Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals Sø sydøst for Assentoft. Projektet var udarbejdet af Kulturteknisk Afdeling på Hjultorvet i Viborg, efter anmodning fra H.N. Friedriksen på»sølund«, der ejede det meste af den afvandede sø. Selve planen var underskrevet af Hedeselskabets afdelingsleder Niels Venov, og det var også ham, der videresendte projektforslaget til det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg. Brevet skulle dog ikke så langt. Modtageren boede på samme adresse som afdelingsleder Venov. Formanden for det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg, der skulle tage stilling til Hedeselskabets ansøgning om millionstøtte til at realisere projektforslaget, var til daglig chef for afdelingsleder Venov. Modtageren var Niels Basse, Hedeselskabets direktør. Hals Sø Lavvandet sø, to kilometer sydøst for Assentoft ved Randers. Udgrøftet og afvandet i 1800-tallet, men først kultiveret i 1954 59 med statsstøtte. Genskabt med 43 hektar vandflade og 10 hektar fugtig eng af Århus Amt i 2000 som Vandmiljøplan II-projekt til 1,4 mio. kr. Kort fra 1878 og 2001, mens ortografiet er optaget i 2008. Det gamle stednavn benyttes her. Randers kommune. Koordinater: 6254172, 572753. Nedslidt afvandingsanlæg Nogen regulær ansøgning var det dog ikke, nærmere en»føler«for at få en udtalelse på forhånd fra udvalget. Friedriksen på»sølund«ville gerne vide, om han kunne regne med»mindst 60 %«i tilskud og lån for resten, inden han lod det endelige projekt udarbejde. Kulturteknisk Afdeling havde vurderet, at det ville koste i omegnen af 132.000 kr. at udbedre det nedslidte anlæg, som på det tidspunkt drænede 54 hektar i Hals Sø og 13 hektar i den nærliggende Sømose vest for søen. I 2009-værdi ville prisen svare til 2,4 mio. kr. Ikke nogen beskeden udgift, men inden sagen kunne afsluttes 10 år senere, var prisen vokset til 240.000 kr. (2,8 mio. kr. i 2009-værdi), og dermed var det ikke slut med at betale. Projektet viste sig at være så vanskeligt at gennemføre, at landbrugsministeriet i 1960 måtte love lodsejerne et årligt tilskud i de efterfølgende 10 år; ellers ville bønderne ikke overtage projektet for deres egen jord. Så ringe Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

I april 1958 satte man den automatiske pumpe i gang med at tømme søen. Siden september 2000 har søen atter været oversvømmet, men med uklart, brunt vand. Måske er det forklaringen på, at der ikke er noget særskilt imponerende fugleliv. Blot 88 forskellige arter er der indrapporteret fra lokaliteten. var resultatet. På grund af manglende forundersøgelser havde man kastet sig ud i en nærmest umulig opgave, fordi søen var fyldt med dynd. Uanset hvor meget og hvor forsigtigt man gravede, blev kanaler og diger ved med at styrte sammen, så ministeriet måtte love at betale 55 pct. af alle udgifter til at oprense afvandingskanalerne, som lodsejerne skønnede nødvendigt, dog højst 55 pct. af 20.000 kr. (236.800 kr. i 2009-værdi) om året i 10 år. Hals Sø-sagen blev en af de mest langvarige og byrdefulde for Hedeselskabet og Statens Landvindingsudvalg i de 30 år, hvor de to institutioner gennemførte mere end 1700 landvindingssager i Danmark. Hovedårsagen var mangelfuldt forarbejde fra Hedeselskabets side, der havde forsømt at udtage de jordbundsprøver, der ville have afsløret de ustabile forhold. Samme fejl havde Hedeselskabet tidligere begået ved afvandingen af Ingstrup Sø ved Løkken i Nordjylland i årene 1950 53. Tilsyneladende havde man ikke lært af dem. Nedslidt afvandingsanlæg Hals Sø er oprindelig opstået i en langstrakt lavning med høj grundvandsstand og med tre tilløb fra det 730 hektar store opland. I anden halvdel af 1800-tallet rullede den store landvindingsbølge ud over landet, og turen kom også til Hals Sø. Omkring 1870 blev afløbet fra den lavvandede sø uddybet. Søen var intakt på Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet, men udgrøftet og med kortsignatur for eng på målebordsbladet fra 1878, bortset fra en lille vandsamling. Efterhånden som vandet har trukket sig tilbage, er søbunden blev udgrøftet og tilplantet med græs, men fra starten har det formentlig været nødvendigt med kunstig afvanding for at holde vandstanden nede. Til at begynde med er det foregået ved hjælp af en vindmotor med vandsnegl, men senere blev der installeret en centrifugalpumpe, som var drevet ved dampkraft. Derefter fulgte en petroleumsmotor og til sidst en elektromotor. Hele den kulturtekniske udvikling af pumpeteknologien er gennemlevet ved søen gennem mere end 100 år, og man genfinder stadig vindmotorens oprindelige fundament ved siden af det gamle pumpehus på søens sydside. Til trods for naturgenopretningens dramatiske ændringer har man dog skånet de gamle anlæg. Det oprindelige afvandingssystem fra 1800-tallet var ganske simpelt i sit design. Hovedparten af vandet fra oplandet blev ført uden om søen i en nordre og en søndre landkanal. Pumpeanlægget var opført i den øverste ende af søndre landkanal. Nogen central afvandingskanal gennem den tørlagte søbund var der altså ikke tale om, blot nogle åbne grøfter der kunne lede vandet frem til pumpen. Hele formålet med den oprindelige afvanding har været at skaffe jord til græsning og høslæt. Der skal dyrkes korn I slutningen af 1940 erne fungerede pumpeanlægget stadig, men det var nedslidt, ustabilt og utilstrækkeligt 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen

til at sikre en nogenlunde afvanding af arealerne. Desuden var der problemer med hyppig opstuvning af vand og efterfølgende oversvømmelser fra landkanalerne på grund af underdimensionerede rør på en 200 meter lang strækning. Sådan lød dommen i Hedeselskabets skitseprojekt. Hedeselskabets forslag gik ud på at renoverede den rørlagte strækning, at oprense og istandsætte de to landkanaler med tilhørende diger, at opføre et elektrisk, automatisk pumpeanlæg samt grave to nye afvandingskanaler, en i øst og en i vest, men med sammenløb frem til pumpeanlægget. Dette anlægsarbejde ville gøre det muligt at dræne søbunden til en dybde af en meter,»selv efter en sætning af terrænnet på ca. 30 cm«, mente Hedeselskabets ingeniører. Derefter kunne der dyrkes korn i de gamle engjorde. Billigt ville det ganske vist ikke være med en anlægsudgift på ca. 2310 kr. pr. hektar (41.260 kr. i 2009-værdi). Læg dertil ca. 5000 kr. årligt (89.300 kr. i 2009-værdi) til drift og vedligeholdelse af anlægget. Broderparten skulle betales af»sølund«, der ejede 35 hektar af søens i alt 54 hektar. Sagen er meget dyr Skitseprojektet blev behandlet af det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg ved et møde i januar 1950. Udover Hedeselskabets direktør Basse som formand bestod underudvalget af en gårdejer fra Ribe-egnen, der sad i Rigsdagen for Venstre, og af amtsvandinspektøren fra det daværende Randers Amt. Ifølge mødereferatet nåede de tre medlemmer hurtigt frem til, at»underudvalget var enigt om, at Sølunds arealer i Hals Sø er kendt for at være af fortrinlig bonitet, og at man af den grund dårligt kan lade det gamle afvandingsanlæg forfalde fuldstændigt, selv om det nu fremførte forslag ikke mindst under hensyn til de beregnede meget store årlige driftsudgifter må siges at være meget dyrt«. Udvalget opfattede det tilsyneladende som statens opgave at sikre, at god jord ikke gled ud af omdrift på grund af svigtende vedligeholdelse af et afvandingsanlæg. Man valgte derfor at se stort på prisen og henstillede til Statens Landvindingsudvalg, at Hedeselskabet fik en klar tilkendegivelse af, at der kunne påregnes 60 pct. i statstilskud samt lån for resten til at renovere anlægget. Men lodsejerne skulle altså også lige høres, og de skulle påmindes om at sende en ansøgning. Så tilsagnet blev gjort betinget af, at»der indgår et andragende herom med rimelig tilslutning fra de interesserede lodsejere«. En ting var det jyske underudvalgs velvillige indstilling til det dyre projekt. Noget andet var holdningen hos»københavnerne«i selve Statens Landvindingsudvalg, der skulle træffe den endelige beslutning om at støtte projektet. De var ikke altid lige nemme at begejstre, og denne sag viste sig at være en af de sværere.»sagen er efter min mening alt for dyr, Fiskesamfundet i Hals Sø bestod i 2001 kun af hundestejler og skaller. I 2002 og 2003 blev der udsat 50.000 stk. geddeyngel pr. år. Undersøgelserne i 2002 viste, at vægten af gedder stort set svarede til vægten af skaller, og at aborrer samtidig var indvandret. Herved er der opnået en bedre balance mellem rovfisk og fredfisk, som gavner søens dyreplankton med forbedret sigtdybde til følge. Også undervandsplanter er indvandret, og plantedækningen var 19 pct. i 2003, mens sammensætningen var øget til 10 arter af undervandsplanter og tre arter af flydebladsplanter. og jeg tror ikke, afvandingskommissionen kan pålægge lodsejerne sådanne afgifter«, lød det fra det radikale folketingsmedlem Niels Frederiksen, der sad i udvalget. Også de tre øvrige medlemmer var dybt skeptiske. De forlangte garantier fra det jyske underudvalg, hvis de skulle gå med til projektet. Rentabiliteten kunne underudvalget sagtens garantere, lød svaret. Formanden for underudvalget, Niels Basse, meddelte, at man kunne»tiltræde«, at lodsejerne fik et tilsagn, der var formuleret sådan, at de ville få mindst 60 pct. i tilskud, såfremt det kunne vises, at overslaget for økonomien i skitseprojektet ville holde, og såfremt der kunne opnås en»tilfredsstillende tilslutning fra lodsejerne«, når de fik projektet forelagt. Først nu var man parat til at spørge dem, som det hele drejede sig om, nemlig lodsejerne. De var ikke ubetinget begejstrede. Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

Spildte tilskud Lodsejerne slog sig lidt i tøjret, men i efteråret 1953 var der opnået tilstrækkelig enighed om at indsende et»andragende«om statens økonomiske støtte til retablering og modernisering af afvandingsanlægget for de i alt 68 hektar ved Hals Sø og med en budgetpris på 170.000 kr. (2,5 mio. kr. i 2009-værdi). Man forventede 60 pct. i statsstøtte og lån til resten. Arbejdet kunne udføres på et år. Andragendet blev indsendt i januar 1954, i august var bevillingen givet, og i oktober gav Arbejdsministeriet grønt lys, så projektet kunne gå i gang. Det viste sig snart at være særdeles problemfyldt. Og et år slog slet ikke til. Projektet kørte så meget af sporet, at hele landvindingsudvalget måtte på besøg tre år senere i september 1957 for selv at se på sagen. Digerne langs landkanalerne var endnu ikke færdige, fordi kanalerne blev ved med at skride sammen. For at opnå en tilfredsstillende afvanding, Her i det sydøstlige hjørne af Hals Sø har der stået en»lykkegaard«pumpemølle i skikkelse af en vindmølle, hvis forvitrede fundament stadig kan ses. Det gamle pumpehus, der afløste vindmøllen, står også stadig ved bredden af den nye sø, men det er tømt for indhold. Selve huset anvendes heller ikke til noget formål, selvom det kunne bruges som et fint udsigtstårn eller som formidlingsenhed med søens historie som tema. Dog er der hverken offentlig sti eller vej ned til pumpehuset, så faktisk er man på gale veje, når man vover sig derned. dvs. sænkning af grundvandsstanden ude i søbunden, skulle kanalerne uddybes ganske meget, men hver gang man gravede ned til den nødvendige dybde, skred det hele sammen. Problemet var den bløde jordbund, men da Hedeselskabet havde undladt at tage jordbundsprøver, havde man heller ikke kunnet tage sine forholdsregler på forhånd. Arbejdet, der skulle have varet et år, var nu på vej ind i sit fjerde år, og uden udsigt til en snarlig afslutning. Lodsejerne var godt trætte af sagen, Hedeselskabet havde røde ører på grund af de utilstrækkelige forundersøgelser, og Finansministeriets revisionsdepartement var begyndt at ånde Statens Landvindingsudvalg i nakken. Situationen var uholdbar. Noget måtte gøres for at afslutte sagen. Hedeselskabet fremsendte i januar 1959 sit forslag til en salomonisk løsning. Hvad med at betale lodsejerne for at overtage ansvaret? Ikke overraskende var det jyske underudvalg med på den model. Formanden, direktør Niels Basse, skrev i marts 1959 til Statens Landvindingsudvalg, at man kunne foreslå, at»arbejdet vedrørende denne del af sagen [søarealet, forf.] afsluttes, når den resterende færdiggørelse af landkanaldigerne er udført, og man derefter i sommeren 1958 har foretaget den uden særlige foranstaltninger mulige uddybning af afvandingskanalen, idet landbrugsministeriet i et tidsrum af indtil 10 år efter landvindingslagets oprettelse yder et tilskud til sådanne supplerende oprensningsarbejder i afvandingskanalerne, som landvindingslaget lader udføre«. I samme åndedrag måtte underudvalgets formand også bede om en forhøjelse af den samlede bevilling med 25.000 kr. til 205.000 kr. (2,5 mio. kr. i 2009-værdi). Skeptikerne i landvindingsudvalget havde haft ret tilbage i 1950 det var blevet en meget dyr sag. Inden den kunne afsluttes i sommeren 1959 måtte der yderligere 35.000 kr. til i ekstrabevilling. Og så nyttede det altsammen alligevel ikke noget. Gennem de næste ti år betalte det offentlige troligt hvert år 55 pct. af landvindingslagets udgifter til at uddybe afvandingskanalerne. Da tilsagnet udløb i 1969, forsøgte gårdejer Lauge Byriel, der nu ejede»sølund«, at få aftalen forlænget på vegne af landvindingslaget. Det jyske underudvalg havde i august 1969 besigtiget forholdene, og udvalgets dom var ikke opmuntrende. Man havde måttet konstatere, at»bunden af afvandings- og pumpekanaler stort set ikke var kommet længere ned end ved afslutningen af landvindingssagen, således at de siden anvendte beløb ikke har forbedret forholdene væsentligt«. Gårdejer Lauge Byriel fik alligevel et afslag. Miljøprojektet Efter yderligere nogle årtier var det kun enkelte marker, der stadig kunne dyrkes i den tørlagte sø. Resten lå hen som brak eller med græs, og sågar en lille sø var der opstået ud for pumpehuset. Da Vandmiljøplan II blev vedtaget, 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen

Toppet lappedykker var en af de første vandfugle, der vendte tilbage til den nye sø, men med kun 88 indrapporterede fuglearter hører Hals Sø ikke til blandt de mest vellykkede naturprojekter. Foto: Per Ekberg Pedersen. fulgte der en pæn pose penge med til de amter, der ville bidrage med projekter, som kunne dæmpe landbrugets forurening af vandmiljøet med kvælstof. Det daværende Århus amt gik aktivt ind for sagen, og retableringen af Hals Sø blev amtets første projekt. Og så gik det stærkt. I april 1999 ansøgte amtet om midler til en forundersøgelse, i september 2000 blev pumpen stoppet, og en måned senere var den nye sø en realitet. Pris: 1,4 mio. kr. (1,7 mio. kr. i 2009-værdi). Nettoudgiften pr. hektar var 26.650 kr. (31.900 kr. i 2009-værdi). Hver en krone kom fra staten. Den nye Hals Sø afvandes via Alling Å til den stærkt forurenede Grund Fjord, hvorfra vandet strømmer videre ud i Randers Fjord. Det var behovet for at dæmpe denne forurening med gødningsstoffer fra især landbruget, som var årsag til statens generøse finansiering af Hals Sø. Men hvad fik vi så for pengene? På forhånd var det beregnet, at den nye sø ville omsætte og uskadeliggøre 10,9 tons kvælstof om året eller 206 kilo pr. hektar. Denne mængde bør vurderes i forhold til de 4600 tons kvælstof (2005), som Randers Fjord modtager årligt. Altså en beregnet reduktion på to promille. Og måler man efter i virkeligheden, blev det endnu ringere. Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) overvågede i 2004 en håndfuld af de retablerede søer, og i Hals Sø målte biologerne det mest skuffende resultat. Kun 40 kilo kvælstof blev fjernet mod de teoretiske 206 kilo pr. hektar, som havde været en klar forudsætning for statens finansiering. Den retablerede sø fjernede kun en femtedel af den beregnede mængde kvælstof. Det misforhold kunne der tænkes flere forklaringer på, ifølge DMU-forskerne. Den mest sandsynlige var nok ringe nedbør i perioden forud, så der rent faktisk var udledt mindre mængder kvælstof i det hele taget. Om det var den korrekte forklaring, kan man kun gætte på. Siden 2004-målingen har der ikke været afsat økonomiske midler til at foretage nye målinger. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 23. maj 2006. Jacobsen, J.P. & H. Skovgaard: Hals Sø. Miljøtilstand 2001 2003. Natur og Miljø. Århus Amt, 2003. Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Jeppesen, E., Amsinck, S.L., & Clausen, P.: Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2004. Danmarks Miljøundersøgelser. 103. s. 2004. Faglig rapport fra DMU nr. 518. http://faglige-rapporter.dmu.dk Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1237. Rigsarkivet. Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Haldsø, så brug dette link: www.dofbasen.dk Herunder ses en oversigt over de 88 fuglearter, som er registreret fra Haldsø s.f. Assentoft, pr. 28. januar 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (6/30) Hvinand (10/79) Hvidklire (6/30) Solsort (1/7) Toppet Lappedykker (15/89) Stor Skallesluger (17/195) Svaleklire (2/4) Sjagger (2/65) Gråstrubet Lappedykker (17/202) Havørn (1/1) Tinksmed (1/1) Sangdrossel (1/1) Sorthalset Lappedykker (14/70) Rørhøg (4/4) Mudderklire (2/5) Kærsanger (1/2) Skarv (10/151) Blå Kærhøg (3/3) Hættemåge (9/632) Gulbug (1/1) Sølvhejre (32/32) Musvåge (8/13) Stormmåge (5/172) Tornsanger (3/4) Fiskehejre (17/42) Tårnfalk (4/4) Sølvmåge (3/60) Gransanger (1/1) Knopsvane (33/186) Fasan (2/3) Svartbag (2/2) Løvsanger (1/1) Sangsvane (8/232) Vandrikse (3/3) Fjordterne (1/3) Musvit (1/3) Grågås (4/16) Grønbenet Rørhøne (1/1) Huldue (1/1) Skovskade (1/1) Canadagås (2/2) Blishøne (31/2161) Ringdue (3/30) Husskade (4/12) Bramgås (2/2) Strandskade (3/5) Gøg (6/7) Allike (1/45) Gravand (18/221) Klyde (2/10) Mursejler (4/68) Råge (3/206) Pibeand (18/1004) Lille Præstekrave (1/3) Sanglærke (2/5) Gråkrage (4/20) Knarand (1/1) Stor Præstekrave (1/2) Digesvale (6/369) Ravn (1/2) Krikand (18/441) Vibe (15/526) Landsvale (5/614) Stær (4/140) Gråand (29/2499) Almindelig Ryle (1/1) Bysvale (3/120) Stillits (2/11) Spidsand (2/2) Brushane (5/37) Engpiber (7/7) Grønsisken (1/45) Atlingand (8/16) Dobbeltbekkasin (5/76) Gul Vipstjert (1/1) Dompap (2/11) Skeand (10/24) Storspove (1/1) Hvid Vipstjert (3/7) Gulspurv (3/27) Taffeland (11/122) Sortklire (4/13) Nattergal (3/5) Rørspurv (6/6) Troldand (24/653) Rødben (7/11) Bynkefugl (5/10) Bomlærke (8/181) 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Fuglelivet i dag