Kontraktbilag 3 Opgavebeskrivelse Bilag 7 Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse Bilag 7: Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse Læsevejledning Skabelonens omfang indikerer hvad regionen forventer af en afrapportering. Skabelonen er ikke statisk den vil løbende blive opdateret med forbedringer og mindre ændringer. Det kan dog forventes at omfanget ikke ændres væsentligt. Rådgiver vil modtage en revideret skabelon. Rapporten er en 2-delt rapport med en letlæst grundejerdel og en detaljeret teknisk del. med blåt: regionens anvisninger til rådgiver med grønt: eksempler med sort: skabelontekst
Dato
2
Indholdsfortegnelse Grundejerdel Situationsplan... 5 1 Undersøgelsen... 6 1.1 Undersøgelse grundvand... 6 1.2 Undersøgelse areal... 6 2 Resultatet af undersøgelsen... 7 2.1 Målinger... 7 2.2 Hvad er der fundet?... 7 2.2.1 Analyseresultater... 8 3 Konklusion... 9 4 Historiske oplysninger... 9 Teknisk del 1 Oplysninger om lokaliteten... 12 1.1 Oplysninger om tanke og olieudskillere... 12 1.2 Tidligere undersøgelser... 13 1.3 Potentielle forureningskilder... 13 2 Prøvetagning... 14 2.1 Prøvetagningsmålepunkter... 14 2.1.1 Bemærkninger til prøvetagningen... 15 2.1.2 Feltobservationer... 15 2.1.3 Tanksøgning/TV-inspektion/Byggeteknisk gennemgang... 15 3 Geologi og grundvandsforhold... 16 3.1 Beskrivelse af den lokale geologi... 17 4 Resultater... 18 4.1 Begrundelse for prøveudvælgelse... 18 4.2 Jordprøver... 18 4.2.1 Analyserede jordprøver... 20 4.3 Vandprøver... 20 4.3.1 Analyserede vandprøver... 21 4.4 Poreluft- og indeklimamålinger... 21 4.4.1 Analyserede poreluft- og indeklimamålinger... 22 5 Risikovurdering... 23 5.1 Grundvand/Recipient... 24 5.2 Arealanvendelse... 24 5.2.1 Indeklima... 24 5.2.2 Kontaktrisiko... 24 6 Konklusion... 24 7 Referencer... 24 3
BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Fotos fra besigtigelsen Borejournaler, prøvebeskrivelser, feltnoter, vand- og poreluftdata Analyseresultater Potentialekort Historiske luftfotos Konceptuel model ved fund af forurening skal denne opdateres, hvor relevant laves flere snit Sikkerhedsinstrukser fra feltarbejdet Rapport over digitalisering Evt. dokumentation fra tankscreening/ TV-inspektion Evt. JAGG-beregninger 4
Situationsplan For den pågældende ejendom indsættes på en venstre side. Generelt gælder: Udnyt hele A4 siden. Ved mange oplysninger laves flere planer. Målestoksforhold vises med lineal, som placeres nederst. Anvend bedst mulig målestoksforhold. Nordpil placeres i øverste højre hjørne. Terrænhældning og vurderede strømningsforhold for sekundære og primære magasiner vises med forskellige piletyper og placeres i venstre side. Gadenavn(e) skal fremgå med en passende størrelse og placeres om muligt på vejen. Hus nr. skal fremgå tydeligt på hovedbygningen dvs. stort, tykt nok, så man ikke er i tvivl. Desuden skal JAR-nr. fremgå Matr. nr. skal placeres inden for matriklen efter modellen: Matr.nr. 17c fx i en kasse/anden farve, så info ikke kan forveksles med en koncentration. Af situationsplanen skal desuden fremgå: Undersøgelsesområde (SORT tyk streg) ofte sammenfaldende med matrikelgrænsen. Hvis ikke sammenfaldende skal matrikelafgrænsningen også fremgå Belægninger herunder også have med græs og beplantning og bygninger (både nuværende og tidligere) i tydelig signatur. På planen angives endvidere en tabel med tankstørrelse, driftsperiode og anvendelse. Forureningskilder - både nuværende og tidligere fx tanke (T1, T2,..), olieudskillere (OU1, OU2,...), oplagsområde. Situationsplanen skal vise alle nuværende og tidligere relevante forhold (herunder bl.a. placering af porte, tidligere bygninger, nuværende bygninger og kloakforhold). Hvis der er udført TV-inspektion skal denne også fremgå af sit-planen Målepunkter angives, så der er tydelig forskel på signaturen for: Lokaliseringsboring (enkelt ring med kryds over) o o o o o Filterboring (udfyldt ring med kryds over) Poreluftprøve (udfyldt trekant). Indeklimaprøve (udfyldt firkant). HUSK referenceprøven. Evt. målepunkter fra tidligere undersøgelser: samme signatur men med anden farve end sort, f.eks. grå. Felter for overfladeprøver vises med en Grøn streg der skal ikke angives placering af overfladestik Den trufne forurenings udbredelse markeres med (der hvor udbredelsen er tolket markeres dette med?): o o Rød: forurenet jord med oliestoffer over jordkvalitetskriteriet (gælder for de flygtige og lette fraktioner), jord med indhold af tjære/tungmetaller/tung olie over afskæringskriteriet, grundvand med forureningsindhold over grundvandskvalitetskriterierne, poreluft med forureningsindhold over 100 x afdampningskriteriet og indeklimamålinger over afdampningskriteriet. Gul: lettere forurening i den øverste halve meter - tungmetaller, tunge oliestoffer og tjærestoffer i rådgivningsintervallet. Under situationsplanen skal stå: Figur 1: Situationsplan med angivelse af <<påvist forurening,>> forureningskilder og målepunkter 5
Brug nedenstående som fodnotetekst, første gang det nævnes også når de fx kun optræder i et skema. Dem, der ikke benyttes, skal slettes. Jordkvalitetskriteriet (JKK): Hvis forureningen er mindre end JKK er jorden ikke forurenet og kan bruges frit. Afskæringskriteriet (ASK): Hvis forureningen overskrider ASK er jorden forurenet og kontakt med den forurenede jord skal undgås. Lettere forurening: Hvis forureningen ligger i niveauet mellem JKK og ASK er jorden lettere forurenet. Sundhedsrisikoen fra forureninger indenfor dette interval kan mindskes ved rådgivning af beboere, og intervallet omtales derfor også som rådgivningsintervallet. Grundvandskvalitetskriteriet (GVK): Hvis forureningen er mindre end GVK er der ingen miljøeller sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af grundvandet til drikkevand. Afdampningskriteriet (ADK): ADK angiver det bidrag, som afdampningen fra forurening i jord og grundvand maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet i boliger eller i udeluft. 1 Undersøgelsen Region Midtjylland har i «ÅR» kortlagt en del af ejendommen «ADRESSE», XX + EJERLAV, SOGN som muligt forurenet efter jordforureningsloven 1, fordi der i perioden «driftsperiode» har været «aktivitet». I det understående skal der vælges i henhold til undersøgelsestype. OBS der findes to typer af areal undersøgelser, 1) ejendommen er prioriteret af regionen, 2) grundejer har anmodet om en 1.årsundersøgelse, jf. afsnit 1.2: 1.1 Undersøgelse grundvand Ejendommen er undersøgt da den er beliggende i xx OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser). Undersøgelsen har derfor haft fokus på evt. forurening, der kunne udgøre en risiko for grundvandet. Evt: Da der er bolig på ejendommen, har undersøgelsen samtidig omfattet forureningskilder der kan bidrage til en evt. forurening, der kunne udgøre en risiko for boliganvendelsen. 1.2 Undersøgelse areal Ejendommen er undersøgt for at afklare, om lokaliteten er forurenet i et sådant omfang, at den skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om ejendommen kan udgå af regionens kortlægning. Undersøgelsen har omfattet potentielle forureningskilder for de boligrelaterede arealer. Evt: Da ejendommen ligger i et område med (særlige drikkevandsinteresser / indvindingsopland for almen vandforsyning), har undersøgelsen samtidig omfattet kilder, der kan bidrage til en evt. forurening, der kunne udgøre en risiko for grundvandet. Grundejer har den «dato» anmodet om en 1 års undersøgelse (boligundersøgelse). Formålet med boligundersøgelsen er at afklare, om lokaliteten er forurenet i et sådant omfang, at den skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om ejendommen kan udgå af regionens kort- 1 Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009. I loven anvendes ordet kortlægning i betydningen registrering. 6
lægning. Undersøgelsen har omfattet potentielle forureningskilder for de boligrelaterede arealer. Evt: Da ejendommen ligger i et område med (særlige drikkevandsinteresser/indvindingsopland for almen vandforsyning), har undersøgelsen samtidig omfattet kilder der kan bidrage til en evt. forurening, der kunne udgøre en risiko for grundvandet. 2 Resultatet af undersøgelsen Resumé af undersøgelsens omfang, resultater og vurdering. Da denne del af rapporten skal læses af grundejere og andre ikke fagpersoner, skal teksten være i et let tilgængeligt sprog helst ikke boringsbetegnelser, men hellere lokale stednavne (i haven, bag skuret). Brug almindelige betegnelser som tjærestoffer, oliestoffer osv. frem for polyaromatiske hydrokarboner og totalkulbrinter mv. Rådgivers navn skal ikke fremhæves i forbindelse med vurderinger osv. Husk henvisning til situationsplan. 2.1 Målinger Ved undersøgelsen er der udført <<antal>> boringer, >>antal<< poreluftmålinger, <<antal>> indeklimamålinger og udtaget>> antal>> overfladeprøver. Der er udført analyser af >>jord-, grundvands-, poreluft- og indeklimaprøver<<. Poreluften er luften mellem jordkornene. På figur 1 kan man se, hvor målingerne er udført på ejendommen. Her fremgår også de forureningskilder, vi har kendskab til. 2.2 Hvad er der fundet? Hvis forurenet Ved undersøgelsen er der påvist forurening med >> <<. Beskriv kort forureningen ud fra: Hvad er der fundet: hvor, stoffer, medie (evt. dybde) Sammenlign med kriterier: jord er kun forurenet hvis det er over afskæringskriteriet for de stoffer der har afskæringskriterium, eller over kvalitetskriteriet. Hvis der er fundet både forurening og lettere forurening skal den lettere forurening nævnes til sidst, da det er mindre vigtigt. Hvis kun lettere forurenet Fund af lettere forurenet jord skal ikke risikovurderes men blot angives som kommentar (det vil sige ingen tekst om, hvordan man skal forholde sig mht. lettere forurening dette fremgår i Regionens afgørelse). Hvis ikke fundet forurening >>Der er ved undersøgelsen ikke truffet forurening over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier>>. >>Der er ved undersøgelsen ikke truffet væsentlig forurening.>> Det vurderes derfor, at der er en høj grad af sikkerhed for, at de undersøgte aktiviteter ikke har medført væsentlig forurening, der kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. >>Den påviste forurening>><<de påviste forureninger>> vurderes som minimum at have en udbredelse som vist på situationsplanen. 7
2.2.1 Analyseresultater Jordprøverne er analyseret for >>stoffer<<, vandprøverne er analyseret for <<stoffer<< og poreluftprøverne er analyseret for >>stoffer<<. Hvis alle medier er analyseret for det samme, så slås beskrivelsen sammen. Hvis der ikke er fundet forurening, udgår de følgende to sætninger og skemaerne. I resultatskemaet/erne er alene vist resultater for de prøver, hvor en eller flere af de analyserede stoffer overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Se den tekniske del for yderligere resultater. Skema(er)med de betydende resultater ikke alle resultater. Hvis der er fundet olie og tjære medtages hele gruppen i skemaet. Hvis der er fundet tungmetaller, pesticider, klorerede eller vandblandbare opløsningsmidler kan enkeltstoffer medtages. Hvis der er udført indeklimamålinger på baggrund af forhøjede poreluftmålinger, er resultatet heraf også betydende, og skal medtages. Hvis der ikke er fundet forurening, udgår skemaerne. Eksempel: jordprøver Tabel 1: Analyseresultater for jordprøver, angivet i mg/kg TS Boring / overfladeprøve OV3 B2 Jordkvalitetskriterium Afskæringskriterium Dybde [m u.t.] C5-C10 (flygtige) C10-C15 (lette) C15-C20 (lette) C20-C35 (tunge) 5,0 0,5 29 < 25 2.100 < 40 2.100 < 55 Sum Kulbrinter 5.100 ip 100 900 < 100 300 Nikkel ia 32 30 30 <: mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet) ia: ikke analyseret ip: ikke påvist FED: Lettere forurenet FED/RØD: Forurenet Eksempel: vandprøver Tabel 2: Analyseresultater for vandprøver, angivet i µg/l Boring B1 B2 Grundvandskriterium DGUnr. 63.5214 63.5221 Filtersætning [m u.t.] 3,5-5,5 4-6 >C5-C10 < < i.f. >C10-C15 11 27 i.f. >C25-C40 51 70 i.f. Sum Kulbrinter 62 97 9 m u.t: Meter under terræn <: mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet) if: ikke fastsat FED/RØD: Forurenet 8
Eksempel: poreluftprøver Tabel 3: Analyseresultater for poreluftprøver, angivet i µg/m 3 Boring PL4 PL6 Afdampningskriterium Dybde [m u.t.] 1,0 3,5 Sum Kulbrinter 550 51 100 Benzen 0,47 0,28 0,13 Toluen 1,7 1,2 400 Ethyl-benzen < 0,21 i.f. Xylener < 0,83 100 m u.t: Meter under terræn <: mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet) if: ikke fastsat FED: Overskrider afdampningskriteriet for poreluftmålinger FED/RØD: Forurenet - Overskrider afdampningskriteriet gange 100 for poreluftmålinger For uddybning og supplerende tekniske detaljer læs den tekniske del af afrapporteringen fra side XX. 3 Konklusion Dette afsnit skal indeholde en mindre konklusion der indeholder formål, hvad er der gjort, hvad er der fundet og uddrag fra risikovurderingen fra den tekniske del. 4 Historiske oplysninger De historiske oplysninger listet i dette afsnit danner grundlag for den udførte undersøgelse, heraf fremgår potentielle forureningskilder. På ejendommen har der været følgende tidligere anvendelser: Eksempel: På ejendommen har der været følgende tidligere anvendelser: 1966-1989: Benzinsalg, autoværksted, bolig 1989-2004: Autoværksted, bolig Herefter kommer nærmere beskrivelse af ejendommens historie (kronologisk). Medtag relevante oplysninger i forhold til mulig jord- og grundvandforurening på baggrund af det udleverede historiske materiale, oplysninger fra kommune, oplysninger fra ejer om fx produktionsforhold, oplysninger om tanke og olieudskillere, matrikel sammenlægninger/ udstykninger, miljøtilsyn, maskinpark, interviews, besigtigelse m.m. Tanke nummereres (T1, T2..) så det passer med angivelser på situationsplan og tankskema. Eksempel: 1978: Byggeansøgning om autolakeringsværksted indsendes. 1979: X kommune giver kap. 5 tilladelse til... 1983: Ibrugtagningstilladelse til 2.000 l jordtank (T1). 9
1994: Miljøtilsyn X Kommune bemærker, at... 2010: Besigtigelse den (dato): Grundejer X oplyste ved besigtigelsen, at... Ved besigtigelsen blev der observeret to afløb i værkstedsbygningen... Eksempel på rådgivers kommentar til de historiske oplysninger: Der var tale om et mindre værksted, højst 2 ansatte, ingen afløb i værksted, smøregrav, reparation og service, intet karosseriarbejde, lakering eller undervognsbehandling. Hele værkstedets gulv har været befæstet gennem hele driftsperioden. Bent Poulsen havde oplag af skrot på det ubefæstede areal vest for værkstedet. Osv. 10
Teknisk del
1 Oplysninger om lokaliteten Tabel 4: Stamoplysninger Adresse Matr. nr., ejerlav Lokalitetsnummer Sags nr. V1-Kortlægningsårsag Eksempel: Autoværksted Grundejers navn Kontaktperson (evt. tlf. nummer) Kommune Nuværende anvendelse Eksempel: Blandet bolig og erhverv Notér her den anvendelse, der fremgår af OIS Kælder Jordarbejder/bortkørt jord Kloaktegninger Rådgiver Ja/nej evt. delvis. Hvis ja, oplysninger herom (mængde, årstal, årsag) Ingen oplysninger. Hvis ja, hvornår de er fra (årstal og andre relevante oplysninger) ingen oplysninger. Forfatter: KS: Boreentreprenør Analysefirma Data Grundvandsforhold Alle analysedata og boreprofiler stammer fra. Uden for / inden for: OSD, indvindingsopland med tilhørende vandværk Overfladevand Inden for bufferzone til overfladevand? 1.1 Oplysninger om tanke og olieudskillere Dette afsnit medtages, hvis relevant i undersøgelsen. Hvis der ingen oplysninger er om tanke er det vigtigt at oplyse, om man har forsøgt at skaffe oplysninger om denne kildetype. Ifølge det historiske materiale, BBR og grundejer er der følgende oplysninger om tanke og olieudskillere (OU) på ejendommen: 12
Opstilles i skemaform - eksempel: Tabel 5: Tanke og olieudskillere på ejendommen Tank nr./ou Størrelse (liter) Produkt Driftsperiode Status Bemærkning/anvendelse T1 4.000 Fyringsolie 1966-1986 Sløjfet Fyringsolietanken ved boligen indgår ikke i undersøgelsen. T2 2.500 Diesel 1990-i drift I drift Forbrugertank placeret udendørs ved porten ind til værkstedet. OU1 400? I drift Er tilsluttet afløb i værkstedet. 1.2 Tidligere undersøgelser Forekommer sjældent før indledende undersøgelser, men det er dog set. Beskriv kort hvis relevant - eventuelle tidligere undersøgelser og resultaterne af disse: Udførte boringer, placering ved forureningskilde, relevante resultater, geologiske observationer herunder vandspejl. Placering af tidligere udførte boringer skal også fremgå af situationsplanen figur 1 side 4 med en signatur/farvelægning, der er væsentlig forskellig fra den, der anvendes i denne undersøgelse. 1.3 Potentielle forureningskilder Med udgangspunkt i den historiske redegørelse, besigtigelsen samt branchebeskrivelser er de potentielle (venstre kolonner) og kendte forureningskilder (højre kolonne) på lokaliteten vist i tabel xx. Eksempel Tabel 6: Forureningskilder og stoffer Aktiviteter Potentiel Typisk (Periode) forureningskil- anvendte Kendt potentiel Mulige spredningsveje forureningskil- Undersøges/ de for branche stoffer for de for lokalitet undersøges Autoværksted Værksted (gulvafløb, smøregrav, branche Oliestoffer, organiske op- Spild, lækage fra kloak Gulvafløb i værksted, oplag bag ikke Undersøges med PL1-PL4 (19xx-19xx) oplag) Oplag af skrot (19xx-19xx) løsningsmidler Tungmetaller, tjærestoffer og oliestoffer Spild og udvaskning værksted Oplag af skrot bag værksted (1971-1989) Undersøges ikke da en evt. forurening fra denne kilde ikke udgør en risiko for grundvandet. 13
Olieudskiller (19xx-19xx) Oliestoffer Lækage fra utætheder og kloak Olieudskiller ved tankanlæg (1986-2008) Tanke Olie- og benzinstoffer Spild, lækage, utæthed Spild fra tank ved porten Kolonnerne til venstre viser de potentielle kilder og anvendte stoffer, der er typiske for den specifikke branche eller aktivitet. Den højre kolonne viser de potentielle forureningskilder på lokaliteten, der er kendte på baggrund af historik og besigtigelse. 2 Prøvetagning 2.1 Prøvetagningsmålepunkter Af tabellen fremgår de udførte målepunkter. Eksempel Tabel xx: Undersøgelsesprogram Måle- Type måle- Placering/potentiel Dybde (m Dato for Analyser punkt forureningskilde u.t.) og evt. punkt prøveud- filtersætning tagning 12-04-14 Jord: olie, BTEX B1 Filtersat boring til vandprøve Nedgravet olietank T1 8,5 (filter 6,5-8,5) Vand: olie, BTEX Jord: olie, BTEX 12-04-14 Vand: olie, BTEX B2 Filtersat boring til vandprøve Ved samlebrønden, hvor afløbsvandet er ledt ud 8,0 (filter 6,0-8,0) chlorerede opløsningsmidler Jord: olie, BTEX, B1 Lokaliseringsboring Oliespild ved tank T2 4,0 12-04-14 tungmetaller, ph Jord: olie, BTEX, tjæ- B1 Håndboring Udluftning fra produktionslokaler 2,0 12-04-14 restoffer, tungmetaller, ph Poreluft: olie, BTEX, PL1 Poreluft udendørs Mellem produktion og bolig 1,5 06-05-14 chlorerede opløsningsmidler 14
PL2 Poreluft indendørs Produktionslokale Lige under gulv 06-05-14 IM1 Indeklimamåling Stue - 11-06-14 0-0,2 og 0,4- OV1 Blandeprøve af 0,5 12-04-14 Oplag af skrot overfladejord (areal: ca. 50 m 2 ) 0-0,2 og 0,4- OV2 Blandeprøve af Spild på parkeringsareal (areal: ca. 200 0,5 12-04-14 overfladejord m 2 ) Poreluft: olie, BTEX, chlorerede opløsningsmidler Indeluft: chlorerede opløsningsmidler Jord: olie, tjærestoffer, tungmetaller, ph Jord: olie, tjærestoffer, tungmetaller, ph 2.1.1 Bemærkninger til prøvetagningen Eventuelle afvigelser i forhold til undersøgelsesoplægget skrives f.eks. ind her. Fx boringer, der var planlagt filtersat, men ikke blev filtersat eller omvendt. Eksempler: Der blev ikke truffet grundvand på lokaliteten, så ingen af boringerne blev filtersat. På grund af lav tilstrømningshastighed af grundvand til filtret ved boring x, er filtret tømt 5 gange, hvorefter grundvandsprøven er udtaget. Der er således ikke målt ledningsevne, temperatur, ph og ilt i forbindelse med vandprøvetagningen. Der var planlagt endnu en poreluftmåling, men denne kunne ikke gennemføres pga. stort modtryk. Overfladeprøverne <<OVx-OVy>> er udtaget som blandeprøver i hver af dybderne 0,0-0,2 og 0,5 m u.t. Hver blandeprøve består af jord fra <<x>> delprøver. 2.1.2 Feltobservationer Feltobservationer kommenteres overordnet fra borearbejde og udtagning af overfladeprøver samt PID-målingerne på boreprøverne. Syns indtryk og oplysninger om fyld kommenteres, der henvises efter behov til borejournalerne. Eksempel hvis tegn på forurening: Der er observeret misfarvning i det terrænnære fyldlag i området ved boring x, der er etableret i området ved det tidligere oplag af kemikalieaffald. Misfarvningen formodes at stamme fra kemikalieaffaldet. I boring x er der i forbindelse med borearbejdet konstateret olielugt fra x til x meter under terræn. PID-målingerne er ligeledes forhøjede i dette område. I de øvrige boringer er der ikke observeret tegn på forurening i form af lugt, misfarvning eller forhøjede PID-udslag. Eksempel - ingen tegn på forurening: Under borearbejdet og i forbindelse med udtagning af overfladeprøver er der ikke observeret synlige tegn på forurening i form af lugt, misfarvning eller forhøjede PIDudslag. 2.1.3 Tanksøgning/TV-inspektion/Byggeteknisk gennemgang Hvis tanksøgning, tv-inspektion m.v.: 15
><Firma<< har den >>dato<< udført tanksøgning med >>udstyr<<. Beskriv hvad der blev fundet og henvis til relevant bilag. >>Firma<< har den >>dato<< udført TV-inspektion af ca. x meter kloakledning på lokaliteten. Beskriv hvor TV-inspektionen blev udført, hvad der blev fundet og henvis til relevant bilag. >>Firma<< har den >>dato<< udført en byggeteknisk gennemgang af xx dele af bygningerne på lokaliteten. Beskriv hvor den byggetekniske gennemgang blev udført, hvilket udstyr der blev anvendt, hvad der blev fundet og henvis til relevant bilag. 3 Geologi og grundvandsforhold Indledende kort geologioverblik Afsnittet skal bruges i forbindelse med tilrettelæggelse af undersøgelsen på den enkelte lokalitet og er tænkt som et helt overordnet afsnit med de tilgængelige relevante oplysninger jf. nedenstående: drikkevandsområde (OSD/IVO), afstand til nærmeste indvinding, afstand til grundvand (både primært og sekundært), nærmeste recipient(er) og afstand til lokalitet evt. lertykkelse, strømningsretning, terrænhældning kortfattet geologisk beskrivelse af relevante nærliggende boringer kan også være kopi af DGU-boringer fra Jupiter. Oplysningerne kan fx opstilles i punktform eller i et skema. Udvidet geologiafsnit Det indledende geologiafsnit indarbejdes heri. Afsnittet udarbejdes som udgangspunkt kun på lokaliteter med forurening i grundvandsindsatsområde (OSD, IVO), og hvor der er potentiel risiko over for grundvand. I disse tilfælde beskrives dannelsesmiljø og alder på boreprofiler. Der udarbejdes en redegørelse for de overordnede geologiske forhold i grundvandsindsatsområdet. Redegørelsen skal give et samlet overblik over regionale og lokale magasiner i området, deres placering i den geologiske lagfølge samt en vurdering af sårbarheden. I redegørelsen skal indgå: Dybden til magasin(erne) Hvordan er strømningsretningen i de forskellige magasiner? Er der et eller flere terrænnære og/eller dybereliggende magasiner? Findes der begravede dale i området? I hvilken dybde findes prækvartær overfladen Aktuelle vandværkers indvindingsforhold fra hvilken dybde indvindes der drikkevand, geologi, hvilke magasiner indvindes der fra, er der tale om indvinding fra et regionalt eller et lokalt udbredt magasin? Hvordan er sårbarheden af magasinet (vær her opmærksom på eventuelle særlige forhold beskrevet i indsatsplanen, hvis en sådan er lavet.): Hvad er lerlagstykkelsen? Opadrettet eller nedadrettet gradient? Opret gerne underafsnit, hvis der er behov for det. 16
Til redegørelsen hentes der oplysninger fra fx Cirkeldiagramkort Indsatsplanen fra kommunen, hvis der foreligger en sådan - herunder kort for området Grundvandskortlægning fra Naturstyrelsen PC Jupiter Google Earth GIS temaer Begravede dale (www.begravede-dale.dk) Evt. andre relevante datakilder Rådgiver laver et oversigtskort*, der viser placering i fht. indvindingsopland, OSD, potentialelinjer og recipienter. Figur med målestokslineal. *Oversigtskort Figur 2: Lokalitetens placering i forhold til vandindvinding, områder med særlige drikkevandsinteresser og recipienter 3.1 Beskrivelse af den lokale geologi Skal kun medtages, hvis der er forurening. Beskriv kort de lokale geologiske forhold samt grundvandsforholdene på lokaliteten. Det vurderes og kommenteres, om der er en sammenhæng eller en afvigelse mellem den lokale geologi (fra undersøgelsen) og den generelle geologi i området. Eksempel I boringerne på lokaliteten er der x m muld underlejret af moræneler med sandstriber af varierende tykkelse til boringernes bund i x m dybde. Grundvandsspejlet er truffet i x m u.t., og strømningsretningen på lokaliteten vurderes ud fra pejleresultaterne at være mod 17
4 Resultater Alle analyseresultater skal medtages i tabellerne. Rådgiver indsætter/checker også detektionsgrænser og grundvandskvalitetskriterier. Hvis der er mange prøver/analyseparametre laves 2 tabeller. Liggende format kan anvendes efter behov. Vær opmærksom på at tekst størrelsen ikke bliver for lille. 4.1 Begrundelse for prøveudvælgelse Eksempel Tabel 7: Begrundelse for prøveudvælgelse til analyse Boring Dybde Begrundelse for, at prøven er blevet analyseret m u.t. B1 0,2 I denne dybde er der observeret misfarvninger af jorden. Prøven skal belyse et evt. spild fra oplaget af kemikalieaffald. B1 1,0 Prøven er udtaget ved overgangen fra fyldlaget til det intakte sand. PIDmålingen viste tegn på forurening. Prøven skal belyse, om der er sket en forurening ved kloakledningerne og samlebrønden øst for erhvervsbygningen. B1 4,5 Prøven er udvalgt til analyse, da den repræsenterer toppen af den våde zone B2 0,5 Prøven er udvalgt til analyse for at belyse eventuel forurening fra den overjordiske tank T2 B2 2,5 Prøven er udvalgt til analyse for at belyse eventuel forurening ved bund af tankgrav/ under tank/ under olieudskiller/ niveau med bund af olieudskiller. OV1-OV3 0-0,2 0,5 Overfladeprøverne OV1 - OV3 er udtaget med henblik på at vise eventuel overfladeforurening på arealer, hvor der tidligere har været oplag af diverse materialer. OV3a 0-0,2 I en enkelt prøve fra området ved O3, er der observeret slagge, så denne prøve er analyseret for sig selv. Data til prøvetabellerne skal hentes i Region Midtjyllands GeoGIS! Rådgiver skal indtaste/læse analyse data mv. til Regionen GeoGis, dataene skal kvalitetssikres før der genereres tabeller til afrapporteringen. Rådgiver indsætter/checker jord- og afskæringskriterier. Hvis der er mange prøver/analyseparametre kan der laves 2 tabeller fx med prøver fra boringer hhv. prøver fra overfladeprøver. Der må gerne benyttes liggende formater. Vær opmærksom på at tekststørrelsen ikke bliver for lille. 4.2 Jordprøver Tabel 8: Analyseresultater for jordprøver i mg/kg TS Boring/ Overfladeprøve B1 B2 B3 B4 OV1 Jordkvalitetskriterium Af- skærings- kriterium Dybde m u.t. 18
Benzen 1,5 Toluen Ethyl-benzen Xylener BTEX-total i.f. i.f. i.f. i.f >C6-C10 (flygtige) 25 >C10-C15 (lette) 40 >C15-C20 (lette) 55 >C20-C35 (tunge) 100 300 >C6-C35 Sum oliestoffer (GC- FID) 100 Benz(a)pyren 0,3 3 Dibenz(a,h) anthracen 0,3 3 Sum tjærestoffer (1) 4 40 Bly, Pb 40 400 Cadmium, Cd 0,5 5 Chrom, Cr 500 1000 Kobber, Cu 500 1000 Nikkel, Ni 30 30 Zink, Zn 500 1000 ph Tørstof Fed: overskridelse af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium for flygtige og lette oliestoffer og benzen (hele feltet markeres) Fed/rød: overskridelse af Miljøstyrelsens afskæringskriterium for tunge oliestoffer, tungmetaller og tjærestoffer (hele feltet markeres) Fed: overskridelse af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium for tunge oliestoffer, tungmetaller og tjærestoffer i.p.: Ikke påvist i.f.: Ikke fastsat <: Mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet) i.a.: Ikke analyseret 1: Sum af 7 tjærestoffer (PAH-total) defineret af Miljøstyrelsen 19
4.2.1 Analyserede jordprøver Beskriv her i hvilke prøver og hvor, der er truffet forurening over kortlægningskriterierne, hvor stor overskridelsen er, og hvad der formodes at være årsagen hertil. Evt. bedømmelse af f.eks. oliens karakteristik. Eksempel 1: Der er i jordprøven x, x m u.t. fra boring Bx ved olieudskilleren påvist forurening med oliestoffer, der overskrider afskæringskriteriet op til 6 gange. Der er ligeledes påvist et indhold af toluen, ethylbenzen og xylener i jordprøven, som overskrider jordkvalitetskriteriet op til 4 gange. På baggrund af boringens placering og de trufne oliestoffer vurderes kilden til forureningen at være olieudskilleren. Eksempel 2: Der er ikke påvist jordforurening, der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. 4.3 Vandprøver Tabel 9: Analyseresultater for vandprøver i µg/l Boring nr. B1 B2 B3 B4 Detektionsgrænse Grundvandskvalitetskriterium DGU nr. Filtersætning (m u.t) Vandstand (m u.t) Vandspejlskote (m DVR90) Benzen 1 Toluen 5 Ethyl-benzen Xylener BTEX-total >C6-C10 >C10-C25 >C25-C35 Sum af oliestoffer C6-C35 Chloroform 5* i.f. i.f. i.f. i.f. 9 i.f. 1,1,1-trichlorethan 1 Tetrachlormethan 1 20
Trichlorethylen (TCE) 1 Tetrachlorethylen (PCE) 1 Vandblandbare opløsningsmidler over vandkvalitetskriterierne Fed: Overskridelse af grundvandkvalitetskriteriet (hele feltet markeres), i.p.: Ikke påvist, i.f.: Ikke fastsat, <: Mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet), i.a.: Ikke analyseret, * sum af Ethylbenzen og xylener. Hvis vandblandbare opløsningsmidler/pesticider: I tabel xx er vist de >>vandblandbare opløsningsmidler<< >> pesticider<<, der overskrider grundvandskvalitetskriterierne. Af analysejournalen / analysejournalerne fremgår hvilke andre >>vandblandbare opløsningsmidler<< >>pesticider<<, der er analyseret for. 4.3.1 Analyserede vandprøver Beskriv her i hvilke prøver og hvor, der er truffet forurening over grundvandskvalitetskriterier, hvor stor overskridelsen er, og hvad der formodes at være årsagen hertil. Ved forurening I vandprøverne/vandprøven fra boring/boringerne >>x<< er der påvist indhold af >>oliestoffer>>btex er<<, >>chlorerede opløsningsmidler<<, der overskrider grundvandkvalitetskriterierne >>x<< gange. Forureningen vurderes at stamme fra >>kilde<<. Hvis ingen forurening Der er ikke påvist grundvandsforurening, der overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. 4.4 Poreluft- og indeklimamålinger Tabel 10: Analyseresultater for poreluftprøver i µg/m 3 Prøvetagningspunkt nr. PL1 PL2 PL3 IK1 IK2 Udeluft ref. Pesticider over vandkvalitetskriterierne Afdampningskriterium Dybde m u.t. Benzen 0,13 Toluen 400 Ethyl-benzen i.f. Xylener 100 21
C6-C10 C10-C25 i.f. i.f. Sum af kulbrinter (TVOC) C6- C25 (1) 100 Chloroform 20 Tetrachlormethan 5 1,1,1-trichlorethan 500 Trichlorethylen (TCE) 1 Tetrachlorethylen (PCE) 6 Chlorerede nedbr.-produkter tilføjes denne liste Vandblandbare opløsningsmidler over kvalitetskriterierne, evt. i tilsvarende skema for sig selv Fed: Overskridelse af afdampningskriteriet for indeklimamålinger (hele feltet markeres) Fed: Overskridelse af afdampningskriteriet gange 100 for poreluftmålinger (hele feltet markeres) Fed: Overskridelse af afdampningskriteriet for poreluftmålinger i.p.: Ikke påvist, i.f.: Ikke fastsat, <: Mindre end detektionsgrænsen (angivet af laboratoriet), i.a.: Ikke analyseret, 1) : Sum af oliestoffer (TVOC): Det totale indhold af flygtige oliestoffer. TVOC Total Volatile Organic Compounds 4.4.1 Analyserede poreluft- og indeklimamålinger Beskriv her i hvilke prøver og hvor, der er truffet forurening over afdampningskriterierne, hvor stor overskridelsen er, og hvad der formodes at være årsagen hertil. Brug udeluft reference-målingen ved vurdering af indeklimamålinger. Eksempel 1 I poreluftprøverne fra P1 og P3 udtaget under værkstedsgulvet, er der påvist indhold af benzen på 0,19 μg/m3. Endvidere er der i poreluftprøverne fra P1-P4 påvist indhold af flygtige oliestoffer på hhv. 11.000, 630, 230 og 680 μg/m 3, som overskrider afdampningskriteriet op til 110 gange. Forureningen vurderes at stamme fra spild og håndtering af oliestoffer i værkstedet. Eksempel 2 Der er ikke påvist forurening i poreluften, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Eksempel 3 22
I indeklimamålingen er der i stuen påvist indhold af benzen på op til 0,99 µg/m 3, hvilket overskrider afdampningskriteriet ca. 8 gange. I den tilhørende udeluft referencemåling er der målt 1,0 µg/m 3. Indholdet i indeklimaet svarer til det niveau, der findes udendørs, og vurderes derfor ikke at stamme fra afdampning fra forureningen under gulv. Det påviste benzenindhold i stuen vurderes at stamme fra udeluften. 5 Risikovurdering De fundne forureninger beskrives hver for sig. Det vurderes, hvis muligt, hvorvidt forureningerne er afgrænsede horisontalt og vertikalt. Det forventes at risikovurderingen bygger på en diskussion af følgende punkter, hvor det er muligt: Repræsentativiteten af prøverne: er analyseresultaterne repræsentative for forureningssituationen? (blandeprøver kan fortynde et hotspot, geologiens betydning for metodevalg, betydende afvigelser fra oplæg skal konsekvent vurderes) De undersøgte kilder: kan forureningen knyttes til en af de undersøgte kilder eller ikke (f.eks. tungmetalbilledet i overfladeprøver)? Udbredelsen: kan der på baggrund af undersøgelsesresultaterne (kombineret med viden om kildetypen) gisnes om udbredelsen vertikalt og horisontalt? Kildestyrke og status: kan der pga. kilden og undersøgelsesomfang og - resultater gisnes om kildestyrken og risikoen for evt. pågående forurening? Beliggenhed: afstand/dybde i forhold til risikomålgruppe (GV, bolig, recipient) Spredningspotentialet: terrænhældning, kloakføringer, geologi /hydrogeologi (kan den lokale geologi, GV-stand og -retning nuancere risikobilledet? Fluktuationer i GV-standen?). Brug den konceptuelle model aktivt. Øvrige fysiske forhold: tilgængelighed (f.eks. befæstelse, bebygget) Nedbrydning: gammel forurening? er der konstateret nedbrydningsprodukter, hvordan er redoxfohold? Erfaringer: er der specielle erfaringer med den type forureninger / den type kilder? Det bemærkes, at fund af lettere af forurening ikke skal risikovurderes men blot angives under resultater. Såfremt der er konstateret jord- eller grundvandsforurening udarbejdes en revideret konceptuel model. Der gives en indledende vurdering af, hvorvidt den fundne forurening udgør en risiko for boliganvendelse (indeklima og kontakt), natur og overfladevand og/eller for grundvandet/indvinding i området. Hvis der ikke er fundet forurening på ejendommen/lokaliteten: Underafsnit om grundvand og arealanvendelse fjernes. Hvis der er fundet forurening over kortlægningskriterierne: Da der kun er udført en indledende forureningsundersøgelse er det ikke muligt at give et totalt billede af forureningssituationen på lokaliteten. Risikovurderingen foretages derfor på det foreliggende grundlag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke usikkerheder, der er, i forhold til hvor sårbare forhold der er i området. Er der lavet JAGG-beregninger, skal de kommenteres her og vedlægges som bilag. 23
5.1 Grundvand/Recipient Udfør en begrundet risikovurdering af påvist forurening fra alle medier i forhold til grundvandsressourcen, relevante indvindingsboringer samt eventuelt recipienter afhængig af afstanden og forureningskoncentrationer, jf. de listede emner ovenfor. Overvej: afstande, forureningskomponenter, forureningsniveauer, overvej eventuel usikkerhed om placering af kilder har vi fundet det værste?, lertykkelse, beskyttelsesgrad, indvindingsdybde, geologi (brug de tidl. fremfundne oplysninger). Forhold jer til de listede emner i afsnit 5. 5.2 Arealanvendelse Risikoen skal vurderes i forhold til nuværende anvendelse af arealet; herunder indeklima og kontakt, jordhåndtering og gravearbejde. Bemærkninger vedr. bygnings- og vejrforhold samt oplysninger, som fx at der ryges i boligen, indarbejdes. Forhold jer til de listede emner i afsnit 5. Ejendommen anvendes i dag til >>xx>>. Beskriv, hvis det er relevant, om evt. bolig med have og erhverv ligger tæt op ad hinanden, eller om der er en klar adskillelse. Herefter kort beskrivelse af belægninger/områder med jord, græs, fliser eller andet. 5.2.1 Indeklima Brug JAGG hvis der kan være afdampningsproblemer fra jordforurening/grundvand ved boliganvendelse. Vurdering i forhold til den nuværende arealanvendelse samt jordflytning. Reduktionsfaktoren kan anvendes men der skal aktiv tages stilling til om det er relevant i det enkelte tilfælde, dvs. rådgiver skal have observationer omkring gulvopbygning mv. med i deres overvejelser/observationer. Forhold jer til de listede emner i afsnit 5. I poreluften ved >>sted<< er der påvist et forhøjet indhold af >>stof<<, hvilket overskrider afdampningskriteriet for luften lige over jorden med ca. >>x<< gange. >>Ved afdampning af stofferne gennem et 10 cm tykt betongulv reduceres bidraget til indeklimaet i en bygning ifølge Miljøstyrelsen som hovedregel med en faktor 100, såfremt gulvet er intakt og uden revner og gennemboringer.<< Forureningen med chlorerede opløsningsmidler vurderes derfor at udgøre en risiko ved den nuværende anvendelse af ejendommen >>x<< til beboelse. 5.2.2 Kontaktrisiko Udfør en begrundet risikovurdering i forhold til den nuværende arealanvendelse og en evt. fremtidig mere følsom arealanvendelse samt gravearbejde og flytning af jorden. Ved lettere forurenet jord skal der ikke risikovurderes, blot nævnes som kommentar. Overvej: dybde, forureningskomponenter, forureningsniveauer, befæstelse, arealanvendelse. Forhold jer til de listede emner i afsnit 5. 6 Konklusion Skal indeholde en samlet beskrivelse af eventuelle forureningsfund. 7 Referencer 24
1. Arkivmateriale fra Region Midtjylland 2. Region Midtjyllands retningslinjer for V2-undersøgelser 3. Kortudtræk fra Geodatastyrelsen 4. GEUS boringsdatabase, Jupiter www.geus.dk/ 5. Region Midtjyllands hjemmeside www.jordmidt.dk 6. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 6 og 7, 1998. Oprydning på forurenede Lokaliteter - hovedbind samt justeringer hertil jf. www.mst.dk 7. Miljøstyrelsens hjemmeside: Kvalitetskriterierne for jord, vand og poreluft. 25
Bilag Bilagsnummering skal fremgå tydeligt på hvert enkelt bilag evt. på en forside - og være i overensstemmelse med nummereringen i indholdsfortegnelsen og henvisninger i rapporten. 26
27