme (2012-2014) 2012 2013 2014 Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Hudsygdomme 33 22 20 20 40 10 Høresygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Andet 24 < 5 35 < 5 8 < 5 Lungesygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Kræftsygdomme < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 Skulder- og nakkesygdomme 24 < 5 41 < 5 35 < 5 Armsygdomme 32 < 5 35 < 5 32 < 5 Andre sygdomme i bevægeapparatet 19 0 16 0 21 0 Rygsygdomme 14 6 15 5 11 < 5 Psykisk sygdom/gener 127 < 5 122 < 5 113 < 5 Uoplyst < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 < 5 I alt 282 40 289 37 266 20 5. MTU 2014: Trivsel, social kapital og krænkende adfærd Region Syddanmark har i perioden 17. september til 8. oktober gennemført sin årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). I alt har 22.820 ansatte haft mulighed for at deltage i målingen. Heraf har 17.799 ansatte valgt at deltage, hvilket giver en svarprocent på 78 pct. Dette er et fald på 2 pct. point i forhold til målingen i 2013. Formålet med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er at kortlægge tilfredsheden blandt regionens medarbejdere, samt at sikre en konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere om trivsel, social kapital og ledelse. Resultaterne skal bruges som et dialogværktøj til at udvikle attraktive arbejdspladser. Som noget nyt har det i 2014 været muligt at tilføje spørgsmål i de enkelte enheder og på de 19
enkelte afdelinger. Enkelte enheder/afdelinger har anvendt denne mulighed til at tilføje spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø. På den måde kommer MTU en til at udgøre en fuld APV. På alle andre enheder, udgør MTU en den psykiske del af APV en. Figur 8 viser resultaterne af målingens fem hovedområder. Af figuren fremgår det, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj. Sammenlignet med MTU 2013 kan man dog konstatere en lille tilbagegang fra 4,1 i 2013 til 4,0 i 2014. Trivslen er højest på OUH, Sygehus Lillebælt og i Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder (Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken) (4,1) og lavest på Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien (3,9). Figuren viser ligeledes, at den sociale kapital på regionsniveau er faldet fra 3,9 i 2013 til 3,7 i 2014. Arbejdspladsens sociale kapital har stor betydning for kvaliteten i opgaveløsningen, afdelingens produktivitet samt for trivslen på arbejdspladsen. Af samme grund har social kapital siden 2012 været et centralt fokusområde i Region Syddanmarks arbejdsmiljøindsats. Sygehus Lillebælt og Regionshuset inkl. satellitter og særlige enheder har opnået den højeste score (3,8) mens Psykiatrien og Sygehus Sønderjylland, har opnået den laveste (3,6). Målingen viser desuden fremgang på hovedområderne Dine arbejdsopgaver, som er steget fra 3,6 i 2013 til 4,0 i 2014 samt på hovedområdet Den nærmeste leder, som er steget fra 3,8 i 2013 til 4,0 i 2014. Medarbejderne angiver således, at de oplever god ledelse i det daglige, samt at deres opgaver giver mening. Figur 8: Resultater på hovedområder (2013-2014) Trivsel 4,0 4,1 Social kapital 3,7 3,9 Din nærmeste leder 3,8 4,0 Dine arbejdsopgaver 3,6 4,0 Din udvikling 3,6 3,9 3,0 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4,2 2014 2013 Kilde: Rambøll MTU 2014 20
MTU en indeholder desuden en række spørgsmål, der omhandler trusler om vold, fysisk vold og mobning. Samlet set viser resultaterne et fald i antallet af indberetninger om krænkende adfærd. Figur 9 viser, hvor mange pct. af medarbejderne, der har været udsat for krænkende adfærd i 2013 og 2014. I alt har 711 ansatte angivet, at de inden for de sidste 12 måneder har følt sig mobbet, hvilket svarer til 4 pct. af respondenterne. Sammenlignet med 2013 viser figuren et fald på 3 pct. point. I 98 pct. af tilfældene angiver respondenterne, at det er en leder, kollega eller medarbejder, der har mobbet. Af figuren fremgår det desuden, at 10 pct. af respondenterne, svarende til 1.719 ansatte, inden for de sidste 12 måneder har været udsat for trusler om vold. Sammenlignet med sidste måling er der sket et fald på 3 pct. point. 99 pct. af truslerne kommer fra klienter, kunder, patienter eller pårørende. Endeligt viser figuren, at 6 pct., svarende til 1.000 ansatte, inden for de sidste 12 måneder er blevet udsat for fysisk vold. Det svarer til et fald på 1 pct. point i forhold til 2013 målingen. I 99 pct. af tilfældene var det klienter, kunder, patienter eller pårørende, der udsatte den ansatte for fysisk vod. Figur 9: Krænkende adfærd (2013-2014) Trusler om vold 10% 13% Fysisk viold 6% 7% Mobning 4% 7% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 2014 2013 21
Torben Rahn Nøkkentved Nielsen Damhaven 12 7100 Vejle Tlf. 2042 7182 22