17de Trinitatis Søndag 1846

Relaterede dokumenter
Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

Fastelavns-Søndag 1846

Onsdagen April 22, Joh V

Marie Bebudelses-Dag 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

8de Søndag efter Trinitatis 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

3die Faste-Onsdag 1846

2den Faste-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

Søndag Sexagesima 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

Almindelig Bededag 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846

3die Faste-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

4de Advents-Søndag 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Faste-Onsdag 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

Midfaste-Søndag 1846

3die Advents-Søndag 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Søndag efter Jul 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

1ste Søndag i Faste 1846

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

LAURITS CHRISTIAN APPELS

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

3. søndag efter påske

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

MARIA, NÅDENS REDSKAB

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

Vielse af par af samme køn

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

Grundtvigs påskesalmer

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

Prædiken til Skærtorsdag

Kirkevært i Svenstrup Kirke

Transkript:

5308 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 4. oktober 1846 Hellige Gud-Fader! Dit Ord er Sandhed! Dit Ord til os er Aand og Liv! Troens Ord, som maa høres! ja, Himmelske Fader! Dit Ord, oplivet og besjælet af din Aand, har bygt Vorherres Jesu Christi Kirke, Dit Ord har opholdt Den fra Slægt til Slægt og gjort alle Dens Fienders Raad til Daarlighed! Dit Ord har ogsaa forsamlet os her, lad Det aabenbare Din Herlighed, lad det forklare vor Dunkelhed, lad det saliggiøre vore Sjæle i Vorherres Jesu Christi Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Hvo sig selv ophøier, skal fornedres og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies! Saa siger Han, som veed det, ja, Han, som da Han var i Guds Skikkelse, fornedrede sig selv og tog en Tjeners Skikkelse paa sig, og er nu høit ophøiet, med et Navn over alle Navne, saa i Jesu Navn skal alle Knæ bøie sig, deres i Himlen og paa Jorden og under Jorden og alle Tunger skal bekiende Jesus Christus, som Herren til Gud-Faders Ære! troer vi det, ja, troer vi, som Christne, paa Jesus Christus, og søge Livet i Hans Navn, da maa det nødvendig staae os klart for Øie, at hvem der ophøier sig selv, følger ham som synder fra Begyndelsen, den Guds Fiende, som er nedstyrtet i Afgrunden og bereder sig selv den samme Lodd, men hvem der fornedrer sig selv, 1

træder derved efter Evne i Guds eenbaarne Søns Fodspor, som er ydmyg af Hjertet, og vil drage hele sit Følge op til sig hvor Han sidder ved Gud-Faders Høirehaand, hvor Fyrsterne og Magterne er ham underdanige! Vel maae vi da sige, at Snorerne er faldne for os paa de liflige Steder, og at vi netop er lykkelige ved vor jordiske Byrd og vor naturlige Fattigdom i Aanden, da Fristelsen til at ophøie sig selv maa være langt mindre for os, der aabenbar ei kan sætte en Alen til vor Vext, om vi end bekymrer os derfor, og det kan Ingen falde lettere end os at fornedre sig selv, da vi er Jordens Børn, saa i vor dybeste Selvfornedrelse hvile vi i vor Moders Skiød. Men Christne Venner! skiøndt alt Dette er sandt, skiøndt der ikke kan tænkes en mere smilende Udsigt for Støvets Børn, end den, Vorherre Jesus Christus aabner sine Smaa med Ordet: hvo sig selv fornedrer, skal ophøies, da det er Udsigten til hans Herligheds Throne, som han vil dele med dem, og skiøndt det er en Skam, at den dybeste Selv-Fornedrelse, med denne Udsigt, skal koste os et Suk eller en Taare, end sige Kamp og Møie; saa vilde vi dog farlig bedrage os selv, om vi tænkde, at den sande Selv- Fornedrelse i hjertelig Ydmyghed faldt os let, ja, dersom vi tænkde, at det med al vor 2 Anstrængelse uden ham var os mueligt, thi allerede i denne Tanke ligger der en syndig Selv-Ophøielse, spirer der et Ukrudt, som den Himmelske Fader ingenlunde har plantet, og som vi derfor skal bede Han i Jesu Navn med Rod oprykke. Ja m. V. denne ulyksalige Drift til at ophøie sig selv, det var netop Klinten, som Fienden saaede blandt Hveden, mens Folkene sov, det var netop den onde Lyst Fristeren i Paradiset indskiød Kvinden, vor første Moder, da han indbildte hende, at Støvets Børn kunde stige høiere ved at overtræde Guds Bud end ved at følge det, I skal blive ligesom Gud, sagde Løgneren, og Støvets Hjerte svulmede i Selv-Ophøielse, og Mennesket blev dybt fornedret, faldt i Dødens Vold. Men, Gud skee Lov! spore vi end Driften i os til Selv-Ophøielse og savne vi end hos os selv Kraften til Selv-Fornedrelse, der dog er den eneste Vei til sand Ophøielse, saa

har dog den Himmelske Fader sørget for, at Alt kan blive godt og evig glædeligt endnu, naar vi kun har Hjerte til at føle vor Skyld og Elendighed, og til at troe paa Hans eenbaarne Søn, som Han har skiænket os ei blot til et Mønster paa Ydmyghed og Selv- Fornedrelse, men til en Frelser fra Syndens og Dødens Magt og til en ny Stamfader, hvis Afkom er alle Guds Børn med 3 et ydmygt Sind og med et himmelsk Haab, der skal krones paa den store Dag, naar vi møde Ham i Skyen, i hvis Navn vore Knæ bøiede sig paa Jorden og hvem vore Tunger godvillig bekiendte, som Herren til Gud-Faders Ære. Og see m. V. til at erfare begge Dele, baade vor egen Uformuende til Selv- Fornedrelse af Hjertet og Christi Kraft i os, hvorved vi formaae alt Godt, dertil har vi aldrig bedre Leilighed end paa en Dag, som denne, da vi er forsamlede for høitidelig at komme den christelige Børne-Lærdom ihu, baade den, vi sædvanlig kalde saa, og den Herrens Lærdom, at uden vi blive som Børn, komme vi ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Ja m. V. naar vi høre de tre Troes-Artikler og Herrens Bøn, Fadervor, ophøie langt over al Verdens Viisdom og Skriftklogskab, som vor Troes faste Grundvold og den rette Himmel-Stige, med Herren paa Toppen, høre Daaben prise, som Bækken, der glæder Guds Stad, som den eneste Green af Livets Flod, der endnu render paa Jorden, den eneste Kilde, der springer i Aanden til et evigt Liv, og høre Nadveren prise, som Bordet i Guds Rige med Himmelbrødet og Salighedens Kalk, da fristes vi maaskee alt til Selv-Ophøielse, som om det kun var en Børne-Lærdom, vi var voxet fra 4

og havde i vor egen Oplysning og aandelige Erfaring fundet fastere Grundvolde for vor Tro, og rigere Kilder til vor Trøst, men om det end ikke er saa, eller om vi end vende Fristeren Ryggen med et: pak dig Satan! der staaer skrevet: hvo sig selv ophøier skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies, om det end er saa godt med os, da, jo alvorligere vi tænke paa at fornedre os selv, at sætte os blandt de Mindste, der troe paa Herren, med dem grunde Alt paa Troens Ord, paa Daabens Naade og Nadverens Velsignelse, bøie Knæ og folde Hænder i Jesu Navn med hans Bøn i vor Mund og i vort Hjerte, og sige med dem, det er hvad vi troe og hvad vi veed, vor Sjæl til Liv og Salighed, og med dem at taale Verdens Spot for en blind Tro og et lavt Trin * og et barnagtigt Haab, jo alvorligere vi tænke derpaa og jo inderligere vi ønske det, des klarere føle vi, det er os selv umueligt, naar det skal være meer end Skin og skee i Aand og Sandhed; men naar vi paakalde Herren i vort Hjerte og bede ham med sin Aand virke det samme Sind i os, som er i ham, da føle vi Magt til at være Guds Børn ved Troen paa hans Navn, og glæde os ved at blive smaa, saa vi kan voxe, og skamme os ved at vi noget * [Læsning usikker] 5 Øieblik kunde betænke os derpaa eller krympe os derved, da Herren selv, som ved sin Fornedrelse foregik os med et stort Exempel, der af Støvets Børn kun smaat kan efterlignes, Herren selv, han bliver ved at gaae foran os overalt hvor Tro og Ydmyghed fører os, saa naar vi fornedre os dybest til den Allermindste, som troe paa Herren, da finder vi ham selv midt iblandt dem, med et Ansigt som Solen og Klædebon som Lys, saa vi har aldrig følt saa dybt, som her, at hos ham er godt at være, vi faae saa at sige Troen i Hænderne derpaa, at hvo sig selv fornedrer skal ophøies, i det vi hos de Smaa, som troe paa Herren, finde et Himmerig paa Jorden, idel Liv og Glæde, med den Guds Fred, som overgaaer al Forstand og forvarer Hjerter og Tanker i Christo Jesu vor Herre, og med den barnlige Tillid til Gud-Fader i Himlen, at Alt hvad Han bedes om i Jesu Navn

det giør Han for at herliggiøre sin Søn paa Jorden og bevise at Jesus Christus er Hans elskelige Søn, i hvem Han finder Velbehag evindelig Amen! 6 [Nyt udkast?] Guds Rige er nær, omvender eder og troer Evangelium! Dette m. V. var ikke blot efter Skriften Hoved-Summen af Vorherres Jesu Christi Prædiken paa Jorden, da han var øiensynlig tilstæde, men det er alle Dage Hovedsummen af Hans Prædiken, som kom ned af Himmelen og taler Guds Ord; thi Aanden, Sandhedens Aand, som Han sendte os i sit Sted, da han var øiensynlig opfaren til Himmels, den Christne Kirkes Aand taler ikke af sig selv, men minder os kun guddommelig om hvad Herren har sagt, gientager det i hans Navn og indpræger det levende og uudslettelig i vort Hjerte, saa det findes skrevet der, som Apostelen siger, ikke med Blæk, men med den levende Guds Aande. Ogsaa her lyder da først og sidst Herrens korte men guddommelig fyndige Prædiken: Guds Rige er nær, omvender eder og troer Evangelium, thi den gienlyder i Aanden hvergang vi ved Daaben efter Herrens Indstiftelse optage et Menneske-Barn i Kirkens Moder-Skiød til at opfødes i Herrens Huus, og hvergang de Unge bekræfte deres Daabs-Pagt og bekræftes deri ved den Helligaand. Ja, Guds Rige er nær! det kan aldrig forkyndes mere levende, end naar vi troende bede over de Smaa til den Himmelske Fader: oplad nu Dørren for dem, som banker, at de maae faae den evige Velsignelse i dette himmelske Bad og i det Rige, som du haver os allesammen lovet og tilsagt formedelst Vorherre Jesum Christum, og naar vi udraabe i Jesu Navn: lader de Smaa komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører dem til, og naar vi endelig vidne 7

om Daaben, at den er en Gienfødelse af Vand og Aand til Indfødsret i Guds Rige, som er Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand! Og at denne Indgang i Guds Rige er for alle dem, men kun for dem, som omvende sig og troe Evangelium, det kan aldrig forkyndes tydeligere end ved Daabs-Pagten, som jo bestaaer af Forsagelsen og Troes- Bekiendelsen; thi det er den sande Omvendelse, at vi med Afsky vende os fra Djævelen, fra Løgneren og Morderen med alle hans Gierninger og alt hans Væsen, vende om til den sande og levende Gud, som er vor og al Verdens Skaber, og det er den sande evangeliske Tro, at vi troe hvad vi alle ved Daaben bekiende, troe paa Himmelens og Jordens Skaber, som Vorherre Jesu Christi og vor Fader, og troe paa Jesus Christus, den Korsfæstede og Opstandne, som den Frelser og Guds Salvede, vi bekiende, som vor Herre og al Verdens Dommer, og at vi troe paa den Hellig-Aand, som i Jesu Navn skiænker hans Folk og Vennelag Syndsforladelse og evigt Liv til Sjæl og Legem. Saavist som Jesus Christus lever og er i Aanden med Sine alle Dage til Verdens Ende, skal det da ogsaa her og allevegne findes at Han i den Helligaand vedkiender sig Ordet ved Daaben som sin Prædiken, det vil sige: som hans Ord til os, der er Aand og Liv, og aabner Kilden i de Troendes Barm, som springer til et evigt Liv. Det skee i Vorherres Jesu Christi Navn Amen! 8