KIRKEBLADET NØRRE NISSUM JUNI - JULI - AUGUST

Relaterede dokumenter
KIRKEBLADET NØRRE NISSUM DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM MARTS - APRIL - MAJ

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

KIRKEBLADET. juni - juli - august NØRRE NISSUM

KIRKEBLADET. december - januar - februar NØRRE NISSUM

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM JUNI - JULI - AUGUST

KIRKEBLADENE I DANMARK. Præsentation af ny graver. Årets konfirmander. Sommergudstjeneste i Midtpunktet

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM JUNI - JULI - AUGUST Pinse Nyt fra menighedsrådet Sognearrangementer Konfirmander 2014 Aktiviteter i sognet

KIRKEBLADET MARTS - APRIL - MAJ NØRRE NISSUM

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM JUNI - JULI - AUGUST Livets sejlads Nyt fra menighedsrådet Sognearrangementer Konfirmander 2013 Aktiviteter i sognet

Præstens spalte Nyt fra menighedsrådet Sogneaftner Nørre Nissum Kirke værd at vise frem Aktivitetskalender Gudstjenester

KIRKEBLADENE I DANMARK JUNI - JULI - AUGUST Sogneudflugt. i Midtpunktet

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKEBLADET. september - oktober - november NØRRE NISSUM

KIRKEBLADET MARTS - APRIL - MAJ

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM JUNI - JULI - AUGUST

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkeblad. Nr. 2 Juni Juli August Friluftsgudstjeneste side 5. Menighedsrådsvalget side 3 Udflugt til Vedersø side 4 Pilgrimsvandring side 5

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEBLADET MARTS - APRIL - MAJ

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Årsberetning Dalum Kirke

KIRKEBLADET DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR /14

KIRKEBLADET MARTS - APRIL - MAJ

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Møde: Den: Blad nr.: 32-36

KIRKEBLADENE I DANMARK. Høstgudstjeneste Fællesspisning BUSK gudstjeneste

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Nr 4. juli/august årg.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

FEBRUAR Mandag 18. kl Filmaften Paulus, Jesu apostel

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLADET DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR /13

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 18 Juni 2013 kl. 19:00 til 22:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Præstens spalte Nyt fra menighedsrådet Sogneaftner Konfirmandlejren Aktivitetskalender Gudstjenester

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM MARTS - APRIL - MAJ

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

for Lyne Sogn Marts 2014

KIRKEBLADET DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR /15 NØRRE NISSUM

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEBLADET NØRRE NISSUM SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER Tiden Nyt fra menighedsrådet Spidsen Sogneaftner Aktiviteter i sognet

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... angående, fødsel, fødsel, dåb dåb navngivning, Organist:

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Aktiviteter ved Ejstrup og Gludsted kirker.

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

KIRKEBLADENE I DANMARK. Præstens spalte Nyt fra menighedsrådet Sogneaftner Konfirmation Aktivitetskalender Gudstjenester

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Referat fra møde den 27. maj 2014 kl i Rindum Sogns Menighedsråd

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 6. marts 2013 Blad nr. 1. Fraværende med afbud: Flemming Kristensen, Poul Andersen, Evy Jørgensen

Orø Kirkeblad Nr. 3 Juli - august årg.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Menighedsmøde i Ferslev Konfirmandstue den 6. september 2015

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KvongPosten November 2018

Kirkebladet Nr. 3 - årgang 26 Juni Juli August 2016 Øsløs Vesløs Arup Sogne

juli august september

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Sædder Sogns Kirkeblad

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Vejlby Sogns Kirkeblad

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den kl i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg.

april maj juni Indhold:

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

for Lyne Sogn Maj 2014 Indhold:

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Torslunde Sogn & Kirke

Vejlby Sogns Kirkeblad

Fraværende: Claus Pontoppidan (afbud), Anne Mia Lykner (afbud) Niels Ole Holm (afbud) og Kjeld Madsen (afbud). Som suppleant er indkaldt Søren Harboe.

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 19. maj 2016 referat. Mødedato: 19. maj 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00

Islebjerg Kirke. Nyt hold til babysalmesang. Nyhedsbrev. September Menighedsrådet. Husk orienteringsmødet

Referat v. ordinært MR møde. Torsdag den kl Konfirmandstuen Kappel Præstegård

KIRKEBLADENE I DANMARK. Præsentation af ny kirkesanger Konfirmandlejren Julekoncert med Gesta Danorum

Referat af fælles menighedsrådsmøde, Tved-Helgenæs-Vistoft Pastorat, torsdag 31. januar 2019

Konfirmand i Mølholm kirke

Offentligt menighedsrådsmøde torsdag d. 21. februar 2013 kl i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård

Nyt fra menighedsrådet

Transkript:

KIRKEBLADET JUNI - JULI - AUGUST - 2016 Præstens spalte Nyt fra menighedsrådet Sogneaftner Menighedsrådsvalg 2016 Aktiviteter i sognet Aktivitetskalender Gudstjenester NØRRE NISSUM KIRKE

PRÆSTENS SPALTE Midt i livet Det er de lyse nætters tid. Dagene er lange og indbyder til, at vi er udenfor så meget som muligt. Hvis man ellers har mulighed for at være ude i det fri. I et brev, som er dateret 30. maj 1944, står der: Jeg sidder oppe hos mig selv, huset er stille, udenfor synger nogle fugle endnu, og sågar gøgen kukker i det fjerne. Disse linjer kunne jeg godt have skrevet, bortset fra at det desværre er sjældent, at jeg hører gøgen kukke. Ovenstående linjer er imidlertid ikke skrevet på et studerekammer i en præstebolig, men i en fængselscelle af den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer. Han er blevet sammenlignet med Kaj Munk, fordi han som denne også var en af de forholdsvis få præster, der åbenlyst erklærede nazismen modstand. Det var en modstand, der først kostede ham friheden og senere livet. Dietrich Bonhoeffer blev anholdt 5. april 1943. Han blev henrettet 9. april 1945, 39 år gammel. Under sit lange fængselsophold bevarede Dietrich Bonhoeffer hele vejen igennem både livsglæde og teologisk virkelyst. Det gjorde han blandt andet ved hver eneste dag at lægge en detaljeret arbejdsplan. Den indeholdt flittig læsning og skrivning, men heller ikke den daglige morgengymnastik blev forsømt. Han blev også præst og sjælesørger for sine medfanger. En medfange i Tegel-fængslet udtrykte det sådan: Når Bonhoeffer trådte ud af sin celle, så stod solen op. For også at kunne stå sine medfanger bi på det praktiske plan, terpede han dagligt en time i Samaritter-håndbogen for at kunne hjælpe de sårede efter et bombeangreb. Dietrich Bonhoeffer skrev mange breve til sine 2 venner og familie fra fængslet, og især brevvekslingen med vennen Eberhard Bethge kom til at danne ramme om de teologiske tanker, som Dietrich Bonhoeffer nåede at gøre sig i sin sidste tid i fængslet. Brevene til vennen måtte møjsommeligt smugles ud af fængslet ved hjælp af de personlige kontakter, som præsten efterhånden fik skabt sig blandt de ansatte. Man kan i brevene læse, hvordan Dietrich Bonhoeffer kæmpede med at forlige sig med den ofte brutale fængselstilværelse, men også om hvordan fangenskabet blev et springbræt for refleksioner omkring forholdet mellem Gud og religion og menneskets personlige frihed. I brevene efterlyste Dietrich Bonhoeffer en kristendom uden religion, da han mente, at kirkens forkyndelse distancerede sig fra livet på jorden ved at lægge alt for megen vægt på det hinsides. Han kritiserede meget stærkt, at kristendommen ofte er blevet udlagt som en forløsningsreligion. For den kristne kaldelse er en kaldelse til verden og ikke væk fra verden. Da Guds søn, Jesus Kristus, kom til vores verden, gik Guds virkelighed ind i verdens virkelighed, og Gud og verden blev forsonet. Gud og verden hører med andre ord sammen. Derfor kunne han sige, at den kristne Gud er en Gud, som er midt i livet, og som derfor også, i solidaritet med mennesket, tager livets endelighed, død og smerte på sig. I et digt fra juni 1944 til vennen Eberhard Bethge, hedder det i tredje strofe: Gud kommer til alle mennesker i deres nød, mætter deres krop og sjæl med sit brød, for kristne og for hedninger lider han korsets død, og tilgiver dem alle. Für Dietrich Bonhoeffer I den tilgivelse frigøres mennesker eller menneskeheden til at leve i verden. En kristendom, der ikke sætter sig spor i virkeligheden, er ikke virkelig, hævdede Bonhoeffer. Derfor kunne han sige, at kristendommen ikke først og fremmest er et religiøst forhold til en Gud oppe i himlen, men derimod et nyt liv i et liv for andre, som samtidig er en efterfølgelse af Jesus, der, som den eneste altid levede og lever for de andres skyld. Leo Toftgaard

FRA MENIGHEDSRÅDET Menighedsmøde Menighedsrådet skal én gang om året indkalde til menighedsmøde, og det bliver i år søndag 12. juni i forbindelse med kirkekaffen. Til menighedsmødet skal rådet redegøre for sidste års regnskab og det kommende års budget. Samtidig vil vi gerne berette om, hvad vi har beskæftiget os med i det forløbne år, og vi kommer også til at se frem mod det kommende menighedsrådsvalg. Vi håber, mange vil deltage i mødet og samtidig give deres mening til kende. Inga Houkjær Et farvel og et goddag Allan Jensen har været ansat som gravermedhjælper på vores kirkegård. Allan har udført et flot arbejde og været en stabil og loyal medarbejder, som vi var kede af at komme af med. Allan faldt så fint ind i vores miljø omkring kirken, og vi havde hele tiden indtryk af, at han holdt meget af at gøre alting solidt og godt. Det skylder vi ham en stor tak for. Allan har fundet andet arbejde med hvilket, vi ønsker ham til lykke. Men så har vi også den glæde at kunne byde velkommen til Allans afløser, Mona Bjertrup Nielsen. Rigtig hjertelig velkommen til dig, Mona. Vi er glade for, at du vil påtage dig arbejdet som gravermedhjælper, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med dig. Lukning af kirken Så nåede vi målet med forberedelserne til nyt alter, og arbejdet kan snart begynde. MEN desværre kræver det jo, at kirken må lukkes i den periode, arbejdet står på. Menighedsrådet og ansatte vil gøre deres bedste for, at alt kan klares på bedste vis. Det vil indebære, at vi holder gudstjenesterne i Kirkehuset, mens begravelser og bryllupper vil foregå i nabokirkerne. Vi må jo nok til tider være nødt til at bede om menighedens overbærenhed og hjælp. Sidste gudstjeneste i kirken vil finde sted søndag 26. juni. Genåbning af kirken med indvielse af det nye alter bliver 1. søndag i advent. Reserver dagen til denne fest. En lille præsentation Jeg hedder Mona Bjertrup Nielsen og er 49 år. Jeg bor på Nissumgård i Nørre Nissum sammen med min mand Jørn O. Nielsen, og vi har tre børn. Jeg er oprindelig uddannet pædagog og har arbejdet med dette siden 1990. Jeg fik lyst til at prøve noget andet og er utrolig glad for mit nye arbejde. I min fritid er jeg spejderleder. 3

SOGNEAFTNER Mortensaften torsdag 10. november Arrangementer efterår 2016 7. september: Orienteringsmøde forud for menighedsrådsvalg 2016 14. september: sogneaften v. overlæge Ole J. Hartling, tidligere medlem af Etisk Råd 26. oktober: sogneaften v. pastor emeritus Erik Paabøl Andersen. Knut Hamsun 10. november: Mortensaften i kirkehuset 7. december: Julekoncert i kirken Resultat af sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Søndag 13. marts var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. I Nørre Nissum Sogn blev der indsamlet 5.633,50 kr. Stor tak til både indsamlerne og de mange bidragydere, som tog godt imod dem. Per Harslund 4 Sognetur til Århus 19.marts deltog 22 personer i en sognetur til Århus Første stop var kunstmuset Aros, hvor der netop nu vises en spændende udstilling om nyere kinesisk kunst. Aros har også andre udstillinger, som vi fik mulighed for at se, og ikke mindst Regnbuen øverst oppe er betagende. Den medbragte frokost spiste vi i Risskov Sognegård. Turens Håndværkerkoret egentlige formål var et besøg i Risskov Kirke, hvor Hanne Marie Houkjær holdt en Korsvejsandagt bygget op omkring Lisbeth Smedegaard Andersens sonetkrans: Nu lægger vinden sig i verdens have. Hun har ladet sig inspirere af Peter Brandes litografiserie, der er doneret til Nørre Nissum Kirke. Efter andagten var der fernisering af litograferne, som skal hænge i Sognegården hele foråret. Ved salg går pengene ubeskåret til alteret i Nørre Nissum. Som et særligt clou fik vi efter ferniseringen serveret lækre canapeer og et glas vin. Opholdet i Risskov Kirke var en særdeles god oplevelse. Vi sluttede dagen med et måltid på Svostrup Kro. Bodil Mikkelsen

MENIGHEDSRÅDSVALG 2016 Menighedsrådsvalg I november 2016 afholdes valg til menighedsrådene således også i Nørre Nissum, hvor der i år bliver brug for flere nye medlemmer. Derfor vil vi gerne med disse ekstra sider i kirkebladet orientere om de mange spændende arbejdsopgaver, som man som menighedsrådsmedlem bliver en del af. Gudstjenester for alle Børn og unge Kirkelige og kulturelle arrangementer Kirkens synlighed Kirke og kirkegård Personalepleje Økonomi Selve valget Sponsorstøtte til nyt alter NØRRE NISSUM KIRKE 5

MENIGHEDSRÅDSVALG 2016 Gudstjenester for alle Menighedens liv og vækst er et vigtigt anliggende for menighedsrådet, og gudstjenesten er menighedens livsnerve. Derfor har Nørre Nissum menighedsråd nedsat et gudstjenesteudvalg. I dette udvalg lægger vi en årsplan for og kommer med ideer til de lidt anderledes gudstjenester, som for eksempel kyndelmissegudstjeneste, spaghettigudstjenester, familieog friluftsgudstjenester. Vi drøfter også overordnede spørgsmål som, hvordan vi generelt kan øge interessen for sognets gudstjeneste? Det er også gudstjenesteudvalget, der kommer med forslag til ændringer i gudstjenestens liturgi. 6 Ud over de anderledes gudstjenester i Nørre Nissum sogn arrangeres der gudstjenester for unge på tværs af sognene på Lemvigegnen. De seneste år har der været afholdt halloweengudstjenester primært for konfirmander, og rockgudstjenester for unge. Disse gudstjenester arrangeres af Forum for Unge og Kirke i Lemvig Provsti sammen med ungdomspræsten. Nørre Nissum menighedsråd udpeger et medlem til at sidde i Forum. Børn og unge Vi lægger vægt på, at kirken også er for børn, unge og deres forældre. Babysalmesang for de allermindste afholdes af organisten. Minikonfirmandundervisningen afholdes hvert efterår, og som en naturlig del af konfirmationsforberedelsen afholdes en årlig konfirmandlejr. Kirkelige og kulturelle arrangementer I aktivitetsudvalget planlægges sogneaftenerne, som der årligt har været seks af. Det er aktivitetsudvalget, der beslutter sogneaftenernes indhold, og hvilke foredragsholdere vi eventuelt skal forsøge at få fat på. En sogneaften kan også være en koncert, filmaften eller en debataften. Der har igennem en årrække været afholdt Mortensaften i Kirkehuset med god mad og musik. Denne aften hører også ind under udvalgets arbejde. Aktivitetsudvalget planlægger ligeledes sogneture til både ind- og udland. Nye idéer til kirkelige og kulturelle arrangementer er velkomne. Kirkens synlighed I menighedsrådet arbejder vi med at gøre kirken og dens arrangementer kendt i sognet. Kirkebladet har hidtil været vores væsentligste talerør, når det udkommer hvert kvartal, og forud for sognearrangementer mv. ophænges plakater hos Toelberg og andre steder. Vi arbejder også med kirkens hjemmeside www.noerrenissumkirke.dk. I øjeblikket er Nørre Nissum kirke ikke til stede på de sociale medier, men det bliver et emne for det nye menighedsråd, om vi f.eks. skal have en side på Facebook. Kirke og kirkegård Kirken og kirkegården gennemgås hvert år for at se, hvilke mangler der er, og hvilke reparationer der eventuelt skal foretages. Planen med udarbejdelse af det nye alter og renoveringen af kirken har taget tid, men vi håber nu, at kirken er fornyet for de kommende mange år. I de forløbne år har vi arbejdet en del med at få lavet en helhedsplan for kirkegården. En kirkegårdsarkitekt er tilknyttet som konsulent, og planen vil foreligge inden længe. Det er meningen, at planen skal udføres i takt med tidens behov for forandringer.

MENIGHEDSRÅDSVALG 2016 Lønningerne til personalet administreres over Folkekirkens Lønservice (FLØS). Fakturaer modtages stort set også elektronisk. Posteringerne bogføres i Brandsofts økonomisystem over web, hvorfra der kan udskrives opgørelser såsom kvartalsrapporter m.m. til brug for menighedsrådet. Budget og årsopgørelser afleveres til provsti og revisor sammen med beslutningsprotokoller fra menighedsrådet. Efter godkendelser fra revisor og provsti offentliggøres regnskaberne fra landets menighedsråd på www.sogn.dk Alt i alt et spændende arbejde. Personalepleje Menighedsrådet er arbejdsgiver for graver, gravermedhjælper, organist og kirkesangere. Det er vigtigt, at vore medarbejdere har det godt i det daglige og trives med hinanden og det job, de hver især udfører. De ansatte bør opleve menighedsrådet som nærværende og engagerede i både dem og deres arbejde. Kontaktpersonen har som opgave at have jævnlig kontakt med de ansatte. Der holdes MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler) med fokus på den enkelte medarbejders arbejdssituation. Menighedsråd og ansatte har en årlig studietur, som er en heldagstur med vægt på både fagligt indhold og socialt samvær. At vi kender hinanden godt, fremmer samarbejdet. Økonomi At være kasserer i menighedsrådet kan i dag opdeles, så den valgte kasserer har orienteringsdelen, og en ekstern regnskabsfører klarer selve regnskabsdelen. Alt vedr. kirkens økonomi styres elektronisk. Selve valget I Nørre Nissum har menighedsrådet 6 folkevalgte medlemmer. Derudover har personalet valgt en medarbejderrepræsentant, ligesom sognepræsten er født medlem af rådet. De folkevalgte medlemmer vælges for en 4-årig periode, som starter 1. søndag i advent, 2016. Enhver over 18 år, som bor i Nørre Nissum sogn og er medlem af folkekirken, kan stille op og har ret til at stemme ved valget. Det samme gælder sognebåndsløsere. Forud for valget afholdes et orienteringsmøde onsdag 7. september, kl. 19.30 i kirkehuset. Her vil det nuværende menighedsråd orientere om arbejdet i den forløbne valgperiode og de opgaver, som det kommende menighedsråd kan se frem imod. Desuden orienteres om reglerne for valget. Efter orienteringsmødet gives der mulighed for at påbegynde opstilling af én eller flere kandidatlister til valget. Hvis der 27. september, kl. 19.00 er fremkommet mere end én kandidatliste afholdes valget tirsdag 8. november. Hvis der kun er indleveret én kandidatliste, bortfalder afstemningsvalget, og de første 6 på listen er valgt. Valget varetages af en valgbestyrelse, som består af Bjarne Knudsen, Inga Houkjær og Bodil Mikkelsen. 7

TAK TIL SPONSORER Sponsorer Vi vil hermed sige en STOR tak til skoler og firmaer fra Nørre Nissum for deres støtte til at vores nye alter, som nu bliver til virkelighed! v/ Personaleforeningen K/S Hovedgaden 18. 7620 Lemvig Tlf. 9789 1500. www.el-jepsen.dk VVS Sanitet Blik Ventilation Jordvarme Varmepumper Industri Nybyggeri Fabjergstad 45. 7620 Lemvig. Tlf. 60 19 63 00. perlarsenvvs@live.dk 8

KONFIRMATION 2016 Konfirmation i Nørre Nissum Kirke Søndag 1. maj FOTO ØVERST Bagerste række f.v.: Emil Kæmpe Jørgensen Liam Christian Thronsen Doolan Jesper Noe Mathias Langvang Nørby Kristian Nyborg Sørensen Magnus Hestbech Emil Thinggaard Schou Midterste række f.v.: Niels Bonde Nielsen Ebbe Skou Larsen Lærke Sønderskov Christensen Laura Bjertrup Kloster Marcus Koch Andreas Møller Hunskjær Jacob Ilsø Sørensen Forreste række f.v.: Ida Bjorholm Damgaard Signe Grøn Jepsen Rebekka Sandgård Poulsen Elvine Margrethe Brun Gadeberg Camilla Riis Jakobsen Sara Grantoft Kaae Sanne Halkjær Stokholm FOTO NEDERST Bagerste række f.v.: Lasse Bøgelund Houlind Paw Juhl Lauridsen Keld Eriksen Nørgaard Patrick Søby Seehusen Forreste række f.v.: Mikkel Boelskifte Andersen Loke Bjørnskov Jensen Nicklas Hegelund Kristensen Mikkel Stensgaard 9

AKTIVITETSKALENDER MENIGHEDSRÅDET Onsdag 7. september kl. 19.30 Orienteringsaften forud for menighedsrådsvalg 2016 SOGNEAFTNER Menighedsrådets Aktivitetsudvalg Kontakt: Inga Houkjær, 9789 1755, ih@nissum.dk. KFUM OG KFUK Kontakt: Bjarne Knudsen, T: 9789 1662, E: elin-bjarne@altiboxmail.dk. Fredagsfamilien. Arrangementer for hele familien fredag aften i Østhallens cafeteria. Kontakt: Mette Dalgaard, T: 3069 7460. mette.dalgaard7@skolekom.dk SENIORKREDSEN Kontakt: Anne og Per Harslund, T: 9789 1492. Mødested og -tid: Kirkehuset. Første tirsdag i måneden kl. 19.30. Tirsdag 7. juni Afslutning på sæson m. grill hos Hos Anne Marie og Erik Høgsgaard, Høgsgårdvej 4 KFUM-SPEJDERNE Kontakt: Jette Vejlby, T: 9789 1997. Bævere og ulve tirs. kl. 18.00-19.30 Spejdere: tirs. kl. 18.30-20.00 i spejderhuset Knuden, Hovedgaden 66b INDRE MISSION Kontakt: Bodil Nielsen, T: 9789 1117 - M: 4151 3428 E: christianbodil@mvb.net Ved møder/fester serveres kaffe/te og brød. Torsdag 2. juni kl. 19.30 Møde i kirkehuset v. pastor emeritus Leif Mortensen, Aulum Mandag 13. søndag 19. juni kl. 19.30 Teltmøder i Langerhuse. Særskilt program udkommer. Torsdag 16. juni kl. 19.30 Bibeltime hos Anna og Kristian Hald Christensen, Hovedgaden 17. Kol. 1 Torsdag 30. juni kl. 19.30 Aftenudflugt. Program udkommer senere. Torsdag 11. august kl. 19.30 Møde hos Erna og Hans Sønderriis. Miss. Thorkild Vad, Videbæk taler. Torsdag 25. august kl.19.30 Bibeltime hos Bodil og Christian, Østerled 7. Kol 2. 10 Hvor ikke andet er nævnt foregår møderne i kirkehuset

KIRKEBOGEN Døde og begravede 05.02.16 Aage Borum Jensen, Nørre Nissum 06.04.16 Anker Larsen, Nørre Nissum 16.04.16 Else Bjerrum Jørgensen, Nørre Nissum 28.04.16 Selma Christensen, Nørre Nissum SOGNEPRÆSTENS FERIE Fra mandag 30. maj til søndag 5. juni har sognepræsten tjenestefri til en studieuge. Fra mandag 4. juli til søndag 24. juli holder sognepræsten sommerferie. Fungerende sognepræst i ovennævnte perioder er Ebbe Sunesen, Gudum, T: 9786 3008, E: esu@km.dk KFUM-SPEJDERNES AVISINDSAMLING Spejderne samler igen aviser og pap. Datoerne for resten af 2016 ses herunder: 18. juni 13. august 17. september 15. oktober 19. november 10. december Hvis nogen udenfor selve Nørre Nissum gerne vil have hentet aviserne, så kontakt: Mikael Holbæk Bertelsen, mobil 5158 3951 fastnet 9789 1994. HVAD GØR MAN VED Fødsel? Forældre skal kun anmelde fødsel, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. I det tilfælde skal anmeldelsen afleveres eller sendes til sognepræsten, så den er fremme senest 14 dage efter fødslen. Dåb? Dåb anmeldes til sognepræsten helst 14 dage før den ønskede dåbsdag. Ved anmeldelse af dåb aftales tid for en samtale om dåben. Vielse? Vielse anmeldes til sognepræsten i god tid. I den kommune, hvor man bor, henvender man sig højst 4 måneder før vielsen på borgmesterkontoret og anmoder om en prøvelsesattest. Denne samt dåbsattester medbringes til præsten til bryllupssamtalen. Dødsfald? Man henvender sig til sognepræsten, der skal foretage begravelsen og aftaler begravelsestidspunktet samt tidspunkt for en samtale forud for begravelsen. Ønske om samtale med præsten? Enhver kan henvende sig til sognepræsten og anmode om en samtale. Præsten modtager også gerne henvendelse om besøg i hjemmet eller på sygehuset og angående hjemmealtergang, hvis man er ude af stand til at komme i kirke. Præsten har tavshedspligt. KONTAKT Sognepræst Leo Toftgaard Ringvej 79, Nørre Nissum T: 9789 1201 - E: lto@km.dk Sognepræsten har fri om mandagen. Præstens telefonsvarer vil henvise til vagthavende præst i Provstiet. I sognepræstens ferie og friweekends passes embedet af Ebbe Sunesen, Gudum-Fabjerg. T: 9786 3008, E: esu@km.dk Organist Britta Kristensen T: 9786 5263 E: britta-kristensen@live.dk Kirkesangere Kirsten Kristensen T: 9785 0820 E: khyldgaardk@gmail.com Jens Bo Kristiansen T: 9789 1060 E: jensbo@mvbmail.dk Graver og kirketjener Martin Helligsø Gravermedhjælper Mona B. Nielsen Kirkegårdens personale T: 9789 1738-2361 9338 E: kirkenoggraveren@pc.dk Menighedsrådets formand Inga Houkjær Kirkebyen 14, T: 9789 1755 E: ih@nissum.dk Menighedsrådets kasserer Grete Tidemann Dahl Remmerstrandvej 42 T: 9789 1496 E: gvdahl@os.dk Kirkeværge Thea Meldgaard Kirkebyen 6 T: 6179 3640 E: thea_meldgaard@hotmail.com Kirkebladets redaktion Bjarne Knudsen (ansv.) Bodil Mikkelsen, Leo Toftgaard Design: Complot. Foto: Complot, Per Harslund. Stof til næste nummer bedes indleveret senest mandag 25. juli til Bjarne Knudsen, T: 9789 1662, E: elin-bjarne@altiboxmail.dk Kirkebladet udgives af Nørre Nissum Menighedsråd 4 gange årligt: 01.06, 01.09, 01.12 og 01.03. Kirkens hjemmeside www.noerrenissumkirke.dk 11

GUDSTJENESTER Fra og med 1. juli afholdes gudstjenesterne i Kirkehuset JUNI JULI AUGUST Søndag 5. juni - 2. søndag efter trin. Kl. 9.00 Ebbe Sunesen Luk. 14,25 35 Kollekt Tværkulturelt Center Søndag 12. juni - 3. s. e. trin. Luk. 15, 11 32 Kirkekaffe med menighedsmøde Søndag 19. juni - 4. s. e. trin. Kl. 11.00 Leo Toftgaard Matt. 5, 43-48 Friluftsgudstjeneste i Midtpunktet Søndag 26. juni - 5. s. e. trin. Matt. 16, 13-26 Gudstjenester på Østcentret Torsdag 9. juni Leo Toftgaard Torsdag 14. juli Ebbe Sunesen Torsdag 11. august Leo Toftgaard Alle dage kl. 10.00 Søndag 3. juli - 6. s. e. trin. Matt. 19, 16-26 Søndag 10. juli - 7. s. e. trin. Kl. 9.00 Ebbe Sunesen Matt. 10, 24-31 Søndag 17. juli - 8. s. e. trin. Kl. 9.00 Ebbe Sunesen Matt. 7, 22-29 Søndag 24. juli - 9. s. e. trin. Kl. 9.00 Ebbe Sunesen Luk. 12, 32 48 el. Luk. 18, 1-8 Søndag 31. juli - 10. s. e. trin. Matt. 11, 16-24 Søndag 7. august - 11. s. e. trin. Luk. 7, 36-50 Søndag 14. august - 12. s. e. trin. Matt. 12, 31 42 Kirkekaffe Søndag 21. august - 13. s. e. trin Matt. 20, 20-28 Søndag 28. august - 14. s. e. trin. Kl. 9.00 Ebbe Sunesen Joh. 5, 1 15 Kollekt: Danmission Søndag 4. september - 15. s. e. trin Luk. 10, 38-42 Sommergudstjeneste i Midtpunktet Søndag 19. juni kl. 11.00 MØDESTED FOR ALLE Inspireret af sidste års store succes med omkring 300 deltagere, indbyder Nørre Nissum Menighedsråd også i år til sommergudstjeneste for alle, børn, unge og ældre i Midtpunktet. Lemvig provstis børnekor under ledelse af Sisse Skovbakke medvirker. Vi håber på godt vejr, for der er noget særligt ved en gudstjeneste i det fri. Husk at medbringe noget at sidde på. I tilfælde af vedholdende regnvejr holdes gudstjenesten på Nørre Nissum skole. Efter gudstjenesten serveres der pølser. Kom og vær med til en festlig sommeroplevelse. 12 KIRKEBIL: Kirkegængere, som ikke selv kan eller har mulighed for at transportere sig til kirke, kan rekvirere taxa fra Nørre Nissum Turist, telefon 9789 1145. Man skal senest lørdag kl. 18 have tilmeldt sig til kørsel. Taxaen afhenter 20-30 min. før gudstjenestens start. Man skal være klar på dette tidspunkt, idet flere måske skal med samme taxa.