Tillæg til miljøgodkendelse

Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbrug Kværndrup Vænge 17 5772 Kværndrup 12 Denne godkendelse er givet til: CVR-nr. 14 05 12 87 Gitte Hansen og Jens Erik Hansen Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup Miljøgodkendelsen gives efter 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles tillægsgodkendelse til at udvide svineproduktionen på Kværndrup Vænge 17 til i alt 367,6 dyreenheder samt til at opføre en ny stald og gyllebeholder. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 24. januar 2014

Indhold Miljøgodkendelse... 3 Datablad... 3 Afgørelse... 4 Ændring af vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Klagevejledning... 7 Modtagere af kopi af afgørelsen... 8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 9 1. Resumé og samlet vurdering... 9 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse... 9 1.2 Ikke-teknisk resumé... 9 1.3 Offentlighed... 10 2. Grundforhold... 11 2.1 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang... 11 2.2 Udnyttelsesfrist... 11 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 11 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v.... 11 3.2 Landskabelige hensyn... 13 4. Husdyrbrugets anlæg... 13 4.1 Produktion... 13 4.2 Indretning... 14 4.3 Drift af husdyrbrugets anlæg... 15 4.4 Gødningsproduktion og -opbevaring... 17 5. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg... 18 5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak... 18 5.2 Påvirkning af naboer... 20 5.3 Uheld og driftsforstyrrelser... 22 6. Forurening og gener fra bedriftens arealer... 22 7. Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 23 8. Egenkontrol... 24 Bilag 1... 25 2

Miljøgodkendelse Datablad Ansøger, ejer og kontaktperson Husdyrbrugets navn og adresse Gitte Hansen og Jens Erik Hansen Kværndrup Vænge 17 5772 Kværndrup Tlf. 62 27 10 96 Mobil 20 12 26 12 E-post: tisselhave@hotmail.com Tidselhave Kværndrup Vænge 17 5772 Kværndrup Ejendomsnummer 4300019471 Matrikelnumre Virksomhedens art 24a, Kværndrup By, Kværndrup, m.fl. Svinebrug CHR-nummer 98253 CVR-nummer 14 05 12 87 Godkendelsen omfatter Tilsynsmyndighed Udvidelse af svineproduktion til 1.585 årssøer, svarende til 367,6 dyreenheder. Opførelse af ny stald og ny gyllebeholder. Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen Teknik Mellemgade 15 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 E-post: teknik@faaborgmidtfyn.dk 3

Afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tillæg til Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup af 27. september 2010. Tillægsgodkendelsen gives efter 12, stk. 3, i husdyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der gives i forbindelse med godkendelsen dispensation fra afstandskravet på 100 m fra gyllebeholder til sø. Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 53 05 31 teknik@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk 24-01-2014 Sagsid. 09.17.18-P19-6-13 Kontakt Jacob Sterup Dir. tlf. 72 53 21 32 jaste@faaborgmidtfyn.dk Tillægsgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for godkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, skemanummer 60.107, version 2 af 20. januar 2014 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Inden byggeriet må påbegyndes, skal der indhentes byggetilladelse. Godkendelsesdato: 24. januar 2014 Venlig hilsen Olav Bojesen Afdelingsleder Jacob Sterup Biolog Afgørelsen annonceres på www.faaborgmidtfyn.dk den 24. januar 2014 Klagefristen udløber den 21. februar 2014 kl. 12:00 Søgsmålsfristen udløber den 24. juli 2014 Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 4

Ændring af vilkår for miljøgodkendelsen I forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der de nedenfor gennemgåede ændringer af vilkårene i Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup af 27. september 2010. De samlede vilkår for husdyrbruget, der gælder efter ændringerne, ses i bilag 1 til denne tillægsgodkendelse. Vilkårene i denne tillægsgodkendelse gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion. Den aktuelle tillægsgodkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: Opførelse af ny løbe-/drægtighedsstald. Opførelse af ny gyllebeholder. Udvidelse af dyrehold (til mere end 972 drægtige årssøer og mere end 268,8 dyreenheder i alt). Hvis godkendelsen ønskes benyttet, skal dette ske inden for udnyttelsesfristen, jf. vilkåret om udnyttelse af godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke eller kun delvist tages i brug, vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. I forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der følgende ændringer af vilkår: Vilkår 3, 4, 5, 6 og 40 i den gældende godkendelse erstattes af nedenstående vilkår, og vilkår 13a, 13b, 13c, 13d, 19a, 39a og 39b indsættes som nye vilkår. 3. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter et svinehold bestående af maksimalt 1.585 årssøer med grise til fravænning (7,3 kg). Dyreholdet svarer til 367,6 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor. 4. Udnyttelse af godkendelsen Fristen for udnyttelse af tillægsgodkendelsen er to år regnet fra godkendelsesdatoen. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet fuldt ud senest på dette tidspunkt, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. 5. Fodring af søer / ammoniakemission Den totale mængde N ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 38.100 kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) 1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257). 6. Fodring af søer / fosfor Den totale mængde P ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 8.450 kg P pr. år. P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FEso pr. årsso x gram fosfor pr. FEso)/1000) 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 5

13a. Indretning af ny løbe-/drægtighedsstald Den nye løbe-/drægtighedsstald skal indrettes til løsgående søer med delvis spaltegulv. 13b. Ventilationsafkast Ventilationsafkast på de eksisterende og nye stalde skal indrettes således, at de lever op til forudsætningerne i den indsendte spredningsberegning mht. lugt. Dette indebærer blandt andet følgende (hvor staldnumrene refererer til figur 4.1): De tre østligste af de fem afkast på stald 1a skal forhøjes med 1½ m (fra 5,5 til 7,0 m over terræn). De fire afkast på stald 1c skal forhøjes med 1½ m (fra 6,5 til 8,0 m over terræn). Ventilationsafkast på den nye stald skal have en afkasthøjde på minimum 8 m over terræn og skal føres minimum ½ m over tagryg. Det samlede tværsnitsareal må maksimalt være 1,54 m 2 (svarende til en indre afkastdiameter på 140 cm ved ét afkast). Forhøjelse af eksisterende afkast skal være gennemført senest tre måneder efter, at den nye stald er taget i brug. 13c. Gyllekøling Gyllekanalerne i den nye løbe-/drægtighedsstald i alt 669 m 2 skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 196.000 kwh, dog kun 129.000 kwh, hvis der etableres linespil i gyllekanalerne. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 13d. Ny gyllebeholder Der må opføres en ny gyllebeholder på 4.000 m 3. Den skal forsynes med fast overdækning (teltoverdækning eller tilsvarende). 19a. Hegn mod Kværndrup Vænge 19 Op ad skellet ind til naboejendommen Kværndrup Vænge 19 skal der dels opføres et plankeværk, dels etableres et mindst 3½ m bredt og tæt plantet hegn som skitseret på figur 4.1. Plankeværk og hegn skal være etableret senest seks måneder efter, at den nye gyllebeholder er opført (dog senest et år efter, at den nye stald er taget i brug). 39a. Egenkontrol vedrørende gyllekølingsanlæg Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: Afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen. Kontrol af kølekredsens ydelse. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end én uge. 39b. Egenkontrol vedrørende fodring Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal årssøer Antal fravænnede grise pr. årsso Fravænningsalder og -vægt 6

Foderforbrug pr. årsso Det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger i henholdsvis drægtigheds- og diegivningsperioden. Ovenstående oplysninger skal, i det omfang det er muligt, skrives ind i det årlige gødningsregnskab som type 2-korrektion, således at N og P ab dyr på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes én gang årligt. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, hvis der anvendes hjemmeblandet foder. 40. Dokumentation Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at produktionsomfang, fodring, drift og vedligehold af gyllekølingsanlæg, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer. Til dette formål skal som minimum følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn, og de skal indsendes til tilsynsmyndigheden på forlangende: Driftsregnskab Husdyrindberetning Regnskaber for solgte dyr / slagteriafregninger Mark- og gødningsplan Forpagtningsaftaler Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Logbog/produktionskontrol, indlægssedler fra foderblandinger for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter. Dokumentation for drift og vedligehold af gyllekølingsanlæg i form af registrering fra datalogger, logbog, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). En klage skal være skriftlig og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, helst på mail til teknik@faaborgmidtfyn.dk med kopi til jaste@faaborgmidtfyn.dk, alternativt som brev til Miljøafdelingen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Vi skal have modtaget klagen inden for kommunens åbningstid senest 4 uger efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. Der skal betales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet en klage. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. 7

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Modtagere af kopi af afgørelsen Gitte Hansen og Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup. E-post: tisselhave@hotmail.com Centrovice v/ejler Petersen. E-post: ejp@centrovice.dk René Brødsgaard Nielsen & Linette Karkov, Kværndrup Vænge 19, 5772 Kværndrup Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/lisbeth Ravn. E-post: lisbethsamsoravn@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk Det Økologiske Råd. E-post: husdyr@ecocouncil.dk 8

Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Denne miljøgodkendelse er opdelt i to hovedafsnit. Første del udgøres af selve godkendelsen med de vilkår, Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vedrørende indretning og drift af virksomheden. Anden del er den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Her er de ansægte ændringer af husdyrbruget beskrevet nærmere, og der er redegjort for den påvirkning, de forventes at have på omgivelserne. Desuden er der redegjort for, om husdyrbruget med de ansøgte ændringer lever op til husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår for virksomhedens indretning og drift, der meddeles i godkendelsen. Vilkårene skal medvirke til at sikre, - at indretning og drift af husdyrbruget og arealerne sker i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og den miljøtekniske beskrivelse og vurdering - at yderligere miljøkrav, fastsat på grundlag af kommunens vurdering, overholdes - at risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen, nedsættes. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, og dermed godkendelsen, er den ansøgning om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent. 1. Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Gitte Hansen og Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, har ansøgt om ændringer af miljøgodkendelsen af husdyrbruget på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup. Der er søgt om en udvidelse af soholdet på ejendommen fra 268,8 til 367,6 dyreenheder i søer, svarende til 1.585 årssøer. Samtidig opføres en ny stald og en ny gyllebeholder. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens itansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, første gang den 17. december 2013. Ansøgningen har skemanummer 60.107 i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 2 af 20. januar 2014. It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra husdyrbrugets anlæg. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. 1.2 Ikke-teknisk resumé Gitte Hansen og Jens Erik Hansen har søgt om at udvide svineholdet samt opføre en ny stald og en ny gyllebeholder på Kværndrup Vænge 17. Baggrunden for ansøgningen er, at en eksisterende stald led stor skade under en storm den 28. oktober 2013. Der er lavet afstivning af stalden, således at den midlertidigt kan anvendes. Stalden ønskes erstattet af en ny, tidssvarende stald, hvorefter den eksisterende stald vil blive revet ned. Ejendommen har en miljøgodkendelse, der omfatter et dyrehold på 1.585 søer, hvoraf kun de 972 i drægtighedsperioden befinder sig på Kværndrup Vænge 17. De resterende 613 befinder sig på en anden ejendom og bliver flyttet rundt. Den nye stald ønskes bygget så stor, at alle drægtige søer kan være på 1 Bekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). 9

Kværndrup Vænge 17. Opgjort i dyreenheder svarer ændringerne til en udvidelse fra 268,8 til 367,6 dyreenheder. Den nye stald placeres i sammenhæng med de eksisterende stalde, vest/syd for disse (se oversigtskort). Desuden ønskes opført en ny gyllebeholder. Allerede med den nuværende produktion er der utilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, hvilket medfører ekstra transport af gylle til ansøgers andre ejendomme. Gyllebeholderen opføres ved siden af en eksisterende gyllebeholder på ejendommen, syd for staldene. Gyllebeholderen forsynes med fast overdækning (teltoverdækning). For gyllebeholderen gives dispensation fra afstandskravet på 100 m til en sø, således at afstandskravet på 30 m til naboskel (til Kværndrup Vænge 19) overholdes. Gyllebeholderen placeres ca. 75 m fra søen. Lugtemissionen fra husdyrbruget stiger på grund af det øgede dyrehold. Med henblik på at opfylde kravene til lugtpåvirkning af nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Kværndrup Vænge 19) forhøjes syv af de eksisterende ventilationsafkast på staldene nærmest naboen med 1,5 m. Som følge af udvidelsen forventes en mindre stigning i antallet af transporter til/fra husdyrbruget. Det gælder primært antallet af gylletransporter, der øges fra ca. 255 til 365 pr. år. Udvidelsen af dyreholdet medfører, at ammoniaktabet fra husdyrbruget stiger. Med henblik på at begrænse ammoniakemissionen fra anlægget og leve op til kravene om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi på dette område er der valgt følgende tiltag: - Reduceret råproteinindhold i foderet - Gyllekøling i den nye stald - Fast overdækning af ny gyllebeholder - Direkte udkørsel af dybstrøelse Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles tillæg til den gældende miljøgodkendelse af husdyrbruget på Kværndrup Vænge 17. Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes, - har ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - kan indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - kan husdyrbruget i øvrigt drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 1.3 Offentlighed I forbindelse med sagen er der foretaget partshøring af husdyrbrugets naboer. 20. december 2013: Partshøringsmateriale udsendt med en frist på tre uger til at komme med kommentarer. Der kom bemærkninger fra beboerne på Kværndrup Vænge 19. De anførte, at de allerede var hårdt ramt af lugt, fluer og støj fra kørsel med store maskiner langs deres grund. De ønskede, at også den eksisterende gyllebeholder skulle blive overdækket, at der langs skellet ind til deres grund dels skulle opføres et plankeværk, dels skulle plantes et hegn, og at al færdsel med maskiner skulle ske på vestsiden af ejendommen. Gitte Hansen og Jens Erik Hansen har imødekommet ønsket om etablering af plankeværk/beplantning, og dette bliver stillet som vilkår i godkendelsen. Der er ikke umiddelbart økonomi til overdækning af den eksisterende gyllebeholder, men den vil blive overdækket, når der er økonomisk råderum. Indretningen af husdyrbruget muliggør ikke andre transportveje til gyllebeholderne. 22. januar 2014: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger, der ikke havde bemærkninger. 10

2. Grundforhold 2.1 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Husdyrbrug med over 75 dyreenheder må ikke etableres, udvides eller ændres, før der er meddelt godkendelse heraf efter 11 eller 12 i husdyrloven, jf. 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. I denne sag kræves miljøgodkendelse, da dyreholdet udvides, og der opføres en ny stald og en ny gyllebeholder. Ændringerne og udvidelsen af husdyrbruget skal godkendes efter husdyrlovens 12, stk. 3, idet husdyrbruget allerede har en godkendelse efter husdyrlovens 12. Den eksisterende godkendelse gælder fortsat med de ændringer, der følger af denne tillægsgodkendelse. 2.2 Udnyttelsesfrist Kommunen skal fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen. Fristen bør normalt ikke sættes til senere end to år fra godkendelsesdatoen, og omfatter godkendelsen planlagte udvidelser eller ændringer, bør fristen for at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsesdatoen, jf. husdyrlovens 33. I denne sag gives en frist på to år til at udnytte godkendelsen, da der ikke er særlige grunde til at give en længere udnyttelsesfrist end de to år, der normalt skal gives ifølge husdyrloven. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år (jf. husdyrlovens 33, stk. 3). 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v. Husdyrbruget på Kværndrup Vænge 17 er placeret i landzone ca. 2 km østsydøst for Kværndrup. Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer fremgår af figur 3.1, og de korteste afstande fra staldanlæg til omkringboende er angivet i tabel 3.1. Tabel 3.1. Korteste afstand fra staldanlæg til nabobeboelse/byzone. Type af beboelse / zone Afstand Nærmeste nabobeboelse (Kværndrup Vænge 19 (uden landbrugspligt)) ca. 65 m Samlet bebyggelse a (Kværndrup Vænge 16) ca. 950 m Byzone (Kværndrup) ca. 1.950 m a Samlet bebyggelse: En beboelsesbygning ligger i samlet bebyggelse, hvis der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. 2 Bekendtgørelse nr. 1172 af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). 11

Figur 3.1. Oversigtskort over husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer. Ejendommen ligger ikke inden for byggelinjer omkring skove, søer, åer, kyster, kirker og fortidsminder. Jf. 6 i husdyrloven må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Alle eksisterende stalde og gødningsopbevaringsanlæg ligger mindst 50 m fra nærmeste nabobeboelse. Den nye stald placeres således ca. 135 m fra nabobeboelse (Kværndrup Vænge 34), og den nye gyllebeholder placeres ca. 120 m fra nærmeste nabobeboelse (Kværndrup Vænge 19). Den nye stald overholder ifølge ansøgningen de generelle afstandskrav (jf. 8 i husdyrloven) til: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) Beboelse på samme ejendom (15 m) Naboskel (30 m) Det er ikke muligt at placere den nye gyllebeholder i tilknytning til de eksisterende bygninger, så den overholder alle afstandskrav. Enten kræves dispensation fra afstandskravet til naboskel (30 m) eller til sø (hvor kravet er 100 m for gyllebeholdere, jf. husdyrlovens 8, stk. 2). Der er søgt om at placere gyllebeholderen, så den overholder afstandskravet til naboskel, men skal have dispensation fra afstandskravet til sø, idet den placeres ca. 75 m fra søen. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der kan meddeles dispensation fra afstandskravet på 100 m til sø, uden at der er behov for særlige vilkår. Dispensationen gives med hjemmel i husdyrlovens 9, stk. 3. Det er taget i betragtning, at terrænet er stort set fladt eller svagt stigende hen mod søen, således at risikoen for, at søen vil blive forurenet med gylle i forbindelse med et gylleuheld ved gyllebeholderen, er lille. Beholderen vil 12

blive omfattet af det generelle krav om gyllealarm (for gyllebeholdere mindre end 100 m fra vandløb og søer). Vi har ikke mulighed for at afgøre, om der ligger dræn inden for 15 m fra nybyggeriet, men godkendelsen meddeles under forudsætning af, at dette afstandskrav er opfyldt. 3.2 Landskabelige hensyn Det er en del af formålet med husdyrloven at bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber, samt at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, jf. husdyrlovens 1. I henhold til husdyrlovens 23 skal kommunen varetage hensynet til de landskabelige værdier og kan på denne baggrund fastsætte yderligere vilkår efter 29. I Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2013 3 er kommunens åbne land opdelt i tre kategorier, nemlig landskaber, der hhv. skal beskyttes, skal vedligeholdes og kan ændres. Kværndrup Vænge 17 ligger inden for et landskab, der skal vedligeholdes. Kværndrup Vænge 17 ligger ikke inden for fredede områder, arkæologiske beskyttelsesområder eller særligt bevaringsværdige landsbyer, landsbyejerlav eller hovedgårdsejerlav. Som nævnt ovenfor ligger anlægget inden for et Landskab der ønskes vedligeholdt. I områder, hvor de karaktergivende landskabstræk skal vedligeholdes, skal udviklingen og de deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri og tekniske anlæg kan således opføres, hvis det indpasses i den eksisterende landskabskarakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsmæssigt ligger Kværndrup Vænge 17 inden for Kværndrup Moræneflade. I Fyns Amts landskabskarakterbeskrivelse og -analyse fra 2006 for dette område, er landskabskarakteren bl.a. beskrevet således: Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange gårde og husmandssteder som ligger relativt tæt langs vejene, småskove, lille skala. I landskabsanalysen er der udpeget områder med visuelle oplevelsesmuligheder. Kværndrup Vænge 17 ligger ikke inden for et af disse områder. Der bygges en ny stald og en ny gyllebeholder i forbindelse med godkendelsen. Begge dele bygges i tilknytning til de eksisterende stalde. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at det ikke er påkrævet at stille skærpede vilkår af landskabelige hensyn. 4. Husdyrbrugets anlæg 4.1 Produktion Der ønskes en udvidelse af soproduktionen på Kværndrup Vænge 17, således at der fremover vil være et dyrehold på 1.585 årssøer. Det samlede dyrehold ændres fra 268,8 til 367,6 dyreenheder. Fordelingen på dyretyper pr. 1. januar 2007 samt i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 4.1. Dyreholdet pr. 1. januar 2007 er angivet, da kommunen skal foretage en samlet vurdering af alle udvidelser og ændringer foretaget siden denne dato, jf. husdyrlovens 26, stk. 2. Tabel 4.1. Oversigt over tilladt dyrehold, hhv. pr. 1. januar 2007, i nudrift og ansøgt drift. Dyrehold pr. 1/1-07 Nudrift Ansøgt drift Dyretype Antal Dyreenheder Antal Dyreenheder Antal Dyreenheder Årssøer, drægtige 700 113,4 972 158,2 1.585 256,8 Årssøer, farende 700 49,0 1.585 110,6 1.585 110,8 Smågrise (7,2-30 kg) 17.500 80,8 Slagtesvin (30-100 kg) 200 4,9 I alt 248,1 268,8 367,6 3 Kommuneplan 2013 kan ses på http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/ 13

4.2 Indretning En oversigt over husdyrbrugets bygninger og andre anlæg fremgår af figur 4.1. I tabel 4.2 er de enkelte staldafsnit gennemgået nærmere, hvad angår staldindretning, miljøteknologi og dyrehold i ansøgt drift. Der opføres en ny løbe-/drægtighedsstald (nr. 5 på figur 4.1) samt en ny gyllebeholder med fast overdækning (nr. 8 på figur 4.1) i forbindelse med godkendelsen. Der etableres gyllekøling i den nye stald. Den nye stald bliver på ca. 1.500 m 2 (26 x 58 m). Højden bliver ca. 8 m til kip. Figur 4.1. Oversigtskort over husdyrbrugets anlæg. 14

Tabel 4.2. Ansøgers oplysninger om staldindretning og sammensætning af dyreholdet i ansøgt drift. Staldnumre henviser til figur 4.1. Staldnr. og dyrehold 1a Gl. farestald 1b Ny farestald 1 1c Ny farestald 2 2a Drægtige søer 2b Drægtige søer 3 Drægtige søer 4 Drægtige søer 5 Drægtige søer Staldtype og teknologi Dyretype Dyr (stipladser) (ansøgt) Dyreenheder (ansøgt) Kassestier m/delvis spaltegulv Søer, årsdyr 801 (190) 56,0 Kassestier m/delvis spaltegulv Søer, årsdyr 236 (56) 16,5 Kassestier m/delvis spaltegulv Søer, årsdyr 548 (130) 38,3 Løsgående, dybstrøelse Søer, årsdyr 131 (100) 21,2 Løsgående, delvis spaltegulv Søer, årsdyr 656 (500) 106,3 Løsgående, delvis spaltegulv Tages ud af brug Søer, årsdyr 0 (0) 0,0 Løsgående, dybstrøelse Søer, årsdyr 131 (100) 21,2 Løsgående, delvis spaltegulv Ny stald. Der etableres gyllekøling (med 29 % reduktion af ammoniakemissionen) Søer, årsdyr 667 (509) 108,1 Dyreenheder i alt 367,6 4.3 Drift af husdyrbrugets anlæg I dette afsnit gennemgås ansøgningsmaterialets oplysninger vedr. drift af husdyrbrugets anlæg i forhold til de ting, der ændres i forbindelse med godkendelsen. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurderinger vedrørende forurening, gener og bedste tilgængelige teknik i forhold til de enkelte punkter er foretaget i afsnittene Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg og Bedste tilgængelige teknik (BAT). Gyllekøling I den nye løbe-/drægtighedsstald etableres gyllekøling, der skal reducere den årlige ammoniakemission fra stalden med 29 % (svarende til 412 kg kvælstof/år). Ifølge Miljøstyrelsens teknologiblad Køling af gylle i stalde til søer og smågrise (1. udgave, 26.01.2011) kan dette opnås ved en køleeffekt på 22 W/m 2 i stalde med hyppig udmugning i form af mekanisk udmugning med linespil, eller ved en køleeffekt på 33,5 W/m 2 i stalde med traditionelt udmugningssystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler. Der bliver ca. 669 m 2 gyllekanaler i den nye stald. Ved traditionelt gyllesystem skal anlæggets varmepumpe dermed levere en årlig køleydelse på 669 m 2 x 33,5 W/m 2 x 8760 timer/år = 196.000 kwh/år. Ved linespil bliver resultatet 129.000 kwh/år. Der stilles nedenstående vilkår vedrørende indretning og drift af gyllekølingsanlægget. Vilkåret er stillet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologiblad: Gyllekanalerne i den nye løbe-/drægtighedsstald i alt 669 m 2 skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 196.000 kwh, dog kun 129.000 kwh, hvis der etableres linespil i gyllekanalerne. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 15

Desuden stilles nedenstående vilkår vedrørende egenkontrol af gyllekølingsanlægget (ligeledes med udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologiblad): Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: Afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen. Kontrol af kølekredsens ydelse. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end én uge. Ventilation Der ændres på en del af de eksisterende ventilationsafkast i forbindelse med godkendelsen med henblik på at reducere lugtpåvirkningen af nærmeste nabobeboelse (Kværndrup Vænge 19). Der bliver lavet følgende ændringer/tiltag på staldenes ventilationsafkast (staldnumre refererer til figur 4.1): De tre østligste af de fem afkast på stald 1a forhøjes med 1½ m (fra 5,5 til 7,0 m over terræn). De fire afkast på stald 1c forhøjes med 1½ m (fra 6,5 til 8,0 m over terræn). Der etableres mekanisk ventilation med samlet afkast på den nye stald med en afkasthøjde på minimum 8 m over terræn. Afkast føres mindst ½ m over kip, og det samlede tværsnitsareal af ventilationsafkast bliver maksimalt 1,56 m 2 (svarende til en indre afkastdiameter på 140 cm ved ét afkast). Foder Der er valgt tiltag på fodring, således at råproteinindholdet er reduceret i forhold til normen (til 128 g råprotein/fe). Desuden reduceres fosforindholdet er i forhold til normen (fra 4,8 til 4,6 g fosfor/fe). Tiltagene er valgt med henblik på at leve op til krav vedrørende ammoniakemission samt om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi vedrørende reduktion af fosforemissionen (se også afsnit 7 om bedste tilgængelige teknik). Der stilles nedenstående vilkår vedrørende mængden af kvælstof og fosfor i den producerede husdyrgødning samt om egenkontrol i forbindelse med fodertiltaget. Vilkårene er stillet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologiblade Råprotein i sofoder og Fosforindhold i sofoder (begge 1. udgave, 31.05.2011). Kvælstof (råprotein): Den totale mængde N ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 38.100 kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) 1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257). Fosfor: Den totale mængde P ab dyr pr. år (beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer) skal være mindre end 8.450 kg P pr. år. P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FEso pr. årsso x gram fosfor pr. FEso)/1000) 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). Egenkontrol: Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal årssøer Antal fravænnede grise pr. årsso 16

Fravænningsalder og -vægt Foderforbrug pr. årsso Det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger i henholdsvis drægtigheds- og diegivningsperioden. Ovenstående oplysninger skal, i det omfang det er muligt, skrives ind i det årlige gødningsregnskab som type 2-korrektion, således at N og P ab dyr på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes én gang årligt. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, hvis der anvendes hjemmeblandet foder. Energiforbrug Med det ansøgte forventes et årligt elforbrug på ca. 550.000 kwh til ventilation og et årligt brændstofforbrug på ca. 30.000 l til markbruget. Vandforbrug Med det ansøgte forventes et årligt vandforbrug på ca. 14.300 m 3 til drikke- og rengøringsvand. 4.4 Gødningsproduktion og -opbevaring Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til husdyrgødning udgøres af to eksisterende gyllebeholdere en beholder på 1.060 m³ fra 1986 og en beholder på 3.000 m³ fra 2001. Desuden er der søgt om at opføre en ny gyllebeholder på 4.000 m³, og der er desuden opbevaringskapacitet på 550 m³ i gyllekanaler. I tabel 4.3 er der lavet en opgørelse over den årlige produktion af husdyrgødning inkl. regnvand og vaskevand. Tabel 4.3. Opgørelse af opbevaringsbehov og opbevaringskapacitet, jf. Landbrugets Byggeblade 95.03-03 (revideret 28.10.2009). Drikkevandsspild, vaskevand og regn direkte i gyllebeholdere er medregnet i normtallene, mens regnvand fra øvrige befæstede arealer skal lægges oven i. Dyretype Staldtype Antal Gylle m 3 /år/dyr Dybstrøelse t/år/dyr Gylle m 3 /år i alt Dybstrøelse t/år i alt Løsgående, Årssøer, løbe/drægt.st. 1.323 4,79 6.337 delvis spaltegulv Årssøer, løbe/drægt.st. Dybstrøelse 262-1,79 469 Kassestier, delvis Årssøer, farestald 1.585 1,73 2.742 spaltegulv Gødningsproduktion i alt 9.079 469 Ekstra kapacitet pga. overdækning af ny gyllebeholder (ca. 800 m 2 x 0,4 m 3 /m 2 ) -320 Gødningsproduktion inkl. overfladevand, pr. år i alt 8.759 Opbevaringskapacitet til rådighed (gyllebeholdere 8.060 m 3, kanaler 550 m 3 ) 8.610 Antal måneders opbevaringskapacitet 11,8 Det ansøgte dyrehold producerer årligt ca. 797 m 3 dybstrøelse (469 t x 1,7 m 3 /t), jf. tabel 4.3. Al dybstrøelsen udkøres direkte fra stald til udbringning på markerne og opbevares derved ikke på møddingsplads eller i markstak. 17

I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer i den aktuelle sag, at virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning for at leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Kommunen vurderer i denne sag, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, jf. tabel 4.3. 5. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak Fra husdyrbrugets anlæg sker der en belastning af naturområder, især nær husdyrbruget, med luftbåren ammoniak. Luftbåren ammoniak kan påvirke naturområder, der er beskyttet på forskellig vis. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem habitatdirektivet 5. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til de naturområder, der har den højeste målsætning (A- eller B-målsatte) i Kommuneplan 2013 for Faaborg- Midtfyn Kommune. Retsgrundlag Husdyrlovens beskyttelsesniveau for ammoniak fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A. Beskyttelsesniveauet består af to elementer: 1) Et generelt ammoniakreduktionskrav, hvis nybyggede og renoverede staldanlæg eller nye produktioner indgår i godkendelsen. Kravet er som udgangspunkt på 30 %, men kan være lavere afhængigt af ansøgningstidspunkt, staldsystem og dyretype. 2) Krav vedrørende maksimal påvirkning af naturområder. Dette beskyttelsesniveau er opsummeret i tabel 5.1. Tabel 5.1. Husdyrlovens krav vedrørende påvirkning af naturområder med ammoniak. De præcise krav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A. Naturtype Husdyrlovens beskyttelsesniveau Kategori 1 Maksimal totaldeposition afhænger af antallet af andre husdyrbrug i (ammoniakfølsomme naturtyper inden for nærheden a : Natura 2000-områder) 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug. 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug. 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug. Kategori 2 Maksimal totaldeposition 1,0 kg N/ha/år. (overdrev > 2,5 ha m.m.) Kategori 3 (heder, moser, overdrev og ammoniakfølsomme skove, der ikke er omfattet af kat. 1 og 2) Maksimal merdeposition 1,0 kg N/ha/år. Kommunen kan tillade en større merdeposition, men kan ikke stille krav om en mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år. a Antal husdyrbrug i nærheden opgøres således: Antal > 15 DE inden for 200 m + antal > 45 DE inden for 200-300 m + antal > 75 DE inden for 300-500 m + antal > 150 DE inden for 500-1.000 m + antal > 500 DE, som påvirker med mere end 0,3 kg N/ha/år. Afstanden måles i forhold til det mest kritiske naturpunkt. 4 Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 5 EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). 18

I forbindelse med tilladelser og godkendelser skal kommunen desuden foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen 6. I henhold til habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura 2000-område (jf. 7), eller det kan beskadige levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (jf. 11). De fleste søer, heder, moser, enge og overdrev er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Dette betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse naturområder. En væsentligt øget tilførsel af ammoniak kan medføre tilstandsændringer af sårbare naturområder. I Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune er der opstillet målsætninger for størsteparten af kommunens 3-beskyttede moser, ferske enge, overdrev og strandenge. Retningslinjerne i henhold til forslaget til Kommuneplan 2013 er, at der, med henblik på at bevare de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land, ikke må meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Retningslinjerne er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 13. Naturkvalitetsmålene (se tabel 5.2) er fastsat på baggrund af områdernes aktuelle naturindhold, områdernes størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentiale for genopretning samt den aktuelle eller potentielle landskabsøkologiske betydning som en del af større sammenhængende naturområde eller forbindelsesområde. Tabel 5.2. Definition af målsætningskategorier for naturområder, der er målsat i Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for Områder af international eller betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og A national betydning plantearter, herunder meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. B C D Områder af national eller regional betydning Områder af regional betydning Områder af regional eller lokal betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn med øer. Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter. Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyreog plantearter. Ammoniaktab fra husdyrbruget Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget (stalde samt opbevaringsanlæg til husdyrgødning) i ansøgt drift: Stalde: 3.892 kg kvælstof/år Gyllebeholdere: 392 kg kvælstof/år I alt 4.285 kg kvælstof/år Ifølge beregningerne i it-ansøgningssystemet er ammoniaktabet i nudriften (hvilket i denne sag er den tilladte produktion pr. 1. januar 2007) ca. 3.116 kg kvælstof/år, og der vil dermed være en stigning i ammoniaktabet på 1.169 kg kvælstof/år. Naturområder nær husdyrbruget Nedenfor er gennemgået de ammoniakfølsomme naturområder, der ligger i nærheden af husdyrbrugets anlæg. Naturområderne er opdelt på kategori 1, 2 og 3, jf. tabel 5.1. Kategori 1-natur (ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder) Nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Husdyrbruget ligger ca. 6 km fra den nærmeste del af habitatområdet (Hågerup Å). 6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj 2007. 19

Kategori 2-natur (større overdrevsområder m.m.) Nærmeste naturområde omfattet af kategori 2 ligger mere end 2 km fra husdyrbruget. Kategori 3-natur (øvrige heder, moser, overdrev samt ammoniakfølsomme skove) Ammoniaktab fra anlægget kan potentielt påvirke et overdrev, der er A-målsat i Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2013 og ligger ca. 900 m NV for ejendommen. Eneste andet målsatte naturområde inden for 1.000 m er en D-målsat mose 750 m SØ for ejendommen. En mindre skov lige vest for ejendommen (ca. 40 m fra nærmeste stalde) er indtegnet på Miljøstyrelsens kortværk over potentiel ammoniakfølsom skov 7. Levesteder for bilag IV-arter Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke konkret kendskab til forekomst af arter, der er opført på bilag IV i habitatdirektivet, nær husdyrbruget. Generelt vurderes levesteder for bilag IV-arter enten ikke at være sårbare over for aktiviteterne på husdyrbrug, eller også levestederne naturområder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, og hvor der stilles krav vedrørende den maksimale ammoniakdeposition. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er husdyrlovens reduktionskrav på 30 % overholdt. Ammoniaktabet er reduceret med 602 kg kvælstof/år mere end, hvad der var nødvendigt for at opfylde kravet. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer herudover, at, der er så langt til kategori 1- og 2-natur, at husdyrbruget ikke vil give en væsentlig ammoniakdeposition i disse områder. Hvad angår kategori 3-naturområder, må der, jf. tabel 5.1, være en merdeposition på op til 1,0 kg kvælstof/år, uanset om naturområdets tålegrænse allerede er overskredet. Der er ikke foretaget beregninger af ammoniakdepositionen i de nævnte kategori 3-naturområder. Hvad angår det nærmeste skovområde (hvor der formodes at være en høj kvælstofdeposition) finder Faaborg- Midtfyn Kommune ikke, at der er grundlag for at stille særlige krav. Området har ikke nogen særlig status i kommuneplanen, der er ikke planlagt særlige naturindsatser, og der er ikke nærmere kendskab til områdets naturkvalitet. Hvad angår de nævnte 3-områder (overdrev og mose), ligger de så langt væk fra husdyrbruget, at merpåvirkningen med ammoniak i forbindelse med ændringerne vil være langt under 1 kg kvælstof/år. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at husdyrlovens krav vedrørende ammoniakpåvirkning af naturområder er opfyldt. 5.2 Påvirkning af naboer Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. 19 i husdyrloven, og kommunen skal tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener), jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. Lugt I husdyrloven er der indbygget et beskyttelsesniveau for lugt, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B. Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem foretager en beregning af geneafstandene for lugt i forhold til forskellige typer af beboelser. Inden for geneafstanden kan lugten fra husdyrbruget overstige det vejledende geneniveau. Det vejledende geneniveau for lugt i forhold til byzone o.l. er, ved anvendelse af Miljøstyrelsens lugtmodel, 5 OU E /m 3, for samlet bebyggelse 7 OU E /m 3 og for enkeltboliger uden landbrugspligt 15 OU E /m 3. Husdyrloven stiller ikke krav i forhold til lugtpåvirkning af boliger med landbrugspligt. OU E er en måleenhed for lugt. 7 Kortværket over potentiel ammoniakfølsom skov kan ses på Danmarks Arealinformation, http://kort.arealinfo.dk/, under Husdyrgodkendelse. 20

Genekriteriet for lugt i forhold til byzone (5 OU E /m 3 ) svarer til, at registrerbar, men ikke genegivende, lugt fra husdyrbruget undtagelsesvis kan forekomme. Angivet som vægtet gennemsnitsafstand fra staldanlæg er der ca. 123 m til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, ca. 950 m til nærmeste bolig, der ligger i samlet bebyggelse, og ca. 1.950 m til byzone. I Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem er geneafstanden (ukorrigeret) beregnet til 145 m i forhold til enkeltbolig, ca. 274 m i forhold til samlet bebyggelse og ca. 457 m i forhold til byzone. Dermed er genekriteriet opfyldt i forhold til samlet bebyggelse og byzone, men ikke umiddelbart i forhold til nærmeste enkeltbolig. Da geneafstanden i forhold til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er beregnet til 145 m, og da denne afstand er større end den vægtede gennemsnitsafstand fra lugtkilderne til nabobeboelsen, har der været behov for tiltag med henblik på at leve op til husdyrlovens krav vedrørende lugt. Der er indsendt en konkret spredningsberegning med OML-modellen (der er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser) med henblik på at dokumentere, at genekriteriet for lugt ikke vil blive overskredet. It-ansøgningssystemets beregning af geneafstanden i forhold til enkeltbolig er foretaget med FMKberegningsmodellen. I dette tilfælde kan beregningen kun i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold erstattes af en konkret spredningsberegning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Faaborg-Midtfyn Kommune har i denne sag fundet, at betingelserne for at anvende en konkret spredningsberegning i stedet for beregningen efter FMK-modellen er til stede. Dette er begrundet i, dels at ventilationsafkastene på de eksisterende stalde nærmest naboen forhøjes med 1½ m, og dermed bliver væsentligt højere end normalt for svinestalde, dels at der etableres samlet ventilationsafkast på den nye stald. Desuden er der en mindre terrænforskel, hvilket ikke indgår som en parameter i itansøgningssystemets beregninger (staldene ligger ca. 1-1½ m højere end nabobeboelsen). Ifølge den indsendte spredningsberegning, vil den maksimale lugtkoncentration i ansøgt drift i en afstand på 124 m fra nulpunktet (origo) for OML-beregningen - svarende til afstanden til nærmeste enkeltbolig være 15,0 OU E /m 3. Genekriteriet er netop 15 OU E /m 3, og dette vil dermed ikke blive overskredet. Med de benyttede meteorologi-data i OML-modellen (data fra Kastrup for 1976) vil lugtgenerne være størst øst for husdyrbruget (svarende til retningen til nærmeste nabo), og det vil således ikke betyde nogen forskel at anlægge en konservativ tolkning af beregningsresultaterne (hvor der ses på lugtbelastningen hele kompasset rundt i den aktuelle afstand). Der er lavet OML-beregninger med både gamle og nye lugtenheder, hhv. LE og OU E. Geneafstanden er væsentligt mindre ved anvendelse af LE, så det er resultaterne ved brug af OU E, der har været afgørende for, hvilke tiltag, der var nødvendige for at opfylde genekriterierne. Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at OML-beregningen er foretaget ud fra de korrekte data, eksempelvis hvad angår lugtemission, ventilationsbehov, placering og afkastdiameter for hvert enkelt afkast. Der bliver lavet følgende ændringer/tiltag på staldenes ventilationsafkast (staldnumre refererer til figur 4.1): De tre østligste af de fem afkast på stald 1a forhøjes med 1½ m (fra 5,5 til 7,0 m over terræn). De fire afkast på stald 1c forhøjes med 1½ m (fra 6,5 til 8,0 m over terræn). Der etableres samlet afkast på den nye stald med en afkasthøjde på minimum 8 m over terræn. Afkast føres mindst ½ m over kip, og det samlede tværsnitsareal af ventilationsafkast bliver maksimalt 1,56 m 2 (svarende til en indre afkastdiameter på 140 cm ved ét afkast). Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vilkår vedrørende rengøring af staldanlæg med henblik på at sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Desuden stiller Faaborg-Midtfyn Kommune vilkår om, at lugtgenekriterierne skal overholdes, og at kommunen kan kræve, at ansøger for egen regning lader foretage en undersøgelse af lugten. Lugtmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år og skal foretages efter en metode, som er autoriseret af Miljøstyrelsen eller efter en metode anvist af kommunen. Hvis lugtmålingen viser, at virksomheden medfører væsentlige lugtgener, skal virksomheden gennemføre lugtreducerende foranstaltninger, således at lugten uden for staldene reduceres så meget, at lugtgenerne efter kommunens vurdering ikke længere er væsentlige. Lugtmålinger kan kun kræves, når der er begrundet mistanke om, at produktionen giver anledning til større lugtemission, end der er forudsat i forbindelse med denne miljøgodkendelse, og krav til ejeren om lugtmålinger bør ske ud fra en proportionalitetsbetragtning. Vilkårene 21