1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over igen som Folketingets formand at kunne deltage i de sydslesvigske årsmøder. Besøg på årsmøderne er altid en opmuntrende og fornøjelig oplevelse Jeg er fuld af respekt og beundring for jeres succesrige indsats for - gennem de seneste 90 år - at holde danskheden levende og forny det danske projekt i Sydslesvig. Vi har siden februar ved en række lejligheder markeret 150 året for Danmarks nederlag og tabet af Slesvig i 1864. Historiens blodige fejltagelser er blevet mere nærværende Men vi har også fejret, at vi i det dansk-tyske grænseland bedre end de fleste lært af fortidens tragedier. Vi mødes til disse årsmøder i bevidstheden om, at samlivet mellem dansk og tysk er mere harmonisk og konstruktivt end nogensinde de seneste par århundreder. Vi mødes ved en grænse, hvor bommene er væk, paraderne er nede og samlivet blomstrer begge veje. Vi taler ikke længere om grænsen, men om samarbejdet henover en grænselinje, som er blevet usynlig. Stadig flere arbejder nord og bor syd eller omvendt. Vi knyttes dag for dag og år for år nærmere sammen i økonomi og samfærdsel. Om få år får vi også den faste forbindelse mellem Lolland og Femern.
2 Danmark og Tyskland er nære samarbejdspartnere i EU. Regionerne nord og syd for grænsen arbejder nært sammen. Og de nationale mindretal nord og syd for grænsen spiller aktivt og kreativt med i deres lokalsamfund, samtidig med at de indbyrdes har et tættere samvirke end nogensinde før. Mens ny og farlig nationalisme trænger frem også i flere lande inden for EU på denne europæiske parlamentsvalgsdag ja, så har Danmark og Tyskland lagt den krigeriske nationalisme i graven. Og godt for det. For udgangspunktet for 1800-tallets krige mellem dansk og tysk var oppiskede nationale stemninger, der blokerede et indtil da fredeligt samliv gennem århundrede. Både danske og tyske nationalliberale ville besidde hele Slesvig og herske over dem, der havde en anden national tilknytning. De stod i vejen for freden, og de stod i vejen for at dele Slesvig efter nationalitet, selv da Danmark i nederlagets stind i 1864 fik et tilbud herom. Den tragiske historiske sandhed er, at Danmarks tab af hele Slesvig i 1864 skyldtes en uduelig politisk ledelse i København. Derfor måtte danske sønderjyder leve 56 år som preussiske undersåtter. Tragedien og bitterheden i grænselandet blev afgrundsdyb, da dansksindede slesvigere i Første Verdenskrig led frygtelige tab af liv og lemmer, og da danske sydslesvigere led nye frygtelige tab i Anden Verdenskrig. Ind imellem blev lagt grænsen ved folkeafstemningen i 1920. Både dengang og igen efter 1945 var der mange, både i Danmark og Sydslesvig, der havde håbet på en anden grænse. Men både dengang og 25 år senere sagde et flertal i det danske Folketing efter min mening med rigtig forståelse for de lange linjer i historien - nej til at indlemme land, der ikke selv udtrykkeligt stemte for det. Det var en svær beslutning. Men det blev indledningen til den helt ny tid, først med forsoning, så med frugtbart samvirke og samarbejde.
3 København-Bonn-erklæringen fra 1955 sikrede det danske mindretals repræsentation i landdagen og ligestillede danske og tyske skoler. Det er godt, at den tvivl, der er rejst fra tysk side om holdbarheden af disse principper i det nye århundrede, nu er definitivt gravlagt med forfatningsdomstolens bekræftelse af SSWs repræsentation i landdagen og genoprettelsen af fuld økonomisk ligestilling mellem tyske og danske skoler. Sydslesvigsk Forening og hele det mangesidede danske foreningsliv har en uhyre engageret medlemsskare. I en tid, hvor de folkelige foreninger mange andre steder taber terræn og sygner hen, så holder I engagementet stærkt i live. SSW er i medlemstal den tredjestærkeste partiorganisation i Slesvig-Holsten. Partiet har gennem de seneste årtier løbende styrket sin position som et bredt regionalt parti for dansksindede og nationale frisere med opbakning også fra mennesker udenfor mindretallets traditionelle miljø. Nu er I tre afgørende mandater i landdagen, hvor den utrættelige og navnkundige Karl Otto Meyer I mange år var de danske sydslesvigeres eneste repræsentant. Det er tidehverv i grænselandet, når SSW først i fredsommeligt samarbejde med tyske partier kunne udpege Flensborgs overborgmester og derefter koalition med SPD og De Grønne kom med i landsregeringen i Kiel. Simon Faber for bordenden i Flensborg og Anke Spoorendonk om bordet i i regeringslokalet Kiel viser lysende klart, at gamle skel er udvisket. Anke er nu på tredje år er Slesvig-Holstens justits-, kultur- og Europaminister, en enestående position som brobygger mellem den danske og den tyske samfundsmodel. Sydslesvigsk Forening har som folkelig bevægelse en vital interesse i og er en stærk forkæmper tæt europæisk samarbejde og et tæt dansk- nordisk- tysk samarbejde. Mottoet for dette årsmøde er»sydslesvig - EN DANSK FORTÆLLING«Og det er præcis, hvad det er: En rigtig god historie.
4 Derfor er jeg også meget glad for, at Folketinget har fået mulighed for at være med til at sprede det gode budskab. I et samarbejde med Museum Sønderjylland og Sydslesvigsk Forening har Folketinget nemlig sponseret en vandreudstilling med titlen Fjendskab og forsoning Det dansk-tyske grænseland fra 1864 til 2014. Udstillingen viser på fin og enkel vis, hvad vi har været igennem, og hvor langt vi er nået. Og jeg har haft den store fornøjelse at åbne den i Kiel og i Berlin. Til hver åbning har der været arrangeret et parlamentarisk møde og vi har knyttet kultur, foreningsliv, politik og historie sammen på en inspirerende måde. Under åbningen Berlin den 13. marts talte min gode kollega, den tyske forbundsdagspræsident Norbert Lammers med henvisning til den akutte krise på Krim og i Ukraine - om hvor galt det kan gå, hvis man ikke har en mindretalspolitik. Lammers delte vores glæde over, at vi er en mindretalspolitik i dette grænseland, der også er en freds- og samarbejdspolitik. Det viste I også med den store og vellykkede FUEN-kongres, som fandt sted fra den 7. til den 11. maj i Flensborg og Sønderborg og var arrangeret af Sydslesvigsk Forening, Bund Deutscher Nordschleswiger og Federal Union of European Nationalities. Kongressen bestod ikke kun af møder for jeres 90 medlemsmindretal fra 32 europæiske lande, men I tog også kongresdeltagerne med på en historisk rejse til sporene af 1864. I viste, at mindretalsarbejde har en fredsskabende effekt. Til efteråret, når vandreudstillingen rammer Christiansborg, samler vi begge mindretal syd og nord for grænsen og holder en fælles åbning af udstillingen og slår de to traditionelle mindretalsfrokoster sammen. Og den ide er faktisk kommet fra jer. Det siger alt om, hvor vi står henne i dag i mindretalsarbejdet. Programmet for mindeåret 2014 er imponerende, og vi er jo ikke engang halvvejs. Programmet for årsmøderne i år har også som sædvanligt været imponerende. Jeg vil gerne ønske jer rigtig god fornøjelse med alle markeringerne, og så glæder jeg mig til at se de sydslesvigske repræsentanter i Folketinget til november Tak - og fortsat flot årsmødefest