Bilagskompendium til Fælles- Bestyrelsesmøde 17-18/05-13 DGS-SEK

Bilagskompendium til Fælles- Bestyrelsesmøde 17-18/05-13 DGS-SEK 1

2

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Indhold Dagsorden... 4 Evaluering af Regionsledelseskursus (D)... 6 Evaluering af Landsmødet (D)... 7 Politisk Evaluering af SU-kampagnen (D)... 8 Kommunalvalgskampagne (D)... 10 Opfølgning på udtalelser (B)... 11 Placering af skoler i regioner (B)... 13 Økonomi (B)... 17 Sommerkursus (D)... 21 Årsevaluering (D)... 23 13 3

14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Dagsorden Fredag den 17. maj 18.30 Mad 19.00 Formalia (B) 19.10 Nyt fra (O) 20.10 Evaluering af regionsledelseskursus (D) v. IB 20.45 Fri leg Lørdag den 18. maj 09.00 Mad 10.00 Evaluering af Landsmøde (D) v. TBC 11.00 Politisk evaluering af SU-kampagnen (D) v.mn 11.45 Kommunalvalgkampagne (O) v.pdl/rh 12.15 Opfølgning på udtalelser (B) v.mn 13.00 Frokost 14.30 Placering af Skoler i regioner (B) v.tbc 15.15 Økonomi (B) v.tbc/cr 16.15 Sommerkursus (D) v.rh 17.30: Lille Snack pause 17.45 Årsevaluering (D) v.ib 19.00 Evt 19.05 Mødeevaluering og farvel 21.30 Mad og fest! 39 4

40 5

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 Evaluering af Regionsledelseskursus (D) V. IB Den første weekend i maj blev der holdt regionledelseskursus. Der var deltagere fra 5 regioner og antallet af deltagere var meget skiftende. Det gjorde en ellers rigtigt god weekend en lille smule forvirrende og det var ærgerligt. Nu er der mulighed for at kommentere på regionsledelseskurset og vi tager det i to debatter: Indhold - Fik man nok ud af de oplæg man havde valgt at holde? - Fungerede erfaringsudveklingen? - Var der for mange eller for få oplæg? - Hvordan fungerede det socialt? Opfølgning: Da bestyrelsen tidligere har besluttet at ville holde et kursus til i efteråret, ønskes der også en debat hvordan man kan optimere dette. Endivdere kan det også være en god lejlighed til at finde ud af hvorvidt det er nogle man skal prøve igen næste år, da det er ny ting man prøvede i år. - Hvordan sikrer man sig at de redskaber man fik med bliver brugt i regionerne? - Hvad skal man være særligt opmærksom på til næste kursus? - Er det tilfredsstillende at være i omegnen af 20 deltagere? Fremadrettet: Overlapper lidt med spørgsmål under opfølgning, men nogle spørgsmål der kan bruges som udgangspunkt for debat af hvad skal gøre med den intern skoling fremover. - Ønsker man flere årlige regionsledelseskurser? - Hvilke oplæg savnede man som nyvalgt regionsledelse? - Giver det mening at gøre det på tværs af regioner? - Ønsker man en mere kontinuerlig skoling? - Skal man evt. sammenkoble regionsudvalgets aktiviteter og skoling af reg. ledelser? 69 6

70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 Evaluering af Landsmødet (D) V. TBC For talmateriale henvises til appendikset Som et redskab for at forbedre fremtidige arrangementer, er det nyttigt at evaluere dem man har afholdt. VI skal derfor evaluere Aktivitetskonferencen. I appendikset forefindes resultatet af evalueringsskemaerne. Praktisk Her er nogle spørgsmål evalueringen af det praktiske kan tage udgangspunkt, men man er naturligvis velkommen til at komme med kommentarer til andre ting: Var Høje Taastrup et ok sted at komme til? Var maden god? Var skolen god til møde, fest og nattero? Var aktivisterne rare? Socialt Her er nogle spørgsmål evalueringen af den sociale dimension af LM kan tage udgangspunkt i Var der godt nok grundlag for fest? Burde der havde været mere fokus på sociale aktiviteter? Var der nok tid til at lære nye mennesker at kende? Programmet Her er nogle spørgsmål evalueringen af programmet for LM kan tage udgangspunkt i: 99 100 101 102 103 104 105 106 Var der nok tid til gruppearbejde? Var der tid nok sat af til plenumdebatterne? Var der pauser nok, eller var debatterne for lange? Var der tid nok til at lave ændringsforslag? Var kurserne i talerstolsteknik og ændringsforslagsskrivning brugbare? 7

107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 Politisk Evaluering af SU-kampagnen (D) V. MN Indtil SU-reformen blev fremlagt, forventede vi, at det var en selvstændig reform. Det viser sig dog, at reformen er en del af en "pakkeløsning", der berørte flere forskellige velfærdsområder og bl.a. indeholdte en Kontanthjælpsreform. Det betød, at det var meget svært at ændre i hver enkelt reform, fordi de var en del af et større regnestykke, hvor alle reformer skulle vedtages, for at den samlede vækstplan kunne vedtages. Blandt partierne i folketinget var det kun Enhedslisten og dansk Folkeparti, der fra starten af modsatte sig SU-nedskæringer. Dansk Folkeparti endte dog med at stemme for den samlede vækstplan dk. Lo-fagbevægelsen forholdt sig passive langt hen i forhandlingsforløbet, hvorefter de meldte ud, at man var klar til at skære i SU'en, for at skabe flere arbejdspladser. Fagbevægelsen (især lo) har historisk set og været en rigtig vigtig politisk spiller og central modstander af nedskæringer på uddannelse. Spørgsmål til debat - Hvad kan vi fremadrettet gøre, når besparelser kommer som samlede "pakkeløsninger"? - Hvordan kan vi fremadrettet sikre, at elever og studerende har politisk indflydelse, hvis vi står uden fagbevægelsens støtte? - Hvordan kan vi fremadrettet italesætte de besparelser der lægges op til, hvis de er "skjulte" eller indirekte? 8

130 9

131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 Kommunalvalgskampagne (D) v. RH og PD Som skitseret i arbejdsplanen 13/14 skal der laves en hovedkampagne 1, som kommer til at indebære skolestart, demokrati og kommunal- og regionsrådsvalg. Der er, fra det nyvalgte triumvirats side blevet søgt midler til denne hovedkampagne. Der er blevet søgt 200.000,- fra undervisningsministeriet og 99.000,- fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Undervisningsministeriet har ikke imødekommet ansøgningen. Vi ved i skrivende stund ikke om det er lykkedes at få de 99.000,- fra DUF, men hvis vi får dem, og ligger dem sammen med de penge, som landsmødet har bevilliget i aktivitetskataloget, har man alligevel et samlet kampagnebudget for hovedkampagne 1 på 219.000,- Om vi får pengene fra DUF vil vi vide på bestyrelsesmødet. Hovedkampagne 1 skal gennemdebatteres og der skal laves en overordnet plan for kampagnen. Dette gøres på sommerkursus, når der er bedre tid. Derfor skal regionen forberede sin/sine regionssekretærer på, hvad der skal videreformidles på sommerkursus. Det man derfor skal diskutere, er hvilke elementer, den enkelte region ser sig selv lave. Man behøver ikke nødvendigvis at lave en kampagneplan i regionen, hvis bare man får gjort sig nogle tanker. Det der skal med på bestyrelsesmødet, er hvis regionen har noget, der skal undersøges, som regionen ønsker skal være en del af deres kampagne. Dette meddeles derfor på bestyrelsesmødet, så sekretariatet kan undersøge disse muligheder inden sommerkursus. Dette kunne f.eks. være undersøgelse af stemmeprocenter i forskellige af regionens kommuner, undersøge mulighed for samarbejde med andre organisationer eller andet. Derfor følgende arbejdsspørgsmål: - Hvilke elementer ser i som en del af jeres efterårskampagne? - Hvilke elementer skal sekretariatet undersøge muligheden for? - Hvad vil regionen have ud af hovedkampagne 1? 158 10

159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 Opfølgning på udtalelser (B) V. MN På landsmødet blev der vedtaget tre udtalelser Disse skal vi nu beslutte hvad der skal ske med fremadrettet. "U40 - DGS imod besparelser på uddannelse Under SU-kampagnen var DGS sammen med resten af Elev- og Studenterbevægelsen, en aktiv spiller i kampen mod forringelser på uddannelsesområdet. Vi var ude på en masse skoler og informere om hvad regeringens forslag vil have af betydning for vores hverdag, og for vores uddannelsesmuligheder. Dette gjorde, at tusindvis af elever meldte sig aktivt ind i kampen mod forringelserne og deltog, både i lokale aktiviteter i hele landet, og på nationalt hold, i vores fælles demonstration i København. At vi som bevægelse arbejder på denne måde, ved at oplyse og aktivere elever og studerende i kampen for et bedre uddannelsessystem, er utroligt vigtigt, hvis vi skal kunne stå imod politikernes besparelser på området. Som elevorganisation skal vi altid kæmpe mod besparelser på uddannelse. Det skal vi, fordi uddannelse har utroligt stor værdi, både for den enkelte, som får gode muligheder fremadrettet, og for samfundet, hvis fundament udgøres af en veluddannet befolkning. Vi kæmper imod besparelserne, ved at stå sammen med andre elever og studerende i et bredt samarbejde.regeringen regner med at der kommer færre elever i gymnasiet de næste par år, på trods af, at antallet i gymnasieelever har været støt stigende de seneste år. Når regeringen regner med færre elever, betyder det også at de vil bruge færre penge på gymnasiet. Det giver altså en kontant besparelse på gymnasiet! Det skal vi som elevorganisation ikke acceptere. Hvis besparelserne på uddannelsesområdet bliver til en realitet i de kommende finanslovsforhandlinger, skal DGS træde i karakter. Vi skal igen ud på gymnasierne og oplyse eleverne om, hvilke konsekvenser forringelserne vil have for deres hverdag og deres uddannelse, og vi skal være klar til at engagere eleverne i en fælles kamp imod forringelserne på området, og i stedet kæmpe for investeringer!" Indstilling Det foreslås at der vælges 2 tovholdere (en fra bestyrelsen og en fra SEK) som arbejder videre med, hvordan vi kan bruge udtalelsen i forhold til kommende besparelser. Endvidere placeres den under kategorien andre på vores udtalelseskompendium "U41 - Repræsentativ udvikling DGS formål er at repræsentere gymnasieeleverne i samfundsdebatten vi er derfor en organisation, hvis holdninger og mærkesager er i konstant udvikling og som udskifter hele sit medlemsgrundlag mindst en gang hver tredje år. Derfor er det altafgørende, at vi i alt hvad vi foretager os tilstræber maksimal legitimitet en legitimitet, der må bestå i at så mange gymnasieelever som muligt bliver hørt når DGS udformer ny politik. Som deltager kan det være fristende at lade sig rive med af den energi, der kan opstå på et landsmøde: når man sparrer gode idéer og mødes med ligesindede, og pludselig føler sig i stand til at 11

196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 opstille visioner for DGS, der rækker måneder og år ud i tiden. Den energi, er vigtig for en frivillig organisation som vores, men den skal ikke kun være til stede på landsmøder og aktivitetskonferencer vi må aldrig blive en organisation, som kun formår at repræsentere de 200 mennesker, der er i salen til på et stormøde. Vi skal derimod være bedre til at kræve af hinanden, at alle møder op velforberedte og med et klart mandat fra deres elevråd, for det er sådan vi sikrer at så mange elever som muligt reelt er med til at udforme vores politik. De delegationer, der er på stormøder skal repræsentere deres elevråd, og dermed deres elevmasse og ikke bare sig selv. Derfor er det afgørende som organisation, at vi indretter vores beslutningsstrukturer således, at dette muliggøres. Bilag skal ud i god nok tid, til at man inden regionsmøder kan have diskussioner i elevråd og DGS udvalg, og vi skal i videst muligt omfang sikre at elevråd kan tage stilling til så meget som muligt hjemmefra, inden stormøderne. Vi ønsker derfor ikke at bruge formater, hvor udkast til papirer, og oplæg til væsentlige diskussioner først udfærdiges på stormødet det tager nemlig beslutningerne ud af hænderne på elevrådet og placerer ansvaret og magten hos en lille gruppe, der umuligt kan have forudsætninger for at vide, hvordan eleverne og elevrådet ville forholde sig til den pågældende problemstilling. Ansvaret for dårligt forberedte delegationer, kan dog ikke ligge på DGS skuldre alene også de elevråd, der udgør DGS skal gøre mere for at forberede sig og tage deres repræsentative ansvar alvorligt. Det er et alvorligt, og tungt ansvar vi sidder med, og vi skal være bedre til at stille krav til hinanden om at alle lever op til det. Det er fantastisk at få nye aktive med, og det store arbejde, der lægges i regionerne for at mobilisere til landsmødet er afgørende for organisation, men vi går på kompromis med vores principper og vores demokrati, hvis målet alene bliver, at få så mange som muligt med til stormøder. Det handler ikke kun om hvor mange vi er på landsmøder og aktivitetskonferencer, men i ligeså høj grad om, hvor mange der er blevet hørt op til." Indstilling: Foreslås indsat under interne udtalelser. Bestyrelsen arbejder videre med, hvordan vi kan blive mere repræsentative på vores stormøder. U42 - EU-Parlamentsvalg, forår 2014 "Der er Europaparlamentsvalg i foråret 2014. I samarbejde med OBESSU og særligt de andre nordiske studenterorganisationer, vil DGS arbejde aktivt for at øge valgdeltagelsen blandt unge. Beslutningerne der bliver taget i EU får større og større betydning for den enkelte gymnasieelevs hverdag. Derfor er det vigtigt at DGS, i forlængelse af vores formålsparagraf, arbejder aktivt for at sikre en øget valgdeltagelse, gøre landets gymnasieelever bevidste og engagerede omkring Europaparlamentsvalgets betydning for vores hverdag" Indstilling: Internationalt udvalg diskuterer hvordan vi kan bruge udtalelsen, hvorefter det tages op i bestyrelsen. 12

234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 Placering af skoler i regioner (B) Ved TBC Efter en gennemgang af institutionsregistret er vi kommet frem til at vi organiserer lidt flere skoler end hidtil antaget. De nyfunde skoler skyldes en opblomstring af privatgymnasier samt uklarhed omkring VUCskolerne grundet sidste års vedtægtsændring der gjorde at man også organiserede enkeltfags-kursister. Disse nye skoler skal derfor placeres i regioner, og endvidere vil punktet blive benyttet til at afklare hvilken region, storstrøms hidtidige regionssekretær skal tilfalde. Det gøres efter den nøgle der er skitseret i vedtægternes 20.5 der lyder: "De 18 regionssekretærer tildeles de regioner, der har opnået de største kvotienter ved division af regionens skoleantal med divisorerne et, tre, fem og syv". Den mest bemærkelsesværdige ændring der er i indstillingerne, i forhold til den forståelse man tidligere har haft, er at Høje Taastrup Gymnasium er blevet flyttet fra Storkøbenhavn til Sjælland, samt at alle de tidligere storstrømske skoler er røget ind under sjælland. "Nyfundne" skoler er blevet placeret i regioner, ud fra hvilken geografisk placering de havde. Skoler der har fællesadministration betragtes som en. Dette er særligt relevant i forhold til VUC-skoler der ofte har 3-4 afdelingerne, under samme fællesadministration. Indstilling til hvilke skoler der er tilknyttet hvilke regioner: 251 252 253 254 Sjælland - 24 skoler 257 Fyn -13 skoler 265 Sønderjylland - 11 skoler 255 256 Herlufsholms Skole og Gods Maribo Gymnasium Nakskov Gymnasium og HF Nykøbing Katedralskole Næstved Gymnasium og HF VUC Storstrøm Vordingborg Gymnasium & HF Greve Gymnasium Himmelev Gymnasium Høng Gymnasium og HF Kalundborg Gymnasium og HF Køge Gymnasium Midtsjællands Gymnasieskoler Odsherreds Gymnasium Roskilde Gymnasium Roskilde Katedralskole Slagelse Gymnasium Solrød Gymnasium Sorø Akademis Skole Stenhus Gymnasium og HF VUC Roskilde Nordvestsjællands HF og VUC VUC Vestsjælland Syd Høje Taastrup Gymnasium 258 259 260 261 262 263 264 Faaborg Gymnasium Middelfart Gymnasium og HF Midtfyns Gymnasium Mulernes Legatskole Nordfyns Gymnasium Nyborg Gymnasium Odense Katedralskole Oure Idrætsgymnasium Sct. Knuds Gymnasium Svendborg Gymnasium og HF Tornbjerg Gymnasium Vestfyns Gymnasium HF og VUC Fyn 266 267 268 269 270 271 272 Alssundgymnasiet Sønderborg AP Møller skolen Deutsches Gymnasium für Nordslesvig Duborg Skolen EUC Syd Haderslev Katedralskole Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland Sønderborg Statsskole Tønder Gymnasium Aabenraa Statsskole VUC-Sønderjylland, Odense, Nyborg, Ring 13

273 Østjylland - 31 skoler 283 Nordsjælland - 13 skoler 303 Sydvest - 14 skoler 274 275 276 277 278 279 280 281 282 Campus Vejle Egå Gymnasium Favrskov Gymnasium Fredericia Gymnasium Grenaa Gymnasium Horsens Gymnasium Horsens HF og VUC Horsens Statsskole Langkær Gymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Odder Gymnasium Paderup gymnasium Randers HF og VUC Randers Statsskole Risskov gymnasium Rosborg Gymnasium & HF Rødkilde Gymnasium Rønde Gymnasium Silkeborg Gymnasium Skanderborg Gymnasium Th. Langs HF og VUC Tørring Gymnasium Vejlefjordsskolen Viby Gymnasium VUC Århus Århus Akademi Aarhus Katedralskole Århus Statsgymnasium VUC Djursland VUC Fredericia Skanderborg - Odder Ud.cen 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium - HF - IB Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Gym. Rungsted Gymnasium HF og VUC Nordsjælland 304 Det Kristne Gymnasium Esbjerg Gymnasium og HF-Kursus Grindsted Gymnasium og HF Kolding Gymnasium, HF-Kursus og IB School Kolding HF og VUC Munkensdam Gymnasium Ribe Katedralskole Ringkjøbing Gymnasium Rybners Gymnasium Varde Gymnasium Vejen Gymnasium og HF Vestjysk Gymnasium Tarm VUC Vest Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 14

Nordjylland - 14 skoler 323 Midtvest - 16 skoler 341 Storkøbenhavn - 46 skoler 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 342 Brønderslev Gymnasium og HF Dronninglund Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Frederikshavn Gymnasium og HF Hasseris Gymnasium Hjørring Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Støvring Gymnasium Vesthimmerlands Gymnasium og HF VUC og HF Nordjylland Aalborg Katedralskole Aalborg Studenterkursus Aalborghus Gymnasium 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 Bjerringbro Gymnasium Herning Gymnasium Herning HF og VUC HF i Nørre Nissum Holstebro Gymnasium og HF Ikast-Brande Gymnasium Lemvig Gymnasium Morsø Gymnasium Skive Gymnasium og HF Struer Statsgymnasium Viborg Gymnasium og HF Viborg Katedralskole VUC Skive-Viborg VUC Holstebro-Lemvig-Struer VUC Thy-Mors Thisted Gymnasium og HF-Kursus Akademisk Studenterkursus Aurehøj gymnasium Hvidovre Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium Campus Bornholm Borupgaard Gymnasium Brøndby Gymnasium Christianshavns Gymnasium Copenhagen International School CPH WEST - Uddannelsescenter København V Det Fri Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg HF-Kursus Gefion Gym Gentofte HF Gentofte Studenterkursus Gladsaxe Gymnasium Gl. Hellerup Gymnasium Herlev Gymnasium og HF HF-Centret Efterslægten Høje-Taastrup Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasium Johannesskolen Kongsholm Gymnasium & HF Københavns Åbne Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre Gymnasium Ordrup Gymnasium Prins Henriks Skole, Lycee Francais de Copenhague Rysensteen Gymnasium Rødovre Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Virum Gymnasium Øregård Gymnasium VUC Hvidovre-Amager VUC - Vestegnen Ørestad Gymnasium VUC-Lyngby Skt Petri Skolen Københavns Private KVUC Lyngby Gymnasium 343 344 15

345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 Tabel over regionsekretærfordelingen En markeret celle angiver at denne værdi udløser en regionssekretær Region Skoleantal Skoleantal divideret med 1 Skoleantal divideret med 3 Skoleantal divideret med 5 Skoleantal divideret med 7 Nordsj. 13 13 4,333 2,6 1,85 1 Storkbh. 46 46 15,333 9,2 6,57 4 Østjyl. 31 31 10,333 6,2 4,42 3 Sjælland 24 24 8 4,8 3,42 3 Fyn 13 13 4,333 2,6 1,85 1 Sønderjyl. 11 11 3,667 2,2 1,57 1 Nordjyl. 14 14 4,667 2,8 2 2 Midtvest 16 16 5,333 3,2 2,28 2 Sydvest 14 16 4,667 2,8 2 1 Antal Reg.sek'er Da Nordjylland og sydvest har lige mange skoler, tilfalder regionssekretæren (jvf. vedtægternes 20.6) den region med flest indskrevne elever. Med de tal vi også har taget udgangspunkt i, i vores kontingent opkrævning har nordjylland ca. 1400 flere elever indskrevne. Derfor tilfalder regionssekretæren Nordjylland. Den 3. regionssekretær til Sjælland, tilfalder kun sjælland, såfremt man vælger at følge indstillingen og flytter Høje Taastrup til Sjælland. 355 16

356 357 358 359 Økonomi (B) Ved CR og TBC Budgetopfølgning pr 10. maj Budget 2013 Drift budget 13 35,62% Indtægter Kontingenter (elevråd) kr. - kr. - Rektorkontingent kr. 420.140,00 kr. 420.000,00 100,03% Frivillige bidrag kr. 31,00 kr. - Finanslovstilskud kr. 230.652,05 kr. 450.000,00 51,26% Rådighedstilskud kr. - kr. 860.000,00 0,00% Opsparing kr. - kr. - CBB Forening kr. - kr. - Leje kr. - kr. - Indtægter i alt kr. 650.823,05 kr. 1.730.000,00 37,62% Landsmøde kr. 53.163,31 kr. 55.000,00 96,66% Aktivitetskonference kr. 3.296,00 kr. 55.000,00-5,99% Regionstræf kr. 29.830,06 kr. 30.000,00 99,43% Weekendkursus kr. 346,00 kr. 25.000,00 1,38% Elevråds indsats ER-Sem kr. 3.706,71 kr. 16.000,00 23,17% Sommerkursus kr. - kr. 35.000,00 0,00% Skolestarts kampagne kr. 90,00 kr. 65.000,00 0,14% Kursussektor kr. 2.475,00 kr. 5.000,00 49,50% Intern kursussektor kr. 2.198,10 kr. 10.000,00 21,98% IB indsats kr. 1.721,50 kr. 5.000,00 34,43% HF udvalget kr. - kr. 5.000,00 0,00% Andre udvalg kr. 7.886,18 kr. 7.000,00 112,66% Bestyrelsen kr. 31.304,91 kr. 60.000,00 52,17% Forretningsudvalget kr. 245,90 kr. 8.000,00 3,07% Eksternt samarbejde kr. 1.800,78 kr. 20.000,00 9,00% Kontingenter kr. 10.900,00 kr. 16.000,00 68,13% Internationalt arbejde kr. 339,21 kr. 17.000,00 2,00% LM 13 Kommunalvalgskampagne kr. - kr. 60.000,00 Politiske Fokusområder kr. - kr. 10.000,00 Organisatoriske Fokusområder kr. - kr. 10.000,00 17

LM 12: Investering i udd. kr. 484.967,52 kr. 155.000,00 312,88% Vores udd. Hvem bestemmer kr. - kr. 13.000,00 0,00% Fokusområder: Undervisningsmiljø kr. - kr. 1.000,00 0,00% Fællesskab i uddannelse kr. 6.000,00 kr. 3.000,00 200,00% Socialt taxameter kr. 20.000,00 kr. 20.000,00 100,00% Faglighed og pædagogik kr. 1.020,00 kr. 3.000,00 34,00% 16-års valgret kr. - kr. 1.000,00 0,00% Folkemødet kr. 17.650,00 kr. 10.000,00 176,50% Regionstilskud kr. - kr. 53.000,00 0,00% Regionslokaler kr. - kr. 30.000,00 0,00% Regionshjælp kr. 5.289,93 kr. 17.000,00 31,12% Merchandise kr. - kr. 8.000,00 0,00% Hjemmeside kr. - kr. 5.000,00 0,00% kr. - Sekretariatsforplejning kr. 10.750,74 kr. 28.000,00 38,40% Personaleomkostninger kr. 81.681,42 kr. 330.000,00 24,75% Administration (note) kr. 214.767,41 kr. 598.500,00 35,88% Renter og gebyre kr. 2.399,17 kr. 5.000,00 47,98% Aktivitetsfond kr. 3.000,00 kr. 15.000,00 20,00% udgifter i alt kr. 990.237,85 kr. 1.809.500,00 Årets resultat kr. -339.414,80 kr. 79.500,00 Bank Kasse Note I Aministration Sekretariat Aarhus kr. - kr. 8.000,00 0,00% Sekretariat KBH kr. 96.445,94 kr. 190.000,00 50,76% Ejer udgifter EH kr. - kr. 22.000,00 0,00% Vedligehold Vibevej kr. - kr. 12.000,00 0,00% Forsikring kr. 6.565,01 kr. 10.000,00 65,65% Revision kr. - kr. 55.000,00 0,00% Transport kr. 12.530,00 kr. 55.000,00 22,78% Telefon og internet kr. 9.816,52 kr. 40.000,00 24,54% 18

Porto kr. - kr. 17.000,00 0,00% Kopiering kr. - kr. 35.000,00 0,00% Abonnementer kr. 14.195,84 kr. 17.500,00 81,12% Anskaffelser kr. 3.125,10 kr. 20.000,00 15,63% Kontorartikler kr. - kr. 2.000,00 0,00% Bogholder kr. 38.000,00 kr. 80.000,00 47,50% Diverse kr. 9.429,00 kr. 10.000,00 94,29% Administrationssystem kr. 24.660,00 kr. 25.000,00 98,64% Administration i alt kr. 214.767,41 kr. 598.500,00 35,88% 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 Forslag til budgettet: ÆF 1) Opjustering af posten Finanslovstilskud med 100.000 kroner. Motivation: Efter at have modtaget den første indbetaling fra ministeriet, har vi ud fra deres meldinger regnet os frem til at vi får 100.000 mere end budgetteret. Stiller: Cecilie Rosholm Oksbjerg og Troels Bering Christensen ÆF 2) Opjustering af posten Vedligehold Vibevej med 25.000 kroner. Motivation: Vi vil gerne investere i et køkken på 3. sal på EH. Vi har efter at have indhentet 3 tilbud erfaret at dette vil koste 25.000 kroner. Vi er overbevist om at et køkken vil bidrage til et godt arbejdsmiljø for sekretariatet. Stillere: Cecilie Rosholm Oksbjerg, Phillip Adam Dimsits Lerer og Rasmus Holme Nielsen ÆF 3) Slå posterne kommunalvalgskampagne og skolestart sammen Motivation: Bogføringsteknisk umuligt at holde dem adskilt i den skitserede arbejdsplan Stillere: Cecilie Rosholm Oksbjerg og Troels Bering Christensen ÆF 4) 19

393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 Flytte 5.000 kroner fra posten Vores uddannelse - hvem Bestemmer til posten folkemøde Motivation: Da andre af de organisationer vi har aftalt at lave arrangementer på folkemødet med, har nedjusteret forvetningerne til antallet af deltagere de vil sende afsted forventes det at blive dyrere end først antaget. Endvidere har vi ikke brugt så mange penge på demokratikampagen som først forventet, hvorfor pengene hertil ikke er brugt. Stillere: Cecilie Rosholm Oksbjerg og Troels Bering Christensen ÆF 5) Opjusterer posten hjemmeside med 15.000 og omdøb posten til visuel identitet Motivation: TIl at dække udgifterne til film (Der pt er placeret under diverse) og for at sikre lidt midler til at udvikle hjemmeside, twitter facebook og lignende i efteråret. Stillere: Cecilie Rosholm Oksbjerg og Troels Bering Christensen 411 20

412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 Sommerkursus (D) V. PD og RH Sommerkursus vil, såfremt bestyrelsen ønsker dette blive afholdt på en lidt anderledes måde i år. Triumviratet foreslår, at der i højere grad kommer til at være fokus på undervisning og træning. Dermed afskaffer vi også de traditionelle hilsner fra samarbejdspartnere og den resterende ESB. Denne idé medfører ydermere, at tænketanken CEVEA vil stå for uddannelse og træning fra tirsdag til torsdag. CEVEA er blandt andet kendt for, at uddanne en lang række andre ESB organisationer herunder SDS og SRKU. Til dagligt arbejder CEVEA også som almindelig tænketank der beskæftiger sig med alt fra social taxameter til arbejdsmarkedspolitik. Trænerne fra CEVEA er specielt uddannet til, at uddanne unge mennesker der leder større og mindre organisationer. Udkastet fastholder dog stadig en række af traditionerne samt det konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen skal nu diskutere nedenstående punkter: - Hvad vil i have ud af SK? - Hvad synes i om at lade CEVEA stå for en del af undervisningen? - Hvad synes i om at undlade talere fra samarbejdspartnere? - Hvordan skal vi mobilisere flere aktive til SK? - Hvordan forholder bestyrelsen til alkohol på SK? 430 21

431 Nedenstående er et udkast til en overordnet plan for sommerkurset 432 mandag Tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag mandag -Intro til uge - Oplæg om DGS - Oplæg om ESB -Oplæg om STX, HF, IB CEVEA står for undervisning og træning CEVEA står for undervisning og træning CEVEA står for undervisning og træning BM BM BM Oprydning - Social aktivitet (film til ungdommen) Skovstratego + gaver til gammelt sek sek/bestyrel sesdyst Hygge Fest 433 434 435 436 437 438 439 SK praktisk Vi arbejder pt. på at leje kursusejendommen Gadsbølle, som ligger i Gadsbølle, som er et lille område med en lille by på Fyn. Adressen er: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg. Såfremt det ikke kan lade sig gøre, finder vi et andet centralt placeret sted (Folke-/efterskole). Deltagerbetalingen vil ligge på 50 kroner pr. dag. 440 441 22

442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 Årsevaluering (D) V. IB FællesBM er årets sidste bestyrelsesmøde og derfor skal vi nu evaluere på det år der er gået. Da meget af det politiske og åbenlyst organisatoriske er blevet taget under beretnings debatten før Landsmødet har vi valgt at vi hovedsagligt skal evaluere på bestyrelsens arbejde det sidste år. Desuden skal vi diskutere hvordan året er gået for regionerne så kan få en åben snak om hvordan vi fremadrettet kan gøre endnu mere for at disse fungere optimalt. Bestyrelsen - Har der været nok politiske punkter på dagsordenerne i år? - Har vi som bestyrelse været gode til at diskutere de overordnet rammer for organisationen samt diskutere den retning DGS fremover skal gå i? - Har der manglet skoling så man i bestyrelsen kan tage gode debatter? - Hvordan har de anderledes møder (tredagsmøder samt flere summepauser) påvirket bestyrelsens arbejde? Regioner - Hvordan har min region udviklet sig i år? - Hvilke udfordre har vi? - Har vi været gode nok til at understøtte regionerne? - Har regionerne være gode til at bede om hjælp til udvikling? Året generelt - Andet? 463 23

464 24