Fremtidens HK er og fagforening i en globaliseret verden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen
Tidsånden efter krisen Økonomisk nedtur skabte ændringer i tidsånden: Fra optimalisme og substans til eskapisme og gryende optimisme: Den lille luksus små forkælelser Introvert forbrug ikke ekstrovert og demonstrativt Fornuft frem for overflod den lille regnemaskine De nye fokusområder: Natur, sundhed, sikkerhed De nye værdier: Samle os om det nære være noget for hinanden fokus på hjemmet frem for boligen Hjemmebag, egne grøntsager og urter, alternativ ernæring Hjemmestrik, egne tekstiler, farvel til det hvide Anti-mode og antimaterialisme
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000 3000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 1845 1870 1906 1925 1945 1965 1985 2005 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik
Hvad lever vi af i dag? (netto) Eksport industrivarer (medico 24 mia, maskiner 29 mia, møbler 5 mia, instrumenter 3 mia) Eksport landbrug (50 mia.) Søtransport (45-58 mia.) Varetilknyttede tjenester (13-15 mia.) Varetilknyttede tjenester, merchanting (10-14 mia.) Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.) Lufttransport person og godstransport land (8-10 & 2-4) Royalties og licenser (2,5-4,5 mia) En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.) resten giver underskud
Befolkningsudviklingen Danmark 2012-2022 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Danmarks Statistik, 2012
Demografi Danmark Absolutte tal 2012-2022 2012 2022 Ændring 0-9 651526 648954-2572 10-19 696979 661691-35288 20-29 660232 749220 88988 30-39 716220 670774-45446 40-49 815176 714259-100917 50-59 721430 789734 68304 60-69 690550 670360-20190 70-79 397708 576036 178328 80-89 189732 235577 45845 90 + 39821 45343 5522 I alt 5579374 5761948 182574 Kilde: Danmarks Statistik, 2012
Arbejdsmarkedet i fremtiden Der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden Særlige evner De ufaglærte taber: Uddannelses-længde
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Befolkningens uddannelsesniveau (2010) 267082 489602 189874 1248445 1202499 45046 56129 24159 116539 57721 19670 46669 16601 142446 112487 Tertiary education (OECD): Danmark 40% 25-34 årige USA 40%, Norge 43%, Sverige 40%, Finland 39% Japan 54%, Sydkorea 56%, Rusland 55% (2009 OECD tal) UOPLYST UDDANNELSE LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BACHELOR MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER ALMENGYMNASIALE UDDANNELSER GRUNDSKOLE 8. - 10. klasse 0% Alle 30-34 årige 30-34 årige i 1993
Indiens high-tech center
Udfordringen Anvendelse af masseproduktions-teknikker på sofistikeret service Hospitaler øjne, fødsler etc. IT-service Call-centre Innovation og ingeniørers udviklingsarbejde Begyndte med indiske outsourcing virksomheder Man er i gang med at sikre de samme gevinster på serviceområdet, som vi engang sikrede på porduktionsområdet
Globalisering 2.0 Udflytnings af videns-arbejdspladser Højtuddannede ingeniører, forskere, matematikere og finansielle wizkids Kreative medarbejdere White coller sweat shop arbejde Digital udprikning i Dacca Hvorfor? prisen er bedre og de er ofte tættere på markederne Vi skal leve af det, vi er bedre til end de andre og hvor vi kender markederne bedre
De vigtige kompetencer Højere uddannelse på en række områder: Opkvalificering og videreudd. Digitale kompetencer i top og generelle færdigheder Personlige kvalifikationer: Kommunikative evner Refleksive evner indlevelse, forståelse Interpersonelle evner: Teamwork, Fleksibilitet Selvgående Tilrettelægge eget arbejde Finde relevante opgaver at løse være til gavn Akkvisitativ tankegang finde nye opgaver
Hvorfor forsvinder jobs? Digitalisering og automatisering: Korrektur, stenografi, renskrivning, telefoncentral, bestilling af rejser og sommerhuse, digitale patientjournaler, NemID (lægesekr.) Udflytning af jobs: Digital rentegning, bogføring, bestilling af rejser mv. over telefon, administration Samfundets ændring: Reception og modtagelse, kontorhold, personlige sekretær, medlemsflugt færre organisationer
Det meget fleksible arbejdsmarked 30% skifter jobs på et år Halvdelen af alle jobs fra 2001 er væk Der er blevet skabt en ny halvdel jobs siden 2001 (sådan cirka) Det er væsentligt at udvikle sig hele tiden Nye kvalifikationer og nye jobmuligheder Samfundet vil ikke gå i stå der kommer til at være vækst i store dele af Verden
Nye jobs på vej Bindeled og koordination i praksis det skal virke Nye sektorer og vækstsektorer Nye virksomheder i transport, logistik, produktion Globale virksomheder og et globalt samarbejdsklima Koordinering af udlagt arbejde og arbejdspladser Servicesektorens nye jobs indenfor mange af de nye områder Digital tilstedeværelse
Nye jobs Kommunikations koordinator english, chinese Samarbejds-koordinator Kulturkonsulent Forhandler af rejser egen lille virksomhed i virksomheden Kaos-udredning og navigation Blæksprutte forefaldende arbejder, som ingen andre samler op gøre sig selv uundværlig Organisations-stifinder
Arbejdsmarkedsmodel Aftalemodellen Arbejdsmarkedets parter aftaler via overenskomster Forhold om løn, fridage, børns første sygedage mv. EU-lovgivning ind i via forordning og direktiv Love - politikere EU-modellen, franske og tyske (svenske) model Love som regulerer lønmodtagers rettigheder og arbejdsgiver forpligtelser
EU og arbejdsmarkedet Hvidbogen fra 1985 er central for at forstå EU og arbejdsmarkedet Konkurrencefremme på en stort indre marked Maastricht aftalen indskriver arbejdsmarkedet parter i traktaten Arbejdskraftens frie bevægelighed: Polske håndværkere i Danmark Opgavernes frie bevægelighed: Arla s regnskabsafdeling i Krakow Alt er efter EU planen det betyder på lang sigt at arbejdsvilkår og lønninger vil nærme sig hinanden
EU, den danske stat og den danske model Staten har mistet magt I de fleste lande regulerer staten arbejdsmarkedet Globalisering 2.0 vil kræve kraftige ændringer i DK arbejdstid, løn, udd mv. Er den danske model klar til evt. lønnedgang? Eller vil vi blot miste arbejdspladser? Der er derfor brug for en fagbevægelse på EU plan men hvor er de fælles interesser? Skal det tage lige så lang tid som andet i EU?
Fremtidens fagforening Fra de klassiske modsætninger til interessevaretagelse af medlemmernes interesse overfor samfundet i Danmark og verden 59 % af danskerne den vigtigste rolle er at påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer (Cevea 2009) Fagbevægelsen skal være en drivkraft til et mere retfærdigt samfund og ikke bare et forsikringsselskab Udnytte at man er mange - serviceydelser, rabatter, samlede tilbud Forbedre medlemmers værdi på arbejdspladsen og i samfundet
Medlemsservicen Den tætte lokale kontakt med medlemmerne, sikrer, at man forstår behov og ønsker Tillidsmændene og sikkerhedsrepræsentanter er omdrejningspunktet Den individuelle service telefon, email, sms og personlige samtale (hotline) Høj faglige ekspertise i fagforeningen Garantien for den enkelte, hvis de kommer i klemme med hensyn til løn, arbejdsvilkår og ledighed
Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigs-generation Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -
Generation X Født 1967-79 (32-45 år) Selv-centrerede og selvorienterede Ekstroverte vis det hele Søger personlig succes Ego orienterede mere end forgængere/efterfølgere Workaholics Nå-generationen Går efter status Hardcore punk, rock, disco Brand entusiaster: Den perfekte livsstil Drømmen om det gode liv gennem familien og arbejdet
De nye unge familier (Generation Y 22-32 år) Far er også kærlig og leger med børnene En nye type familie Bonderøven er sexet Teknologi: Pc, mobiltelefon Veluddannede Fun-shoppers Store sociale talenter Myself Inc. Mestre mange valg og en ustabil og labil situation Verdensborgere af sind Been there, done that
De digitale indfødte under 30 år. (i 2020 alle under 40 År) Glem fastnet, automatiske medlemskabsskaber af A-kasser, faglige organisationer What s in it for me! Indmelding sker ofte på baggrund af konkret problem eller udfordring! Store krav til kommunikation og reel dokumentation for fordele for virksomheden stor eller lille på mange platforme - non stop. Fysisk, lokalt, rådgivning og service,
Hvad må der gøres? Ny demokratisk struktur det skal ikke være dem, der sidder længst til møderne, der bestemmer Deltidsdeltagelse og aktionsbaseret deltagelse, som weekender i børnehaven Events og anden form for deltagelse SMS internet digital duelighed hvis de unge skal være med Netværksdannelse med de unge Fremtidens tillidsmand skal også være retslig uddannet
At håndtere de unge en huskeliste Arbejdet er til for mig Gruppebaserede Sociale kompetencer En mor el. lign. Kommunikation via peers Kæmpe netværk Håndholdte medier Sjove opgaver
Eller.. Godnat HK! Det holdt min til ud! Sidste mand lukker og slukker!
www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Montanagade 29E 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00