Mini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015

Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015

Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune

De 6 østjyske kommuner 3

4 Hvorfor mini-konference? Overordnet præsentation af 6 års arbejde med udligningsproblemstillingerne på 3 timer Anerkendelse af, at der er forskellige interesser, men også rigtig meget vi har til fælles Ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ramte kommuner, men vi er åbne for gode ideer? Tilbud om administrative møder, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet

5 Program 11:30 Velkomst v/ borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11:40 De 6 østjyske kommuners samarbejde v/ borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune 11:50 Problemer ved udligningsordningen v/ seniorkonsulent Kjeld Gregers, Favrskov Kommune 14:05 Spørgsmål og dialog v/ borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted 14:50 Afrunding v/ borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Baggrunden for de 6 østjyske kommuners samarbejde Borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune

7 Det fælles udgangspunkt Vores 6 kommuner konstaterede i 2008, at vi havde en række fælles udfordringer: Årlige besparelser på betydelige millionbeløb Faldende tilskud og udligning Befolkningstilvækst Rimeligt beskatningsgrundlag Forholdsvis lavt socialt udgiftsbehov Men efter udligning nogle af landets laveste finansieringsindtægter!!!

8 Fælles tiltag indtil nu Udarbejdelse af en række rapporter og notater, som er fremsendt til indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Politiske møder med ministre og andre centrale politiske beslutningstagere Foretræde for Folketingets Kommunaludvalg Fælles hjemmeside www.rimeligudligning.nu

9 Resultater De påpegede problemstillinger er behandlet i Finansieringsudvalget Ved justeringen i 2012 blev flere af vore kritikpunkter imødekommet og vi fik dermed en lidt mere rimelig udligning I udlændinge-rapporten i 2014 blev ét af vores kritikpunkter imødekommet Vi får anerkendelse af det faglige niveau i vores arbejde fra ministerier, politikere, forskere mv.

10 Fortsatte udfordringer Der er stigende forventninger om ens service. Det udfordres af, at der er stor forskel på kommunernes Udgiftsbehov Beskatningsgrundlag Derfor er der behov for en mere rimelig udligning, så kommunerne får nogenlunde ens muligheder for at yde god og kvalificeret service til vores borgere

Kjeld Gregers Seniorkonsulent Favrskov Kommune

12 Emner Det generelle udligningssystem Udligningsproblemerne Generel udligning Udlændingeudligning Afslutning

Øget forventning om 13 mere ens service i hele landet Udligningens formål er at give kommunerne nogenlunde ens mulighed for at yde samme service For alle kommuner beregnes et strukturelt underskud, som er: Objektivt beregnet udgiftsbehov - Skat ved gennemsnitlig skattepct. = Strukturelt underskud

14 Det objektive udgiftsbehov Det samlede udgiftsbehov fordeles ved to beregnede behov Resten af det samlede udgiftsbehov, dvs. 68,25 % fordeles efter demografisk behov 31,75 % af det samlede udgiftsbehov fordeles efter socialt behov i 2014 Vægten forskydes årligt med 0,25% mod det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Strukturelle underskud før og efter bloktilskud 40 30 20 10 0 10 20 Strukturelle underskud efter bloktilskud som statstilskud Bykommuner efter udligning Strukturelt underskud før tilskud og udligning Mellemkommuner efter udligning 30 40 Hørsholm Gentofte Rudersdal Allerød Lyngby Taarbæk Dragør Furesø Solrød Egedal Frederiksberg Fanø Fredensborg Vallensbæk Greve Hillerød Roskilde Lejre Gribskov Frederikssund Skanderborg Helsingør Gladsaxe Odder Tårnby Favrskov Stevns Glostrup Aarhus København Køge Silkeborg Middelfart Ballerup Syddjurs Kolding Herlev Rebild Hedensted Vejle Aalborg Hvidovre Ringkøbing Skjern Halsnæs Viborg Næstved Holstebro Herning Kerteminde Varde Holbæk Sorø Faxe Ringsted Rødovre Lemvig Høje Taastrup Billund Jammerbugt Odsherred Fredericia Esbjerg Ikast Brande Mariagerfjord Svendborg Randers Horsens Hjørring Frederikshavn Odense Nordfyn Nyborg Faaborg Midtfyn Assens Skive Struer Kalundborg Brønderslev Sønderborg Haderslev Thisted Slagelse Vejen Aabenraa Vordingborg Norddjurs Ærø Læsø Bornholm Samsø Vesthimmerland Guldborgsund Albertslund Tønder Morsø Brøndby Langeland Ishøj Lolland Underskud i 1000 kr. pr. indbygger Strukturelle underskud efter bloktilskud som Landkommuner statstilskud efter udligning Yderkommuner efter udligning 15

17 Fire kritikpunkter Vores faglige analyser viser, at (stor)bykommuner favoriseres - det sker ved: Demografisk behov vægtes for lavt (Børn og ældre) Udbudseffekter fra skat og udligning påvirker beregninger bag det sociale udgiftsbehov Sociale kriterier opfanger ikke udgiftsbehov tilstrækkeligt i landdistrikterne Udligning vedr. udlændinge overdrives

Konsekvenser af 18 udligningsproblemerne Mio. kr. Lav vægt af dem. behov By Mellem Land Yder 1.157-198 -623-336 Udbuds-effekt 1.632-1 -1.164-468 Upræcise sociale krit. Enhedsbeløb Udlændingeudligning 1.062-2 -501-558 388-51 -238-99 I alt 4.239-252 -2.526-1.461

Børn og ældre behov 19 vægtes for lavt Demografisk behov er sænket til 68,25 % for at give plads til det sociale behov 68,25 % 31,75 %

Det har stor betydning 20 for de største bykommuner 13 kommuner vinder 1,7 mia. kr. fordi aldersbetinget behov kun udgør 68,25 % og ikke 100 % af de gns. udgifter Storbyerne med gunstig forsørgerbrøk er de store vindere De 5 største vindere Kr. /indb Mio. kr. København 1.798 1.032 Frederiksberg 1.155 119 Aarhus 792 257 Aalborg 718 148 Odense 667 130 Storbyerne i alt 1.687 Taberne er de øvrige 85 kommuner især de kommuner, som har flest ældre.

Sænkede enhedsbeløb rammer 21 kommuner med børn og ældre Udgift pr. indbygger Tusinde 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 89 61 0 5 årige Gennemsnits udgifter Enhedsbeløb = 68,25 % af gns. Udgifter 114 45 44 47 48 Gns. af samtlige drifts- og anlægsudgifter: 58.387 kr./indb. 35 37 36 37 40 38 78 29 fordeles på aldersgrupper 53 også socialudgifter 6 16 årige 31,75 % indgår hermed ikke i udligningen 31 17 19 årige 20 24 25 25 25 27 30 32 33 26 20 24 årige 25 29 årige 30 34 årige 35 39 årige 40 44 årige 45 49 årige 50 54 årige 55 59 årige 60 64 årige 65 74 årige 78 75 84 årige 182 124 85+ årige 0 Rejsetid

22 Finansieringsudvalget: Politisk vægtning med henvisning til størrelsen af de sociale udgifter i forhold til øvrige udgifter som udgør cirka 31,75 %..som udgør cirka 68,25 % Intuitivt rigtigt, men uden faglige begrundelse Det er muligt at tage fuldt hensyn til begge behov

Den omfordelende virkning 23 Netto omfordeles 12,0 mia. kr. Beskatningsgrundlag omfordeler 8,9 mia. kr. Demografisk udgiftsbehov vægter 68,25 %, men omfordeler kun 3,8 mia. kr. Hvis 100 % + 1,7 mia. kr. 5,5 mia. kr. Socioøkonomisk udgiftsbehov vægter 31,75 %, - og omfordeler 6,4 mia. kr.

Konklusion om aldersbetinget 24 udgiftsbehov 1. Nuværende vægtning favoriserer storbyerne helt urimeligt 2. Børn og ældres behov er ligeså væsentlige som sociale behov 3. Både aldersbetingede behov og socialt betingede behov bør indregnes fuldt ud i udligningen Med stigende antal ældre bliver højere vægtning mere og mere nødvendigt

Socialt udgiftsbehov er upræcist 25 Det sociale udgiftsbehov omfordeler 6,4 mia. kr. upræcist i forhold til kommunernes socialudgifter 68,25 % 31,75 %

Socialt udgiftsbehovs dækning af faktiske socialudgifter 10 1000 kr. pr. 2 8 1,5 6 4 Bykommuner gns.= 1067 kr. Mellemkommuner gns.= 645 kr. Landkommuner gns.= 777 kr. Yderkommuner gns.= 1562 kr. Landdistriktsgrad (inv) 1 0,5 Landdistriktsgrad (inv) 2 0 0 0,5 2 1 4 6 1,5 8 Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret 2 Socialt udgiftsbehov i 2014 fratrukket socialt betingede udgifter i 2012 København Frederiksberg Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Lyngby Taarbæk Rødovre Vallensbæk Hørsholm Greve Odense Høje Taastrup Århus Rudersdal Helsingør Allerød Roskilde Solrød Fredensborg Aalborg Dragør Hillerød Køge Egedal Ballerup Furesø Kolding Skanderborg Frederikssund Gribskov Lejre Tårnby Ishøj Fredericia Horsens Halsnæs Slagelse Silkeborg Vejle Næstved Middelfart Faxe Holbæk Ringsted Sorø Favrskov Odder Stevns Esbjerg Fanø Randers Frederikshavn Sønderborg Billund Herning Ikast Brande Holstebro Svendborg Aabenraa Nyborg Kerteminde Haderslev Viborg Hjørring Assens Vejen Vordingborg Syddjurs Guldborgsund Brønderslev Kalundborg Hedensted Mariagerfjord Faaborg Midtfyn Odsherred Jammerbugt Rebild Nordfyns Struer Skive Bornholm Lolland Lemvig Varde Ringkøbing Skjern Tønder Norddjurs Vesthimmerlands Thisted Morsø Langeland Ærø Læsø Samsø

28 Socialt udgiftsbehov Beregnes Analyser gennemføres ud fra analyser af med data flere om års sociale mellemrum forhold af Finansieringsudvalget 14 kriterier udvalgt og vægtet skønsmæssigt på baggrund af de statistiske undersøgelser (regressions analyser) Den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov er derfor et teoretisk beregnet beløb

29 Kriteriernes vægte og betydning 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 19,0% 16,0% 1.329.644 1.051.981 517.731 5,0% 1.616.433 15,0% 5,0% 379.940 829.464 8,0% Vægte, landsudligning Kriteriets samlede effekt i 1000 kroner 914.090 8,0% 2,5% 176.520 1.300.186 625.604 5,0% 5,0% 387.824 4,0% 3,0% 168.482 2,0% 172.946 268.954 2,5% 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0,0% 0

Måles det sociale udgiftsbehov 30 præcist nok? Målet er bedst mulig sammenhæng mellem beregnet socialt udgiftsbehov og socialt betingede udgifter Finansieringsudvalget 2009 Men det sociale udgiftsbehov er systematisk upræcist

31 Lidt teknisk, men illustrativt Socialt udgiftsbehov udover middel 2014 Bykommunerne Mellemkommuner Landkommunerne Yderkommuner Lineær (Bykommunerne) Lineær (Bykommunerne) Lineær (Mellemkommuner) Lineær (Landkommunerne) 15 10 5 y = 1,274x + 1,162 R² = 0,80 y = 1,025x + 0,160 R² = 0,59 y = 0,624x 0,594 R² = 0,50 y = 0,505x 0,853 R² = 0,60 0 10 5 0 5 10 15 5 Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret 10 Sociale udgifter udover middel 2012

Refusionsomlægningen er en 32 lakmus-prøve Refusionsomlægningen viser, at udligningsordningen ikke er robust overfor ændrede socialudgifter Det skyldes blandt andet, At beregningen af udgiftsbehov ikke afspejler de reelle behov Og dermed heller ikke vækst i de reelle behov

33 Hvorfor dækker det sociale udgiftsbehov langt bedre i byområder end i landdistrikter? Det skyldes, at analyserne er påvirket af udbudseffekter fra skat og udligning at flere kriterier er udprægede by-kriterier, medens kriterier for sociale behov på landet mangler

Valg og vægtning af sociale 35 kriterier ud fra regnskabstal Ingen kender de virkelige udgiftsbehov Udligningsordningen giver et bud på udgiftsbehov Grundlaget er kommunernes regnskabstal tidligere år Men: Regnskaberne svarer ikke til de virkelige behov Kommunerne har nemlig ikke lige og fri adgang til at finansiere deres virkelige udgiftsbehov Og afvigelserne er ikke tilfældige

De udgifter, der er behov for 36 eller dem, der er råd til Gladsaxe har 7.000 kr. højere serviceudgifter end Hedensted. Skyldes det: A) Flere sociale problemer B) Eller højere skatteindtægter? Når indtægterne afgør udgiftsniveauet, taler man om en udbudseffekt Udgifter som følge af udbudseffekten, bør holdes ude ved beregningen af det sociale udgiftsbehov

Kilder til udbudseffekter 37 1. Udskrivningsgrundlag 2. Grundværdier 3. Selskabsskatter 4. Dækningsafgifter og dødsbobeskatning 5. Udligningen af skatter og afgifter 6. Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov 7. Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov

Finansieringsudvalget siger: 38 om punkt 1-5: (Betænkning 1533 fra 2012) Enig i behov for korrektion Korrektion i sektorvise analyser på alle store serviceområder Men i samlede analyser korrigeres kun på administrations- og børnepasningsområderne Og dermed har korrektionen kun begrænset virkning

Finansieringsudvalget siger om 39 punkt 6-7: 6. Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov 7. Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov De anvendte regressionsteknikker kan ikke finde ud af, hvad der påvirker hvad: Faktiske udgifter Beregnet udgiftsbehov Hollandske forskere: Nyere regressionsmetoder kan løse problemet med hønen og ægget

Problemet er der 40 uanset valg af metoder Bykommunerne har bedre finansieringsmulighed end øvrige kommuner Beskatningsgrundlag og selskabsskatter efter udligning Dækningsafgifter Skæv udligning af aldersbetinget udgiftsbehov Upræcis udligning af sociale behov For kraftig udlændingeudligning Og derfor: Bruger bykommunerne flere penge Og øvrige kommuner bruger færre penge

41 Ved næste betænkning....vil Finansieringsudvalget analyser af kommunernes serviceudgifter vise: et endnu større behov i bykommuner et endnu mindre behov i øvrige kommuner En dårlig spiral kører videre, fordi kommunerne sætter tæring efter næring

10 8 6 4 2 0 2 4 6 8 2 1,5 1 0,5 0 0,5 1 1,5 2 København Frederiksberg Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Lyngby Taarbæk Rødovre Vallensbæk Hørsholm Greve Odense Høje Taastrup Århus Rudersdal Helsingør Allerød Roskilde Solrød Fredensborg Aalborg Dragør Hillerød Køge Egedal Ballerup Furesø Kolding Skanderborg Frederikssund Gribskov Lejre Tårnby Ishøj Fredericia Horsens Halsnæs Slagelse Silkeborg Vejle Næstved Middelfart Faxe Holbæk Ringsted Sorø Favrskov Odder Stevns Esbjerg Fanø Randers Frederikshavn Sønderborg Billund Herning Ikast Brande Holstebro Svendborg Aabenraa Nyborg Kerteminde Haderslev Viborg Hjørring Assens Vejen Vordingborg Syddjurs Guldborgsund Brønderslev Kalundborg Hedensted Mariagerfjord Faaborg Midtfyn Odsherred Jammerbugt Rebild Nordfyns Struer Skive Bornholm Lolland Lemvig Varde Ringkøbing Skjern Tønder Norddjurs Vesthimmerlands Thisted Morsø Langeland Ærø Læsø Samsø Socialt udgiftsbehov i 2014 fratrukket socialt betingede udgifter i 2012 Landdistriktsgrad (inv) Socialt udgiftsbehov efter hensyn til udbudseffekt 1000 kr. pr. Stadig klar sammenhæng mellem landdistriktsgrad og grad af dækning af sociale udgifter Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret Bykommuner gns.= 78 kr. Bykommuner gns.= 1067 kr. Mellemkommuner gns.= 365 645 kr. Landkommuner gns.= 170 777 kr. kr. Yderkommuner gns.= 535 1562 kr. kr. Landdistriktsgrad (inv)

Konklusion om 44 præcision i sociale udgiftsbehov Det sociale udgiftsbehov bør afspejle de reelle behov,..både i byen og på landet 1. Find de kriterier, som opfanger behovet på landet 2. Alle udbudseffekter skal fjernes, herunder udbudseffekter fra udligning i tidligere år

46 Udlændinge-udligning De 6 østjyske kommuner påviste i 2013 tre problemer i udligningen vedrørende udlændinge: 1. Enhedsbeløbene i den særlige udligning vedr. udlændinge er for høje i forhold til faktiske udgifter 2. Dobbelt udligning af 4 mia. kr. 3. Indvandrerkriteriet i den generelle udligning er uden begrundelse i faktiske udgifter

Enhedsbeløbene i den særlige 48 udlændingeudligning er for høje Finansieringsudvalget fremlagde i 2014 en ny beregning: 2014-niveau Kr. pr. udlænding Nuværende tilskud Ny beregning 0-5 årig 5.435 9.000 6-16 årig 22.325 16.000 Alle udlændinge 5.557 1.300 I alt mia. kr. 3,8 1,8 23 kommuner har dermed i mange år modtaget 500 mio. kr. fra øvrige kommuner uden baggrund i de faktiske udlændingeudgifter Københavns Kommune har fået 200 mio.kr. heraf.

Udlændingeudligning omlagt til 49 del af den generelle udligning Finansieringsudvalget fremlagde også model for afskaffelse af den særlige udlændingeudligning I stedet hæves den sociale del i den generelle udligning med 2 mia. kr. Fremtidssikring ved større beløb fastholder pengene i storbyerne. 1000 kr. Ændrede enhedsbeløb Udlændingeudligningen afskaffes Erstattes af øges generel udligning 2 mia. kr. 3 mia. kr. 4 mia. kr. København 201.816 187.908 96.816 5.676 Odense 35.124 38.208 20.400 2.592

50 Fremtidssikring eller fastholdelse af byrdefordelingen? 800000 4 mia. kr. svarer til +100 %, som ikke ventes i prognoseperioden 700000 600000 3 mia. kr. svarer til +50 %, som ventes i 2038 500000 400000 2 mia. kr. svarer til nuværende antal i 2014 300000 Efterkommere Indvandrere 200000 100000 De 2 mia. kr. er nuværende 1,8 mia. kr. rundet op, for at modvirke at den generelle udligningsordning udligner mindre end 100 % 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050

51 Dobbeltudligning af 4 mia. kr. Særlige udgifter til indvandrere udlignes fuldt ud via udlændingeudligningen Udgifter finansieret af udlændingeudgiften indgår samtidig i det samlede udgiftsbehov i den generelle udligning Dvs. ekstra udligning til kommuner med højt udgiftsbehov Disse finansierede udgifter burde ligesom beskæftigelsesudgifterne holdes ude af den generelle udligning.

Indvandrerkriteriet bør udgå af 52 den generelle udligning Indvandrerkriteriet er kun signifikant på folkeskoleområdet i grundlæggende analyser Særlige indvandrerudgifter øger især udgifterne på folkeskoleområdet Uden disse allerede udlignede udgifter er indvandrerkriteriet ikke signifikant og dermed uegnet som socialt kriterie Kommuner med mange indvandrere kompenseres derved en gang yderligere

Konklusion 53 om udlændingeudligning Ændret udlændingeudligning er ikke vedtaget, men indgår i det nye kommissorium for Finansieringsudvalget Finansieringsudvalget skal inddrage rapporten om udlændingeudligning i sin nye anbefaling - herunder undersøge om enhedsbeløb bør ændres - eller indarbejdes i generelle udligning

Kagen skal også deles fremover 55

Spørgsmål og dialog Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune

Opsamling og afslutning Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

58 Administrative tiltag Vores økonomifolk tilbyder at deltage på administrative møder rundt om i landet, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet I kan tilmelde jer en mailliste, som vi løbende sender nyt materiale til Vi opdaterer jævnligt hjemmesiden www.rimeligudligning.nu

59 Den videre politiske proces Vi udsender mail til de 64 borgmestre i løbet af 14 dage for at høre jeres umiddelbare holdning til vores initiativ og arbejde Vi har ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ramte kommuner, men vi er åbne for gode ideer? Men der STORT BEHOV for at få bevæget politikerne på Christiansborg i vores retning for at få en mere rimelig udligning

Tak for i dag