Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Transkript

1 Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er døbt her i kirken, for at det i al fremtid skal vide, at Gud er nær. De kære døde blev bragt her ind i kirken, for at vi skal vide, at Gud er vær ved vore døde. Vi selv kommer her i kirken for at få at vide, at Gud er os nær her i livet. Det lille barn kan nu sove sødt. Det kan ligge rolig og stille og nynne på det navn, som er givet al jorden at finde trøst ved: Jesus er min, så favr og så fin. Min Jesus er lyset og livet. Når vi tager afsked med vore døde her i kirken, gør vi det i troen på, at der er slået en gyngende bro over isgangen fra dødningehjem til de levendes land. Når vi kommer her i kirken uge efter uge, så ved vi, at her sad de generation efter generation før os. Nu er det os, der er her. 1

2 Og vi ved, at der skal komme nogen efter os. For det er her, Gud siger os, at Han er os nær. Det er her, han erklærer os salige. Lyttede I efter, da vandet løb over barnets hoved? Dråbernes klang i døbefonten forkyndte os, at sådan lyder sangen i Guds Rige. Det er saligt; Gud er os nær! Husker I ved begravelsen, at de samme ord, som lød lige nu ved døbefonten, blev sagt ved graven: Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde? Det er saligt; Gud er os nær! Vi holder dåb på Alle Helgens dag for at åbne Himmelen over barnet. Vi mindes vore kære afdøde på Alle Helgens dag for at huske, at vi er genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Vi giver de små til Gud. Vi gav vore døde til Gud. Vi er salige, fordi Gud er os nær nu og i evighed. Salig er et ord, som vi umiddelbart forstår. Og dog! Man bliver helt salig af og smage på den dejlige marcipan-kage!, kan en sige. Ordet bruges også om en afdød, når en siger: Min salig onkel sagde altid, at 2

3 Altså bruges ordet både om noget, der finder sted, mens vi er i levende live og om noget efter døden. Men det er altid udtryk for noget godt. Jesus holder sin bjergprædiken for mennesker, der sidder på skråningerne ned til Genezaret Sø. Alle, der har været ved den sø, ved, at det er et rigtig dejligt sted. Jesus har stået ved søbredden; og hans prædiken indledes med saligprisningerne: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Det skal ikke forstås sådan, at det er saligt at sørge. Det tror jeg, alle sørgende har svært ved at synes. Det skal ikke forstås sådan, at det er saligt hungre efter en retfærdighed, som ikke er til stede. Det er heller ikke saligt at blive forfulgt. Nej, ordet salig kan i denne sammenhæng oversættes ved, at Gud er nær hos. Gud er nær hos de fattige i ånden, for Himmeriget er deres Gud er nær hos de, som sørger, for de skal trøstes. Gud er nær hos de sagtmodige, for de skal arve jorden. 3

4 Gud er nær hos de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Gud er nær hos de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Gud er nær hos de rene af hjertet, for de skal se Gud. Gud er nær hos de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Gud er nær hos de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Gud er nær hos jer, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer. Jesus prædiker altså, at Gud er os nær også når han synes borte. Gud er os nær i livet og i døden. Gud er os nær i glæden, forundringen og ængstelsen, når vi bliver forældre og bedsteforældre. Gud er nær hos os i sorgen, savnet, ensomheden og fortvivlelsen, når vi mister en ad vore kære. Enhver, som er kommet i kirken i dag for at mindes en eller flere kære, som døde i dette år eller tidligere, kender sorg, savn, ensomhed og fortvivlelse. Det kan være meget tungt at sørge og savne, og både ensomhed og fortvivlelse kan gøre meget ondt. Jesus siger så: Gud er dig nær! Måske skal du tænke sådan, at sorgen har kærligheden som baggrund. Og at savnet må behandles som en gæst, der minder om det, som var godt. 4

5 Men Gud er dig nær. Og så er han nær ved din kære afdøde. Det er hele vort trosgrundlag: At vi genfødes til håb om opstandelse fra de døde, ligesom Jesus opstod. Derfor er det så godt i dag, både at have dåb og at mindes vore døde. Dåbens lys er tændt, når livet slukkes. Sådan sang vi. Hos Gud er livets lys. Hos Gud møder Kristus os. Hos Gud er der trøst for sorg. Gud er os nær i livet og i døden. Derfor holder vi dåb i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og derfor giver vi vore døde i den levende Guds hænder i Jesu navn. AMEN 5