Valgdeltagelsen Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1
At stemme 2
eller ikke at stemme 3
Disposition 1. Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 2. Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 3. Hvordan er udviklingen 4. Hvad påvirker valgdeltagelse? 5. Hvordan kan vi vide hvad der virker?
Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 5
Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? Det er måden, vi påvirker vores politikere på. Valg er også den måde det politiske system legitimerer sig selv på. En stemme er accept af demokratiet. Gruppers valgdeltagelse er også vigtig, så gruppen føler ejerskab af de politiske beslutninger. En gruppes lave valgdeltagelse kan hurtigt udvikle sig som en negativ spiral. => vigtigt at se på valgdeltagelse især grupper der har lav valgdeltagelse som nydanskere og unge.
Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 7
Udviklingen i valgdeltagelsen (1970-2011, pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kommunalvalg Folketingsvalg Amtskommunale og regionsrådsvalg Europa Parlamentsvalg
Valgdeltagelsen er for grupper er hemmelig Kommunalvalget 2009 gav os mulighed for at få adgang til de kommunale valglisterne, som beriges først med CPR.-nr. af KMD og senere med demografisk variable i anonym form af Danmarks Statistik. Gav os det mest præcise billede af valgdeltagelsen nogensinde! 9
Unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder
Særligt om efterkommere
Valgdeltagelsen fordelt på etnicitet 12
Valgdeltagelsen følger sociale skillelinjer også i København 13
Roskilde 14
Generelt benchmark fordel på kommuner, sorteret (2009) Pct. Forventet pct. Diff. ml. pct. N og fv.pct. Holstebro Kommune 75,3 65,3 10,0 43.567 Fanø Kommune 81,1 71,9 9,2 2.582 Ikast-Brande Kommune 71,5 64,2 7,3 30.330 Nyborg Kommune 73,0 65,9 7,1 24.651 Faaborg-Midtfyn Kommune 72,9 66,6 6,3 40.088 Nordfyns Kommune 71,3 66,0 5,3 22.601 Hedensted Kommune 71,2 66,0 5,2 34.076 Jammerbugt Kommune 71,0 66,1 4,9 29.809 Vesthimmerlands Kommune 69,6 64,9 4,7 29.124 Egedal Kommune 73,8 69,2 4,6 30.189 Svendborg Kommune 70,3 65,7 4,6 46.199 Brønderslev Kommune 70,1 65,7 4,4 27.302 Vallensbæk Kommune 70,0 66,2 3,8 10.450 Stevns Kommune 70,9 67,4 3,5 17.146 Assens Kommune 69,4 66,4 3,0 31.883 Mariagerfjord Kommune 68,2 65,5 2,7 32.768 Høje-Taastrup Kommune 64,6 62,0 2,6 36.066 Billund Kommune 67,2 64,8 2,4 19.876 Silkeborg Kommune 68,5 66,2 2,3 66.554 Middelfart Kommune 69,2 67,0 2,2 28.647 Holbæk Kommune 66,7 65,6 1,1 52.924 Norddjurs Kommune 66,2 65,1 1,1 29.854 15
Udviklingen i valgdeltagelsen? 16
0 20 40 60 80 Valgdeltagelsen for udvalgte grupper i 1997 og 2009 (København og Aarhus) 70 63 58 62 56 54 46 41 29 58 36 53 36 46 29 57 38 20 Alle vælgere Mænd 19-21 årige Indv. og eftk. generelt (KBH) Tyrkere med statbs. (Århus) Indv. og eftk. generelt (Århus) Libernesere med statsb. (KBH) Libernesere med statbs. (Århus) 1997 2009 Tyrkere med statsb. (KBH) 17
Hvad påvirker valgdeltagelse? 18
Hvilke faktorer er afgørende for unges valgdeltagelse? 19
Gør som mor og far 20
Hvordan kan vi øge valgdeltagelsen? 21
Opsamling på nydanskere og unges valgdeltagelse Stærk social arv: Forældre, venner kolleger og øvrige netværk Nydanskere stemmer mindre end etniske danskere og forskellen er steget over tid. Unge stemmer mindre end ældre, og nye generationer stemmer mindre end tidligere. Det er et problem, da det at stemme er en vane, som smitter. Men hvad kan vi gøre ved det? 22
Hvilke værktøjer kan vi bruge? 23
Redskaber Dør-til-dør kampagner Postalt materiale Opkald/telefon SMS/facebook/E-mails Foredrag/Lokale ambassadører Budskab: Fokus på information, rationalitet, pligt, ret, socialt pres, gruppesolidaritet Kun fantasien sætter grænser Erfaringen fra den eksisterende litteratur er, at mere personlige og sociale metoder virker bedst Uklart hvad der vil virke i Danmark 24
Hvordan kan vi vide hvad der virker? 25
Hvordan kan vi finde ud af hvad virker? Vigtigt at skabe evidens for hvad der virker og ikke => mulighed for større effekt og større omkostningseffektivitet Man forsøger sig med forskellige tiltag, man tror har en effekt Tre essentielle forudsætninger: 1) er nogle der ikke får tiltaget. Meget vigtigt at de ikke bliver forsøgt kontaktet 2) Hvem der får tiltaget er tilfældigt 3) Tiltagets effekt kan måles på individer 4) Der Randomisering og Kontrol = Evidens
Forskningsprojektet Hvad får os til at stemme? -- finansieret af Det Frie Forskningsråd Elektroniske valglister og kodning af papir valglister. Den faktiske valgdeltagelse på individuelt niveau i en stor del af landets kommuner => muligt at måle den faktiske effekt af de enkelte tiltag præcist og uden fejl. Kobling til registerdata i anonymiseret form => muligt at se om effekten af tiltagene breder sig som ringe i vandet til forældre, børn, indenfor husholdningen osv. Opsummeret: Muligt at måle effekten af tiltagene på målgruppen og deres familie og/eller husholdning Målingen kræver som nævnt: 1) Der er nogle der ikke får tiltaget, 2) Hvem der får det er tilfældigt, 3) Tiltaget kan knyttes til tindivider
Læs mere på www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/