Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøloven skal være med til at sætte fokus på undervisningsmiljøet og skabe fælles dialog om og udvikling af undervisningsmiljøet. Bøgevangskolen har udarbejdet et skriftligt spørgeskema, som alle elever blev opfordret til, i mindre grupper, at besvare. Bøgevangskolens elevgruppe, er alle unge med særlige behov og omfatter grupper som unge med ADHD, asperger, tourette, borderline, andre unge er diagnosticeret, unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge med læse-stave problematikker. Undervisningsmiljøvurderingen blev foretaget i foråret 201 På det tidspunkt fulgte 56 unge skolens undervisningstilbud, ca. halvdelen af disse var års elever, hvilket vil sige, at elever minimum havde været elever på skolen i 9 måneder på undersøgelsestidspunktet. I forbindelse med elevernes nedsatte evne til at læse og forstå en tekst, foregik undersøgelsen i kontaktgrupperne, dvs. 3-5 elever i gruppen, spørgsmålene blev for de fleste elevers vedkommende læst op, sammen med svar mulighederne, det var så op til eleverne at sætte deres krydser. Af skolens 56 elever, valgte 51 at deltage i undersøgelsen, 28 piger og 23 drenge. Elevernes svar fremgår af nedenstående skema, som også var det skema eleverne fik udleveret.
Hvordan har du det på skolen? Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked? Samtaleark til undersøgelse af skolens undervisningsmiljø April 2013
Sæt dit kryds oveni teksten! Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked? Er du en pige eller en dreng? Skolen og holdet: 28 23 27 1 23 Er du glad for at gå på skolen?, ikke rigtigt 35 1 15 Hvordan har du det med dine lærere? Godt Nogen- Ikke så godt 41 0 10 Er du glad for det hold du går på? Nogen-, ikke rigtigt Side 1
Holdet og kammeraterne: 50 1 0 Har du nogle gode venner på dit hold? Tror du, at dine holdkammerater godt kan lide dig? 41 0 10 Synes du, at I taler grimt til hinanden på holdet? 11 4 36, tit Har i nogle regler for, hvordan I skal opføre jer over for hinanden på holdet? 40 5 6 5. Overholder du selv reglerne for, hvordan du skal opføre dig over for de andre på holdet? 34 7 1, for det meste, ikke ret tit 6. Synes du, at dine holdkammerater er gode til at overholde reglerne for, hvordan i skal opføre jer over overfor hinanden?, for det meste 32, ikke ret tit 18 2 Side 2
Kontaktlæreren: Tror du, at din kontaktlærer godt kan lide dig? 40 9 2, meget ikke ret meget Synes du, at din kontaktlærer gør noget for, at alle på holdet skal have det godt? 39 0, meget 11, ikke ret meget Taler din kontaktlærer med jer om, hvordan I har det med hinanden på holdet? 31 3, tit 17, ikke ret tit Hvis du har brug for hjælp, kan du så få det hos din kontaktlærer? 46 2 3 Side 3
Helbred: Har du tit.? 5. 6. 7., aldrig eller næsten aldrig, nogle, tit - ondt i hovedet? 7 - ondt i maven? - feber? - problemer med astma el. allergi? - problemer med eksem/udslæt? - ondt i nakke, ryg eller skuldre? 23 21 0 32 18 1 0 43 5 0 3 40 6 3 2 40 6 4 1 22 20 11 0 30 13 4 4 - ondt andre steder i kroppen? Er du tit. - trist eller ked af det? 33 16 - træt og uoplagt? 34 15 Er du tit. - i rigtig godt humør? 46 5 - glad og godt tilpas? 45 5 Side 4
Rammer:? Nogen 35 13 1 2 Synes du, at dit værelse er godt? Synes du, at skolens fælles opholdsrum 30 19 1 1 er gode? Synes du, at skolens værksteder er gode? 29 16 0 6 Synes du. 5. 6. 7. 8. 9. - at uv-lokalerne er rare at være i? 41 9 - at der er plads nok i lokalerne? 44 6 40 - at du er med til at bestemme hvordan lokalerne ser 9 ud? - at der er steder nok, hvor man kan være i fred og ro? 35 15 - at der er pæne farver på væggene? 30 20 44 6 - at der er gjort noget for at skolen skal se pæn og hyggelig ud - fx med billeder og planter? - at badeforholdene på skolen er 23 17 i orden? - at toiletterne er i orden? 18 32 - at der er områder udenfor, hvor der er dejligt at være? 42 8 Side 5
Rammer 2: 15 7 27 Hvordan er stolene at sidde på i UV? God Nogen- Dårligt 22 23 4 Hvordan er bordene i UV at sidde ved? God Nogen- Dårligt 42 5 2 Nogen- Kan du se hvad der sker på tavlen? Nogen- 36 12 0 Kan du høre, hvad der bliver sagt? 5. 6. 7. 8. 9. Synes du, at det er for koldt i lokalerne? Synes du, at det er for varmt i lokalerne? Synes du, at det er for rodet i lokalerne? Synes du, at der er beskidt på skolen? Synes du, at der lugter grimt på skolen? 16 29 9 33 13 4 29 15 4 26 20 3 32 11 6 Side 6
Mobning:,, nogle, tit Er der nogen på skolen der driller dig, så du bliver ked af det? 29 20 2? Tror du, at du selv har været med til at drille nogen, så de er blevet kede af det? 23 18 0 10, aldrig, nogle, tit 5.? Har i snakket om mobning på holdet? Ved Hjælper din kontaktlærer, hvis der er nogen på holdet, der har problemer? 49 1 1 ikke 44 1 6 Ved ikke 6. Har du prøvet af blive drillet af en lærer på skolen, så du er blevet ked af det? Sikkerhed: 42 9 0, aldrig, nogle, tit Har du fået at vide, hvad du skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen?? 48 0 3 Side 7 Tak for din besvarelse
Konklusion: Skolen: Der er overvejende tilfredshed med at være elev på skolen og stor tilfredshed med forholdet til skolens lærer/ansatte og især til kammeraterne. Holdet og kammeraterne: 98% af eleverne giver udtryk for, at de har fået gode venner på skolen. Hvilket betyder at vi som personale har opnået et af vore fornemmeste mål med elever, at skabe positive sociale relationer. Vi skal som ansatte blive bedre til at gøre opmærksom på dårligt indbyrdes sprog eleverne imellem; men det er også vores opfattelse, at denne dårlige kommunikation eleverne imellem, ofte foregår uden for de ansattes hørevidde. 70% af eleverne oplever ind imellem dårlig kommunikation eleverne imellem. Kontaktlæreren: Som det fremgår af skemaet, er der et overvejende godt forhold elev lærer imellem. Helbred: Overvejende er elevernes helbredssituation god, oplevelsen af hoved- og mavesmerter, skyldes ofte psykisk påvirkningen i opvækst, heraf manglende selvtillid og selvværd. Skolens fysiske rammer: Eleverne udviser overvejende tilfredshed med skolens lokaler, herunder elevernes værelser, skolens undervisnings- og værkstedslokaler, ligesom der er stor tilfredshed med det æstetiske indtryk i rummene. Dog er der plads til forbedring af eleverne toiletter og baderum. Hvilket vil blive et af de kommende års renoveringsopgaver.
Mht. inventaret i undervisningslokalerne viser under halvdelen af de udfyldte undersøgelsesskemaer, tilfredshed med stole og ca. halvdelen med bordene. I et af skolens lokaler er borde og stole nu udskiftet med højdeindstilleligt inventar. Inventaret i øvrige undervisningslokaler vil på sigt blive udskiftet med højdeindstilleligt inventar. Mobning: I spørgsmålet om mobning er der elever, der svarer, at de er blevet mobbet/ drillet i løbet af den tid, de har været på skolen. Den største gruppe har heldigvis ikke følt sig mobbet. Kun få elever svarer, at de har mobbet/drillet andre i den tid, de har været på skolen, mens de resterende svarer, at de ikke har mobbet/drillet andre. Størstedelen af eleverne mener, at lærerne ofte griber ind, når der er mobning. For helt at undgå mobning, skal der rigtig meget forebyggende arbejde til, og meget fokus på vigtigheden af at behandle hinanden med respekt. En del af det forebyggende arbejde kan som tidligere nævnt være at skabe rammer, der giver grobund for tryghed, tolerance og trivsel. Bl.a. er det vigtigt, at eleverne har tillid til lærerne, og at de ved, hvor de skal gå hen, hvis de føler sig utrygge. Trivsel og tryghed skabes også via de rammer, der er på skolen, dels de fysiske rammer, dels skolens regler, holdninger og den daglige rutine ved bl.a. måltider og i undervisningen. Det forebyggende arbejde består bl.a. i 3 fortælletimer i begyndelsen af skoleåret, der omhandler emnet mobning/drilleri. Sikkerhed: Stort set alle elever giver udtryk for, at de ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand. Det årlige forebyggende arbejde består i en temadag om emnet allerede tredje dag eleverne er på skolen, en temadag der gennemføres i samarbejde med byens kommunale brandvæsen.